DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN"

Transkript

1 DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre mulige indsatsområder og komme med forslag til, hvordan man lovgivningsmæssigt, administrativt og politisk bør arbejde videre for at opnå en mere helhedsorienteret planlægning og fælles forvaltning på både kommunalt og bedriftsniveau. Udviklingsplanen præsenteres som et redskab til at konkretisere de muligheder og barrierer, der findes på bedriftsniveau. Udviklingsplanen kan bruges af landmanden til at få et overblik over de muligheder han/hun har for at udvikle sin bedrift indenfor lokalområdet. Udviklingsplanen er plan, som i samspillet mellem landmand, interessenter og kommune skal skabe nogle holdbare og rumlige rammer for udviklingen af bedriften og lokalområdet, som holder et godt stykke ud i fremtiden. Planen henvender sig både til den enkelte landmand, men også interessenter i området og kommunen. Udviklingsplanens formål Hvad kan en udviklingsplan bruges til? Sammenfattende kan siges, at udviklingsplanens formål er at: skabe større investeringssikkerhed for bedriftens ejer skabe større samspil med kommunen, fordi der opnås kendskab til og tillid mellem ejer og kommune skabe sammenhæng mellem produktion og lokale landskabs-, natur- og miljøforhold minimere lokale konflikter samt udvikle fælles, lokale muligheder føre til en handlingsplan for bedriftens ejer koordinering af fælles initiativer Hvilke dele består en udviklingsplan af? Udviklingsplanen omfatter således: en screening af lokalområdet, herunder bidrag til udviklingsideer og -potentialer fra både hvad landmand, interessenter og kommune en prioritering af idéer, visioner og potentialer til konkrete indsatsområder en handlingsplan for de prioriterede indsatser samt bilag Samarbejdet er støttet af Fødevareministeriet og EU (landdistrikter.dk), Region Nordjylland, Promilleafgiftsfonden, Hjørring Kommune og Norddjurs Kommune

2 En drejebog for udviklingsplaner Drejebogen indeholder udviklingsplanens forskellige afsnit, som beskrives i forhold til indhold, fokusområder og forklares med eksempler fra projektets 6 udviklingsplaner. Læs de 6 udviklingsplaner her. Læs mere om metoden, som understøtter arbejdet med udviklingsplanerne her. I det følgende beskrives udviklingsplanens delelementer, som i hovedtræk kan inddeles i afsnit om henholdsvis screening af bedriften/lokalsamfundet, indsatsområder, handlingsplan/aftaler og bilag. Under hver overskrift er der en kort tekst der beskriver hensigten med afsnittet Udviklingsplanen indeholder som udgangspunkt følgende hovedafsnit: Udviklingsplan for bedrift X Bedriftens profil Bedriftens visioner og ønsker Beskrivelse af bedriften Lokalområdet udfordringer og muligheder Indsatsområder Handlingsplaner og aftaler Udviklingsplan for bedrift X I udviklingsplanen er der fokus på de visioner og ønsker som har med bedriftens fremtidige udvikling at gøre og samtidig de aspekter, som kan få indflydelse på lokalområdets udvikling. Som indledning til Udviklingsplanen beskrives hvem, planen er udarbejdet for, og for hvilken bedrift/ hvilket lokalområde planen gælder for. Derudover bør det tydeliggøres, hvem der har deltaget i udviklingsprocessen, hvem der udarbejder planen og endelig hvem, der er kontaktperson i forløbet. Eksempel fra udviklingsplanen for bedriften Bjørnstrup 2 / 11

3 Planens udgangspunkt og indhold Incitamentet for Udviklingsplanen beskrives hvad er udgangspunktet og hvorfor ønsker man at lave planen? Planens udgangspunkt har betydning for, hvordan man læser og forstår planen og de visioner, som ligger bag. Indholdet i planen kan kort ridses op, for at give læseren et indblik i, hvad planen består af og hvorfor. Fokus og afgrænsning Endelig gives en kort begrundelse for, hvilke emner der er valgt at fokusere på og eventuelt også, hvilke emmer der er frasorteret og hvorfor.. Udviklingsplanens geografiske afgræsning kan endvidere beskrives her for ligeledes at give overblik. Læs mere om proces og opstart i metodebeskrivelsen. Bedriftens profil Der laves en kort beskrivelse af hvilken type bedrift, der er tale om en virksomhedsprofil. En kort beskrivelse af, hvad virksomheden beskæftiger sig med samt hvilke værdier, der ligger til grund for og driver virksomheden Spørgsmål der kunne besvares kunne være: Hvad laver vi? Hvad kan vi? Hvordan arbejder vi? Hvad er vores værdigrundlag? Vores vision? Hvor er vi på vej hen/fremtidsperspektiver? Hvordan kommunikerer vi? Bedriftens profil er vigtig at beskrive og formidle, fordi den giver en forståelse for, hvilken type bedrift, der er tale om. Den er med til at tegne et billede af virksomhedens identitet og er en indikator for, hvilke interesser og perspektiver, der er vigtige for virksomheden. Bedriftens visioner og ønsker Planlægning har et langsigtet perspektiv. Bedriftens ønsker og visioner for, hvordan virksomheden skal udvikle sig, er derfor et vigtigt fundament for dialogen med myndigheder og andre interessenter, og dermed også en væsentlig del af udviklingsplanen. Omverden og kommune kan også bruge kendskabet til bedriftens visioner og ønsker til at understøtte nye initiativer og områder, hvor man kan opnå samspil. 3 / 11

4 Eksempel fra udviklingsplanen for bedriften Bjørnstrup Visioner og ønsker Visionerne og ønskerne signalerer den retning og det omfang/størrelse/udbredelse, som bedriften ønsker at opnå i fremtiden. Uden visioner og ønsker for bedriftens fremtid kan det som ejer men især også for medarbejdere, kommune og lokalsamfund være svært at forholde sig til bedriften og dennes udviklingsrammer. Derimod kan klare visioner og ønsker for både bedriftens produktion, nære arealer og lokalområde skabe fælles motivation og velvilje. Beskrivelse af bedriften Ejerforhold og produktion Bedriftens ejerforhold, produktionsformer og -typer og eventuelt historie beskrives kort. Hvis det er relevant kan andre delelementer af bedriften også medtages det kan være energiproduktion, naturpleje, rekreative tilbud, jagt el. lign. Ejerforhold og forskellige produktionsformer og aktiviteter er med til at give et billede af, hvor kompleks bedriften er og ikke mindst indenfor hvilke områder bedriften kan spille sammen med kommunen og lokalsamfundet. 4 / 11

5 De forskellige produktionsformer og på sin vis også varierede ejerforhold påvirker omgivelserne og lokalsamfundet på forskellig måde, hvilket også har indflydelse på muligheder og udfordringer, som måtte være til stede eller kan opstå i forbindelse med udviklingsplanen. Står bedriften for flere produktionsformer, forarbejder eller forædles produktionens på bedriften? Findes der evt. følgevirksomheder, som ejes af bedriften? Bedriftens historiske udvikling kan beskrives i korte træk, hvis det er relevant og har betydning for bedriftens fremtidige eksterne strategi, som ligger i udviklingsplanen. Ansatte Antallet af ansatte har stor betydning for lokalsamfundet, fordi det er lokale arbejdspladser. Antallet siger desuden noget om, hvor stor en aktør ejeren/ejerne eller bedriften er i lokalområdet. Læs mere om landmandens nye rolle i forhold til sin virksomhed og den kommunale planlægning her. Placering ejendomme og jordtilliggender Bedriften består ofte af et større antal ejendomme med tilhørende jordtilliggender. I dette afsnit af en udviklingsplan beskrives den geografiske placering af ejendommene og den produktion, som finder sted i bygningerne. Derudover beskrives antal ejede og forpagtede ha jord herunder skov, natur mv. Arealernes anvendelse og geografiske placering kan, når det kobles med øvrige interesser i området, give en indikator af, hvor der kan være særlige udfordringer eller muligheder for indsatser. 5 / 11

6 Eksempel fra udviklingsplanen for bedriften Asdal Hovedgård Den samlede bedrift består af 4 ejendomme fordelt med stor geografisk afstand og i flere kommuner. Udover svineproduktion har bedriften gang i to andre projekter; vindmøller og biogas. Dvs. en kompleks virksomheds profil og -opbygning, som både skal forholde sig til forskellige kommuners planlægning og administration samt tilgodese mange naboer og lokale forhold. Nedenstående illustration er ikke med i den endelig udviklingsplan for Asdal Hovedgård, men er taget med her for at illustrere, hvordan man kan formidle placeringen af bedriftens enkelte driftsejendomme. Kortet giver et overblik over geografisk placering samt samler op på bedriftens forskellige produktionsformer. Ejede arealer Bedriftens bygningssæt og de nære udearealer Bedriftens bygningsanlæg og de nære udearealer beskrives i forhold til anlæggets/anlæggenes nuværende og fremtidige situation. Følgende spørgsmål kan stilles: Er der behov for at udvide produktionen? Ønsker man at udvide bedriften på en eller flere ejendomme eller at udflytte produktionen? Hvor kan det lade sig gøre at udvide eller udflytte? Hvilke kriterier ligger til grund for overvejelserne og beslutningen om valg af sted? 6 / 11

7 Følgende punkter bør overvejes og beskrives: Gårdejendommens historie, kulturarv og relationer til omgivelserne Overordnede visioner for og disponeringer af produktionen og de fysiske anlæg Produktions- og anlægsprincipper Lokalisering, placering og infrastruktur Evt. mulig synergi f.eks. mellem land og by, såsom energiproducent og -leverandør Lokalområdet Med baggrund i en undersøgelse/screening af lokalområdet, kommunens særlige interesse i området samt en dialog med lokale interessenter beskrives de temaer, hvor der er relevante Der bør være fokus på de vigtigste informationer som kan få indflydelse på bedriftens udvikling eller hvor der er et særligt potentiale for understøtte bedriftens udvikling eller hvor det giver mening at bedriften indgår i lokalområdets udvikling. Det er vigtigt at gøre opmærksom på en evt. afgrænsning af, hvilket område der undersøges. Det kan være nødvendigt at inddele Udviklingsplanens fysiske afgrænsning i flere områder, fordi bedriften strækker sig over et stort geografisk areal. Der er mange emner og temaer, der kan have indflydelse på en bedrifts eller et lokalområdes fremtidige udviklingsmuligheder. Temaerne kunne eksempelvis være: Miljø Natur Landskab Produktion Infrastruktur Sammenhæng til anden planlægning Lokale tiltag 7 / 11

8 En bruttoliste - En oversigt over relevante temaer Der er udarbejdet en bruttoliste, der kan anvendes som inspiration til, at sikre, at man får synliggjort alle de relevante temaer og potentialer, som kan ligge til grund for en fremtidig udvikling. Listen er ikke udtømmende, men giver en overblik over nogle af de væsentligste temaer, man bør tage fat på i forbindelse med screeningen i udviklingsplanen. Læs Bruttolisten her. Eksempel fra udviklingsplanen for Asdal Hovedgård temaet er infrastruktur Bedriften er placeret kun 2 km fra tilkørsel til den nordjyske motorvej. Den sidste kilometer før motorvejen (rute 597) er af god kvalitet og har stor kapacitet. Imidlertid er ejendommen placeret ud til en mindre bivej, og ligger cirka midt mellem to landsbyer, ca. 1 km fra hver. Det betyder, at al transport til og fra ejendommen foregår gennem en af disse to landsbyer, Åbyen eller Asdal. I langt de fleste tilfælde, går transporterne i gennem Åbyen, da dette er langt den korteste rute til det overordnede vejnet. Langs Allingdamvej løber en cykelsti, der er en del af en regional cykelrute. Der er lavet et stiforløb nord for ejendommen, langs Kjul å, så Åbyen på den måde er forbundet med voldanlægget. På den anden side af Allingdamvej, er der også lavet stiforløb langs parcelhusgrundene der afgrænser Åbyen mod sydøst. Stien stor værdi for de, der ønsker oplevelser, herunder turister og byens borgere. Udfordringer og muligheder for hvem: Trafikalt er Åbyen udfordret af den tunge trafik (traktorer og lastbiler) gennem byen. Man kunne med fordel anlægge en transportvej for landbrugstrafikken, som dirigerer trafikken uden om Åbyen til gavn for både bedrift og lokalsamfund. Et muligt samarbejde mellem Hjørring Kommune og bedriften kan overvejes - kommunen hjælper med etablering af vejanlægget, og til gengæld naturplejer bedriftsejeren et nærliggende naturområde og vedligeholdelse af vejen. I forbindelse med anlæggelse af en ny transportvej til tung trafik kan det overvejes om transportvejen evt. komme flere bedrifter til gode? Åbyen Potentiel transportvej Asdal Udflyttet produktion E20 Allingdam Indsatsområder Når bedriften og lokalområdet er blevet screenet, står man med en lang række idéer, muligheder og udfordringer, som man ønsker løst i forhold til den fremtidige udvikling. Screeningen afspejler både bedriftens, kommunens og flere interessernes visioner og ønsker til lokalområdet. 8 / 11

9 I denne fase af udviklingsplanen er man nød til at foretage en prioritering, for at man kan nå frem til, hvad man bør arbejde videre med og for at kunne lave en konkret handlingsplan. Det er en kompleks opgave, hvor idéer og visioner indenfor ét tema nogen gange strider direkte mod målene for et andet. Der er således behov for at vurdere muligheder og udfordringer helhedsorienteret, og tydeligt beskrive argumenterne for hvad der ligger til grund for prioriteringen. Dette bør beskrives i planen. Nedenstående punkter er vigtige at tage stilling til og kunne give svar på i forbindelse med prioriteringen af indsatsområderne: Formålet med indsatsområdet hvorfor udvælges det? Mål med indsatsområdet hvad er der opnået, når indsatsen er gennemført? Muligheder hvilke potentialer er der? Udfordringer hvilke barrierer og udfordringer er der? Derudover bør det beskrives, hvilke kriterier, der ligger bag prioriteringen. Kriterier for en udvælgelse kunne f.eks. være: Mest xx for indsatsen. Det gælder både økonomisk og ressourcemæssigt. På kort og på lang sigt Indsats med synergieffekter. F.eks. rekreative interesser, klimasikring, vandmiljøforbedringer, beskyttet natur, Natura 2000-planlægning, katalysator for udvikling i lokalområdet Indsatsens omfang og kompleksitet hvor proaktiv skal man være? Endelig er det vigtigt at beskrive hvilke indsatser man parkerer og venter med at igangsætte samt de indsatser man ikke ønsker at prioritere. Handlingsplan og aftaler Næste skridt i Udviklingsplanen er med baggrund i de udvalgte indsatsområder, at få beskrevet, hvilke handlinger og aftaler, der kan føre til realisering. Målet med en handlingsplan og konkrete aftaler er: at indsatsområderne gøres håndgribelige ved at skitsere delindsatser samt mulige redskaber til at opnå konkrete løsninger at aftalerne skal kunne være gensidigt forpligtende for landmand og kommune, evt. andre interessenter dvs. at både landmand og kommune skal bidrage til indsatsen. at aftalerne skal være handlingsorienteret dvs. at der udnævnes en ansvarlig for indsatsområdet/opgaven, og man sammen vedtager en tidsfrist for, hvornår indsatsen skal være realiseret. Handlingsplanen skal være med til at give landmanden bedre muligheder for at træffe strategiske beslutninger og at iværksætte nødvendige handlinger i tide, for at opnå størst mulig investeringssikkerhed og hensigtsmæssige udviklingsrammer. 9 / 11

10 For at gøre aftalerne så konkrete og håndgribelige som mulige, er der i projektet udarbejdet et skema med en række overskrifter som udfyldes. Her besvares følgende: Hvilket indsatsområde drejer det sig om? Kan den inddeles i delindsatser for at gøre opgaven mere overskuelig? Hvilke løsninger findes der på den konkrete udfordring/ det konkrete indsatsområde? Er der flere, er de evt. afhængige af hinanden og skal løsningerne prioriteres i forhold til hinanden?? Hvilke redskaber findes der? Hvilke er mest optimale at bruge ved den konkrete indsats? Status for indsatsområdet på nuværende tidspunkt. Hvilke interessenter er eller bør være involveret i indsatsen? Hvem har ansvaret for at udføre og realisere indsatsen? Tidsfrist for indsatsen hvornår skal den være realiseret? Hvem følger op på denne tidshorisont? Er aftalen gensidig eller er der blot tale en hensigtserklæring? Det er vigtigt at der er enighed blandt de involverede om, hvordan man følger op på indsatsen. Er der sammenhæng med andre indsatsområder, andre planer eller temaer i området? Kan der opnås synergi mellem indsatserne eller spænder de enkelte indsatser ben for hinanden? Skema til handlingsplan/aftaler (udfyldt med et par eksempelaftaler ) Indsatsområde Mulige løsninger Redskaber/ Tiltag Status Interessenter Tidsfrist Sammenhæng med andre temaer/planer EKSEMPEL Arrondering Samle markerne Interne transportveje Jordfordeling Kommune Bedrift Lokalområde Igangsættes inden for en 5 årig periode (hensigtserklæring) Klimaindsats Natur- og vandmiljø Kommuneplan Andre planer Processer, indsatser Skemaet kan findes her. Se desuden eksempler på skemaer med aftaler i udviklingsplanerne her. Læs mere om barrierer og muligheder i lovgivningen for at opnå optimale løsninger her. Skitse over realiseret Udviklingsplan En Udviklingsplan kan indeholde mange indsatsområder og aftaler, og de kan ovenikøbet være indbyrdes afhængige, derfor kan det være en god idé at illustrere, hvorledes man forventer at området/bedriften kommer til at se ud, når hele Udviklingsplanen er realiseret. Man kan f.eks. tegne indsatserne ind på et kort hvor kommer de til at ligge, hvor meget fylder de? 10 / 11

11 Bedriften før udviklingsplanen med nuværende status, udpegning af natur og jordtilliggender. En plan som illustrerer bedriftens fulde udbygning, samspil med natur, etablerede miljøtiltag mv. Bilag I Udviklingsplanen er bilagene med til at dokumentere relevante udpegninger, sammenfald, barrierer og muligheder. Bilagene skal desuden være med til at underbygge de valg, man træffer i udviklingsplanen. Bilagene kan rumme: Referater af møder Kort Forskellige data Henvisninger til hjemmesider mv. 11 / 11

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Introduktion Dette dokument er en metodebeskrivelse til gennemførelse af dialogprocesser i det åbne land. Det

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet.

Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. 1 Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. Indholdsfortegnelse Sammendrag, konklusion, perspektivering... 3 A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse... 3 A.1 Målgruppe... 3 A. 2 Introduktion

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling Bilag KvalifikationsProfil Fokusområde i handlingsplanen: Indsatsområde: Aktiviteter i den strategiske handlingsplan af betydning for kvalifikationskrav: Nødvendige kvalifikationer til realisering af indsatsområdets

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere