KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM"

Transkript

1 KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

2 INDHOLD ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM Kasper Jørgensen og Laila Øksnebjerg 3 7 Indledning Hvorfor påvirker Parkinsons sygdom tænkning, adfærd og personlighed? Parkinsonforeningen Layout og illustration: ogjensen.dk Oplag: Kasper Jørgensen er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Laila Øksnebjerg er neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og formand for Selskabet Danske Neuropsykologer. Tak til Inge Rasmussen, Inger Christiansen, Marie Johannessen, Else Lammers, Bitten Skovsgaard, Lene Kühlmann og Kirsten Hoff Eksempler på kognitive vanskeligheder ved Parkinsons sygdom Generelle råd til håndtering af kognitive problemer Eksempler på følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer ved Parkinsons sygdom herunder gode råd Læs mere INDLEDNING Denne pjece er skrevet til personer med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Parkinsons sygdom er en hjerne- og nervesygdom, der ikke kun giver bevægeforstyrrelser, men også påvirker de ramtes sind og tænkeevne, handlinger og personlighed. Pjecen handler om nogle af de ændringer i mentale funktioner, personlighed og adfærd, som kan forekomme i især de sene faser af sygdomsforløbet. Det må understreges, at Parkinsons sygdom udvikler sig forskelligt fra person til person, og at langt fra alle bliver ramt af de problemer, der beskrives her. Pjecen rummer forslag til, hvad man kan gøre, hvis man selv eller ens nærmeste oplever vanskeligheder på disse områder. Det er en stor fordel, hvis man så vidt muligt er åben om symptomerne og hvordan man oplever dem både som sygdomsramt og

3 INDLEDNING HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? som pårørende. Åbenhed er med til at fremme andres forståelse af ens situation. Det er vigtigt både at fortælle andre, hvordan man har det, og hvordan omgivelserne bedst kan støtte. Nogle gange kan man for eksempel ønske hjælp, andre gange kan man ønske tid og rum til selv at løse situationen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at man som sygdomsramt og pårørende kan have for- 4 skellige oplevelser af situationen. Man er måske ikke mentale styringsfunktioner er sårbare. 5 enige om, hvorvidt symptomerne er til stede, i hvor høj grad de udgør en udfordring i hverdagen, eller hvordan de skal håndteres. Det kan være en fordel at hente råd og støtte hos professionelle, hvis man oplever, at det er svært at tale om symptomerne og de udfordringer, de giver i hverdagen. Parkinsons sygdom starter med bevægeforstyrrelser som rysten, muskelstivhed, langsomme, træge bevægelser og balancebesvær. Mange med Parkinsons sygdom oplever dog også i større eller mindre grad problemer med tænkning og andre mentale færdigheder. I begyndelsen af sygdomsforløbet er problemerne som regel begrænsede, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan de blive mere udtalte og skabe vanskeligheder i hverdagen. Mentale færdigheder som opmærksomhed, koncentration, forarbejdningstempo, hukommelse, sprog, opfattelse af rum og retning, med videre, kaldes i fagsprog for kognitive funktioner. Kognitive funktioner udgør grundlaget for vores tænkning, ræsonnering og problemløsning i bred forstand. Parkinsons sygdom kan påvirke kognitive funktioner på mange forskellige måder, men især arbejdshukommelse og

4 HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? HVORFOR PÅVIRKER PARKINSONS SYGDOM TÆNKNING, ADFÆRD OG PERSONLIGHED? Dopamin omsættes i hjernens belønningscenter, når man oplever noget behageligt eller spændende, og er således med til at påvirke vores handlinger, tænkning og motivation. Parkinsons sygdom påvirker hjernen på især to måder: Der opstår mangel på signalstoffer og der ophobes skadelige proteinstoffer i hjernen. MANGEL PÅ SIGNALSTOFFER Kommunikation mellem hjerneceller foregår ved hjælp af såkaldte signalstoffer. Problemerne med rysten og stivhed i musklerne ved Parkinsons sygdom 6 skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen. 7 Men dopamin spiller også en vigtig rolle for hjernens belønningssystem. Dopamin omsættes i hjernens belønningscenter, når man oplever noget behageligt eller spændende, og er således med til at påvirke vores handlinger, tænkning og motivation. Mangel på dopamin kan medføre, at man føler mindre glæde ved aktiviteter, som man plejer at kunne lide eller at man får sværere ved at tage sig sammen til at udføre andet end de mest nødvendige handlinger. Omvendt kan for meget dopamin medføre, at man bliver mere impulsiv eller udvikler tvangstanker eller tvangshandlinger. Acetylkolin er et signalstof, der bl.a. understøtter koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Man har længe vidst, at personer med Alzheimers sygdom i udpræget grad mangler acetylkolin. De senere år har man fundet ud af, at også mange med fremskreden Parkinsons sygdom mangler acetylkolin. Der er udviklet lægemidler mod Alzheimer, der også har en vis effekt på demenssymptomer ved Parkinsons sygdom. Læs mere herom under afsnittet om demens. OPHOBNING AF SKADELIGE PROTEINSTOFFER Ved Parkinsons sygdom sker der en gradvis ophobning af skadelige proteinstoffer i hjernecellerne. Det drejer sig især om Lewy bodies, der har lagt navn til den beslægtede sygdom Lewy body demens. Lewy bodies påvirker hjernecellernes normale funktion og kan i værste fald ødelægge dem. Ophobning af Lewy bodies menes at være en vigtig årsag til demens ved Parkinsons sygdom, men ikke den eneste. Der kan også forekomme ophobning af proteinstoffet amyloid mellem hjernecellerne ligesom ved Alzheimers sygdom. Også ophobning af amyloid er skadeligt for hjernecellerne og øger risikoen for demens.

5 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Vi anvender vores mentale styringsfunktioner hele tiden når vi planlægger vores dag, når vi skal tilberede et måltid, når vi træffer beslutninger og når vi løser hverdagens små og store problemer. EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM 8 9

6 EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM SVIGT I ARBEJDSHUKOMMELSE OG ENERGINIVEAU Arbejdshukommelse kan beskrives som evnen til at fastholde oplysninger, samtidig med at man bearbejder dem. Hvis man for eksempel skal ringe et telefonnummer op, anvender man sin arbejdshukommelse til at holde tallene i hovedet, indtil man har tastet dem ind, hvorefter man som regel glemmer sammen i hovedet, uden at skrive regnestykket ned på papir eller bruge en lommeregner, anvender man også sin arbejdshukommelse. Problemer med arbejdshukommelsen kan vise sig ved, at man glemmer, hvad man er i gang med at foretage sig. Man taber så at sige tråden i sine gøremål. Man er måske midt i en samtale, men har pludselig glemt, hvad det var, man ville sige. Eller man er i gang med at læse avis, men kan ikke huske, hvad artiklen handler om, eller hvor langt man er nået i den. Mange oplever også, at de tænker i et langsommere tempo end normalt. Det er som om trægheden i bevægelser ledsages af træghed i tænkning. SVIGT I MENTALE STYRINGSFUNKTIONER OG INITIATIV Ligesom et symfoniorkester har en dirigent og en virksomhed har en direktør, har hjernen mentale styringsfunktioner, der regulerer tænkning og adfærd. De mentale styringsfunktioner understøtter overblik, planlægning og evnen til tilpasse sine handlinger til en given situation. Mentale styringsfunktioner kaldes 10 dem igen. Hvis man har brug for at lægge nogle tal med et fagudtryk for eksekutive funktioner. Beteg- 11 nelsen stammer fra engelsk, hvor executive betyder ledende eller overordnet. Vi anvender vores mentale styringsfunktioner hele tiden når vi planlægger vores dag, når vi skal tilberede et måltid, når vi træffer beslutninger og når vi løser hverdagens små og store problemer. Ud over problemer med arbejdshukommelsen oplever mange med Parkinsons sygdom problemer med overblik, planlægning og skift af tankegang. Mange klager over, at de har fået sværere ved at holde styr på flere ting samtidigt. Når de laver mad, tilbereder de madvarerne i den forkerte rækkefølge, så sovsen når at blive halvkold, før kartoflerne er færdige, eller grøntsagerne bliver udkogte, inden kødet er gennemstegt. Det er som om, man får sværere ved at holde

7 EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM EKSEMPLER PÅ KOGNITIVE VANSKELIGHEDER VED PARKINSONS SYGDOM flere bolde i luften samtidig, eller multi-taske, som det hedder på engelsk. Man kan kun fokusere på én opgave ad gangen. Der opstår for eksempel problemer med at planlægge indkøb eller at organisere, hvordan man kommer omkring med offentlig transport. Det kan også blive sværere at skifte mellem forskellige opgaver. Man vil helst gøre én ting færdig, før Demens udvikler sig ofte på en anden måde ved Parkinsons sygdom end ved Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom er svære problemer med hukommelsen typiske. Man glemmer, hvad der netop er foregået, og er ude af stand til at huske aftaler og gøremål. Alzheimers sygdom ledsages også af tab af almen viden. Man kan glemme hvad almindelige ting hedder, eller hvad almindelige ord betyder. at blive afbrudt. Man vil også helst gøre tingene på samme måde hver gang. Hvis der sker noget uforudset, bliver man forvirret eller går i stå. Problemer med at skifte tankegang eller at omstille sig til nye situationer er også almindelige. Svigt i mentale styringsfunktioner viser sig blandt andet ved, at man får sværere ved at sætte sig selv i gang med handlinger og gøremål. Initiativet svækkes eller forsvinder. Det kan ende med, at man sidder passivt det meste af dagen og kun foretager sig de mest basale og rutineprægede ting som at få lidt at spise og komme på toilettet. Udtalt mangel på initiativ apati er ofte mere belastende for de pårørende end for personen selv. Det kan være svært at forstå, at nogen kan være tilfreds med at foretage sig så lidt. De pårørende sammenligner med, hvordan personen med Parkinsons sygdom tidligere har været, og de synes måske at pågældende nu virker doven eller deprimeret. Apati behøver dog ikke at være udtryk for hverken dovenskab eller depression, men er en del af sygdommen. DEMENS Demens er en tilstand præget af vedvarende svæk- arbejdshukommelse, overblik, initiativ osv. Den kognitive svækkelse er så udtalt, at det påvirker evnen til at fungere i hverdagen og klare sig selv. Blandt ældre er den hyppigste årsag til demens Alzheimers sygdom, men også Parkinsons sygdom kan i fremskreden fase ledsages af demens. Forskningsprojekter fra blandt andet Australien og Norge, hvor man har fulgt store patientgrupper i op til 20 år, viser, at demens er forholdsvis sjældent i den tidlige fase af Parkinsons sygdom. Hvis man starter med at udvikle demens og først på et senere tidspunkt får Parkinsons sygdom, kaldes tilstanden Lewy body demens. De fleste med Parkinsons sygdom omkring 80 % ender dog med at udvikle demens, hvis de lever tilstrækkeligt længe. Man regner med, at op imod hver tredje person med Parkinsons sygdom også har demens. i form af glemsomhed, men glemsomheden er ofte mindre udtalt end ved Alzheimer. Personer med Parkinsons sygdom har måske svært ved at selv at komme i tanke om noget, men hvis de får nogle valgmuligheder, vil de ofte være i stand til at genkende det rigtige. Man siger, at genkaldelsen er forringet ved Parkinsons sygdom, hvorimod genkendelsen ofte er intakt. I den sene fase af Parkinsons sygdom er det almindeligt, at problemerne med arbejdshukommelse og mentale styringsfunktioner forværres så meget, at man får svært ved at fungere i hverdagen. Man kan blive afhængig af andres hjælp til at komme i gang med selv basale handlinger og gøremål. Det bliver også svært at finde vej, selv i kendte omgivelser, og i ukendte omgivelser er der stor risiko for at fare vild. LÆGEMIDLER MOD DEMENS VED PARKINSONS SYGDOM Demens ved Parkinson kan ikke helbredes, men lægemidler mod demens kan midlertidigt dæmpe symptomerne. Lægemidlerne såkaldte kolineste- 12 man starter på den næste, og man har det svært med kelse af mentale funktioner som hukommelse, Ved Parkinsons sygdom kan demens også vise sig rasehæmmere virker ved at bremse nedbrydnin- 13 gen af signalstoffet acetylkolin, et af de stoffer, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Lægemidlerne forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof. Det må understreges, at ingen lægemidler kan helbrede demens. Lægemidlerne virker heller ikke på alle med Parkinsons sygdom, som har demens. Desuden kan medicinsk behandling aldrig stå alene, men bør ledsages af praktisk støtte.

8 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Tal med dine pårørende hvis du er bekymret for eventuelle kognitive problemer. Man kan meget nemt blive misforstået, hvis man har kognitive vanskeligheder det er jo usynlige handicaps. GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER 14 15

9 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER TIL DIG, DER ER RAMT AF PARKINSONS SYGDOM Tal med dine pårørende hvis du er bekymret for eventuelle kognitive problemer. Man kan meget nemt blive misforstået, hvis man har kognitive vanskeligheder det er jo usynlige handicaps. Problemer som f.eks. nedsat overblik, koncentration eller glemsomhed kan ofte misfortolkes som mangel på interesse, eller at man ikke anstrenger sig nok for at følge med. med at tilrettelægge dagen, så udtrætning undgås, og man kan generelt bidrage til aktiviteter, som opleves positivt af personen, der har sygdommen. Pårørende bør være bevidste og åbne om, at sygdommen medvirker til at forandre både personen, der er ramt af sygdommen, og de relationer og aktiviteter, man har sammen. Man kan ikke fjerne de fysiske, mentale og følelsesmæssige konsekvenser af sygdommen. Men man kan komme langt i forhold til at håndtere symptomerne ved at tilpasse sin livsførelse, vaner og de forventninger, man har til hinanden. mere præcist, hvordan de støtter dig i at håndtere kognitive vanskeligheder. Fortæl dem, hvornår du helst selv vil klare en situation, men evt. har brug for ekstra tid og ro til at gøre det, og hvornår og hvordan de skal hjælpe og støtte, når du har behov for det. Du kan forsøge at arbejde med at sætte realistiske mål og grænser for, hvor langt dine fysiske og mentale ressourcer rækker. Jo bedre du er til dette, des nemmere kan du give udtryk for dine styrker, behov og begrænsninger overfor omgivelserne. Så kan de bedre støtte dig, når du har behov for hjælp. Man skal ikke være tilbageholdende med at bede andre om hjælp, men det kan være noget, som mange først skal lære. Se det som en styrke at kunne bede om og modtage hjælp, når dine egne kræfter ikke rækker. Hjernen styrkes bedst ved at deltage i mange forskellige aktiviteter og opleve nye ting. Deltag i så meget fysisk, social og mental aktivitet, som du har ressourcer til. TIL DIG, DER ER PÅRØRENDE Det er vigtigt, at man medvirker til at være åben og realistisk omkring sygdommen og eventuelle kognitive symptomer. Hvis den, der har sygdommen, udtrykker bekymring for kognitive symptomer, er det 16 Det er også vigtigt, at du fortæller omgivelserne vigtigt at tage det alvorligt. Spørg ind og tal om, hvor- 17 dan det opleves. De pårørendes støtte er vigtig for håndteringen af de kognitive symptomer. I kan f.eks. tale om, hvorvidt nogle af de gode råd fra denne pjece kan bruges i den sygdomsramtes hverdag. Vigtigt er det også at vide, at den, der er ramt af sygdommen, i nogle tilfælde kan have svært ved selv at erkende sine kognitive vanskeligheder. Eller vedkommende erkender det, men har svært ved at se, hvad det reelt betyder for funktionsniveauet i hverdagen. Nedsat erkendelse skyldes ikke nødvendigvis, at man benægter sine problemer, men kan hænge sammen med, at hjernens evne til selverkendelse er nedsat. Som pårørende bør man ikke forsøge at presse for meget på i forhold til erkendelse. I stedet skal man forsøge at hjælpe den sygdomsramte med at kompensere. Man kan f.eks. støtte brugen af kalender, hjælpe HVORDAN HÅNDTERES SVIGT I ARBEJDSHUKOMMELSEN? Man kan gøre flere ting for at støtte sin arbejdshukommelse og modvirke, at koncentrationen svigter: Når du skal koncentrere dig om noget, mens du er alene f.eks. læse, skrive, arbejde ved computeren så forsøg at forebygge, at du bliver forstyrret. Sørg for at opholde dig et sted, hvor der ikke er støj eller andre udefra kommende forstyrrelser. Sluk for radio og tv og undgå at blive forstyrret af telefonen. Når du kommunikerer med andre: Det kan være krævende at være i en forsamling, hvor mange taler, og der foregår mange ting på en gang. Mange oplever ved samtaler, at de mister koncentrationen eller taber tråden. Når det sker, er det ofte fint at få et stikord fra andre til at komme på sporet igen. Et nedsat mentalt tempo kan også påvirke kommunikationen med andre. Det er vigtigt at fortælle omgivelserne, hvis man har brug for tid og ro til at deltage i samtalen. Man kan også forberede sig på at have en god samtale med andre ved at planlægge, at det foregår i rolige omgivelser med så få forstyrrelser som muligt og med få deltagere i samtalen. Når du har forskellige praktiske gøremål: Læg en plan særligt hvis der er flere ting, du skal gøre, eller hvis noget er særligt kompliceret. Løs en opgave ad gangen og gør hver opgave færdig, før du starter en ny. Hvis du er i gang med en handling og skal holde noget fast i hovedet f.eks. hente noget i et andet rum så tal højt med dig selv imens og gentag det et par gange. Det hjælper arbejdshukommelsen, at man taler med sig selv, da der så sker der en mere aktiv bearbejdning af det, man skal huske.

10 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER HVORDAN HÅNDTERES NEDSAT ENERGI OG UDTRÆTNING HVORDAN HÅNDTERES SVIGT I MENTALE STYRINGSFUNKTIONER? Mange personer med Parkinsons sygdom oplever også, at hverdagen er præget af nedsat energi og udtrætning. Det er vigtigt at tage højde for dette i hverdagen. Mangel på energi og udtrætning kan bl.a. medvirke til at forværre svigt i mentale funktioner (f.eks. arbejdshukommelsen), og mange oplever, at sørge for at planlægge pauser og planlægge gøremål i løbet af dagen overskuelig kalender med en dag opskrifter, der gør det lettere at trætheden påvirker livskvaliteten. Du kan ikke forhindre, at trætheden opstår, men du kan forsøge at forebygge i hvilken grad, den opstår og får negativ indflydelse på din hverdag. Forsøg at være realistisk i forhold til, hvor meget du har energi til i løbet af en dag, og planlæg dagen, så du tager hensyn til dit energiniveau. F.eks. kan du udføre særligt krævende opgaver først på dagen, du kan undgå at påbegynde krævende opgaver, når du er træt, og du kan hvil i løbet af dagen. Hvis du har en aftale sent på dagen eller om aftenen, så planlæg dagen, så der også er energi til dette. Lad være med at overskride din grænse for, hvor meget du har energi til. Hos mange har det negative følger at overskride denne grænse. Man fungerer dårligere og har ofte endnu mindre energi dagen efter. Det er vigtigt at gøre meget ud af at strukturere og planlægge: En kalender er et vigtigt redskab, når man skal strukturere og planlægge. En kalender skal helst være så stor, at man både kan skrive aftaler i den og bruge den til at og ting, man skal huske. En spiralkalender med en kalenderside for hver dag fungerer godt for de fleste. Kalenderen kan støtte overblikket og planlægningen i løbet af dagen, men kan også give et overblik over de forgangne og kommende dage og uger. Den viser, hvad der er sket, og hvad der skal ske fremover. Mange bruger en elektronisk kalender f.eks. via mobiltelefon eller tablet-pc/ipad. Elektroniske kalendere har den fordel, at der kan indsættes alarmer som påminder om aftaler og gøremål. Alarmerne kan være med til at støtte, at man får gjort de ting, som er sat i kalenderen. Et whiteboard kan rumme en eller uge ad gangen, hvis den sygdomsramte har for svært ved at anvende en spiralkalender eller elektronisk kalender. Når man har svækkede styringsfunktioner, kan det være nødvendigt, at ens pårørende er med til planlægning af kalenderen. Tjeklister og opskrifter kan være gode at støtte sig til, når man skal udføre praktiske opgaver. Når man har nedsatte styringsfunktioner, har det store fordele at gøre opgaver og handlinger overskuelige ved at dele dem op i mindre delopgaver. Man kan lave lister eller små overskue alle dele af den opgave, man skal løse, løse en ting ad gangen, huske hvor man er nået til, og hvad man skal gøre i næste trin. Det kan være alt fra at planlægge en middag, klare julegaveindkøbene, ferierejsen eller rengøringen. Det er vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på, at planlægning er nødvendig for personer med nedsatte styringsfunktioner og at de ressourcer, der bruges på planlægning og overblik, bidrager til, at tingene fungerer bedst for den sygdomsramte.

11 GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER GENERELLE RÅD TIL HÅNDTERING AF KOGNITIVE PROBLEMER HVORDAN HÅNDTERES GLEMSOMHED/ PROBLEMER MED HUKOMMELSEN Støt hukommelsen ved at bruge hukommelseshjælpemidler: f.eks. kalender og huskesedler. Det er vigtigt at man har orden og struktur i sine notater, skriver alle vigtige detaljer ned og dagligt læser sin kalender og huskesedler igennem. Post-it-sedler kan være glimrende huskesedler, der er nemme af få 20 øje på, skærper opmærksomheapp til en tablet-pc/ipad eller fra køkkenet eller brug mobiltelefo- 21 den og kan klæbes op. Saml dem f.eks. i kalenderen og/eller på en husketavle et sted, du ofte kigger på. Husk at datere, strukturere og rydde op i huskesedlerne, og smid dem ud, når de ikke er aktuelle mere. Man mister nemt overblikket og bliver forvirret, hvis man har for mange huskesedler. Hvis man har fået svært ved at skrive kan man forsøge andre ting: Nogen bruger en diktafon i stedet for huskebeskeder. Diktafoner findes i mange former, men det er vigtigt at man har en, der er nem at betjene. Diktafon er oftest også en funktion i mange telefoner, eller kan downloades som en diktafon- smartphone. Diktafon-apps er som regel nemme at benytte. Hvis man ikke selv skriver, eller hvis man har svært ved at overskue en dagbogskalender, kan det være en stor hjælp, at pårørende skriver en dagbogskalender på en tavle eller whiteboard. Det er rart at kunne gå et bestemt sted hen i boligen og kigge på kalenderen, som så støtter hukommelsen. Brug alarmer, der påminder dig: hvis du skal huske noget på et bestemt tidspunkt, kan du sætte en alarm til. Du skal f.eks. huske at hænge vasketøjet op, du skal afsted til en aftale, eller du har planlagt noget andet, der skal gøres på et bestemt tidspunkt. Brug et helt almindeligt alarm-ur eller æggeur nens kalenderfunktion.

12 HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER HVORDAN BØR JEG SPISE? UDFORDRINGER OG LØSNINGER Angstsymptomer kan i nogle tilfælde mindskes ved hjælp af teknikker til afslapning og afspænding eller meditation. Man kan forsøge afslappende musik eller afslapningsøvelser fra en cd. EKSEMPLER PÅ FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM 22 23

13 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM DEPRESSION Mange personer med Parkinsons sygdom lider af depression i perioder. Depression forekommer hyppigere blandt personer med Parkinsons sygdom end blandt andre ældre. Depression kan vise sig på mange forskellige måder og omfatter mange forskellige symptomer. Depression ved Parkinsons sygdom har ofte et forholdsvis omskifteligt forløb. Sympto- ANGST Angst og frygt er i mange henseender hensigtsmæssige følelser, der hjælper os til at undgå farlige situationer og lære af vores erfaringer. Når faren er drevet over, forsvinder angsten som regel af sig selv. Men nogle mennesker føler angst gennem længere tid uden at vide hvorfor. Angst kan være pinefuldt og begrænse mulighederne for at leve en normal tilvæ- 24 merne kommer og går, og man er ikke nødvendigvis relse blandt andre. oder, kan off-perioderne ledsages af panikanfald. Det 25 deprimeret i længere tid ad gangen. Hvordan behandles depression ved Parkinsons sygdom? Depression behandles med en kombination af samtaleterapi og medicin såkaldte selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI). Dog kan let depression ofte behandles med samtaleterapi alene. HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT AFHJÆLPE DEPRESSIVE SYMPTOMER? Det er vigtigt, at man tidligt tager hånd om de depressive symptomer og søger professionel hjælp, så tilstanden ikke forværres. Ud over professionel behandling kan man også selv forsøge at mindske symptomerne ved at få motion, spise sundt, mindske eller helt ophøre med at drikke alkohol og forsøge at få en regelmæssig døgnrytme. Søvnproblemer kan nogle gange mindskes, hvis man er opmærksom på ikke at spise eller drikke før sengetid særligt ikke drikke, der indeholder koffein eller alkohol. Også soveværelsets indretning har betydning. Sørg for en passende temperatur og at der er mørkt og stille om natten. En fysisk aktiv tilværelse giver en naturlig træthed i kroppen. Også afslapningsøvelser og lignende før sengetid kan være en hjælp. Der findes forskellige typer af angst: Generaliseret angst er angst, som ikke er knyttet til særlige situationer eller omstændigheder. Man er generelt bange og ængstelig uden påviselig årsag. Eller man bekymrer sig over dagligdags begivenheder og småting, som de fleste andre mennesker opfatter som bagateller. Panikanfald er kortvarige intense følelser af angst, der opstår pludseligt og brat. Panikanfald ledsages ofte af kropslige symptomer som hjertebanken, sved, trykken for brystet eller hurtig vejtrækning. Fobisk angst betyder at man er bange for en bestemt ting eller situation, der ikke er skræmmende for de fleste andre. Man kan for eksempel være bange for højder, små lukkede rum eller for at være sammen med andre mennesker (social fobi). Alle tre typer af angst forekommer hyppigt hos personer med Parkinsons sygdom sammenlignet med andre ældre. Angst kan forekomme i forbindelse med depression eller som bivirkning ved behandling med lægemidler mod Parkinson. Hvis man har on/off-peri- hænger formentlig sammen med at dopaminniveauet falder. On/off-perioder er vekslen mellem perioder i dagens løb, hvor medicinen virker på bevægeforstyrrelserne og hvor den ikke virker. Hvordan behandles angst ved Parkinsons sygdom? Ligesom ved depression kan både samtaleterapi og medicin bruges i behandlingen. Lægemidler mod depression kan også have effekt på angst. Hvis der forekommer panikanfald i forbindelse med off-perioder, bør behandlingen sigte mod at mindske længden af off-perioden. Tal med din læge om mulighederne for medicinsk behandling.

14 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT AFHJÆLPE ANGSTSYMPTOMER? Svær angst mærkes i hele kroppen og kan overskygge alle andre følelser. Angstsymptomer kan i nogle tilfælde mindskes ved hjælp af teknikker til afslapning og afspænding afslappende musik eller afslapningsøvelser fra en cd. Hvis man har mange og svære angstsymptomer, har man dog ofte brug for støtte til at lære disse teknikker, f.eks. via et forløb hos en psykolog. I lighed med depressive symptomer er det vigtigt at man tidligt tager hånd om angstsymptomer og søger professionel hjælp, så tilstanden ikke forværres. Det er vigtigt at anerkende angsten som et symp- 26 tom, der ikke bare kan ignoreres. eller meditation. Man kan forsøge 27 IMPULSIV ADFÆRD OG TVANGSHANDLINGER Nogle personer med Parkinsons sygdom ændrer handlemønster i retning af at opføre sig uovervejet og forhastet, eller de udvikler påfaldende faste vaner for, hvordan tingene skal gøres, eller ligefrem ritualer. Årsagen til impulsiv adfærd og tvangshandlinger kendes ikke fuldt ud, men er formentlig udtryk for bivirkninger ved de lægemidler, der bruges mod sygdommen. Ifølge forskningen forekommer impulsiv adfærd eller tvangshandlinger hos ca. 17 % af personer i behandling med dopaminagonister, og hos ca. 7 % af personer i behandling med levodopa. Selv om symptomerne således er relativt sjældne, kan de være ganske belastende for såvel den syge som dennes omgivelser. Impulsiv adfærd og tvangshandlinger viser sig typisk i form af: Spillelidenskab Tidligere var det nødvendigt at opsøge et kasino eller en klub for at få tilfredsstillet trangen til spil, men nu om dage er spil tilgængelige online 24 timer i døgnet.

15 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM Overdreven interesse for sex Trangen til sex kan blive stærkere og hyppigere. Sexlysten kan dukke op på upassende tidspunkter og rette sig mod andre personer end ægtefællen eller kæresten. Overspisning Der kan opstå en pludselig trang til at proppe sig med mad. Overspisning foregår ofte, når man er alene, Uhæmmet indkøbstrang Der kan opstå en irrationel trang til at købe mere, end man har brug for eller råd til. Trang til at gøre de samme, formålsløse bevægelser eller handlinger i ét væk Fænomenet viser sig for eksempel ved, at man samler ting og skiller dem ad igen, sorterer ting i huset og Afhængighed af lægemidler mod Parkinson Parkinsonmedicin kan for nogle mennesker være vanedannende og der kan opstå en stærk trang til at tage mere medicin, end man har fået ordineret af lægen. I fagsprog kaldes fænomenet det dopaminerge dysreguleringssyndrom. Nogle mennesker har formentlig en øget risiko for at udvikle impulsiv adfærd eller tvangshandlinger ved HVORDAN HÅNDTERES IMPULSIV ADFÆRD OG TVANGSHANDLINGER? Det kan være svært for både den sygdomsramte og de pårørende at tale om de symptomer og problemer, der knytter sig til impulsiv adfærd og tvangshandlinger. Adfærden er ofte forbundet med skyldfølelser eller skamfuldhed. Det kan også være vanskeligt for den sygdomsramte selv at erkende symptomerne. Men det er vigtigt, at man taler om symptomerne med den læge, der har ansvar for den medicinske behandling. Det også vigtigt, at de pårørende inddrages i disse symptomer, også selv om symptomerne kun er til stede i mindre grad. Det er muligt at tage en række forholdsregler som kan forebygge vanskelige situationer med store psykologiske, sociale eller økonomiske konsekvenser. Det kan f.eks. være nødvendigt, at den sygdomsramte afstår fra at have kreditkort, og at man i samarbejde med banken sætter grænser for hvor store beløb ad gangen, der kan trækkes fra en konto. Der kan også sættes filtre på internetadgang og iværksættes andre tiltag, som begrænser adgangen til de situationer, hvor den sygdomsramte har svært ved at styre sine impulser. 28 fordi man skammer sig over det. lægger dem på rad og række. behandling med lægemidler mod Parkinsons syg- ting og væsner som mennesker eller dyr. 29 dom. Det gælder blandt andet, hvis man tidligere har haft nogle af de nævnte problemer eller hvis man har haft et overforbrug af alkohol eller medicin. HALLUCINATIONER Hallucinationer er, når man ser, hører, lugter, smager eller føler noget, der ikke er der i virkeligheden. Hallucinationer opstår hyppigst sent i sygdomsforløbet, men kan forekomme på alle tidspunkter. Hallucinationer kan være udtryk for bivirkninger til lægemidler mod Parkinson, men hos nogle falder udvikling af hallucinationer tidsmæssigt sammen med udvikling af demens. Synshallucinationer er den hyppigste form for hallucinationer ved Parkinsons sygdom. Synshallucinationerne opstår typisk ved dunkel belysning, i mørke eller ved nattetide og forestiller ofte genkendelige Andre typer af hallucinationer kan dog også forekomme. Man hører lyde eller stemmer, man lugter for eksempel røg, smager madvarer eller oplever berøringer, men ingen af delene er virkelige. Illusioner er et beslægtet fænomen, hvor man oplever, at tingene ser anderledes ud end normalt. Det kan for eksempel være mønsteret i gulvtæppet eller tapetet, der synes at bevæge sig, eller møbler, der ligner dyr eller personer.

16 FØLELSESMÆSSIGE OG ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM HVORDAN HÅNDTERES HALLUCINATIONER VED PARKINSONS SYGDOM? LÆS MERE 30 Hvis man begynder at opleve hallucinationer, bør man kontakte sin læge, sygeplejerske eller anden fagperson med særlig viden om Parkinsons sygdom. Der kan være mange årsager til hallucinationer, og det er vigtigt at forsøge at afklare, hvad grunden er. Ud over bivirkninger til Parkinsonmedicin og begyndende demens, kan hallucinationer forekomme i forbindelse med akutte forvirringstilstande (delir) eller andre helbredsproblemer. Nedsat syn eller hørelse kan forværre problemet eventuelt i kombination med forkerte briller eller et dårligt justeret høreapparat. Også mangelfuld belysning i boligen kan bidrage til udvikling af synshallucinationer. Det er vigtigt, at man hverken som sygdomsramt eller pårørende bliver skræmt og angst for symptomerne. Søg professionel hjælp og få afdækket, hvordan man selv kan være med til at afhjælpe problemerne. OM PARKINSONS SYGDOM Parkinsonforeningens hjemmeside indeholder en stor mængde viden og informationer om sygdommen skrevet i et let forståeligt sprog: Hvis man er fortrolig med at læse engelsk, kan også den engelske Parkinsonforenings hjemmeside anbefales: Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser har udarbejdet en klinisk vejledning målrettet læger og andre fagpersoner: Parkinsons sygdom. Klinisk vejledning. Diagnose, forløb og behandling ud fra et tværfagligt perspektiv. 2. udgave. Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser; 2011: OM DEMENS OG LÆGEMIDLER MOD DEMENS Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, der også omfatter demens ved Parkinsons sygdom: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. København: Sundhedsstyrelsen; 2013:

17 PARKINSONFORENINGEN 2015 ogjensen.dk BLEKINGE BOULEVARD TAASTRUP TELEFON VIL DU VÆRE PÅ FORKANT MED KOMMENDE ARRANGEMENTER, NYE INITIATIVER OG DEN NYESTE, SPÆNDENDE FORSKNING, KAN DU TILMELDE DIG PARKINSONFORENINGENS NYHEDSBREV PÅ

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Impulskontrolforstyrrelser

Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere