Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Transkript

1 Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

2 Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme

3 Indledning Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker udarbejdes denne handleplan for vores fritidscenter. På baggrund af de problematikker og udfordringer vi ser i den pædagogiske praksis har vi valgt, at sætte særligt fokus på følgende områder: Mad og måltider Fysisk aktivitet Søvn Mental sundhed Seksuel sundhed Alkohol Stoffer Mad og måltider Hvad: Vi ønsker, at introducere børnene/de unge til nogle sundere madvaner. Vi ønsker, at de, igennem deltagelse, i højere grad tager ejerskab i deres egen sundhed. Vi ønsker, at hjælpe dem til at få et mere stabilt blodsukker, når de er hos os. Hvorfor: Sunde madvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Sunde madvaner spiller derudover en central rolle i forhold til tandsundheden. 1 I praksis oplever vi, at mange af vores børn/unge i høj grad lever af tomme kulhydrater; hvidt brød, pizza, pommes frites, slik, chips og sodavand. Nogle er ikke vant til at spise "rigtig", hjemmelavet mad. Vi kan se hvordan den sukkerholdige kost påvirker deres blodsukker, og optrapper konfliktniveauet. Hvordan: Vi køber i højere og højere grad økologisk. Dette er et krav fra Aalborg kommune (mindst 30% i 2015). Vi sælger ALTID retter indeholdende grøntsager i vores cafe. Vi har, så vidt det er muligt, børn med til at forberede, lave og sælge maden, hvilket skaber nysgerrighed, og ofte mod til at prøve nye ting, og på den måde tager børnene/de unge i højere grad ejerskab. Vi sælger knækbrød og gulerødder sammen med frugten, så de får noget fiberrigt, hvilket bidrager til et mere stabilt blodsukkerniveau. Brød, boller, flutes el.lign. er altid hjemmelavet, dels for at sikre et ordentligt indhold af fiber/kerner, men også for at stimulere lugtesansen til at afprøve et sundere tilbud. 1 Forebyggelsespakke - Mad og måltider, side 4. 3

4 Fysisk aktivitet Hvad: Vi vil, hver dag, sørge for at tilbyde aktiviteter, hvor bevægelse er i centrum. Vi vil især arbejde på, at motivere de børn/unge, der er overvægtige og/eller fysisk inaktive. Hvorfor: Børn/de unge skal have muligheder for at være fysisk aktive for derved at forebygge sygdom og understøtte god trivsel. Derudover er fysisk aktivitet en forudsætning for at udvikle gode motoriske færdigheder. Gode motoriske færdigheder har en række andre væsentlige positive effekter, bl.a. for den enkeltes selvværd og sociale kompetencer. Udover den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet bidrager fysiske aktiviteter også til gode sociale fællesskaber, almen dannelse og kropslige erfaringer. 2 Hvordan: Vi tilbyder hver dag forskellige aktiviteter i hallen, fx fodbold, dødbold og battle. Derudover tilbyder aktiviteter specielt tilrettelagt til en bestemt gruppe, fx svømning for overvægtige. Når vejret er til det bruger vi vores fantastiske udendørs arealer til sportsaktiviteter, såsom rundbold, basketball, fodbold osv. Derudover tilbyder vi ridning og mountainbike. For at motivere de børn, der er fysisk inaktive, til at bevæge sig, tager vi udgangspunkt i deres andre interesser - det kan fx være rollespil eller skate. Der ud over vil vi kortlægge, hvem af vores fritidsklub børn/unge, der går til en fritidsaktivitet ud over Byggeren. Her vil vi arbejde med og hjælpe dem der ikke går til noget, med at finde en aktivitet der appellere til den enkeltes interesse, så vi kan hjælpe med at bygge bro til foreningslivet. Søvn Hvad: Vi vil være opmærksomme på, hvordan børnene/de unge får mulighed for at restituere sig ift. deres søvnbehov. Hvorfor: Det er vigtigt at alle får ro og hvile, en god nats søvn, således man har de bedste forudsætninger for at indgå i indlæringsprocesser og sociale relationer. Ved søvnmangel bliver barnet/den unge pirrelig og konfliktniveauet øges. Om natten danner vi et stof, melatonin, i hjernen og i nethinden i øjet. Kroppens produktion af melatonin hæmmes kraftigt af lys. Melatoninen er med til at styre kroppens indre ur/døgnrytmen, hvorfor det har direkte indflydelse på vores trivsel. Hvordan: Vi vil være opmærksomme på, om der kan være tale om søvnproblemer ift. den enkeltes konfliktniveau. Vi vil bl.a. tale om brug af sociale medier herunder mobiltelefoner, da vi ved mange har svært ved at lukke ned for kontakt til omverden, som jo så medførere problemer med ovennævnte. Når der skal udarbejdes handleplaner, vil vi også berøre emnet søvn. 2 Forebyggelsespakke - Fysisk Aktivitet, side 4. 4

5 Mental sundhed Hvad: Vi ønsker, at styrke børnenes/de unges mentale sundhed ved at styrke venskaber, sociale kompetencer og bidrage til et mobningsfrit miljø, hvor alle har adgang til fortrolige, troværdige voksne. Hvorfor: Venskaber, fællesskaber, følelsen af at have et tilhørsforhold og ikke mindst gode relationer til troværdige voksne er med til at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling 3. Fritidscentret Byggeren er et socialpædagogisk dagtilbud, og vi ser dette mål som vores fornemste opgave. Hvordan: Vi arbejder med mindre grupper, hvor vi kan arbejde med forskellige problemstillinger, der er relevant for gruppen. Som f.eks. kæresteproblemer, seksualitet, venskaber, kriminalitet. Vi bruger derudover vores mange aktiviteter som et fælles tredje i opbygningen af relationer til børnene/de unge. Vi udarbejder handleplaner, hvis et barn/ung har nogle særlige behov eller nogle problemstillinger, hvor der er brug for særlig fokus, også i kortere perioder, så barnet/den unge fortsat er i en positiv udvikling. Den er med til at skabe et overblik over og klarlægge, hvilke pædagogiske mål, indsatser og aktiviteter, der skal til for at støtte det enkelte i at udvikle specielt deres sociale kompetencer. I den forbindelse er forældresamarbejde en vigtig prioritet. Derudover arbejder vi på Byggeren med inklusion. Vi har specialpædagogiske pladser. Disse pladser bliver barnet/den unge visiteret til via en konsulent fra småbørnsafsnittet. Det er primært børn fra specialklasserne på Tornhøjskolen, vi modtager. Her arbejder vi med at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, så alle har lige adgang til læring og udvikling (Dagtilbudsloven). Alle børn/unge skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for institutionens ramme. I forbindelse med inklusionsarbejdet har de fleste medarbejdere været på uddannelse i neuropædagogik- og psykologi. Seksuel sundhed Hvad: Vi ønsker, at de unge får en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold. Vi ønsker at bryde tabuet, og give de unge adgang til voksne, der tør tale om seksuelle udfordringer. Samtidig ønsker vi, at bidrage til at oplyse de unge om seksuelt overførte sygdomme og graviditet, og give dem viden om, hvordan de beskytter sig mod disse. Vi ønsker også, at hjælpe de unge (især pigerne) til at passe på sig selv og ikke lade sig udnytte i en "noget-for-noget"-kultur. Hvorfor: På længere sigt har den seksuelle trivsel stor betydning for det generelle velbefindende. 4 Vi oplever i stigende grad, at de unge har udviklet en "noget-for-noget"-kultur, eksempelvis byttehandler med cigaretter/seksuel ydelse af en art. 3 Forebyggelsespakke - Mental sundhed, side Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed, side 6. 5

6 Hvordan: Først og fremmest vil vi tale med de unge om seksualitet, når vi ser og hører tegn på, at det er noget de er optagede af. Vi vil derudover være særligt opmærksomme på de unge, der udstråler sex i deres adfærd, påklædning osv., og individuelt tale med dem om, hvad det er for nogle signaler de sender. Vores erfaring er, at de ofte ikke selv er klar over det. Skolerne har fokus på seksualitet i uge 6, og dette vil vi bakke op om og selv sætte seksualitet i centrum i den uge, så indsatsen bliver tværfaglig. Dette vil vi gøre ved at lave nogle temadage, hvor vi vil bestræbe os på, at få fat i Seksualisterne til vores ungdomsklub. Dem har vi gode erfaringer med, og for nogle unge er det mere "trygt", at tale med en fremmed om seksualitet. Alkohol Hvad: Vi vil bidrage til at de unge får nogle sunde alkoholvaner. Sammen med skolerne vil vi tilrettelægge, gennemføre og evaluere alkoholforbyggende undervisning i 6. klasserne på forskellige skoler i Aalborg kommune. Derudover vil vi fortsat være opmærksomme på, om de unges alkoholvaner, og gribe ind, når vi oplever, at der er et problem. Hvorfor: Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. 5 Desuden er undervisning og information en vigtig kilde til viden, der er et centralt afsæt i en adfærdsændringsproces 6 Generelt vil den største effekt af det forebyggende og behandlende arbejde opnås, når der samtidigt arbejdes på forskellige niveauer med flere forskellige tilgange og indsatser, tidlig indsats for at forebygge alkoholskader hos den, der drikker og de pårørende navnlig børnene. 7 Hvordan: Vi har to medarbejdere, der har været på kursus i alkoholforebyggende undervisning, og yderligere to medarbejdere skal på samme kursus i uge 36. Efter dette vil vi i samarbejde med skolerne påbegynde den praktiske del af arbejdet. Vi tænker, at kurset også vil vise sig anvendeligt, i forhold til det arbejde vi i forvejen laver, når vi arbejder med unge, der har nogle usunde alkoholvaner. Stoffer Hvad: Vi vil bidrage til at de unge holder sig fra stoffer. Sammen med skolerne vil vi tilrettelægge, gennemføre og evaluere forbyggende undervisning i 8. klasserne på forskellige skoler i Aalborg kommune. Derudover vil vi fortsat være opmærksom på, om de unge eksperimenterer med stoffer, og når det er tilfældet, forsøge at afdække problemet, og søge den hjælp, vi mener der er brug for. 5 Forebyggelsespakke - Alkohol, side 5. 6 Forebyggelsespakke - Alkohol, side Forebyggelsespakke - Alkohol, side 13. 6

7 Hvorfor: Unges brug af stoffer skyldes ofte et sammenfald af sociale, kulturelle og psykologiske faktorer. Der er derfor behov for en helhedsorienteret, flerstrenget og systematisk forebyggelsesindsats på tværs af forvaltningsområder og sektorer, grundskole- og ungdomsuddannelsesområder, festmiljøer og udsatte boligmiljøer. 8 Hash vurderes i høj grad som et ufarligt stof blandt unge, fordi det opfattes som noget naturligt, og det at ryge hash ikke er skræmmende på samme måde som hårdere stoffer procent af de unge, der prøver hash, udvikler et regelmæssigt brug med risiko for udvikling af misbrug og afhængighed 10, og derfor er det vigtigt, at vi i samarbejde med skolerne laver et forebyggende arbejde. Hvordan: Ligesom ovenstående mål om alkohol, forventes det også, at i alt fire medarbejdere uddannes til at komme ud på skolerne og tilrettelægge, udføre og evaluere forebyggende undervisning i 8. klasserne. Derudover skal det nævnes, at når vi møder unge, der eksperimenterer med stoffer, tager vi det meget alvorligt. Vi forsøger at afdække omfanget, inddrage forældrene, og søge den nødvendige hjælp. Vi har ligeledes arbejdet med grupper, som har eksperimenteret med især hash og alkohol, og i den forbindelse formidlet kontakt mellem forældre (og ung) og en af kommunens misbrugskonsulenter. Tidsramme Nogle af de mål, der er beskrevet ovenfor arbejdes der i forvejen løbende med, som en naturlig del af hverdagen. De nye tiltag, der er tilføjet, forventes gennemført i skoleåret 2014/ Forebyggelsespakke - Stoffer, side 4. 9 Forebyggelsespakke - Stoffer, side Forebyggelsespakke - Stoffer, side 7. 7