Inspirationskatalog. Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.

Transkript

1 Inspirationskatalog Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger

2 Sundhedsstyrelsen. Center for Forebyggelse. Adresse: Islands Brygge 67, 2300 København S. Tlf.: Ansvarshavende redaktør: Just Bendix Justesen. Grafisk produktion: Sunrise A/S, Hillerødgade 30 B, 2200 København N. Tlf.: Tryk: PrintDivision. Oplag: stk. juli 2008.

3 Indholdsfortegnelse Sundhedsstyrelsen side 4 Get Moving kampagne side 14 Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger side 17 Danmarks Idræts-Forbund side 29 Skov- og Naturstyrelsen side 43 Hjerteforeningen side 51 Referencer side 56 3

4 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Børn og unge bevæger sig for lidt. Vi lever i et videnssamfund, hvor inaktivitet og stillesiddende aktiviteter er blevet en naturlig del af vores hverdag. Det er nemt at undgå fysisk aktivitet i hverdagen, omgivelserne motiverer ikke børn og unge til at være fysisk aktive og de seneste 30 år er andelen af børn og unge, der køres i bil til og fra skole af deres forældre, steget ca. 200 % på alle alderstrin. Derfor har Sundhedsstyrelsen igen valgt at problematisere børns passive transportformer i årets massemediekampagne. Det er gjort ved, at gøre opmærksom på det valg familien hver dag foretager mellem aktiv og passiv transport af barnet. Med idekataloget ønsker Sundhedsstyrelsen at gøre opmærksom på, at aktiv transport ikke alene er familiens opgave og ansvar, men at skolen og dermed også kommunen spiller en væsentlig rolle i at sikre skolevejen og dermed gøre børns aktive transport attraktiv. At bruge kroppen som transportmiddel udgør en meget væsentlig kilde til fysisk aktivitet for børn. Årets kampagne inddrager imidlertid også andre måder at være fysisk aktiv på. Dette gælder både børns muligheder for aktive oplevelser i naturen, materiale til at gennemføre en konditest og børns muligheder for at engagere sig i alternative idrætsdiscipliner. Se figur 1 og 2 på side 7. Inspirationskataloget er udviklet i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Hjerteforeningen og Skov- og Naturstyrelsen. De fire parter tilbyder forskellige aktiviteter og tiltag, der kan give kommuner, skolelærere, skoleledelser og skolebestyrelser viden, inspiration, kompetencer og redskaber til at arbejde med fysisk aktivitet i skolerne. Målsætningen for inspirationskataloget er: at øge aktivitetsniveauet for alle skolebørn i uge 41 at sætte fysisk aktivitet på dagsordenen i landets skoler at skolelærere skal tilegne sig konkrete handlingskompetencer til at arbejde med fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed gennem fysiske aktiviteter med høj intensitet af minutters varighed. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse af skeletmuskulaturen, som øger energiomsætningen fx bevægelse i skolen, huslige gøremål og indkøbsture i supermarkedet. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor du føler dig lettere forpustet, men samtidig kan tale med andre i mens. Som eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet kan nævnes: at cykle eller gå til og fra skole, at udføre havearbejde, gå på trapper, at jogge en tur og forskellige former for motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnits ganghastighed på 4 km/t. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen i minutter for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Som eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan nævnes: svømning, løb, visse former for leg, spinning, styrketræning og boldspil. Inspirationskataloget er en del af Sundhedsstyrelsens motionskampagne Get Moving målrettet 5-16-årige skolebørn. Inspirationskataloget indeholder en beskrivelse af kampagnen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, viden om fysisk aktivitet og præsentation af aktiviteter og tiltag i og omkring kampagneugen. 5

5 Viden om fysisk aktivitet Figur årige børn og unge: Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser dokumenterer, at 55 % af alle 15-årige og 45 % af alle årige ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet 1. Jo ældre børn og unge bliver, desto mindre bevæger de sig 2. To ud af tre 11-årige drenge er fysisk inaktive mindst tre timer om dagen (fritiden) foran computeren eller fjernsynet. Tendensen er stigende med alder 3. De seneste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin 4. Indenfor de sidste 15 år er antallet af børn, der cykler til skole, faldet næsten 30 % 5. Over halvdelen af alle børn mellem 11 og 15 år ønsker at bevæge sig mere, og det er primært de inaktive, der ønsker at bevæge sig mere 6. Endvidere er der evidens for at unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) 9. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring 10. Nyere undersøgelser har dokumenteret, at den stigende fysiske inaktivitet hos børn og unge i alderen år er social relateret. Børn, der har forældre med en kort uddannelse, bevæger sig generelt mindre end børn af forældre med en lang uddannelse. Børn og unge vil gerne være mere fysisk aktive Figur 2 Figur 4 Der er klare indikationer på, at der sker en reduktion i fysisk aktivitetsniveau omkring 12-års alderen, og at reduktionen fortsætter indtil endt ungdomsuddannelse, hvor der sker en stabilisering. Samtidig fordobles antallet af totalt fysisk inaktive børn og unge i perioden. Undersøgelser i Norge, Sverige og USA dokumenterer lignende resultater, dog falder det fysiske aktivitetsniveau først i 15-års alderen 7. De seneste 20 års undersøgelser har ydermere dokumenteret en polarisering af det fysiske aktivitetsniveau for 9-10-årige og årige børn og unge. Dvs. at aktive børn og unge bliver mere aktive, og inaktive børn og unge bliver mere inaktive. Der er evidens for 8, at fysisk aktive unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Det paradoksale men samtidig positive er, at årige gerne vil bevæge sig mere, end de gør i dag. Dvs. at halvdelen af alle børn og unge mellem år gerne vil bevæge sig mere. Se figur 4 og 5 på modsatte side. Præsentation af Sundhedsstyrelsens kampagne Sundhedsstyrelsen gennemfører i uge 41 kampagnen Get Moving. Formålet med kampagnen er at øge børn og unges kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen vil øge kendskabet til kampagnens hovedbudskab i den brede befolkning via tv og dagspressen. Figur 3 Figur 5 Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) 1-10 Se referencer på side

6 10 gode grunde til at bevæge sig aktivt til og fra skole: Det er sundt Det er en oplevelse Det opfordrer til at undervise i og lære trafiksikkerhedsfærdigheder Det forurener ikke Det er økonomisk Det reducerer stress Det er en fantastisk måde at møde nye venner Du slipper for at have dine forældre på forsædet Det gør vejene mere sikre Det reducerer brugen af brændstof G Forslag som kan bruges hver dag Dette afsnit giver forslag til aktiviteter, som kan forløbe hver eneste dag. Afsnittet er opdelt i tiltag rettet mod den enkelte elev, mindre grupper, klassen eller hele skolen i forbindelse med trafiksikkerhed. Den enkelte elev Cykelpas Seymour East Primary School i Australien indførte et cykelpas til eleverne med det formål, at gøre det mere attraktivt og sjovt for eleverne at cykle i skole. Projektet blev en meget stor succes, og eleverne var meget engagerede. Yderligere oplysninger om dette initiativ kan hentes på: Dette forslag kan udvides med inddragelse af lokale virksomheder, som kan være sponsorer for eleverne således, at eleverne har mulighed for at tjene penge til klassen eller skolen, jo mere de cykler til skole. På den måde skabes et samarbejde mellem skolerne og lokalområdet. Projektet blev evalueret gennem et spørgeskema, og det var tydeligt, at forældrene satte pris på denne service, idet den hjalp til at optimere familiens tidsplan, gav mulighed for at socialisere børnene og samtidig viste det forældrenes villighed til at bidrage til projektet. Godt teamwork er altafgørende for projektets udfald. Yderligere oplysninger om dette projekt kan hentes på: Projekt gåbus kan organiseres på mange andre måder end med forældre som chauffør. F.eks. kan ældre elever være ansvarlige for at samle yngre elever op på deres vej og følge dem sikkert i skole. Det er også en mulighed, at elever fra samme klasse eller samme nabolag laver aftaler om at gå sammen i skole. Dette vil selvfølgelig primært fungere i de ældre klasser. Endeligt kan allerede eksisterende kørselsordninger ændres til gåordninger. Det er en god ide at lave en liste med interesserede forældre, så de efterfølgende kan kontakte hinanden og lave aftaler om gågrupper. Det er muligt at udvide dette projekt med temaer eller arrangementer. F.eks. med en månedlig morgenmadsdag, hvor forældre har mulighed for at følge deres børn til skole på cykel eller til fods, og derefter deltage i fælles morgenmad på skolen sammen med børnene. På den måde har skolen også mulighed for at sætte fokus på sund mad. Yderligere oplysninger kan findes på: Klassen De næste to forslag er for hele klassen, hvor klassen skal samarbejde om at øge den aktive transport til og fra skole. Aktivt rundt i Danmark Hver elev får et aktivitetskort, hvor de gennemførte aktiviteter påføres både til og fra skole, i skolen og i fritiden. En gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på danmarkskortet, der følger med kampagnepak- Der er masser af muligheder for at fremme aktiv transport til og fra skole. Dette kapitel giver forslag til, hvorledes aktiv transport til og fra skole kan fremmes på en simpel måde. Kapitlet er delt i tre. Første del indeholder forslag og ideer, som kan bruges i hverdagen. Anden del indeholder kampagner eller årlige begivenheder, og tredje del er et kort afsnit om udarbejdelse af en bevægelsespolitik på Vestre Skole i Grenå. Forslagene veksler mellem konkrete nationale og internationale cases, som er implementeret og forslag og ideer, som endnu ikke er implementeret. De blå bokse er kommentarer og ekstra ideer til det pågældende projekt. Grupper De følgende forslag har hver fokus på aktiviteter, hvor den aktive transport kan foregå i større eller mindre grupper med eller uden inddragelse af en voksen person. Gåbus forældre Projekt gåbus blev etableret som en del af Roms børne- og familiepolitik. Formålet med gåbussen var at give børnene mulighed for dagligt at bevæge sig mere, uddanne dem i trafiksikkerhed, hjælpe dem til at blive bedre fodgængere, Yderligere information om disse forslag kan findes på: Gåbus skolepatrulje Projekt gåbus er også blevet gennemført flere steder i Danmark. Bl.a. har man på Lundskolen i Horsens indført gåbus, hvor en del af skolepatruljens arbejde er ken. Målet er at bevæge sig rundt på kortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på hvor man kan følge med på resultatlisten. Gå eller cykel verden rundt Dette forslag appellerer til både det fysiske og faglige indhold. Når eleverne cykler eller går til skole, noteres antal kilometer. Afstanden indtegnes på et stort kort, som er placeret i klasseværelset, hvorpå en bestemt rute er forudbestemt og markeret. Jo mere eleverne bevæger sig, jo længere kommer de på den markerede rute. Der kan så lægges op til undervisning og information om de forskellige lande, områder eller seværdigheder, som eleverne passerer på deres rute. socialisere og gøre det sjovt for børnene at bevæge sig aktivt til skole. Gåbussen var i Rom planlagt ved et samarbejde mellem byrådet, skolemyndigheder, det lokale politi, distriktsrepræsentanter, færdselsmyndigheder og forældre. Denne gruppe besluttede hvilke ruter, der skulle benyttes alt afhængig af, hvor mange der ønskede at deltage, og hvor sikker ruten var. at følge de yngste elever sikkert i skole. Elever fra klasse, som er med i skolepatruljen, er altså gåbuschauffører. Resultatet af gåbussen er færre biler, sikker transport til og fra skole og frem for alt mere motion til børnene. Yderligere oplysninger kan findes på: Yderligere oplysninger om dette initiativ kan hentes på: Eleverne kan muligvis selv være med til at vælge, hvilke lande eller kontinenter de ønsker at besøge og derved være med til at planlægge undervisningen. Derudover kan det aftales, at ruten skifter hver måned. Gåbussen fungerede på den måde, at børnene gik til og fra skole ad fastlagte Transportvenner ruter, hvorpå forskellige stoppesteder var placeret, så børn havde mulighed for Albert Park School i Australien igangsatte dette projekt, hvor skolen gennem at blive samlet op undervejs. Gåbussen havde en forælder forrest og en bagerst, inddragelse af forældrene forsøgte at samle børn fra de samme områder af byen og voksen/barn forholdet var for det meste 1:8. De planlagte gåruter varierede eller børn, der bevægede sig ad nogenlunde samme rute til og fra skole. På den fra 2 til 2,5 km af ca min. måde kunne de følges ad i skole på enten cykel eller til fods ledsaget af en voksen person. 8 9

7 Trafikforhold Forslagene i dette afsnit giver ideer til, hvordan trafikforholdene omkring skolen kan forbedres. Gå-/cykel- og bilzone Området rundt om skolerne markeres i to zoner: en hvor gang og cykling er tilladt og en, hvor bil er tilladt. Det er således ikke tilladt at køre ind i gå- og cykelzonen f.eks. 20 min. før og efter skole. Dette bevirker, at elever og forældre må bevæge sig aktivt det sidste stykke til og fra skole. På den måde opnås en øget sikkerhed for gående og cyklende elever omkring skolen. Læs mere på: Gå-, cykel- og bilzone Der indføres tre zoner i en given afstand fra skolen således at de elever, der bor tættest på kun må gå til skole. De, der bor lidt længere væk, må cykle eller gå, og for de der bor længst væk, er det tilladt at køre i bil eller bus til og fra skole. Derved mindskes trafikken omkring skolen, og flere elever bevæger sig aktivt til skole. Læs mere på: Trafiksikkerskolevej I Humlebæk har man taget konsekvensen af kritik fra forældre og skolens bestyrelse af de usikre og farlige trafikforhold omkring skolen. Man har derfor gjort en række tiltag for at sikre skolevejene. Problemet var bl.a. de mange gående og cyklende elever, som måtte bevæge sig mellem parkerede biler og på tværs af vejen, hvilket gav utryghed og potentiel risiko for uheld. Der blev derfor udarbejdet løsningsforslag af VIATRAFIK, som i samarbejde med skolebestyrelsen blev drøftet, og forslagene blev afprøvet. Under afprøvningen blev der også gennemført hastighedsmålinger, tællinger og spørgeskemaundersøgelser. Det mundede ud i, at vejen foran skolen blev ensrettet, og der blev anlagt en dobbeltrettet cykelsti adskilt fra vejen med hegn og kantsten. Samtidig blev der anlagt fartdæmpere og hævede flader for at fremme trafiksikkerheden. Man valgte ligeledes at lave restriktioner for, hvor eleverne måtte sættes af samt at etablere forbud mod busser og lastbiler bestemte steder. Yderligere oplysninger om projektet kan findes på: Kampagner eller årlige begivenheder Denne del giver forslag til kampagner, som skolen eller klassen kan deltage i eller selv igangsætte i en kortere periode måske som en årlig begivenhed. Afsnittet er opdelt i tiltag rettet mod klassen eller hele skolen. Klassen Følgende to kampagner kan klasserne tilmelde sig enkeltvis, og begge kampagner er arrangeret af Dansk Cyklist Forbund. ABC Alle Børn Cykler Formålet med kampagnen er at få flere børn til at cykle og derudover sætte en debat i gang i hjemmene og på skolerne om transportvalg. Målet er således at få flere børn til at cykle til skole, så de dels får rørt sig mere i hverdagen og dels bliver fortrolige med trafikken. Alle Børn Cykler er en kampagne for alle børn fra klasse. Børnene skal cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger, konkurrencen varer. Jo flere dage eleverne cykler, og jo oftere de husker cykelhjelmen jo større chance har klassen for at vinde en af de spændende præmier. Det er gratis for skolerne at deltage i Alle Børn Cykler. Yderligere oplysninger om kampagnen kan findes på: eller hos Dansk Cyklist Forbund. Herskindskolen i Galten Kommune valgte i forbindelse med kampagnen Alle Børn Cykler at etablere to cykelbusser, som fulgte de almindelige busruter. De kørte hver morgen og eftermiddag og samlede børn op undervejs. Skolens lærere skiftedes til at dække cykelbusruterne. Projektet forløb over en periode på to uger og blev en kæmpe succes både i de to uger men også i tiden derefter der blev væsentlig flere cykler på skolen. LYS PÅ - med Ludvig Læs mere på: Dansk Cyklist Forbund arrangerer denne kampagne i november måned, hvis formål er at sætte fokus på den mørke cyklist og lære skoleelever at gøre sig synlige i trafikken. En ide er også at lave et cykeloptog gennem byen måske med start og slut ved skolen for at øge fokus på den aktive transport. Yderligere oplysninger om kampagnen. kan findes på: Hjertedag Hjertedagens formål er at sætte fokus på aktiv transport, som led i den sunde fysisk aktive livsstil, og det sunde hjerte. Hjertedagen kunne placeres på Valentins dag og oplyse og informere eleverne om sundhed og sygdom med særligt fokus på fysisk aktivitet og det sunde hjerte. Skolen Læs mere på: Forslagene i dette afsnit er primært tiltag, som skolen kan igangsætte og derigennem involvere alle eleverne eller bestemte aldersgrupper. Cykel-byt Odense Kommune gennemførte i 2003 en kampagne, der satte fokus på børn og cykler. Kampagnens målgruppe var børn fra 6 til 10 år. Formålet med kampagnen var, at få flere børn til at cykle og skabe gode transportvaner, som kunne smitte af på resten af familien. Yderligere oplysninger kan findes i foldere, Skoleveje i Danmark en artikel samling via følgende link: Fuel Free Friday Lav en kampagne, hvor ugedagene navngives således, at der hver dag sættes fokus på den aktive transport. Det kunne f.eks. være Walking Wheeling Wednesday, Marching Monday eller Fuel Free Friday. Sæt fokus på disse dage, og læg op til aktiv transport. Læs mere på: Sneaker-optog Én dag i løbet af året udvælges til sneaker-optog, hvor det for eleverne handler om at dekorere deres sko flottest og være en del af dette optog. Denne ide er en sjov og anderledes måde at sætte fokus på den sunde, aktive livsstil

8 Bevægelsespolitik Q Kampagne i øjenhøjde: Get Moving, pattebarn! Udarbejdelse af bevægelsespolitik Vestre Skole i Grenaa gennemdrøftede deres holdninger til sundhed og udarbejdede en sundhedspolitik for skolen. I denne proces deltog skolens lærere, pædagoger, sundhedsplejerske, tandplejepersonale og skolens bestyrelse. Der blev først nedsat udvalg til udarbejdelse af forslag inden for de tre på forhånd valgte områder: trivsel, bevægelse og kost. Udvalgene tog udgangspunkt i de aktiviteter, som allerede var igangsat og satte dem op i mod de målsætninger, som var opstillet. Herefter beskrev udvalgene delmål og handlinger. Udkastene blev bearbejdet i flere omgange i Pædagogisk Råd for til sidst at blive forelagt skolebestyrelsen til godkendelse. Nu ligger de til grund for skolens handlinger og prioriteringer. Inden for området bevægelse er der fokus på følgende områder: rammerne for bevægelse i timerne, rammerne for bevægelse i frikvartererne, børnenes transport til og fra skole og at motivere til motion efter skoletid. Transportaspektet er bl.a. blevet sat i fokus gennem et samarbejde med teknisk afdeling, og Randers Kommune har udarbejdet en brochure, der anviser sikre veje til skole. Derudover samarbejdes med afdelingen om tilkørselsforholdene omkring skolen. Skolen gennemfører også konkurrencer, hvor der sættes fokus på aktiv transport. Alt i alt har skolen haft succes med at få flere børn til at bevæge sig aktivt til og fra skole. Det har betydet, at de nu må udbygge deres cykelskure. Yderligere information kan findes på: Den kommunikationskampagne, der bakker op om din skoles og kommunes aktiviteter op til og i uge 41, er rettet direkte mod de 5-16-årige. Tonen er uhøjtidelig og sjov, stilen er moderne, og der er masser af muligheder for at interagere. En kommunikation, der foregår på deres præmisser og i deres univers. Formålet er selvfølgelig at få de unge til at bevæge sig mere. Transport er et oplagt område at sætte ind på, fordi de unge i dag som tidligere beskrevet i stigende grad bliver kørt af deres forældre til skole og fritidsaktiviteter. Men det er ikke nogen nem opgave at motivere netop denne målgruppe til at bruge kroppen som transportmiddel. De er for unge til at have en egentlig bevidsthed om sundhed og motion. Og de er gamle nok til, at mageligheden har indfundet sig. j Derfor prøver vi ikke at gøre det trendy at cykle. Det ville de unge straks gennemskue. I stedet vender vi tingene på hovedet og deres spirende selvstændighed hjælper os på vej. Vi gør ganske enkelt opmærksom på, hvor pinligt det er at blive kørt af forældrene. Get Moving, pattebarn! 12 13

9 10257_70x100_Plakat_NY.indd 2 01/07/08 9:14: _70x100_Plakat_NY.indd 1 01/07/08 9:14: _70x100_Plakat_NY.indd 3 01/07/08 9:15:20 Film Lokalpakken Bliver du stadig kørt af dine forældre? Get Moving, pattebarn!. Filmen viser situationer, hvor teenagere bliver transporteret af deres forældre på måder, man normalt kun transporterer små børn: Klapvogn, barnevogn, indkøbsvogn og på armen. Budskabet er: Du skal bevæge dig mindst 60 minutter om dagen. Selv forstås. Sammen med dette katalog finder du de kampagneelementer, der skal øge opmærksomheden lokalt i kommuner og på skoler. Brug dem, del dem ud, hæng dem op. Jo større synlighed kampagnen har, desto større chance for at ændre de unges vaner og holdning til transport. 3 forskellige plakater med genkendelige motiver fra filmen. Plakaterne skal motivere, skabe genkendelse og trafik på Bli r du stadig kørt? Bli r du stadig kørt? Bli r du stadig hentet? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen

10 Alle elementer i kampagnen viser ind på denne hjemmeside. Her er film, ringetoner man kan downloade, postkort til forældrene, underholdning og vidensdelingsaktiviteter. Desuden er der links og henvisninger til samarbejdspartnernes forskellige aktiviteter og Sundhedsstyrelsens opfordringer. Kig forbi og bliv inspireret. Hjemmesiden er i luften fra d. 8. august. 16

11 Få børnene til at bevæge sig! DGI vælger, at have særligt fokus på eleverne i 2. og 3. klasse i forbindelse med Begejstrede børn bøvler bedst Get Moving og tilbyder fire forskellige aktivitetsområder til idrætslærerne og Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når legen slippes fri. deres elever: Begejstring er en forudsætning for at lære. Det gælder i leg som i andre forhold i livet. Er begejstring og motivation til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Så når vi siger, at begejstrede børn skal bøvle, Dans, rytme og leg betyder det, at de skal være involveret i processen, så de helt automatisk vil Bold, spil og leg arbejde, afprøve, eksperimentere og bøvle med redskaber og hinanden for at Skolegårdsaktiviteter mestre nye ting i legen. Idrætsmærke event I den praktiske idræt med børn vægter DGI tre værdier: at børns idræt, leg og bevægelse er alsidig og udfordrende både fysisk, mentalt Instruktører fra de lokale idrætsforeninger inviterer skolernes lærere til en inspira- og socialt. Kun ved at afprøve egne grænser bliver børn klogere på sig selv. tionsdag, hvor der er fokus på de fire idrætsaktiviteter. På uddannelsesdagen at børns idræt, leg og bevægelse befordrer sundhed forstået som glæde, klæder DGI-underviserne skolernes lærere på, så de selv kan afvikle idrætsaktiviteterne på egen skole i uge 41, og instruktørerne fra de lokale idrætsforeninger perspektiv er det forudsætningerne for, at børn bliver i stand til at tage fysisk udvikling og velbefindende samt udvikling af netværk. I et videre medvirker til at skabe kontakt mellem skolen og det lokale foreningsliv f.eks. hånd om deres eget liv. ved åbent hus arrangementer i foreningerne. at børns idræt, leg og bevægelse bidrager til at udvikle et engagerende fællesskab med andre børn og voksne. Udvikling af erfaringer og identitet DGI s landsdelsforeninger vil også gerne samarbejde med kommunerne og i mødet med andre er afgørende for de kulturelle perspektiver i idræt, leg skolerne omkring Get Moving aktiviteter i forlængelse af uge 41. og bevægelse. Slip legen fri DGI ønsker således at understøtte en inkluderende og alsidig bevægelsespraksis Børn skal finde incitamenter til leg og bevægelse overalt, hvor de færdes. på børns præmisser, så de får lyst, mod og vilje til at bevæge sig resten af livet. Børn skal bevæges både i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skole- og institutionsliv og ikke mindst i det private liv sammen med familie, På de følgende sider kan I læse mere om de tilbud, som DGI bidrager med venner eller alene. Derfor skal voksne skabe forskellige rum og rammer for eleverne. at få børn i bevægelse. ttil Dans, leg og rytmer I den følgende inspiration til dans for elever i 2. og 3. klasse tages der udgangspunkt i verdensdanse, som der arbejdes med at udvikle i DGI Dans og Musik. Formål Mere dans og især sjov dans i skolerne for både drenge og piger Alle kan være med Musikken gør dig glad Det er god motion uden skader Meget udviklende for børns motoriske udvikling især træning af koordinering Praksis 2 slags verdensdans varighed ca. 60. min (2 lektioner fratrukket omklædningstid) De beskrevne danse suppleres med filmoptagelser, som gør det nemmere at fange dansenes variationer, stil og udtryk. På følgende hjemmesider kan du se optagelser: ) Opvarmning med den brasilianske dansegenre samba-reggae Begrundelse for valg af danse og musikgenre: Dans: Samba-reggae er den letteste af de brasilianske danse. Den er en rigtig gadedans, som danses af både børn og voksne. Den bliver benyttet som fællesdans til fester, koncerter, karneval m.m. Musik: Rytmerne er glade og har en tydelig puls. Samba-reggae findes i mange tempi og varierer fra rene afro-perkussion numre til mere poppede numre med sang og andre instrumenter. Hvad er fokus med denne opvarmning, og hvordan bygges den op: Børnene gøres bevidste om deres udtryk og kropsholdning Hvordan ser jeg ud, når jeg står, går eller sidder Forskellige simple benbevægelser gentages mange gange, til alle er med For at det ikke bliver kedeligt for de hurtige, varierer man med arme og hoved Eksempel på simple trin med variationer: 2 trin med højre fod til højre (venstre samler til) og det samme den anden vej O Variationer: Vink med armene i vejret til hver side Vink med en arm og den anden i hoften Usynlig tovtrækning Slå med begge arme på usynlig tromme foran hoften Ryst vand af fingre i begge retninger Tør sved af panden Vrik med numsen samtidig Boks 3 gange i hver retning Formidling Det er vigtigt, at man som lærer, der skal lede dansen, ikke er bange for at se fjollet ud og lave skøre bevægelser. Hvis man selv springer ud i det med åbent sind og godt humør, følger børnene med. Man skal ikke tænke på, om bevægelserne er for svære børn er mestre i at kopiere, bare de får det i et tempo, der passer og mange gentagelser. Formål At inspirere og prikke til børns fantasi så de arbejder videre med bevægelserne og finder på masser af variationer At de får lyst til at danse videre i skolegården, når timen er slut Nogle af bevægelserne er egnede til pausemotion i de boglige timer, da bevægelserne ikke kræver meget plads 18 19

12 2) Simpel showdans koreografi til dette års MGP-musik Hvorfor vælge MGP-dans som genre: Fordi børnene kender musikken og dansestilen fra tv og syntes, det er sjovt at lære at danse det samme, som børnene viser i tv. Musikken: Børnene kender musikken, og mange af dem køber MGP cd en. Begge arme fra højre mod venstre: nu kommer de store fluer Hop med samlede ben mod højre og venstre: hop på de store fluer Gadedrengehop: løb væk fra fluerne Twist på fødderne og smil: vi er glade, for nu kom vi væk fra fluerne Gå langsomt tilbage: fluerne er ikke helt væk, så vi må liste fra dem Stå med højre tå i gulvet vrik med måsen. Flet fingrene og tryk dem mod hjertet: uh, hvor var vi bange Brug bolden til oplevelse refleksion og handling Arbejdet med boldspil i folkeskolens idrætsundervisning kan kvalitetssikres ved at tage udgangspunkt i Formål for faget idræt. Desuden kan arbejdet med at bruge bolden til oplevelse, refleksion og handling i særdeleshed begrundes i Trinmålene for idrættens værdier. Boldspilsaktiviteter 1. Kryds og bolle. Deltagere: 4:4. Banen: Ni tøndebånd placeres i et gitter 3 x 3. Deltagerne starter bag en kegle 10 meter væk. C Efter dette kommer så en askepot historie den må I have til gode. Undervisningsmetode: Formål for idræt: Der fortælles en historie til børnene, som underbygges af bevægelserne. Børnene kan derefter ikke huske bevægelserne hver for sig, men de kender historien, og kan danse dansen. Dvs. børnene ser altså trin i billeder. Formål med dansen: Ud over at den skal være sjov at danse og sætter gang i kroppen, kan den også bruges til show. Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Børnene kan vise den for hinanden, og måske bliver de så gode, at de kan danse Eksempel.: Klap over hoved: klask fluer Højre arm op og venstre arm op: vis flueblod Højre arm ned og venstre arm ned: tag det væk den til skolefest m.m. Af Janne Rebo Junker, danseinstruktør og efterskolelærer Berit Nielsen danseinstruktør og leder af De Dansende Stjerner Trinmål: Idrættens værdier 2. klasse Samarbejde med en eller flere om at lege Fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse 5. klasse Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter ;} Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår I boldspil er hver enkelt situation et arbejde med at opfatte, beslutte, handle og vurdere en læringscirkel, der åbner for muligheder for at reflektere over, hvorfor man individuelt handler, som man gør og ligeledes, at man sammen med sit hold kan reflektere over fælles handlinger og strategier. Reflektionen åbner for muligheder for at arbejde i forskellige lag af læringsfelter og i særdeleshed at arbejde med mening og identitet. En mulig model for arbejde med reflektion i strategiske boldspil Beskrivelse: Aktiviteten går ud på at få 3 på stribe. En spiller fra hvert hold dribler ud, placerer sin bold i et tøndebånd, løber tilbage, og sender næste spiller af sted. Når holdene har placeret deres 3 bolde, skal der laves række ved at flytte en ad gangen. Når et af holdene har 3 på stribe, tælles 1 point. Refleksionsmuligheder: (Holdvis) 1. Hvordan løser vi bedst opgaven? 2. Kan vi hjælpe hinanden med tilråb? kunne være: Variationsmuligheder: 1. Inden spillet begynder aftaler holdet, hvorledes de vil agere i forhold til de Der kan begyndes med, at deltagerne uden at drible med en bold, løber ud og givne udfordringer i aktiviteten. Typisk kunne aftalerne gå på, hvordan holdet placerer en overtræksvest i et af felterne eller flytter vesten fra et tøndebånd skal agere, når de har bolden, og når de ikke har bolden. Man kunne reflektere til et andet. i forhold til, hvad der vil være smart at gøre i det givne spil. eller 2. Aktiviteten sættes i gang uden forudgående aftaler, og deltagernes erfaringer inddrages i aftalearbejdet, når aktiviteten har stået på i en periode (ca. 10 min.). Når aktiviteten har været afprøvet (f.eks. 10 min.), kan holdet mødes igen og evaluere samt lægge nye planer. Der spilles videre med nye aftaler. 2. Håndfodbold Deltagere: 6:6. Banen: Håndboldbane. På en afgrænset bane med tydelig midte spilles 6:6, hvor der på den ene halvdel spilles med fødderne efter fodboldregler, og på den anden spilles med hænderne efter håndboldregler. En videre plan for arbejdet er at inddrage relationelle færdigheder. Underviser- Refleksionsmuligheder: aktioner er sammen med eleverne at sætte rammer for, hvorledes man indgår af- 1. Hvordan kan vi skifte fra hånd til fod og fod til hånd på en god måde? taler. Dette arbejde kvalificeres via ressourcefokuseret anerkendende pædagogik. 2. Hvordan fordeler vi os som spillere på de to halvdele? Strategiske boldspil/lege med mulighed for oplevelse, refleksion og handling. Variationsmuligheder: Områderne for brug af fod og hånd kan skifte ved scoring

13 3. Boldtyvene. Deltagere: 12 spillere der spiller 3:9. Banen: Afgrænset område 15 x 15 meter. Beskrivelse: De 3 spillere er boldtyve. De skal stjæle boldene og spille dem ud af området. De 9 spillere har hver en bold og skal, når deres bold er spillet ud, hjælpe de andre med at passe på deres bolde. Spillet fortsætter til alle bolde er udenfor banen. Refleksionsmuligheder: 1. De 3 boldtyve aftaler, hvordan de bedst kan få boldene ud hurtigst muligt. 2. De 9 aftaler, hvordan de bedst kan bevare boldene og hjælpe hinanden. Variationsmuligheder: Der kan være flere eller færre boldtyve. Området kan gøres større eller mindre. Spil med hænderne kræver lidt færre bolde til de Troldens lygte Deltagere: spillere. Banen: Åben bane med baglinie markeret med to kegler. Beskrivelse: Der placeres en bold på en lille kegle (troldens lygte) meter fra baglinien. En deltager udnævnes til trold, de øvrige får en bold hver. Opgaver for spillere med bold er at vælte troldens lygte med skud eller kast. Når lygten er væltet d Beskrivelse: Hvert hold forsvarer en banehalvdel. Spillet går ud på at stjæle modstanderholdets bolde (æbler) i helleområdet og få dem med hjem til egen halvdel. På modstanderholdets banehalvdel kan man blive fanget (undtaget i helleområdet) og skal så gå tilbage til egen halvdel. Hvis man fanges med en bold, skal den afleveres. Det hold, der har flest bolde, når spillet slutter, har vundet. Refleksionsmuligheder: 1. Hvem angriber og hvem forsvarer? (aftaler) 2. Hvordan angribes og hvordan forsvares? Variationsmuligheder: Bolden skal dribles med fødderne. Man må bruge en medspiller at aflevere til på vej tilbage og løbe/drible bolden over midterlinien. p 6. So i hul Deltagere: 8-12 (4-6 par). Banen: Ubegrænset spilleareal. Hvor halvdelen af parrene har et keglemål at forsvare. Beskrivelse: Spillet går ud på at erobre målet. Halvdelen af parrene forsvarer et mål. De resterende par har en bold. Når man scorer i et keglemål, erobrer man målet, og parret i målet får bolden og skal score i et andet mål. Der kan scores fra begge sider. Refleksionsmuligheder: 1. Hvad gør vi, når vi skal score, og hvad gør vi, når vi skal forsvare? Beskrivelse: Det gælder om at stjæle lænkehundenes kødben. Lænkehundene er inde i området, og resten er udenfor. Spillerne udenfor skal ind i området og stjæle hundenes kødben uden at blive fanget i området. Man har helle udenfor. Man må tage en bold eller lignende ad gangen. Når alle kødbenene er ude, er spillet forbi, og de tre første, der blev fanget, bliver nye lænkehunde. Refleksionsmuligheder: 1. Hvordan dækker man som lænkehunde området godt? (aftaler) 2. Hvordan snyder man lænkehundene? (aftaler) Variationsmuligheder: Boldene skal dribles ud med fødderne/hænderne. Man skal have vest på for at stjæle en bold. 8. Vendespil Deltagere: 4:4 (6:6) Banen: Håndboldbane med mål plus to mål ved midten, der vender ud mod sidelinien. Beskrivelse: Det ene hold forsvarer håndboldmålene, og det andet forsvarer de omvendte mål. Der byttes mål efter 10 min. Refleksionsmuligheder: 1. Hvordan forsvarer/angriber vi målene? 2. Hvad gør vi, når vi mister/erobrer bolden? (overgangsspillet) Refleksionsmuligheder: 1. Hvordan skal bolden spilles, for at man kommer i en god skudposition? 2. Hvordan skal man bevæge sig, når man er grisen? Variationsmuligheder: Der spilles med to bolde. 11. Treholdsbold Deltagere: 15 spillere fordelt på 3 hold. Banen: Stor bane med 3 mål, der alle peger ind mod midten. Beskrivelse: Alle 3 hold spiller mod hinanden. Hvert hold har en bold, et mål og 5 præmiekegler. Hvert hold kan score i de to andre holds mål. Når der scores, får man en af modstanderens præmiekegler, og modstanderen får bolden. Spillets ide er at samle så mange kegler som muligt. Refleksionsmuligheder: 1. Hvordan løser vi opgaven med at forsvare og angribe mod to hold? 2. Hvilken aftale er vigtigst for at få succes? Variationsmuligheder: Spilles på 3 basketkurve. 12. Spil med at skabe frie områder Deltagere: 4:4 eller 6:6. Banen: Uafgrænset bane med 5-7 keglemål. skal alle, der har skudt, ud og hente deres bold, mens resten skal en tur rundt om lygten, mens trolden tænder den igen. Trolden kan derefter fange dem, der ikke er nået tilbage. Den første, der fanges, bliver ny trold. Hvis man har sin bold i hænderne, må man vælte troldens lygte og hjælpe dem, der ikke er nået tilbage. Refleksionsmuligheder: 1. Hvor er det klogt at skyde bolden hen? 2. Hvordan hjælper man bedst dem, der er ved at blive fanget? Variationsmuligheder: Der kan sættes flere lygter op. Man kan få helle på tilbagevejen ved at holde en 2. Hvornår er det smartest at score? Variationsmuligheder: Spillet bliver nemmere, hvis der er en spiller i målet og en spiller med bold. 7. Lænkehunden Deltagere: spillere heraf 2-3 lænkehunde (fangere). Banen: 15 x 15 meter afgrænset med kegler. På banen er der placeret kødben (bolde, veste og lignende). Variationsmuligheder: Håndboldspil/fodboldspil. Faste målmænd i håndboldmålene. 9. Fang den boldløse Deltagere: spillere heraf 2-3 fangere med en vest i hånden. Banen: Afgrænset område 20 x 20 meter. Beskrivelse: Der er 4-6 bolde på banen. Fangerne kan fange dem, der ingen bold har og afleverer så vest til den nye fanger. Spillere med bold kan aflevere til en, der er lige ved at blive fanget og hjælpe vedkommende. Beskrivelse: De to hold spiller mod hinanden. Der kan scores i alle 5 mål ved at spille/drible bolden igennem målet. Der kan scores fra begge sider. Holdet kan beholde bolden ved scoring. Der må ikke scores i samme mål flere gange efter hinanden. Refleksionsmuligheder: 1. Hvad gør vi, når vi har bolden? 2. Hvad gør vi, når de har bolden? 3. Hvordan laver man frie områder til sit eget hold? Variationsmuligheder: anden spiller i hånden. Refleksionsmuligheder: Der skal afleveres til medspiller gennem målet. 5. På æblerov Deltagere: fordelt på to hold. Banen: Aflang ¼ til ½ fodboldbane, med midte og et helleområde i hver ende bolde. 1. Hvordan skal man signalere, at man gerne vil hjælpes med en bold? 2. Hvordan skal der afleveres til en, der er lige ved at blive fanget? Variationsmuligheder: Fang den, der har en bold. 10. Ram grisen i halen Deltagere: 12 spillere deraf 3 (grisen) i midten. Banen: De 9 deltagere laver en cirkel. Litteraturhenvisninger: Boldspil til baglommen af Claus Ottesen og Thomas Ahrentz. Brug Bolden af Max Rasmussen og Kirsten Harkjær Larsen. Spil bold med livet som indsats af Max Rasmussen og Knud Åge Nielsen. Alle tre kan købes i DGI-butikken på Boldspilundervisning fra boldbasis til teambold af Anders Halling og Per Fibæk Laursen, Odense Universitetsforlag. Beskrivelse: Spillet går ud på, at de 9 i cirklen, med en blød bold, skal ramme den bagerste af de 3 i midten. De 3 holder fast om livet på hinanden og skal flytte sig, så halen (den bageste) er udenfor skudlinien. Hvis den bageste rammes, går vedkommende foran, og der er en ny hale. De 9 må spille bolden rundt, så de kommer i skudposition

14 Mere leg i skolen? Ja tak! Lege til skolegården, idrætspladsen, gymnastiksalen og hallen. Lege til frikvarteret, undervisningen, SFO og klub. 1. Kispus. 2. Klim-Klem. 3. Hund efter hare. 4. Mime tagfat. 5. Plukke bjergfolks ærter. 6. Isbjørn og Landbjørn. Frikvarteret og skolegården er for mange børn noget meget vigtigt. Her har man det sjovt med sine kammerater, man rører kroppen og letter tankerne lidt før næste time. Med disse seks lege fra Gerlev håber vi, at kunne give jer nye idéer til, hvad I kan lave i skolen og efter skoletid. Vi har lagt os i selen for at finde nogle lege, som kan leges af flere børn sammen, også selv om der ikke er så meget plads. I kan lege både på asfalt, fliser og græs eller inden døre i gymnastiksale og hal. 1. Kispus Type leg: Kredstagfat. Antal: Er man flere, som vil lege, dannes blot flere kredse a personer. Redskab: Intet. I Kispus bytter to børn plads i en rundkreds, mens et tredje barn jagter dem. Alle stiller sig i en kreds med hinanden i hænderne, og et barn står i midten som fanger. Børnene i kredsen skal forsøge at skifte plads to og to. Man signalerer ved at blinke med ét øje til hinanden, når man vil skifte plads. For at drille fangeren råber man kispus, når man løber forbi fangeren i midten. Barnet i midten skal forsøge at fange et af de børn, der skifter plads. Man har først helle, når man igen står ude i kredsen og har fat i de andres hænder. Når det lykkes at fange et af de andre børn, bytter fangeren og den tilfangetagne plads. Det er nu den tilfangetagnes tur til at fange. Variationer: 1. I stedet for at blinke, kan man kalde på den, man vil bytte med. (Kan man ikke navnet, må man beskrive personens påklædning). 2. Man er et par, der holder hinanden i hånden. Når et par vil bytte, laver de en øvelse fx vinker, klør sig i håret, hopper, hinker osv. Er der et andet par, der kopierer ens øvelse, bytter man med dem. Der er også et fangerpar i midten af kredsen. Alle par skal holde i hånden hele tiden! Kispus er et gammelt udtryk for snyd af let erotisk karakter. Legen er oprindelig en ganteleg for karle og piger på landet i gammel tid. t Q 2. Klim-Klem Type leg: En væg til væg leg. Antal: 15-30, eller over 100 personer. Redskab: Kridt eller kegler til markering af banen. En fangeleg hvor alle børn samtidig løber fra det ene helle til det andet, når fangeren råber: Klim-Klem. Klim-Klem kan leges alle steder, hvor der er plads ude og inde! Legen kræver en bane på ca. 25 x 30 meter og gerne mere plads! Mindre kan dog også gøre det. Der er helle i hver ende af banen, som er markeret med en række med kegler, en kridtstreg eller linjerne i idrætshallens gulv. Her står alle børene på det ene helle. På det andet helle står der en fanger, og når der råbes Klim-Klem, skal alle løbe fra det ene helle til det andet, og fangerne skal løbe ud i marken og forsøge at fange en. Man er fanget, når man er rørt. Den, der bliver fanget, bliver hjælpefanger, så der nu er to fangere, som står over for alle børnene i næste runde af legen, klar til at råbe Klim-Klem. Fangeren og hjælpefangeren må hjælpe hinanden med at fange flere. Legen forsætter til alle børnene, på nær en, er blevet hjælpefanger. Den ene, som er tilbage, skal være fangeren næste gang, man leger Klim-Klem. Hvordan gøres øvelsen lettere eller sværere: Lettere: En kort og smal bane gør det lettere for fangeren. Begynd med 2-4 fangere især ved mange børn. Begynd med både børn og voksne, når der er personer og derover, som leger. Sværere: En meget lang og især bred bane gør det sværere for fangeren. Pædagogisk overvejelse: Afgræns størrelsen af arealet, hvor man leger tagfat. Det areal, man leger på, skal markeres med tydelige grænser. Brug kegler, kulørte tørklæder eller andet, som tydeligt trækker banen op. Større børn kan bruge linjerne i idrætshallens gulv. Er man udendørs, kan naturlige markeringer som en sti, en hæk, til kanten af græsset, langs med en bygning m.v. bruges. På asfalt og fliser kan linjerne tegnes med kridt eller males på. En tommelfingerregel, for størrelsen af området som man løber og leger på, er: Små børn 10 x 15 meter. Store børn 20 x 25 meter. Unge 30 x 50 meter. Ved snyd (et pædagogisk trick): Der er næsten altid nogen, som snyder, og løber uden for det markerede område. Lad dem bare være giv ikke snyderne ekstra opmærksomhed! Når snyderen så til sidst står som den sidste i legen, som ikke er fanget, så starter instruktøren legen forfra. Men nu er det snyderen, som skal være fanger og kan så selv opleve vigtigheden af, at de aftalte regler overholdes. 3. Hund efter harer Type leg: Kredstagfat. Antal: Er man flere, som vil lege, danner man blot flere rundkredse a personer. Redskab: Intet. I legen Hund efter harer jagter en hund nogle harer i et uvejsomt terræn dannet af børnene, som står i rundkredsen. Terrænet hjælper harerne med at undslippe hundens skarpe tænder. Børnene skal stille sig i en kreds. Der vælges en hund og et antal harer. Hunden skal fange harerne. Både hund og harer må bevæge sig ind og ud af kredsen ved at løbe under børnenes arme. Børnene i kredsen må forsøge at holde hunden tilbage ved at sænke armene, så hunden får svært ved at slippe gennem kredsen. Børnene må dog ikke gøre det umuligt for hunden at slippe igennem. Harerne sætter sig hen i et område af legepladsen, efterhånden som de bliver fanget. Når der kun er én hare tilbage, løfter børnene i kredsen hænderne op, så der bliver frit løb mellem dem. Når alle harerne er fanget, vælges ny hund og nye harer. Pædagogisk overvejelse: Kredstagfat er ofte ikke nær så tempofyldt som almindelig tagfat. Mange af børnene står i kredsen og ser på, og kredstagfat kan derfor være med til at skabe ro og samling. Kredstagfat styrker opmærksomheden, og for mindre børn eller urolige børn kan rundkredsen, hvor man holder hinanden i hænderne, være en hjælp til at fastholde opmærksomheden på legen og deltagelsen i aktiviteten. 4. Mime tagfat Type leg: Væg til væg leg, bevægelsen går fra side til side af Legepladsen. Antal: personer. Redskab: Intet. Plads: Det areal, som man leger på, skal markeres. Brug kegler, kulørte tørklæder eller andet som tydeligt trækker banen op. Er man udendørs, kan naturlige markeringer som bygninger, hække, kanten af græsset m.v. bruges. Større børn kan bruge linjerne på fodboldbanen eller stregerne i idrætshallens gulv. Arealets størrelse: Små børn 10 x 15 meter. Store børn 20 x 25 meter. Unge 30 x 50 meter. Børnene deles i 2 hold, og hvert hold tildeles et helle bag en linie. Hold 1 går så på besøg hos hold 2 og opfører et mimeoptrin. Optrinnet er aftalt på forhånd. Børnene kan mime dyr, håndværksroller eller sportsgrene. Hold 2 gætter løs, og når de gætter rigtigt, må hold 1 stikke af og bringe sig hjem i sikkerhed. Det gælder for hold 2 om at fange dem fra hold 1. Man må fange en hver, hvis man kan! De tilfangetagne bliver så en del af hold 2, og så er det hold 2 s tur til at mime. Hvordan gøres øvelsen lettere eller sværere: Lettere: Til mindre børn vælges at mime simple emner. Man kan fx mime dyr ved at bruge hele kroppen og bevæge sig som dyret og samtidig sige lyde som dyret. Hvis man rækker hånden op og får ordet før man gætter, er det lettere for alle at høre, når det rigtige svar kommer. Sværere: Større børn kan mime bestemte personer, film- eller bogtitler. Måske abstrakte begreber. e 5. Plukke bjergfolks ærter Type leg: Farligt besøg. Antal: 6-30 personer. Redskab: Intet. I fangelegen Plukke bjergfolks ærter er det mytologiske stof hentet fra eventyrene. Et par børn og en voksen vælges til bjergfolk og er fangere. Bjergfolkene bor i bjerget, sætter sig på hug og sover til middag. Uden for bjerget vokser deres ærter. De øvrige deltagere går i kreds rundt om bjerget og lader som om, de plukker ærterne. De synger imens: Jeg plukker, jeg plukker, jeg plukker i bjergfolks ærter! (melodien er den gængse drillemelodi) Sangen får bjergfolkene til at vågne. De farer ud for at fange ærtetyvene, der spæner af sted for at redde sig væk. Der er ingen helle, og man skal løbe indenfor legepladsen. Bjergfolkene fanger et barn hver og tager dem, som de fanger, med ind i bjerget, hvor de tilfangetagende også bliver til bjergfolk, som sætter sig til at sove igen. Legen starter igen og forsætter til alle er taget til fange. De to-tre stykker, som sidst bliver fanget, er de første bjergfolk i næste runde af legen. Hvordan gøres legen lettere eller sværere: Lettere: En voksen (alene) er den første bjergmand, som varsler sin opvågen fra middagsluren med en tydelig gaben. Der bliver helle et eller flere steder, hvor ærtetyvene kan søge tilflugt. Sværere: Bjergfolkene vågner og angriber uden varsel. Der leges på et meget afgrænset område, så ærtetyvene ikke kan flygte væk, men må sno sig for at undgå bjergmandens klo! 24 25

15 6. Isbjørn og landbjørn Type leg: Fangeleg med befrielse og helle. Antal: 8-20 personer. Redskab: Kridt eller kegler. I Isbjørn og landbjørn er to bjørne ude at jage børnene på hvert deres territorium. Hvis man bliver fanget, skal man stå helt stille eller lave gymnastik! Legeområdet deles i to et område til hver bjørn. Et barn vælges til isbjørn og et andet til landbjørn. De må hver især kun jage på deres eget område. De andre børn må løbe frit over hele området. Bjørnene skal fange børnene og råbe stå. Så må de tilfangetagne ikke bevæge sig eller skal lave et bestemt bevægelsesmønster. De kan dog blive befriet, hvis et af de andre børn rører ved dem og råber fri. Legen fortsætter, til alle er taget. Er der mange børn, kan der være to-tre bjørne af hver slags. Idrætsmærkets Eventprøve Eleverne kan tage et særligt Get Moving mærke, hvor de både skal løbe, springe, kaste, lave styrke og udholdenhed. Hvis eleverne tager mærket år efter år, kan eleverne på diplomet se, om de har forbedret sig. Mærket kan eleverne tage både inde og ude i idrætshallen, i en skolegård, på en legeplads eller en boldbane/græsareal og varer to lektioner. Formål: At vise at idræt kan bruges på forskellig vis At udbrede kendskabet til det at bevæge sig At give lærere/pædagoger nye ideer til undervisningen At konceptet kan bruges i mange forskellige sammenhænge Jf. skema (se side 28) består Idrætsmærkets Eventprøve Get Moving mærke af: Atletik: 60 meter løb. Stående længdespring. Kast med ærteposer Formprøve: Mave. Ryg. Arme. Ben. Udholdenhed: Sjipning i et minut. For at blive fri igen, skal en anden lave en figur magen til overfor den, der er taget til fange. De har helle til begge er færdige. Husk at lade alle være fangere. Varighed: 5-10 min. Variation: De skal kravle mellem benene for at blive fri. Hugge haler Alle elever bliver udstyret med en hale, som de sætter fast i deres buksekant bagpå. Den skal være synlig. Alle skal nu prøve at hugge hinandens haler. Hugger de en hale, skal den også placeres synligt bagpå buksekanten. Det kan på forhånd aftales, at ingen må have mere end 2 haler. Eleven afleverer de overskydende haler til en anden elev, som ingen har. Varighed: 5-10 min. Rekvisitter: Haler (stofstrimler eller mærkebånd), fløjte. Opvarmning med indlagt styrke Læg hulahopringe eller kegler ud på jorden/græsset. Eleverne løber rundt. Når der bliver fløjtet, løber de til en ring/kegle og laver styrkeøvelser. Styrkeøvelserne kan fx være 10 englehop, 10 maverulninger, 10 rygstrækninger eller 5 armstrækninger. M Varighed: 5-10 min. Hvordan gøres øvelsen lettere eller sværere: Lettere: Jo mindre området er, jo lettere bliver det for bjørnene at fange børnene. Sværere: En variation af legen kan være, at man i stedet for blot at røre de tilfangetagne skal kravle igennem deres ben for at befri dem. En anden variation af Inden afvikling af selve eventmærket Udfyld eventskemaet på alle elever Opmåling og rekvisitter legen kan være, at isbjørns og landbjørns fanger ikke blot skal stå stille, når de er fanget, men skal udføre gymnastikøvelser som sprællemandshop, mavebøjninger eller armstrækninger, indtil der kommer en befrier og udfører samme øvelse med fangen tre gange. Det giver sved på panden! En tredje variation af legen er, at man deler legeområdet op i tre eller fire områder, så der også kommer endnu en pandabjørn og en brunbjørn. Disse nye bjørne har nye øvelser, som fangerne skal udføre. På denne måde får børnene også flere områder, de kan springe rundt imellem. Idræt Løb: Mål 4 x 60 meter løbebane op. Materialer: Målebånd. Kegler (til afmærkning af bane). Spyd eller pinde til at markere af med. 4 stopure. Klaptræ (til at starte med). Stående længdespring: Sandgrav til stående længdespring. Materialer: Målebånd. To markeringspinde. Rive. Ide: Træk et målebånd ud ved sandgraven, så er det lettere at aflæse resultat. Afvikling af selve prøven Udlever et skema til hver elev. Idræt Løb: Alle løber først 60 meter løbet i hold af fire elever. Læreren/hjælper: En starter. En skriver. Fire tidtagere. (De kan findes blandt eleverne). Efter løbet bliver gruppen delt i to, hvor halvdelen går til stående længdespring og resten går til ærteposekast. Vil du vide mere så kontakt: Ærteposekast: Mål 5 meter ud mellem 2 ringe, hvor ærteposekast skal foregå. Stående længdespring: Eleverne springer på skift. Giv dem eventuelt to forsøg. Gerlev Legepark/Idrætshistorisk Værksted Skælskør Landevej Slagelse Tlf T Opvarmning: Start med at lave nogle sjove opvarmningslege. Nedenstående øvelser er forslag til opvarmning, og eleverne behøver ikke at komme igennem dem alle. Berøre kegler: Opstil seks-otte kegler på en afgrænset bane. Eleverne skal løbe rundt på banen. Når der bliver fløjtet, skal de rundt og berøre 5 forskellige kegler med den samme legemsdel. Fx højre/venstre arm-ben-knæ-balde-albue-pande-næse. Ved hver fløjt skal berøringen være med en ny legemsdel. Varighed: 5-10 min. Rekvisitter: Kegler, fløjte. Materialer: 2 ringe, 1 kegle og 5 ærteposer pr. hold/par. Formprøven Gør et område klar, hvor eleverne kan lave de fire forskellige øvelser. Hver øvelse kræver sit eget område. Materialer: Fire pinde med skilte, som viser hver enkelt øvelse. 4 skamler. Udholdenhedsprøven Der skal være X antal sjippetove til udholdenhedsprøven. Materialer: Stopure. Sjippetove. Læreren/hjælper: En vejleder. En måler op og river. Ærteposekast Eleverne står 2 og 2 sammen overfor hinanden (5 meter mellem). De kaster på skift 5 ærteposer mod en kegle, som makker holder frem. Eleven må ikke flytte sig for at gribe poserne. Der gives et point for hver grebet ærtepose. Læreren/hjælper: En vejleder. Formprøven Alle elever går til formprøveområdet, hvor de laver de forskellige øvelser på skift. Formprøven bliver afviklet som makkerøvelse, hvor en tæller, og den anden laver øvelsen. De voksne er observatører og garanter for, at øvelserne udføres korrekt. (Tag en øvelse af gangen). Figurfange Eleverne leger almindelig tagfat på en afgrænset bane. Der er en eller flere fangere. Når fangeren tager en, skal den, der bliver taget, lave en sjov figur

16 Udholdenhedsprøven Når eleverne er færdige ved formprøven, går de til sjipning. Lad flere sjippe ad gangen. Eleven skal sjippe et minut. Læreren/hjælper: 2-3 tidtagere. Efter afvikling af selve prøven Resultaterne fra skemaerne overføres til diplomet. Diplomet behøver ikke at blive udleveret samme dag, som eleverne har taget mærket, men kan eventuelt udleveres sammen med diplom fra motionsløbet, som mange får om fredagen. Hvis I vil bruge Get Moving eventen til større elever: Atletik 60 meter kan ændres til 80 eller 100 meter Stående længdespring til længdespring med tilløb Ærteposekast til kuglestød eller boldkast Formprøven: Flere gentagelser giver flere point. Udholdenhed: Sjipning udskiftes med 2 km løb eller gang. Tips Inspiration Hent skemaer og diplomer til Get Moving eventen på vores hjemmeside: og vælg menupunkt Get Moving. Spørgsmål kan rettes til DGI, Susanne Jensen, tlf J 28

17 Danmarks Gymnastik Forbund Idræt er ikke, hvad det har været - det er blevet meget sjovere! Gang i gymnastikken Movin Kids og Stav-lege Movin Kids Stavlege De traditionelle idrætter har udviklet sig kolossalt inden for de seneste år. Mange 11 idrætsforbund under Danmarks Idræts-Forbund tilbyder Movin Kids er træningsforløb i fire af gymnastikkens discipliner, som på en enkel 10 gratis workshops idrætter har udviklet nye aktiviteter, som er skræddersyet til børn og unge, og ny inspiration til aktivitet, motion og sjov. og sjov måde viser vejen frem mod basale gymnastiske færdigheder. Trænings- Stavlege en anderledes aktivitetsform og et frisk motionspust i folkeskolen. som appellerer til alle. forløbene er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og niveauet er lagt, så alle kan Prøv selv sæt stavlege i gang med en gratis workshop og en uddannet stavgang/ Kender du fx spillet Teenvolley, som volleyballforbundet har udviklet helt fra Inden for idrætterne atletik, amerikansk football, bordtennis, brydning, gymna- være med så det er bare om at komme i gang! lege instruktør. bunden specielt til teenagere? Vidste du, at børn synes, det er sjovt at lege med stavgangsstave? Gymnastikforbundet viser dig hvordan. Kan man kun dyrke atletik på et atletikstadion? Findes der børnevenlige måder at være triatlet på? Kan piger spille rugby, og kan drenge blive tændt på en god slåskamp? Hvor mange måder kan man spille bordtennis på? Er det for vildt at spille amerikansk football i skolen? stik, kano og kajak, rugby, sportsdans, triathlon, volleyball og vægtløftning får lærere, pædagoger og elever serveret det seneste nye inden for deres felt. Kast dig ud i et alsidigt tag-selv-bord af forskellige inspirationskurser og aktivitetstilbud af høj faglig kvalitet med de bedste instruktører. Læs mere om de forskellige tilbud i inspirationskataloget og se, hvordan du rekvirerer kurser og inspirationsaktiviteter. Det er til og med gratis i kampagneperioden, så først til mølle... I får nu muligheden for at sætte træningen i gang med en workshop af en gymnastikinstruktør. På workshoppen deltager både du og dine elever, og vi kan garantere, at I får grinet og svedt sammen. I vælger selv, hvilken Movin Kids disciplin, der skal gennemgås på workshoppen, som typisk vil vare 1-1½ time. Movin Kids er: Jumpin Kids (måttespring), Turnin Kids (redskabsspring), Twistin Kids (rytmisk gymnastik) og Skippin Kids (sjipning). Hvis du vil vide mere om Movin Kids, så kig på DGFs hjemmeside under På workshoppen deltager du og dine elever i aktiviteter, der udfordrer jeres idrætslige kompetencer og samtidig får de glade smil klistret på ansigterne. En workshop varer typisk 1½-2 timer. Jo, stavgang er også oplagt som børnemotion! Stavene kan bruges til andet end at stolpre af sted med. Stavlege er eksempelvis: stafetter aktiviteter og øvelser der kræver samarbejde, et stjerneløb hvor deltagerne kommer rundt i stjernen ved brug af stavgang, gaggede gangarter, kængurohop, længdehop, række-gang og meget andet. Movin Kids er tilrettelagt efter, at alle aktiviteterne kan foregå i en almindelig gymnastiksal og kræver derfor ikke ekstra rekvisitter (bortset fra Skippin Kids, hvor vores instruktør vil medbringe sjippetove). Hvis Movin Kids er lige noget for jer, så skynd jer at bestille en af de 15 GRATIS workshops, som udbydes til børn og unge i klasse i forbindelse med Sundhedsstyrelsens Get Moving kampagne i uge 41. Obs.: Workshoppen vil kun gennemføres, hvis der er en lærer til stede under hele forløbet! * Movin Kids er et samarbejde mellem Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Skoleidræt Movin Kids workshop bestilling (oktober 2008: uge 41) Skolens navn og adresse: Kontaktperson: Tlf.: Forslag til dato og tidspunkt: (DGF forbeholder sig ret til at tilbyde en anden dato og et andet tidspunkt samt at afvise workshop-ønsker). Workshops bestilles via til pcj@dgf.dk eller fax Bestillingsfrist senest den 8. september. Maks elever pr. workshop. Er I friske til at prøve, så bestil hurtigt en af de 10 gratis workshops, som udbydes i forbindelse med Sundhedsstyrelsens Get Moving kampagne i uge 41, oktober 2008 for børn og unge på alle klassetrin og deres lærere. Workshops tilbydes som inspiration til en aktiv skoledag, og vil kun blive gennemført, hvor der er en lærer til stede under hele forløbet. Stavlege workshop bestilling ( oktober 2008) Skolens navn og adresse: Kontaktperson: Tlf.: Forslag til dato og tidspunkt: (DGF forbeholder sig ret til at tilbyde en anden dato og andet tidspunkt samt at afvise workshop-ønsker). Workshops bestilles via til sho@dgf.dk eller fax D Bestillingsfrist senest den 8. september. Maks elever pr. workshop

18 Danmarks Sportsdanserforbund Dansk Triathlon Forbund Get Moving Get Dancing!!! Vild med dans i børnehøjde. Triathlon en sport i flere hastigheder Dans er populært som aldrig før grib chancen og brug det i skolen! Mange idrætslærere oplever det besværligt at implementere musik, bevægelse og udtryk i undervisningen. Vi leverer det hele ganske gratis! Danmarks Sportsdanserforbund tilbyder danske skoler et 2-timers Get Moving med Danmarks Sportsdanserforbunds lokale foreninger, hvilket har den enestående fordel, at skulle nogle af børnene få lyst til at fortsætte med dansen, har skolen allerede kontakt til en lokal forening, der kan hjælpe jer og børnene videre. Triathlon er en sportsgren, der kan laves af alle. Det er en sport med mange elementer, som kan fange de fleste. Kombinationen af svømning, cykling og løb gør triathlon til den ideelle motionsform. Med to forskellige tilbud giver Dansk Triathlon Forbund skolerne mulighed for at Triathlon Skolebesøg Lær en ny sportsgren at kende på en sjov og afvekslende måde gennem et skolebesøg fra Dansk Triathlon Forbund. Skolen får besøg af DTriF s breddekonsulent, der fortæller om triathlon og laver arrangement, hvor eleverne bliver undervist i de grundlæggende færdigheder indenfor sportsdans primært i de 4 danse vals, quickstep, cha-cha-cha og jive. Underviserne på vores workshops vil være nogle af Danmarks absolut dygtigste og mest kendte dansere og instruktører. Undervisningen foregår i samarbejde Krav til arrangementet: I skal have en hal af passende størrelse med musikanlæg Minimum 60 elever meget gerne flere! U lære sporten bedre at kende. Emneuge Sund kost og motion Få sund kost og motion på skoleskemaet i en emneuge, hvor eleverne skal op af stolen og samarbejde om et fælles projekt. en triathlonaktivitet for eleverne. Besøget varer et par timer og er for elever på klassetrin. Der er plads til 50 elever på den praktiske del, mens foredraget er for alle interesserede. Den praktiske del skifter mellem indendørs og udendørs aktiviteter og kræver adgang til en gymnastiksal, samt at eleverne medbringer træningstøj til ude og inde. I samarbejde med Børneprojekt Danmark har Dansk Triathlon Forbund udarbejdet et koncept for afvikling af en emneuge om sund kost og motion for folkeskolens klasse. Skolen får mulighed for selv at arbejde videre med triathlon, idet skolebesøget inkluderer et eksemplar af hæftet Kroppen i skolen Triathlon samt en video om børn og unge i triathlonsporten. Under emneugen lærer elverne om sund kost og motion fra flere vinkler. Eleverne arbejder tværfagligt med emnerne i fag som fx matematik, biologi, historie, idræt, hjemkundskab og billedkunst. Der skal røres, måles, smages, undersøges og ses af eleverne selv. Emneugen s tilbydes i alt fire skoler, mens skolebesøget tilbydes 10 skoler. Ønsker din skole at deltage, kontakt da Jakob Ovesen på tlf eller send en til breddekonsulent@dtrif.dk Emneugen handler ikke kun om sundere levevaner, men også om samarbejde, fokusering og ansvar. Eleverne skal nemlig bruge den viden, de opnår i løbet af ugen, til at arrangere og afvikle et triathlon- eller duathlonstævne for hinanden. Alle deltagende skoler modtager en emneugepakke bestående af en del undervisningsmateriale. For yderligere information og bestilling af arrangement, kontakt Peter Nielsen på peter@fsdf.dk eller tlf x 32 33

19 Dansk Vægtløftnings-Forbund Dansk Volleyball Forbund Giv idrætstimen et løft Vægtløftning er en aktivitet, som giver sundhed og velvære. Vægtløftning sikrer smidighed, styrke og eksplosivitet, og er således den foretrukne suppleringsaktivitet for flere idrætsgrene. Vægtløftning træner på en gang både kredsløb, muskler og koordination/motorik. I modsætning til styrketræning i stationære maskiner er træning med frie vægte en holistisk træning, som lærer udøveren at håndtere vægte på den rigtige måde. Disse effekter er også til gavn for børn og unge da de ud over de dokumenterede forbedringer på kognitiv læring via idrætsaktivitet sikrer et stærkere bevægeapparat, hvilket på sigt vil imødegå flere diagnoser og livsstilsproblematikker såsom osteoporose, smerter i bevægeapparatet mv. Dansk Vægtløftnings-Forbund tilbyder to aktiviteter: Opvisningsbesøg Det vil være muligt, at få besøg af instruktør og løfter(e) i idrætstimerne, som vil stå for en opvisning i vægtløftning. Efterfølgende vil eleverne få mulighed for selv at prøve kræfter med stængerne under kyndig vejledning. Kursus i frivægtstræning Der vil også være mulighed for at sammensætte et kursus for min. 6 idrætslærere. Kurset vil give et indblik i ægte vægtløftning med de to discipliner: træk og stød. Eftersom vægtløftning er en meget teknisk krævende aktivitet, vil kursets omdrejningspunkt dog være de grundlæggende øvelser og tilknyttede træningsmetodikker. De fysiologiske aspekter og fordele ved træning med frie vægte vil også blive gennemgået! Volleyball: Den sjoveste sveder Teenvolley og Kidsvolley to ideelle spil for børn og unge er spil, hvor alle kan være med, blive udfordret og opleve succes. Dansk Volleyball Forbund har tre fantastiske tilbud, som dækker fra indskolingen til udskolingen. UVX Ultimate Volley Xperience Kom og vær med til et nyt, anderledes og super cool arrangement, nemlig UVX. Vinder af Danmarks Idræts-Forbunds store Unge i fokus konkurrence for den mest innovative og nytænkende aktivitet for unge. Her spilles der Teenvolley, mens musikken spiller i højtalerne. Samtidig vil der være spændende og anderledes aktiviteter mellem kampene. Selve arrangementet Elever i klasse 100 elever Hal med 5 badmintonbaner Kidsvolley i indskolingen og mellemtrinnet Spil Kidsvolley i 3 timer, og få masser af sved på panden, motion og sjov. Vi kommer ud og introducerer Kidsvolley og laver en masse øvelser og selvfølgelig spiller spillet. Det kommer til at foregå på udendørsbaner på jeres græsarealer. Selve arrangementet Elever fra 2. til 3. klasse eller 4. til 6. klasse. Op til 300 elever Tidspunktet: Arrangementerne afholdes i uge Ny forskning viser også, at den funktionelle styrketræning vil sikre en ekstra funktionsduelighed for den enkelte, som vil betyde en udskydelse af behovet for offentlig omsorg DVF håber, at idrætslærerne efter kurset eller opvisningsbesøg vil være bedre i stand til at henvise elever til den lokale vægtløfterklub. Tidspunkt: Kl Arrangementerne kan afholdes i uge og pleje. Vægtløftning er velegnet til børn og unge i alle størrelser, da der konkurreres i vægtklasser. Begge aktiviteter vil være gratis. Teen- og Kidsvolley motionsdag Prøv noget nyt på skolernes motionsdag! En spændende og anderledes dag med Kids- og Teenvolley for alle skolens elever. Vi kommer og laver et udendørs {} Har man interesse i at afvikle et af ovenstående tilbud, kan man kontakte breddekonsulent Henrik Schou Madsen på tlf eller via bredde.konsulent@danskvaegtloeftning.dk og aftale tid og sted. arrangement for alle skolens klassetrin på jeres sportsanlæg. Kidsvolley for indskolingen, Teenvolley for mellemtrinnet og UVX for overbygningen. Kom og vær med til en super sjov og helt sikkert succesfuld dag. Selve arrangementet Elever i klasse Op til 500 elever Tidspunkt: Kl Arrangementet afholdes fredag d. 10. okt. (uge 41) Kræver en sportsplads j Vi glæder os til at se en masse elever til vores tilbud. Kontakt Mikkel Simonsen på mis@volleyball.dk eller på tlf

20 Dansk BordTennis Union Find glæden i bordtennis Bordtennis er en sport, der er let at organisere og bruge som aktivitet i undervisningen. De fleste ved, hvordan man holder på battet og har en smule erfaring med det hurtige spil. Med en smule teknisk og taktisk instruktion, et idékatalog af lege og øvelser til bordtennisundervisningen samt hjælp til afvikling af en miniturnering lokalt på skolen/institutionen, kan bordtennis hurtigt skabe aktivitet, glæde og begejstring hos jer. Danmarks Brydeforbund Alle kan lære at slås Bring slås-kulturen ind på skolen med en kampsport uden slag og spark. Danmarks Brydeforbund har fornøjelsen af at tilbyde brydepas af halvanden times varighed for op til 25 elever af gangen for 2. til 5. klassetrin. Minimumsaftalen er to pas. I vil få indblik i brydesporten, få præsenteret redskaber til en anderledes idrætstime, tilpasset det materiel, der er i de fleste sale. Mulighed for at organisere den gode kamp at slås for sjov. Dansk BordTennis Union tilbyder Et 3 timers kursus for lærere og pædagoger med instruktion i tekniske og taktiske basisfærdigheder, inspiration til opvarmningslege og simple spiløvelser samt gode råd om organisering af bordtennisundervisningen (se datoer nedenfor). Undervisningsmateriale med diverse lege samt slag- og spiløvelser målrettet specifikt til lærere og pædagoger. Hjælp til afvikling af en intern skoleturnering (fx klasseturnering for klasse) i samarbejde med en lokal bordtennisklub. Kursusdatoer: Sjælland torsdag den 25. september kl Fyn torsdag den 2. oktober kl Jylland (Århus-området) onsdag den 8. oktober kl Kontakt DBTU for yderligere information eller spørgsmål: Breddekonsulent Jakob Staun, jakob.staun@dbtu.dk. Tlf Breddekonsulent Annette Westermann, annette.westermann@dbtu.dk. Tlf Brydning øger den enkles kropsbevidsthed, kropskoordination, bevægelighed/ smidighed, balance, styrke og tillid/selvtillid. Brydning styrker det motoriske, og det er ikke kun for de vilde drenge glæden ved at bruge sine kræfter er ens for alle. Et brydepas vil hovedsagelig bestå af praksis, der vil være bygget op omkring kamplege, bryderelaterede øvelser, brotræning, smidighedsøvelser, par-øvelser, præsentation af brydegreb, afprøve brydegreb og kamp. I vil blive præsenteret for en forenklet form for brydekamp, som er lige til at lave i en idrætstime. Der udleveres materiale, og det forventes, at elever og minimum en lærer er aktive og omklædt. Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående. Breddekonsulent Jakob Staun jakob.staun@dbtu.dk Telefon Læs evt. mere om brydning på Eller kontakt Breddekonsulent for Danmarks Brydeforbund, Palle Nielsen, breddekonsulent@compaqnet.dk tlf