Tidlig Patient Kontakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig Patient Kontakt"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DET SUNDHEDSVID ENSKABELIG E FAK ULTET KØ BENHA VNS UN IVERSITET P ANU M INSTITUTTET BLEGDAMSVEJ KØ BENHAVN N Tidlig Patient Kontakt Notesamling Hien Quoc Do Stud.med.

2 Indholdsfortegnelse Side Sundhed og sygdom... 3 Sundhedsbegrebet... 3 Årsager til sygdom:... 3 Konsekvenser af sygdom:... 3 Abraham Maslows behovspyramide... 4 Sundheds- og sygdomsopfattelse (på tværs af religioner og kulturer)... 4 Kønsforskelle i sundhed og sygdomme... 4 Sygdomsteorier... 5 Den biomedicinske sygdomsmodel (apparatfejlsmodellen)... 5 Den psykodynamiske sygdomsmodel... 5 Diathesis stress-model... 5 Den socialmedicinske model... 5 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (BPS)... 5 Sygdomsadfærd og -modeller... 7 Compliance (adherence)... 7 Forsvarsmekanismer (håndtering af angst)... 7 Coping (håndtering af sygdom):... 7 Coping-strategier... 8 Sygdomsadfærd (Cumming, Becker og Maile, 1980)... 8 Sygdomsmodeller... 8 Patienten og familien... 9 Patientrollen (anno 2007)... 9 Familien som medpatient og familiens betydning for sygdom... 9 Ressourcer og sociale relationer Sociale relationer Begrebsmodel over sociale relationer (social netværks betydning) Trivselsbrøk/sundhedsbrøken Stress-buffer-teorien Teorien om direkte effekt Netværkskort (det sociale netværks betydning) Trivelsestrekanten/modellen Livslinjen (begivenheders betydning) Lægen og hans arbejde Lægens identitetsdannelse Lægerollens kendetegn Lægens adfærdsmønstre Lægens 7 forskellige roller Positionering Profylakse (forebyggelse) Profylakse af ældre Konsultationen Konsultationsprocessen Indfaldsvinkel til konsultationen Kommunikationsteorier Samtalens lag Gensvarsmodellen Transaktionsanalyse Bio-etiske principper for kommunikation i sundhedssektoren Oplevelsesbaseret kommunikation Den patientcentrerede metode Den motiverende samtale Direktiv vejledning: Non-direktiv vejledning: Sundhedspsykologiske begreber Side 2 af 22

3 Sundhed og sygdom Sundhedsbegrebet Normativt begreb om en persons trivsel og egenskaber, som indbefatter medicinske, psykiske, kulturelle og sociologiske faktorer. Sundhed opfattes individuelt alt efter ens referenceramme. Derfor skal pt. vurderes individuelt under konsultationen. Sundhed forbindes ofte med værdierne: energi, vitalitet og modstandskraft (evnen til at modstå og beherske sygdom). Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende (WHO s definition). Ressourcer Belastninger Godt socialt netværk Udviklingskriser God uddannelse Traumatiske kriser Intelligens Helbredsproblemer God opvækst Sociale forhold Selvtillid Positiv livsindstilling Årsager til sygdom: - arv - omgivelser/miljø - individets sårbarhed (genetisk, vilkår af livet) - adfærd (livsstil, coping, sense of coherence, sundhedsadfærd) - psykologiske faktorer - fysiologiske processer Konsekvenser af sygdom: - helbredsmæssige - adfærdsmæssige - psykologiske - sociale Side 3 af 22

4 Abraham Maslows behovspyramide Sundheds- og sygdomsopfattelse (på tværs af religioner og kulturer) Der findes forskellige opfattelser af sygdom og sundhed grundet forskellige religioner og kulturer. Betydningsfulde faktorer for opfattelsen af sundhed og sygdom: - Kulturbetinget opfattelse af symptomers betydning (i Asien har selv de mindste symptomer specifikke sygdomsbetegnelser, som kan afvige meget fra vestlig lægevidenskabs opfattelse: fx det balinesiske sjæletabsbegreb, hvor man taler om sjæletab, hvis man er præget af negative følelser) - Metafysisk eller naturvidenskabelig opfattelse, etnocentrisme og referencerammer - Forskellige socialklasser, uddannelsesniveau samt køn og alder - Religion (det overnaturlige kan tilskrives sygdomsårsagen) - Sociale forhold såsom omgangskreds eller miljø Kønsforskelle i sundhed og sygdomme Kvinder opsøger i højere grad lægen end mænd (dobbelt så mange kvinder klager over gener) - Ingen konkrete forklaringer på hvorfor, men mange hypoteser manglende forskning. En hypotese er, at det er mere accepteret for kvinder at opsøge lægen. Mænd opfattes svage i modsætning hertil. Mænd går kun til lægen når det er alvorligt modsat kvinder - Statistik viser, at mænd i højere grad får stillet en reel diagnose når de så endelig opsøger lægen. Derimod går mange kvinder hjem uden en diagnose på noget alvorligt de går til lægen med selv mindre ting. Samme antal årlige indlæggelser for både mænd og kvinder Dette skal ses i kontrast til, at mænd kun går til læge når det er alvorligt. Mænd drikker flere genstande ugentligt end kvinder Kan være forklaringen på at mænd i højere grad får mavesår og sygdomme i mavetarmkanalen. Kvinder lever længere men har flere perioder med gener Den øgede levealder kan hænge sammen med at dobbelt så mange kvinder som mænd spiser sundt. Side 4 af 22

5 Sygdomsteorier Den biomedicinske sygdomsmodel (apparatfejlsmodellen) I den biomedicinske sygdomsmodel fokuseres på soma og det rent biologiske. Dvs. en adskillelse af psyke og soma i forhold til vurdering af patienten. Modellen klassificerer sygdomme ved patoanatomiske forandringer. Det er lægens ansvar alene at genoprette patientens velvære (paternalistisk). Begrænsninger i modellen: - Anvendelsen af placebo (manglende biologisk forklaring) - En række lidelse har ingen biomedicinsk årsag men psykisk - Giver ikke forståelse af patienten som sådan - Giver ikke forståelse af sygdommens årsager på forskellige niveauer (bakterier, individuel modtagelighed, sociale forhold mm) Modellen omtales ofte som apparatfejlsmodellen, hvor kroppen fx kan sammenlignes med en bil. Sygdom kan være en defekt motor i bilen (organ i kroppen) som så skal repareres eller udskiftes. Den psykodynamiske sygdomsmodel Forgænger for moderne sundhedspsykologi som et modstykke til den biomedicinske model. Her inddrages det psykiske aspekt for første gang. Modellen sagde, at somatiske sygdomme var forårsaget af ubevidste følelsesmæssige konflikter. Modellen stod dog ikke mål med virkeligheden. Diathesis stress-model Udspringer fra den bio-psyko-sociale sygdomsmodel. Modellen siger at personer kan være genetisk disponerede for sygdom, men udvikling af sygdom sker kun ved katalyse ved bestemte psykologiske eller sociale forholds tilstedeværelse. Den socialmedicinske model Fokus på eksterne sygdomsårsager og forebyggelse heraf ved epidemiologiske undersøgelser af risikofaktorer såsom kost, boligforhold, forurening, miljø, opvækst, arbejde mm. Dvs. fokus er uden for det enkelte individ. Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (BPS) Biologisk, psykologisk og sociologisk vinkel må inddrages i forståelsen af faktorer som influerer på sygdom og sundhed. I sygdomsøjemed er det derfor essentielt at medtage alle 3 faktorer i sin vurdering af patienten for at få en fyldestgørende, helhedspræget og dynamisk sygdomsopfattelse. I BPS-modellen er patienten en aktiv medspiller i genoprettelsen af sit helbred. Patienten har det overordnede ansvar, mens lægen er rådgiveren. Her spiller compliance derfor en stor rolle. Modellen har udgangspunkt i en metateori, som foreskriver, at den menneskelige organisme er et komplekst system, hvori biologiske og psykologiske komponenter indvirker på hinanden, samtidig Side 5 af 22

6 med at organismen er en del af et socialt/omgivende system. Dvs. at det ikke blot er fysiske faktorer som virus, bakterier og gener, men også psykologiske faktorer såsom adfærd, holdninger og sociale faktorer (psykosociale arbejdsforhold), som influerer på patientens sygdom. Dvs. patienten selv former sine omgivelser ved intentionelle handlinger. Side 6 af 22

7 Sygdomsadfærd og -modeller Compliance (adherence) Compliance er patientens evne til at efterleve lægens anvisninger og retningslinjer. Forudsætninger for god compliance: - Hensynstagen til patientens autonomi - Indfri patientens forventninger og afhjælpe patientens frygt - Det verbale effektivt rådgivning v. den patientcentrerede metode og motiverende samtale - Det nonverbale, vise empati - Kendskab til patienten God konsultation => høj compliance (75 %) Dårlig konsultation => lav compliance (31 %) Forsvarsmekanismer (håndtering af angst) Angst er en reaktion på en trussel og håndteres typisk på følgende måder: - fornægtelse: sygdomstegn ignoreres, non-compliance - forskydning: man lader vreden over chefen gå ud over en underordnet person - rationalisering: følelsen af skam og skyld fjernes fra bevidstheden ved en fornuftig forklaring - projektion: flytte følelser over på en anden - reaktionsdannelse: udviser følelser der er i diametral modsætning til de følelser man har i sig - sublimering: uacceptable drifter anvendes i en højere sags tjeneste. Fx kunstnerisk udfoldelse eller religiøs kærlighed. - flugt: undgå kontakt med angstprovokerende behov - annullering: det gjorte gøres ugjort - fortrængning: problematiske forestillinger holdes væk fra bevidstheden - isolation: følelsen isoleres fra forestillingen, så problematiske tanker kan tænkes uden at udløse affekt - splitting: sort-hvid måde at anskue verden på - idyllisering: urealistisk betoning af de positive træk - specialness: troen på egen usårlighed - troen på den ultimative frelser Coping (håndtering af sygdom) Coping er den proces hvorved folk forsøger at håndtere den diskrepans (stress) mellem krav og ressourcer, der opleves i en stressfuld situation. Coping er situationsspecifikt. Problemfokuseret coping: rationelle handlinger Emotionsfokuseret coping: ændre følelser så de kan accepteres - eustress = udfordrende stress - distress = negativ lammende stress - korttidsstress eller langvarig, kontinuerlig stress Side 7 af 22

8 Coping-strategier - Mønsterpatientstrategien: gør som sundhedssystemet siger og følger dets råd - Give-op-strategien: pessimistisk og uden livskvalitet - Passe på sig selv strategien: passiv og undgående - Sygdomsminimeringsstrategien: sygdommen bagatelliseres og minimeres ift. hverdagslivet - Det-blæser-jeg-på-strategien: benægtelse af sygdom og afvisning af vejledning fra sundhedssystemet - Systemkritiksstrategien: kritik af og skepsis overfor sundhedssystemet Valget af copingstrategi afhænger af: - alder, livserfaringer, social position - grad af social støtte - en helhedsvurdering af situationen Sygdomsadfærd (Cumming, Becker og Maile, 1980) 14 teorier om sygdomsadfærd indeholdende 109 faktorer kan koges ned til følgende 6 faktorer: 1) tilgængelighed af sundhedsvæsenet 2) evaluering af sundhed og behandlingssystemet 3) individets opfattelse af symptomer og den trussel, det udgør 4) viden om sygdommen 5) det sociale netværk, sociale normer og strukturer 6) demokratiske karakteristika (familie, uddannelse og erhverv) Sygdomsmodeller The health belief model: Modellen siger at graden af compliance afhænger af, hvorvidt patienten forventer at få gavn af dem. Det er i lyset af disse forventninger patienten træffer beslutning om hvordan han skal agere. The theory of reasoned action (teorien om rationelle handlinger): Modellen siger, at alle handlinger er bevidste og bygger på omhyggelige overvejelser baseret på patientens viden, motivation og opfattelse. Adfærden er således under viljens kontrol. Patientens holdning er et udtryk for dets attitude og subjektive normer. Det essentielle i teorien er, at ændring i opfattelse medfører ændret adfærd. The locus of control (Kassl og Cobbs): Locus of control er et udtryk for hvorvidt man anser helbredet for at være under ens kontrol eller ej. Man taler om internal og external locus of control: Internal locus of control: man forventer/mener at helbred er noget man selv har indflydelse på External locus of control: man forventer/mener at andre, fx læge, skæbnen eller en højere magt har afgørende indflydelse på helbredet. The patient centered clinical method, shared understanding: Se den patientcentrerede metode Side 8 af 22

9 Patienten og familien Patientrollen (anno 2007) - Den ny patient føler sig bedrevidende end tidligere, idet den har flere muligheder for at opsøge viden, fx på nettet (kan dog blive misinformeret). - Den ny patient er ikke lige så autoritærtro som tidligere vil have større medbestemmelsesret - Den stiller højere krav til lægen og konsultationen respekt for patientens autonomi, og hvad patienten mener. Despekt af patienten og dets meninger kan forårsage, at patienten går i barnejeg -tilstand jf. transaktionsanalysemodellen. Patienten er et bevidst reflekterende og engageret individ, der forsøger at tolke og forstå de forskellige tegn på sygdom inden for sin egen ikke-professionelle tolkningsramme. Familien som medpatient og familiens betydning for sygdom Patientens familie (og venner og bekendte) kan jf. begrebsmodellen over sociale relationer have både en positiv og negativ betydning og indflydelse på denne. Følgende faktorer kan influere på patienten: - familiær disposition af sygdomme - social arv: fx misbrug, uddannelsesniveau - etik/normer, forventninger - religion, traditioner - opbakning og misbrug? (kan være medvirkende til øget risiko for selv at blive misbruger) - omgangskreds/familiemiljø (fx Huygens familien) Side 9 af 22

10 Ressourcer og sociale relationer Sociale relationer Relationer er typisk dynamiske og ændrer sig gennem hele livet. Antonnucis convoy -model beskriver individet som et centralt skib, med skibe (relationer) sejlende rundt omkring dette. Afstanden mellem det centrale og de øvrige skibe illustrerer graden af deres tilknytning til hinanden. Forskning peger på at få eller mangel på støtte fra sociale relationer øger modtageligheden for sygdomme og/eller forsinker helbredelsen af disse (Cohen). Parforhold er en styrke for mænd, men ofte en belastning for kvinder i et sygdomsforløb. De sociale relationer påvirker helbredet ved at øge den immunologiske modstandskraft ifl. Cohen et al. De påviste fx en sammenhæng ml. det sociale netværk og risikoen for at blive forkølet. Der var 4x øget risiko for personer med færrest relationer. Kiecolt-Glaser fandt ud af at mangel på sociale relationer => stress => nedsat immunktion (færre T- lymfocytter) Begrebsmodel over sociale relationer (social netværks betydning) Modellen dækker over begreberne sociale relationer (overordnet), socialt netværk (struktur) og social støtte (funktion). Det strukturelle = kvantitativt. Det funktionelle = kvalitativt. Relationel belastning: Det er ikke kvantiteten af de sociale relationer, men derimod det kvalitative som er afgørende. Relationer kan således også være belastende. Fx pårørende til demente kan finde det givende at passe den demente, men det er også fysisk/psykisk belastende i længden. Netværkskortet kan overføres til begrebsmodellen (de strukturelle relationer): Formelle relationer: intermediære sfære og ydre sfære Informelle relationer: intimsfæren Side 10 af 22

11 Trivselsbrøk/sundhedsbrøken Man opnår en følelse af trivsel/sundhed, såfremt ens ressourcer overstiger ens problemer. Ressourcer: fx familie, venner, arbejde, hobby. Problemer: fx personlige problemer, dødsfald i nærmeste familie, fyring fra jobbet mm. Højt niveau af ressourcer giver større mulighed for at mestre og håndtere sine sygdomme. Stress-buffer-teorien Teorien siger, at sociale relationer afbøder virkningen af stressorer og stress. Stressorer: faktorer der giver anledning til stress Stress: fysiologisk reaktion som respons på stressorer Teorien om direkte effekt De sociale relationer påvirker ikke ved afbødning af stressbelastning (som stress-buffer-teorien) men direkte gennem 3 forskellige påvirkninger: 1) forbedret sundhedsadfærd hos mennesker med mange relationer (ikke nødvendigvis rigtigt) 2) styrket selvværd og ressourcer 3) øget velbefindende Netværkskort (det sociale netværks betydning) Modellen giver et billede af patientens relationer til familie, venner, bekendte, familie samt arbejde. Det er inddelt i 3 zoner/sfærer, rangeret efter intimitetsgraden med højest opnået intimitet i 1): 1) Intimsfæren 2) Intermediære sfære 3) Ydre sfære Et fyldigt og solidt socialt netværk kan alt andet lige betragtes som et godt værn mod kriser og andre alvorlige begivenheder i livet (øgede ressourcer jf. trivselsbrøken). Side 11 af 22

12 Trivelsestrekanten/modellen Modellen kan ligesom netværkskortet give en indikation af patientens ressourcer. Giver et billede af om patienten er alene med sine problemer eller om der er ressourcer til at hjælpe til under sygdom. Kan bruges til vurdering af patientens livssituation. Anvendes også terapeutisk af lægen til at danne et overblik over patientens forcer og problemer, som man dermed kan tage hånd om. Der skal være balance i trekanten. Livslinjen (begivenheders betydning) Livslinjen kan give en indikation af indtrufne begivenheders betydning for patienten, positivt såvel som negativt. Kurven er selvsagt arbitrær. Den fortæller om patientens livshistorie og sygdomsforløb, og kan bruges terapeutisk med patienten til at få et overblik. Kurvens forløb giver desuden også et billede af patientens ressourcer under konkrete perioder. Side 12 af 22

13 Lægen og hans arbejde Lægens identitetsdannelse Alle begivenheder og påvirkninger gennem i livet er medvirkende til lægens identitetsdannelse privat så vel som professionelt. Lægens identitet påvirkes således: - genetisk - socialt/opdragelse - studiet (det faglige er i højsædet, dvs. der er ikke så stor mulighed for at skinne igennem med sin private profil grundet fagets struktur) - oplevelser/erfaringer Der skal desuden være en balance ml. privatperson og lægerollen. Samfundet har dog også forventninger/opfattelse af lægens identitet, fx: - autoritet - faglig kompetence - lægens forventninger til sig selv (selvtillid) Lægerollens kendetegn - medicinske kvalifikationer/færdigheder - sin rolle - personlighed (normer, holdninger, erfaringer mm.) - en del af en institution - at skulle indfri patientens forventninger Lægens adfærdsmønstre Lægens adfærd afhænger af 3 forhold: - samfundsrelaterede forhold - patientrelaterede forhold - lægerelaterede forhold (variation af lægers personlighed) Lægen kan være: - assertiv (selvsikker: står fast i sine holdninger; ligevægt i forhold: er positiv over for patientens holdning, og er dermed indbydende og respektfuld) - submissiv (usikker: har en følelse af frygt og uro for mødet med patienten, og har derfor mangel på autoritet, og er ydmyg og underdanig) - aggressiv (konfronterende på en konfliktskabende måde; er dominerende, føler sig overlegen, er stædig, truer og er sarkastisk) Paternalistisk adfærd: lægen deltager aktivt i beslutningsprocessen ved at påvirke patienten Autonomiprincippet: ansvaret overlades til patienten som får råd af lægen til at foretage den for patienten rigtige beslutning Side 13 af 22

14 Lægens 7 forskellige roller Lægen kan indtage 7 forskellige overordnede roller ifl. en canadisk undersøgelse (CanMEDS 2000). Ved at tilpasse rollerne ift. den enkelte patient, opnås den bedste konsultation dvs. også en høj compliance. Det handler altid om at være patientorienteret. 1) Medicinsk ekspert - lægen som har studeret lægevidenskab og tilegnet sig diagnostiske og terapeutiske færdigheder for at udføre etisk og effektiv patientbehandling og konsultation - lægen kender det normale = forudsætning for at behandle sygdom 2) Kommunikator - optage anamnese og indhente information fra patienter, pårørende og evt. andre - lytte effektivt og diskutere relevant information med patienter, pårørende samt kolleger 3) Samarbejder - samarbejder effektivt med andre læger og sundhedspersonale - bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter 4) Administrator/leder/organisator - anvender og prioriterer ressourcer effektivt og afbalancerer med hensyn til patientbehandling, uddannelse og eksterne aktiviteter - fx at administrere almen praksis med materialer og økonomi - ansvar for sig selv og andre (patienter og kolleger) 5) Sundhedsfremmer - bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet - erkender og reagerer på områder hvor oplysning er påkrævet 6) Akademiker - kontinuerlig uddannelse (teoretisk forståelsesramme) - vurdere information kritisk (kritisk refleksion) - undervisning af patienter, yngre læger, studerende og andet personale - bidrag til udvikling af ny viden (forskning/kvalitetsudvikling) 7) Professionel - yder høj kvalitet i patientbehandling med integritet, ærlighed, medfølelse - udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd - praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet - værdier: tillid, værdier, etik, strategi, tavshedspligt, samfund og kultur Positionering Begrebet positionering dækker over, hvilken rolle lægen påtager, og hvordan han placerer sig ift. patienten. Fx ved lægens udstråling, udseende og/eller opførsel. Lægens positionering formes efter lægens opgaver og patientens forventninger til lægen. Eksempel: læge vil være assertiv/ligeværdig, men patient vil være submissiv/underdanig. Side 14 af 22

15 Profylakse (forebyggelse) Profylakse opnås ved faglig kompetence og god patientrådgivning ved brug af fx den patientcentrerede metode og den motiverende samtale (individualiseret og uden at være nedgørende og moraliserende). Primær profylakse (inden sygdomsindtræden forhindre at sygdom opstår): - Vacciner - Screening - Rådgivning (rejseprofylakse: vacciner, undgå beskidt vand mm) - Undgå livsstilssygdomme (fedme se på kostvaner; stress vurdere arbejdsmængde og fritid) Sekundær profylakse (under sygdom behandling af sygdom): - forhindre udbredelse af sygdom (fx fedme, alkoholmisbrug, rygning og stress) - fedme/diabetes: kostomlægning - rygning: stop med rygning / nedtrapning (samme for alkohol) - stoppe sygdom (medicin, fri fra arbejde, motion mm.) Tertiær profylakse (efter sygdom forhindre at den kommer igen): - fx forbedret arbejdsstilling ved ryg/nakkeproblemer (typisk tegn er hovedpine) - at støtte hele underarmen ved museskader - sørge for at patienten ikke ryger efter rygestop eller drikker igen efter rehabilitering Skemaer er super til profylakse! Profylakse af ældre Profylakse gælder alle aldersgrupper også ældre/gamle selvom det kan virke som spild af systemets ressourcer (Alderdom fra Allmenmedisin). Primær: - Blodtryksbestemmelse - Motion (godt for det kardiovaskulære system og forebygger benbrud, effekt på mange kroniske sygdomme, fx hypertension, osteoporose, KOL mm.) - Ulykkesforebyggende tiltag (færden i trafik, offentligt rum og i hjemmet) Sekundær (mest væsentlig hos ældre): - Løbende helbredstjek - Årlig vurdering af medicinindtag Tertiær: - Modvirke effekter og komplikationer af eksisterende sygdomme ved optimal behandling og rehabilitering - Forhindre tilbagefald af diverse sygdomme Side 15 af 22

16 Konsultationen Konsultationsprocessen Man kan dele konsultationen op i følgende 3 dele: Patientdel: Emne/indhold (hvad skal konsultationen handle om) Patientens fortælling/sygehistorie (4 F er: funktionsnedsættelse, forestillinger, følelser/frygt og forventninger) Lægedel: Fagligt filter (frasortere ikke lægerelevant stof, såsom problemer med arbejdsgiver) Diagnoseprocessen (diagnostisk interview, objektiv undersøgelse, laboratorieprøver, konklusion) Fællesdel: Konklusion (handlemuligheder, kostplan mm) Plan (hvordan det gribes an) Informeret samtykke fra patienten Sikkerhedsnet (mødes igen om X dage/uger) Indfaldsvinkel til konsultationen 1) Den biomedicinske: apparatfejlsmodellen 2) Den sociologiske: forklaring på lægen og patientens adfærd og se på hvordan disse influerer på konsultationen med deres forskellige normer/opfattelser 3) Den antropologiske: patienter fra forskellige kulturer opfatter og beskriver sygdom forskelligt fra hinanden og dermed er der også variation af lægens valg af behandling 4) Den transaktionsanalytiske: hvilke jeg-tilstande der kommunikeres ml. i konsultationen 5) Den psykoterapeutiske (Balint): i næsten alle konsultationer ligger der et psykologisk element som lægen må tage sig af og således være bevidst om. 6) Den patientcentrerede metode (samspil): 1) udforske patientens ideer 2) at nå til en fælles opfattelse (shared understanding) 3) opnå enighed om, hvordan problemet bedst løses Side 16 af 22

17 Kommunikationsteorier Samtalens lag En samtale er en kompliceret social proces, hvor man udveksler informationer ved forskellige former og dybder af kommunikation. Fortroligheden/dybden af disse samtaler kan fx beskrives ved 4 forskellige lag: Klichelag overfladisk, præget af klicheer indledende klicheer kan være inviterende/åbne eller afvisende/lukkende for samtalens videre forløb en upersonlig kontakt. Person 1: Sikke et godt vejr vi har i dag Person 2: Ja, de siger, at det varer ugen ud. Rollelag stadigvæk upersonlig kontakt, men i et lag præget af forventninger til personernes roller fx læge/patient-rollerne. Person 1 (læge): Hvad kan jeg hjælpe dig med? Person 2 (patient): Jeg har forfærdelig ondt i nakken Fortrolighedslag på et dybere lag end rollelaget, hvor man taler indforstået med hinanden. Der udveksles i højere grad intime og tillidsfulde samtaler i dette lag. Højere grad af åbenhed og tilstedeværelse af samtalepartnerne. Person 1 (ven 1): Kan du huske sidste sommer på molen? Person 2 (ven 2): Nå ja, der hvor vi spottede efter søde piger, mens konerne var væk. Autentiske lag maksimal grad af fortrolighed, intimitet og her-og-nu tilstedeværelse parterne imellem. Et egentlig jeg-og-du-forhold. Person 1: Hvordan har du det med din ekskone efter i går? Person 2: Godt, måske vi finder sammen igen. En samtale er som førnævnt kompleks, og der er i ovenstående model ikke taget hensyn til fx køn, gensvar, samtaleparterne personlighed mm. Kort sammenfattet: Side 17 af 22

18 Gensvarsmodellen Der findes forskellige former for gensvar, som alle har betydning for en samtales udvikling. Man taler om følgende typer: Lyttende ikke lyttende Udvidende afgrænsende Affektiv kognitiv Konfronterende tildækkende Lyttende (interesseret): viser at du har hørt hvad patienten har sagt (fx non-verbalt: interesseret blik, opmærksom mimik, åben kropsholdning, små nik, lyttelyde og gentagelse af det man har hørt) Ikke-lyttende (ligeglad): viser at du IKKE har hørt hvad pt. har sagt Udvidende (åbner samtalen): søger at udforske patientens verden Eksempel: Hvad tror du det skyldes? Afgrænsende (lukker samtalen): søger at konkretisere Eksempel: Hvad er din temperatur? Affektivt (følelser): forholder sig til det følelsesmæssige Eksempel: Er det noget der bekymrer dig? Kognitivt (fakta): forholder sig til det konkrete og faktuelle Eksempel: Du kan sagtens løbe efter din knæoperation Konfronterende (åben og direkte): kontant og konfronterende svar Eksempel: Har du overvejet at motionere? Tildækkende (lukkende): forsøger at lægge låg på samtalen Eksempel: Det går nok alt sammen Side 18 af 22

19 Transaktionsanalyse Modellen anvendes til at beskrive eventuelle skævheder i kommunikationen, og hvilken jegtilstande samtaleparterne indtager. Den bygger på 3 jeg-tilstande: - Forældre-jeg (erfaringsgrundlag og værdinormer) - Voksen-jeg (analytisk tænkende og rationelt handlende) - Barne-jeg (nysgerrighed, fantasi, impulsivt, spontanitet, kreativt og udtrykker oftest følelser) Man taler om 3 forskellige typer transaktioner: Simpel kommunikation mellem samme jeg-tilstand (fx barn-barn, voksen-voksen og forældreforældre) Komplementær parallel kommunikation mellem 2 forskellige jeg-tilstande (fx barn-voksen og voksen-barn) Krydset der spørges fra én jeg-tilstande men svares fra en anden jeg-tilstand end tiltænkt (fx voksen-voksen og barn-forældre) Krydset transaktion er typisk tegn på uklar kommunikation, men er det ikke nødvendigvis. Bio-etiske principper for kommunikation i sundhedssektoren Autonomi: patientens ret til selvbestemmelse Værdighed: respekt for patientens personlighed Integritet: respekt for fysiske og mental sfære Sårbarhed: respekt for den udsatte situation Oplevelsesbaseret kommunikation Betydningen af det nonverbale ses udtryk i diagrammet: 91 % = det nonverbale ( fysisk fremtræden og udseende samt måden vi siger det på ) 9% = det verbale ( hvad vi siger ) Side 19 af 22

20 Den patientcentrerede metode Tager udgangspunkt i at patienten er et selvstændigt og selvtænkende individ, og at der derfor skal tages hensyn til patientens følelser og tanker om sine sygdomme. Metoden er bogstaveligt talt centreret om patienten, med respekt for dets autonomi (selvbestemmelsesret) modsætning: heteronomi. Patienter er som forbrugere. De har forventninger og krav til lægen, og kan udfordre hans autoritet. De kræver samarbejde. Derfor anvendes den patientorienterede metode. Stikord: - individualisering - respekt for patientens autonomi, integritet, tanker og holdninger - lægen er rådgiver/coach - patienten foretager en beslutning af lægens råd Den motiverende samtale Af navnet, en motiverende samtale med patienten med respekt for dets autonomi og opmuntrende rådgivning i højsædet. Man skal være pædagogisk og empatisk. Motivation er en tilstand af parathed til forandring. Grundlaget for den motiverende samtale er at finde ud af hvor patienten er (stadie) og hvordan man hjælper patienten videre med sit problem og aktivere og dermed motivere patienten. Forudsætningen for dette er et bæredygtigt forhold patient og læge imellem PEARLS: Partnerskab, Empati, Accept, Respekt, Legitimering, Support. Forandringens hjul er en model som beskriver 6 stadier som man gennemgår når man ændrer adfærd: 1) Det før-overvejende stadie (ikke motiveret til at ændre adfærd og gør derfor ikke noget ved det enten er/vil problemet ikke erkendes) 2) Det overvejende stadium (problemet anerkendt, men ambivalent følelse om at det ikke kan lade sig gøre lægen skal fjerne usikkerheden/ambivalensen, fx ved et balanceskema) 3) Beslutningsstadiet (beslutning om adfærdsændring taget lægen skal styrke selvtilliden og troen på at det kan lade sig gøre) 4) Handlingsstadiet (lægen bidrager med løsninger i samarbejde med patienten en balancegang ml. direktiv og non-direktiv vejledning; lægen støtter desuden og giver praktisk vejledning.) 5) Vedligeholdelsesstadiet (risici for tilbagefald identificeres og behandles typisk den bagvedliggende årsag) 6) Tilbagefald (det vigtigste er at patienten kommer videre/tilbage i hjulet og ikke låses fast i dette stadie dvs. at patienten starter fra det før-overvejende stadieum igen) Undgå fælderne: 1) Ekspertrollen (pas på med at brænde ind med følelsen af afmagt, fordi patienten ikke adlyder opfordringer og dine/ekspertens råd) 2) Argumentation/mod-argumentation (kom ikke udelukkende med sagens gode vinkler belys også det negative, så patienten ikke brænder inde med dem) Side 20 af 22

Anvende gensvarsmodellen til at uddybe samtalen med patienten:

Anvende gensvarsmodellen til at uddybe samtalen med patienten: TPK Tidlig Patient Kontakt Studiemål og svar: Alle studiemål er markeret med rød. 1: Introduktion Forstå og acceptere tavshedspligten i forhold til patienten Have viden om etiske normer for patientsamtaler

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere