Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik"

Transkript

1 Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

2 Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse af fire indsatsområder...4 Strategiske mål...4 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere...5 Kost...5 Rygning...6 Alkohol...7 Motion...9 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Indsatsområde: Overvægt hos børn...13 Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse...14 Litteratur...16

3 Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) K R A Kost Fødevarestyrelsen anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Rygning Sundhedsstyrelsen anbefaler: At man ikke ryger Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol M Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. 1

4 Vision I 2015 er borgerne i Vordingborg kommune blandt de førende i Danmark med hensyn til sundhed og trivsel. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er en strategisk plan for sundhedsområdet. Med afsæt i kommunens vision for sundhedsområdet beskriver den overordnede mål og principper, samt de næste fire års særlige indsatsområder. For hvert af sundhedspolitikkens fire indsatsområder er der opstillet en række strategiske mål. Baggrund Vordingborg Kommunes sundhedspolitik er en beskrivelse af, hvad kommunen ønsker at opnå med sin sundhedsindsats, og hvordan dette kan opnås. Sundhedspolitikken bygger på viden om, at menneskers sundhed afhænger og påvirkes af mange forskellige faktorer. I Sundhedsloven fra 2005 står der om kommunernes ansvar i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme: Lovgrundlag 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Stk. 3 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Vordingborg Kommune har altså ansvaret for at skabe betingelser, som giver alle mulighed for at leve et sundt liv. Gennem sundhedsfremme og forebyggelse skal sundhed og trivsel styrkes hos børn, voksne og ældre. Sundhed handler både om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. 2

5 Sundhed er mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed: grundlægges i børneårene og kan udvikles hele livet understøttes, når man interesserer sig for hinanden og er omsorgsfuld over for andre og overfor sig selv blomstrer, når man er medbestemmende over egne livsvilkår øges, når man oplever meningsfuld tilværelse og kan forstå og håndtere de udfordringer man møder Sundhed kan betragtes både ud fra en forebyggende og fra en sundhedsfremmende vinkel (Iversen m.fl. 2005). Forebyggelse har til formål at undgå eller fjerne sygdom og ubehag. I forebyggende arbejde udøves aktiviteter, der forhindrer, at sygdomme opstår. Sundhedsfremmende arbejde vender opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Der fokuseres på hvordan borgernes handlekompetence eller handlemuligheder mod et sundere liv styrkes. Der sigtes efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stress. Overordnede mål og principper Sunde borgere i hele livsforløbet er hjertet i Vordingborg kommune. Sundhed er et fælles ansvar, hvor både individet, familien, netværk, arbejdsplads og kommunen forpligter sig til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal etablere forudsætninger for, at den enkelte borger kan være sund gennem hele livet. Borgernes sundhed og trivsel afhænger af en lang række faktorer, som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af disse faktorer kan kommunen påvirke ved at fokusere på sundhed i alle kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og sektorerne og i de enkelte kommunale institutioner. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal inspirere borgeren, til en aktiv realisering af de livsmuligheder der fører til sundhed. Forandring mod en sund livsstil kræver altid en egen indsats. Det er vigtigt at indtænke og implementere de sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagslivet. 3

6 Beskrivelse af fire indsatsområder For at visionen kan opfyldes, skal der de kommende år arbejdes målrettet med livsstilsfaktorer og folkesygdomme i forhold til Vordingborg Kommunes borgeres sundhed. Indsatsområderne er: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Lighed i sundhed Overvægt hos børn Rehabilitering/Patientrettet forebyggelse For hvert indsatsområde er KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) centrale. Strategiske mål For hvert indsatsområde er der valgt flere strategiske mål. Målene er fireårige. Det vil sige, at de skal være opnået ved udgangen af

7 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Kost Målsætning At fremme kostpolitik på kommunale institutioner Antallet af Vordingborg borgere der spiser sundt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der spiser grøntsager og frugt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der ikke spiser smør på brødet, skal øges markant Sund mad og gode rammer for gode kostvaner styrker sundhed og trivsel. Kost har betydning for udviklingen af de store folkesygdomme, så som hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. 4 % af alle dødsfald er relateret til for meget mættet fedt. Det samme tal er gældende for et for lille frugt- og grøntindtag (SUSY 2005). Fødevarestyrelsens 8 kostråd anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Fakta om voksnes kostvaner i Region Sjælland 44 % af voksne spiser frugt dagligt eller flere gange om dagen 18 % spiser salat/råkost dagligt eller flere gange om dagen 59 % spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet 21% spiser aldrig smør på brødet. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der er en klar sammenhæng mellem at spise sundt for at bevare eller forbedre helbredet og uddannelsesniveau/længde. 5

8 I forhold til erhverv er andelen af personer, der spiser frugt hver dag, størst blandt topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt mellemniveau. Der ses en lav forekomst blandt arbejdsløse (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig kostpolitik Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, hjertepatienter etc.) Sikre ernæringsrigtig mad samt gode rammer for måltiderne - der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad på skoler, institutioner, plejecentre mv.. Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens aktiviteter Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges madvaner Rygning Målsætning Antallet af dagligrygere skal reduceres Antallet af storrygere skal reduceres Færre børn og unge skal begynde at ryge Rygning er sundhedsskadelig, både for de der ryger, og de der udsættes for passiv røg. Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Livstids-rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrig-rygere. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme først og fremmest lungekræft, hjerte-karsygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Risikoen for en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, inhalering samt antallet af de år, der er blevet røget. Livstidsrygere er i gennemsnit alvorligt påvirket af sygdom i 13 år, mens det for ikke-rygere er 8 år (Regeringen 2002 Sund hele livet). 6

9 Fakta om voksnes rygevaner i Region Sjælland 32 % af voksne ryger daglig i forhold til Vordingborg skønnes det at være 32 % ud af ca indb. = ca personer 18 % af disse er storrygere, dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen = ca personer Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af storrygere. Jo kortere uddannelse, des større er andelen af storrygere. Der ses en høj forekomst af storrygere i gruppen af arbejdsløse og en meget stor andel i gruppen af førtidspensionister (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Der er indført rygepolitik på alle kommunes institutioner Informere om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum Hvad kan den enkelte borger gøre Undlade at begynde at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn ved ikke at ryge, hvor andre opholder sig Bidrage aktivt til at børn og unge kan færdes i røgfri miljøer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Alkohol Målsætning Antallet der har overskredet genstandsgrænsen skal reduceres markant Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant At udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge At fremme alkoholpolitikker på uddannelsesinstitutioner. At drikke alkohol er en del af dansk kultur. Et for stort alkoholforbrug har negativ indflydelse på folkesundheden. Personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed/sygelighed, psykiske og sociale lidelser samt tab end personer med moderat eller intet forbrug. I 1998 døde godt

10 danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6 % af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. I Danmark vokser ca børn op i familier med misbrug (Regeringen 2002 Sund hele livet). Gravide frarådes at drikke alkohol, da undersøgelser viser, at selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan medføre alvorlige fosterskader (Sundhedsstyrelsen 2005), Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol Fakta om voksnes alkoholforbrug i Region Sjælland: 14 % af den voksne befolkning har inden for den seneste uge overskredet genstandsgrænsen 44,2 % har drukket mindst 5 genstande ved en enkelt lejlighed inden for den sidste måned (Binge drinking) Overskridelse af genstandsgrænsen ses inden for alle socioøkonomiske grupper. Der ses en høj forekomst af alkoholforbrug i gruppen af arbejdsløse. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre formidling af viden om alkohols betydning for sundheden, herunder informere om behandlingstilbud Sikre nem og hurtig adgang til behandling, evt. i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sikre børn og unge en sen alkoholdebut ved at: Opfordre til at uddannelsesinstitutioner gennemfører en alkoholpolitik for eleverne Understøtte, at børn og unge tilegner sig viden og udvikler styrke til at forholde sig fornuftigt til alkohol Stille udvalgte statistiske data om børn, unge og alkohol til rådighed for lærere, elever, forældre og andre, der beskæftiger sig med børn og unges alkoholforbrug 8

11 Hvad kan den enkelte borger gøre Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol Følge Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger i forbindelse med graviditet Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkoholproblemer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Motion Målsætning Antallet af Vordingborg borgere der er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen skal øges markant. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker sundhed og trivsel. Motion har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk aktivitet af en vis intensitet mindsker risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og osteoporose og medvirker til at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Hvert år kan 7-8 % af alle dødsfald i den danske befolkning relateres til fysisk inaktivitet i fritiden. Personer der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive (SUSY 2005). Fysisk aktivitet er utrolig vigtig for børns udvikling. Gode motionsvaner lige fra barndommen nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet. Samtidig tyder meget på at fysisk aktivitet styrker indlæringsevnen på andre områder (Andersen & Froberg 2003). Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Fakta om voksnes fysiske aktivitet i Region Sjælland 26 % er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Jo flere års uddannelse, des større er forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive. Der er forholdsvis lav forekomst af fysisk aktivitet blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark

12 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig motionspolitik Sikre en udvikling af daglige motions- og bevægelsestilbud i kommunale institutioner Sikre og åbne op for borgernes adgang for at dyrke motion ved at udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, folkesundhedspladser m.v. Indtænke motion i hverdagen både generelt og for særlige risikogrupper: (syge og socialt udsatte borgere etc.) Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud. Vedligeholde og etablere cykel- og gangstier Etablere sikre cykelstier til alle skoler Have fokus på fysisk aktivitet i alle aldersgrupper Inddrage motion som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud Øge den fysiske tilgængelighed på udearealer Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges motionsvaner 10

13 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Målsætning At udvikle forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere der befinder sig i en socialt udsat situation Det er veldokumenteret, at social ulighed medfører ulighed i helbred og sundhed. Den stigende sociale ulighed i sundhed er en stor udfordring i forebyggelsesarbejdet (Sundhedsstyrelsen 2005). Kampagner og information er vigtigt, men for at reducere den sociale ulighed i sundhed er der behov for mere forskning i hvad der skaber forandring. Vi ved en masse om sammenhæng mellem livsstil og sygdomme men vi ved meget lidt om, hvad der får folk med usund livsstil til at ændre løbebane (Motions- og Ernæringsrådet 2007). Vordingborg Kommune indgik i april 2007 kontrakt med Sundhedsstyrelsen om at blive en af seks modelkommuner i et treårigt metodeudviklingsprojekt på dette væsentlige område. Vordingborg Kommunes projekt vil rette sig mod faglærte og ufaglærte dagpengemodtagere og deres børn, og forventes at medføre dokumentation for en stribe af aktiviteter, der efterfølgende vil kunne implementeres som tilbud til en langt bredere målgruppe. Fakta om voksne Vordingborgeres lighed i sundhed Der er relativt mange socialt udsatte i Vordingborg Kommune: 38 % af borgerne har ikke anden uddannelse end grundskolen 22 % har taget en gymnasial eller videregående uddannelse, mod 29 % i hele landet (Muusmann 2006) Der er flere i de tre laveste indkomstgrupper, end der er i hele landet I de to højeste indkomstgrupper er der væsentlig flere i hele landet end i Vordingborg Kommune Middellevetiden for mænd og kvinder i Vordingborg Kommune er 75,1 år til sammenligning er middellevetiden i Søllerød 81 år (Statens Institut for Folkesundhed). 11

14 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at sundhedsperspektivet og viden om kommunens sundhedsfremmende tilbud er indtænkt i kommunens tiltag på social- og arbejdsmarkedsområdet Sikre og åbne op for at borgere der befinder sig i en udsat situation får vejledning til at arbejde med egen og familiens sundhed Støtte og vejledning til idrætsgrupper til at optage ikke idrætsvante personer Støtte og vejledning til det frivillige idrætsliv Sikre rygestoptilbud og andre sundhedsfremmende aktiviteter i borgernes nærområder Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges 12

15 Indsatsområde: Overvægt hos børn Målsætning At reducere antallet af børn med overvægt Forekomsten af overvægt hos børn er et samfundsproblem såvel som et individuelt problem og det ser ud som om problemet er stigende både globalt og i Danmark. Samtidig er det blevet mere og mere tydeligt, at der er en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og overvægt i barnealderen og risikoen for at udvikle stofskifte- og hjertekarsygdomme senere i livet. Det har desuden vist sig, at børn som er overvægtige og fysisk inaktive har ringe selvværd og oplever forringet livskvalitet. Fakta om overvægt i Region Sjælland Forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er højest i Region Sjælland. 14,7 % af 16+ årige er svært overvægtige. Det skal sammenholdes med landsgennemsnit på 11,5% og forekomst i Region Hovedstaden på 9,6%. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Fakta om skoleelevers overvægt i Vordingborg Kommune For eleverne i Vordingborg Kommune ser der for skoleåret 2005/2006 ud som i nedenstående tabel. Tabellen viser hvordan vægtfordelingen er i de fire områder i Vordingborg Kommune. Område Langebæk 17,8% Møn 23.0% Vordingborg 23,3% Præstø 18,9% I alt 20,7% Elever med overvægt Kilde: Undersøgelse af overvægt hos Skolebørn i Storstrøms Amt. Skoleåret

16 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre På børneovervægtsområdet satser vi på at komme helt frem i forreste række og blive modelkommune for andre kommuner. I juli 2007 har Vordingborg Kommune fået støtte af Sundhedsstyrelsespuljen Kommunens plan mod overvægt, til at etablere et overvægtsprojekt, der skal tilbyde børn i Vordingborg Kommune afprøvede og effektive programmer fra udlandet, da der ikke findes veldokumenterede og effektive metoder i Danmark. Projektet stiler mod: At implementere effektive metoder mod overvægt blandt børn ved anvendelse af evidensbaserede og velafprøvede modeller fra udlandet (Sverige, USA) Forankre metoderne i Vordingborg Kommune. At Vordingborg Kommune efterfølgende kan være ressource-kommune for andre kommuner, som vil udøve særlig indsats for børn med overvægt Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse Rehabilitering er en målrettet samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Sundhedsstyrelsen 2005). Rehabilitering baseres på borgerens livssituation, og består af en koordineret, sammenhængende og evidensbaseret indsats. Patientrettet forebyggelse sigter på at gøre den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Det kræver, at patienten får kompetencer, en nødvendig viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, eksempelvis gennem patientundervisning og genoptræning. Vordingborg Kommune vil efter Sundhedsstyrelsens anbefaling udbyde patientuddannelse efter Stanfordmodellen. Stanfordmodellen er et evidensbaseret uddannelsesprogram hvor kronikere lærer andre kronikere at leve med deres kroniske sygdom. 14

17 Målsætning At tilbyde sygdomsspecifik forebyggelse indenfor de otte store folkesygdomme: Diabetes-2, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme), psykiske lidelser, og rygerlunger (KOL). At tilbyde generel patientrettet forebyggelse (Stanfordmodellen) De otte sygdomme kaldes folkesygdomme på grund af deres store udbredelse i befolkningen. Der er sygdomme, der langt hen ad vejen er forårsaget af det vi spiser, drikker og ryger og af vores stillesiddende livsstil. Folkesygdommene belaster den enkelte, familien og samfundet. Sygdommene medfører alvorlige begrænsninger for livsudfoldelse og risiko for varige funktionstab (Sundhedsstyrelsen 2005). Fakta om Folkesygdomme Mere end hver tredje voksne dansker lever med en langvarig sygdom næsten en halv million har en meget hæmmende langvarig sygdom næsten halvdelen af disse har sygdomme i muskel og skelet, herunder osteoporose resten omfatter hjerte-karsygdomme, luftvejslidelser og følger efter ulykker Kilde: Regeringen 2002 Sund hele livet Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Give borgeren mulighed for at tilegne sig viden og handlekompetence indenfor hver af de otte folkesygdomme Oprette patientskoler Hvad kan den enkelte borger gøre Arbejde med at ændre livsstil Gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til andre patienter 15

18 Litteratur Andersen L.B. og Froberg K. 2003: Børn og bevægelse: DR Multimedie Det Nationale Råd for Folkesundhed 2006: Giv borgerne et KRAM Iversen L., Kristensen T.S., Holstein B.E., Due P. 2005: Medicinsk Sociologi, Munksgaard Kræftens Bekæmpelse 2006: Forebyg rygning blandt børn og unge. Motions- og Ernæringsrådet 2007: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Muusmann 2006: Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. Regeringen 2002: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Statens Institut for Folkesundhed 2006: Sundheds & Sygelighed i Danmark Sundhedsstyrelsen 2005: Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005: Barn i vente Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide. Sundhedsstyrelsen 2005:Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2006: Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelsen 2006: Borgerrettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen 2006: åriges sundhedsvaner. Statens institut for folkesundhed: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005). 16

19 Fagsekretariatet Sundhed Vordingborg kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED

SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED Sundhedspolitik i Solrød Kommune Udgivet af Solrød Kommune december 2007 Redaktion: Tværfaglig nedsat arbejdsgruppe: Eva Elkjær, Koordinator for sundhedsfremme og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP - DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE I 2010 Sundhedspolitik i Ballerup Kommune Udgivet af Ballerup Kommune 2006 Redaktion: Tværfaglig nedsat arbejdsgruppe. Produktion

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere