Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar Professor, enhedschef, dr.med.

Transkript

1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1

2 Jeg har intet at deklarere! (Økonomisk, religiøst eller partipolitisk)

3 Alkohol Børn og unge ser en verden hvor alkohol fylder rigtigt meget: De ser et voksensamfund, der drikker alkohol på en måde, som var det en biologisk nødvendighed. I Danmark er det vanskeligt at forestille sig tider og steder, hvor det ikke er acceptabelt at drikke alkohol. De ser reklamer overalt, der sammenkæder alkohol med et muntert og socialt liv, sundhed, sport og succes. De ser lave priser med masser af gode tilbud på alkohol, som man kan have svært ved at sige nej til. De oplever aldersgrænser, som ikke tages alvorligt.

4 Sundhedsmyndighederne For at blive sundere bør borgerne ryge mindre, drikke mindre, spise mindre sukker, fedt og salt, køre mindre i bil og reducere brug af TV, i-pad etc. Medfører mindre salg mindre produktion mindre indtjening for bl.a. Big Tobacco, Big Food og Big Booze Det er de pågældende industrier ikke interesseret i Bevare markedsandele

5 Industrielle epidemier Beatrice Majnoni d Intignano 1995

6 Hvordan kan de fremme sygdom? Reklamer Public relations Lobbyisme Støtte til valgkampagner Sagsanlæg Forskningssvindel

7 Reklamer hvorfor? Blandt de 25 største fødevareindustrier har kun halvdelen deklareret deres udgifter på reklamer. Kun seks havde en politik for reklamer rettet mod børn. Coca-Colas årlige budget for markedsføring er lig WHOs totale årlige budget (Lang T 2006)

8 Reklamer >< anbefalinger Slik Slik Proteiner Proteiner Mælkeprodukter Mælkeprodukter Olie og fedt Olie og fedt Kulhydrater Kulhydrater Frugt og grønt Frugt og grønt Reklamer i børns fjernsynsprogrammer - Italien Pellai A et al. Minerva Pediatr 2012;64(1):15-26

9 Druk og unge hits

10 Druk og spil hits

11 Druk og sport hits

12 GODA God Alkoholkultur finansieret af Foreningen af danske spiritusfabrikanter og vin- og spiritusorganisationen i Danmark, Undervisningsmateriale: 'Alkoholdialog. Undervisningsmateriale om unge og alkohol'. Alkoholindustrien giver udtryk for at den er interesseret i at fremme den gode alkoholkultur for derigennem at modvirke og reducere misbrug. Men det er veldokumenteret at undervisning ikke forsinker alkoholdebut eller reducerer forbruget (review af 59 kontrollerede studier -Jones 2007, NICE)

13 Hvad siger evidensen? European Alcohol and Health Forum litteraturgennemgang Økometriske studier - blandet 132 studier (Gallet 2007) 10 % øgning i udgifter til reklamer 0,3 % øgning i forbrug Longitudinelle studier - sikre Følger børn over en årrække Eksperimentelle studier et enkelt Opsatte et forsøg Case-studier - usikre Ændringer i love påvirker forbruget?

14 Longitudinelle studier Børn og unge fulgt over tid Systematisk oversigt - metaanalyse 13 studier over børn og unge, fulgt i 1 8 år. Udsat for reklamer i forskellige medier Alle studier målte på alkoholforbrug (nye og fortsatte brugere) 12 ud af 13 studier viste en påvirkning af reklamer på alkoholforbruget Konklusionen: Reklamer initierer alkoholforbrug hos unge ikke-drikkere og øget forbruget hos de der drikker allerede. Anderson P et al, Alcohol & Alcoholism 2009

15 Eksperimentelle studier 80 frivillige ser to filmklip (forskellig alkoholeksponering) inklusive et reklameindslag (med og uden alkohol) i 1 time i et 2 x 2 design Fri adgang til alkoholiske og ikke alkoholiske drikke under forevisningen Personer der ser filmklip med mere alkoholeksponering og reklamer med alkohol drikker mere alkohol under forestillingen Engels et al 2009

16 EU-reguleringer Alkoholreklamer blev første gang reguleret på EU-niveau med EU's "Television without Frontiers" Directive, som blev adopteret in 1989 and revideret i December 2005 foreslog Commissionen en ny revision for at tage højde for den hurtige teknologiske udvikling I det audiovisuelle service marked som video on demand, mobilt TV og digital TV. I maj 2007 blev det vedtaget 2014: Med udgangspunkt i erfaringer fra tobaksområdet forsøger EU-parlamentet at sikre ensartede retningslinjer i Europa

17 Jahiels epidemiologiske kaskade Politiske faktorer Regeringspolitikker Virksomheders beslutninger Virksomheders handlinger Ændring i omgivelser Forbrug af et produkt Sygdom Industritaktikker: - Offentlig-privat forskningssamarbejde - Deling af forskningsresultater med regeringen - Deltagelse i kommissioner - Lovning om fremtidige jobmuligheder - Økonomisk støtte til politikere - Gaver - Lobbyisme - Osv..

18 Det er fortsat borgerens eget ansvar at leve sundt Reel frihed (altså både fra stat og industri)? Nok for komplekst i vores samfund Vi sidder i saksen Hvad så? Hvem skal bestemme stat eller industri? Må handle om, en balance Som i ethvert demokratisk samfund Kampen mellem det gode og onde klassiker for mennesket?

19 Konklusion Alkoholkulturen er blevet en alt for integreret del af vores hverdag Alkoholindustrien ( Big Booze ) ser ud til at benytte samme taktik som Big Tobacco og Big Food Reklamer påvirker vores forbrug til at blive højere Det er nødvendigt med regulering som det er sket med Big Tobacco Er det tid for en Framework Convention on Alcohol Control (FCAC) som vi har det for tobak (FCTC)? (Baumberg, J Epidemiol Comm Health 2010)

20 Tak for opmærksomheden