Master i Sundhedsantropologi. Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Master i Sundhedsantropologi. Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik"

Transkript

1

2 Master i Sundhedsantropologi Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Dimission 2011

3 Indhold Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 s. 3 Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! s. 4 Tillykke! Ann Ostenfeld-Rosenthal s. 5 Resumeer af masterprojekter 2011 s. 7 Om master i sundhedsantropologi s. 23 Sundhedens Veje s. 24

4 Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 Anne Bolt Larsen Hanne Buch-Hansen Marianne Bundgaard Andreassen Hanne Fjord Mette Egelund Pedersen Liselotte Halling Hastrup Inger Holmgaard Elsebeth Højmark Hansen Alice Mona Larsen Eva Lundberg Camilla Marcinskowski Lissi Mørch Sørensen Lene Nørbøge Helle Thorkilsen Jan Schmidt Karen Vestergaard 3

5 Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik er meget glade for at kunne sende endnu et hold udklækkede mastere ud i verden. For os er Master i Sundhedsantropologi ikke blot et kursusforløb, hvor de studerende opnår indsigt i sundhedsantropologiske perspektiver og problemstillinger. Den er jo også led i opbygningen af et fagligt felt, som vi mener er centralt for udviklingen af sundhedssektoren og samfundet. Der er meget, der tyder på, at sundhedssektoren og de sundhedsfaglige professioner befinder sig midt i store omskiftelser. Måske står vi midt i et paradigmeskift, hvor en traditionel biomedicinsk faglighed på en række områder er under pres, samtidig med at samme faglighed jo udvikler sig stærkt på en række andre felter. I hvert fald er der en tiltagende bevidsthed om, at vi i den sundhedsfaglige tilgang i højere grad skal have integreret krop og bevidsthed, og at vi tilsvarende må styrke fokus på de sociale og kulturelle aspekter af sygdom. Hvad der i hvert fald står klart er, at forholdet mellem patient og sundhedssystem har ændret sig radikalt de senere år. Patienten og patientens behov er kommet langt stærkere i fokus, med en tilsvarende svækkelse af den lægelige autoritet. I produktudvikling i erhvervslivet taler man om brugerdreven innovation. Måske er det den samme proces, vi ser i sundhedssektoren, hvor brugergrupper, patientforeninger, og konkurrencen med det private sundhedssystem i høj grad påvirker udviklingen af sundhedssystemet. Alle disse omskiftelser kan være frustrerende for de ansatte i sundhedssektoren, men samtidig kan de med et sundhedsantropologisk perspektiv være utroligt spændende. Hvad er det for omskiftelser, vi befinder os midt i? Hvad er det for forståelser af sygdom og sundhed, der er i spil? Hvad betyder de ændrede relationer mellem behandler og patient/bruger? Og hvordan påvirker alt dette opfattelsen af lidelse og krop? Jeg er sikker på, at vi med dette års nyudklækkede mastere sætter et hold sundhedsantropologer fri, som har fået nye perspektiver på den sundhedsfaglige verden, de færdes i og metoder og teorier til at undersøge og forstå den. Jeg håber, at de vil gå i gang med at undersøge de sociale processer, der foregår både lokalt i et hjørne af sundhedsvæsenet såvel som generelt og universelt. Der er et stort behov for sådanne undersøgelser, og med en master i sundhedsantropologi vil man i høj grad have mulighed for at bidrage. Til lykke til jer, som nu skal se frem ad, og held og lykke på jeres videre færd i det sundhedsantropologiske felt! Bjarke Paarup Institutleder 4

6 Tillykke! For to år siden stod jeg på trappen til Moesgårds hovedbygning og blev fotograferet sammen med jer. Jeg skulle påbegynde mit andet masterhold i sundhedsantropologi. For jer var det nok en endnu større begivenhed: I havde kastet jer ud i et nyt, spændende og måske lidt uvist forehavende. For hvad var egentlig det der antropologi? Hvad kan man, når man er master i sundhedsantropologi? Det der her afslutningsvis ligger mig mest på hjerte at sige er, at jeg er fuld af næsegrus beundring for jer: mange af jer er fuldtidsarbejdende, har børn og er aktive i andre sammenhænge, samtidig med at I har gennemført en masteruddannelse, som både har krævet slid og engagement. Og slidt det har I: med at læse engelsk, med at læse i det hele taget; med at genlære at skrive og skrive i et akademisk sprog. Men mest af alt tror jeg, at bevægelsen fra en naturvidenskabelig forståelse af verden til en antropologisk forståelse har været en stor udfordring. Som en af jer engang så frejdigt spurgte efter et foredrag: Men hvad kan man bruge det til? Til at forstå, var mit svar og den forskel, som ligger i denne lille ordveksling, har været et af omdrejningspunkterne i jeres rejse ind i antropologiens verden. Den helt store udfordring tror jeg I fik, da I skulle gentage efter en oplægsholder: Biomedicin er en social konstruktion. Den er rigtig svær at greje især for jer, som kommer fra en naturvidenskabelig baggrund, som har sandhed og objektivitet i højsædet. For hvordan kan det dog være, at en shamans diagnose kan være ligeså meningsfuld og gyldig som en medicinsk, objektiv diagnose? Men I hang på, og det har været en fornøjelse at undervise jer: I har været super motiverede og diskussionslystne. Og så har I haft jeres egen faglighed at spille ind med, jeres egen faglighed at tænke antropologien ind i. Det har været en stor styrke for jer, og det har været en udfordring og fornøjelse for mig. Så: godt kæmpet! Og tak for to lærerige og udfordrende år med masser af humor og hygge i tilgift. Som til almindelige antropologer er der ingen skræddersyede stillinger, men vi ved af erfaring fra tidligere hold, at der findes nicher hvor netop evnen til at stille anderledes spørgsmål til det kendte er efterspurgt. Trods diverse forhindringer håber jeg, I har fået meget ud af dette masterstudium. Det tyder jeres spændende projekter og flotte resultater på. Jeg ønsker for jer, at I alle på den ene eller anden måde får mulighed for at anvende jeres nye briller og kompetencer, om det bliver i nye projekter, stillinger eller bare et nyt blik på jeres eget område. Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, som jeg selv har haft megen glæde af i mit antropologiske liv: 5

7 T.T.T. Jeg har skrevet et sted, Hvor jeg dagligt må se, det manende tankesprog: T.T.T. Når man føler hvor lidt, Man når med sin flid, Er det nyttigt at mindes, at Ting Tar Tid.

8 Resumeer af masterprojekter 2011 Anne Bolt Larsen Akupunktur mod post-operativ kvalme og smerter. En sundhedsantropologisk analyse af mødet mellem biomedicin og akupunktur i Opvågningsafdeling, patienternes oplevede virkning af akupunktur samt holdning til akupunkturbehandling på sygehus. Dette masterspeciale er en sundhedsantropologisk analyse af akupunkturbehandling til patienter med post-operativ kvalme og smerter udført af sygeplejersker i Opvågningen på et middelstort dansk sygehus. Metodisk bygger specialet på data indsamlet ved observation i Opvågningen og af 9 patienter, der modtog akupunktur, samt to efterfølgende interviews: et umiddelbart efter at nålene var taget ud, og et i hjemmet efter udskrivelse. Formålet med projektet er ud fra en sundhedsantropologisk vinkel at undersøge, dels hvad der sker i mødet mellem akupunktur og biomedicin i Opvågningen, og dels hvordan patienterne oplever virkningen af akupunkturbehandling i dette regi, samt deres holdning til akupunktur på sygehus. Til trods for, at der ikke findes tilfredsstillende, videnskabelig dokumentation for virkningen af akupunktur, er denne behandlingsform på vej ind på sygehusene. I analysen af mødet mellem biomedicin og akupunktur, tages udgangspunkt i Kleinmans begreb Health Care System, hvor Opvågningen er en del af Professional Sector. Denne domineres af biomedicinen, som analyseret ud fra Geertz kulturbegreb afspejler den naturvidenskabelige, rationelle, dekontekstualiserende model om og for verden. Analyseret ud fra Van Gennep gennemgår operationspatienter et overgangsritual og i Opvågningen befinder de sig i den post-liminale fase, og operationen kan ud fra Moore og Myerhoff ses som et sekulært ritual, hvor det naturvidenskabelige syn på menneske, sygdom, diagnostik og behandling bekræftes og legitimeres. Akupunkturen bygger på grundformen Qi, som udgør en ganske anden model om og for behandling af sygdom, og uddannelsen til akupunktør ligger i Folk sector. Patienterne var ikke informerede om muligheden af at få akupunktur post-operativt, hvorfor det kom som en positiv overraskelse for dem. Men da alle informanter 7

9 havde modtaget medicinsk behandling for deres symptom sammen med akupunktur, kan den specifikke virkning af akupunktur ikke vurderes, men det, der blev gjort, det virkede og den mulige virkning af akupunkturen analyseres ud fra Brody s placebodefinition samt teori om neurofysiologi. Informanterne var positivt indstillet overfor akupunktur i Professional sector, og indtager ud fra Whyte, Meinert og Paarup en pragmatisk holdning til akupunktur og alternativ behandling generelt. Dette kan ses som medicinsk pluralisme, hvilket med udvikling af nye, tværvidenskabelige metoder til dokumentation af effekten af alternativ behandling, sandsynligvis fremover vil afspejles også i Professional sector. Hanne Buch-Hansen Jamen mor! De andre må godt. En antropologisk undersøgelse af forældre og teenageres forhandlinger om alkohol Danske unge har europarekord i såvel tidlig alkoholdebut som alkoholforbrug generelt. Forhandlingerne om alkohol foregår primært i hjemmet, mellem forældre og teenagere, men med udgangspunkt i statens lovgivning, klassens alkoholpolitik og den kultur familierne er en del af. Alle undersøgelser peger desuden på, at forældrene kan være med til at udskyde de unges debutalder, og dermed nedsætte deres forbrug på længere sigt. Da jeg selv igennem mange år har arbejdet indenfor forebyggelse, og specielt omkring unge og alkohol, har jeg været interesseret i at forsøge at få en anden synsvinkel på området end den traditionelle informationsbaserede tilgang, jeg hidtil har haft. Projektet handler om at undersøge hvilke faktorer, der betyder noget for forældres og deres teenageres forhandling om alkohol. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i 8. årgang i en mindre by, hvor der er lavet individuelle interviews med forældre, fokusgruppeinterview med 8. klasses elever og deltagerobservation af forældremøde. Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om tillid, samt Pierre Bourdieus teori om kapital og habitus har jeg analyseret de data jeg har fået ind. Tillid betyder rigtig meget for relationen mellem forældre og deres teenagebørn, begge veje. Forældrene vælger tillid, som en strategi til at reducere kompleksiteten og usikkerheden. For de unge betyder tillid, en frihed til at handle indenfor et givet rum. Tilliden til love og regler er kompleks og ansigtsløs, og der hersker et meget ambivalent forhold til disse systemer. 8

10 For både forældre og unge betyder de sociale netværk ligeledes rigtig meget, og mange forældre er parate til at give køb på deres fastholdelse af 16 års grænsen, for at deres teenagebørn kan opretholde deres sociale relationer. Forældrenes sociale netværk betyder desuden noget for den tryghed, de føler i forhold til at sende deres teenagere ud i alkoholens dragende og usikre verden. De sociale relationer har desuden stor betydning for de unges forhold til alkohol, om de indgår i kredse, hvor alkohol har betydning eller ikke. En stor del af undersøgelsens unge, indgår i sociale netværk, sportsklubber, hvor alkohol ingen betydning har, og dermed ikke er genstand for forhandling. Marianne Bundgaard Andreassen Hvor vil(le) jeg gerne En antropologisk undersøgelse af de dilemmaer mennesker oplever i en ønsket livsstilsændring her ønsket om at dyrke mere motion. Som fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent har jeg gennem mange år arbejdet med mennesker og livsstilsændringer i mange sammenhænge, og som borger i et land med stort fokus på folkesundhed, sundhedspolitikker og livsstil, oplever jeg det både eksplicitte og implicitte krav om at leve sundt. Men livsstilsændringer er rigtig svært, også selvom det enkelte menneske faktisk har et stort ønske om det, og den sundhedsfaglige indfaldsvinkel og vejledning omkring sundhed kommer ofte til kort. Det har gjort mig nysgerrig på andre perspektiver på sundhedsfremme og livsstilsændringer, som måske kan være hjælpsomme for både rådgivere og det enkelte menneske, der er i gang med en ønsket livsstilsændring. Masterprojektet har derfor følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en antropologisk undersøgelse blandt medarbejdere på en større dansk virksomhed undersøges, hvordan kroppens egen fortælling kan bidrage til en større forståelse af de vanskeligheder, som et menneske møder i en ønsket livsstilsændring, her i forhold til motions- og træningsmængde i hverdagslivet. 9

11 Mette Egelund Pedersen. Patientinddragelse. En undersøgelse af, hvad der er betydningsfuldt for det menneske, der får overdraget behandlingsansvar for sin egen sygdom. Antallet af tiltag, der sættes i værk i vores samfund for at inddrage os borgere i at tage vare på vores egen sundhed og behandling af vores symptomer og sygdomme, stiger støt. Et af formålene hermed er at reducere antallet af indlæggelser af særligt de kronisk syge patienter og dermed skære ned på sengepladserne på sygehusene. Fokus i denne opgave er mennesket, der er i centrum for disse tiltag. Der tages derfor udgangspunkt i et specifikt projekt, som gennem overdragelse af ansvar for egen behandling forsøger at reducere antallet af indlæggelser af KOL patienter, samt at øge deres mestringsevne og livskvalitet. Undersøgelsen, som danner grundlag for denne opgave, sætter fokus på, hvad der er betydningsfuldt for deltagerne i forbindelse med deltagelse i projektet. Data er fremkommet ved hjælp af et antropologisk feltarbejde, der har omfattet deltagerobservation samt semistrukturerede interviews foretaget med undersøgelsens fire centrale informanter. De indsamlede data har efterfølgende dannet grundlag for en analyse, hvor Susan Whytes pragmatiske tilgang til verden, herunder hendes begreber om usikkerhed og håbefuldhed, samt Mauss`s teori om gaveudveksling fungerer som teoretisk fundament. På grundlag af denne analyse konkluderes det bl.a., at det er betydningsfuldt for deltagerne i projektet at få tildelt et ansvar, at have eksperter tæt på, der respekterer og anerkender deres situation, samt at kunne give noget igen. Hanne Fjord Vil du have så må du give! Beslutningen om at være donor set i relation til gavegivning og synet på døden. Via mit masterprojekt har jeg belyst, hvorledes ønsket om at være organdonor hænger sammen med synet på døden og med organdonation set som gavegivning. For informanterne, der har valgt at melde sig som donorer, er lysten til at hjælpe andre og muligheden for selv at få adgang til organer af afgørende betydning. I forbindelse med gavegivning ses afstandstagen til at modtage tak, da informanterne er bange for at komme i gæld og dermed at indgå i sociale relationer, som de ikke ønsker at indgå i. Ligeledes kan afstandtagen til tak opfattes som udtryk for, at informanterne risikerer at blive ofre for janteloven. 10

12 Med medikaliseringen af døden opstår der en individualisering af døden. Individualiseringen af døden medfører et dilemma omhandlende informanternes ønske om at være donor og familiens behov i forbindelse med døden. Et andet tegn på medikaliseringen af døden ses med informanternes ansvarliggørelse i forhold til at bekæmpe døden at informanterne tillægger det stor betydning at bidrage til udviklingen og til nyt liv. Med muligheden for at anskue organer som ressource eller som gave ses, at anskuelsen får betydning for, om fokus er på modtager eller på både modtager og giver. Med fokus på både modtager og giver bliver der mulighed for en gengældelse, hvis tilstedeværelse er afgørende for, at der er tale om gavegivning. Om gengældelsens form angiver informanterne, at nogle former for gengældelse er mere acceptable i en dansk kontekst end andre. Elsebeth Højmark Hansen Sygemeldte på vej. Hvad betyder det for en person at være sygemeldt og hvilken betydning har et kommunalt aktiveringsprojekt for den sygemeldte i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Gennem de senere år er omfanget af sygemeldinger øget, og kommunerne er derfor interesserede i at finde aktiviteter, der har til formål at hjælpe sygemeldte hurtigere i arbejde. Dette formål søges opfyldt i det kommunale projekt Aktive Hurtigere Tilbage, hvor der er mulighed for at vælge mellem aktiviteter og undervisning inden for motion, personlig udvikling og fremtidige jobmuligheder. Som sygedagpengemodtager er man forpligtet til at deltage, hvis kommunen skønner det relevant og hensigtsmæssigt. Nærværende masterspeciale er en antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det har at være sygemeldt, og hvad deltagelse i det kommunale projekt betyder i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Med antropologisk metode har jeg indhentet data og analyseret dem narrativt med anvendelse af teorier fra Mattingly og Riessmann. Jeg ser projektet som en parallel til Mattinglys beskrivelse af narrativ som terapeutisk værktøj. Det viser sig tydeligt, at sygdom er et voldsomt indgreb i tilværelsen. Sygemelding får ikke kun konsekvenser for helbredet. Juridiske og økonomiske forhold har også betydning. Selvværdet og identiteten påvirkes og fremtiden er usikker. Disse problemstillinger har jeg undersøgt nærmere med anvendelse af Jenkins teori om social identitet, Whytes teori om usikkerhed, Foucaults magtbegreb og Lipskys analyse af frontlinjearbejdere. 11

13 Projektet opleves meningsfuldt for deltagerne. De oplever sig værdsatte og accepterede som individuelle personer og giver udtryk for, at de bliver mere motiverede og får større handlekraft, så de kan udvikle sig og komme videre. Samtidig er de bevidste om den tvang, der kommer til udtryk ved, at de er forpligtede til at deltage for at bevare retten til sygedagpenge. Effekten af projektet er interessant set i lyset af den kritik, der generelt har været af aktiveringsprojekter, hvor deltagere har klaget over meningsløshed og manglende relevans. Disse dårlige erfaringer har mine informanter ikke i dette projekt. Liselotte Halling Hastrup Fra ord til handling. En antropologisk undersøgelse af hvordan medarbejdere i det offentlige sygehusvæsen forholder sig til ledelsesmæssige værdiprojekter Dette speciale er en undersøgelse af, hvordan medarbejdere i den offentlige sygehussektor konkret forholder sig til sociale og kulturelle ledelsesprojekter. Da det danske sygehusvæsen er under stærkt økonomisk pres, er medarbejdernes hverdag præget af effektiviserings-programmer, nedskæringer og afskedigelser, samtidig med at de skal yde mere med færre hænder. Det er derfor fundet interessant at kigge nærmere på, hvilken betydning et værdiprojekt konkret har for medarbejdere på en anæstesiologisk afdeling i den kontekst, som er beskrevet ovenfor. Det empiriske materiale er blevet til gennem dels deltagerobservation, hvor det etnografiske omdrejningspunkt har været en temadag for alle medarbejdere om værdigrundlaget på afdelingen, dels gennem interviews af medarbejderne. Empirien belyses ud fra Erving Goffmans rollebegreber, James Scotts begreb om hidden transcript og Pierre Bourdieus begreb om symbolsk kapital. For at besvare spørgsmålet hvordan medarbejdere konkret forholder sig til et værdiprojekt er det vist, at medarbejdere forholder sig kritisk til et værdiprojekt, fordi de oplever en tvetydighed i, at der på den ene side bedrives en værdibaseret ledelsesform med værdi-projekter, samtidig med at der på den anden side udøves en styring med krav om forpligtende aftaler og meraktivitet. Et værdiprojekt anskues af medarbejdere som abstrakt og ukonkret i en tid, hvor der er behov stabilitet og arbejdsro, og hvor næste dags dagsorden ønskes, men ikke på forhånd kan gives, på grund af den økonomiske ubalance, som det danske sygehusvæsen befinder sig i. Til forskel for ledelsen af projektet, der udtrykker et stort engagement og ser det som fællesskabende og stabiliserende for medarbejderne i den omskiftelige tid i sygehussektoren. 12

14 Som medarbejder ønsker man ikke at udtrykke sin åbenlyse kritik eller forbehold til projektet overfor ledelsen, fordi man derved kan frygte, at ansættelsesforholdet i sidste ende bringes i fare, hvis man går imod ledelsens anvisninger, og sygehusvæsenets New Public Management må derfor kaste lys på denne tvetydighed, dersom værdiprojekter skal finde andre veje til medarbejderne. Inger Holmgaard Migration. Et spørgsmål om navigation og identitet. Denne opgave er resultat af en undren over, at så mange veluddannede mennesker fra andre lande vælger at komme til Danmark for at arbejde. Der har gennem de seneste ti år været et skift i betingelserne for at få visum til Danmark. For ti år siden var størstedelen af indvandrere flygtning eller familiesammenførte, mens flertallet i dag kommer som kvalificeret arbejdskraft. Jeg har i opgaven kort opsummeret de politiske forandringer i Danmark, som er årsag til dette skift. Min undren er, hvorfor disse veluddannede folk bevidst vælger at forlade deres eget land for at komme til Danmark og arbejde. Hvad er deres motivation for at gøre det? Hvad er deres præmisser? Og endelig hvordan indvirker hele denne proces på deres personlige identitet? Den gruppe, jeg har valt at fokusere på, er nogle indiske sygeplejersker, der arbejder på et hospital i Region Nordjylland. Sygeplejerskerne er blevet bedt om at fortælle deres livshistorier og forklare deres motivation for at vælge at blive sygeplejersker og dernæst at migrere. De har fortalt mig om deres baggrund og deres muligheder i Indien og hvordan de begyndte at forestille sig et andet liv uden for Indien. Disse narrative historier er de data, som danner grundlag for min analyse. Analysen har ledt til den konklusion, at valget af uddannelse skyldes et ønske om at kunne hjælpe menneske, der har behov for det. Men samtidig har de fleste af dem været bevidst om, at denne uddannelse kunne bruges som adgangsbillet til et job i et udviklet land. Og det ville igen give dem mulighed for at se og opleve ting, som de ikke ville have haft mulighed for, hvis de var blevet i Indien. Det faktum at alle disse sygeplejersker har familie, som har kunnet betale for uddannelse og for udgifter i forbindelse med migrationen har været en afgørende forudsætning for at de har kunnet gennemføre denne proces. Der er ingen tvivl om, at hele processen omkring migrationen har haft en positiv virkning på sygeplejerskernes identitet både selvidentitet og social identitet. Ud over dette viser denne opgave nogle af de mekanismer, der er afgørende for, hvordan mennesker navigerer i den sociale verden. 13

15 Alice Mona Larsen Os der er noget med. En antropologisk undersøgelse af mødet mellem den gravide kvinde, der får et udvidet graviditetstilbud og svangreomsorgen Denne opgave er skrevet ud fra en forundring over, hvordan gravide kvinder, der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, oplever mødet med svangreomsorgen i Danmark. Opgaven har fokus på kvindernes synspunkter: hvordan de oplever at få et udvidet konsultationstilbud, hvordan de oplever selve møderne med læger og jordemødre, og hvordan møderne influerer på deres personlighed. Perspektivet i opgaven er interaktion, hvad sker der i ansigt til ansigt møderne, både i det empiriske, analytiske og det teoretiske perspektiv. På basis af kvindernes fortællinger om mødet med personalet på forskellig tider under graviditeten og på baggrund af deltagelse under selve mødet, ønsker jeg at vise, hvordan kvinderne arbejder med deres selvpræsentation. For kvinder der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, fungerer implicitte og uudtalte betingelser, at kvinden må vise, at hun er i stand til at varetage barnets tarv. Disse implicitte betingelser kræver, at kvinden samarbejder med svangreomsorgen. Forholdet mellem personale og gravid kvinde kan beskrives som fundamental ulige. Disse grundvilkår kan i mødet ansigt til ansigt udfoldes meget forskelligt af personalet, med forskellige konsekvenser for kvinden. I tillæg forventes det af den gravide kvinde, at hun lever op til nutidens forståelse af identitet, der kræver autenticitet, ansvarlighed og udvikling. Det betyder at den gravide kvinde med sociale, medicinske eller psykologiske problemer må arbejde på flere planer, at opretholde sig selv som privat person, som social person og som en person med delvis accept. 14

16 Eva Lundberg Scenen er sat. En antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det får, når interaktionen mellem en nybagt moder og sundhedsplejersken foregår i henholdsvis det private og det offentlige rum. I Danmark tager omkring 99 % af alle nybagte mødre imod hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Gennem det sidste 1½ år er der i enkelte kommuner iværksat projekter, hvor nybagte mødre efter et hjemmebesøg overgår til at besøge sundhedsplejersken i et børnesundhedshus. Rollerne er byttet om, og sundhedsplejersken er værtinden, der tager imod mødrene som sine gæster. I Sundhedsstyrelsens er de er bekymrede for, om sundhedsplejersken, der ellers loyalt arbejder efter deres retningslinier, kan overholde sin tilsynspligt. Undersøgelsen har en antropologisk tilgang, og empirien er indsamlet gennem interviews af mødre og sundhedsplejersker og gennem observation og deltagerobservation under feltarbejde på et svensk og to danske børnesundhedshuse samt på hjemmebesøg med en sundhedsplejerske. Det analytiske perspektiv har haft hovedvægt på Erving Goffman og Pierre Bourdieu. Kontekstens betydning for mødet mellem sundhedsplejersken og moderen i et hjemmebesøg afdækkes. Jeg tillader mig, at sammenligne antropologens vigtigste metode, feltarbejdet, med et hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken observerer, lytter og fortolker det hun ser, og tillægger det en betydning. Hjemmebesøget er unikt og rummer dokumenterede fordele, og skal derfor bevares. Men det ser ud til, at nogle ressourcestærke mødre, kan profitere af et børnesundhedshus, hvis det har de rette rammer og tilbud. Jeg besøgte et svensk og 2 danske børnesundhedshuse og lavede interviews med 16 informanter. Undersøgelsen viser, at det svenske og det ene danske børnesundhedshus minder om en lægekonsultation, hvor sundhedsplejersken har fokus på det målbare som højde og vægt ved barnet, mens emner der angår families trivsel ikke tages op. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er ikke personlig. Det 2. danske børnesundhedshus har væsentlige lighedspunkter med hjemmebesøgets kvaliteter, og sundhedsplejersken lægger vægt på hele familiens trivsel. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er personlig. Grundlaget for dette børnesundhedshus er skabt ud fra en fleksibel ordning, hvor hyggelige rammer, tilstrækkelig med tid og en tillidsfuld relation, danner rammen om den interaktion mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder, hvor en anerkendende tilgang og sundhedsplejerskens fokus på hele familiens trivsel, gør interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder personlig. 15

17 Camilla Victoria Marcinkowski Det er godt, Susanne var åben om det. En antropologisk analyse af åbenhed som social teknologi til håndtering af psykisk lidelse på arbejdspladsen. Kan man være en værdifuld medarbejder og samtidigt åben omkring sin psykiske lidelse? Eksperter, myndigheder og kampagner anbefaler i stigende grad åbenhed som redskab til at håndtere psykisk lidelse på arbejdspladsen. Antagelsen er, at man ved at tale om psykisk lidelse modvirker tabuisering og stigmatisering, samt forebygger og nedbringer sygefraværet som følge af medarbejderes psykiske vanskeligheder. Igennem feltarbejde på to arbejdspladser (et postkontor og et vaskeri) og et kursusmodul på uddannelsen til trivselsagent undersøger specialet, hvilke konsekvenser åbenhed omkring psykisk lidelse har for medarbejdere, kolleger og ledere. Specialet tager udgangspunkt i antropologerne Steffen Jöhncke, Mette Nordahl Svendsen og Susan Reynolds Whyte s teori om løsningsmodeller som sociale teknologier, samt Margaret Lock og Vinh-Kim Nguyen s beskrivelse af confessional technologies. Begge teorier bygger på filosoffen Michel Foucault s begreb selvteknologier, hvorigennem magt udspiller sig via moralske tilskyndelser og dominerende diskurser. Specialet viser, at både ledere og medarbejdere er begejstrede for åbenheden, som de mener fører til hurtigere tilbagevenden til arbejde efter en sygemelding med psykisk lidelse. Men det viser også, at åbenheden samtidigt har konsekvenser for medarbejdernes sociale identitet på arbejdspladsen og samspillet mellem ledere og medarbejdere, der i forvejen repræsenterer en magt-relation. Specialet spørger derfor, om åbenhed er blevet et moralsk imperativ i forhold til håndtering af psykisk lidelse? Og om bivirkningerne ved åbenheden overses? Både på postkontoret og vaskeriet oplevede informanter, der havde haft en psykisk lidelse, at de blev set som dovne kolleger uden rygrad, der nød godt af privilegier, som sen mødetid eller færre timer, og påførte andre ekstra arbejde. De følte et krydspres mellem at gøre det rigtige i forhold til åbenhed som social teknologi, eller fastholde en social identitet som værdifuld kollega. Specialet udforsker, hvorvidt det kan lade sig gøre at skabe en stærk social identitet på sit arbejde på trods af at bekende en psykisk lidelse. Noget tyder på, at det kan lade sig gøre, men kræver, at man som medarbejder med psykisk lidelse på anden vis bidrager til virksomhedens bundlinje enten socialt eller fagligt. Hvordan afhænger 16

18 af, hvilke værdier og muligheder, der findes på den enkelte arbejdsplads. Specialet viser, at muligheden for at være stærk psykisk syg medarbejder ikke er stor i dag, hvorimod rollen som svag er umiddelbart tilgængelig. Den rummelige arbejdsplads er tidens ideal og i ordet ligger, at dét arbejdspladser skal være rummelige overfor er menneskers svagheder ikke vores styrker. Lissi Mørch Sørensen Oplevelse af forandring i løbet af et sundhedskursus for patienter med kroniske lidelser en antropologisk undersøgelse Livsstilssygdomme er i voldsom vækst, og der forsøges mange tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Et af tiltagene er sundhedscentre, hvor der er oprettet patientuddannelse for mennesker med livsstilssygdomme og problemer med overvægt. Hovedtanken på sundhedscentret, hvor jeg udførte mit feltarbejde, er at centret skal medvirke til, at flere får mulighed for at leve et godt liv med en sund livsstil, og hvor det handler om at flytte fokus fra sygdom til sundhed, hvor sundhed forstås som en følelse af livsmod og livsglæde, så den enkelte kan klare hverdagens forskellige situationer. Hver især sætter sine egne mål, og personalets rolle er at yde beslutningsstøtte i denne proces. Deltagerne er tilknyttet en gruppe, som kommer en gang ugentlig i 3 måneder, hvor hovedvægten er lagt på kost og motion, hvorefter de har en opfølgningsdag efter ½ og 1 år. I mine feltstudier har jeg fulgt forskellige lægehenviste hold for ældre borgere og foretaget kvalitative interviews med deltagere på forskellige tidspunkter i forløbet for at få viden om deres oplevelser af perioden, om de oplever en forandring og i så fald hvilken, og hvordan den sker. Gennem min empiri ser jeg på, hvilken betydning kursusforløb og underviserne har haft for kursisterne, vaner og kroppens betydning samt gruppens og netværkets betydning. Jeg konkluderer, at en del af kursisterne, som jeg fulgte, oplevede en positiv forandringsproces på forskellig måde, men at der også var forskellige forhindringer undervejs i kursusforløbet for nogle, hvilket medførte en ændring af perspektivet. Det blev tydeligt for mig, at der er mange faktorer i spil i forbindelse med en forandringsproces, såsom vanens magt og opbakning og ændringer i ens sociale liv, som har betydning for, om det lykkes. Faktorer som også kan være vigtige at være bevidste om for de professionelle. 17

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI

MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013 Master i Sundhedsantropologi Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013 Indhold

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI

MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Dimission 2009 Master i Sundhedsantropologi Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Masterligt. Masteren har fået sin plads i landskabet. Nr. 3. oktober 2010. Indhold. Nyt fra Forum for Master i Sundhedsantropologi

Masterligt. Masteren har fået sin plads i landskabet. Nr. 3. oktober 2010. Indhold. Nyt fra Forum for Master i Sundhedsantropologi Nr. 3. oktober 2010 Masterligt Nyt fra Forum for Master i Sundhedsantropologi Indhold Årsmødet og arbejdsgruppen Vi ser frem til årsmødet i november 2010 og fortæller om MSA-arbejdsgruppen. Side 3 Fem

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere