Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...
|
|
- Augusta Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 !
2 Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4 Langvarig sygdom og primær indkomstkilde...4 Langvarig sygdom og bydel...5 Langvarig sygdom og selvvurderet helbred...5 Opsummering...5 Langvarig sygdom og sundhedsvaner...6 Langvarig sygdom og kost...6 Langvarig sygdom og rygning...7 Langvarig sygdom og alkohol...8 Langvarig sygdom og motion...9 Opsummering...10 Langvarig sygdom og sundhedsindsats...11 Motivation for at bevare eller forbedre helbred...11 Indsats for at bevare eller forbedre helbred...12 Opsummering...13 Langvarig sygdom og sociale forhold...14 Social isolation...14 Hjælp til praktiske problemer...14 Opsummering...15 Sygdoms- og helbredsproblemer...16 Typer af sygdoms- og helbredsproblemer...16 Opsummering...16 Bilag: Metode og datagrundlag...17 Dataindsamlingsmetoder...17 Spørgeskemaets indhold og struktur...18
3 Med kommunalreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007 har, Fredericia Kommune fået ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er delt mellem kommunen og regionen. Fredericia Kommune skal også være med til at finansiere hospitalsindlæggelser, samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale indenfor sygesikringen, som fx praktiserende læge. Fredericia Kommune har herudover overtaget ansvaret for og finansieringen af al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Disse nye opgaver kræver et indgående kendskab til borgerne, ikke mindst i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Borgernes sundhedsadfærd spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygelighed i kommunen og dermed også for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Viden om borgernes sundhedsadfærd udgør derfor et væsentligt grundlag for at kunne målrette og styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der allerede sker i kommunen og for at kunne igangsætte nye forebyggelsesmæssige tiltag ikke mindst for de grupper, hvor der er størst behov. I det følgende beskrives en række resultater fra den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret/sommeren 2007 med titlen Hvordan har du det? Resultaterne i denne rapport omhandler de borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. For at have et sammenligningsgrundlag for denne gruppe er denne gruppe borgere i rapporten blevet sammenhold med gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Rapporten beskriver bl.a. hvem gruppen af langtidssyge er, deres selvvurderede helbred, deres sundhedsvaner, deres motivation for at ændre sundhedsadfærd, deres sociale forhold samt typer af sygdom. I bilaget er der en kortfattet beskrivelse af metode og datagrundlaget i undersøgelsen. Det er vigtigt at pointere, at vi i denne rapport udelukkende beskriver hovedresultater vedrørende borgernes sundhed og sygelighed. Vi er ikke i stand til, i første omgang, at kunne komme med forklaringer på de forskelle og mønstre som resultaterne er med til at vise. Denne rapport er bl.a. tænkt som et datagrundlag for udarbejdelse af en handleplan for den patientrettede forebyggelse i Fredericia Kommune.
4 I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de borgere der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Der er i alt 528 ud af der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Dvs. at ca. hver fjerde respondent har haft en eller anden form for længerevarende lidelse på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet. I rapporten vil gruppen af borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder blive omtalt som langtidssyge og gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder vil blive omtalt som ikke langtidssyge. Det er værd at bemærke, at gruppen af langtidssyge ikke nødvendigvis har nedsat erhvervsevne, og at flere sandsynligvis ved hjælp af periodevis eller daglig behandling/medicinering kan leve uden at være hæmmet af sin sygdom/sine lidelser i hverdagen. Sundhedsprofilen viser, at der er langt flere kvinder end mænd der svarer, at de har en langvarig sygdom. Figur 1: Langvarig sygdom fordelt på køn Mand Kvinde Som vist i figur 1 ovenfor viser det sig, at 67,4 % af langtidssyge er kvinder, mens 32,6 % af mændene har svaret at de er langtidssyge. Ser man på aldersfordelingen af de langtidssyge borgere, er der store forskelle at spore. Figur 2: Langvarig sygdom fordelt på alder eller derover
5 Figur 2 viser, at der er flest i aldersgruppen år (41,9 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er der blandt de unge i aldersgruppen år betydeligt færre (7,6 %) der svarer at de har en langvarig sygdom. Til sammenligning er der hhv. 32,2 % af de årige og 18,4 % af de 65 eller ældre, der svarer at de har en langvarig sygdom. Ser man på langvarig sygdom i forhold til erhvervsmæssig stilling, er der ligeledes nogle betydelige forskelle. Se figur 3 nedenfor. Figur 3: Langvarig sygdom fordelt på erhvervsuddannelse Et eller flere kortere kurser Faglært inden for håndværk, handel, kontor m.v. Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, mere end 4 år Anden uddannelse Ingen erhvervsuddann else Figur 3 viser, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem langvarig sygdom og erhvervsuddannelse. Der er stort set lige mange personer med et eller flere kortere kurser og personer med lang videregående uddannelse (hhv. 8 % og 7,2 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er tre gange flere i gruppen af faglærte (22,8 %) og gruppen af personer med mellemlang videregående uddannelse (23,9 %), der svarer, at de har en langvarig sygdom. Sundhedsprofilen viser, at der er forskelle på de langvarigt syges primære indkomstkilde. Figur 4: Langvarig sygdom fordelt på primær indkomstkilde lønindkomst andre erhvervsindtægter understøttelse kontanthjælp revalidering pension orlovsydelse elevløn, uddannelsesstøtte sygedagpenge andet Figur 4 viser, at den primære indkomstkilde for over halvdelen af de langtidssyge er almindelig lønindkomst (52,3 %). Mere end en fjerdedel af de langtidssyge er på pension, herunder førtidspension (26,2 %), mens de resterende indtægtsformer fordeler sig nogenlunde jævnt på anden er-
6 hvervsindtægter, understøttelse, kontanthjælp, revalidering, elevløn/uddannelsesstøtte og sygedagpenge (1,3 %-3,6 %). Kun 0,2 % af de langtidssyge er på orlovsydelse og 6,8 % har en anden primær indkomstkilde. I spørgeskemaundersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvilken bydel i Fredericia respondenten er bosat. Se figur 5. Figur 5: Langvarig sygdom fordelt på bydele Vestbyen Midtbyen Den nordlige bydel Erritsø, Sandal el Snoghøj Pjedsted, Bredstrup Andet sted Det viser sig, at mere end hver tredje af de adspurgte som svarer, at de har en langvarig sygdom, er bosat i Vestbyen (32 %), hvorimod der kun er 2,1 % af de langtidssyge der er bosat i Pjedsted eller Bredstrup. 22,9 % er bosat i den nordlige bydel, 14,2 % er bosat i midtbyen (indenfor voldene), 13,5 % bor i Erritsø, Sandal eller Snoghøj, mens de resterende 15,3 % af respondenter med langvarig lidelse har svaret at de bor et andet sted. Blandt borgere med langvarig sygdom er der 15 %, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt. Blandt de borgere, der ikke er langvarigt syge, er der under 1 %, der vurderer at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at langtidssyge som oftest er kvinder mellem år, faglært eller med mellemlang uddannelse, har almindelig lønindkomst, som primær indkomstkilde og er bosat i Vestbyen. Desuden er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der vurderer deres helbredstilstand som dårligt.
7 I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes sundhedsvaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion. I dette afsnit præsenteres de langvarigt syges besvarelser på deres sundhedsvaner opdelt på kost, rygning, alkohol og motion. Besvarelserne er sammenlignet med de ikke langtidssyges besvarelser på samme spørgsmål. I sundhedsprofilen er der blevet spurgt til borgernes kostbevidsthed i spørgsmålet om, hvorvidt de bestræber sig på at spise sundt. Figur 6 viser, at der ikke er de store forskellige i bestræbelserne på at spise sundt mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. 77,9 % af langtidssyge og 76,2 % af ikke langtidssyge svarer, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Kun 2,7 % af langtidssyge og 2,5 % af de ikke langtidssyge svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Figur 6: Bestræbelser på at spise sundt 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Den store andel, der siger, at de bestræber sig på at spise sundt, kan hænge sammen med ønsket om at svare i overensstemmelse med, hvad man forventer, der er socialt acceptabelt. I så fald behøver det ikke at medføre sunde kostvaner. Statistiske analyser af sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner viser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner målt på fedtindtag og indtag af frugt og grønt. Det tyder således på, at der er overensstemmelse mellem det folk siger, og den måde, de spiser på. I sundhedsprofilen er der også blevet spurgt til borgernes kostvaner ved at spørge ind til hyppighed af indtag af forskellige fødevarekategorier. I spørgsmålet om, hvor meget frugt, der indtages, er der heller ikke de store forskelle at spore mellem langtidssyge og ikke langtidssyge, dog er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der kun spiser frugt et par gange om eller mindre. Figur 7: Indtag af frugt
8 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Figur 7 viser, at der blandt langtidssyge er 40,2 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Blandt ikke langtidssyge er der 43,6 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Omvendt spiser hver tredje langtidssyg kun frugt et par gange om eller mindre (33,0 %), mod 27,5 % blandt de ikke langtidssyge. Der er i sundhedsprofilen også spurgt til borgernes indtag af sukkersødet drikke. Det generelle indtag af sukkersødet drikke, herunder specielt sodavand, er steget markant siden midten af 1980 erne. Der er imidlertid forskelle i indtaget af sukkersødet drikke mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. Figur 8: Indtag af sukkersødet drikke 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som det fremgår af figur 8 er det lidt mere end hver fjerde borger uden langtidssygdom, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (25,9 %). Blandt langtidssyge er der lidt færre, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (23,2 %). Omvendt er det mere end hver fjerde langtidssyg, der aldrig/meget sjældent drikker sukkersødet drikke (28,2 %), mod hver femte blandt de ikke langtidssyge (20,0 %). Der er væsentlige forskelle mellem langvarigt syge og ikke langvarigt syge i deres rygevaner. Figur 9: Daglig rygning
9 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, dagligt Ja, mindst en gang om Ja, sjældnere Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hver tredje blandt de langtidssyge ryger dagligt (29,8 %), mod færre end hver fjerde (22,7 %) blandt de ikke langtidssyge. 66 % af de langtidssyge ryger ikke, heraf har halvdelen (33,3 %) aldrig røget. Blandt de ikke langtidssyge er der 83,6 %, der ikke ryger, hvoraf 47,3 % aldrig har røget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hhv. mænd ikke drikker mere end 21 og kvinder ikke drikke mere end 14 om. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange borgerne drikker om, som ses nedenfor opdelt på køn i hhv. figur 10 og 11. Figur 10: Indtag af alkohol for mænd 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Under Over 30 har langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Der er forskelle i indtag af alkohol mellem langtidssyge mænd og ikke langtidssyge mænd. Blandt langtidssyge mænd er der 8,0 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 21 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge mænd er der 5,5 %, der drikker mere end 21 om. Imidlertid drikker 40,7 % mænd med langtidssygdom under 2 om, mod 32,9 % blandt de ikke langtidssyge. Forskellene i alkoholindtag er mindre udtalte blandt kvinderne. Figur 11: Indtag af alkohol for kvinder
10 Under Over 30 har ikke langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Blandt langtidssyge kvinder er der 5,3 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 14 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge kvinder er der 3,0 %, der drikker mere end 14 om. Hovedparten af kvinder med langtidssygdom drikker imidlertid under 2 om (59,1 %), mod 57,8 % blandt de ikke langtidssyge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange gange om borgerne sædvanligvis er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Se figur 12. Figur 12: Antal dage med fysisk aktivitet i mindst 30 minutter 25% 2 15% 1 5% 0 dage om 1 dag om 2 dage om 3 dage om 4 dage om 5 dage om 6 dage om 7 dage om har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Det viser sig, at lidt over hver femte borger både blandt dem der har en langvarig sygdom (22 %) og dem der ikke har en langvarig sygdom (21 %) opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion hver dag. Forskellene er størst blandt dem, der dyrker 30 minutters motion 0 og 1 dag om. I disse to svar kategorier er der flere af de langtidssyge, der svarer at de dyrker motion i mindst 30 minutter 0 dag om (7 %) eller 1 dag om (12 %), end blandt de ikke langtidssyge, hvor der er 4 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 0 dag om og 8 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 1 dag om. Figur 13 nedenfor viser en besvarelse af borgernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Figur 13: Fysisk aktivitetsniveau i fritiden
11 Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde mindst 4 timer om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde under 4 timer om Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr.uge har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hovedparten af både langtidssyge og ikke langtidssyge har et moderat aktivitetsniveau mindst 4 timer om, svarende til at spadsere, cykle eller anden lettere motion. I denne gruppe borgere er der imidlertid betydeligt flere langtidssyge borgere (59,6 %) end ikke langtidssyge borgere (50,9 %). Generelt er der betydeligt flere blandt de ikke langtidssyge (24,8 %), der dyrker motion ved høj intensitet, svarende til hård træning, konkurrenceidræt, motionsidræt eller tungt havearbejde mere end 4 timer om end blandt langtidssyge (15,7 %). Der er også færre blandt de ikke langtidssyge (8,1 %), der er decideret inaktive, svarende til stillesiddende aktiviteter end blandt langtidssyge (11,9 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at der ikke er de store forskelle mellem langtidssyge og ikke langtidssyge i deres kost- og alkoholindtag. Dog er der lidt flere mænd med langtidssygdom end mænd uden langtidssygdom, der drikker over den anbefalede genstandsgrænse. Derimod er der betydelige forskelle i ryge- og motionsvaner. Der er betydeligt flere daglige rygere blandt langtidssyge borgere end ikke langtidssyge borgere samtidigt er der væsentligt flere borgere med langtidssygdom, der er inaktive end borgere uden langtidssygdom.!
12 I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes adfærd med hensyn til om de er motiveret for at gøre noget for at bevare eller forbedre helbred og hvad de eventuelt gør for at bevare eller forbedre helbred. Da der er fundet, at langt flere med langvarig sygdom har et dårligt selvvurderet helbred end ikke langtidssyge borgere (jf. side 5), vil motivation samt indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand i nærværende afsnit blive belyst både i forhold til om borgeren er langtidssyg og borgernes selvvurderet helbred. Langt de fleste respondenter svarer (87,5 %), at de gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 5,4 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand, men at de har prøvet og nu opgivet. 7,1 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. Nedenfor i figuren beskrives sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 14: Motivation for at bevare eller forbedre helbred Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der kan ikke beskrives nævneværdige forskelle på hvor motiveret borgeren er på at bevare eller forbedre sin helbredstilstand afhængigt af om borgeren er langtidssyg eller ej. 88,3 % og 87,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 11,7 % og 12,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør ikke noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. I nedenstående tabel skildres sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og deres selvvurderede helbredstilstand. Figur 15: Selvvurderet helbred i forhold til motivation for at bevare eller forbedre helbred
13 Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget Ud fra figuren ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des mere er borgeren motiveret for at bevare eller forbedre sit helbred. 95,7 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. 74,5 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Således er der 4,3 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god, der samtidigt ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand og hver fjerde (25,5 %) af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig, der samtidigt heller ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Nedenfor i figuren skildres sammenhængen mellem borgernes indsats for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 16: Indsats for at bevare eller forbedre helbred Jeg dyrker motion, er fysisk aktiv Jeg spiser sund kost Jeg sørger for at spise mindre Jeg ryger ikke Jeg prøver at holde op med at ryge, ryge mindre Jeg drikker ikke alkohol Jeg sørger for at begrænse mit alkoholforbrug Jeg sørger for at leve mindre stresset Jeg sørger for tilstrækkelig med søvn Jeg holder kontakt til familie og venner har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der er ikke de store forskelle i hvad borgerne gør for at bevare eller forbedre helbredstilstanden afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Den hyppigste forekommende indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden både for langtidssyge og ikke langtidssyge er kontakt til familie
14 og venner (hhv. 77,6 % og 80,1 %). Dernæst er der mange der svarer, at de spiser sundt (hhv. 69,3 % og 69,1 %). Mange svarer også at de er fysisk aktive og at de ikke ryger. Der er dog flere ikke langtidssyge, der svarer at de motionerer og ikke ryger end langtidssyge. (68,9 % mod 56,9 %, der motionerer og 68,1 % mod 61,1 %, der ikke ryger). Omvendt er der flere blandt langtidssyge end ikke langtidssyge, der prøver at stoppe med at ryge (15,4 % mod 8,9 %), sørger for tilstrækkelig søvn (60,2 % mod 55,1 %) og som ikke drikker alkohol (21,4 % mod 14,5 %). Der er derimod betydelige forskelle i indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand afhængigt af selvvurderede helbredstilstand. Generelt ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des større er sandsynligheden for at borgeren gør noget for at bevare eller forbedre sit helbred. 84,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt er fysisk aktive, mod 34,2 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 83,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt spiser sundt, mod 55 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 78,9 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt ryger ikke, mod 44,6 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. Derimod er der flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der prøver at stoppe med at ryge end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (20,5 % mod 3,1 %). Der er også væsentlig flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der ikke drikker alkohol end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (69,1 % mod 11,1 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det ikke på at motivation for at bevare eller forbedre helbredstilstanden er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men derimod afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der betydeligt flere der ikke er motiveret for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred. Ligeledes tyder det på, at indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden kun i mindre grad er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men forskellene bliver væsentlig tydeligere afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der sammenlagt betydeligt flere der ikke gør noget for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred.
15 " I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de sociale forhold blandt borgere, der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom. I spørgeskemaundersøgelsen har respondenterne svaret på, om det nogensinde sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Figur 17: Social isolation Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som figuren ovenfor viser, er der forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Der er 8,6 % blandt langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Til sammenligning er der blandt de ikke langtidssyge 4,2 %, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Henholdsvis 42,5 % blandt langtidssyge og 52,4 % blandt de ikke langtidssyge svarer, at det aldrig sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne også blevet stillet spørgsmålet: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan du da regne med at få hjælp fra andre, som du ikke bor sammen med? I nedenstående figur 18 præsenteres kun besvarelserne fra de respondenter, der er længerevarende syge. Figur 18: Hjælp til praktiske problemer ved langvarig sygdom
16 Ja, helt sikkert Ja, måske Nej 61,7 % svarer, at de helt sikkert har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. 27,7 % svarer, at de måske har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende (10,5 %) svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Det tyder på, at der er forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej da der er dobbelt så mange langtidssyge end ikke langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. To tredjedele blandt langtidssyge er helt sikre på, at de har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom.
17 # $% &% I dette afsnit præsenteres hvilke forskellige kroniske sygdoms- og helbredsproblemer borgerne i Fredericia lider af ifølge spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?.! Som det ses i figuren nedenfor, er der store forskelle på, hvilke sygdoms- og helbredsmæssige problemer borgerne i Fredericia lider af. Det mest udbredte helbredsproblem er allergi, som knap hver femte voksne borger i kommunen lider af (18,2 %). Næst hyppigst helbredsproblem er migræne (13,8 %) og slidgigt/ledegigt (13,5 %). Men også Muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk er relativt hyppigt forekommende blandt borgerne (hhv. 12,6 % og 12,2 %). Der er nogenlunde lige mange af den voksne befolkning i Fredericia, der lider af tinnitus og astma (hhv. 7,7 % og 7,2 %). 2,5 % af befolkningen har fået konstateret diabetes, 1,8 % har knogleskørhed og 0,8 % har en eller anden form for kræftsygdom. Ser man på de voksne borgeres helbredsproblemer af mere psykisk karakter er det 3,3 %, der lider af kronisk angst eller depression og 2,3 % der svarer, at de har en anden psykisk lidelse. Figur 19: Sygdoms- og helbredsproblemer % Astma Allergi Sukkersyge, diabetes Muskel og skeletlidelser Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe Hjerneblødning, blodprop i hjerne Kronisk bronkitis, emfysem Slidgigt, ledgigt Knogleskørhed Cancer eller kræftsygdomme Migræne Kronisk angst eller depression Anden psykisk lidelse Tinnitus Ud fra tabellerne tyder det på, at det mest hyppige helbredsproblem blandt voksne borgere i Fredericia er allergi, efterfulgt af migræne, slidgigt /ledegigt, muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk.
18 '() " Sundhed i Fredericia 2007 er baseret på, at et repræsentativt udsnit af alle borgere i Fredericia Kommune har besvaret spørgeskemaet Hvordan har du det?. Voksne borgere, der er fyldt 16 år eller derover og er bosiddende i Fredericia Kommune, har haft mulighed for at deltage. Dataindsamlingen er ikke foregået på den traditionelle måde, dvs. at der udtrækkes en tilpas stor stikprøve af borgere, der får tilsendt et spørgeskema med posten. I stedet for har vi benyttet os af forskellige mere direkte metoder til at få borgere til at udfylde spørgeskemaet og opnå et godt repræsentativt besvarelsesgrundlag. Det drejer sig bl.a. om: 1. Målrettet spørgeskemaet til alle kommunens ansatte via mail og internetlink. 2. Information om spørgeskemaundersøgelsen i lokale medier (radioindslag). 3. Mulighed for at besvare spørgeskemaet via link fra Fredericia Kommunes hjemmeside. 4. Direkte kontakt til udvalgte virksomheder i området. 5. Direkte kontakt til unge i alderen ca år på ungdomsuddannelser. 6. Målrettede postomdelte spørgeskemaer til borgere over 65 år samt til borgere i Vestbyen / Korskærsparken. Ved at kunne tilbyde forskellige måder at udfylde spørgeskemaet på, dvs. besvarelse via computer (link), postomdelte spørgeskemaer til bestemte grupper af borgere samt direkte kontakt til uddannelsessteder med papirspørgeskemaer mv., har vi forsøgt, at opnå en større synlighed omkring undersøgelsen og udbredelse af formålet med undersøgelsen. Ved at benytte os af flerstrengede dataindsamlingsmetoder, har vi haft et særligt ønske om at få flere af de borgere, der typisk ikke deltager i spørgeskemaundersøgelser til at deltage. Det drejer sig typisk om de grupper af borgere, som karakteriseres som socialt udsatte, når det gælder deres sundhedsvaner (dvs. kortuddannede, lavindkomstgrupper, ufaglærte og mænd). Det er lykkedes at få en del besvarelser fra disse grupper, hvorimod mændene har været sværere at få til at deltage. Forskellen i deltagelsen mellem mænd og kvinder har vi taget højde for ved at foretage en statistisk vægtning af datasættet. Dataindsamlingen foregik i perioden fra maj / juni til 26. august (12-14 uger). I alt har borgere bosat i Fredericia Kommune besvaret spørgeskemaet, hvilket har givet et godt repræsentativt grundlag til at kunne gennemføre en række forskellige sundhedsanalyser. Som en del af undersøgelsen er ansatte i Fredericia Kommune samtidig blevet spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen: Der er fra denne del af målgruppen kommet besvarelser, heraf er 956 bosat i Fredericia Kommune og 307 er bosat udenfor kommunen. De, der er bosat udenfor kommunen, er efterfølgende trukket ud af undersøgelsen i den generelle sundhedsundersøgelse. Før spørgeskemaet var helt færdigt, blev det testet i flere omgange af ca.8-10 ansatte i Fredericia Kommune med henblik på at få valideret bl.a. spørgsmålsformuleringer, hvor lang tid det gennemsnitlig tager at udfylde spørgeskemaet, layout mv. I introduktionen til spørgeskemaet (såvel internetudgaven og papirudgaven), blev det understreget, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonerne var sikret fuld anonymitet.
19 I modellen nedenfor er der en samlet oversigt over emner og spørgsmål, der indgår i spørgeskemaet. Spørgeskemaet til Hvordan har du det? er konstrueret med udgangspunkt i modelspørgeskemaet fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Spørgeskemaet er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som indbefatter en række risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser. I spørgeskemaet stilles der en række spørgsmål, der kan belyse sygdom og sundhed, bl.a. selvvurderet helbred, som ikke kan indsamles via registre. Der spørges til konsekvenser af sygdom og en række bagvedliggende oplysninger, der samlet kan medvirke til at skabe en forståelse for udvikling af sygdom og nedsat livskvalitet. Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig i følgende kategorier: Sociale og demografiske baggrundsoplysninger (køn, alder, samlivsstatus m.m.) Helbredsrelateret livskvalitet Sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner Sundhedsvæsenet Socialt netværk Arbejdsmiljø Enkelte spørgsmål og formuleringer er ændret i spørgeskemaet Hvordan har du det? og der er tilføjet få supplerende spørgsmål om bl.a. indkomst og motivation for at leve sundt. Nedenfor er køns- og aldersfordelingen for undersøgelsen skitseret. Køns- og aldersfordeling for Fredericia (2007). Køn/alder %
20 Mænd ,4 33,7 40,4-13,0 1,5 I alt 52,1 Kvinder ,1 42,4 40,2-6,0 1,3 I alt 47,9 I alt ,8 37,8 40,3-9,7 1,4 I alt 100 Antal svar 2.318
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereHovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007
Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1
Læs mereSelvvurderet helbred et spørgeskema
Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereSådan står det til med sundheden i Morsø Kommune
Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune Sådan står det til i MORSØ kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Morsø Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø Telefon
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune
af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSådan står det til med sundheden i Thisted Kommune
Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg
Læs mereSådan står det til med sundheden i Rebild Kommune
Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune Sådan står det til i REBILD kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Rebild Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereOmsætning af viden til handling
Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om
Læs mereSådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune
Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune Sådan står det til i Jammerbugt kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Sådan står det til i Brønderslev kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Brønderslev Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30
Læs mere