Master i Sundhedsantropologi. Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
|
|
- Magdalene Nora Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Master i Sundhedsantropologi Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Dimission 2011
3 Indhold Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 s. 3 Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! s. 4 Tillykke! Ann Ostenfeld-Rosenthal s. 5 Resumeer af masterprojekter 2011 s. 7 Om master i sundhedsantropologi s. 23 Sundhedens Veje s. 24
4 Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 Anne Bolt Larsen Hanne Buch-Hansen Marianne Bundgaard Andreassen Hanne Fjord Mette Egelund Pedersen Liselotte Halling Hastrup Inger Holmgaard Elsebeth Højmark Hansen Alice Mona Larsen Eva Lundberg Camilla Marcinskowski Lissi Mørch Sørensen Lene Nørbøge Helle Thorkilsen Jan Schmidt Karen Vestergaard 3
5 Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik er meget glade for at kunne sende endnu et hold udklækkede mastere ud i verden. For os er Master i Sundhedsantropologi ikke blot et kursusforløb, hvor de studerende opnår indsigt i sundhedsantropologiske perspektiver og problemstillinger. Den er jo også led i opbygningen af et fagligt felt, som vi mener er centralt for udviklingen af sundhedssektoren og samfundet. Der er meget, der tyder på, at sundhedssektoren og de sundhedsfaglige professioner befinder sig midt i store omskiftelser. Måske står vi midt i et paradigmeskift, hvor en traditionel biomedicinsk faglighed på en række områder er under pres, samtidig med at samme faglighed jo udvikler sig stærkt på en række andre felter. I hvert fald er der en tiltagende bevidsthed om, at vi i den sundhedsfaglige tilgang i højere grad skal have integreret krop og bevidsthed, og at vi tilsvarende må styrke fokus på de sociale og kulturelle aspekter af sygdom. Hvad der i hvert fald står klart er, at forholdet mellem patient og sundhedssystem har ændret sig radikalt de senere år. Patienten og patientens behov er kommet langt stærkere i fokus, med en tilsvarende svækkelse af den lægelige autoritet. I produktudvikling i erhvervslivet taler man om brugerdreven innovation. Måske er det den samme proces, vi ser i sundhedssektoren, hvor brugergrupper, patientforeninger, og konkurrencen med det private sundhedssystem i høj grad påvirker udviklingen af sundhedssystemet. Alle disse omskiftelser kan være frustrerende for de ansatte i sundhedssektoren, men samtidig kan de med et sundhedsantropologisk perspektiv være utroligt spændende. Hvad er det for omskiftelser, vi befinder os midt i? Hvad er det for forståelser af sygdom og sundhed, der er i spil? Hvad betyder de ændrede relationer mellem behandler og patient/bruger? Og hvordan påvirker alt dette opfattelsen af lidelse og krop? Jeg er sikker på, at vi med dette års nyudklækkede mastere sætter et hold sundhedsantropologer fri, som har fået nye perspektiver på den sundhedsfaglige verden, de færdes i og metoder og teorier til at undersøge og forstå den. Jeg håber, at de vil gå i gang med at undersøge de sociale processer, der foregår både lokalt i et hjørne af sundhedsvæsenet såvel som generelt og universelt. Der er et stort behov for sådanne undersøgelser, og med en master i sundhedsantropologi vil man i høj grad have mulighed for at bidrage. Til lykke til jer, som nu skal se frem ad, og held og lykke på jeres videre færd i det sundhedsantropologiske felt! Bjarke Paarup Institutleder 4
6 Tillykke! For to år siden stod jeg på trappen til Moesgårds hovedbygning og blev fotograferet sammen med jer. Jeg skulle påbegynde mit andet masterhold i sundhedsantropologi. For jer var det nok en endnu større begivenhed: I havde kastet jer ud i et nyt, spændende og måske lidt uvist forehavende. For hvad var egentlig det der antropologi? Hvad kan man, når man er master i sundhedsantropologi? Det der her afslutningsvis ligger mig mest på hjerte at sige er, at jeg er fuld af næsegrus beundring for jer: mange af jer er fuldtidsarbejdende, har børn og er aktive i andre sammenhænge, samtidig med at I har gennemført en masteruddannelse, som både har krævet slid og engagement. Og slidt det har I: med at læse engelsk, med at læse i det hele taget; med at genlære at skrive og skrive i et akademisk sprog. Men mest af alt tror jeg, at bevægelsen fra en naturvidenskabelig forståelse af verden til en antropologisk forståelse har været en stor udfordring. Som en af jer engang så frejdigt spurgte efter et foredrag: Men hvad kan man bruge det til? Til at forstå, var mit svar og den forskel, som ligger i denne lille ordveksling, har været et af omdrejningspunkterne i jeres rejse ind i antropologiens verden. Den helt store udfordring tror jeg I fik, da I skulle gentage efter en oplægsholder: Biomedicin er en social konstruktion. Den er rigtig svær at greje især for jer, som kommer fra en naturvidenskabelig baggrund, som har sandhed og objektivitet i højsædet. For hvordan kan det dog være, at en shamans diagnose kan være ligeså meningsfuld og gyldig som en medicinsk, objektiv diagnose? Men I hang på, og det har været en fornøjelse at undervise jer: I har været super motiverede og diskussionslystne. Og så har I haft jeres egen faglighed at spille ind med, jeres egen faglighed at tænke antropologien ind i. Det har været en stor styrke for jer, og det har været en udfordring og fornøjelse for mig. Så: godt kæmpet! Og tak for to lærerige og udfordrende år med masser af humor og hygge i tilgift. Som til almindelige antropologer er der ingen skræddersyede stillinger, men vi ved af erfaring fra tidligere hold, at der findes nicher hvor netop evnen til at stille anderledes spørgsmål til det kendte er efterspurgt. Trods diverse forhindringer håber jeg, I har fået meget ud af dette masterstudium. Det tyder jeres spændende projekter og flotte resultater på. Jeg ønsker for jer, at I alle på den ene eller anden måde får mulighed for at anvende jeres nye briller og kompetencer, om det bliver i nye projekter, stillinger eller bare et nyt blik på jeres eget område. Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, som jeg selv har haft megen glæde af i mit antropologiske liv: 5
7 T.T.T. Jeg har skrevet et sted, Hvor jeg dagligt må se, det manende tankesprog: T.T.T. Når man føler hvor lidt, Man når med sin flid, Er det nyttigt at mindes, at Ting Tar Tid.
8 Resumeer af masterprojekter 2011 Anne Bolt Larsen Akupunktur mod post-operativ kvalme og smerter. En sundhedsantropologisk analyse af mødet mellem biomedicin og akupunktur i Opvågningsafdeling, patienternes oplevede virkning af akupunktur samt holdning til akupunkturbehandling på sygehus. Dette masterspeciale er en sundhedsantropologisk analyse af akupunkturbehandling til patienter med post-operativ kvalme og smerter udført af sygeplejersker i Opvågningen på et middelstort dansk sygehus. Metodisk bygger specialet på data indsamlet ved observation i Opvågningen og af 9 patienter, der modtog akupunktur, samt to efterfølgende interviews: et umiddelbart efter at nålene var taget ud, og et i hjemmet efter udskrivelse. Formålet med projektet er ud fra en sundhedsantropologisk vinkel at undersøge, dels hvad der sker i mødet mellem akupunktur og biomedicin i Opvågningen, og dels hvordan patienterne oplever virkningen af akupunkturbehandling i dette regi, samt deres holdning til akupunktur på sygehus. Til trods for, at der ikke findes tilfredsstillende, videnskabelig dokumentation for virkningen af akupunktur, er denne behandlingsform på vej ind på sygehusene. I analysen af mødet mellem biomedicin og akupunktur, tages udgangspunkt i Kleinmans begreb Health Care System, hvor Opvågningen er en del af Professional Sector. Denne domineres af biomedicinen, som analyseret ud fra Geertz kulturbegreb afspejler den naturvidenskabelige, rationelle, dekontekstualiserende model om og for verden. Analyseret ud fra Van Gennep gennemgår operationspatienter et overgangsritual og i Opvågningen befinder de sig i den post-liminale fase, og operationen kan ud fra Moore og Myerhoff ses som et sekulært ritual, hvor det naturvidenskabelige syn på menneske, sygdom, diagnostik og behandling bekræftes og legitimeres. Akupunkturen bygger på grundformen Qi, som udgør en ganske anden model om og for behandling af sygdom, og uddannelsen til akupunktør ligger i Folk sector. Patienterne var ikke informerede om muligheden af at få akupunktur post-operativt, hvorfor det kom som en positiv overraskelse for dem. Men da alle informanter 7
9 havde modtaget medicinsk behandling for deres symptom sammen med akupunktur, kan den specifikke virkning af akupunktur ikke vurderes, men det, der blev gjort, det virkede og den mulige virkning af akupunkturen analyseres ud fra Brody s placebodefinition samt teori om neurofysiologi. Informanterne var positivt indstillet overfor akupunktur i Professional sector, og indtager ud fra Whyte, Meinert og Paarup en pragmatisk holdning til akupunktur og alternativ behandling generelt. Dette kan ses som medicinsk pluralisme, hvilket med udvikling af nye, tværvidenskabelige metoder til dokumentation af effekten af alternativ behandling, sandsynligvis fremover vil afspejles også i Professional sector. Hanne Buch-Hansen Jamen mor! De andre må godt. En antropologisk undersøgelse af forældre og teenageres forhandlinger om alkohol Danske unge har europarekord i såvel tidlig alkoholdebut som alkoholforbrug generelt. Forhandlingerne om alkohol foregår primært i hjemmet, mellem forældre og teenagere, men med udgangspunkt i statens lovgivning, klassens alkoholpolitik og den kultur familierne er en del af. Alle undersøgelser peger desuden på, at forældrene kan være med til at udskyde de unges debutalder, og dermed nedsætte deres forbrug på længere sigt. Da jeg selv igennem mange år har arbejdet indenfor forebyggelse, og specielt omkring unge og alkohol, har jeg været interesseret i at forsøge at få en anden synsvinkel på området end den traditionelle informationsbaserede tilgang, jeg hidtil har haft. Projektet handler om at undersøge hvilke faktorer, der betyder noget for forældres og deres teenageres forhandling om alkohol. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i 8. årgang i en mindre by, hvor der er lavet individuelle interviews med forældre, fokusgruppeinterview med 8. klasses elever og deltagerobservation af forældremøde. Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om tillid, samt Pierre Bourdieus teori om kapital og habitus har jeg analyseret de data jeg har fået ind. Tillid betyder rigtig meget for relationen mellem forældre og deres teenagebørn, begge veje. Forældrene vælger tillid, som en strategi til at reducere kompleksiteten og usikkerheden. For de unge betyder tillid, en frihed til at handle indenfor et givet rum. Tilliden til love og regler er kompleks og ansigtsløs, og der hersker et meget ambivalent forhold til disse systemer. 8
10 For både forældre og unge betyder de sociale netværk ligeledes rigtig meget, og mange forældre er parate til at give køb på deres fastholdelse af 16 års grænsen, for at deres teenagebørn kan opretholde deres sociale relationer. Forældrenes sociale netværk betyder desuden noget for den tryghed, de føler i forhold til at sende deres teenagere ud i alkoholens dragende og usikre verden. De sociale relationer har desuden stor betydning for de unges forhold til alkohol, om de indgår i kredse, hvor alkohol har betydning eller ikke. En stor del af undersøgelsens unge, indgår i sociale netværk, sportsklubber, hvor alkohol ingen betydning har, og dermed ikke er genstand for forhandling. Marianne Bundgaard Andreassen Hvor vil(le) jeg gerne En antropologisk undersøgelse af de dilemmaer mennesker oplever i en ønsket livsstilsændring her ønsket om at dyrke mere motion. Som fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent har jeg gennem mange år arbejdet med mennesker og livsstilsændringer i mange sammenhænge, og som borger i et land med stort fokus på folkesundhed, sundhedspolitikker og livsstil, oplever jeg det både eksplicitte og implicitte krav om at leve sundt. Men livsstilsændringer er rigtig svært, også selvom det enkelte menneske faktisk har et stort ønske om det, og den sundhedsfaglige indfaldsvinkel og vejledning omkring sundhed kommer ofte til kort. Det har gjort mig nysgerrig på andre perspektiver på sundhedsfremme og livsstilsændringer, som måske kan være hjælpsomme for både rådgivere og det enkelte menneske, der er i gang med en ønsket livsstilsændring. Masterprojektet har derfor følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en antropologisk undersøgelse blandt medarbejdere på en større dansk virksomhed undersøges, hvordan kroppens egen fortælling kan bidrage til en større forståelse af de vanskeligheder, som et menneske møder i en ønsket livsstilsændring, her i forhold til motions- og træningsmængde i hverdagslivet. 9
11 Mette Egelund Pedersen. Patientinddragelse. En undersøgelse af, hvad der er betydningsfuldt for det menneske, der får overdraget behandlingsansvar for sin egen sygdom. Antallet af tiltag, der sættes i værk i vores samfund for at inddrage os borgere i at tage vare på vores egen sundhed og behandling af vores symptomer og sygdomme, stiger støt. Et af formålene hermed er at reducere antallet af indlæggelser af særligt de kronisk syge patienter og dermed skære ned på sengepladserne på sygehusene. Fokus i denne opgave er mennesket, der er i centrum for disse tiltag. Der tages derfor udgangspunkt i et specifikt projekt, som gennem overdragelse af ansvar for egen behandling forsøger at reducere antallet af indlæggelser af KOL patienter, samt at øge deres mestringsevne og livskvalitet. Undersøgelsen, som danner grundlag for denne opgave, sætter fokus på, hvad der er betydningsfuldt for deltagerne i forbindelse med deltagelse i projektet. Data er fremkommet ved hjælp af et antropologisk feltarbejde, der har omfattet deltagerobservation samt semistrukturerede interviews foretaget med undersøgelsens fire centrale informanter. De indsamlede data har efterfølgende dannet grundlag for en analyse, hvor Susan Whytes pragmatiske tilgang til verden, herunder hendes begreber om usikkerhed og håbefuldhed, samt Mauss`s teori om gaveudveksling fungerer som teoretisk fundament. På grundlag af denne analyse konkluderes det bl.a., at det er betydningsfuldt for deltagerne i projektet at få tildelt et ansvar, at have eksperter tæt på, der respekterer og anerkender deres situation, samt at kunne give noget igen. Hanne Fjord Vil du have så må du give! Beslutningen om at være donor set i relation til gavegivning og synet på døden. Via mit masterprojekt har jeg belyst, hvorledes ønsket om at være organdonor hænger sammen med synet på døden og med organdonation set som gavegivning. For informanterne, der har valgt at melde sig som donorer, er lysten til at hjælpe andre og muligheden for selv at få adgang til organer af afgørende betydning. I forbindelse med gavegivning ses afstandstagen til at modtage tak, da informanterne er bange for at komme i gæld og dermed at indgå i sociale relationer, som de ikke ønsker at indgå i. Ligeledes kan afstandtagen til tak opfattes som udtryk for, at informanterne risikerer at blive ofre for janteloven. 10
12 Med medikaliseringen af døden opstår der en individualisering af døden. Individualiseringen af døden medfører et dilemma omhandlende informanternes ønske om at være donor og familiens behov i forbindelse med døden. Et andet tegn på medikaliseringen af døden ses med informanternes ansvarliggørelse i forhold til at bekæmpe døden at informanterne tillægger det stor betydning at bidrage til udviklingen og til nyt liv. Med muligheden for at anskue organer som ressource eller som gave ses, at anskuelsen får betydning for, om fokus er på modtager eller på både modtager og giver. Med fokus på både modtager og giver bliver der mulighed for en gengældelse, hvis tilstedeværelse er afgørende for, at der er tale om gavegivning. Om gengældelsens form angiver informanterne, at nogle former for gengældelse er mere acceptable i en dansk kontekst end andre. Elsebeth Højmark Hansen Sygemeldte på vej. Hvad betyder det for en person at være sygemeldt og hvilken betydning har et kommunalt aktiveringsprojekt for den sygemeldte i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Gennem de senere år er omfanget af sygemeldinger øget, og kommunerne er derfor interesserede i at finde aktiviteter, der har til formål at hjælpe sygemeldte hurtigere i arbejde. Dette formål søges opfyldt i det kommunale projekt Aktive Hurtigere Tilbage, hvor der er mulighed for at vælge mellem aktiviteter og undervisning inden for motion, personlig udvikling og fremtidige jobmuligheder. Som sygedagpengemodtager er man forpligtet til at deltage, hvis kommunen skønner det relevant og hensigtsmæssigt. Nærværende masterspeciale er en antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det har at være sygemeldt, og hvad deltagelse i det kommunale projekt betyder i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Med antropologisk metode har jeg indhentet data og analyseret dem narrativt med anvendelse af teorier fra Mattingly og Riessmann. Jeg ser projektet som en parallel til Mattinglys beskrivelse af narrativ som terapeutisk værktøj. Det viser sig tydeligt, at sygdom er et voldsomt indgreb i tilværelsen. Sygemelding får ikke kun konsekvenser for helbredet. Juridiske og økonomiske forhold har også betydning. Selvværdet og identiteten påvirkes og fremtiden er usikker. Disse problemstillinger har jeg undersøgt nærmere med anvendelse af Jenkins teori om social identitet, Whytes teori om usikkerhed, Foucaults magtbegreb og Lipskys analyse af frontlinjearbejdere. 11
13 Projektet opleves meningsfuldt for deltagerne. De oplever sig værdsatte og accepterede som individuelle personer og giver udtryk for, at de bliver mere motiverede og får større handlekraft, så de kan udvikle sig og komme videre. Samtidig er de bevidste om den tvang, der kommer til udtryk ved, at de er forpligtede til at deltage for at bevare retten til sygedagpenge. Effekten af projektet er interessant set i lyset af den kritik, der generelt har været af aktiveringsprojekter, hvor deltagere har klaget over meningsløshed og manglende relevans. Disse dårlige erfaringer har mine informanter ikke i dette projekt. Liselotte Halling Hastrup Fra ord til handling. En antropologisk undersøgelse af hvordan medarbejdere i det offentlige sygehusvæsen forholder sig til ledelsesmæssige værdiprojekter Dette speciale er en undersøgelse af, hvordan medarbejdere i den offentlige sygehussektor konkret forholder sig til sociale og kulturelle ledelsesprojekter. Da det danske sygehusvæsen er under stærkt økonomisk pres, er medarbejdernes hverdag præget af effektiviserings-programmer, nedskæringer og afskedigelser, samtidig med at de skal yde mere med færre hænder. Det er derfor fundet interessant at kigge nærmere på, hvilken betydning et værdiprojekt konkret har for medarbejdere på en anæstesiologisk afdeling i den kontekst, som er beskrevet ovenfor. Det empiriske materiale er blevet til gennem dels deltagerobservation, hvor det etnografiske omdrejningspunkt har været en temadag for alle medarbejdere om værdigrundlaget på afdelingen, dels gennem interviews af medarbejderne. Empirien belyses ud fra Erving Goffmans rollebegreber, James Scotts begreb om hidden transcript og Pierre Bourdieus begreb om symbolsk kapital. For at besvare spørgsmålet hvordan medarbejdere konkret forholder sig til et værdiprojekt er det vist, at medarbejdere forholder sig kritisk til et værdiprojekt, fordi de oplever en tvetydighed i, at der på den ene side bedrives en værdibaseret ledelsesform med værdi-projekter, samtidig med at der på den anden side udøves en styring med krav om forpligtende aftaler og meraktivitet. Et værdiprojekt anskues af medarbejdere som abstrakt og ukonkret i en tid, hvor der er behov stabilitet og arbejdsro, og hvor næste dags dagsorden ønskes, men ikke på forhånd kan gives, på grund af den økonomiske ubalance, som det danske sygehusvæsen befinder sig i. Til forskel for ledelsen af projektet, der udtrykker et stort engagement og ser det som fællesskabende og stabiliserende for medarbejderne i den omskiftelige tid i sygehussektoren. 12
14 Som medarbejder ønsker man ikke at udtrykke sin åbenlyse kritik eller forbehold til projektet overfor ledelsen, fordi man derved kan frygte, at ansættelsesforholdet i sidste ende bringes i fare, hvis man går imod ledelsens anvisninger, og sygehusvæsenets New Public Management må derfor kaste lys på denne tvetydighed, dersom værdiprojekter skal finde andre veje til medarbejderne. Inger Holmgaard Migration. Et spørgsmål om navigation og identitet. Denne opgave er resultat af en undren over, at så mange veluddannede mennesker fra andre lande vælger at komme til Danmark for at arbejde. Der har gennem de seneste ti år været et skift i betingelserne for at få visum til Danmark. For ti år siden var størstedelen af indvandrere flygtning eller familiesammenførte, mens flertallet i dag kommer som kvalificeret arbejdskraft. Jeg har i opgaven kort opsummeret de politiske forandringer i Danmark, som er årsag til dette skift. Min undren er, hvorfor disse veluddannede folk bevidst vælger at forlade deres eget land for at komme til Danmark og arbejde. Hvad er deres motivation for at gøre det? Hvad er deres præmisser? Og endelig hvordan indvirker hele denne proces på deres personlige identitet? Den gruppe, jeg har valt at fokusere på, er nogle indiske sygeplejersker, der arbejder på et hospital i Region Nordjylland. Sygeplejerskerne er blevet bedt om at fortælle deres livshistorier og forklare deres motivation for at vælge at blive sygeplejersker og dernæst at migrere. De har fortalt mig om deres baggrund og deres muligheder i Indien og hvordan de begyndte at forestille sig et andet liv uden for Indien. Disse narrative historier er de data, som danner grundlag for min analyse. Analysen har ledt til den konklusion, at valget af uddannelse skyldes et ønske om at kunne hjælpe menneske, der har behov for det. Men samtidig har de fleste af dem været bevidst om, at denne uddannelse kunne bruges som adgangsbillet til et job i et udviklet land. Og det ville igen give dem mulighed for at se og opleve ting, som de ikke ville have haft mulighed for, hvis de var blevet i Indien. Det faktum at alle disse sygeplejersker har familie, som har kunnet betale for uddannelse og for udgifter i forbindelse med migrationen har været en afgørende forudsætning for at de har kunnet gennemføre denne proces. Der er ingen tvivl om, at hele processen omkring migrationen har haft en positiv virkning på sygeplejerskernes identitet både selvidentitet og social identitet. Ud over dette viser denne opgave nogle af de mekanismer, der er afgørende for, hvordan mennesker navigerer i den sociale verden. 13
15 Alice Mona Larsen Os der er noget med. En antropologisk undersøgelse af mødet mellem den gravide kvinde, der får et udvidet graviditetstilbud og svangreomsorgen Denne opgave er skrevet ud fra en forundring over, hvordan gravide kvinder, der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, oplever mødet med svangreomsorgen i Danmark. Opgaven har fokus på kvindernes synspunkter: hvordan de oplever at få et udvidet konsultationstilbud, hvordan de oplever selve møderne med læger og jordemødre, og hvordan møderne influerer på deres personlighed. Perspektivet i opgaven er interaktion, hvad sker der i ansigt til ansigt møderne, både i det empiriske, analytiske og det teoretiske perspektiv. På basis af kvindernes fortællinger om mødet med personalet på forskellig tider under graviditeten og på baggrund af deltagelse under selve mødet, ønsker jeg at vise, hvordan kvinderne arbejder med deres selvpræsentation. For kvinder der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, fungerer implicitte og uudtalte betingelser, at kvinden må vise, at hun er i stand til at varetage barnets tarv. Disse implicitte betingelser kræver, at kvinden samarbejder med svangreomsorgen. Forholdet mellem personale og gravid kvinde kan beskrives som fundamental ulige. Disse grundvilkår kan i mødet ansigt til ansigt udfoldes meget forskelligt af personalet, med forskellige konsekvenser for kvinden. I tillæg forventes det af den gravide kvinde, at hun lever op til nutidens forståelse af identitet, der kræver autenticitet, ansvarlighed og udvikling. Det betyder at den gravide kvinde med sociale, medicinske eller psykologiske problemer må arbejde på flere planer, at opretholde sig selv som privat person, som social person og som en person med delvis accept. 14
16 Eva Lundberg Scenen er sat. En antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det får, når interaktionen mellem en nybagt moder og sundhedsplejersken foregår i henholdsvis det private og det offentlige rum. I Danmark tager omkring 99 % af alle nybagte mødre imod hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Gennem det sidste 1½ år er der i enkelte kommuner iværksat projekter, hvor nybagte mødre efter et hjemmebesøg overgår til at besøge sundhedsplejersken i et børnesundhedshus. Rollerne er byttet om, og sundhedsplejersken er værtinden, der tager imod mødrene som sine gæster. I Sundhedsstyrelsens er de er bekymrede for, om sundhedsplejersken, der ellers loyalt arbejder efter deres retningslinier, kan overholde sin tilsynspligt. Undersøgelsen har en antropologisk tilgang, og empirien er indsamlet gennem interviews af mødre og sundhedsplejersker og gennem observation og deltagerobservation under feltarbejde på et svensk og to danske børnesundhedshuse samt på hjemmebesøg med en sundhedsplejerske. Det analytiske perspektiv har haft hovedvægt på Erving Goffman og Pierre Bourdieu. Kontekstens betydning for mødet mellem sundhedsplejersken og moderen i et hjemmebesøg afdækkes. Jeg tillader mig, at sammenligne antropologens vigtigste metode, feltarbejdet, med et hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken observerer, lytter og fortolker det hun ser, og tillægger det en betydning. Hjemmebesøget er unikt og rummer dokumenterede fordele, og skal derfor bevares. Men det ser ud til, at nogle ressourcestærke mødre, kan profitere af et børnesundhedshus, hvis det har de rette rammer og tilbud. Jeg besøgte et svensk og 2 danske børnesundhedshuse og lavede interviews med 16 informanter. Undersøgelsen viser, at det svenske og det ene danske børnesundhedshus minder om en lægekonsultation, hvor sundhedsplejersken har fokus på det målbare som højde og vægt ved barnet, mens emner der angår families trivsel ikke tages op. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er ikke personlig. Det 2. danske børnesundhedshus har væsentlige lighedspunkter med hjemmebesøgets kvaliteter, og sundhedsplejersken lægger vægt på hele familiens trivsel. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er personlig. Grundlaget for dette børnesundhedshus er skabt ud fra en fleksibel ordning, hvor hyggelige rammer, tilstrækkelig med tid og en tillidsfuld relation, danner rammen om den interaktion mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder, hvor en anerkendende tilgang og sundhedsplejerskens fokus på hele familiens trivsel, gør interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder personlig. 15
17 Camilla Victoria Marcinkowski Det er godt, Susanne var åben om det. En antropologisk analyse af åbenhed som social teknologi til håndtering af psykisk lidelse på arbejdspladsen. Kan man være en værdifuld medarbejder og samtidigt åben omkring sin psykiske lidelse? Eksperter, myndigheder og kampagner anbefaler i stigende grad åbenhed som redskab til at håndtere psykisk lidelse på arbejdspladsen. Antagelsen er, at man ved at tale om psykisk lidelse modvirker tabuisering og stigmatisering, samt forebygger og nedbringer sygefraværet som følge af medarbejderes psykiske vanskeligheder. Igennem feltarbejde på to arbejdspladser (et postkontor og et vaskeri) og et kursusmodul på uddannelsen til trivselsagent undersøger specialet, hvilke konsekvenser åbenhed omkring psykisk lidelse har for medarbejdere, kolleger og ledere. Specialet tager udgangspunkt i antropologerne Steffen Jöhncke, Mette Nordahl Svendsen og Susan Reynolds Whyte s teori om løsningsmodeller som sociale teknologier, samt Margaret Lock og Vinh-Kim Nguyen s beskrivelse af confessional technologies. Begge teorier bygger på filosoffen Michel Foucault s begreb selvteknologier, hvorigennem magt udspiller sig via moralske tilskyndelser og dominerende diskurser. Specialet viser, at både ledere og medarbejdere er begejstrede for åbenheden, som de mener fører til hurtigere tilbagevenden til arbejde efter en sygemelding med psykisk lidelse. Men det viser også, at åbenheden samtidigt har konsekvenser for medarbejdernes sociale identitet på arbejdspladsen og samspillet mellem ledere og medarbejdere, der i forvejen repræsenterer en magt-relation. Specialet spørger derfor, om åbenhed er blevet et moralsk imperativ i forhold til håndtering af psykisk lidelse? Og om bivirkningerne ved åbenheden overses? Både på postkontoret og vaskeriet oplevede informanter, der havde haft en psykisk lidelse, at de blev set som dovne kolleger uden rygrad, der nød godt af privilegier, som sen mødetid eller færre timer, og påførte andre ekstra arbejde. De følte et krydspres mellem at gøre det rigtige i forhold til åbenhed som social teknologi, eller fastholde en social identitet som værdifuld kollega. Specialet udforsker, hvorvidt det kan lade sig gøre at skabe en stærk social identitet på sit arbejde på trods af at bekende en psykisk lidelse. Noget tyder på, at det kan lade sig gøre, men kræver, at man som medarbejder med psykisk lidelse på anden vis bidrager til virksomhedens bundlinje enten socialt eller fagligt. Hvordan afhænger 16
18 af, hvilke værdier og muligheder, der findes på den enkelte arbejdsplads. Specialet viser, at muligheden for at være stærk psykisk syg medarbejder ikke er stor i dag, hvorimod rollen som svag er umiddelbart tilgængelig. Den rummelige arbejdsplads er tidens ideal og i ordet ligger, at dét arbejdspladser skal være rummelige overfor er menneskers svagheder ikke vores styrker. Lissi Mørch Sørensen Oplevelse af forandring i løbet af et sundhedskursus for patienter med kroniske lidelser en antropologisk undersøgelse Livsstilssygdomme er i voldsom vækst, og der forsøges mange tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Et af tiltagene er sundhedscentre, hvor der er oprettet patientuddannelse for mennesker med livsstilssygdomme og problemer med overvægt. Hovedtanken på sundhedscentret, hvor jeg udførte mit feltarbejde, er at centret skal medvirke til, at flere får mulighed for at leve et godt liv med en sund livsstil, og hvor det handler om at flytte fokus fra sygdom til sundhed, hvor sundhed forstås som en følelse af livsmod og livsglæde, så den enkelte kan klare hverdagens forskellige situationer. Hver især sætter sine egne mål, og personalets rolle er at yde beslutningsstøtte i denne proces. Deltagerne er tilknyttet en gruppe, som kommer en gang ugentlig i 3 måneder, hvor hovedvægten er lagt på kost og motion, hvorefter de har en opfølgningsdag efter ½ og 1 år. I mine feltstudier har jeg fulgt forskellige lægehenviste hold for ældre borgere og foretaget kvalitative interviews med deltagere på forskellige tidspunkter i forløbet for at få viden om deres oplevelser af perioden, om de oplever en forandring og i så fald hvilken, og hvordan den sker. Gennem min empiri ser jeg på, hvilken betydning kursusforløb og underviserne har haft for kursisterne, vaner og kroppens betydning samt gruppens og netværkets betydning. Jeg konkluderer, at en del af kursisterne, som jeg fulgte, oplevede en positiv forandringsproces på forskellig måde, men at der også var forskellige forhindringer undervejs i kursusforløbet for nogle, hvilket medførte en ændring af perspektivet. Det blev tydeligt for mig, at der er mange faktorer i spil i forbindelse med en forandringsproces, såsom vanens magt og opbakning og ændringer i ens sociale liv, som har betydning for, om det lykkes. Faktorer som også kan være vigtige at være bevidste om for de professionelle. 17
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereDet var den mor, jeg gerne ville være
Det var den mor, jeg gerne ville være Fortællinger om mislykket amning i et sundhedsantropologisk perspektiv Anette Elgaard Jensen Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi Baggrund Tager udgangspunkt
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereSMOF symposium 29. november 2013
SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal
Læs mereBILAG 2 - Interviewguide
BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereSårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereHvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv
Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereOvervægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?
Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereNuna Med September 2007 Unges Trivsel.
Nuna Med September 2007 Unges Trivsel. Sundhedsfremmende indsats i forhold til sårbare unge borgere med ondt i livet. Afdelingssygeplejerske/ Master i Sundheds Antropologi Dorte Vangsø Simonsen Maniitsoq
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs merePersonalepolitikken for Århus Universitetshospital
Personalepolitikken for Århus Universitetshospital Foreløbig udgave til HMU-studietur Brendstrupgårdsvej 100 DK-8000 Århus N Tlf. 8949 5566 www.skejby.dk Århus Universitetshospital Skejby Region Midtjyllands
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland
ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereSalutogenese & Mindfulness
Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere