Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1"

Transkript

1 Den brede Sundhedsprofil Social- OG sundhedshjælper Navn: Hold: 1

2 Indholdsfortegnelse Indhold Side Det brede sundhedsbegreb 3 Generelle anbefalinger om fysisk aktivitet 5 Inaktivitet 7 BMI Body Mass Index 9 Taljemål 12 Hofte talje forhold 13 Beregning af forbrænding og energi 14 Lær at læse varedeklarationer 16 Indkøbskortet 19 Basalstofskiftet & Energiberegning 20 Hvad er dit energiforbrug? 22 Alkohol og sundhed 24 Puls & Pulstræning 26 Borgs skal for anstrengelse 27 Rygning 29 Blodtryk 30 Personlige mål 31 2

3 Det brede sundhedsbegreb Ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition er sundhed ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende (wellbeing). Det betegnes også som et bredt sundhedsbegreb, fordi det ikke bare handler om fravær af sygdom og svagelighed, men også om trivsel og livskvalitet. Det handler om de processer, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i en gruppe og/eller i samfundet. Dette brede sundhedsbegreb blev lanceret af WHO for mere end 60 år siden, og det anvendes stadig over hele verden. I 1980 erne tilsluttede Danmark sig WHO s Sundhed for Alle Strategi 2000, hvor der blev formuleret fire overordnede strategiske mål: Et længere liv - lægge år til livet Et sundere liv lægge sundhed til livet Et rigere liv lægge liv til årene Lighed i sundhed 3

4 Det brede sundhedsbegreb Det brede sundhedsbegreb kom ind i sproget og den faglige tænkning i 1970 erne, dels som bidrag til den begyndende fokusering på forebyggelse og sundhedsfremme, dels som en reaktion på årtiers stærke medicinske eksperttilgang til sygdom og risikofaktorer og til holdningen om, at det enkelte menneske er den primært ansvarlige for sin sundhed og sygdom. Det er et dynamisk sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse men også livskvalitet eller det, der i WHO s oprindelige sundhedsdefinition handlede om psykisk og socialt velbefindende. I WHO s strategi Sundhed for alle år 2000 blev det brede sundhedsbegreb eksemplificeret med de fire mål: at lægge år til livet, at lægge sundhed til livet, at lægge liv til årene og lighed i sundhed. Social- og sundhedsskolen Fredericia-Horsens tager som uddannelsesinstitution udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, når der udarbejdes strategier omkring sundhed. Skolen vil kendes som en uddannelsesinstitution, der tilbyder eleverne muligheden for at arbejde med og tage stilling til egen sundhed. Arbejdsopgave: Hvad mener du er sundhed? Hvad mener du, at de fire overordnede mål fra WHO betyder? Sæt dig sammen med din sidekammerat og diskuter i 15 min., hvad du mener sundhed er? Vi afslutter med en fælles opsamling på klassen. 4

5 Generelle anbefalinger om fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at holde din krop sund og rask og forebygge livsstilssygdomme samt lidelser. I dit arbejde som Social- og sundhedshjælper, er det vigtigt, at din krop er sund og rask. Når den er det, har du mulighed for at yde den bedst mulige støtte og pleje til borgeren. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger om fysisk aktivitet til børn, unge og voksne. Disse anbefalinger bør vi efterleve, for at forebygge en lang række livsstilssygdomme og styrke helbredet. Anbefalinger til børn og unge (under 18 år) 1 - At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. - At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed. 1: Anbefalinger til voksne 2 - At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. - Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed. 2: 5

6 Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t. Arbejdsopgave: 1. Gå sammen i grupper og kom med forslag til motionsformer 2. Hvordan får du motion ind i din hverdag? 3. Efterlever du/i anbefalingerne? Hvorfor/hvorfor ikke? Uanset hvad man vejer, er det sundt at være fysisk aktiv. Det er altså også vigtigt at motionere, selvom vægten er normal Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin 6

7 Inaktivitet Dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid. Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også udøver fysisk aktivitet Disse citater fra fysikeren Hippocrates fra år f. Kr. er mere end 2000 år gamle, men kan fint sammenholdes med den viden vi sidenhen har fået om fysisk aktivitets betydning af menneskets sundhed og livskvalitet. Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere. Sådan sagde den engelske premierminister Edward Stanley i 1800 tallet. At manglende aktivitet kan medfører sygdom er ikke nogen ny viden, men det nye er at der efterhånden ligger mange videnskabelige beviser herpå. Definitionen på hvornår man er inaktiv, er fysisk aktivitet under 2½ time om ugen. Den fysiske aktivitet skal være af minimum moderat intensitet, hvilket svarer til % af pulsreserven, % af maxpulsen eller på borgs skala (se afsnittet Beregning af arbejdsintensitet, puls og borgs skala). 2. I USA har man beregnet, at op mod dødsfald ud af årligt kan tilskrives mangel på fysisk aktivitet. Hvis vi danskere er ligeså lidt fysiske aktive som i USA, vil det betyde at dødsfald årligt i Danmark kan tilskrives inaktivitet. Man snakker om et motions-mangel-syndrom og de symptomer der karakteriserer dette er; svag muskulatur, forhøjet blodsukker, forhøjet insulin, lavt niveau af det gode kolesterol HDL, højt niveau af det dårlige kolesterol LDL, forhøjet blodtryk, overvægt/fedme, galdestensanfald, rejsningsproblemer, søvnproblemer, træthed, dårlig kondition og høj hvilepuls. Det skønnes at der i Danmark er ca. 20 % af befolkningen der har fysiske tegn på motionsmangel. Mange af de symptomer man ser ved motions-mangel-syndrom kan senere medføre en livsstilssygdom. WHO s eksperter skønnes at 70 % af alle dødsfald i verden i år 2020, vil være livsstilsrelaterede. En ny undersøgelse fra Region Hovedstaden viser at 44 % af borgerne sidder stille mindst 6 timer om dagen på deres arbejde, og dette erstattes ikke af højt aktivitetsniveau i fritiden da 27 % angiver at bruge mindst 4 timer dagligt på tv, computer o.lign. 3 7

8 Arbejdsopgave: 1. Hvilke borgere i jeres arbejde vil være i stor risiko for at udvikle motions-mangel-syndrom? 2. Hvordan kan du/i medvirke til at gøre borgerne mere aktive? 3. Hvor lang tid bruger du på tv og computer dagligt? 4. Hvordan kan du blive mere aktiv i hverdagen? 8

9 BMI Body Mass Index Hvordan kan man let og hurtigt finde ud af, om man er under-, normal- eller overvægtig? En måde at finde ud af dette på, er ved at måle sin BMI. BMI står for Body Mass Index. For at finde sin BMI skal man kende sin højde og sin vægt. BMI er et tal som sætter din højde i forhold til din vægt og er et bedre mål for sygdomsrisiko end din vægt alene. Arbejdsopgave: Hvis du ikke kender din højde, skal du starte med at måle dig. Stil dig op ad en væg, med hælen, bagdelen og hovedet helt inde ved væggen. Få en klassekammerat til at måle dig fra fødderne til issen. Din højde i meter: Vægt Det bedste vil være at veje sig om morgenen inden morgenmaden. Kvinders vægt kan ændre sig i forbindelse med menstruationscyklussen. Vej dig derfor 3 morgener i træk og brug gennemsnittet. Hvis du ikke kender din vægt, skal du veje dig på vægten. Din vægt i kg: Sådan beregner du BMI: Kropsvægten i kg BMI = højden i meter x højden i meter 9

10 Arbejdsopgave: Brug formlen øverst på siden til at udregne din egen BMI. Beregn din egen BMI: Min BMI: BMI Index: BMI under 18,5 Undervægtig BMI 18,5 24,9 Normalvægtig BMI 25 29,9 Overvægtig BMI 30 39,9 Fedme grad 1 BMI > 40 Fedme grad 2 BMI > 50 Fedme grad 3 10

11 Skemaet ovenfor kan også bruges som en hurtig måde at finde sin BMI på, men kan kun bruges til personer over 18 år. BMI Body Mass Indexet viser ikke et præcist billede hos meget muskuløse og veltrænede personer, gravide eller benamputerede. Men BMI kan som parameter ikke stå alene og er mest brugbart, hvis den eventuelt sammenholdes med taljemål eller talje-hofte forhold (se afsnittene om taljemål, eller talje hofte forhold) Overvægt er ikke bare et kosmetisk problem. Er du overvægtig, har du større risiko for at få visse sygdomme, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, slidgigt og inkontinens. Heldigvis kan disse sygdomme forebygges og din helbredstilstand forbedres, ved at du bruger din krop mere og forbrænder flere kalorier altså ved at sætte din daglige motionskvote i vejret. 11

12 Taljemål Mere end hver 4. dansker har et taljemål som er højere end det anbefalede, og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Det er nemt at finde ud af, hvilken risikogruppe man er i ved at måle sit taljemål. Man har fundet ud af, at ens taljemål er en simpel måde til at vurdere overvægt, risikoen for hjertekarsygdom og/eller sukkersyge/diabetes. Det der er vigtigt i vurderingen af taljemålet er ikke hvor meget en person vejer for lidt eller for meget, men hvor meget fedt personen har på kroppen. Her er særligt fedt omkring maven en risikofaktor. Fedt der sætter sig omkring maven er usundt i modsætning til det fedt, der sætter sig på hofterne og som ikke udgør en særlig helbredsmæssig risiko. Flere undersøgelser viser, at taljemålet er bedre end BMI til at forudsige risikoen for sygdom. Meget sportstrænede personer kan ifølge BMI være overvægtige, men normalvægtige ifølge taljemålet. Arbejdsopgave: 1. Prøv at måle dit eget taljemål 2. Lav målingen på bar hud og spænd evt. livremmen op. 3. Mål i en lige linje, ca. 2 fingers bredde over navlen. 4. Når du måler, skal maven være afslappet og du skal ånde ud. 5. Registrer nu målingen. Mit taljemål er: cm. Kategori Kvinder Mænd Normalvægt Under 80 cm. Under 94 cm. Moderat overvægt cm cm Svær overvægt Over 88 cm. Over 102 cm. 12

13 Talje- hofte forhold Er du æble- eller pæreformet? Det er måske et udtryk, som du tidligere har hørt? Æbleform er, når et menneske har fedtet placeret omkring maven, mens pæreform er, når fedtet sidder på hofte og baller. Mænd har oftest æbleform og kvinder pæreform. Når et menneske har æbleform, ophobes fedtet indvendigt mellem tarmene og de øvrige indre organer. Der er en større sundhedsrisiko forbundet med æbleformen, end hvis fedtet ophober sig i underhuden over hofter eller mave. Men det er meget svært at se på folk, hvor de gemmer deres fedt. Talje hofte forholdet er en måde at beskrive forholdet mellem talje- og hoftevidden. Arbejdsopgave: Du finder frem til dit talje- hofte forhold på følgende måde: 1. Start med at måle dit taljemål i en lige linje ca. to fingers bredde over navlen. 2. Noter dette tal i cm. i boksen nedenfor. 3. Mål derefter dit hoftemål, som måles i en lige linje, på den bredeste del af hoften. 4. Noter dette tal i cm. i boksen nedenfor. 5. Du skal nu dividere de to tal, og derved finder du frem til dit talje- hofte forhold. Taljeomfang i cm. / Hofteomfang i cm. = Talje hofte forholdet skal være mindre end 0,8 hos kvinder Talje hofte forholdet skal være mindre end 1,0 hos mænd 13

14 Beregning af forbrænding og energi I skal i dette afsnit arbejde med beregninger af, hvor meget kroppen forbrænder ved forskellige aktiviteter, samt beregne hvor meget energi kroppen får, ved at du spiser forskellige fødevarer. 14

15 Arbejdsopgave: Brug jeres Mad og sunde tal + tabellen ovenfor til at løse opgaven 1. Hvor mange kj har man forbrændt ved at spille tennis i 2 timer? 2. Hvor mange kj forbrænder man, hvis man spiller fodbold i 20 min., løber (12 km/t) i 1 time og svømmer i 20 min? 3. Hvor meget energi har man tilført kroppen, hvis man spiser 100g mælkechokolade og 200g vingummi? 4. Hvor lang tid skal man cykle for at forbrænde den energi, der nævnes i spørgsmål 3? 5. Hvor mange gulerødder skal man spise, for at det svarer til 1 portion is (300g)? 6. Hvor mange kj tror du, at du spiste til din morgenmad? Hvor langt skal du gå for at forbrænde det? 15

16 Lær at læse varedeklarationer Du skal nu på tur i det lokale supermarked! Ved hjælp af indkøbsguiden kan du lære at læse en varedeklaration og finde de produkter, der lever op til De 8 kostråd fra sundhedsstyrelsen. Arbejdsopgave: 1. Du bruger måske dressing til din salat, men hvilken dressing er den bedste, for at din salat ikke bliver en kaloriebombe? Find en almindelig og en fedtfattig dressing og se på forskellen i indholdet af kj og fedt hvor meget kan du spare af hhv. kj og fedt? kj Fedt Almindelig dressing Light/minimum/fedtfattig dressing 2. Mange bruger creme fraiche i madlavningen eller som tilbehør/dip til grøntsager eller chips. Mange typer af creme fraiche feder rigtig meget og bør kun bruges til særlige lejligheder. Prøv om du kan finde forskellen på indholdet i kj. Creme fraiche 18% Creme fraiche 9% Creme fraiche 6% Fromage fraiche kj kj kj kj 3. Vi bliver anbefalet at drikke en ½ l. mælk dagligt, fordi mælk er rig på kalcium, der forebygger knogleskørhed og vedligeholder vores tænder osv. Men som du sikkert allerede ved, er der forskel på fedtindholdet i den mælk, du drikker. Hvor mange kj kan du spare ved at skifte din sødmælk ud med minimælk eller skummetmælk? Sødmælk indeholder Skummetmælk indeholder: kj kj 16

17 Hvor mange kj, kan du spare pr. dl? kj 4. Knækbrød med et stykke magert ost eller pålæg er et fint mellemmåltid Find de knækbrød, der lever op til anbefalingerne (min. 15g kostfibre og max. 5 g fedt pr. 100g): 5. Yoghurt/Surmælksprodukter spiser mange danskere til morgenmad: Tjek forskellen i hhv. kj, fedt og sukkerindholdet på nedenstående produkter: Produkter kj Fedt Sukker Sødmælksyoghurt (neutral) Letmælksyoghurt (neutral) Frugt yoghurt (skum el. let) Cheasy frugt yoghurt A38 Cheasy A38 Spørgsmål: Hvilket produkt vil du vælge til din morgenmad? 6. Rugbrød er godt til madpakken, da det er fyldt med kostfibre. Men hvilke rugbrødstyper lever op til anbefalingerne? Find mindst 2 stk. 7. Havregryn, müsli, Guldkorn, cornflakes, Coco Pops osv. Mulighederne er mange til din morgen mad eller dit mellemmåltid. Men hvilke morgenmadsprodukter er de bedste? 17

18 Find mindst 2 morgenmadstyper, der lever op til anbefalingerne: 8. Vi får at vide, at vi bør slukke tørsten i vand, men nogle gange er det lækkert med lidt andet. Hvilke læskedrikke bør du vælge?: Tjek forskellen på energiindholdet (kj) i følgende læskedrikke: Sodavand: Sodavand light: Saftevand: kj kj kj Saftevand light: Is the: Kakaomælk: Kakaomælk sukkerreduceret: kj kj kj kj 9. Færdigretter/frostkartofler er nem og hurtig aftensmad, og det kan også være sundt! Find mindst 4 færdigretter/frostkartofler, der lever op til anbefalingerne: 10. Pålæg til madpakken, sandwich, toast osv. Kig på forskellige slags pålæg, og find mindst 2 slags pålæg, hvor man kan spare på fedtet ved at købe den lette udgave i forhold til den almindelige: 18

19 Indkøbskortet Mange forbinder en sund livsstil med sund mad. Men mad er ikke kun forbundet med sundhed, men også med nydelse og følelser. Mad har stor betydning for både det psykiske og sociale velbefindende. I forhold til kroppen er en sund og varieret kost dog en vigtig del af en sund livsstil. For at spise sundt skal du, som du sikkert ved, følge de 8 kostråd: Spis frugt og grønt- 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hverdag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Men det kan være svært at vide, hvilke produkter man skal vælge i supermarkedet, og om de lever op til anbefalingerne De 8 kostråd. Derfor er indkøbskortet fra Diabetesforeningen en god hjælp til at finde vej i junglen af sunde og usunde fødevarer! På indkøbskortet står der hvor meget fedt og sukker, der højest bør være i dine fødevarer. Mange varer findes i flere forskellige udgaver og ved hjælp af Indkøbskortet, kan du finde den udgave, der er bedst for dig at spise! Indkøbskort 19

20 Basalstofskiftet/Energiberegning Kan det virkelig passe, at selv når vi ligger på sofaen, er kroppen på arbejde? Ja, det passer faktisk, men der er stor forskel på, hvor meget energi vi hver især har brug for. Vores energibehov afhænger af flere forskellige faktorer bl.a. højde, vægt, køn, aktivitetsniveau osv. Ex. En mand på 100 kg har behov for mere energi ved at gå 1 km. end en mand på 80 kg har behov for, ved at gå den samme kilometer. Energiforbruget/behovet afhænger af, hvor meget kroppen skal arbejde og løfte på. Ordet energi kommer af græsk og betyder kraft, arbejdsevne. Vi skal have energi for at kunne fungere i dagligdagen. Bare det at løfte en spand med sæbevand fra gulvet kræver energi. Energien får vi fra den mad, vi spiser. Energi måles i kilojoule (kj) eller kilokalorier (kcal.). 1 kcal.= 4,2 kj Basalstofskiftet er den mængde energi, man har behov for ved tomgang dvs. Når et menneske er totalt afslappet både fysisk og psykisk, har fastet i timer og befinder sig ved en behagelig temperatur (stuetemperatur). Men er vi aktive, dette både i form af en rask løbetur, men også ved at vaske op, rengøring, en gåtur, ja i det hele taget bare det at stå ud af sengen, har vi behov for ekstra energi. Skemaet neden for viser nogle eksempler på, hvor meget energi vi har behov for i timen ved forskellige aktiviteter: 20

21 Maden giver altså energi, som vi bruger, når vi bevæger os. Kroppens energibalance er, når den energi vi indtager, passer til den energi vi forbruger. Det vil sige, at man hverken tager på i vægt eller taber sig. Spiser du mere mad (mere energi) end du forbrænder, vil du være i positiv energibalance, og du vil tage på i vægt. Hvis du derimod forbruger mere energi, end du indtager, vil du tabe dig, hvilket kaldes en negativ energibalance. En positiv energibalance på 200kcal om dagen betyder en vægtforøgelse på 8 kg på et år Vidste du at? I en McDonalds-menu med en Big Mac, en stor portion pommes frites og en mellem coca cola, er der kcal eller kj. Det er mere end halvdelen af den energi, som en gennemsnits voksen person har brug for på et helt døgn! Og det er nok energi til, at en person på 55 kg skal gå ca. 20,5 km i meget hurtigt tempo for at forbrænde den samme mængde energi. Hvis man ville have den samme mængde energi ved at spise æbler, så skulle man spise ca. 20 stk! 21

22 Hvad er dit energiforbrug? I denne opgave skal I lave et skøn over jeres energibehov for 1 dag. I skal redegøre for 24 timer i alt (1 Døgn). I tabellen nedenfor er angivet, hvor meget energi der bruges ved forskellige dagligdags- og sportsaktiviteter i timen. Det er ikke altid, at vi vasker op eller cykler i en hel time, så vær opmærksom på dette, når du udregner dit energiforbrug i skemaet. 22

23 Aktivitet Energiforbrug kj/time Tid Energiforbrug (minutter) (kj/aktivitet) Ex. Hvile (søvn) I alt 1. Hvad er dit energibehov? Arbejdsopgave: 2. Hvordan tror du, det stemmer overens med dit energiforbrug? 23

24 Alkohol og sundhed Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol 24

25 Arbejdsopgave: 1. Diskuter i grupper eller på klassen de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. 2. Efterlever i alkoholanbefalingerne? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Danske unge er de unge i verden, der drikker mest, og det største problem blandt de unge er "kampdruk". Målrettet, destruktiv druk med alt, hvad det medfører af ufrivillig sex, spritbilisme, slagsmål, ødelagte venskaber, manglende skolegang og en øget risiko for alkoholisme senere i livet. Og der er tale om en alkoholkultur, der mere eller mindre er accepteret af de voksne omkring dem, eller er det? 4 - I skal nu diskutere dette udsagn. 4. Undersøgelser viser, at en stor andel af befolkningen hyppigt drikker mere end fem genstande ved én lejlighed, vel vidende om at det er skadeligt for deres helbred - diskuter denne problemstilling. 25

26 Puls - Pulstræning Puls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i minuttet. Denne bevægelse kaldes også for et hjerteslag. 70 hjerteslag på et minut vil betyde, at man har en puls på 70. Hvis man laver et hårdt fysisk arbejde, har musklerne brug for meget energi til at fungere. Dette får hjertet til at højne aktiviteten. Omvendt vil pulsen blive lavere under hvile, da kroppen ikke er særligt aktiv. Hjertets aktivitet er individuel fra person til person og afhænger bl.a. af ens fysiske kondition. Almindeligvis har de fleste personer en hvilepuls mellem slag/min., men meget veltrænede personer har en lavere hvilepuls. Dette skyldes, at hjertets slagvolumen er højere hos de veltrænede - der pumpes mere blod ud ved hvert slag. Arbejdsopgave/Måling af puls: 1. Find din puls på halsen, ved at lade din pegefinger starte ved øret og bevæge sig nedad og skråt fremad. Her kan du finde en stor blodåre, hvor du kan mærke pulsen. 2. Tæl antallet af hjerteslag i 10 sekunder. 3. Du skal nu gange dette tal med 6, for at få din puls pr. min. 4. Du har nu fundet din puls, som du kan skrive nedenfor Min puls var: slag/min. Det maximale antal slag som dit hjerte kan slå pr. min., kaldes den maksimale puls: Den maksimale puls er aldersafhængig, og den kan ikke ændres ved hjælp af træning. Arbejdsopgave: Du kan finde din teoretiske maksimale puls ved at benytte denne formel: Max. puls = (0,7 x alder) Min max. puls er slag/min. 26

27 Borgs skala for anstrengelse Borgs skala er en anstrengelsesskala og den blev udviklet i slutningen af 1960erne af den norske psykolog Gunnar Borg. Borgs Skala for anstrengelse (RPE) viser oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet og er nok den mest anvendte anstrengelsesskala, der findes. Skalaen går fra 6-20, hvor 6 svarer til hvile og 20 til absolut hårdeste anstrengelse. Borgs Skala for anstrengelse kan bruges til bestemme, hvor hård en opgave er, og til at finde det rigtige træningsniveau. Morten Zacho, Cand. scient. i Idræt, som er indehaver og redaktør af hjemmesiden har siden tilføjet træningseffeketen på skalaen, så den bliver meget brugbar som et redskab i ens træning. Ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, skal en voksen være på Borgtrin i minimum 30 minutter dagligt, og på Borgtrin minimum 2 gange ugentligt. 27

28 Arbejdsopgave: 1. Hvornår lavede du sidst fysisk aktivitet på trin på Borgs skala hvilken aktivitet? 2. Hvornår lavede du sidst fysisk aktivitet på trin på Borgs skala hvad lavede du? 28

29 Rygning En opgørelse fra 2010 viser, at 24 % af befolkningen over 15 år er rygere. Heraf ryger 20 % dagligt. Blandt unge mellem 16 og 20 år ryger hver syvende. Der dør ca danskere årligt som følge af rygning. Tobaksrøg består af ca forskellige stoffer, hvoraf 50 af dem er kræftfremkaldende. Der er specielt 3 stoffer i cigaretterne, som vi har fokus på. Det drejer sig om nikotin, tjære og kulilte. Nikotin Nikotin er det stof, som gør folk afhængige af rygning. Nikotin er et giftstof, som kemisk er i familie med LSD og koffein. Nikotin får blodårerne til at trække sig sammen. Tjære Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og en stor del af røgens partikler består af tjære. Mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende, og det er de stoffer, som misfarver filter og lunger. Fra lungerne optages stofferne i blodet og føres rundt i kroppen. Kulilte Kulilte (CO) er en gasart, som er meget giftig. Kulilte optager noget af iltens plads i blodet. På den måde nedsætter den blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Hos storrygere kan ilttransporten nedsættes med 15 %. Fostre hos gravide rygere er meget udsatte, da fostres blod har en særlig tiltrækningskraft på kulilte. Stoffet medvirker formentlig også til hjerte-karsygdomme. Partiklerne i røgen giver en kemisk irritation af luftvejene. Den kan virke direkte ætsende på lungevævet og har stor betydning for helbredet. Partiklerne kan forblive svævende i luften i op til to døgn eller lægge sig som støv, der kan hvirvles op igen og igen. Støvet betyder, at passive rygere også er udsat. Partiklerne er årsag til KOL og kræft. Arbejdsopgave: Tag et sugerør i munden og løb hen ad gangen eller op af trapper og få fornemmelsen af, hvordan en person med KOL kan have problemer med vejrtrækningen, som følge af rygning. Spørgsmål: Er du ryger? Hvad ryger du (cigaretter, cigarer, pibe, vandpibe)? Hvor meget ryger du dagligt? Hvor længe har du røget? 29

30 Blodtryk Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket i væggen. Når hjertet pumper blod ud, er trykket størst. Når hjertet slapper af og fyldes med blod, er trykket lavest. Når trykket er højest, taler man om det systoliske blodtryk Når trykket er lavest, taler man om det diastoliske blodtryk Når man har forhøjet blodtryk, er der ofte, men ikke altid, tale om, at både det systoliske og det diastoliske blodtryk er forhøjede. WHOs anbefalinger for blodtryk Blodtryk (BT) Systolisk (mm Hg) Diastolisk (mm Hg) Optimalt < 120 < 80 Normalt < 130 < 85 Højt normalt Mildt forhøjet Moderat forhøjet Svært forhøjet >180 > 110 Hvilken type træning skal man vælge, hvis man har forhøjet blodtryk? Den fysiske træning skal først og fremmest være af typen konditionstræning. Det er mængden der er afgørende, mens intensiteten er mindre vigtig. Hos personer med mildt forhøjet blodtryk er det rimeligt at forsøge livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet, diæt og rygeophør i en periode på 3-6 måneder inden stillingtagen til medicinsk behandling. Målet er mindst ½ times motion af moderat intensitet dagligt eller 3-4 gange ugentlig i form af gåture i rask tempo, cykling, jogging eller svømning. Risiko for sygdom Hvis man har forhøjet blodtryk, har man øget risiko for hjerte-karsygdomme. Det betyder, at man f.eks. har øget risiko for at få en blodprop i hjertet eller i hjernen. Man har også øget risiko for pludselig død. Hvis man nedsætter blodtrykket ved livsstilsændringer, nedsætter man risikoen for at få en blodprop og dø for tidligt. Arbejdsopgave: Mål dit blodtryk og find ud af, hvordan du ligger i forhold til anbefalingerne. 30

31 Personlige mål Mulige indsatsområder: Kortsigtede personlige mål: 1. Dato 2. Dato 3. Dato Hvordan vil jeg opnå mit mål? Fra d. til d. vil jeg gøre følgende: Hvad vil jeg gøre? Hvornår vil jeg gøre det?: 31

32 Hvor mange gange vil jeg gøre det: Er der noget der forhindrer dig i at nå dit mål? Andet: Langsigtede personlige mål: 1. Dato 2. Dato 3. Dato Hvordan vil jeg opnå mit mål? Fra d. til d. vil jeg gøre følgende: Hvad vil jeg gøre? Hvornår vil jeg gøre det?: Hvor mange gange vil jeg gøre det: Er der noget der forhindrer dig i at nå dit mål? Andet: 32

33 Sæt X ved de dage, hvor du har nået dit mål: Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Personlig Sundhedsprofil

Personlig Sundhedsprofil Personlig Sundhedsprofil Navn: Hold: DEN SUNDE, SELVFORSTÆRKENDE CIRKEL Når du motionerer, sover du godt Når du sover godt, får du mere energi også til at spise sundt Når du spiser sundt, får du mere overskud

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere