Tidlig Patient Kontakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig Patient Kontakt"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DET SUNDHEDSVID ENSKABELIG E FAK ULTET KØ BENHA VNS UN IVERSITET P ANU M INSTITUTTET BLEGDAMSVEJ KØ BENHAVN N Tidlig Patient Kontakt Notesamling Hien Quoc Do Stud.med.

2 Indholdsfortegnelse Side Sundhed og sygdom... 3 Sundhedsbegrebet... 3 Årsager til sygdom:... 3 Konsekvenser af sygdom:... 3 Abraham Maslows behovspyramide... 4 Sundheds- og sygdomsopfattelse (på tværs af religioner og kulturer)... 4 Kønsforskelle i sundhed og sygdomme... 4 Sygdomsteorier... 5 Den biomedicinske sygdomsmodel (apparatfejlsmodellen)... 5 Den psykodynamiske sygdomsmodel... 5 Diathesis stress-model... 5 Den socialmedicinske model... 5 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (BPS)... 5 Sygdomsadfærd og -modeller... 7 Compliance (adherence)... 7 Forsvarsmekanismer (håndtering af angst)... 7 Coping (håndtering af sygdom):... 7 Coping-strategier... 8 Sygdomsadfærd (Cumming, Becker og Maile, 1980)... 8 Sygdomsmodeller... 8 Patienten og familien... 9 Patientrollen (anno 2007)... 9 Familien som medpatient og familiens betydning for sygdom... 9 Ressourcer og sociale relationer Sociale relationer Begrebsmodel over sociale relationer (social netværks betydning) Trivselsbrøk/sundhedsbrøken Stress-buffer-teorien Teorien om direkte effekt Netværkskort (det sociale netværks betydning) Trivelsestrekanten/modellen Livslinjen (begivenheders betydning) Lægen og hans arbejde Lægens identitetsdannelse Lægerollens kendetegn Lægens adfærdsmønstre Lægens 7 forskellige roller Positionering Profylakse (forebyggelse) Profylakse af ældre Konsultationen Konsultationsprocessen Indfaldsvinkel til konsultationen Kommunikationsteorier Samtalens lag Gensvarsmodellen Transaktionsanalyse Bio-etiske principper for kommunikation i sundhedssektoren Oplevelsesbaseret kommunikation Den patientcentrerede metode Den motiverende samtale Direktiv vejledning: Non-direktiv vejledning: Sundhedspsykologiske begreber Side 2 af 22

3 Sundhed og sygdom Sundhedsbegrebet Normativt begreb om en persons trivsel og egenskaber, som indbefatter medicinske, psykiske, kulturelle og sociologiske faktorer. Sundhed opfattes individuelt alt efter ens referenceramme. Derfor skal pt. vurderes individuelt under konsultationen. Sundhed forbindes ofte med værdierne: energi, vitalitet og modstandskraft (evnen til at modstå og beherske sygdom). Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende (WHO s definition). Ressourcer Belastninger Godt socialt netværk Udviklingskriser God uddannelse Traumatiske kriser Intelligens Helbredsproblemer God opvækst Sociale forhold Selvtillid Positiv livsindstilling Årsager til sygdom: - arv - omgivelser/miljø - individets sårbarhed (genetisk, vilkår af livet) - adfærd (livsstil, coping, sense of coherence, sundhedsadfærd) - psykologiske faktorer - fysiologiske processer Konsekvenser af sygdom: - helbredsmæssige - adfærdsmæssige - psykologiske - sociale Side 3 af 22

4 Abraham Maslows behovspyramide Sundheds- og sygdomsopfattelse (på tværs af religioner og kulturer) Der findes forskellige opfattelser af sygdom og sundhed grundet forskellige religioner og kulturer. Betydningsfulde faktorer for opfattelsen af sundhed og sygdom: - Kulturbetinget opfattelse af symptomers betydning (i Asien har selv de mindste symptomer specifikke sygdomsbetegnelser, som kan afvige meget fra vestlig lægevidenskabs opfattelse: fx det balinesiske sjæletabsbegreb, hvor man taler om sjæletab, hvis man er præget af negative følelser) - Metafysisk eller naturvidenskabelig opfattelse, etnocentrisme og referencerammer - Forskellige socialklasser, uddannelsesniveau samt køn og alder - Religion (det overnaturlige kan tilskrives sygdomsårsagen) - Sociale forhold såsom omgangskreds eller miljø Kønsforskelle i sundhed og sygdomme Kvinder opsøger i højere grad lægen end mænd (dobbelt så mange kvinder klager over gener) - Ingen konkrete forklaringer på hvorfor, men mange hypoteser manglende forskning. En hypotese er, at det er mere accepteret for kvinder at opsøge lægen. Mænd opfattes svage i modsætning hertil. Mænd går kun til lægen når det er alvorligt modsat kvinder - Statistik viser, at mænd i højere grad får stillet en reel diagnose når de så endelig opsøger lægen. Derimod går mange kvinder hjem uden en diagnose på noget alvorligt de går til lægen med selv mindre ting. Samme antal årlige indlæggelser for både mænd og kvinder Dette skal ses i kontrast til, at mænd kun går til læge når det er alvorligt. Mænd drikker flere genstande ugentligt end kvinder Kan være forklaringen på at mænd i højere grad får mavesår og sygdomme i mavetarmkanalen. Kvinder lever længere men har flere perioder med gener Den øgede levealder kan hænge sammen med at dobbelt så mange kvinder som mænd spiser sundt. Side 4 af 22

5 Sygdomsteorier Den biomedicinske sygdomsmodel (apparatfejlsmodellen) I den biomedicinske sygdomsmodel fokuseres på soma og det rent biologiske. Dvs. en adskillelse af psyke og soma i forhold til vurdering af patienten. Modellen klassificerer sygdomme ved patoanatomiske forandringer. Det er lægens ansvar alene at genoprette patientens velvære (paternalistisk). Begrænsninger i modellen: - Anvendelsen af placebo (manglende biologisk forklaring) - En række lidelse har ingen biomedicinsk årsag men psykisk - Giver ikke forståelse af patienten som sådan - Giver ikke forståelse af sygdommens årsager på forskellige niveauer (bakterier, individuel modtagelighed, sociale forhold mm) Modellen omtales ofte som apparatfejlsmodellen, hvor kroppen fx kan sammenlignes med en bil. Sygdom kan være en defekt motor i bilen (organ i kroppen) som så skal repareres eller udskiftes. Den psykodynamiske sygdomsmodel Forgænger for moderne sundhedspsykologi som et modstykke til den biomedicinske model. Her inddrages det psykiske aspekt for første gang. Modellen sagde, at somatiske sygdomme var forårsaget af ubevidste følelsesmæssige konflikter. Modellen stod dog ikke mål med virkeligheden. Diathesis stress-model Udspringer fra den bio-psyko-sociale sygdomsmodel. Modellen siger at personer kan være genetisk disponerede for sygdom, men udvikling af sygdom sker kun ved katalyse ved bestemte psykologiske eller sociale forholds tilstedeværelse. Den socialmedicinske model Fokus på eksterne sygdomsårsager og forebyggelse heraf ved epidemiologiske undersøgelser af risikofaktorer såsom kost, boligforhold, forurening, miljø, opvækst, arbejde mm. Dvs. fokus er uden for det enkelte individ. Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (BPS) Biologisk, psykologisk og sociologisk vinkel må inddrages i forståelsen af faktorer som influerer på sygdom og sundhed. I sygdomsøjemed er det derfor essentielt at medtage alle 3 faktorer i sin vurdering af patienten for at få en fyldestgørende, helhedspræget og dynamisk sygdomsopfattelse. I BPS-modellen er patienten en aktiv medspiller i genoprettelsen af sit helbred. Patienten har det overordnede ansvar, mens lægen er rådgiveren. Her spiller compliance derfor en stor rolle. Modellen har udgangspunkt i en metateori, som foreskriver, at den menneskelige organisme er et komplekst system, hvori biologiske og psykologiske komponenter indvirker på hinanden, samtidig Side 5 af 22

6 med at organismen er en del af et socialt/omgivende system. Dvs. at det ikke blot er fysiske faktorer som virus, bakterier og gener, men også psykologiske faktorer såsom adfærd, holdninger og sociale faktorer (psykosociale arbejdsforhold), som influerer på patientens sygdom. Dvs. patienten selv former sine omgivelser ved intentionelle handlinger. Side 6 af 22

7 Sygdomsadfærd og -modeller Compliance (adherence) Compliance er patientens evne til at efterleve lægens anvisninger og retningslinjer. Forudsætninger for god compliance: - Hensynstagen til patientens autonomi - Indfri patientens forventninger og afhjælpe patientens frygt - Det verbale effektivt rådgivning v. den patientcentrerede metode og motiverende samtale - Det nonverbale, vise empati - Kendskab til patienten God konsultation => høj compliance (75 %) Dårlig konsultation => lav compliance (31 %) Forsvarsmekanismer (håndtering af angst) Angst er en reaktion på en trussel og håndteres typisk på følgende måder: - fornægtelse: sygdomstegn ignoreres, non-compliance - forskydning: man lader vreden over chefen gå ud over en underordnet person - rationalisering: følelsen af skam og skyld fjernes fra bevidstheden ved en fornuftig forklaring - projektion: flytte følelser over på en anden - reaktionsdannelse: udviser følelser der er i diametral modsætning til de følelser man har i sig - sublimering: uacceptable drifter anvendes i en højere sags tjeneste. Fx kunstnerisk udfoldelse eller religiøs kærlighed. - flugt: undgå kontakt med angstprovokerende behov - annullering: det gjorte gøres ugjort - fortrængning: problematiske forestillinger holdes væk fra bevidstheden - isolation: følelsen isoleres fra forestillingen, så problematiske tanker kan tænkes uden at udløse affekt - splitting: sort-hvid måde at anskue verden på - idyllisering: urealistisk betoning af de positive træk - specialness: troen på egen usårlighed - troen på den ultimative frelser Coping (håndtering af sygdom) Coping er den proces hvorved folk forsøger at håndtere den diskrepans (stress) mellem krav og ressourcer, der opleves i en stressfuld situation. Coping er situationsspecifikt. Problemfokuseret coping: rationelle handlinger Emotionsfokuseret coping: ændre følelser så de kan accepteres - eustress = udfordrende stress - distress = negativ lammende stress - korttidsstress eller langvarig, kontinuerlig stress Side 7 af 22

8 Coping-strategier - Mønsterpatientstrategien: gør som sundhedssystemet siger og følger dets råd - Give-op-strategien: pessimistisk og uden livskvalitet - Passe på sig selv strategien: passiv og undgående - Sygdomsminimeringsstrategien: sygdommen bagatelliseres og minimeres ift. hverdagslivet - Det-blæser-jeg-på-strategien: benægtelse af sygdom og afvisning af vejledning fra sundhedssystemet - Systemkritiksstrategien: kritik af og skepsis overfor sundhedssystemet Valget af copingstrategi afhænger af: - alder, livserfaringer, social position - grad af social støtte - en helhedsvurdering af situationen Sygdomsadfærd (Cumming, Becker og Maile, 1980) 14 teorier om sygdomsadfærd indeholdende 109 faktorer kan koges ned til følgende 6 faktorer: 1) tilgængelighed af sundhedsvæsenet 2) evaluering af sundhed og behandlingssystemet 3) individets opfattelse af symptomer og den trussel, det udgør 4) viden om sygdommen 5) det sociale netværk, sociale normer og strukturer 6) demokratiske karakteristika (familie, uddannelse og erhverv) Sygdomsmodeller The health belief model: Modellen siger at graden af compliance afhænger af, hvorvidt patienten forventer at få gavn af dem. Det er i lyset af disse forventninger patienten træffer beslutning om hvordan han skal agere. The theory of reasoned action (teorien om rationelle handlinger): Modellen siger, at alle handlinger er bevidste og bygger på omhyggelige overvejelser baseret på patientens viden, motivation og opfattelse. Adfærden er således under viljens kontrol. Patientens holdning er et udtryk for dets attitude og subjektive normer. Det essentielle i teorien er, at ændring i opfattelse medfører ændret adfærd. The locus of control (Kassl og Cobbs): Locus of control er et udtryk for hvorvidt man anser helbredet for at være under ens kontrol eller ej. Man taler om internal og external locus of control: Internal locus of control: man forventer/mener at helbred er noget man selv har indflydelse på External locus of control: man forventer/mener at andre, fx læge, skæbnen eller en højere magt har afgørende indflydelse på helbredet. The patient centered clinical method, shared understanding: Se den patientcentrerede metode Side 8 af 22

9 Patienten og familien Patientrollen (anno 2007) - Den ny patient føler sig bedrevidende end tidligere, idet den har flere muligheder for at opsøge viden, fx på nettet (kan dog blive misinformeret). - Den ny patient er ikke lige så autoritærtro som tidligere vil have større medbestemmelsesret - Den stiller højere krav til lægen og konsultationen respekt for patientens autonomi, og hvad patienten mener. Despekt af patienten og dets meninger kan forårsage, at patienten går i barnejeg -tilstand jf. transaktionsanalysemodellen. Patienten er et bevidst reflekterende og engageret individ, der forsøger at tolke og forstå de forskellige tegn på sygdom inden for sin egen ikke-professionelle tolkningsramme. Familien som medpatient og familiens betydning for sygdom Patientens familie (og venner og bekendte) kan jf. begrebsmodellen over sociale relationer have både en positiv og negativ betydning og indflydelse på denne. Følgende faktorer kan influere på patienten: - familiær disposition af sygdomme - social arv: fx misbrug, uddannelsesniveau - etik/normer, forventninger - religion, traditioner - opbakning og misbrug? (kan være medvirkende til øget risiko for selv at blive misbruger) - omgangskreds/familiemiljø (fx Huygens familien) Side 9 af 22

10 Ressourcer og sociale relationer Sociale relationer Relationer er typisk dynamiske og ændrer sig gennem hele livet. Antonnucis convoy -model beskriver individet som et centralt skib, med skibe (relationer) sejlende rundt omkring dette. Afstanden mellem det centrale og de øvrige skibe illustrerer graden af deres tilknytning til hinanden. Forskning peger på at få eller mangel på støtte fra sociale relationer øger modtageligheden for sygdomme og/eller forsinker helbredelsen af disse (Cohen). Parforhold er en styrke for mænd, men ofte en belastning for kvinder i et sygdomsforløb. De sociale relationer påvirker helbredet ved at øge den immunologiske modstandskraft ifl. Cohen et al. De påviste fx en sammenhæng ml. det sociale netværk og risikoen for at blive forkølet. Der var 4x øget risiko for personer med færrest relationer. Kiecolt-Glaser fandt ud af at mangel på sociale relationer => stress => nedsat immunktion (færre T- lymfocytter) Begrebsmodel over sociale relationer (social netværks betydning) Modellen dækker over begreberne sociale relationer (overordnet), socialt netværk (struktur) og social støtte (funktion). Det strukturelle = kvantitativt. Det funktionelle = kvalitativt. Relationel belastning: Det er ikke kvantiteten af de sociale relationer, men derimod det kvalitative som er afgørende. Relationer kan således også være belastende. Fx pårørende til demente kan finde det givende at passe den demente, men det er også fysisk/psykisk belastende i længden. Netværkskortet kan overføres til begrebsmodellen (de strukturelle relationer): Formelle relationer: intermediære sfære og ydre sfære Informelle relationer: intimsfæren Side 10 af 22

11 Trivselsbrøk/sundhedsbrøken Man opnår en følelse af trivsel/sundhed, såfremt ens ressourcer overstiger ens problemer. Ressourcer: fx familie, venner, arbejde, hobby. Problemer: fx personlige problemer, dødsfald i nærmeste familie, fyring fra jobbet mm. Højt niveau af ressourcer giver større mulighed for at mestre og håndtere sine sygdomme. Stress-buffer-teorien Teorien siger, at sociale relationer afbøder virkningen af stressorer og stress. Stressorer: faktorer der giver anledning til stress Stress: fysiologisk reaktion som respons på stressorer Teorien om direkte effekt De sociale relationer påvirker ikke ved afbødning af stressbelastning (som stress-buffer-teorien) men direkte gennem 3 forskellige påvirkninger: 1) forbedret sundhedsadfærd hos mennesker med mange relationer (ikke nødvendigvis rigtigt) 2) styrket selvværd og ressourcer 3) øget velbefindende Netværkskort (det sociale netværks betydning) Modellen giver et billede af patientens relationer til familie, venner, bekendte, familie samt arbejde. Det er inddelt i 3 zoner/sfærer, rangeret efter intimitetsgraden med højest opnået intimitet i 1): 1) Intimsfæren 2) Intermediære sfære 3) Ydre sfære Et fyldigt og solidt socialt netværk kan alt andet lige betragtes som et godt værn mod kriser og andre alvorlige begivenheder i livet (øgede ressourcer jf. trivselsbrøken). Side 11 af 22

12 Trivelsestrekanten/modellen Modellen kan ligesom netværkskortet give en indikation af patientens ressourcer. Giver et billede af om patienten er alene med sine problemer eller om der er ressourcer til at hjælpe til under sygdom. Kan bruges til vurdering af patientens livssituation. Anvendes også terapeutisk af lægen til at danne et overblik over patientens forcer og problemer, som man dermed kan tage hånd om. Der skal være balance i trekanten. Livslinjen (begivenheders betydning) Livslinjen kan give en indikation af indtrufne begivenheders betydning for patienten, positivt såvel som negativt. Kurven er selvsagt arbitrær. Den fortæller om patientens livshistorie og sygdomsforløb, og kan bruges terapeutisk med patienten til at få et overblik. Kurvens forløb giver desuden også et billede af patientens ressourcer under konkrete perioder. Side 12 af 22

13 Lægen og hans arbejde Lægens identitetsdannelse Alle begivenheder og påvirkninger gennem i livet er medvirkende til lægens identitetsdannelse privat så vel som professionelt. Lægens identitet påvirkes således: - genetisk - socialt/opdragelse - studiet (det faglige er i højsædet, dvs. der er ikke så stor mulighed for at skinne igennem med sin private profil grundet fagets struktur) - oplevelser/erfaringer Der skal desuden være en balance ml. privatperson og lægerollen. Samfundet har dog også forventninger/opfattelse af lægens identitet, fx: - autoritet - faglig kompetence - lægens forventninger til sig selv (selvtillid) Lægerollens kendetegn - medicinske kvalifikationer/færdigheder - sin rolle - personlighed (normer, holdninger, erfaringer mm.) - en del af en institution - at skulle indfri patientens forventninger Lægens adfærdsmønstre Lægens adfærd afhænger af 3 forhold: - samfundsrelaterede forhold - patientrelaterede forhold - lægerelaterede forhold (variation af lægers personlighed) Lægen kan være: - assertiv (selvsikker: står fast i sine holdninger; ligevægt i forhold: er positiv over for patientens holdning, og er dermed indbydende og respektfuld) - submissiv (usikker: har en følelse af frygt og uro for mødet med patienten, og har derfor mangel på autoritet, og er ydmyg og underdanig) - aggressiv (konfronterende på en konfliktskabende måde; er dominerende, føler sig overlegen, er stædig, truer og er sarkastisk) Paternalistisk adfærd: lægen deltager aktivt i beslutningsprocessen ved at påvirke patienten Autonomiprincippet: ansvaret overlades til patienten som får råd af lægen til at foretage den for patienten rigtige beslutning Side 13 af 22

14 Lægens 7 forskellige roller Lægen kan indtage 7 forskellige overordnede roller ifl. en canadisk undersøgelse (CanMEDS 2000). Ved at tilpasse rollerne ift. den enkelte patient, opnås den bedste konsultation dvs. også en høj compliance. Det handler altid om at være patientorienteret. 1) Medicinsk ekspert - lægen som har studeret lægevidenskab og tilegnet sig diagnostiske og terapeutiske færdigheder for at udføre etisk og effektiv patientbehandling og konsultation - lægen kender det normale = forudsætning for at behandle sygdom 2) Kommunikator - optage anamnese og indhente information fra patienter, pårørende og evt. andre - lytte effektivt og diskutere relevant information med patienter, pårørende samt kolleger 3) Samarbejder - samarbejder effektivt med andre læger og sundhedspersonale - bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter 4) Administrator/leder/organisator - anvender og prioriterer ressourcer effektivt og afbalancerer med hensyn til patientbehandling, uddannelse og eksterne aktiviteter - fx at administrere almen praksis med materialer og økonomi - ansvar for sig selv og andre (patienter og kolleger) 5) Sundhedsfremmer - bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet - erkender og reagerer på områder hvor oplysning er påkrævet 6) Akademiker - kontinuerlig uddannelse (teoretisk forståelsesramme) - vurdere information kritisk (kritisk refleksion) - undervisning af patienter, yngre læger, studerende og andet personale - bidrag til udvikling af ny viden (forskning/kvalitetsudvikling) 7) Professionel - yder høj kvalitet i patientbehandling med integritet, ærlighed, medfølelse - udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd - praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet - værdier: tillid, værdier, etik, strategi, tavshedspligt, samfund og kultur Positionering Begrebet positionering dækker over, hvilken rolle lægen påtager, og hvordan han placerer sig ift. patienten. Fx ved lægens udstråling, udseende og/eller opførsel. Lægens positionering formes efter lægens opgaver og patientens forventninger til lægen. Eksempel: læge vil være assertiv/ligeværdig, men patient vil være submissiv/underdanig. Side 14 af 22

15 Profylakse (forebyggelse) Profylakse opnås ved faglig kompetence og god patientrådgivning ved brug af fx den patientcentrerede metode og den motiverende samtale (individualiseret og uden at være nedgørende og moraliserende). Primær profylakse (inden sygdomsindtræden forhindre at sygdom opstår): - Vacciner - Screening - Rådgivning (rejseprofylakse: vacciner, undgå beskidt vand mm) - Undgå livsstilssygdomme (fedme se på kostvaner; stress vurdere arbejdsmængde og fritid) Sekundær profylakse (under sygdom behandling af sygdom): - forhindre udbredelse af sygdom (fx fedme, alkoholmisbrug, rygning og stress) - fedme/diabetes: kostomlægning - rygning: stop med rygning / nedtrapning (samme for alkohol) - stoppe sygdom (medicin, fri fra arbejde, motion mm.) Tertiær profylakse (efter sygdom forhindre at den kommer igen): - fx forbedret arbejdsstilling ved ryg/nakkeproblemer (typisk tegn er hovedpine) - at støtte hele underarmen ved museskader - sørge for at patienten ikke ryger efter rygestop eller drikker igen efter rehabilitering Skemaer er super til profylakse! Profylakse af ældre Profylakse gælder alle aldersgrupper også ældre/gamle selvom det kan virke som spild af systemets ressourcer (Alderdom fra Allmenmedisin). Primær: - Blodtryksbestemmelse - Motion (godt for det kardiovaskulære system og forebygger benbrud, effekt på mange kroniske sygdomme, fx hypertension, osteoporose, KOL mm.) - Ulykkesforebyggende tiltag (færden i trafik, offentligt rum og i hjemmet) Sekundær (mest væsentlig hos ældre): - Løbende helbredstjek - Årlig vurdering af medicinindtag Tertiær: - Modvirke effekter og komplikationer af eksisterende sygdomme ved optimal behandling og rehabilitering - Forhindre tilbagefald af diverse sygdomme Side 15 af 22

16 Konsultationen Konsultationsprocessen Man kan dele konsultationen op i følgende 3 dele: Patientdel: Emne/indhold (hvad skal konsultationen handle om) Patientens fortælling/sygehistorie (4 F er: funktionsnedsættelse, forestillinger, følelser/frygt og forventninger) Lægedel: Fagligt filter (frasortere ikke lægerelevant stof, såsom problemer med arbejdsgiver) Diagnoseprocessen (diagnostisk interview, objektiv undersøgelse, laboratorieprøver, konklusion) Fællesdel: Konklusion (handlemuligheder, kostplan mm) Plan (hvordan det gribes an) Informeret samtykke fra patienten Sikkerhedsnet (mødes igen om X dage/uger) Indfaldsvinkel til konsultationen 1) Den biomedicinske: apparatfejlsmodellen 2) Den sociologiske: forklaring på lægen og patientens adfærd og se på hvordan disse influerer på konsultationen med deres forskellige normer/opfattelser 3) Den antropologiske: patienter fra forskellige kulturer opfatter og beskriver sygdom forskelligt fra hinanden og dermed er der også variation af lægens valg af behandling 4) Den transaktionsanalytiske: hvilke jeg-tilstande der kommunikeres ml. i konsultationen 5) Den psykoterapeutiske (Balint): i næsten alle konsultationer ligger der et psykologisk element som lægen må tage sig af og således være bevidst om. 6) Den patientcentrerede metode (samspil): 1) udforske patientens ideer 2) at nå til en fælles opfattelse (shared understanding) 3) opnå enighed om, hvordan problemet bedst løses Side 16 af 22

17 Kommunikationsteorier Samtalens lag En samtale er en kompliceret social proces, hvor man udveksler informationer ved forskellige former og dybder af kommunikation. Fortroligheden/dybden af disse samtaler kan fx beskrives ved 4 forskellige lag: Klichelag overfladisk, præget af klicheer indledende klicheer kan være inviterende/åbne eller afvisende/lukkende for samtalens videre forløb en upersonlig kontakt. Person 1: Sikke et godt vejr vi har i dag Person 2: Ja, de siger, at det varer ugen ud. Rollelag stadigvæk upersonlig kontakt, men i et lag præget af forventninger til personernes roller fx læge/patient-rollerne. Person 1 (læge): Hvad kan jeg hjælpe dig med? Person 2 (patient): Jeg har forfærdelig ondt i nakken Fortrolighedslag på et dybere lag end rollelaget, hvor man taler indforstået med hinanden. Der udveksles i højere grad intime og tillidsfulde samtaler i dette lag. Højere grad af åbenhed og tilstedeværelse af samtalepartnerne. Person 1 (ven 1): Kan du huske sidste sommer på molen? Person 2 (ven 2): Nå ja, der hvor vi spottede efter søde piger, mens konerne var væk. Autentiske lag maksimal grad af fortrolighed, intimitet og her-og-nu tilstedeværelse parterne imellem. Et egentlig jeg-og-du-forhold. Person 1: Hvordan har du det med din ekskone efter i går? Person 2: Godt, måske vi finder sammen igen. En samtale er som førnævnt kompleks, og der er i ovenstående model ikke taget hensyn til fx køn, gensvar, samtaleparterne personlighed mm. Kort sammenfattet: Side 17 af 22

18 Gensvarsmodellen Der findes forskellige former for gensvar, som alle har betydning for en samtales udvikling. Man taler om følgende typer: Lyttende ikke lyttende Udvidende afgrænsende Affektiv kognitiv Konfronterende tildækkende Lyttende (interesseret): viser at du har hørt hvad patienten har sagt (fx non-verbalt: interesseret blik, opmærksom mimik, åben kropsholdning, små nik, lyttelyde og gentagelse af det man har hørt) Ikke-lyttende (ligeglad): viser at du IKKE har hørt hvad pt. har sagt Udvidende (åbner samtalen): søger at udforske patientens verden Eksempel: Hvad tror du det skyldes? Afgrænsende (lukker samtalen): søger at konkretisere Eksempel: Hvad er din temperatur? Affektivt (følelser): forholder sig til det følelsesmæssige Eksempel: Er det noget der bekymrer dig? Kognitivt (fakta): forholder sig til det konkrete og faktuelle Eksempel: Du kan sagtens løbe efter din knæoperation Konfronterende (åben og direkte): kontant og konfronterende svar Eksempel: Har du overvejet at motionere? Tildækkende (lukkende): forsøger at lægge låg på samtalen Eksempel: Det går nok alt sammen Side 18 af 22

19 Transaktionsanalyse Modellen anvendes til at beskrive eventuelle skævheder i kommunikationen, og hvilken jegtilstande samtaleparterne indtager. Den bygger på 3 jeg-tilstande: - Forældre-jeg (erfaringsgrundlag og værdinormer) - Voksen-jeg (analytisk tænkende og rationelt handlende) - Barne-jeg (nysgerrighed, fantasi, impulsivt, spontanitet, kreativt og udtrykker oftest følelser) Man taler om 3 forskellige typer transaktioner: Simpel kommunikation mellem samme jeg-tilstand (fx barn-barn, voksen-voksen og forældreforældre) Komplementær parallel kommunikation mellem 2 forskellige jeg-tilstande (fx barn-voksen og voksen-barn) Krydset der spørges fra én jeg-tilstande men svares fra en anden jeg-tilstand end tiltænkt (fx voksen-voksen og barn-forældre) Krydset transaktion er typisk tegn på uklar kommunikation, men er det ikke nødvendigvis. Bio-etiske principper for kommunikation i sundhedssektoren Autonomi: patientens ret til selvbestemmelse Værdighed: respekt for patientens personlighed Integritet: respekt for fysiske og mental sfære Sårbarhed: respekt for den udsatte situation Oplevelsesbaseret kommunikation Betydningen af det nonverbale ses udtryk i diagrammet: 91 % = det nonverbale ( fysisk fremtræden og udseende samt måden vi siger det på ) 9% = det verbale ( hvad vi siger ) Side 19 af 22

20 Den patientcentrerede metode Tager udgangspunkt i at patienten er et selvstændigt og selvtænkende individ, og at der derfor skal tages hensyn til patientens følelser og tanker om sine sygdomme. Metoden er bogstaveligt talt centreret om patienten, med respekt for dets autonomi (selvbestemmelsesret) modsætning: heteronomi. Patienter er som forbrugere. De har forventninger og krav til lægen, og kan udfordre hans autoritet. De kræver samarbejde. Derfor anvendes den patientorienterede metode. Stikord: - individualisering - respekt for patientens autonomi, integritet, tanker og holdninger - lægen er rådgiver/coach - patienten foretager en beslutning af lægens råd Den motiverende samtale Af navnet, en motiverende samtale med patienten med respekt for dets autonomi og opmuntrende rådgivning i højsædet. Man skal være pædagogisk og empatisk. Motivation er en tilstand af parathed til forandring. Grundlaget for den motiverende samtale er at finde ud af hvor patienten er (stadie) og hvordan man hjælper patienten videre med sit problem og aktivere og dermed motivere patienten. Forudsætningen for dette er et bæredygtigt forhold patient og læge imellem PEARLS: Partnerskab, Empati, Accept, Respekt, Legitimering, Support. Forandringens hjul er en model som beskriver 6 stadier som man gennemgår når man ændrer adfærd: 1) Det før-overvejende stadie (ikke motiveret til at ændre adfærd og gør derfor ikke noget ved det enten er/vil problemet ikke erkendes) 2) Det overvejende stadium (problemet anerkendt, men ambivalent følelse om at det ikke kan lade sig gøre lægen skal fjerne usikkerheden/ambivalensen, fx ved et balanceskema) 3) Beslutningsstadiet (beslutning om adfærdsændring taget lægen skal styrke selvtilliden og troen på at det kan lade sig gøre) 4) Handlingsstadiet (lægen bidrager med løsninger i samarbejde med patienten en balancegang ml. direktiv og non-direktiv vejledning; lægen støtter desuden og giver praktisk vejledning.) 5) Vedligeholdelsesstadiet (risici for tilbagefald identificeres og behandles typisk den bagvedliggende årsag) 6) Tilbagefald (det vigtigste er at patienten kommer videre/tilbage i hjulet og ikke låses fast i dette stadie dvs. at patienten starter fra det før-overvejende stadieum igen) Undgå fælderne: 1) Ekspertrollen (pas på med at brænde ind med følelsen af afmagt, fordi patienten ikke adlyder opfordringer og dine/ekspertens råd) 2) Argumentation/mod-argumentation (kom ikke udelukkende med sagens gode vinkler belys også det negative, så patienten ikke brænder inde med dem) Side 20 af 22

Anvende gensvarsmodellen til at uddybe samtalen med patienten:

Anvende gensvarsmodellen til at uddybe samtalen med patienten: TPK Tidlig Patient Kontakt Studiemål og svar: Alle studiemål er markeret med rød. 1: Introduktion Forstå og acceptere tavshedspligten i forhold til patienten Have viden om etiske normer for patientsamtaler

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Freuds personlighedsmodel. Overjeg (Super-ego) Samvittighed. Jeg (Ego) Bevidst. (Førbevidst) Id (Det) Ubevidst

Freuds personlighedsmodel. Overjeg (Super-ego) Samvittighed. Jeg (Ego) Bevidst. (Førbevidst) Id (Det) Ubevidst Freuds personlighedsmodel Overjeg (Super-ego) Samvittighed Jeg (Ego) Bevidst Id (Det) (Førbevidst) Ubevidst Primitive og modne forsvarsmekanismer Primitive Benægtelse Splitting Projektion Idealisering

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Et værktøj der er med fra start til slut

Et værktøj der er med fra start til slut Balder Vendt Striim Et værktøj der sikrer en positiv og bærende kultur Et værktøj der er med fra start til slut Rekruttering af de rigtige psykologiske profiler Kommunikations værktøjskasse til konsulenterne

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere