Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?"

Transkript

1 Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

2

3 De svageste og dårligst uddannede tredjedel af befolkningen får stort set ikke gavn af en generelt voksende sundhed i samfundet.

4 Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over syv år længere end en 30-årig med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede.

5 Hvis man bor på Nørrebro lever man lige så længe, som i Rumænien hvis man bor i Søllerød, lever man lige så længe som i Sverige.

6

7 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

8 ost ygning lkohol otion

9

10

11

12 Hvad mener beskæftigelsesministeren er det vigtigste arbejdsmiljøproblem?

13 Claus Hjort Frederiksen (V) har lavet en indstilling der omhandler arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.

14 Fire områder prioriteres fra regeringens side for at forbedre arbejdsmiljøet Arbejdsulykker Det psykiske arbejdsmiljø Høreskadende støj Muskel- og skeletbesvær.

15

16 Denne prioritering kan undre, for selvom man kunne eliminere samtlige arbejdsulykker, undgå høreskader, stress og bevægeapparatskader ville det ikke påvirke dødeligheden i et sådant omfang, at det kunne spores i statistikkerne.

17 Det ville påvirke sygelighed og dermed livskvalitet, og det er godt. Det ville kunne spare sygedage og dermed være en samfundsmæssig økonomisk gevinst men visionært set i relation til den overdødelighed, der er blandt dem med den korte uddannelse, det er det ikke.

18 I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

19 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

20 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

21 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

22 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

23 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

24 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

25 Hvad er årsagen?

26 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

27 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1986 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

28 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1987 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

29 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1988 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

30 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1989 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

31 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1990 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

32 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1991 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

33 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1992 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

34 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1993 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

35 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1994 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

36 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1995 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

37 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1996 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

38 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1997 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20

39 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1998 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20

40 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1999 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20

41 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2000 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20

42 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2001 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

43 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2002 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% Source: Behavioral Risk Factor Surveillance System, CDC

44 Obesity* Trends Among U.S. Adults BRFSS, 2003 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

45 Obesity* Trends Among U.S. Adults BRFSS, 2004 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

46 Hvad er årsagen?

47 Frequency % Risk % Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

48 Frequency % Risk % Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

49 Risk % Risk of all-cause mortality - relation to VO2max Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

50 Frequency % Risk % Risk Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

51 Fed og Russiske fit mænd tynd og tam! 3,4 2,9 * 2,4 1,9 * * * Død af alle årsager Hjertedød 1,4 0,9 fit-not fat fit-fat unfit-not fat unfit-fat Fig.1a Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

52 ost ygning lkohol otion

53

54

55

56

57

58 ost ygning lkohol otion

59 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen 2006

60

61 Rygning Hvert år dør knap danskere på grund af rygning, det svarer til ¼ af alle dødsfald

62 Rygning De mandlige rygere, der dør for tidligt, mister leveår årligt De kvindelige rygere mister leveår årligt

63 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

64 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt

65 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

66 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom

67 Rygning Storrygere får 10 færre kvalitetsjusterede leveår

68 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning

69 Rygning 2,5 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio ekstra fraværsdage

70 Rygning tilfælde af førtidspension

71 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: mio kr Netto: mio kr

72 Ny viden

73 Passiv Rygning i følge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

74 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

75 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

76 Den gravide. Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Abort

77 Visisoner for fremtidens arbejdsmiljø Ulykker Støj Psykosociale miljø Muskel og skeletbesvær

78 Visioner for fremtidens arbejdsmiljø Passiv rygning og fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er formentlig kvantitativt set de farligste arbejdsmiljøpåvirkninger vi kender..

79 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

80

81 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det Man kan ikke isolere sig ud af det

82 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det Man kan ikke isolere sig ud af det

83 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

84 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

85 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut, i den næste halve time.

86 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.

87 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

88

89

90 Alkohol dødsfald svarer til 5% af alle døde

91 Alkohol tabte leveår for mænd og for kvinder

92 Alkohol tab i middellevetid 1 år og 4 måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder

93 Alkohol Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør 4-5 år for tidligt

94 Alkohol Personer, der dør p.gr.a. alkohol, mister års levetid

95 Alkohol hospitalsindlæggelser skadestuebesøg ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge

96 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

97 Alkohol Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 947 mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 350mio kr Netto: 597 mio kr

98

99 Svær overvægt Årligt dør til danskere af overvægt. Det er godt 2% af alle dødsfald

100 Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

101 Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt

102 Svær overvægt Personer, der dør p.gr.a. deres overvægt, mister 25 års levetid

103 Svær overvægt hospitalsindlæggelse 1.1 mio kontakter til praktiserende læge 1.8 mio fraværsdage

104 Svær overvægt tilfælde af førtidspension

105 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 152 mio kr Netto: mio kr

106

107 Fysisk Inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald

108 Fysisk Inaktivitet De danskere, der dør for tidligt p gr a fysisk inaktivitet, mister leveår.

109 Fysisk Inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder

110 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive

111 Fysisk Inaktivitet Personer, der dør p.gr.a. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

112 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive

113 Fysisk Inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet

114 Fysisk Inaktivitet 2,6 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio ekstra fraværsdage

115 Fysisk Inaktivitet tilfælde af førtidspension

116 Fysisk Inaktivitet Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 226 mio kr Netto: mio kr

117 Mangel på motion er en risikofaktor

118 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, , >10 h/wk

119 raske kvinder - 6 års follow-up- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Sidde ned / køre bil 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

120 raske kvinder 6 yr follow-up- risk for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

121 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde

122 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

123 Risiko for svangerskabs-diabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 year before During Before and During Control Physical Activity Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

124 Case-control 201 preeclamptic and 383 normotensive pregnant women Qestionnaire Sørensen TK et al Hypertension 2003

125 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Control 0 Exercise group Before During Before + During Sørensen TK et al Hypertension 2003

126 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003

127 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003

128 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til antal etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10

129 har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere Edward Stanley

130 Sammenfald af Sygdomme Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Brystkræft Tarmkræft

131 Fysisk Aktivitet som Forebyggelse Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

132 Fysisk Aktivitet som Træning Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

133

134

135

136

137

138

139 Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT

140 Jim Lewine in his treadmill office

141 Amish people The Amish people are a Protestant group that originated in Switzerland but came to North America in about Amish communities exist in the United States (Ohio, Pennsylvania, Indiana, and 22 other states) as well as in Canada (Ontario). The Amish believe in separation from the outside world, as well as simplicity. In their clothing, lifestyle, and religion, the Amish people emphasize humility, nonviolence, and traditional values rather than progress and technology.

142 Amish people

143 Amish people

144 Amish people

145 Amish people

146 Amish people

147 Amish people

148 Amish people

149

150 Amish people

151 Amish people

152 Amish people

153 Physical Activity in an Old Order Amish Community Bassett et al Med Sci Sports Exercise voksne Amish`er i Ontario. Mænd: skridt per dag Kvinder: skridt per dag Mænd: 0% fede Kvinder: 9% fede

154 Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT

155

156

157 Nedslidning Efterløn tager oprindeligt sit udgangspunkt i den antagelse, at der gennem arbejdslivet sker en nedslidning, som ultimativt ender med uarbejdsdygtighed og efterhånden afhængighed af samfundet.

158 Nedslidning Man går i debatten ud fra, at jo længere tid man er på arbejdsmarkedet, jo mere nedslidt bliver man.

159 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Ude af arbejdsmarkedet Alder

160 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Hypotetisk forløb for alle Ude af arbejdsmarkedet Alder

161

162 Begrebet nedslidning anvendes om en række symptomer: Søvnproblemer Træthed Uoverkommelighedsfølelse Nedsat selvværd Smerter i bevægeapparatet Hoste og åndenød.

163 Disse symptomer tilskrives arbejdsmiljøet.

164 Men symptomerne kan også forklares ved en generel uhensigtsmæssig livsstil.

165 Nedslidning Overvægt og fedme fører til belastning af knæ og hofter med smerter til følge.

166 Nedslidning Dårlig kondition og ringe muskelstyrke opleves som træthed.

167 Nedslidning Organpåvirkninger af lunger, lever og hjerte som følge af røg og alkohol giver hoste, åndenød og smerter.

168 Nedslidning Det er sandsynligt, at det vi kalder nedslidning på arbejdspladsen i høj grad er konsekvenserne af såkaldt livsstil, selvvalgt eller ej

169 Nogle vil afhjælpe nedslidningen ved at fastholde efterlønnen. Men det kan undre, at der ikke sættes spørgsmål ved det helt centrale forhold, at der er nogen, der nedslides hurtigere end andre.

170 Andre vil ophæve efterlønnen med henvisning til, at vi lever længere og derfor også skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet. Men de glemmer det faktum, at en tredjedel af befolkningen ikke har fået del i den øgede livslængde

171 De syv års forskel i livslængde skyldes først og fremmest en tilsyneladende selvvalgt livsstil med tilsyneladende menes, at baggrunden for valg af livsstilsvaner er kompleks.

172 Det er ikke umiddelbart indlysende hvorfor en gruppe personer, defineret ved deres uddannelseslængde, frivilligt vælger at kappe syv år af livet!

173 Syv år, Niller, syv år!

174 I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner. Hvis dine forældre eksempelvis ryger, er der større chance for, at du selv bliver ryger.

175 Men vi arver også, i genetisk forstand, anlæg for bl.a. udvikling af fedme og alkoholisme.

176 Hvis man er stresset, økonomisk presset, har problemer, er deprimeret, syg eller har smerter kan det ligge lige for at søge trøst i overspisning, søge adspredelse på sofaen foran fjernsynet eller dulme stress og sorg i røg og druk.

177 Omvendt er det langt mere overkommeligt at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud.

178 Er livsstil et helt frit valg?

179 Risiko-adfærd Når vi taler om livsstil, så gælder det at det enkelte individ har retten til at vælge samfundets rolle er at oplyse og at skabe de rammer, der gør at livsstil reelt er et frit valg.

180 Risiko-adfærd Det er en grundlovssikret at vælge at gå i hundene men det skal være velinformeret....

181 valg af livsstil beror ikke udelukkende på et frit valg.

182 syv års afkortning af livet

183 syv års afkortning af livet Syv år, Niller, syv år!

184 kan ikke affærdiges med individets hellige ret til frit at vælge at æde, drikke, ryge og inaktivere sig ihjel.

185 Hvad er et arbejdsmiljøproblem? Såfremt man i arbejdet udsættes for risikofaktorer og og præmatur død, så er der tale om et arbejdsmiljøproblem. Dette gælder også selvom arbejderen selvvalgt uden for arbejdspladsen udsætter sig for de samme risikofaktorer

186 2.5 million years 50 years

187 There is There not much is There not to do much is about There not to much do the is about There not to do much the is about There not to do much the is about not to much do the about to do the about the but the individual but the but individual has the an individual impact but has the an on individual impact but has whether an on but impact individual has whether these an on individual impact whether has these an on impact has whether these an on impact whethe these on are expressed are expressed or are expressed or are expressed or are expressed or are expressed or or 2.5 million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million years

188

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet?

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Fysisk Aktivitet i Hverdagen

Fysisk Aktivitet i Hverdagen Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige

Læs mere

KRAM til SØS. Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme. Rigshospitalet, Københavns Universitet,

KRAM til SØS. Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme. Rigshospitalet, Københavns Universitet, KRAM til SØS Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, I sejlskibenes tid var havets pest farligere end fjendens

Læs mere

Op af sofaen. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk

Op af sofaen. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Op af sofaen Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Løkkes Drømme Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet

Læs mere

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde

Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed I følge WHO vil livsstilsfaktorer være

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Årligt antal dødsfald relateret Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

FYSISK AKTIVITET. Genoptræning og forebyggelse

FYSISK AKTIVITET. Genoptræning og forebyggelse FYSISK AKTIVITET Genoptræning og forebyggelse FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Indhold Sammenhæng mellem livsstil og aktivitet Øvrige virkninger aktivitet og inaktivitet Aktivitet og inaktivitets

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Sådan kan vi holde os sunde og raske. Bente Klarlund Pedersen Professor overlæge dr.med. Rigshospitalet og Københavns Universitet

Sådan kan vi holde os sunde og raske. Bente Klarlund Pedersen Professor overlæge dr.med. Rigshospitalet og Københavns Universitet Sådan kan vi holde os sunde og raske Bente Klarlund Pedersen Professor overlæge dr.med. Rigshospitalet og Københavns Universitet Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere