Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn..."

Transkript

1 !

2 Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4 Langvarig sygdom og primær indkomstkilde...4 Langvarig sygdom og bydel...5 Langvarig sygdom og selvvurderet helbred...5 Opsummering...5 Langvarig sygdom og sundhedsvaner...6 Langvarig sygdom og kost...6 Langvarig sygdom og rygning...7 Langvarig sygdom og alkohol...8 Langvarig sygdom og motion...9 Opsummering...10 Langvarig sygdom og sundhedsindsats...11 Motivation for at bevare eller forbedre helbred...11 Indsats for at bevare eller forbedre helbred...12 Opsummering...13 Langvarig sygdom og sociale forhold...14 Social isolation...14 Hjælp til praktiske problemer...14 Opsummering...15 Sygdoms- og helbredsproblemer...16 Typer af sygdoms- og helbredsproblemer...16 Opsummering...16 Bilag: Metode og datagrundlag...17 Dataindsamlingsmetoder...17 Spørgeskemaets indhold og struktur...18

3 Med kommunalreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007 har, Fredericia Kommune fået ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er delt mellem kommunen og regionen. Fredericia Kommune skal også være med til at finansiere hospitalsindlæggelser, samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale indenfor sygesikringen, som fx praktiserende læge. Fredericia Kommune har herudover overtaget ansvaret for og finansieringen af al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Disse nye opgaver kræver et indgående kendskab til borgerne, ikke mindst i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Borgernes sundhedsadfærd spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygelighed i kommunen og dermed også for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Viden om borgernes sundhedsadfærd udgør derfor et væsentligt grundlag for at kunne målrette og styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der allerede sker i kommunen og for at kunne igangsætte nye forebyggelsesmæssige tiltag ikke mindst for de grupper, hvor der er størst behov. I det følgende beskrives en række resultater fra den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret/sommeren 2007 med titlen Hvordan har du det? Resultaterne i denne rapport omhandler de borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. For at have et sammenligningsgrundlag for denne gruppe er denne gruppe borgere i rapporten blevet sammenhold med gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Rapporten beskriver bl.a. hvem gruppen af langtidssyge er, deres selvvurderede helbred, deres sundhedsvaner, deres motivation for at ændre sundhedsadfærd, deres sociale forhold samt typer af sygdom. I bilaget er der en kortfattet beskrivelse af metode og datagrundlaget i undersøgelsen. Det er vigtigt at pointere, at vi i denne rapport udelukkende beskriver hovedresultater vedrørende borgernes sundhed og sygelighed. Vi er ikke i stand til, i første omgang, at kunne komme med forklaringer på de forskelle og mønstre som resultaterne er med til at vise. Denne rapport er bl.a. tænkt som et datagrundlag for udarbejdelse af en handleplan for den patientrettede forebyggelse i Fredericia Kommune.

4 I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de borgere der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Der er i alt 528 ud af der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Dvs. at ca. hver fjerde respondent har haft en eller anden form for længerevarende lidelse på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet. I rapporten vil gruppen af borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder blive omtalt som langtidssyge og gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder vil blive omtalt som ikke langtidssyge. Det er værd at bemærke, at gruppen af langtidssyge ikke nødvendigvis har nedsat erhvervsevne, og at flere sandsynligvis ved hjælp af periodevis eller daglig behandling/medicinering kan leve uden at være hæmmet af sin sygdom/sine lidelser i hverdagen. Sundhedsprofilen viser, at der er langt flere kvinder end mænd der svarer, at de har en langvarig sygdom. Figur 1: Langvarig sygdom fordelt på køn Mand Kvinde Som vist i figur 1 ovenfor viser det sig, at 67,4 % af langtidssyge er kvinder, mens 32,6 % af mændene har svaret at de er langtidssyge. Ser man på aldersfordelingen af de langtidssyge borgere, er der store forskelle at spore. Figur 2: Langvarig sygdom fordelt på alder eller derover

5 Figur 2 viser, at der er flest i aldersgruppen år (41,9 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er der blandt de unge i aldersgruppen år betydeligt færre (7,6 %) der svarer at de har en langvarig sygdom. Til sammenligning er der hhv. 32,2 % af de årige og 18,4 % af de 65 eller ældre, der svarer at de har en langvarig sygdom. Ser man på langvarig sygdom i forhold til erhvervsmæssig stilling, er der ligeledes nogle betydelige forskelle. Se figur 3 nedenfor. Figur 3: Langvarig sygdom fordelt på erhvervsuddannelse Et eller flere kortere kurser Faglært inden for håndværk, handel, kontor m.v. Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, mere end 4 år Anden uddannelse Ingen erhvervsuddann else Figur 3 viser, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem langvarig sygdom og erhvervsuddannelse. Der er stort set lige mange personer med et eller flere kortere kurser og personer med lang videregående uddannelse (hhv. 8 % og 7,2 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er tre gange flere i gruppen af faglærte (22,8 %) og gruppen af personer med mellemlang videregående uddannelse (23,9 %), der svarer, at de har en langvarig sygdom. Sundhedsprofilen viser, at der er forskelle på de langvarigt syges primære indkomstkilde. Figur 4: Langvarig sygdom fordelt på primær indkomstkilde lønindkomst andre erhvervsindtægter understøttelse kontanthjælp revalidering pension orlovsydelse elevløn, uddannelsesstøtte sygedagpenge andet Figur 4 viser, at den primære indkomstkilde for over halvdelen af de langtidssyge er almindelig lønindkomst (52,3 %). Mere end en fjerdedel af de langtidssyge er på pension, herunder førtidspension (26,2 %), mens de resterende indtægtsformer fordeler sig nogenlunde jævnt på anden er-

6 hvervsindtægter, understøttelse, kontanthjælp, revalidering, elevløn/uddannelsesstøtte og sygedagpenge (1,3 %-3,6 %). Kun 0,2 % af de langtidssyge er på orlovsydelse og 6,8 % har en anden primær indkomstkilde. I spørgeskemaundersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvilken bydel i Fredericia respondenten er bosat. Se figur 5. Figur 5: Langvarig sygdom fordelt på bydele Vestbyen Midtbyen Den nordlige bydel Erritsø, Sandal el Snoghøj Pjedsted, Bredstrup Andet sted Det viser sig, at mere end hver tredje af de adspurgte som svarer, at de har en langvarig sygdom, er bosat i Vestbyen (32 %), hvorimod der kun er 2,1 % af de langtidssyge der er bosat i Pjedsted eller Bredstrup. 22,9 % er bosat i den nordlige bydel, 14,2 % er bosat i midtbyen (indenfor voldene), 13,5 % bor i Erritsø, Sandal eller Snoghøj, mens de resterende 15,3 % af respondenter med langvarig lidelse har svaret at de bor et andet sted. Blandt borgere med langvarig sygdom er der 15 %, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt. Blandt de borgere, der ikke er langvarigt syge, er der under 1 %, der vurderer at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at langtidssyge som oftest er kvinder mellem år, faglært eller med mellemlang uddannelse, har almindelig lønindkomst, som primær indkomstkilde og er bosat i Vestbyen. Desuden er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der vurderer deres helbredstilstand som dårligt.

7 I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes sundhedsvaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion. I dette afsnit præsenteres de langvarigt syges besvarelser på deres sundhedsvaner opdelt på kost, rygning, alkohol og motion. Besvarelserne er sammenlignet med de ikke langtidssyges besvarelser på samme spørgsmål. I sundhedsprofilen er der blevet spurgt til borgernes kostbevidsthed i spørgsmålet om, hvorvidt de bestræber sig på at spise sundt. Figur 6 viser, at der ikke er de store forskellige i bestræbelserne på at spise sundt mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. 77,9 % af langtidssyge og 76,2 % af ikke langtidssyge svarer, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Kun 2,7 % af langtidssyge og 2,5 % af de ikke langtidssyge svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Figur 6: Bestræbelser på at spise sundt 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Den store andel, der siger, at de bestræber sig på at spise sundt, kan hænge sammen med ønsket om at svare i overensstemmelse med, hvad man forventer, der er socialt acceptabelt. I så fald behøver det ikke at medføre sunde kostvaner. Statistiske analyser af sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner viser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner målt på fedtindtag og indtag af frugt og grønt. Det tyder således på, at der er overensstemmelse mellem det folk siger, og den måde, de spiser på. I sundhedsprofilen er der også blevet spurgt til borgernes kostvaner ved at spørge ind til hyppighed af indtag af forskellige fødevarekategorier. I spørgsmålet om, hvor meget frugt, der indtages, er der heller ikke de store forskelle at spore mellem langtidssyge og ikke langtidssyge, dog er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der kun spiser frugt et par gange om eller mindre. Figur 7: Indtag af frugt

8 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Figur 7 viser, at der blandt langtidssyge er 40,2 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Blandt ikke langtidssyge er der 43,6 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Omvendt spiser hver tredje langtidssyg kun frugt et par gange om eller mindre (33,0 %), mod 27,5 % blandt de ikke langtidssyge. Der er i sundhedsprofilen også spurgt til borgernes indtag af sukkersødet drikke. Det generelle indtag af sukkersødet drikke, herunder specielt sodavand, er steget markant siden midten af 1980 erne. Der er imidlertid forskelle i indtaget af sukkersødet drikke mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. Figur 8: Indtag af sukkersødet drikke 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som det fremgår af figur 8 er det lidt mere end hver fjerde borger uden langtidssygdom, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (25,9 %). Blandt langtidssyge er der lidt færre, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (23,2 %). Omvendt er det mere end hver fjerde langtidssyg, der aldrig/meget sjældent drikker sukkersødet drikke (28,2 %), mod hver femte blandt de ikke langtidssyge (20,0 %). Der er væsentlige forskelle mellem langvarigt syge og ikke langvarigt syge i deres rygevaner. Figur 9: Daglig rygning

9 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, dagligt Ja, mindst en gang om Ja, sjældnere Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hver tredje blandt de langtidssyge ryger dagligt (29,8 %), mod færre end hver fjerde (22,7 %) blandt de ikke langtidssyge. 66 % af de langtidssyge ryger ikke, heraf har halvdelen (33,3 %) aldrig røget. Blandt de ikke langtidssyge er der 83,6 %, der ikke ryger, hvoraf 47,3 % aldrig har røget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hhv. mænd ikke drikker mere end 21 og kvinder ikke drikke mere end 14 om. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange borgerne drikker om, som ses nedenfor opdelt på køn i hhv. figur 10 og 11. Figur 10: Indtag af alkohol for mænd 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Under Over 30 har langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Der er forskelle i indtag af alkohol mellem langtidssyge mænd og ikke langtidssyge mænd. Blandt langtidssyge mænd er der 8,0 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 21 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge mænd er der 5,5 %, der drikker mere end 21 om. Imidlertid drikker 40,7 % mænd med langtidssygdom under 2 om, mod 32,9 % blandt de ikke langtidssyge. Forskellene i alkoholindtag er mindre udtalte blandt kvinderne. Figur 11: Indtag af alkohol for kvinder

10 Under Over 30 har ikke langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Blandt langtidssyge kvinder er der 5,3 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 14 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge kvinder er der 3,0 %, der drikker mere end 14 om. Hovedparten af kvinder med langtidssygdom drikker imidlertid under 2 om (59,1 %), mod 57,8 % blandt de ikke langtidssyge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange gange om borgerne sædvanligvis er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Se figur 12. Figur 12: Antal dage med fysisk aktivitet i mindst 30 minutter 25% 2 15% 1 5% 0 dage om 1 dag om 2 dage om 3 dage om 4 dage om 5 dage om 6 dage om 7 dage om har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Det viser sig, at lidt over hver femte borger både blandt dem der har en langvarig sygdom (22 %) og dem der ikke har en langvarig sygdom (21 %) opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion hver dag. Forskellene er størst blandt dem, der dyrker 30 minutters motion 0 og 1 dag om. I disse to svar kategorier er der flere af de langtidssyge, der svarer at de dyrker motion i mindst 30 minutter 0 dag om (7 %) eller 1 dag om (12 %), end blandt de ikke langtidssyge, hvor der er 4 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 0 dag om og 8 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 1 dag om. Figur 13 nedenfor viser en besvarelse af borgernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Figur 13: Fysisk aktivitetsniveau i fritiden

11 Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde mindst 4 timer om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde under 4 timer om Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr.uge har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hovedparten af både langtidssyge og ikke langtidssyge har et moderat aktivitetsniveau mindst 4 timer om, svarende til at spadsere, cykle eller anden lettere motion. I denne gruppe borgere er der imidlertid betydeligt flere langtidssyge borgere (59,6 %) end ikke langtidssyge borgere (50,9 %). Generelt er der betydeligt flere blandt de ikke langtidssyge (24,8 %), der dyrker motion ved høj intensitet, svarende til hård træning, konkurrenceidræt, motionsidræt eller tungt havearbejde mere end 4 timer om end blandt langtidssyge (15,7 %). Der er også færre blandt de ikke langtidssyge (8,1 %), der er decideret inaktive, svarende til stillesiddende aktiviteter end blandt langtidssyge (11,9 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at der ikke er de store forskelle mellem langtidssyge og ikke langtidssyge i deres kost- og alkoholindtag. Dog er der lidt flere mænd med langtidssygdom end mænd uden langtidssygdom, der drikker over den anbefalede genstandsgrænse. Derimod er der betydelige forskelle i ryge- og motionsvaner. Der er betydeligt flere daglige rygere blandt langtidssyge borgere end ikke langtidssyge borgere samtidigt er der væsentligt flere borgere med langtidssygdom, der er inaktive end borgere uden langtidssygdom.!

12 I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes adfærd med hensyn til om de er motiveret for at gøre noget for at bevare eller forbedre helbred og hvad de eventuelt gør for at bevare eller forbedre helbred. Da der er fundet, at langt flere med langvarig sygdom har et dårligt selvvurderet helbred end ikke langtidssyge borgere (jf. side 5), vil motivation samt indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand i nærværende afsnit blive belyst både i forhold til om borgeren er langtidssyg og borgernes selvvurderet helbred. Langt de fleste respondenter svarer (87,5 %), at de gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 5,4 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand, men at de har prøvet og nu opgivet. 7,1 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. Nedenfor i figuren beskrives sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 14: Motivation for at bevare eller forbedre helbred Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der kan ikke beskrives nævneværdige forskelle på hvor motiveret borgeren er på at bevare eller forbedre sin helbredstilstand afhængigt af om borgeren er langtidssyg eller ej. 88,3 % og 87,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 11,7 % og 12,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør ikke noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. I nedenstående tabel skildres sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og deres selvvurderede helbredstilstand. Figur 15: Selvvurderet helbred i forhold til motivation for at bevare eller forbedre helbred

13 Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget Ud fra figuren ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des mere er borgeren motiveret for at bevare eller forbedre sit helbred. 95,7 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. 74,5 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Således er der 4,3 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god, der samtidigt ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand og hver fjerde (25,5 %) af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig, der samtidigt heller ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Nedenfor i figuren skildres sammenhængen mellem borgernes indsats for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 16: Indsats for at bevare eller forbedre helbred Jeg dyrker motion, er fysisk aktiv Jeg spiser sund kost Jeg sørger for at spise mindre Jeg ryger ikke Jeg prøver at holde op med at ryge, ryge mindre Jeg drikker ikke alkohol Jeg sørger for at begrænse mit alkoholforbrug Jeg sørger for at leve mindre stresset Jeg sørger for tilstrækkelig med søvn Jeg holder kontakt til familie og venner har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der er ikke de store forskelle i hvad borgerne gør for at bevare eller forbedre helbredstilstanden afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Den hyppigste forekommende indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden både for langtidssyge og ikke langtidssyge er kontakt til familie

14 og venner (hhv. 77,6 % og 80,1 %). Dernæst er der mange der svarer, at de spiser sundt (hhv. 69,3 % og 69,1 %). Mange svarer også at de er fysisk aktive og at de ikke ryger. Der er dog flere ikke langtidssyge, der svarer at de motionerer og ikke ryger end langtidssyge. (68,9 % mod 56,9 %, der motionerer og 68,1 % mod 61,1 %, der ikke ryger). Omvendt er der flere blandt langtidssyge end ikke langtidssyge, der prøver at stoppe med at ryge (15,4 % mod 8,9 %), sørger for tilstrækkelig søvn (60,2 % mod 55,1 %) og som ikke drikker alkohol (21,4 % mod 14,5 %). Der er derimod betydelige forskelle i indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand afhængigt af selvvurderede helbredstilstand. Generelt ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des større er sandsynligheden for at borgeren gør noget for at bevare eller forbedre sit helbred. 84,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt er fysisk aktive, mod 34,2 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 83,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt spiser sundt, mod 55 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 78,9 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt ryger ikke, mod 44,6 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. Derimod er der flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der prøver at stoppe med at ryge end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (20,5 % mod 3,1 %). Der er også væsentlig flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der ikke drikker alkohol end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (69,1 % mod 11,1 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det ikke på at motivation for at bevare eller forbedre helbredstilstanden er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men derimod afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der betydeligt flere der ikke er motiveret for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred. Ligeledes tyder det på, at indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden kun i mindre grad er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men forskellene bliver væsentlig tydeligere afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der sammenlagt betydeligt flere der ikke gør noget for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred.

15 " I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de sociale forhold blandt borgere, der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom. I spørgeskemaundersøgelsen har respondenterne svaret på, om det nogensinde sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Figur 17: Social isolation Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som figuren ovenfor viser, er der forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Der er 8,6 % blandt langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Til sammenligning er der blandt de ikke langtidssyge 4,2 %, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Henholdsvis 42,5 % blandt langtidssyge og 52,4 % blandt de ikke langtidssyge svarer, at det aldrig sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne også blevet stillet spørgsmålet: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan du da regne med at få hjælp fra andre, som du ikke bor sammen med? I nedenstående figur 18 præsenteres kun besvarelserne fra de respondenter, der er længerevarende syge. Figur 18: Hjælp til praktiske problemer ved langvarig sygdom

16 Ja, helt sikkert Ja, måske Nej 61,7 % svarer, at de helt sikkert har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. 27,7 % svarer, at de måske har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende (10,5 %) svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Det tyder på, at der er forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej da der er dobbelt så mange langtidssyge end ikke langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. To tredjedele blandt langtidssyge er helt sikre på, at de har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom.

17 # $% &% I dette afsnit præsenteres hvilke forskellige kroniske sygdoms- og helbredsproblemer borgerne i Fredericia lider af ifølge spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?.! Som det ses i figuren nedenfor, er der store forskelle på, hvilke sygdoms- og helbredsmæssige problemer borgerne i Fredericia lider af. Det mest udbredte helbredsproblem er allergi, som knap hver femte voksne borger i kommunen lider af (18,2 %). Næst hyppigst helbredsproblem er migræne (13,8 %) og slidgigt/ledegigt (13,5 %). Men også Muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk er relativt hyppigt forekommende blandt borgerne (hhv. 12,6 % og 12,2 %). Der er nogenlunde lige mange af den voksne befolkning i Fredericia, der lider af tinnitus og astma (hhv. 7,7 % og 7,2 %). 2,5 % af befolkningen har fået konstateret diabetes, 1,8 % har knogleskørhed og 0,8 % har en eller anden form for kræftsygdom. Ser man på de voksne borgeres helbredsproblemer af mere psykisk karakter er det 3,3 %, der lider af kronisk angst eller depression og 2,3 % der svarer, at de har en anden psykisk lidelse. Figur 19: Sygdoms- og helbredsproblemer % Astma Allergi Sukkersyge, diabetes Muskel og skeletlidelser Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe Hjerneblødning, blodprop i hjerne Kronisk bronkitis, emfysem Slidgigt, ledgigt Knogleskørhed Cancer eller kræftsygdomme Migræne Kronisk angst eller depression Anden psykisk lidelse Tinnitus Ud fra tabellerne tyder det på, at det mest hyppige helbredsproblem blandt voksne borgere i Fredericia er allergi, efterfulgt af migræne, slidgigt /ledegigt, muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk.

18 '() " Sundhed i Fredericia 2007 er baseret på, at et repræsentativt udsnit af alle borgere i Fredericia Kommune har besvaret spørgeskemaet Hvordan har du det?. Voksne borgere, der er fyldt 16 år eller derover og er bosiddende i Fredericia Kommune, har haft mulighed for at deltage. Dataindsamlingen er ikke foregået på den traditionelle måde, dvs. at der udtrækkes en tilpas stor stikprøve af borgere, der får tilsendt et spørgeskema med posten. I stedet for har vi benyttet os af forskellige mere direkte metoder til at få borgere til at udfylde spørgeskemaet og opnå et godt repræsentativt besvarelsesgrundlag. Det drejer sig bl.a. om: 1. Målrettet spørgeskemaet til alle kommunens ansatte via mail og internetlink. 2. Information om spørgeskemaundersøgelsen i lokale medier (radioindslag). 3. Mulighed for at besvare spørgeskemaet via link fra Fredericia Kommunes hjemmeside. 4. Direkte kontakt til udvalgte virksomheder i området. 5. Direkte kontakt til unge i alderen ca år på ungdomsuddannelser. 6. Målrettede postomdelte spørgeskemaer til borgere over 65 år samt til borgere i Vestbyen / Korskærsparken. Ved at kunne tilbyde forskellige måder at udfylde spørgeskemaet på, dvs. besvarelse via computer (link), postomdelte spørgeskemaer til bestemte grupper af borgere samt direkte kontakt til uddannelsessteder med papirspørgeskemaer mv., har vi forsøgt, at opnå en større synlighed omkring undersøgelsen og udbredelse af formålet med undersøgelsen. Ved at benytte os af flerstrengede dataindsamlingsmetoder, har vi haft et særligt ønske om at få flere af de borgere, der typisk ikke deltager i spørgeskemaundersøgelser til at deltage. Det drejer sig typisk om de grupper af borgere, som karakteriseres som socialt udsatte, når det gælder deres sundhedsvaner (dvs. kortuddannede, lavindkomstgrupper, ufaglærte og mænd). Det er lykkedes at få en del besvarelser fra disse grupper, hvorimod mændene har været sværere at få til at deltage. Forskellen i deltagelsen mellem mænd og kvinder har vi taget højde for ved at foretage en statistisk vægtning af datasættet. Dataindsamlingen foregik i perioden fra maj / juni til 26. august (12-14 uger). I alt har borgere bosat i Fredericia Kommune besvaret spørgeskemaet, hvilket har givet et godt repræsentativt grundlag til at kunne gennemføre en række forskellige sundhedsanalyser. Som en del af undersøgelsen er ansatte i Fredericia Kommune samtidig blevet spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen: Der er fra denne del af målgruppen kommet besvarelser, heraf er 956 bosat i Fredericia Kommune og 307 er bosat udenfor kommunen. De, der er bosat udenfor kommunen, er efterfølgende trukket ud af undersøgelsen i den generelle sundhedsundersøgelse. Før spørgeskemaet var helt færdigt, blev det testet i flere omgange af ca.8-10 ansatte i Fredericia Kommune med henblik på at få valideret bl.a. spørgsmålsformuleringer, hvor lang tid det gennemsnitlig tager at udfylde spørgeskemaet, layout mv. I introduktionen til spørgeskemaet (såvel internetudgaven og papirudgaven), blev det understreget, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonerne var sikret fuld anonymitet.

19 I modellen nedenfor er der en samlet oversigt over emner og spørgsmål, der indgår i spørgeskemaet. Spørgeskemaet til Hvordan har du det? er konstrueret med udgangspunkt i modelspørgeskemaet fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Spørgeskemaet er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som indbefatter en række risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser. I spørgeskemaet stilles der en række spørgsmål, der kan belyse sygdom og sundhed, bl.a. selvvurderet helbred, som ikke kan indsamles via registre. Der spørges til konsekvenser af sygdom og en række bagvedliggende oplysninger, der samlet kan medvirke til at skabe en forståelse for udvikling af sygdom og nedsat livskvalitet. Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig i følgende kategorier: Sociale og demografiske baggrundsoplysninger (køn, alder, samlivsstatus m.m.) Helbredsrelateret livskvalitet Sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner Sundhedsvæsenet Socialt netværk Arbejdsmiljø Enkelte spørgsmål og formuleringer er ændret i spørgeskemaet Hvordan har du det? og der er tilføjet få supplerende spørgsmål om bl.a. indkomst og motivation for at leve sundt. Nedenfor er køns- og aldersfordelingen for undersøgelsen skitseret. Køns- og aldersfordeling for Fredericia (2007). Køn/alder %

20 Mænd ,4 33,7 40,4-13,0 1,5 I alt 52,1 Kvinder ,1 42,4 40,2-6,0 1,3 I alt 47,9 I alt ,8 37,8 40,3-9,7 1,4 I alt 100 Antal svar 2.318

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere