KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM"

Transkript

1 KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

2 INDHOLD ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM Kasper Jørgensen og Laila Øksnebjerg 3 7 Indledning Hvorfor påvirker Parkinsons sygdom tænkning, adfærd og personlighed? Parkinsonforeningen Layout og illustration: ogjensen.dk Oplag: Kasper Jørgensen er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Laila Øksnebjerg er neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og formand for Selskabet Danske Neuropsykologer. Tak til Inge Rasmussen, Inger Christiansen, Marie Johannessen, Else Lammers, Bitten Skovsgaard, Lene Kühlmann og Kirsten Hoff Eksempler på kognitive vanskeligheder ved Parkinsons sygdom Generelle råd til håndtering af kognitive problemer Eksempler på følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer ved Parkinsons sygdom herunder gode råd Læs mere INDLEDNING Denne pjece er skrevet til personer med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Parkinsons sygdom er en hjerne- og nervesygdom, der ikke kun giver bevægeforstyrrelser, men også påvirker de ramtes sind og tænkeevne, handlinger og personlighed. Pjecen handler om nogle af de ændringer i mentale funktioner, personlighed og adfærd, som kan forekomme i især de sene faser af sygdomsforløbet. Det må understreges, at Parkinsons sygdom udvikler sig forskelligt fra person til person, og at langt fra alle bliver ramt af de problemer, der beskrives her. Pjecen rummer forslag til, hvad man kan gøre, hvis man selv eller ens nærmeste oplever vanskeligheder på disse områder. Det er en stor fordel, hvis man så vidt muligt er åben om symptomerne og hvordan man oplever dem både som sygdomsramt og

3 INDLEDNING HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? som pårørende. Åbenhed er med til at fremme andres forståelse af ens situation. Det er vigtigt både at fortælle andre, hvordan man har det, og hvordan omgivelserne bedst kan støtte. Nogle gange kan man for eksempel ønske hjælp, andre gange kan man ønske tid og rum til selv at løse situationen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at man som sygdomsramt og pårørende kan have for- 4 skellige oplevelser af situationen. Man er måske ikke mentale styringsfunktioner er sårbare. 5 enige om, hvorvidt symptomerne er til stede, i hvor høj grad de udgør en udfordring i hverdagen, eller hvordan de skal håndteres. Det kan være en fordel at hente råd og støtte hos professionelle, hvis man oplever, at det er svært at tale om symptomerne og de udfordringer, de giver i hverdagen. Parkinsons sygdom starter med bevægeforstyrrelser som rysten, muskelstivhed, langsomme, træge bevægelser og balancebesvær. Mange med Parkinsons sygdom oplever dog også i større eller mindre grad problemer med tænkning og andre mentale færdigheder. I begyndelsen af sygdomsforløbet er problemerne som regel begrænsede, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan de blive mere udtalte og skabe vanskeligheder i hverdagen. Mentale færdigheder som opmærksomhed, koncentration, forarbejdningstempo, hukommelse, sprog, opfattelse af rum og retning, med videre, kaldes i fagsprog for kognitive funktioner. Kognitive funktioner udgør grundlaget for vores tænkning, ræsonnering og problemløsning i bred forstand. Parkinsons sygdom kan påvirke kognitive funktioner på mange forskellige måder, men især arbejdshukommelse og

4 HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? Dopamin omsættes i hjernens belønningscenter, når man oplever noget behageligt eller spændende, og er således med til at påvirke vores handlinger, tænkning og motivation. Parkinsons sygdom påvirker hjernen på især to måder: Der opstår mangel på signalstoffer og der ophobes skadelige proteinstoffer i hjernen. MANGEL PÅ SIGNALSTOFFER Kommunikation mellem hjerneceller foregår ved hjælp af såkaldte signalstoffer. Problemerne med rysten og stivhed i musklerne ved Parkinsons sygdom 6 skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen. 7 Men dopamin spiller også en vigtig rolle for hjernens belønningssystem. Dopamin omsættes i hjernens belønningscenter, når man oplever noget behageligt eller spændende, og er således med til at påvirke vores handlinger, tænkning og motivation. Mangel på dopamin kan medføre, at man føler mindre glæde ved aktiviteter, som man plejer at kunne lide eller at man får sværere ved at tage sig sammen til at udføre andet end de mest nødvendige handlinger. Omvendt kan for meget dopamin medføre, at man bliver mere impulsiv eller udvikler tvangstanker eller tvangshandlinger. Acetylkolin er et signalstof, der bl.a. understøtter koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Man har længe vidst, at personer med Alzheimers sygdom i udpræget grad mangler acetylkolin. De senere år har man fundet ud af, at også mange med fremskreden Parkinsons sygdom mangler acetylkolin. Der er udviklet lægemidler mod Alzheimer, der også har en vis effekt på demenssymptomer ved Parkinsons sygdom. Læs mere herom under afsnittet om demens. OPHOBNING AF SKADELIGE PROTEINSTOFFER Ved Parkinsons sygdom sker der en gradvis ophobning af skadelige proteinstoffer i hjernecellerne. Det drejer sig især om Lewy bodies, der har lagt navn til den beslægtede sygdom Lewy body demens. Lewy bodies påvirker hjernecellernes normale funktion og kan i værste fald ødelægge dem. Ophobning af Lewy bodies menes at være en vigtig årsag til demens ved Parkinsons sygdom, men ikke den eneste. Der kan også forekomme ophobning af proteinstoffet amyloid mellem hjernecellerne ligesom ved Alzheimers sygdom. Også ophobning af amyloid er skadeligt for hjernecellerne og øger risikoen for demens.

5 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Vi anvender vores mentale styringsfunktioner hele tiden når vi planlægger vores dag, når vi skal tilberede et måltid, når vi træffer beslutninger og når vi løser hverdagens små og store problemer. EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM 8 9

6 EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM SVIGT I ARBEJDSHUKOMMELSE OG ENERGINIVEAU Arbejdshukommelse kan beskrives som evnen til at fastholde oplysninger, samtidig med at man bearbejder dem. Hvis man for eksempel skal ringe et telefonnummer op, anvender man sin arbejdshukommelse til at holde tallene i hovedet, indtil man har tastet dem ind, hvorefter man som regel glemmer sammen i hovedet, uden at skrive regnestykket ned på papir eller bruge en lommeregner, anvender man også sin arbejdshukommelse. Problemer med arbejdshukommelsen kan vise sig ved, at man glemmer, hvad man er i gang med at foretage sig. Man taber så at sige tråden i sine gøremål. Man er måske midt i en samtale, men har pludselig glemt, hvad det var, man ville sige. Eller man er i gang med at læse avis, men kan ikke huske, hvad artiklen handler om, eller hvor langt man er nået i den. Mange oplever også, at de tænker i et langsommere tempo end normalt. Det er som om trægheden i bevægelser ledsages af træghed i tænkning. SVIGT I MENTALE STYRINGSFUNKTIONER OG INITIATIV Ligesom et symfoniorkester har en dirigent og en virksomhed har en direktør, har hjernen mentale styringsfunktioner, der regulerer tænkning og adfærd. De mentale styringsfunktioner understøtter overblik, planlægning og evnen til tilpasse sine handlinger til en given situation. Mentale styringsfunktioner kaldes 10 dem igen. Hvis man har brug for at lægge nogle tal med et fagudtryk for eksekutive funktioner. Beteg- 11 nelsen stammer fra engelsk, hvor executive betyder ledende eller overordnet. Vi anvender vores mentale styringsfunktioner hele tiden når vi planlægger vores dag, når vi skal tilberede et måltid, når vi træffer beslutninger og når vi løser hverdagens små og store problemer. Ud over problemer med arbejdshukommelsen oplever mange med Parkinsons sygdom problemer med overblik, planlægning og skift af tankegang. Mange klager over, at de har fået sværere ved at holde styr på flere ting samtidigt. Når de laver mad, tilbereder de madvarerne i den forkerte rækkefølge, så sovsen når at blive halvkold, før kartoflerne er færdige, eller grøntsagerne bliver udkogte, inden kødet er gennemstegt. Det er som om, man får sværere ved at holde

7 EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM flere bolde i luften samtidig, eller multi-taske, som det hedder på engelsk. Man kan kun fokusere på én opgave ad gangen. Der opstår for eksempel problemer med at planlægge indkøb eller at organisere, hvordan man kommer omkring med offentlig transport. Det kan også blive sværere at skifte mellem forskellige opgaver. Man vil helst gøre én ting færdig, før Demens udvikler sig ofte på en anden måde ved Parkinsons sygdom end ved Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom er svære problemer med hukommelsen typiske. Man glemmer, hvad der netop er foregået, og er ude af stand til at huske aftaler og gøremål. Alzheimers sygdom ledsages også af tab af almen viden. Man kan glemme hvad almindelige ting hedder, eller hvad almindelige ord betyder. at blive afbrudt. Man vil også helst gøre tingene på samme måde hver gang. Hvis der sker noget uforudset, bliver man forvirret eller går i stå. Problemer med at skifte tankegang eller at omstille sig til nye situationer er også almindelige. Svigt i mentale styringsfunktioner viser sig blandt andet ved, at man får sværere ved at sætte sig selv i gang med handlinger og gøremål. Initiativet svækkes eller forsvinder. Det kan ende med, at man sidder passivt det meste af dagen og kun foretager sig de mest basale og rutineprægede ting som at få lidt at spise og komme på toilettet. Udtalt mangel på initiativ apati er ofte mere belastende for de pårørende end for personen selv. Det kan være svært at forstå, at nogen kan være tilfreds med at foretage sig så lidt. De pårørende sammenligner med, hvordan personen med Parkinsons sygdom tidligere har været, og de synes måske at pågældende nu virker doven eller deprimeret. Apati behøver dog ikke at være udtryk for hverken dovenskab eller depression, men er en del af sygdommen. DEMENS Demens er en tilstand præget af vedvarende svæk- arbejdshukommelse, overblik, initiativ osv. Den kognitive svækkelse er så udtalt, at det påvirker evnen til at fungere i hverdagen og klare sig selv. Blandt ældre er den hyppigste årsag til demens Alzheimers sygdom, men også Parkinsons sygdom kan i fremskreden fase ledsages af demens. Forskningsprojekter fra blandt andet Australien og Norge, hvor man har fulgt store patientgrupper i op til 20 år, viser, at demens er forholdsvis sjældent i den tidlige fase af Parkinsons sygdom. Hvis man starter med at udvikle demens og først på et senere tidspunkt får Parkinsons sygdom, kaldes tilstanden Lewy body demens. De fleste med Parkinsons sygdom omkring 80 % ender dog med at udvikle demens, hvis de lever tilstrækkeligt længe. Man regner med, at op imod hver tredje person med Parkinsons sygdom også har demens. i form af glemsomhed, men glemsomheden er ofte mindre udtalt end ved Alzheimer. Personer med Parkinsons sygdom har måske svært ved at selv at komme i tanke om noget, men hvis de får nogle valgmuligheder, vil de ofte være i stand til at genkende det rigtige. Man siger, at genkaldelsen er forringet ved Parkinsons sygdom, hvorimod genkendelsen ofte er intakt. I den sene fase af Parkinsons sygdom er det almindeligt, at problemerne med arbejdshukommelse og mentale styringsfunktioner forværres så meget, at man får svært ved at fungere i hverdagen. Man kan blive afhængig af andres hjælp til at komme i gang med selv basale handlinger og gøremål. Det bliver også svært at finde vej, selv i kendte omgivelser, og i ukendte omgivelser er der stor risiko for at fare vild. LÆGEMIDLER MOD DEMENS VED PARKINSONS SYGDOM Demens ved Parkinson kan ikke helbredes, men lægemidler mod demens kan midlertidigt dæmpe symptomerne. Lægemidlerne såkaldte kolineste- 12 man starter på den næste, og man har det svært med kelse af mentale funktioner som hukommelse, Ved Parkinsons sygdom kan demens også vise sig rasehæmmere virker ved at bremse nedbrydnin- 13 gen af signalstoffet acetylkolin, et af de stoffer, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Lægemidlerne forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof. Det må understreges, at ingen lægemidler kan helbrede demens. Lægemidlerne virker heller ikke på alle med Parkinsons sygdom, som har demens. Desuden kan medicinsk behandling aldrig stå alene, men bør ledsages af praktisk støtte.

8 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Tal med dine pårørende hvis du er bekymret for eventuelle kognitive problemer. Man kan meget nemt blive misforstået, hvis man har kognitive vanskeligheder det er jo usynlige handicaps. GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER 14 15

9 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER TIL DIG, DER ER RAMT AF PARKINSONS SYGDOM Tal med dine pårørende hvis du er bekymret for eventuelle kognitive problemer. Man kan meget nemt blive misforstået, hvis man har kognitive vanskeligheder det er jo usynlige handicaps. Problemer som f.eks. nedsat overblik, koncentration eller glemsomhed kan ofte misfortolkes som mangel på interesse, eller at man ikke anstrenger sig nok for at følge med. med at tilrettelægge dagen, så udtrætning undgås, og man kan generelt bidrage til aktiviteter, som opleves positivt af personen, der har sygdommen. Pårørende bør være bevidste og åbne om, at sygdommen medvirker til at forandre både personen, der er ramt af sygdommen, og de relationer og aktiviteter, man har sammen. Man kan ikke fjerne de fysiske, mentale og følelsesmæssige konsekvenser af sygdommen. Men man kan komme langt i forhold til at håndtere symptomerne ved at tilpasse sin livsførelse, vaner og de forventninger, man har til hinanden. mere præcist, hvordan de støtter dig i at håndtere kognitive vanskeligheder. Fortæl dem, hvornår du helst selv vil klare en situation, men evt. har brug for ekstra tid og ro til at gøre det, og hvornår og hvordan de skal hjælpe og støtte, når du har behov for det. Du kan forsøge at arbejde med at sætte realistiske mål og grænser for, hvor langt dine fysiske og mentale ressourcer rækker. Jo bedre du er til dette, des nemmere kan du give udtryk for dine styrker, behov og begrænsninger overfor omgivelserne. Så kan de bedre støtte dig, når du har behov for hjælp. Man skal ikke være tilbageholdende med at bede andre om hjælp, men det kan være noget, som mange først skal lære. Se det som en styrke at kunne bede om og modtage hjælp, når dine egne kræfter ikke rækker. Hjernen styrkes bedst ved at deltage i mange forskellige aktiviteter og opleve nye ting. Deltag i så meget fysisk, social og mental aktivitet, som du har ressourcer til. TIL DIG, DER ER PÅRØRENDE Det er vigtigt, at man medvirker til at være åben og realistisk omkring sygdommen og eventuelle kognitive symptomer. Hvis den, der har sygdommen, udtrykker bekymring for kognitive symptomer, er det 16 Det er også vigtigt, at du fortæller omgivelserne vigtigt at tage det alvorligt. Spørg ind og tal om, hvor- 17 dan det opleves. De pårørendes støtte er vigtig for håndteringen af de kognitive symptomer. I kan f.eks. tale om, hvorvidt nogle af de gode råd fra denne pjece kan bruges i den sygdomsramtes hverdag. Vigtigt er det også at vide, at den, der er ramt af sygdommen, i nogle tilfælde kan have svært ved selv at erkende sine kognitive vanskeligheder. Eller vedkommende erkender det, men har svært ved at se, hvad det reelt betyder for funktionsniveauet i hverdagen. Nedsat erkendelse skyldes ikke nødvendigvis, at man benægter sine problemer, men kan hænge sammen med, at hjernens evne til selverkendelse er nedsat. Som pårørende bør man ikke forsøge at presse for meget på i forhold til erkendelse. I stedet skal man forsøge at hjælpe den sygdomsramte med at kompensere. Man kan f.eks. støtte brugen af kalender, hjælpe HVORDAN HÅNDTERES SVIGT I ARBEJDSHUKOMMELSEN? Man kan gøre flere ting for at støtte sin arbejdshukommelse og modvirke, at koncentrationen svigter: Når du skal koncentrere dig om noget, mens du er alene f.eks. læse, skrive, arbejde ved computeren så forsøg at forebygge, at du bliver forstyrret. Sørg for at opholde dig et sted, hvor der ikke er støj eller andre udefra kommende forstyrrelser. Sluk for radio og tv og undgå at blive forstyrret af telefonen. Når du kommunikerer med andre: Det kan være krævende at være i en forsamling, hvor mange taler, og der foregår mange ting på en gang. Mange oplever ved samtaler, at de mister koncentrationen eller taber tråden. Når det sker, er det ofte fint at få et stikord fra andre til at komme på sporet igen. Et nedsat mentalt tempo kan også påvirke kommunikationen med andre. Det er vigtigt at fortælle omgivelserne, hvis man har brug for tid og ro til at deltage i samtalen. Man kan også forberede sig på at have en god samtale med andre ved at planlægge, at det foregår i rolige omgivelser med så få forstyrrelser som muligt og med få deltagere i samtalen. Når du har forskellige praktiske gøremål: Læg en plan særligt hvis der er flere ting, du skal gøre, eller hvis noget er særligt kompliceret. Løs en opgave ad gangen og gør hver opgave færdig, før du starter en ny. Hvis du er i gang med en handling og skal holde noget fast i hovedet f.eks. hente noget i et andet rum så tal højt med dig selv imens og gentag det et par gange. Det hjælper arbejdshukommelsen, at man taler med sig selv, da der så sker der en mere aktiv bearbejdning af det, man skal huske.

10 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER HVORDAN HÅNDTERES NEDSAT ENERGI OG UDTRÆTNING HVORDAN HÅNDTERES SVIGT I MENTALE STYRINGSFUNKTIONER? Mange personer med Parkinsons sygdom oplever også, at hverdagen er præget af nedsat energi og udtrætning. Det er vigtigt at tage højde for dette i hverdagen. Mangel på energi og udtrætning kan bl.a. medvirke til at forværre svigt i mentale funktioner (f.eks. arbejdshukommelsen), og mange oplever, at sørge for at planlægge pauser og planlægge gøremål i løbet af dagen overskuelig kalender med en dag opskrifter, der gør det lettere at trætheden påvirker livskvaliteten. Du kan ikke forhindre, at trætheden opstår, men du kan forsøge at forebygge i hvilken grad, den opstår og får negativ indflydelse på din hverdag. Forsøg at være realistisk i forhold til, hvor meget du har energi til i løbet af en dag, og planlæg dagen, så du tager hensyn til dit energiniveau. F.eks. kan du udføre særligt krævende opgaver først på dagen, du kan undgå at påbegynde krævende opgaver, når du er træt, og du kan hvil i løbet af dagen. Hvis du har en aftale sent på dagen eller om aftenen, så planlæg dagen, så der også er energi til dette. Lad være med at overskride din grænse for, hvor meget du har energi til. Hos mange har det negative følger at overskride denne grænse. Man fungerer dårligere og har ofte endnu mindre energi dagen efter. Det er vigtigt at gøre meget ud af at strukturere og planlægge: En kalender er et vigtigt redskab, når man skal strukturere og planlægge. En kalender skal helst være så stor, at man både kan skrive aftaler i den og bruge den til at og ting, man skal huske. En spiralkalender med en kalenderside for hver dag fungerer godt for de fleste. Kalenderen kan støtte overblikket og planlægningen i løbet af dagen, men kan også give et overblik over de forgangne og kommende dage og uger. Den viser, hvad der er sket, og hvad der skal ske fremover. Mange bruger en elektronisk kalender f.eks. via mobiltelefon eller tablet-pc/ipad. Elektroniske kalendere har den fordel, at der kan indsættes alarmer som påminder om aftaler og gøremål. Alarmerne kan være med til at støtte, at man får gjort de ting, som er sat i kalenderen. Et whiteboard kan rumme en eller uge ad gangen, hvis den sygdomsramte har for svært ved at anvende en spiralkalender eller elektronisk kalender. Når man har svækkede styringsfunktioner, kan det være nødvendigt, at ens pårørende er med til planlægning af kalenderen. Tjeklister og opskrifter kan være gode at støtte sig til, når man skal udføre praktiske opgaver. Når man har nedsatte styringsfunktioner, har det store fordele at gøre opgaver og handlinger overskuelige ved at dele dem op i mindre delopgaver. Man kan lave lister eller små overskue alle dele af den opgave, man skal løse, løse en ting ad gangen, huske hvor man er nået til, og hvad man skal gøre i næste trin. Det kan være alt fra at planlægge en middag, klare julegaveindkøbene, ferierejsen eller rengøringen. Det er vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på, at planlægning er nødvendig for personer med nedsatte styringsfunktioner og at de ressourcer, der bruges på planlægning og overblik, bidrager til, at tingene fungerer bedst for den sygdomsramte.

11 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER HVORDAN HÅNDTERES GLEMSOMHED/ PROBLEMER MED HUKOMMELSEN Støt hukommelsen ved at bruge hukommelseshjælpemidler: f.eks. kalender og huskesedler. Det er vigtigt at man har orden og struktur i sine notater, skriver alle vigtige detaljer ned og dagligt læser sin kalender og huskesedler igennem. Post-it-sedler kan være glimrende huskesedler, der er nemme af få 20 øje på, skærper opmærksomheapp til en tablet-pc/ipad eller fra køkkenet eller brug mobiltelefo- 21 den og kan klæbes op. Saml dem f.eks. i kalenderen og/eller på en husketavle et sted, du ofte kigger på. Husk at datere, strukturere og rydde op i huskesedlerne, og smid dem ud, når de ikke er aktuelle mere. Man mister nemt overblikket og bliver forvirret, hvis man har for mange huskesedler. Hvis man har fået svært ved at skrive kan man forsøge andre ting: Nogen bruger en diktafon i stedet for huskebeskeder. Diktafoner findes i mange former, men det er vigtigt at man har en, der er nem at betjene. Diktafon er oftest også en funktion i mange telefoner, eller kan downloades som en diktafon- smartphone. Diktafon-apps er som regel nemme at benytte. Hvis man ikke selv skriver, eller hvis man har svært ved at overskue en dagbogskalender, kan det være en stor hjælp, at pårørende skriver en dagbogskalender på en tavle eller whiteboard. Det er rart at kunne gå et bestemt sted hen i boligen og kigge på kalenderen, som så støtter hukommelsen. Brug alarmer, der påminder dig: hvis du skal huske noget på et bestemt tidspunkt, kan du sætte en alarm til. Du skal f.eks. huske at hænge vasketøjet op, du skal afsted til en aftale, eller du har planlagt noget andet, der skal gøres på et bestemt tidspunkt. Brug et helt almindeligt alarm-ur eller æggeur nens kalenderfunktion.

12 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Angstsymptomer kan i nogle tilfælde mindskes ved hjælp af teknikker til afslapning og afspænding eller meditation. Man kan forsøge afslappende musik eller afslapningsøvelser fra en cd. EKSEMPLER PÅ FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM 22 23

13 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM DEPRESSION Mange personer med Parkinsons sygdom lider af depression i perioder. Depression forekommer hyppigere blandt personer med Parkinsons sygdom end blandt andre ældre. Depression kan vise sig på mange forskellige måder og omfatter mange forskellige symptomer. Depression ved Parkinsons sygdom har ofte et forholdsvis omskifteligt forløb. Sympto- ANGST Angst og frygt er i mange henseender hensigtsmæssige følelser, der hjælper os til at undgå farlige situationer og lære af vores erfaringer. Når faren er drevet over, forsvinder angsten som regel af sig selv. Men nogle mennesker føler angst gennem længere tid uden at vide hvorfor. Angst kan være pinefuldt og begrænse mulighederne for at leve en normal tilvæ- 24 merne kommer og går, og man er ikke nødvendigvis relse blandt andre. oder, kan off-perioderne ledsages af panikanfald. Det 25 deprimeret i længere tid ad gangen. Hvordan behandles depression ved Parkinsons sygdom? Depression behandles med en kombination af samtaleterapi og medicin såkaldte selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI). Dog kan let depression ofte behandles med samtaleterapi alene. HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT AFHJÆLPE DEPRESSIVE SYMPTOMER? Det er vigtigt, at man tidligt tager hånd om de depressive symptomer og søger professionel hjælp, så tilstanden ikke forværres. Ud over professionel behandling kan man også selv forsøge at mindske symptomerne ved at få motion, spise sundt, mindske eller helt ophøre med at drikke alkohol og forsøge at få en regelmæssig døgnrytme. Søvnproblemer kan nogle gange mindskes, hvis man er opmærksom på ikke at spise eller drikke før sengetid særligt ikke drikke, der indeholder koffein eller alkohol. Også soveværelsets indretning har betydning. Sørg for en passende temperatur og at der er mørkt og stille om natten. En fysisk aktiv tilværelse giver en naturlig træthed i kroppen. Også afslapningsøvelser og lignende før sengetid kan være en hjælp. Der findes forskellige typer af angst: Generaliseret angst er angst, som ikke er knyttet til særlige situationer eller omstændigheder. Man er generelt bange og ængstelig uden påviselig årsag. Eller man bekymrer sig over dagligdags begivenheder og småting, som de fleste andre mennesker opfatter som bagateller. Panikanfald er kortvarige intense følelser af angst, der opstår pludseligt og brat. Panikanfald ledsages ofte af kropslige symptomer som hjertebanken, sved, trykken for brystet eller hurtig vejtrækning. Fobisk angst betyder at man er bange for en bestemt ting eller situation, der ikke er skræmmende for de fleste andre. Man kan for eksempel være bange for højder, små lukkede rum eller for at være sammen med andre mennesker (social fobi). Alle tre typer af angst forekommer hyppigt hos personer med Parkinsons sygdom sammenlignet med andre ældre. Angst kan forekomme i forbindelse med depression eller som bivirkning ved behandling med lægemidler mod Parkinson. Hvis man har on/off-peri- hænger formentlig sammen med at dopaminniveauet falder. On/off-perioder er vekslen mellem perioder i dagens løb, hvor medicinen virker på bevægeforstyrrelserne og hvor den ikke virker. Hvordan behandles angst ved Parkinsons sygdom? Ligesom ved depression kan både samtaleterapi og medicin bruges i behandlingen. Lægemidler mod depression kan også have effekt på angst. Hvis der forekommer panikanfald i forbindelse med off-perioder, bør behandlingen sigte mod at mindske længden af off-perioden. Tal med din læge om mulighederne for medicinsk behandling.

14 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT AFHJÆLPE ANGSTSYMPTOMER? Svær angst mærkes i hele kroppen og kan overskygge alle andre følelser. Angstsymptomer kan i nogle tilfælde mindskes ved hjælp af teknikker til afslapning og afspænding afslappende musik eller afslapningsøvelser fra en cd. Hvis man har mange og svære angstsymptomer, har man dog ofte brug for støtte til at lære disse teknikker, f.eks. via et forløb hos en psykolog. I lighed med depressive symptomer er det vigtigt at man tidligt tager hånd om angstsymptomer og søger professionel hjælp, så tilstanden ikke forværres. Det er vigtigt at anerkende angsten som et symp- 26 tom, der ikke bare kan ignoreres. eller meditation. Man kan forsøge 27 IMPULSIV ADFÆRD OG TVANGSHANDLINGER Nogle personer med Parkinsons sygdom ændrer handlemønster i retning af at opføre sig uovervejet og forhastet, eller de udvikler påfaldende faste vaner for, hvordan tingene skal gøres, eller ligefrem ritualer. Årsagen til impulsiv adfærd og tvangshandlinger kendes ikke fuldt ud, men er formentlig udtryk for bivirkninger ved de lægemidler, der bruges mod sygdommen. Ifølge forskningen forekommer impulsiv adfærd eller tvangshandlinger hos ca. 17 % af personer i behandling med dopaminagonister, og hos ca. 7 % af personer i behandling med levodopa. Selv om symptomerne således er relativt sjældne, kan de være ganske belastende for såvel den syge som dennes omgivelser. Impulsiv adfærd og tvangshandlinger viser sig typisk i form af: Spillelidenskab Tidligere var det nødvendigt at opsøge et kasino eller en klub for at få tilfredsstillet trangen til spil, men nu om dage er spil tilgængelige online 24 timer i døgnet.

15 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM Overdreven interesse for sex Trangen til sex kan blive stærkere og hyppigere. Sexlysten kan dukke op på upassende tidspunkter og rette sig mod andre personer end ægtefællen eller kæresten. Overspisning Der kan opstå en pludselig trang til at proppe sig med mad. Overspisning foregår ofte, når man er alene, Uhæmmet indkøbstrang Der kan opstå en irrationel trang til at købe mere, end man har brug for eller råd til. Trang til at gøre de samme, formålsløse bevægelser eller handlinger i ét væk Fænomenet viser sig for eksempel ved, at man samler ting og skiller dem ad igen, sorterer ting i huset og Afhængighed af lægemidler mod Parkinson Parkinsonmedicin kan for nogle mennesker være vanedannende og der kan opstå en stærk trang til at tage mere medicin, end man har fået ordineret af lægen. I fagsprog kaldes fænomenet det dopaminerge dysreguleringssyndrom. Nogle mennesker har formentlig en øget risiko for at udvikle impulsiv adfærd eller tvangshandlinger ved HVORDAN HÅNDTERES IMPULSIV ADFÆRD OG TVANGSHANDLINGER? Det kan være svært for både den sygdomsramte og de pårørende at tale om de symptomer og problemer, der knytter sig til impulsiv adfærd og tvangshandlinger. Adfærden er ofte forbundet med skyldfølelser eller skamfuldhed. Det kan også være vanskeligt for den sygdomsramte selv at erkende symptomerne. Men det er vigtigt, at man taler om symptomerne med den læge, der har ansvar for den medicinske behandling. Det også vigtigt, at de pårørende inddrages i disse symptomer, også selv om symptomerne kun er til stede i mindre grad. Det er muligt at tage en række forholdsregler som kan forebygge vanskelige situationer med store psykologiske, sociale eller økonomiske konsekvenser. Det kan f.eks. være nødvendigt, at den sygdomsramte afstår fra at have kreditkort, og at man i samarbejde med banken sætter grænser for hvor store beløb ad gangen, der kan trækkes fra en konto. Der kan også sættes filtre på internetadgang og iværksættes andre tiltag, som begrænser adgangen til de situationer, hvor den sygdomsramte har svært ved at styre sine impulser. 28 fordi man skammer sig over det. lægger dem på rad og række. behandling med lægemidler mod Parkinsons syg- ting og væsner som mennesker eller dyr. 29 dom. Det gælder blandt andet, hvis man tidligere har haft nogle af de nævnte problemer eller hvis man har haft et overforbrug af alkohol eller medicin. HALLUCINATIONER Hallucinationer er, når man ser, hører, lugter, smager eller føler noget, der ikke er der i virkeligheden. Hallucinationer opstår hyppigst sent i sygdomsforløbet, men kan forekomme på alle tidspunkter. Hallucinationer kan være udtryk for bivirkninger til lægemidler mod Parkinson, men hos nogle falder udvikling af hallucinationer tidsmæssigt sammen med udvikling af demens. Synshallucinationer er den hyppigste form for hallucinationer ved Parkinsons sygdom. Synshallucinationerne opstår typisk ved dunkel belysning, i mørke eller ved nattetide og forestiller ofte genkendelige Andre typer af hallucinationer kan dog også forekomme. Man hører lyde eller stemmer, man lugter for eksempel røg, smager madvarer eller oplever berøringer, men ingen af delene er virkelige. Illusioner er et beslægtet fænomen, hvor man oplever, at tingene ser anderledes ud end normalt. Det kan for eksempel være mønsteret i gulvtæppet eller tapetet, der synes at bevæge sig, eller møbler, der ligner dyr eller personer.

16 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM HVORDAN HÅNDTERES HALLUCINATIONER VED PARKINSONS SYGDOM? LÆS MERE 30 Hvis man begynder at opleve hallucinationer, bør man kontakte sin læge, sygeplejerske eller anden fagperson med særlig viden om Parkinsons sygdom. Der kan være mange årsager til hallucinationer, og det er vigtigt at forsøge at afklare, hvad grunden er. Ud over bivirkninger til Parkinsonmedicin og begyndende demens, kan hallucinationer forekomme i forbindelse med akutte forvirringstilstande (delir) eller andre helbredsproblemer. Nedsat syn eller hørelse kan forværre problemet eventuelt i kombination med forkerte briller eller et dårligt justeret høreapparat. Også mangelfuld belysning i boligen kan bidrage til udvikling af synshallucinationer. Det er vigtigt, at man hverken som sygdomsramt eller pårørende bliver skræmt og angst for symptomerne. Søg professionel hjælp og få afdækket, hvordan man selv kan være med til at afhjælpe problemerne. OM PARKINSONS SYGDOM Parkinsonforeningens hjemmeside indeholder en stor mængde viden og informationer om sygdommen skrevet i et let forståeligt sprog: Hvis man er fortrolig med at læse engelsk, kan også den engelske Parkinsonforenings hjemmeside anbefales: Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser har udarbejdet en klinisk vejledning målrettet læger og andre fagpersoner: Parkinsons sygdom. Klinisk vejledning. Diagnose, forløb og behandling ud fra et tværfagligt perspektiv. 2. udgave. Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser; 2011: OM DEMENS OG LÆGEMIDLER MOD DEMENS Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, der også omfatter demens ved Parkinsons sygdom: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. København: Sundhedsstyrelsen; 2013:

17 PARKINSONFORENINGEN 2015 ogjensen.dk BLEKINGE BOULEVARD TAASTRUP TELEFON VIL DU VÆRE PÅ FORKANT MED KOMMENDE ARRANGEMENTER, NYE INITIATIVER OG DEN NYESTE, SPÆNDENDE FORSKNING, KAN DU TILMELDE DIG PARKINSONFORENINGENS NYHEDSBREV PÅ

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kognitive funktioner og multipel sclerose

Kognitive funktioner og multipel sclerose Kognitive funktioner og multipel sclerose Indhold 3 Hvad er kognitive funktioner? 3 Forekommer der ændringer i de kognitive funktioner ved MS? 4 Hvor hyppige er kognitive problemer hos personer med MS?

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere