Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres."

Transkript

1 Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation. Epigenetikken, derimod, beskæftiger sig med de arvelige forandringer, der ikke direkte involverer forandringer i selve det arvelige materiale, DNA. Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Cellerne forskellige og dog ens Menneskekroppen består af mere end 200 celletyper. Der er nerveceller, hudceller, muskelceller, blodceller osv. Hver celletype adskiller sig fra de øvrige ved at have nogle helt særlige egenskaber det gælder deres udseende, funktion samt hvilke proteiner cellerne hver især producerer. Ikke desto mindre indeholder alle celler fra det samme individ nøjagtig det samme arvemateriale DNA. Det betyder, at cellerne i princippet kunne være blevet helt ens men det blev de altså ikke. Hvorfor nu ikke det? Jo, en celles DNA kan beskrives som en ca. to meter lang streng, som ligger pakket sammen inde i cellens kerne. Langs strengen ligger generne for alle de proteiner, som cellerne kan producere. Men ikke alle gener aflæses i den enkelte celle. Således producerer en nervecelle alene de proteiner, som er nødvendige for netop dens udvikling og funktion. Det samme gælder levercellen, muskelcellen osv. Epigenetik Det centrale spørgsmål er, hvorfor nogle men ikke andre gener aflæses i den enkelte celle? Svaret ligger i den måde, hvorpå DNA et er pakket inde i cellerne. Her er DNA-strengen viklet rundt om proteiner kaldet histoner. Figur 1: DNA og histoner udgør en samlet struktur, kromatinet. Bemærk kromatinets tætte struktur, som kan løsnes op, når genet skal aflæses.

2 Kromatinets tætte struktur forhindrer altså, at gener aflæses. Først når strukturen er løsnet, bliver generne tilgængelige for aflæsning, og de pågældende proteiner kan produceres. I centrum for forskningen Forskerne ved Center for Epigenetik fokuserer på de mekanismer, der indgår i reguleringen af, hvilke gener der aflæses. Et eksempel på en sådan mekanisme er de små kemiske molekyler (eksempelvis methyl- og fosfatgrupper) som er hæftet på histonerne. Helt konkret har forskerne for nylig identificeret en ny gruppe gener, der regulerer åbningen og lukningen af kromatinets struktur ved netop at fjerne methylgrupper fra histonerne som illustreret i figur 3. Figur 3: DNA er tæt pakket omkring histonen, og derfor er generne inaktive de kan ikke aflæses, og produktionen af proteiner er hæmmet. Nederst har enzymer fjernet metyl-grupperne, og DNA et er åbnet. Nu er generne aktive, og cellen kan producere de pågældende proteiner. Derudover indgår en række andre molekyler og mekanismer i dette store og komplekse system, der regulerer aktiveringen af generne i hver eneste celle. Nogle af disse molekyler og mekanismer er velkendte, men forskerne regner med, at de kun udgør toppen af isbjerget. For hvordan aktiveres de forskellige molekyler, og hvad er det helt præcist der sker? Den epigenetiske forskning bidrager således afgørende til vores forståelse af celleudvikling i alle organismer. Det gælder både den normale celleudvikling på et fosters tidligste stadier såvel som den stadige fornyelse af celler hos det voksne individ. I figur 3 ses et eksempel på, hvor stor betydning forandringer i de epigenetiske mekanismer har for en organismes udvikling.

3 Figur 4: Til venstre ses et normalt udviklet kønsorgan hos rundormen C. elegans Bemærk den ensartede fordeling af ægcellerne. Til højre ses effekten af manglen på proteinet JMJD3 - kønsorganet er defekt, og ægcellerne klumper sammen. Fra Agger et al, Nature Epigenetikkens betydning for sygdomsbekæmpelse Forskningen ved Center for Epigenetik handler således i vid udstrækning om at afdække helt grundlæggende mekanismer i normale cellers udvikling. Men epigenetikken rummer samtidig et stort potentiale i forhold til forståelse og bekæmpelse af sygdomme det gælder ikke mindst kræft og sygdomme i centralnervesystemet. De epigenetiske mekanismer, som styrer normale cellers udvikling, er nemlig de samme, der er på spil, når et menneske udvikler fx kræft når sunde celler udvikler sig til syge celler. Således håber forskerne, at epigenetikken på sigt åbner for nye former for sygdomsbehandling. Eksempelvis kan en øget forståelse af, hvordan vigtige biologiske og biokemiske processer reguleres, give mulighed for udvikling af mere præcise lægemidler lægemidler som eksempelvis effektivt bremser kræftcellers ukontrollerede vækst og forhåbentlig samtidig har færre utilsigtede virkninger, end midler man bruger i dag. Ligeledes kan en dybere forståelse af de epigenetiske mekanismer lede til en mere effektiv diagnosticering af sygdomme. Anne Schultz Vognsen og Charlotte Ellesøe Hansen, okt. 2007, BRIC

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI. Debatoplæg

SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI. Debatoplæg SYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYN TESE SYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGI BIOLOGI SYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGISYNTESEBIOLOGI SYNTESEBIOLOGI

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Den Femte Disciplin. Peter M. Senge Fag: HRM

Den Femte Disciplin. Peter M. Senge Fag: HRM Den Femte Disciplin Peter M. Senge Fag: HRM Den lærende organisation Kernen i den lærende organisation er et mentalitetsskift fra at se os selv som adskilt fra verden til at være forbundet med verden,

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse

Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse Evaluering i drivhuset af midlernes virkning. (BCS Imagebank 00044351) 10 år efter opfindelsen og omfattende forskning kan midlet

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Helle Bach og Christian Bason, PLS RAMBØLL Management Indhold Side

Læs mere

har du taget stilling?

har du taget stilling? har du taget stilling? skal stamcellerne fra dit kommende barns navlesnor gemmes? Hvad kan stamceller bruges til? Hvorfor stamceller fra navlesnoren? Hvorfor er det ikke gratis? Hvordan foregår det? Hvad

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv

Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Ole Dissing og Pia Laursen Nærmere en komplementær vinkel på storytelling Igennem de senere år

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere