11. Sex og risikoadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. Sex og risikoadfærd"

Transkript

1 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til risikoadfærd. Hvad er disse adfærd så? Hvilke faktorer er vigtige at tage med i betragtning, når man forsøger at forstå seksuel risikoadfærd? Findes der teoretiske modeller, der kan forklare seksuel risikoadfærd? I teksten bruger jeg begreber som risiko, seksuel risikoadfærd eller hiv-risikoadfærd til at beskrive ubeskyttet samleje. Jeg vil allerede nu gøre opmærksom på, at dette risikobegreb er problematisk, da der kræves mere viden om de specifikke individer og de specifikke seksuelle situationer for at kunne kategorisere en seksuel handling som risikofyldt eller ej. Det er mere korrekt at benævne handlingerne som f.eks. ubeskyttet samleje eller ubeskyttet sex, da denne benævnelse ikke indeholder en stillingtagen angående de potentielle risici, som individet udsætter sig for. Fordi de fleste af de studier, som jeg henviser til, lige netop bruger begreberne risiko eller usikker sex, har jeg i min gennemgang valgt at beholde de benævnelser, som forskerne selv bruger. Jeg vil i slutningen problematisere risikobegrebet og diskutere et andet begreb, der efter min opfattelse bedre beskriver en måde at forholde sig til risici for at blive smittet med hiv eller andre seksuelt overførte sygdomme. Forklaringsmodeller På trods af at der er gennemført meget adfærdsvidenskabelig forskning, så er der ikke fremkommet nogen klar model, der på en god måde kan forklare seksuel risikoadfærd. Det betyder dog ikke, at der mangler forsøg på i en sammenhængende model at forklare, hvorfor visse individer udsætter sig for seksuelle risici og andre ikke. Når man studerer amerikansk litteratur fremtræder visse forklaringsmodeller som mere dominante i forhold til lige netop at forklare seksuel risikoadfærd. Desuden anvendes disse modeller ofte til at udforme hiv-præventive indsatser. Jeg har valgt at præsentere to af disse modeller, The Health Belief Model samt Social Cognitive Theory. Der findes andre teoretiske modeller, som f.eks. Theory of Reasoned Action og Theory og Planned Behavior, der på samme måde som Health Belief Model forsøger at forklare seksuel handling. The Health Belief Model skal i denne tekst repræsentere den type af forklaringsmodeller, da de i det store og hele er opbygget på samme måde med kausale forbindelseskæder. Social Cognitive Theory adskiller sig fra de andre teoretiske modeller på den måde, at den ikke forsøger at forklare risikoadfærd men i stedet forsøger at vise, på hvilken måde man succesfuldt kan arbejde præventivt. Vi vil også redegøre for den kritik, der er blevet rettet mod disse forklaringsmodeller. En væsentlig del af forskningen om hiv-risikoadfærd er udført blandt mænd, der har sex med mænd (forkortes i det hiv-præventive arbejde ofte til MSM). På trods af, at denne forskning først og fremmest er rettet mod mænd, der har sex med mænd, så har den en gyldighed i forhold til forståelsen af seksuel risikoadfærd generelt. The Health Belief Model Amerikanske psykologer udviklede i 1950 erne en teoretisk model til at forstå og forklare, hvorfor individer ikke tog præventive budskaber til sig angående dårligt helbred, eller hvorfor man ikke søgte hjælp på trods af, at man viste sygdomstegn. Modellen kaldes The Health Belief Model og er blevet anvendt i mange undersøgelser til at forklare forskellige slags risikoadfærd. Modellen er også

2 blevet anvendt på hiv-risikoadfærd samt til at udforme hiv-præventive indsatser. The Health Belief Model (HBM) består af to faktorer, der bruges til at forklare risikoadfærd. Den første faktor er oplevet sårbarhed og den anden er oplevede forventninger. Den oplevede sårbarhed er afhængig af, hvordan individet bedømmer risikoen for at rammes af sygdommen, samt hvor alvorlig sygdommen opfattes at være. Den oplevede sårbarhed kan derfor være forskellig fra individ til individ. Hvis man befinder sig i en sammenhæng, hvor man oplever, at sygdommen ikke kan ramme en selv, eller hvis man er socialt og geografisk distanceret fra sygdommen, kan man opleve sig selv som mindre sårbar i forhold til sygdommen. Unge heteroseksuelle mennesker kan f.eks. føle sig som mindre sårbare overfor hiv, da det er relativt få heteroseksuelle unge i Danmark, der rammes af hiv. En homoseksuel, midaldrende mand, der har venner, som er ramt af hiv, kan derimod føle sig selv mere udsat for at få sygdommen. På den måde kan det faktum, at personer, som ligner en selv, er ramt af sygdommen, påvirke, hvor sårbar man føler sig. Udover nærhed til sygdommen så påvirkes sårbarheden af, hvor alvorligt man oplever sygdommen at være. Er sygdommen livstruende, noget, man kan leve med, eller nem at kurere? Når det gælder seksuelt overførte sygdomme, kan nogle kureres med antibiotika, mens andre er sværere at behandle eller lige frem umulige at kurere. Dette burde påvirke, hvor alvorligt man opfatter lige netop denne sygdom. Når det gælder hiv, kan faktorer som kombinationsbehandlinger og faldende dødstal påvirke, hvor alvorligt man opfatter hiv at være. Desuden går der lang tid fra, at man smittes til man opviser symptomer, hvilket også kan påvirke indstillingen. Den anden faktor i modellen, de oplevede forventninger, handler om de sundhedsfremmende handlinger, som individerne kan tage for at mindske risiciene for at rammes af sygdommen. De oplevede forventninger af de sundhedsfremmende handlinger påvirkes dels af individernes tro på, at man kan udføre handlingerne, dels på en afvejning af fordele og ulemper af denne adfærd. Individets tro på selv at kunne klare at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme ved at bruge kondom afhænger til dels af de erfaringer, som man har fra tidligere situationer. Har man formået at bruge kondom, når man egentlig ville det? De fordele og ulemper, der er forbundet med at udføre de sundhedsfremmede handlinger kan påvirkes af fysiske, psykiske, psykologiske og økonomiske faktorer. Ifølge denne teoretiske model bør fordelene overgå ulemperne for at individet skal udføre de sundhedsfremmende handlinger. Med hensyn til seksuelt overførte sygdomme findes der fordele og ulemper i forhold til f.eks. at bruge kondom ved samleje. Fordelen er selvfølgelig, at det beskytter mod disse sygdomme. De negative konsekvenser kan være, at man oplever mindre fysisk følsomhed, og at det beskyttede samleje medfører en mindre følelse af intimitet. Social Cognitive Theory Som tidligere nævnt bruges Social Cognitive Theory mere til at skabe sundhedsfremmende interventioner end til at forklare risikoadfærd. Modellen består af fire komponenter: information, risikoreducerende viden, selvformåen og social støtte. Den første komponent, information, handler om at den information, der gives om risikofyldt adfærd, og hvordan man undgår risici, skal være let at forstå. Informationen skal også være tilpasset den målgruppe, man forsøger at nå. Det betyder, at man indimellem skal skræddersy informationen. Det kan derfor være nødvendigt, at informationen om hiv og sikker sex ser forskellig ud, alt efter om man f.eks. henvender sig til unge teenagepiger eller til midaldrende, homoseksuelle mænd. Den anden komponent, risikoreducerende viden, handler om, at individerne opnår viden om og forståelse for, hvilke situationer der kan medføre, at man udsætter sig for risici. Det handler f.eks. om, at man indser, at når man er kraftigt beruset, så er risikoen større for, at man ikke bruger kondom. Risikoreducerende viden omfatter også, at man lærer, hvordan man minimerer risici, når man er i visse situationer. Det kan f.eks. handle om, at man lærer at kræve og bruge kondom eller sige nej til sex. Den tredje komponent,

3 selvformåen, handler om individets opfattelse af sin egen evne til med succes at kunne gennemføre sundhedsfremmende foranstaltninger. Selvformåen er koblet til den risikoreducerende viden på den måde, at man internaliserer en opfattelse af sig selv som kompetent til at udføre de risikoreducerende handlinger og at man er tilfreds med udfaldet af handlingerne. Når det gælder præventivt arbejde, handler det ifølge denne model om at styrke og støtte de handlinger, der medfører mindre risiko. Hvis individet støttes i sine positive handlinger, styrkes individets opfattelse af sig selv og sin selvformåen. Den sidste komponent, social støtte, handler netop om, at det er vigtigt, at individet får støtte fra sine omgivelser til at fortsætte med de sundhedsfremmende foranstaltninger. Kritik af forklaringsmodellerne Kritik af HBM og andre behavioristiske forklaringsmodeller er fremført af flere forskere, der forsker i adfærdsvidenskabelige aspekter af hiv. Man mener bl.a. at disse teoretiske modeller i for høj grad fokuserer på, at individerne rationelt beslutter sig for, hvordan de skal handle ud fra forskellige faktorer, og at man dermed ser bort fra den sociale og kulturelle kontekst, som individerne lever i. At individer tager rationelle beslutninger ud fra information og forestillinger, ser bort fra den kompleksitet, som seksuel interaktion faktisk indebærer. Ved at reducere menneskelig adfærd til målelige delkomponenter risikerer man at patologisere adfærd, der ud fra modellen skulle være irrationelle. Ubeskyttet samleje er en sådan adfærd, der på den måde nemt kan patologiseres. Inden for den adfærdsvidenskabelige forskning i hiv bruges begrebet relapse (tilbagefald) indimellem til at beskrive, når individer dyrker ubeskyttet samleje. Dette er en terminologi, som vi kender fra diskussioner om misbrug og kriminalitet. Indbygget i begrebet tilbagefald findes der en forestilling om, hvad der er det normale og rationelle. Når det gælder misbrug og kriminalitet er det stoffrihed eller et hæderligt liv. Hvad er så det rationelle og normale, når det handler om seksuel interaktion? Et samleje med kondom? Hvis man bruger begrebet tilbagefald til at beskrive ubeskyttet samleje, så burde det følgelig betyde, at det normale og rationelle altid er at bruge kondom, når man har samleje. Hvis man gennemgår de undersøgelser, der er lavet om forekomsten af ubeskyttet samleje, forstår man, at et så udbredt fænomen som ubeskyttet samleje ikke så nemt kan afskrives som et tilbagefald til irrationel adfærd. Tværtimod er der grund til at antage, at der er en rationalitet i forhold til hvem og i hvilke situationer, man dyrker ubeskyttet samleje. Peter Davies, der er en britisk forsker inden for hiv-prævention, sammenfatter det som: Usikker sex er ikke irrationelt, det er bare en anden slags rationalitet. Hvis vi i stedet opfatter individer som aktive agenter, der handler ud fra en individuel rationalitet, opstår der andre muligheder for at forklare seksuel risikoadfærd. Dette bliver dog mere komplekst og sværere at sammenfatte i klare teoretiske modeller, der kan forklare al seksuel risikoadfærd. Vi skal her forsøge at belyse forskellige faktorer, der kan bidrage til at forstå seksuel risikoadfærd ud fra gennemførte undersøgelser. Vi har valgt at inddele disse faktorer i tre kategorier: individuelle faktorer, interpersonelle faktorer samt situationelle faktorer. Alle kategoriseringer har sine brister, så også denne. Naturligvis findes der undersøgelser, som fremhæver faktorer, der falder i mere end en af kategorierne, lige så vel som man kan diskutere, hvorvidt en faktor er af individuel, interpersonel eller situationel karakter. Individuelle risikofaktorer Hvilken betydning har individuelle faktorer som f.eks. alder og viden for seksuel risikoadfærd? Hvis vi ser på MSM, så har de fleste internationale undersøgelser vist, at den største individuelle risikofaktor er alderen. Unge mænd har i større udstrækning end ældre mænd haft ubeskyttet samleje. Undersøgelser gennemført i starten af hiv-epedemien viste, at ældre mænd, som var

4 seksuelt aktive inden hiv-epedemien, drastisk ændrede adfærd, så de undgik ubeskyttet samleje. Også i skandinaviske undersøgelser finder vi, at andelen af mænd, der har haft ubeskyttet sex, er større blandt yngre mænd end ældre. Amerikanske forskere fandt gennem undersøgelser relativt tidligt i hiv-epedemien, at yngre mænd vurderede det som sikkert ud fra et hiv-synspunkt at have ubeskyttet samleje med en person, som også var ung, da hiv/aids i deres bevidsthed blev forbundet med de ældre. Jeg fandt frem til et lignende resultat i den undersøgelse, som jeg gennemførte i En forklaring kan være, at færre yngre har personlige erfaringer med hiv/aids. Sandsynligheden for at man har en bekendt eller en partner, der er ramt at hiv og blev syg eller døde af aids, er mindre sammenlignet med de ældre mænd. I det præventive arbejde er behovet for viden blevet understreget. Bag dette findes der en antagelse om, at hvis man har tilstrækkelig og god viden om seksuelt overførte sygdomme, så beskytter man sig også, når man har sex. Det virker dog ikke til at være helt så enkelt. Der er selvfølgelig behov for viden om smitteveje, og hvordan man beskytter sig for med succes at undgå hiv og andre seksuelt overførte sygdomme. På trods af god viden beskytter mennesker sig dog ikke i alle situationer. Det betyder dog ikke, at man ikke har gjort brug af den viden, man har. Men man har omsat sin viden på en anden måde, end man måske kunne have forventet sig. I stedet bruger man sin viden om, hvordan kønssygdomme overføres, eller hvordan man kan beskytte sig, til at beregne risikoen for at blive smittet eller blive uønsket gravid. F.eks. kan viden om, hvordan hiv overføres gøre, at man vurderer risikoen for hiv-smitte som mindre, når man penetrerer, end hvis man bliver penetreret. Eller man holder op med at bruge kondom, men undgår ejakulation ved ubeskyttet analt samleje. Dette kan naturligvis affærdiges som en uvidenhed hos disse mennesker, men sandsynligvis handler det om, at de bruger deres viden til at vurdere risikoen for at blive smittet. Interpersonelle faktorer Det kræves mindst to personer, for at hiv eller andre seksuelt overførte sygdomme skal overføres seksuelt. Man kan derfor gå ud fra, at de interpersonelle faktorer har en betydelig indvirkning på den individuelle adfærd. Den vigtigste interpersonelle faktor, der fremhæves i de fleste undersøgelser af mænd, der har sex med mænd, er den relationstype, som mændene har til sexpartneren. Flere undersøgelser har vist, at ubeskyttet samleje er mere forekommende inden for faste forhold sammenlignet med tilfældige forhold. Det bekræftes også i undersøgelser af heteroseksuelle forhold. Jo længere man har holdt sammen, jo lavere er frekvensen af kondombrug og jo højere er frekvensen af p-pillebrug. Det vil sige, at man fortsætter med at beskytte sig mod uønsket graviditet men ophører med at beskytte sig mod kønssygdomme. Begrebet negotiated safety (forhandlet sikkerhed) blev introduceret i 90 erne af australske forskere inden for hiv-prævention. Det henviser til, at parterne i et fast forhold praktiserer ubeskyttet samleje, efter at de har forsikret sig om hinandens hiv-negative status samt er blevet enige om at undgå usikker sex uden for forholdet. Forskerne mener, at denne strategi kan være holdbar over en længere periode, da den er udviklet af individerne selv ud fra deres egen beslutning om at praktisere ubeskyttet sex i forholdet. Der findes dog faktorer, som påvirker den forhandlede sikkerhed i et forhold, som f.eks. kommunikationsmønsteret mellem parterne, magtforholdet i forholdet samt den emotionelle betydning af ubeskyttet samleje. En åben verbal kommunikation er f.eks. en forudsætning for forhandlet sikkerhed. Udover kommunikationen spiller magtforholdet i forholdet en stor rolle for, hvorvidt strategien kan praktiseres med succes eller ej. Udover økonomiske ressourcer kan magt i et forhold handle om attraktivitet, aldersforskel, relationserfaring og forelskelse. Den ene parts frygt for at blive afvist kan f.eks. medføre, at denne ikke insisterer på

5 at få at vide, hvad den anden eventuelt gør uden for forholdet. Den emotionelle betydning, som individer inden for parforholdet tilskriver ubeskyttet samleje, påvirker også praktiseringen. Forskning i MSM har vist at en symbolsk følelse af intimitet og tillid er knyttet til ubeskyttet samleje, og at brug af kondom kan have en betydning af emotionel distance. Der er grund til at tro, at ubeskyttet samleje og kondombrug har en lignende betydning for heteroseksuelle. På samme måde synes forelskelse ifølge visse undersøgelser at øge risikoen for ubeskyttet samleje i forhold til tilfældige seksuelle kontakter. Disse interpersonelle faktorer har selvfølgelig betydning i andre møder end dem, der forekommer i et fast forhold, ikke mindst hvilket magtforhold (åbenlys magt så vel som mindre åbenlys magt), der råder mellem parterne, noget der måske bliver ekstra tydeligt i ungdomsårene. Situationelle faktorer Der findes en række faktorer, der kan kategoriseres som situationelle som f.eks. alkohol, stoffer, rejser samt den faktiske situation, hvor man har sex. Den faktor, der er blevet mest belyst i hivpræventionen er alkohol og stoffer. Hvilken betydning har alkohol og narkotika så for den seksuelle risikoadfærd? Mange forskere har vist en forbindelse mellem alkohol- og stofpåvirkning og en øget seksuel risikoadfærd. Andre forskere hævder, at der ikke findes en direkte kausal forbindelse mellem alkohol eller stoffer og risikoadfærd. Derimod er der mellemliggende faktorer, som har en betydning for forholdet mellem alkohol- og stofbrug og seksuel risikoadfærd. På samme tid som alkohol påvirker dømmekraften, så er der positive effekter af moderate mængder alkohol. Alkohol bruges til at forstærke den seksuelle lyst og den seksuelle oplevelse. Alkohol bruges desuden også til at overkomme seksuelle og sociale hæmninger. Forskerne mener dog, at alkoholpåvirkning indimellem også bruges som en måde at forklare usikker sex på bagefter. Mats Hilte, der er forsker ved Lunds Universitet, mener, at for at forstå den rolle, som alkohol og stoffer spiller i den seksuelle risikoadfærd, så skal man skelne mellem de fysiologiske effekter og de oplevede effekter af rusmidlerne. Det er de oplevede effekter, der er interessante for at forstå, hvordan stoffer påvirker seksuel adfærd. Nogle oplever en øget seksuel lyst, mens andre oplever det helt modsatte. Hilte mener, at oplevelsen af rusen skal forstås på baggrund af brugerens motiv til at drikke eller tage stoffer samt de forventninger, der er til resultatet af denne brug. Desuden skal man se på den faktiske situation, hvor rusmidlet tages i samt den ruskultur, som brugeren befinder sig i. Hilte mener, at den kompleksitet, som omgærder alkohol og stoffers konsekvenser på menneskelig handlen, gør, at der ikke findes noget entydigt svar på, hvordan alkohol eller stofbrug påvirker den seksuelle risikoadfærd, men at det handler om et sammensat og varieret samspil mellem farmakologiske, psykologiske og kulturelle faktorer. I den spørgeundersøgelse, som jeg gennemførte i 1998, blev der stillet spørgsmål om alkohol og andre stoffers påvirkning på seksualiteten. I undersøgelsen havde cirka syv ud af ti mænd haft sex under alkoholpåvirkning i løbet af det sidste år (en lille andel af mændene, fem procent, havde haft sex under påvirkning af andre stoffer end alkohol). Af de mænd, der havde haft sex, mens de var alkoholpåvirkede, anførte en fjerdedel, at det havde påvirket deres seksuelle adfærd. De fleste anså således, at alkoholen ikke havde nogen indvirkning på de seksuelle handlinger. Mændene skulle i et åbent spørgsmål beskrive, hvordan alkoholen påvirkede de seksuelle handlinger, og der kunne udskilles to grupper. En gruppe mænd beskrev, at alkoholpåvirkningen resulterede i ubeskyttet analt samleje. Størstedelen af disse mænd angav, at risikoadfærden formodentlig ikke ville være sket, hvis de havde været ædru. De andre beskrivelser handlede om, at de sociale og seksuelle hæmninger ophører ved alkoholpåvirkning. Alkoholrusen gør, at man overhovedet tør knytte

6 seksuelle kontakter og udføre visse seksuelle handlinger, som f.eks. analt samleje, gruppesex eller ubeskyttet oralsex med tilfældige partnere. Der er visse aldersforskelle mellem beskrivelserne af alkoholens påvirkning. De yngre mænd beskriver i betydelig større udstrækning i positive vendinger, hvordan alkoholen letter på hæmningerne og gør det muligt for mændene at prøve sig frem seksuelt. Kognitive aspekter har også vist sig at påvirke, hvorvidt man praktiserer ubeskyttet samleje, og at disse aspekter er forbundet til den specifikke situation, som et seksuelt møde er. Undersøgelser viser, at dem, der har ubeskyttet sex, foretager vurderinger ud fra partnerens udseende, hvorvidt personen vurderes som risikofyldt eller ej, og at sådanne kalkuler baseres på partnerens alder, udseende, adfærd og/eller kendte seksuelle baggrundshistorie. De risikovurderinger, man foretager ud fra partnerens udseende osv., adskiller sig i den faktiske seksuelle situation fra den ikkeseksuelle situation. Den australske forsker Ron Gold har konstateret en forskel på, hvordan individer kognitivt forholder sig til risici for hiv-smitte i den faktiske seksuelle situation (kaldet the heat of the moment af forskeren) sammenlignet med, når de ikke befinder sig i en seksuel situation (kaldet in the cold light of day af forskeren). Beslutningen om at afstå fra ejakulation ved ubeskyttet samleje er et resultat af en sådan risikovurdering, som kan tages i den faktiske seksuelle situation. Ron Gold mener, at individerne vurderer denne risiko anderledes (mere risikofyldt), når de ikke befinder sig i en faktisk seksuel situation. For at forstå, hvordan vi forholder os til risici, er der således også behov for at betragte den faktiske seksuelle situation. Risikoadfærd eller risikohåndtering? Kan alle ubeskyttede samlejer kategoriseres som en risiko? Den amerikanske forsker Michael Wright mener, at vi alle er i stand til at tage seksuelle risici alt efter hvilken situation, vi befinder os i. Dette kan synes indlysende, men sandheden er, at vore forestillinger om personer, der udsætter sig for seksuelle risici, trods dette nemt kan falde ind i kategoritænkning, som f.eks. at vi er fornuftige nok til at beskytte os modsat dem, der udsætter sig for risici. Det er min overbevisning, at det præventive arbejde taber ved at tænke i risikogrupper. Det svenske hiv-præventive arbejde forsøger også at undgå at bruge risikogrupper i sit ræsonnement men at tale om risikoadfærd i stedet for. Men så er spørgsmålet om, hvad risiko er, og hvem der definerer, hvorvidt en seksuel handling skal kategoriseres som risiko eller ej, dog tilbage. Jeg har i min gennemgang talt om risiko på trods af, at der i mange tilfælde mangler tilstrækkelig med information for at kunne kategorisere, hvorvidt en seksuel interaktion/handling er risikofyldt eller ej. Det de fleste forskere inden for området har gjort, er at sætte lighedstegn mellem ubeskyttet samleje og risikoadfærd. Jeg er i mine interviews med svenske homo- og biseksuelle mænd sjældent stødt på mænd, som bevidst har haft ubeskyttet samleje med mænd, hvis hiv-status, de har været totalt uvidende om. Det betyder ikke, at mændene eksplicit har talt med partneren om hiv-testresultatet eller endda berørt spørgsmålet om hiv, men at mændene selv har foretaget en vurdering af partnerens hiv-status. Mange af mændene, som jeg har interviewet, fortæller, at de undgår mænd, som de opfatter som risikofyldte, dvs. at de ikke kan foretage en vurdering af personens hiv-status. Det fører så til, at man i de fleste tilfælde ikke har sex, eller at man praktiserer sikker sex. Der eksisterer således en slags rationalitet hos mændene angående, hvorvidt man praktiserer sikker sex eller ej. Denne rationalitet bygger på mændenes egne vurderinger og forestillinger. Hvis man som udenforstående forsker gennemgår disse handlinger, kan de dog fremstå som irrationelle. I stedet for at bruge begrebet risikoadfærd kan man bruge begrebet risikohåndtering til at forklare, hvordan individer forholder sig til risici for at blive smittet af en seksuelt overført sygdom. Der er

7 individuelle måder at forholde sig til de risici, som en seksuel interaktion kan indebære. Disse individuelle holdninger kan spænde fra at foretage vurderinger ud fra ydre egenskaber af sandsynligheden for, at partneren skulle have en seksuelt overført sygdom eller til sammen at blive testet for hiv til at praktisere sikker sex. Begrebet risikohåndtering er ikke lige så stigmatiserende som risikoadfærd og ændrer også det enkelte individs position fra objekt til handlende subjekt. Det bliver meget lettere i det præventive arbejde at tale om, hvordan individer på forskellig vis håndterer risiko, i stedet for at de udsætter sig for risiko. Desuden viser begrebet også hen på den kompleksitet, som risikovurderinger ved seksuel interaktion indebærer. Udover at tage hensyn til individets opfattelse om, hvad der er risikofyldt eller ej, skal man også tage hensyn til den faktiske seksuelle situation samt samspillet mellem de personer, der har sex. I det moderne samfund skal vi dagligt håndtere risici både i form af sundhedsrisici, sociale og økonomiske risici. For at kunne leve i det moderne samfund kræves det, at man finder en måde at forholde sig til risici snarere end helt at undgå risici. Præventionsarbejdet ville sandsynligvis tjene på at tilegne sig denne måde at se på, hvordan individer forholder sig til risici. Det er svært at skabe teoretiske modeller, der overordnet kan forklare, hvordan individer håndterer seksuelle risici. Den kompleksitet, som seksuel interaktion og menneskelig handlen medfører, kræver ganske enkelt en andet teoretisk angrebsmåde. Vi kan netop finde svarene i det komplekse. For at forstå, hvordan individer håndterer risici som f.eks. hiv, skal en række faktorer betragtes, som f.eks. individets egen erfaring af og forestillinger om hiv, samspillet mellem personerne, der har sex, konteksten og situationen i hvilken den seksuelle interaktion sker. Den relativt lave forekomst af hiv i Sverige samt de fremskridt, der er sket i forhold til behandlingen af hiv-infektionen, kan antages at påvirke, hvor alvorligt og hvor tæt på en selv sygdommen opfattes at være. Vi skal være forsigtige, når vi tolker resultaterne fra kvantitative undersøgelser af seksuel risikoadfærd. Disse resultater kan naturligvis bruges og har en værdi, når man på et individuelt plan forsøger at forstå, hvordan individer håndterer risici. Den første og største fejl, man kan gøre, er allerede fra begyndelsen at dømme dem, der har haft ubeskyttet samleje som risikotagere ud fra den forestilling, at det er det beskyttede samleje, der er normen og det sunde. Derfor er forklaringsmodeller som The Health Belief Model ikke tilstrækkelige, da der underforstået findes en forestilling om, at alle altid bør bruge kondom, når de har samleje. Modellerne ser bort fra meget af den kompleksitet, som det medfører at være menneske.

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme.

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. 2. Kondomsnak Forfatter: Erik Centerwall Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. Så har vi opfordret især de unge mænd. Men unge kvinder forventes

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Usikker sex blandt unge danskere

Usikker sex blandt unge danskere Sexologi Usikker sex blandt unge danskere Af Marianne J. Jørgensen, Berit Andersen, Helle Terkildsen Maindal og Frede Olesen Det er i konsultationen når vi snakker antikonception, og unge henvender sig

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3. Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6

Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3. Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6 Sex og kondom og sånn 2013 1 Indholdsfortegnelse Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3 Metodik... 4 Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6 Kapitel 1: Anvendelse af kondom

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Udført for Sundhedsstyrelsen af lektor, mag.scient.soc. Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg Universitet Ung2006 15-24-åriges

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 13 Konklusion Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 241 1. Indledning I det foregående kapitel har vi afsøgt nogle af de sammenhænge, der er mellem de forskellige nedslagspunkter i de unges trivsel

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Informations materiale.

Informations materiale. Informations materiale. Et program for unge og deres pårørende om Kriminalitet Af Gunnar Bergström Firma Pedagogkonsult Oversat af Johnny Lundby "At vælge en ny vej Et program for unge som risikerer at

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere