Når værdierne kommer i spil

Transkript

1 Når værdierne kommer i spil Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune, marts 2012 Dialog er det vigtigste redskab, når vi går fra regler til værdier. På intranettet er en værktøjskasse, der kan være med til at åbne for, at vi får talt om, hvordan vi bevæger os væk fra regler og over til at snakke om værdibaseret ledelse i Haderslev Kommune. Færre regler og en mere værdibaseret tilgang til tingene. Sådan skal der ledes i Haderslev Kommune. I dag handler god ledelse i Haderslev Kommune i høj grad om at lede ud fra vores fælles LETT værdier og ikke ud fra et sæt regler. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor det i høj grad er værdierne, der samler organisationen. Vi ønsker færre regler og flere værdier, fordi værdierne giver medarbejderne rum at handle inden for, og fordi gensidig tillid er godt. Det handler om, at vi ønsker at sikre en attraktiv arbejdsplads i Haderslev Kommune, siger Rune Larsson, direktør for Erhvervs- og Borgerservice. Men at vi går fra regler til værdier er en proces, der tager tid og som samtidig kan sætte ledere og medarbejdere på prøve. Derfor er det vigtigt, at vi får sat ord på de situationer, hvor det er værdier og ikke regler, der er i spil. Den daglige dialog er især vigtig for at der ikke opstår frustrationer i overgangen fra regelstyring til værdibaseret ledelse, siger direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan. Læs mere på næste side

2 Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Når lederen træffer en beslutning ud fra en værdibaseret tilgang, kan det oplevelses som om, der bliver gjort forskel. Hvorfor kan én medarbejder ikke få fri, når kollegaen godt kan? Hvorfor får en kollega lov til at tage på kursus, når man ikke selv kan få lov? I sådanne eksempler er det netop, at dialogen er et vigtigt værktøj. Som medarbejder har man altid krav på en forklaring. Og hvis en leder og en medarbejder ikke kan blive enige om f.eks. om medarbejdere kan få fri til en bestemt lejlighed, er det vigtigt, at værdierne ikke får skylden. Altså at man ikke tror, at fordi vi nu arbejder værdibaseret, så skal alting kunne lade sig gøre. I sidste ende er det lige som idag hensynet til helheden/til arbejdspladsen, som er afgørende for den beslutning, lederen må træffe. Men igen - dialogen er det vigtigste værktøj, siger Charlotte Scheppan. At gå fra regler til værdier kræver også, at der bliver kigget på, om der rundt omkring findes regler, der skal omformuleres eller helt erstattes af værdier. Det arbejde er Gyde Mortensen som fælles tillidsrepræsentant og næstformand i Hoved-MED stærkt involveret i. Der er ikke nogen, der kan være i tvivl om, at vi skal have mere værdibaseret ledelse, og vi skal tænke anderledes, men det kræver også, at vi har nogle ledere, der er gode til at sætte ord på, hvad de gør, og nogle medarbejdere, der kan forstå, at der træffes beslutninger ud fra værdier og ikke efter regler, siger Gyde Mortensen. Hun håber, at medarbejderne og ledere tager godt imod forandringerne. Vi sætter nogle ting i gang i Hoved-MED, og så bliver lederne også klædt på til opgaven blandt andet på lederuddannelsen, men det er vigtigt, at vi arbejder med værdierne hele vejen ned i MED-systemet og får skabt en rød tråd, så vi går fra, at værdierne ikke blot er ord, men også noget, vi forholder os til. Jeg er godt klar over, at det er noget, der kommer til at tage tid, og vi skal vænne os til at tænke anderledes, siger Gyde Mortensen. Værktøjskasse på intranettet Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Hoved MED, som har samlet nogle værktøjer, som kan bruges til at sikre dialog om Haderslev Kommunes LETT-værdier: Ligeværdighed Enhed Tillid Trivsel I værktøjskassen er der lidt inspiration til, hvordan den enkelte arbejdsplads får taget hul på den vigtige værdisnak. Værktøjskassen findes på intranettet. 2

3 Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Tillykke til Stabs-, administrations- og arbejdsmarkedschef, Helge Gellert, der den 1. april kan fejre 40 års jubilæum. Havne- og overfartsleder, Jens Kloster Hedegaard, der de 22. april kan fejre 25 års jubilæum. Dagplejer Birthe Hansen Gram, der har 25 års jubilæum den 17. april. Dagplejer Karen Sax Lindberg, derhar 25 års jubilæum den 11. maj. Læsesalen er lukket indtil 7. maj Historisk Arkiv flytter i ny kontor- og magasinbygning på Kløvervej 87. Læsesalen, Achelissalen, på Bispen er derfor lukket indtil frem til 7. maj Kommunale henvendelser vil fortsat blive behandlet. Bibliotekerne i påsken Bibliotekerne i Gram, Haderslev og Vojens har lukket hele påsken fra og med skærtorsdag d til og med 2. påskedag d Der er Åbent Bibliotek uden bemanding i Gram og Vojens i hele perioden fra kl Vi cykler igen til arbejde Det er igen tid til at tilmelde sig kampagnen vi cykler til arbejde. Stil et hold på 4-16 kolleger og snup cyklen til og fra arbejde i maj. Tilmelding sker på Oplys EAN-nummer I Sundhed og Forebyggelse er man i øvrigt nysgerrig for at få at vide, hvad der egentligt bedst kan betale sig cyklen eller bilen? Afdelingen foreslår, at man prøver at lave et lille forsøg med to medarbejdere, der henholdsvis kører i bil og cykler til arbejde. Få dem til at tage tid på turen. Kan det betale sig at tage bilen frem for cyklen? Forsøget kan selvfølgelig også inkludere dem, der bruger offentlig transport. Skriv eller ring til Dorte Evald fra Sundhed og Forebyggelse. Få en SMS besked ved aflysning Sejler du ofte med færgen mellem Aarø og Aarøsund så kan du som noget nyt på kommunens hjemmeside tilmelde dig en SMS service, hvis færgen bliver nødt til at indstille sejladsen pga. vejret eller tekniske problemer. 3

4 Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 5. marts 2011 Idrætscentret sparer på den varme luft Energikonsulent Henriette Hedevang, servicemedarbejder Preben Nielsen og Harry Freund fra H.O. Service. Foto: Line Lind Med hjælp fra kommunens energipulje har Haderslev Idrætscenter investeret i et nyt styringssystem, der har gjort, at de har skruet ned for forbruget og sparet kroner på et år. Det er dejligt at trække i sportstøjet i et varmt omklædningsrum, men der er ingen grund til, at opvarme et omklædningsrum, der ikke bliver brugt. Men sådan var situationen i alle lokaler i Haderslev Idrætscenter indtil for halvandet år siden, hvor styresystemet blev færdigt. Derfor tog idrætscentret kontakt til kommunens energikonsulent, Henriette Hedevang. Med midler fra kommunens energipulje kunne hun hjælpe idrætscentret med at investere i et system, der bedre kunne styre ventilation, varme og lys i idrætscentret. Ventilationen kørte altid maksimalt i alle rummene, også selvom de ikke var i brug. Nu er de blevet reguleret, så vi kun varmer rummene op, når de er i brug, siger servicemedarbejder Preben Nielsen. Investeringen i det nye system lød på kroner, og det var penge, som energipuljen betalte. Pengene har ret hurtigt vist sig at være godt givet ud. Allerede på et år opnåede idrætscentret en besparelse på forbruget på kroner, og det til trods for, at det både har været en hård vinter og i en periode hvor priserne på energi er steget. Den store besparelse har idrætscentret dog ikke fået lov at beholde selv. Energipuljen er strikket sådan sammen, at 75 procent at besparelsen skal tilbage i energipuljen. På den måde får vi penge til nye investeringer. Det er en god måde at energioptimere de kommunale bygninger på, samtidig med at vi reducerer vores udledning af CO2, forklarer Henriette Hedevang. Det er firmaet H. O. Service, der sammen med lokale el-installatører har fået systemet op at køre, og firmaet har været en god hjælp. Det har nemlig krævet lidt at sætte sig ind i, hvad systemet kan. To af idrætscentrets medarbejdere har været på kursus hos H. O. Service i det nye system. Vi skulle lige lære systemet at kende og finde ud, hvad der er muligt. Nu har vi fået reguleret varmen i rummene, og det har heldigvis ikke været gener for brugerne siger Preben Nielsen. Vil du vide mere om energipuljen, se energipolitikken på kommunens hjemmeside eller kontakt energikonsulent Henriette Hedevang. 4

5 FOTO: Haderslev Kommune Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 AGA kursus på Haderslevsk Bag den lidt specielle kursustitel AGA kursus på Haderslevsk blev der i begyndelse af marts undervist i, hvordan man kan ændre sine arbejdsgange eller retænke sin opgaveløsning. Baggrunden for kurset er blandt andet, at vi befinder os på en arbejdsplads, hvor nye digitale løsninger bliver implementeret, og vi skal løse opgaverne for færre resurser og ofte på helt nye måder. Dette sker ikke kun ved, at vi sætter strøm på nuværende rutiner det er også vigtigt, at vi retænker vores opgaveløsning, og det var altså med det formål, at AGA kurset for første gang blev udbudt. Undervisere på kurset var Lisbeth Nissen og Anita Tjørnelund fra Borgerservice, samt udviklingskonsulent Kim Christophersen. Kurset blev hurtigt fuldt booket, og der var medarbejdere fra hele organisationen, der var repræsenteret på kurset. Når det er blevet evalueret, bliver det besluttet om og hvordan, det skal udbydes igen. Koldingensere udstiller i Haderslev og Vojens Haderslev Kommunes viser frem til den 26. april en meget flot, farvestrålende og udtryksfuld udstilling med billeder af Rie Brødsgård og Charlotte Bruun Petersen, begge Kolding. Rie Brødsgård arbejder med sine billeder i mange lag og inspireres af forskellige mønstre, kontraster, strukturer og farvevalg, som sammensættes til eksperimenterende collagemaleri. Charlotte Bruun Petersen har en umiddelbar og ekspressiv tilgang, når hun maler, med mange lag, men også med små feminine detaljer, stærke penselstrøg og gerne grafiske elementer. Udstillingen hænger på rådhuset i Haderslev og det tidligere rådhus i Vojens. 5

6 Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Unge får hjælp til at springe ud i voksenlivet Siden 2009 har Projekt Efterværn hjulpet unge i Haderslev Kommune. De unge har det til fælles, at de alle tidligere har været anbragt uden for hjemmet og har brug for hjælp til at komme godt i gang med voksentilværelsen. Her tre år efter har cirka 40 unge været tilknyttet Projekt Efterværn, og projektet er på mange måder blevet et eksempel på den gode historie. Det er blevet et sted, hvor de unge føler sig hørt og får hjælp til at finde ud af, hvem de selv er. Vi er gode til at gøre de ting, vi siger. Vi vil de unge, og det viser vi dem. Vi har høje forventninger til de unge. Vi vil rigtig gerne gå ved siden af dem og foran af dem, men vi vil ikke gøre tingene for dem, siger projektleder, Marie Riishøjgaard. De unge er mellem 17 og 23 år. Den hjælp, de får, er meget individuel. Nogle skal have hjælp til at opnå sociale kompetencer og skabe netværk, andre har svært ved at holde fast i job eller uddannelse og andre skal hjælpes til sunde vaner med at blive holdt ude af misbrug. De unge bliver ikke bare hjulpet i den konkrete situation, men får redskaber, der skal hjælpe dem med fremadrettet at navigerere i deres eget liv. Midtvejsevalueringen fra SFI (det Nationale Forskningscenter for Velfærd) konkluderer blandt andet, at de unge i projektet - Får en bedre start og er bedre til at holde fast i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse - I højere grad får stabile boligforhold - Udvikler netværk Som en del af projektet er der indrettet et fælles mødested kaldet Terminalen. Her kan de unge mødes og være sammen og få skabt et netværk. Vi vil i høj grad de unge. Vi ser dem, og det viser vi dem, og så kan det godt være, det tager et halvt år at opbygge en relation, siger Marie Riishøjgaard. En af de ting som de unge blandt andet kan få hjælp til er at blive fastholdt i uddannelse eller job, og her spiller den unges kontaktperson en afgørende rolle. Hvis Peter ikke vil i skole, handler det måske ikke om et manglende vækkeur, men om at vi skal prøve at se bag om problemet, og samtidig har vi en anerkende tilgang og viser stor tillid til de unge, siger Marie Riishøjgaard. Om projektet: I 2009 fik Haderslev Kommune 9 millioner kroner til Projekt Efterværn af Socialministeriet fra puljen Lige Muligheder. Projektet er et tilbud til tidligere anbragte. Målgruppen er unge i alderen 17,5 til og med 22, der har brug for at få styrket kompetencerne i overgangen fra livet som anbragt uden for hjemmet til voksenlivet. I alt er der ti kommuner, der deltager i forksningsprojektet. Carsten har fået mod på fremtiden I sommer kunne 20-årige Claus Carsten Middelboe sætte studenterhuen på hovedet. At han nåede så langt skyldes i høj grad Projekt Efterværn. Her har han fået den hjælp og støtte, der skulle til for at gøre sin ungdomsuddannelse færdig, gå i gang med pædagoguddannelsen og ikke mindst blive klogere på, hvem han selv er. Claus Carsten Middelboe ligner en ung mand, der har styr på tilværelsen. Han er 20 år, ser godt ud, har en kæreste, egen lejlighed og læser til pædagog. Men selvom det på papiret, ser ud til at være en fyr, der har tjek på tingene, så er Claus Carsten klar over, at han selv er nødt til at arbejde for at skabe en god tilværelse. Derfor kæmper han hver dag for at lægge afstand til den sociale arv. Et udtryk som han i øvrigt ikke bryder sig alt for meget om. Jeg er stærk modstander af den sociale arv, for det vil være det samme som at opgive min egen fremtid op på forhånd. 6

7 Tekst og foto: Line Lind Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Claus Carsten Middelboe flyttede til Haderslev som 6-7 årig. Hans far har han ikke kontakt til i mange år, og moderen har ifølge Carsten i mange år kæmpet med alkoholproblemer. Han blev anbragt i familiepleje for første gang, da han var 15 år. Det var på eget initiativ. Når Claus Carsten nu ser tilbage på sin opvækst, så føler han, at anbringelsen kom for sent, og for ham var det den eneste løsning, eftersom tingene var i opløsning derhjemme. Han nåede at være anbragt i to forskellige plejefamilier, men begge gange gik tingene skævt, og som 17-årig flyttede han i egen lejlighed. Skoletræthed har været et af de problemer, som han har kæmpet med. Gymnasiet blev afløst af HG, der igen blev afløst af HF, og da fraværsstatistikken igen begyndte at stige fik han hjælp af den kontaktperson, han fik gennem Projekt Efterværn. Det var en kontaktperson, der ifølge Claus Carsten har haft en afgørende betydning for, at han i en alder af 17 år endelig skulle begynde at føle sig hørt og forstået. Forløbet med Projekt Efterværn har fået Claus Carsten Middelboe til at begynde at tro på fremtiden. Han er stadig bange for, at skoletrætheden en dag vil overmande ham, men indtil videre glæder han sig over, at det går godt på pædagoguddannelsen. Han føler også, at han har lært at tackle svære situationer på en positiv måde. Når han møder modstand, smutter han ikke længere videre med det samme, men prøver at komme bag om problemet. Jeg har fået nogle redskaber til at få en god tilværelse. Det har været en kamp at finde ud af, hvem jeg er og hvad jeg vil. I fremtiden vil jeg gerne tage mig lidt mere af mig selv. Det kan godt lyde egoistisk, men det er jeg nødt til, siger han. Når Claus Carsten Middelboe en dag er færdig som pædagog drømmer han om at kunne hjælpe andre unge, der har det svært. Og det skal gerne være på et tidligere tidspunkt, end da han selv fik hjælp. Det største problem for børn og unge er at turde sig tingene højt, når der er noget galt derhjemme, men man skal ikke vente til tingene har ædt én op, og når jeg ser tilbage, så ville jeg da ønske, at der var nogen, der på et tidligere tidspunkt havde opdaget, hvordan jeg havde det, siger Claus Carsten. Det med at blive vækket om morgenen af min kontaktperson og blive taget alvorligt var en stor hjælp, og hvis jeg ikke havde fået den, så var jeg ikke kommet igennem HF, og så ville jeg ikke være begyndt på pædagoguddannelsen, siger Claus Carsten Middleboe. For Claus Carsten Middelboe har Projekt Efterværn haft en stor betydning på flere områder. Han har mødtes med andre unge, der tidligere har været anbragt, og det har været en god oplevelse at føle fællesskabet med de andre unge. I projektet har han også mødt voksne, der har set ham på en anden måde, end han tidligere har oplevet. Hvis jeg er trådt ved siden af, så er jeg blevet støttet. Der er ingen, der har været dømmende, men i stedet har jeg fået hjælp til at komme videre. Jeg føler også, at der skulle ske noget drastisk for, at jeg kom på rette vej. Der skulle tages ordentligt fat, siger Claus Carsten Middelboe. 7

8 Tekst og foto: Line Lind Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Borgerservice i nye klæder Den røde snor blev klippet, og nye blå trøjer blev vist frem, da der var officiel indvielse af det nyindrettede Borgerservice i Haderslev Kommune. I efteråret fik kommune ny hjemmeside, og nu følger Borgerservice så op med et særligt område for selvbetjening. Borgerservice er i årets første måneder blevet bygget om, og den 12. marts blev et helt nyt område indviet, hvor selvbetjening kommer i fokus. Borgmester Jens Christian Gjesing klippede den røde snor til standerne med computere, hvor borgerne kan benytte selvbetjeningsløsningerne. Indvielsen blev blandt andet overværet af kommunens borgerguider, der var iført iøjnefaldende blå fleece-trøjer. Det er en festdag for rådhuset, kommunen og medarbejderne, og i den anledning er vi blev ombetrukket, sagde borgmester Jens Christian Gjesing, der også selv var iført blå fleece. Borgerguiderne i de blå trøjer skal fremover hjælpe og guide de borgere, der gerne vil bruge selvbetjening, men som har brug for hjælp til at komme i gang. Pris til Borgercafeen for røgfri indsats Da der for et par år siden blev indført rygeforbud på Borgercafeen i Haderslev udløste det voldsomme protester fra brugerne. Men i dag er mange af protesterne for længst glemt, og en del af cafeens storrygende brugere har kvittet smøgerne til fordel for et liv som røgfri. Brugerne er blevet tilbudt at komme rygestopkurser, og det har betydet, at 30 procent af brugerne i dag er helt røgfri. Alite Petersen, der er formand for Hjerneskadeforeningen i Haderslev og til Borgercafeen i Haderslev. På billedet overrækkes prisen af udvalgsformand Asta Freund til Alite Petersen (til venstre) og Trine Høgild (i midten), der modtog prisen på vegne af Borgercafeen. Den positive udvikling udløste den 8. marts Sundhedsprisen 2011 til Borgercafeen. Prisen blev igen i år delt mellem to kandidater. Udover Borgercafeen var det Alite Petersen, formand for Hjerneskadeforenignen i Haderslev, der fik prisen. Igen i år blev Sundhedsprisen i Haderslev Kommune delt mellem to kandidater. Prisen gik til 8

9 Agenda Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune marts 2012 Mountainbikes i Bofællesskabet nr. 1 De unge mennesker i Bofællesskabet nr 1 har fået støtte fra puljen Haderslev i bevægelse til indkøb af 5 mountainbikes.andre brugere i socialpsykiatrien kan også låne de indkøbte mountainbikes. Projektets mål er at få de unge mennesker ud at bevæge sig i naturen og derved igennem motion og frisk luft, forbedre den psykiske tilstand. Cyklerne bruges flittigt, og vind og vejr spiller ingen rolle. At køre på mountainbike giver mulighed for motion, action og høj puls, kræver lidt mod da cyklen kan bruges på mange af de udfordringer, som landskabet giver og hvor man ellers ikke kan komme med almindelig cykel. Der er mulighed for at andre brugere i socialpsykiatrien kan låne de indkøbte mountainbikes. Der vil blive oprettet mulighed for booking via mailsystemet. Dermed vil brugerne på forudbestemte tidspunkter kunne booke en tid hvor de kan låne cyklerne. Via mailsystemet bliver der sendt invitationer ud til institutionerne under so- cialpsykiatrien i Haderslev Kommune, som så kan give besked til brugerne. For at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt, er der kun mulighed for at bruge de indkøbte mountainbikes på ture med instruktør. Der vil blive afholdt introdage til brugen af mountainbikes for alle interesserede brugere i socialpsykiatrien. Her vil sikkerhed og de basale teknikker blive gennemgået. Foto: Sundhed og Forebyggelse Agenda Agendas redaktionsgruppe: Marianne Nicolajsen, Joan Løgstrup, Line Lind (redaktør) Ansvarshavende redaktør: Henrik Ørnstrup Deadline: Send gerne tips, billeder eller input til kommunik ationsteam@haderslev.dk Billeder: Colourbox medmindre andet er angivet. Fortæl din historie: Vi hører gerne fra dig, hvis du har en spændende historie, en navnenyhed eller en nyhed. Ring til Line på eller mail til kommunikationsteam@haderslev.dk. 9