FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE"

Transkript

1 FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune) Sundhedscenter for Kræftramte, Ryesgade 27, 2200 København N

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Forekomst Stadieinddeling Behandling Rehabiliteringsbehov hos patienter med brystkræft

3 1. INDLEDNING Denne forløbsbeskrivelse er en diagnosespecifik forløbsbeskrivelse, der beskriver forekomst, nøgletal og behandling af brystkræft i Danmark. Den indtil nu akkumulerede viden om behov for og effekt af rehabilitering af borgere med denne diagnose er herefter beskrevet, og til slut er anført sundhedscentrets specifikke tilbud til målgruppen. Forløbsbeskrivelsen er et supplement til Forløbsbeskrivelse for rehabilitering af patienter i Sundhedscenter for Kræftramte - Generel del. 2. FOREKOMST Antallet af brystkræfttilfælde i de nordiske lande har været stigende de seneste 30 år, og Danmark ligger højest i forekomst. I Danmark er brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder 1. Årsagen til brystkræft er ikke endelig fastlagt, men arvelige forhold spiller en rolle i 5-10 % af tilfældene 2. Risikofaktorer for brystkræft er bl.a. tidlig første menstruation, sen første graviditet eller barnløshed, sen menopause og hormonbehandling i overgangsalderen. Derudover er alkohol en disponerende faktor i omkring 15 % af tilfældene. Brystkræft ses sjældent før 40 års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra 45 års alderen og topper mellem 60 og 64 år 3. Nye undersøgelser viser, at fysisk aktive formodentlig har 30 % lavere risiko for at dø af deres sygdom, mens overvægt øger risikoen for at dø med 30 % 4. Således har kvinder med et BMI på 24 og derover øget risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder med BMI under Kvinder med høj social status er mest udsat for brystkræft, ligesom overlevelsen stiger i takt med høj uddannelse og indkomst 6. I år 2007 fik borgere i Danmark stillet diagnosen brystkræft. Heraf havde 350 (2 mænd kvinder) borger bopæl i Københavns Kommune 7. Danske nøgletal om brystkræft Mænd Kvinder Antal nye tilfælde i Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af Tabellen inkluderer borgere, der lever med diagnosen brystkræft. Det gælder både borgere, som er i behandling eller går til kontrol og borgere, som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske. Den relative overlevelse angiver et skøn over hvor mange, der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. ét eller tre år. Dette betyder, at dødsfald af anden årsag end kræftsygdommen (f.eks. trafikulykker eller hjertestop) sorteres fra Kræftprofil brystkræft , SST Patterson RE et al. Physical activity, diet, adiposity and female breast cancer prognosis: A review of the epidemiologic literature. Mauritas 2010 Jan Dansk oversættelse af den europæiske kodex om kræft og fedme Carlsen K et al. Social inequality and incidence of and survival from breast cancer in a population-based study in Denmark, Eur. J Cancer Sep; 44(14): Sundhedsstyrelsen. Cancerregistret Årgang 9 nr.9. maj

4 Relativ overlevelse for patienter diagnosticeret med brystkræft i Mænd Kvinder 1 år: 100 pct. 94 pct. 3 år: 93 pct. 88 pct. Kvinder i alderen år tilbydes hvert 2. år en mammografiscreening med det formål at nedsætte dødeligheden af brystkræft. Indførelsen af screeningen betyder, at de fleste tumorer opdages tidligt, og at færre kvinder dør af sygdommen. 3. STADIEINDDELING Faktorer som tumorstørrelse, spredning til lymfeknuder i aksillen, hormonfølsomhed (østrogenreceptorstatus) og tilstedeværelse af HER2 receptoren har betydning for behandling og prognose. Nedenfor er en oversigt over hvorledes der skelnes. Lav-risikogruppen: 10 pct. af alle kvinder med brystkræft Sygdommen har ikke spredt sig til lymfeknuderne i aksillen Tumor er højst to centimeter i diameter Tumor er ikke aggressiv (malignitetsgrad I) Tumor er følsom over for østrogen (receptor positiv) Patienten er over 40 år Høj-risikogruppen: 90 pct. af alle kvinder med brystkræft Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i aksillen Tumor er større end to centimeter i diameter Tumor er aggressiv (malignitetsgrad II-III) Tumor er ikke er følsom over for østrogen (receptor negativ) Patienten er under 40 år Herceptin positiv status 4. BEHANDLING Behandling af brystkræft er et multidisciplinært samarbejde med kirurgi oftest efterfulgt af systemisk (medicinsk) behandling bestående af kemoterapi, antiøstrogen og/eller antistofbehandling samt eventuel strålebehandling. Den kirurgiske behandling kan være en brystbevarende operation (lumpektomi) eller fjernelse af hele brystet (mastektomi). Operationen inkluderer fjernelse af få (sentinel node) eller flere (aksilrømning) lymfeknuder i armhulen. 90 % af alle kvinder med brystkræft tilhører højrisikogruppen. Denne gruppe tilbydes systemisk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af alder, og hvilken type brystkræft patienten har. Efterbehandlingen kan indeholde kemoterapi, antihormon- og/eller antistofbehandling samt eventuelt strålebehandling. Denne behandling har til formål at nedsætte risikoen for tilbagefald (adjuverende behandling). 8 4

5 Systemisk behandling i højrisikogruppen gives efter følgende retningslinjer 9 : Kemoterapi tilbydes alle kvinder under 60 år samt kvinder over 60 år, som har en ikkehormonfølsom (østrogen receptor negativ) brystkræft Trastuzamab (Herceptin) anbefales til kvinder med HER2-positiv brystkræft i kombination med den sædvanlige kemoterapi og eventuelt antihormonbehandling til forebyggelse af tilbagefald Anti-hormonbehandling anbefales, når tumor er følsom over for østrogen (receptorpositiv brystkræft), da dette kan modvirke østrogens indflydelse på kræftcellernes vækst. Kvinder før overgangsalder anbefales Tamoxifen i fem år. Kvinder efter overgangsalderen anbefales aromatasehæmmeren letrozol (Femar ) i fem år. Patienter tilhørende lav-risikogruppen (10 %) tilbydes udelukkende strålebehandling efter en brystbevarende operation og sjældent medicinsk behandling. Primær systemisk behandling (neoadjuverende) kan gives inden operationen for at mindske tumor, så operation bliver mulig eller for at øge muligheden for en brystbevarende operation. 5. REHABILITERINGSBEHOV HOS PATIENTER MED 5.1 Særlige behov hos denne patientgruppe Lymfødem Fjernelse af lymfeknuder i armhulen har afgørende betydning for risikoen for senere udvikling af armlymfødem. Nye udenlandske undersøgelser peger på, at mellem % af kvinder opereret for brystkræft og efterbehandlet med stråleterapi vil udvikle lymfødem Cirka 11 % af de kvinder, som ikke har fået strålebehandling, vil udvikle lymfødem. Risikoen for lymfødem kan mindskes ved at have fokus på at optimere de anatomiske og fysiologiske forhold i det opererede område. Fysisk aktivitet 12 samt et BMI indenfor det anbefalede område, er vigtige faktorer i håndteringen af lymfødem. Vævsforandringer Operation og strålebehandling medfører markante vævsforandringer både i det opererede område, men også i områderne omkring skulder, nakke og arm. Nedsat vævsforskydelighed og udtalte stramhedsfornemmelser i området samt evt. nervepåvirkninger med smerter i det behandlede område er ofte en følge af behandlingen. De patienter der strålebehandles oplever desuden udvikling af fibrotisk væv i strålefeltet. Fysisk genoptræning efter operation for brystkræft forebygger smerter, immobilitet og gener fra arvæv. Medicinsk behandling En gruppe af patienterne, der er under 60 år, får tilbudt antihormonbehandling. Det betyder, at patienterne kommer i kunstig overgangsalder med bivirkninger som hedeture, muskel- og ledsmerter, vægtøgning og tørre slimhinder. Herceptinbehandlingen give primært lette influenzasymptomer. En sjælden bivirkning kan være nedsættelse af hjertets pumpeevne Johansson, K: Lymphoedema and Breast Cancer. A Physiotherapeutic Approach. Department of Physical Therapy, Lund University, Lund, Sweden (Thesis 1998) 11 Best Practice for the Management of Lymphoedema. International Consensus. London: MEP LTd, Schmitz et al. Weight Lifting in Women with Breastcancer Related Lymphedema. N Engl J Med 2009; 361:

6 Arvelighed Kvinder med arvelig brystkræft er ofte yngre og har en højere risiko for senere udvikling af kræft i det andet bryst og for udvikling af æggestokskræft. Denne patientgruppe skal overveje hyppig screening og genetisk rådgivning eventuelt med beslutning om forebyggende mastektomi og fjernelse af ovarier. Kropsopfattelse Ændret kropsopfattelse og seksualitet er ofte en problematik de brystopererede kvinder får i efterforløbet. Mulighed for erfaringsudveksling med andre brystkræftopererede er ofte gavnligt. 5.2 Diagnose specifikke tilbud Hold for brystopererede Patienter, der er opereret for brystkræft (eller er blevet sekundært rekonstrueret), får udarbejdet en genoptræningsplan på hospitalet. Patienterne tilbydes deltagelse på hold for brystopererede som del af et rehabiliteringsforløb på sundhedscentret. Patienten starter tidligst 2 uger efter operationen. I undervisningen er der fokus på at lære deltagerne teknikker, der kan genoprette eller forebygge følge efter operation og strålebehandling. Fokusområderne er at øge vævsforskydeligheden, mindske eller forebygge kontrakturer omkring skulderled, optimere forholdene for kar og nerver, forebygge instabilt skulderblad og lymfødem, mindske stramhedsfornemmelser omkring thorax og forebygge uhensigtsmæssig kropsholdning. I undervisningen gennemgås aktive øvelser samt instruktion i arvævsbehandling ad modum Kirsten Tørsleff Der kan tilbydes individuel behandling og vejledning efter behov. Vejledning/undervisning om lymfødem Patienter med lymfødem tilbydes et undervisningsforløb med det formål, at give patienten en forståelse for lymfesystemets opbygning og funktion, formidle viden om forholdsregler ved håndteringen af lymfødem samt instruere i metoder til at mindske de fysiske gener ved lymfødem. Undervisning og vejledning varetages af en uddannet lymfødemterapeut. Den egentlige lymfødembehandling er en regional opgave, og varetages derfor på hospitalerne eller i privat regi. 5.3 Andre relevante tilbud Patientforeningen DBO, Dansk Brystkræft Organisation, arbejder for at forbedre vilkår og behandlingsmuligheder for personer med brystkræft og deres pårørende. Dalyfo, Dansk Lymfødem Forening, arbejder for at danske lymfødempatienters interesser varetages bedst muligt. 13 Lauridsen MC, Tørsleff K. R. et al. Physiotherapy treatment of late symptoms following surgical treatment of breast cancer. The Breast. Volume 9, Issue 1, February 2000, Article Tørsleff K. Øvelsesprogram for brystopererede. 6

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Udtræk af den gratis journal

Udtræk af den gratis journal Udtræk af den gratis journal Køn Kvinde Har været gravid Har født mindst et barn (levende eller dødfødt) Menstruationer Har menstruationer Regelmæssighed Har regelmæssig menstruation Overgangsalder Præ-menopausel

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcenter Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012 1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Brystkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 1: Brystkræft 1995-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff Øvelsesprogram for brystopererede Kirsten Rosenlund Tørsleff 1 lndholdsfortegnelse Forord.. 3 Enkle målrettede øvelser de første 4 dage efter operationen. 4 Hvilestilling og vejrtrækningsøvelse... 6 Behandling

Læs mere

Sundhedscenter for Kræftramte

Sundhedscenter for Kræftramte Sundhedscenter for Kræftramte Fysisk aktivitet på Sundhedscenter for Kræftramte - Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Patientinformation om deltagelse i forsøg

Patientinformation om deltagelse i forsøg Studiekode: CFEM345D2407 Side 1 af 9 Patientinformation om deltagelse i forsøg Et videnskabeligt forsøg med Tamoxifen og Letrozol til patienter med brystkræft Studiekode: CFEM345D2407 Side 2 af 9 Vi henvender

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere