Alkohol: De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol: De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe?"

Transkript

1 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohol: De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe? David P.D. Woldbye lektor, cand.med., ph.d. Laboratorium for Neural Plasticitet Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet

2 Først lidt FARMAKOKINETIK Hvordan optages, fordeles og udskilles/nedbrydes alkohol i vores krop?

3 Absorption af alkohol Alkohol optages i mavesækken og tarmvæggen Optagelseshastighed stærkt afhængig af fyldningsgrad og evt. indhold af fedtstoffer På tom mavesæk er optagelsen afsluttet efter ca. 1 time På fyldt mavesæk og højt fedtindhold er absorption afsluttet efter ca. 3 timer Fordeling af alkohol Alkohol fordeles i vores vandfase Ca. 65% af kropsvægt hos mænd Ca. 55% af kropsvægt hos kvinder (kvinder har mindre vand)

4 Nedbrydning af alkohol Antabus - Oxidation af alkohol til acetaldehyd via alkoholdehydrogenase (ADH), cytokrom P450 (CYP2E1) og catalase.

5 Alkoholindtagelse påvirker lægemidlers nedbrydning Akut alkoholindtagelse: Lægemidlers nedbrydning hæmmes Kronisk alkoholindtagelse: Andre lægemidlers nedbrydning forøges pga øget mængde Cytokrom P450 enzym Ikke misbruger Alkoholmisbruger Warfarin: 41.4 ± 19.2 timer 26.5 ± 13.3 timer Tolbutamid: 5.8 ± 2.2 timer 2.8 ± 0.5 timer

6 Så lidt FARMAKODYNAMIK Hvordan virker alkohol i vores krop?

7 Alkohols akutte virkninger Mavesækken: à øget mavesyre udskillelse à betændelse à mavesår à cancer Nyrerne: Øget vandladning pga hæmmet udskillelse af antidiuretisk hormon Hjernen: à Hæmmende effekt à Hæmmer vejtrækningen, værre ved samtidig indtagelse af andre stoffer, der hæmmer vejtrækningen (fx stesolid, morfin)

8 GABA-A receptor: Hjernens bremse à hæmning i hjernen Richards et al. (1991)

9 NMDA receptor: hjernens speeder à aktivering i hjernen Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

10 Alkohols virkninger på hjernen Fremadskridende hæmning af nervecelle-funktion à sløvhed, beruselse, hukommelsestab, respirationsstop, bevidstløshed Akut: Øget hæmning GABA hæmning øges NMDA receptor hæmmes à LTP hæmmes à blackout Kronisk: Øget aktivering (oveni alkohol hæmning), hjernen modvirker alkohols hæmmende effekt ved at: GABA hæmning begrænses NMDA receptor funktion øges

11 NEDSAT NPY (vigtigt hæmmende signalstof) efter 4 dages alkohol + max abstinenser (16 h) CA1 CA3 Ctrl DG 0h 16h NPY 36 NH 2 O Tyr Amphiphilic α-helix Arg (residues 15-30) Gln Ala Ser Asn Arg Ala Glu Arg Tyr MetArg Ala His Ile Leu Thr Asp Leu Pro Tyr Tyr 30 Ile 20 Ala Pro Pro Pro AspGlu Gly Asn Asp 5 Lys Ser Tyr 10 1 β turn N-terminal polyproline helix (residues 9-12) (residues 1-8) Olling et al. (2009) J Neurosci Res

12 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ALKOHOLAFHÆNGIGHEDSSYNDROM

13 Alkoholafhængigheds-syndrom Adfærdsmæssige, kognitive, fysiologiske ændringer: SYGDOM Svækket evne til at standse brugen, trods konsekvenser (Kompulsiv) Drikketrang à Drikkerecidiv Psykisk afhængighed à Psykiske abstinenser Fysisk afhængighed à Fysiske abstinenser, kramper, delirium tremens Toleranceudvikling Metabolisk Induceret metabolisme med hurtigere nedbrydning à kortere virkning Funktionel Ændring i receptorer, signalstoffer i hjernen

14 Alkoholafhængighed som kronisk sygdom Målet er ikke helbredelse, ligesom ved forhøjet blodtryk eller sukkersyge Denne erkendelse kan redde sundhedspersonale og pårørende fra unødig frustration over patienters tilbagefald!

15 Nucleus accumbens (Nac): en nøgleregion ved alkohol- og stofafhængighed Institut for Neurovidenskab og Farmakologi NAc NAc Shell Core Extended AMY Striatopallidal complex Roberts et al. (1987)

16 PNAS (1995) 92, Kokain Morfin Amfetamin % of basal DA output! A * * NAc Shell NAc Core % of basal DA output! NAc Shell! NAc Core! % of basal DA output! * NAc Shell! NAc Core! Time after iv adm [min] Time after iv adm [min] Time after iv adm [min]

17 Alkohol øger Dopamin-koncentrationen i NAc Normal rotte P-rotte Weiss et al. (1993) JPET 267, 250-8

18 Dopaminreceptorer Signalstoffet dopamin signalerer ved at binde sig til receptorer D1 D2 D3 Competitive control Competitive control Competitive control NAc

19 Nora D. Volkow, NIDA, Brookhaven NY, USA Trotsky s barnebarn

20 Dopamin D2 binding nedsat kronisk hos exalkoholikere [ 11 C]Racloprid PET < 1 mdr 1-4 mdr Volkow et al. (2002) Psych Res 116,

21 Nedsat D2 binding generelt fænomen ved stofafhængighed Årsag og virkning? D2 binding Striatum Volkow et al. (2004) Mol Psychiatry 9, Kleven et al. (1990) Brain Res Cocaine (mg/kg/inj x 15)

22 Alkohol-misbrugs-GENETIK 20-60% arvelighed D2 receptor genpolymorfier måske involveret i nogle populationer: Alkoholmisbrugere har højere frekvens af D2 polymorfi (A1 Taq allele) reduktion i dopamin D2-receptorer 50% asiater har ALDH-1 genvariant med nedsat aktivitet à tåler ikke alkohol (har indbygget antabus-effekt)

23 Medicinsk Behandling af Alkoholmisbrug Abstinensbehandling og substitutionsbeh (benzodiazepiner, thiamin = B1 vitamin) Negativ forstærkning: antabus Reducer de belønnende effekter af alkohol for at forlænge tid til drikkerecidiv naltrexon, acamprosat, nalmefen (=selincro) à reducerer drikketrang

24 Negativ Forstærkning: Disulfiram = Antabus Dansk opfindelse i 1948: Jakobsen & Hald C 2 H 5 C 2 H 5 S = S = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 Virkning: Hæmning af aldehyd-dehydrogenase Først max effekt efter 3 døgn Effekt varer typisk en uge, men doseres 2 gange ugentlig

25 Antabus Effekt S S Antabus - C 2 H 5 C 2 H 5 = = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 75% [Acetaldehyd] + antabus 0/00 ethanol

26 Alkohol-Antabus Reaktion Ethanol + C 2 H 5 C 2 H 5 S = S = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 Symptomer: Stærkt ubehag med angst, hjertebanken Hovedpine Varmefølelse og rødmen på hals og brystkasse Blodtryksfald à I sjældne tilfælde livstruende Behandling: Antihistaminer + symptomatisk

27 Alkohol godt eller skidt?: Historie 2200 f.kr. Ægypterne anvender vin som medicin 420 f.kr. Hippocrates (græsk læge) anbefaler vin som del af sund kost, som kur for diarré, sløvhed, smerter Hippocrates ( f.kr.) Galen ( e.kr.) 150 e.kr. Galen (romersk læge): vin som desinficerende middel til sår hos gladiatorer 1100 e.kr. Islamiske læger bruger vin til sårbehandling 1300 e.kr. de Villa Nova (katalansk læge) skrev om talrige gode effekter af alkohol, inklusiv demens 1892 e.kr. Hamburg kolera epidemi: Vin bedre end vand de Villa Nova ( )

28 The Drunkard's Progress (Nathaniel Currier til støtte for the temperance movement 1846)

29 Alkohol godt eller skidt: Historie Temperance bevægelsen USA Prohibition i USA Benjamin Rush ( ) Alkohol dokumenteres at have mange skadelige effekter: fx forhøjet blodtryk, cancer, infertilitet, leverskade, muskelatrofi, blodpropper, hjerneskade, føtal alkohol syndrom Franske paradoks (Serge Renaud): Franskmænd har relativt lav forekomst at hjertekarsygdomme til trods for at deres kost er rig på mættede fedtsyrer: 115 pr i USA vs. 83 pr i Frankrig Foreslået forklaring: Rødvin (antioxidanter: resveratrol og flavonoider)

30 Alkohol: godt eller skidt? Skadelige effekter Gavnlige effekter

31 Mange SKADELIGE effekter af alkohol Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

32

33

34

35 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Dansk alkohol- kultur under forandring Alkohol_helbred_indhold.indd 10

36 Bosnia nificant and changes Herz. (RS) to the data collection Iceland 2 4 Institut 510 for Neurovidenskab 17 og Farmakologi 13 Bulgaria Alcohol Ireland d) Croatia volume ItalyLifetime 5 Lifetime Heavy (cl 100%) Danske unge har stadig use of use Cyprus episodic 44 last drinking Latvia other 7illicit of 11 tranq Czech Republic Cigarette 42 use Alcohol 79 use drinking 54 past day, among Lifetime use drugs than without Lifetime use of COUNTRY past 30 days past 30 days 30 days verdensrekord i druk a) Liechtenstein 8 consumers of cannabis cannabis b) prescription inhalants Denmark d) c) Albania Estonia Lithuania Belgium (Flanders) Faroe Islands Bosnia and Herz. (RS) Malta Bulgaria Moldova, 10 Rep. of Finland ESPAD's undersøgelse 10 er France Croatia Monaco Germany (5 Bundesl) foretaget Montenegro 8 blandt Europæiske Cyprus Greece Czech Republic lande. I undersøgelsen 10 8 Hungary havde Denmark d) Norway Estonia Danmark Poland 8 den klart 1528 største 57 andel 37 Iceland af Ireland Faroe Islands d) Portugal Italy årige, Romania6 10 som 329 havde 49drukket 36 Finland Latvia France tæt Russian 9 10 de Fed. (Moscow) 4 23 seneste dage Liechtenstein Germany (5 Bundesl) Greece Serbia Lithuania Malta Hungary Slovak Republic Danmark: procent Moldova, Rep. of Slovenia Iceland Monaco Tjekkiet: 54 procent Ireland d) Sweden Montenegro Italy Ukraine Storbritannien: procent Norway Latvia Average Poland Liechtenstein United Kingdom Portugal Lithuania Romania a) Malta Having 6five or more 3 drinks one 14one occasion. A drink is a glass/bottle/ca Russian Fed. (Moscow) Moldova, Rep. of bottles 4 of alcopops 2(ca 50 cl), a 2glass of wine (ca 15 cl), a glass of spirits ( Serbia Monaco b) 7 Includes 11 3 amphetamines, 14 7 cocaine, 15 5 crack, ecstasy, LSD or other hallucinoge Slovak Montenegro Republic c) In order 75 to get high Slovenia d) Due to 6 lack of comparable data this comparison is made with Norway Sweden Sml 4 med 2007: 8 11 Poland Ukraine Portugal Decrease 8 7No change 6 Increase No comparison Average Romania United Kingdom

37 Alkohol særligt skadeligt for teenager hjerner MARKWIESE ET AL T a Saline a 1 0 gikg EtOH 2 0 g/kg EtOH Højt alkoholforbrug à øget risiko for senere afhængighed c - g L o w c v) : ;. Iṉ Hjerner først modne hos 21-årige à Rotteforsøg viser, at unge rotters hukommelse tager mere skade af alkohol end voksnes g. - e n Adolescent Adult Fig. 2. Mean (+SEM) total distance swam in the water maze during spatial memory training. EtOH. ethanol. ment during acquisition influenced retention during the probe trial in an age-dependent manner. The percentage of time spent in the previous goal quadrant by the adult rats was not influenced by ethanol treatment during the training Markwiese et al. (1998) Alcohol Clin Exp Res 22:416-21

38 Problemet også voksende i sundhedssystemet 5% af danskere dør i dag af alkohol-relaterede sygdomme Først i 1960erne døde 2% I 2008 blev indlagt med alkoholrelateret diagnose, i 1977 var det 8599 Hver 5. patient (20%) indlagt på dansk sygehus har alkoholdiagnose Hvert år koster det samfundet milliarder pga tabt arbejdsfortjeneste, ulykker, vold, kriminalitet, familieproblemer osv.

39 Sundhedsstyrelsen: fremskridt i alkoholoverforbrug siden 2010 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Andelen >lavrisikogrænsen (14 gst for mænd og 7 gst for kvinder pr. uge): faldet fra 1/4 til 1/5 Største fald hos unge mænd (16-24 år): 38,3% til 28,4% Danskere over højrisikogrænsen faldet fra 10,6% til 8,5% største fald i gruppen af unge mænd (16-24 år): fra 22,0% til 14,4% Antal, der slet ikke drikker alkohol i en typisk uge faldet Særligt unge mænd (16-24 år): 11,7 til 17,5% Dog flere mænd (38,8 %) end kvinder (20,6 %) drikker 5 gst episodisk Blandt unge (16-24 år): 60,9 % (mænd), 53,3% (kvinder)

40 Figur 17.1 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at udvikle skrumpelever. Mænd og kvinder. Skrumpeleverrisiko Kvinder < Kilde: Becker et al, Hepatology Genstande pr. uge Mænd koholafhængighed. Institut for Således Neurovidenskab har en og række Farmakologi tidl påvist en generel familiær disposition, mens a studier har identificeret kromosomerne 1 og 7 som værende bærere af afhængigheds-gener. polymorfier af ADH2, ADH3 og ALDH2) ser til g til at være beskyttende mod at udvikle alkoho personerne bliver syge eller utilpasse af at dri Mens der således er et stærkt arveligt elemen bet til miljøfaktorer, der er bestemmende for u afhængighed, sparsomt (5,6). Sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for at udvikle skrumpelever Genstandsgrænsen bygger på risiko for at få skrumpelever: Alkohols positive helbredseffekter 14 genstande pr. uge (kvinder) Midaldrende og ældre personer med et moder brug har, sammenlignet med afholdende, en 2 re risiko 21 genstande for at dø af iskæmisk pr. uge hjertesygdom. (mænd) D store befolkningsundersøgelser underbygges mentelle studier, hvor det ses, at et moderat a har en gunstig virkning på de faktorer i blodet betydning for iskæmisk hjertesygdom (7). Der tegn på, at alkoholforbrug reducerer samment

41

42 Ny genstandsgrænse anbefalet af SHS: 1 genstand dgl (12 g alkohol; kvinder) Institut for Neurovidenskab og Farmakologi 2 genstande dgl (24 g alkohol; mænd)

43

44

45 Sundhedsstyrelsen 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7/14 (kvinder/ mænd) genstande pr. uge. Du har høj risiko for at blive syg pga alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 gst pr. uge Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol

46 Enkelte GAVNLIGE effekter af alkohol Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

47 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohols gavnlig effekter: Kreative effekter?

48

49 Hjerte-karsygdomme: Alkohol effekt kan gå begge veje Forhøjet blodtryk: Lineær sammenhæng Hjerneblødning: Lineær sammenhæng Blodprop i hjernen: J-formet sammenhæng Kranspulsåre forkalkning: J-formet sammenhæng

50 PDF Proof by Page: Alkohol_ Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohol giver øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerneblødning

51 Alkohol beskytter mod forkalkning af kranspulsårer v 1-2 genstande dgl Institut for Neurovidenskab og Farmakologi alkohol alkohol

52 Alkohol beskytter mod forkalkning af kranspulsårer v 1-2 genstande dgl 1-2 genstande (20 g alkohol) mindsker risiko for kranspulsåre forkalkning med 80% Højere doser giver øget risiko for forkalkning end hos afholdsfolk Beskyttende virkning aftager efter 75 års alderen (Abbott, 2002) Mulig mekanisme: Moderat Alkoholforbrug øger HDL (det gode kolesterol), alkohol hæmmer blodets størkning

53 Total afholdenhed hænger ofte sammen med høj alder eller dårligt helbred En afholdende person karakteriseres ved: At være ældre og ikke-hvid At være enke/enkemand eller aldrig gift At have mindre uddannelse og indtægter At mangle adgang til sundhedspleje el. forebyggende sundhedstjenester At have andre sygdomme samtidig såsom diabetes og forhøjet blodtryk At have nedsat mentalt velvære At have større behov for medicinsk udstyr At have dårligere helbred generelt og at have højere risiko for hjertekarsygdomme

54 Alcoholism: Clinical and Experimental Research Vol. 34, No. 11 November 2010 Late-Life Alcohol Consumption and 20-Year Mortality Charles J. Holahan, Kathleen K. Schutte, Penny L. Brennan, Carole K. Holahan, Bernice S. Moos, and Rudolf H. Moos Background: Growing epidemiological evidence indicates that moderate alcohol consumption is associated with reduced total mortality among middle-aged and older adults. However, the salutary effect of moderate drinking may be overestimated owing to confounding factors. Abstainers may include former problem drinkers with existing health problems and may be atypical compared to drinkers in terms of sociodemographic and social-behavioral factors. The purpose of this study was to examine the association between alcohol consumption and all-cause mortality over 20 years among 1,824 older adults, controlling for a wide range of potential confounding factors associated with abstention. Methods: The sample at baseline included 1,824 individuals between the ages of 55 and 65. The database at baseline included information on daily alcohol consumption, sociodemographic factors, former problem drinking status, health factors, and social-behavioral factors. Abstention was defined as abstaining from alcohol at baseline. Death across a 20-year follow-up period was confirmed primarily by death certificate. Results: Controlling only for age and gender, compared to moderate drinkers, abstainers had a more than 2 times increased mortality risk, heavy drinkers had 70% increased risk, and light drinkers had 23% increased risk. A model controlling for former problem drinking status, existing health problems, and key sociodemographic and social-behavioral factors, as well as for age and gender, substantially reduced the mortality effect for abstainers compared to moderate drinkers. However, even after adjusting for all covariates, abstainers and heavy drinkers continued to show increased mortality risks of 51 and 45%, respectively, compared to moderate drinkers. Conclusions: Findings are consistent with an interpretation that the survival effect for moderate drinking compared to abstention among older adults reflects 2 processes. First, the effect of confounding factors associated with alcohol abstention is considerable. However, even after taking account of traditional and nontraditional covariates, moderate alcohol consumption continued to show a beneficial effect in predicting mortality risk. Key Words: Alcohol Consumption, Problem Drinking, Mortality, Aging.

55 association between alcohol group membership and mortality risk did not differ for women and men. Figure 1 plots cumulative hazard across the 20-year followup by baseline alcohol group membership for the initial model. The y-axis depicts model-predicted total accumulated risk (equal to the negative log of the survival probability). The figure shows the total accumulated risk of mortality for an individual in each alcohol group from baseline until the respective time point across the 20 years (Singer and Willet, 2003). The plot shows that accumulated mortality risk is Ukorrigeret Fig. 1. Cumulative hazard of mortality across 20 years by baseline alcohol consumption group membership for an initial model controlling for age and gender. abstainers may include former problem drinkers with high prevalence rates of medical illness, former problem drinking status and health problems were entered at steps 3 and 4, respectively. Reflecting concerns that abstainers may be atypical in terms of social and behavioral factors, social-behavioral factors (obesity, smoking status, physical activity, physical activity time interaction, depressive symptoms, avoidance coping, gender avoidance coping, number of close friends, and quality of friend support) were entered at step 5. Alcohol group membership, dummy-coded withmoderatedrinkersas the reference group, was entered at step Results for eachkorrigeret set of predictors at each step of entry into the model are presented in Table 4. Change in the -2 log likelihood statistic for the set of variables entered at each step was examined with a chi-square test, and controls for variables entered at all prior steps. Hazard ratiosforindividual covariates were examined with the Wald testandcontrolforvari- ables entered at all prior steps, as well as for other covariates entered at the respective step. Each block of covariates added asignificant(p <0.01)incrementinpredictingmortalityrisk. At the last step, after accountingforallother covariates, alcohol group membership added a significant (p < 0.01)additional increment in predicting mortality risk. After adjusting for the effects of age and gender, all eleven additional covariates, and the gender marital status and gender avoidance coping interactions, abstainers and heavy drinkers continued to show increased mortality risks of 49 and 42%, respectively, compared to moderate drinkers. However, after adjusting for all covariates, the slightly higher relative covariates. risk for light drinkers (12%) compared to moderate Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Holahan et al Texas-studium I: Let og moderat alkohol indtagelse giver lavere mortalitet Afholdende: 0 genst Light: <1 genst Moderate: 1-<3 genst Heavy: >3 genst Fig. 2. Cumulative hazard of mortality across 20 years by baseline alcohol consumption group membership for a model controlling for all

56 Vin, øl eller anden spiritus??

57 Vindrikkere er i forhold til andre generelt mere sunde à fejlagtig gavnlig effekt af vin? En vindrikker karakteriseres ved: At være yngre og kvinde At have bedre socioøkonomisk status At ryge mindre At have bedre helbred generelt

58 Wine Consumption and 20-Year Mortality Among Late-Life Moderate Drinkers Institut for Neurovidenskab og Farmakologi CHARLES J. HOLAHAN, PH.D., a, * KATHLEEN K. SCHUTTE, PH.D., b PENNY L. BRENNAN, PH.D., b REBECCA J. NORTH, PH.D., a CAROLE K. HOLAHAN, PH.D., c BERNICE S. MOOS, B.S., b,d AND RUDOLF H. MOOS, PH.D. b,d a Department of Psychology, University of Texas at Austin, Austin, Texas b Center for Health Care Evaluation, VA Palo Alto Health Care System, Palo Alto, California c Department of Kinesiology and Health Education, University of Texas at Austin, Austin, Texas d Stanford University, Stanford, California J Stud Alcohol Drugs. 2012;73:80-8 ABSTRACT. Objective: This study examined level of wine consumption and total mortality among 802 older adults ages at baseline, controlling for key sociodemographic, behavioral, and health status factors. Despite a growing consensus that moderate alcohol consumption is associated with reduced total mortality, whether wine consumption provides an additional, unique protective effect is unresolved. Method: Participants were categorized in three subsamples: abstainers, high-wineconsumption moderate drinkers, and low-wine-consumption moderate drinkers. Alcohol consumption, sociodemographic factors, health behavior, and health problems were assessed at baseline; total mortality was indexed across an ensuing 20-year period. Results: After adjusting for all covariates, both high-wine-consumption and low-wine-consumption moderate drinkers showed reduced mortality risks compared with abstainers. Further, compared with moderate drinkers for whom a high proportion of ethanol came from wine, those for whom a low proportion of ethanol came from wine were older, were more likely to be male, reported more health problems, were more likely to be tobacco smokers, scored lower on socioeconomic status, and (statistical trend) reported engaging in less physical activity. Controlling only for overall ethanol consumption, compared with moderate drinkers for whom a high proportion of ethanol came from wine, those for whom a low proportion of ethanol came from wine showed a substantially increased 20-year mortality risk of 85%. However, after controlling for all covariates, the initial mortality difference associated with wine consumption was no longer significant. Conclusions: Among older adults who are moderate drinkers, the apparent unique effects of wine on longevity may be explained by confounding factors correlated with wine consumption. (J. Stud. Alcohol Drugs, 73, 80 88, 2012) CONSENSUS IS EMERGING THAT MODERATE to consumption of other alcoholic beverages, only wine con-

59 Holahan et al Texas-studium II: Vin eller anden alkohol lige god! Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Ukorrigeret Korrigeret HOLAHAN ET AL JOURNAL OF STUDIES ON ALCOHOL AND DRUGS / JANUARY 2012 FIGURE 1. Cumulative hazard of mortality across 20 years among moderate drinkers by proportion of ethanol from wine consumption for an initial model controlling only for overall daily ethanol consumption (n = 457) FIGURE 2. Cumulative hazard of mortality across 20 years among moderate drinkers by proportion of ethanol from wine consumption for a full model controlling for sociodemographic, behavioral, and health status factors, as well as for overall daily ethanol consumption (n = 457) Initial model controlling only for overall ethanol consumption Next, we examined whether there is an apparent mortality advantage associated with level of wine consumption among moderate drinkers before controlling for potential demo- Figure 1 plots the cumulative hazard of mortality across the 20-year follow-up by level of wine consumption for the initial model. The figure shows the total accumulated risk of mortality for an individual in each alcohol group from baseline until the respective time point across the 20-year period (Singer and Willett, 2003). The plot shows that, among reflecting the Physical Activity Time interaction was again included in the model. After adjusting for the full set of covariates as well as overall average daily ethanol consumption, the initial significant (Table 4). The association between level of wine consumption and mortality risk among moderate drinkers in the full model did not differ for women and men (OR = 0.70, 95% CI [0.37, 1.40], p =.30). Figure 2 plots the

60 Er der gavnlige effekter af antioxidanter i rødvin? Antioxidanter (resveratrol og flavonoider) har gavnlige effekter: Dyremodeller for cancer og andre sygdomme, hvor antioxidanter sprøjtes ind i høje doser Problem: resveratrol har lav biotilgængelighed og kort t 1/2 Franske paradoks: Formentlig pga gavnlig moderat alkoholindtagelse og ikke rødvins-antioxidanter Sidste ord ikke sagt i den sag!

61 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

62 12 Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 1970 erne ligget på et konstant, højt niveau. I 2005 blev der i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år (figur 17.6). Forbruget er dog meget skævt fordelt, således at en dersøgelser (SUSY), foretaget i 1994, 2000 og 2005 har detaljeret spurgt til danskeres alkoholforbrug. Figur 17.7 viser, at ved alle tre undersøgelser var der flere mænd, der drak over 21 genstande om ugen, end kvinder der drak over 14 genstande om ugen. For både mænd og kvinder ses en Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Jævnt forbrug mere sundt end episodisk forbrug Figur Drikkemønster og dødelighed af alle årsager. Mænd og kvinder. Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) 2,5 2,5 Mænd Kvinder 2,0 2,0 Risiko for død 1,5 1,0 Risiko for død 1,5 1,0 0,5 0,5 0,0 0 < Genstande pr. uge 0,0 0 < Genstande pr. uge Kilde: Tolstrup et al, Addiction 2004.

63 Mortaliteter Moderat m episodisk heftig druk (>4/5 kv/mænd gst): 61% Moderat generelt: 37%

64 Moderat alkohol indtagelse nedsætter risiko for DEPRESSION

65 Konklusion: alkohol godt eller skidt? Mest skidt: Skrumpelever, cancer, forhøjet blodtryk, mavesår, afhængighed, bugspytkirtelbetændelse, hjerneskader, nerveskader, ødelagte familier, fødselsskader, ulykker, etc Dog kan 1-2 genstande dgl: nedsætte mortalitet + risiko for depression beskytte mod åreforkalkning i kranspulsårer Jævnt forbrug mest sundt Gavnlig effekt afhænger ikke af typen af alkohol

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Alkohol: godt eller skidt?

Alkohol: godt eller skidt? Alkohol: godt eller skidt? Skadelige effekter Gavnlige effekter Mange SKADELIGE effekter af alkohol Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Ny genstandsgrænse anbefalet af SHS: 1 genstand dgl (12

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Alkohol i Europa. Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe

Alkohol i Europa. Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe Alkohol i Europa Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe Top 10 risk factors for burden of disease & injury 2013 (Lancet, published online September 11, 2015)

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Alkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD

Alkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Alkohol og ældre Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Politiken, 1. marts 2015 Konklusion: alkohol og ældre Alkohol er et (ofte) overset problem Stigende problem God prognose for behandling (?)

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af

Læs mere

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together

Læs mere

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12 Dansk standard DS/EN 13429 3. udgave 2006-10-12 Emballage Genbrug Packaging Reuse DS/EN 13429 København DS projekt: M215981 ICS: 13.030.50; 55.020 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN,

Læs mere

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave Dansk standard DS/EN 31010 1. udgave 2010-05-20 Risikoledelse Teknikker til risikovurdering Risk management Risk assessment techniques DS/EN 31010 København DS projekt: M231261 ICS: 03.100.01 Første del

Læs mere