Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik"

Transkript

1 Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

2 Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse af fire indsatsområder...4 Strategiske mål...4 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere...5 Kost...5 Rygning...6 Alkohol...7 Motion...9 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Indsatsområde: Overvægt hos børn...13 Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse...14 Litteratur...16

3 Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) K R A Kost Fødevarestyrelsen anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Rygning Sundhedsstyrelsen anbefaler: At man ikke ryger Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol M Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. 1

4 Vision I 2015 er borgerne i Vordingborg kommune blandt de førende i Danmark med hensyn til sundhed og trivsel. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er en strategisk plan for sundhedsområdet. Med afsæt i kommunens vision for sundhedsområdet beskriver den overordnede mål og principper, samt de næste fire års særlige indsatsområder. For hvert af sundhedspolitikkens fire indsatsområder er der opstillet en række strategiske mål. Baggrund Vordingborg Kommunes sundhedspolitik er en beskrivelse af, hvad kommunen ønsker at opnå med sin sundhedsindsats, og hvordan dette kan opnås. Sundhedspolitikken bygger på viden om, at menneskers sundhed afhænger og påvirkes af mange forskellige faktorer. I Sundhedsloven fra 2005 står der om kommunernes ansvar i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme: Lovgrundlag 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Stk. 3 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Vordingborg Kommune har altså ansvaret for at skabe betingelser, som giver alle mulighed for at leve et sundt liv. Gennem sundhedsfremme og forebyggelse skal sundhed og trivsel styrkes hos børn, voksne og ældre. Sundhed handler både om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. 2

5 Sundhed er mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed: grundlægges i børneårene og kan udvikles hele livet understøttes, når man interesserer sig for hinanden og er omsorgsfuld over for andre og overfor sig selv blomstrer, når man er medbestemmende over egne livsvilkår øges, når man oplever meningsfuld tilværelse og kan forstå og håndtere de udfordringer man møder Sundhed kan betragtes både ud fra en forebyggende og fra en sundhedsfremmende vinkel (Iversen m.fl. 2005). Forebyggelse har til formål at undgå eller fjerne sygdom og ubehag. I forebyggende arbejde udøves aktiviteter, der forhindrer, at sygdomme opstår. Sundhedsfremmende arbejde vender opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Der fokuseres på hvordan borgernes handlekompetence eller handlemuligheder mod et sundere liv styrkes. Der sigtes efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stress. Overordnede mål og principper Sunde borgere i hele livsforløbet er hjertet i Vordingborg kommune. Sundhed er et fælles ansvar, hvor både individet, familien, netværk, arbejdsplads og kommunen forpligter sig til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal etablere forudsætninger for, at den enkelte borger kan være sund gennem hele livet. Borgernes sundhed og trivsel afhænger af en lang række faktorer, som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af disse faktorer kan kommunen påvirke ved at fokusere på sundhed i alle kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og sektorerne og i de enkelte kommunale institutioner. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal inspirere borgeren, til en aktiv realisering af de livsmuligheder der fører til sundhed. Forandring mod en sund livsstil kræver altid en egen indsats. Det er vigtigt at indtænke og implementere de sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagslivet. 3

6 Beskrivelse af fire indsatsområder For at visionen kan opfyldes, skal der de kommende år arbejdes målrettet med livsstilsfaktorer og folkesygdomme i forhold til Vordingborg Kommunes borgeres sundhed. Indsatsområderne er: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Lighed i sundhed Overvægt hos børn Rehabilitering/Patientrettet forebyggelse For hvert indsatsområde er KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) centrale. Strategiske mål For hvert indsatsområde er der valgt flere strategiske mål. Målene er fireårige. Det vil sige, at de skal være opnået ved udgangen af

7 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Kost Målsætning At fremme kostpolitik på kommunale institutioner Antallet af Vordingborg borgere der spiser sundt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der spiser grøntsager og frugt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der ikke spiser smør på brødet, skal øges markant Sund mad og gode rammer for gode kostvaner styrker sundhed og trivsel. Kost har betydning for udviklingen af de store folkesygdomme, så som hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. 4 % af alle dødsfald er relateret til for meget mættet fedt. Det samme tal er gældende for et for lille frugt- og grøntindtag (SUSY 2005). Fødevarestyrelsens 8 kostråd anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Fakta om voksnes kostvaner i Region Sjælland 44 % af voksne spiser frugt dagligt eller flere gange om dagen 18 % spiser salat/råkost dagligt eller flere gange om dagen 59 % spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet 21% spiser aldrig smør på brødet. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der er en klar sammenhæng mellem at spise sundt for at bevare eller forbedre helbredet og uddannelsesniveau/længde. 5

8 I forhold til erhverv er andelen af personer, der spiser frugt hver dag, størst blandt topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt mellemniveau. Der ses en lav forekomst blandt arbejdsløse (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig kostpolitik Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, hjertepatienter etc.) Sikre ernæringsrigtig mad samt gode rammer for måltiderne - der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad på skoler, institutioner, plejecentre mv.. Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens aktiviteter Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges madvaner Rygning Målsætning Antallet af dagligrygere skal reduceres Antallet af storrygere skal reduceres Færre børn og unge skal begynde at ryge Rygning er sundhedsskadelig, både for de der ryger, og de der udsættes for passiv røg. Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Livstids-rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrig-rygere. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme først og fremmest lungekræft, hjerte-karsygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Risikoen for en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, inhalering samt antallet af de år, der er blevet røget. Livstidsrygere er i gennemsnit alvorligt påvirket af sygdom i 13 år, mens det for ikke-rygere er 8 år (Regeringen 2002 Sund hele livet). 6

9 Fakta om voksnes rygevaner i Region Sjælland 32 % af voksne ryger daglig i forhold til Vordingborg skønnes det at være 32 % ud af ca indb. = ca personer 18 % af disse er storrygere, dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen = ca personer Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af storrygere. Jo kortere uddannelse, des større er andelen af storrygere. Der ses en høj forekomst af storrygere i gruppen af arbejdsløse og en meget stor andel i gruppen af førtidspensionister (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Der er indført rygepolitik på alle kommunes institutioner Informere om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum Hvad kan den enkelte borger gøre Undlade at begynde at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn ved ikke at ryge, hvor andre opholder sig Bidrage aktivt til at børn og unge kan færdes i røgfri miljøer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Alkohol Målsætning Antallet der har overskredet genstandsgrænsen skal reduceres markant Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant At udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge At fremme alkoholpolitikker på uddannelsesinstitutioner. At drikke alkohol er en del af dansk kultur. Et for stort alkoholforbrug har negativ indflydelse på folkesundheden. Personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed/sygelighed, psykiske og sociale lidelser samt tab end personer med moderat eller intet forbrug. I 1998 døde godt

10 danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6 % af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. I Danmark vokser ca børn op i familier med misbrug (Regeringen 2002 Sund hele livet). Gravide frarådes at drikke alkohol, da undersøgelser viser, at selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan medføre alvorlige fosterskader (Sundhedsstyrelsen 2005), Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol Fakta om voksnes alkoholforbrug i Region Sjælland: 14 % af den voksne befolkning har inden for den seneste uge overskredet genstandsgrænsen 44,2 % har drukket mindst 5 genstande ved en enkelt lejlighed inden for den sidste måned (Binge drinking) Overskridelse af genstandsgrænsen ses inden for alle socioøkonomiske grupper. Der ses en høj forekomst af alkoholforbrug i gruppen af arbejdsløse. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre formidling af viden om alkohols betydning for sundheden, herunder informere om behandlingstilbud Sikre nem og hurtig adgang til behandling, evt. i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sikre børn og unge en sen alkoholdebut ved at: Opfordre til at uddannelsesinstitutioner gennemfører en alkoholpolitik for eleverne Understøtte, at børn og unge tilegner sig viden og udvikler styrke til at forholde sig fornuftigt til alkohol Stille udvalgte statistiske data om børn, unge og alkohol til rådighed for lærere, elever, forældre og andre, der beskæftiger sig med børn og unges alkoholforbrug 8

11 Hvad kan den enkelte borger gøre Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol Følge Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger i forbindelse med graviditet Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkoholproblemer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Motion Målsætning Antallet af Vordingborg borgere der er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen skal øges markant. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker sundhed og trivsel. Motion har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk aktivitet af en vis intensitet mindsker risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og osteoporose og medvirker til at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Hvert år kan 7-8 % af alle dødsfald i den danske befolkning relateres til fysisk inaktivitet i fritiden. Personer der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive (SUSY 2005). Fysisk aktivitet er utrolig vigtig for børns udvikling. Gode motionsvaner lige fra barndommen nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet. Samtidig tyder meget på at fysisk aktivitet styrker indlæringsevnen på andre områder (Andersen & Froberg 2003). Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Fakta om voksnes fysiske aktivitet i Region Sjælland 26 % er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Jo flere års uddannelse, des større er forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive. Der er forholdsvis lav forekomst af fysisk aktivitet blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark

12 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig motionspolitik Sikre en udvikling af daglige motions- og bevægelsestilbud i kommunale institutioner Sikre og åbne op for borgernes adgang for at dyrke motion ved at udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, folkesundhedspladser m.v. Indtænke motion i hverdagen både generelt og for særlige risikogrupper: (syge og socialt udsatte borgere etc.) Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud. Vedligeholde og etablere cykel- og gangstier Etablere sikre cykelstier til alle skoler Have fokus på fysisk aktivitet i alle aldersgrupper Inddrage motion som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud Øge den fysiske tilgængelighed på udearealer Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges motionsvaner 10

13 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Målsætning At udvikle forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere der befinder sig i en socialt udsat situation Det er veldokumenteret, at social ulighed medfører ulighed i helbred og sundhed. Den stigende sociale ulighed i sundhed er en stor udfordring i forebyggelsesarbejdet (Sundhedsstyrelsen 2005). Kampagner og information er vigtigt, men for at reducere den sociale ulighed i sundhed er der behov for mere forskning i hvad der skaber forandring. Vi ved en masse om sammenhæng mellem livsstil og sygdomme men vi ved meget lidt om, hvad der får folk med usund livsstil til at ændre løbebane (Motions- og Ernæringsrådet 2007). Vordingborg Kommune indgik i april 2007 kontrakt med Sundhedsstyrelsen om at blive en af seks modelkommuner i et treårigt metodeudviklingsprojekt på dette væsentlige område. Vordingborg Kommunes projekt vil rette sig mod faglærte og ufaglærte dagpengemodtagere og deres børn, og forventes at medføre dokumentation for en stribe af aktiviteter, der efterfølgende vil kunne implementeres som tilbud til en langt bredere målgruppe. Fakta om voksne Vordingborgeres lighed i sundhed Der er relativt mange socialt udsatte i Vordingborg Kommune: 38 % af borgerne har ikke anden uddannelse end grundskolen 22 % har taget en gymnasial eller videregående uddannelse, mod 29 % i hele landet (Muusmann 2006) Der er flere i de tre laveste indkomstgrupper, end der er i hele landet I de to højeste indkomstgrupper er der væsentlig flere i hele landet end i Vordingborg Kommune Middellevetiden for mænd og kvinder i Vordingborg Kommune er 75,1 år til sammenligning er middellevetiden i Søllerød 81 år (Statens Institut for Folkesundhed). 11

14 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at sundhedsperspektivet og viden om kommunens sundhedsfremmende tilbud er indtænkt i kommunens tiltag på social- og arbejdsmarkedsområdet Sikre og åbne op for at borgere der befinder sig i en udsat situation får vejledning til at arbejde med egen og familiens sundhed Støtte og vejledning til idrætsgrupper til at optage ikke idrætsvante personer Støtte og vejledning til det frivillige idrætsliv Sikre rygestoptilbud og andre sundhedsfremmende aktiviteter i borgernes nærområder Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges 12

15 Indsatsområde: Overvægt hos børn Målsætning At reducere antallet af børn med overvægt Forekomsten af overvægt hos børn er et samfundsproblem såvel som et individuelt problem og det ser ud som om problemet er stigende både globalt og i Danmark. Samtidig er det blevet mere og mere tydeligt, at der er en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og overvægt i barnealderen og risikoen for at udvikle stofskifte- og hjertekarsygdomme senere i livet. Det har desuden vist sig, at børn som er overvægtige og fysisk inaktive har ringe selvværd og oplever forringet livskvalitet. Fakta om overvægt i Region Sjælland Forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er højest i Region Sjælland. 14,7 % af 16+ årige er svært overvægtige. Det skal sammenholdes med landsgennemsnit på 11,5% og forekomst i Region Hovedstaden på 9,6%. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Fakta om skoleelevers overvægt i Vordingborg Kommune For eleverne i Vordingborg Kommune ser der for skoleåret 2005/2006 ud som i nedenstående tabel. Tabellen viser hvordan vægtfordelingen er i de fire områder i Vordingborg Kommune. Område Langebæk 17,8% Møn 23.0% Vordingborg 23,3% Præstø 18,9% I alt 20,7% Elever med overvægt Kilde: Undersøgelse af overvægt hos Skolebørn i Storstrøms Amt. Skoleåret

16 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre På børneovervægtsområdet satser vi på at komme helt frem i forreste række og blive modelkommune for andre kommuner. I juli 2007 har Vordingborg Kommune fået støtte af Sundhedsstyrelsespuljen Kommunens plan mod overvægt, til at etablere et overvægtsprojekt, der skal tilbyde børn i Vordingborg Kommune afprøvede og effektive programmer fra udlandet, da der ikke findes veldokumenterede og effektive metoder i Danmark. Projektet stiler mod: At implementere effektive metoder mod overvægt blandt børn ved anvendelse af evidensbaserede og velafprøvede modeller fra udlandet (Sverige, USA) Forankre metoderne i Vordingborg Kommune. At Vordingborg Kommune efterfølgende kan være ressource-kommune for andre kommuner, som vil udøve særlig indsats for børn med overvægt Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse Rehabilitering er en målrettet samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Sundhedsstyrelsen 2005). Rehabilitering baseres på borgerens livssituation, og består af en koordineret, sammenhængende og evidensbaseret indsats. Patientrettet forebyggelse sigter på at gøre den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Det kræver, at patienten får kompetencer, en nødvendig viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, eksempelvis gennem patientundervisning og genoptræning. Vordingborg Kommune vil efter Sundhedsstyrelsens anbefaling udbyde patientuddannelse efter Stanfordmodellen. Stanfordmodellen er et evidensbaseret uddannelsesprogram hvor kronikere lærer andre kronikere at leve med deres kroniske sygdom. 14

17 Målsætning At tilbyde sygdomsspecifik forebyggelse indenfor de otte store folkesygdomme: Diabetes-2, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme), psykiske lidelser, og rygerlunger (KOL). At tilbyde generel patientrettet forebyggelse (Stanfordmodellen) De otte sygdomme kaldes folkesygdomme på grund af deres store udbredelse i befolkningen. Der er sygdomme, der langt hen ad vejen er forårsaget af det vi spiser, drikker og ryger og af vores stillesiddende livsstil. Folkesygdommene belaster den enkelte, familien og samfundet. Sygdommene medfører alvorlige begrænsninger for livsudfoldelse og risiko for varige funktionstab (Sundhedsstyrelsen 2005). Fakta om Folkesygdomme Mere end hver tredje voksne dansker lever med en langvarig sygdom næsten en halv million har en meget hæmmende langvarig sygdom næsten halvdelen af disse har sygdomme i muskel og skelet, herunder osteoporose resten omfatter hjerte-karsygdomme, luftvejslidelser og følger efter ulykker Kilde: Regeringen 2002 Sund hele livet Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Give borgeren mulighed for at tilegne sig viden og handlekompetence indenfor hver af de otte folkesygdomme Oprette patientskoler Hvad kan den enkelte borger gøre Arbejde med at ændre livsstil Gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til andre patienter 15

18 Litteratur Andersen L.B. og Froberg K. 2003: Børn og bevægelse: DR Multimedie Det Nationale Råd for Folkesundhed 2006: Giv borgerne et KRAM Iversen L., Kristensen T.S., Holstein B.E., Due P. 2005: Medicinsk Sociologi, Munksgaard Kræftens Bekæmpelse 2006: Forebyg rygning blandt børn og unge. Motions- og Ernæringsrådet 2007: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Muusmann 2006: Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. Regeringen 2002: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Statens Institut for Folkesundhed 2006: Sundheds & Sygelighed i Danmark Sundhedsstyrelsen 2005: Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005: Barn i vente Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide. Sundhedsstyrelsen 2005:Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2006: Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelsen 2006: Borgerrettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen 2006: åriges sundhedsvaner. Statens institut for folkesundhed: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005). 16

19 Fagsekretariatet Sundhed Vordingborg kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune 2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune Danmarks sundhedsvæsen er under kolossalt pres. Udfordringen med at få styr på udgifterne og samtidig imødegå den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere