Af Tryggevælde Lensregnskaber fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Lellinge, Ydre, set fra Sydøst. V. H LELLINGE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Tryggevælde Lensregnskaber fremgaar det, at Lellinge som Kronens Kirke ydede Gæsteri til Lensmanden. Fra Kronen er Kirken overgaaet til Lellingegaard, hvis Ejer Hans Olufsen 9. Juli 1664 fik Kirkens Tiende mod at vedligeholde den 2. Gaardens følgende Ejer, Caspar Schiøller, har i høj Grad sat sit Præg paa Kirken. Ved Lellingegaards Salg 1720 kom Kirken under Vallø, hvorfra den overgik til Selveje 1. Maj Kaldet var forenet med Ølsemagle (Ramsø Hrd., Københavns Amt) indtil 1555 og , med Køge og , derefter Anneks til Lellinge Frøkenkloster , og fra 1738 Anneks til Højelse, Ramsø Hrd. Kirkebyen ligger ved Sognets Nordgrænse: Lellinge Aa, medens Lellingegaard, der hører til Højelse Sogn, Ramsø Hrd., er nord for denne. Kirkegaardsmurene er mod Syd og delvis mod Øst af Munkesten, stærkt overkalkede. Den mindste Afstand mellem Østgavl og Mur er kun 135 cm. Lige ved Kirkens Sydøst-Hjørne staar to Piller af en østre Dørindgang. Fra Landevejen fører en Allé, overvejende af Lind, til Kirkegaardens nuværende Hovedindgang, som er lagt i Vaabenhusets Akse.

2 232 BJEVERSKOV HERRED Bygningen er et sengotisk Langhus med tilbygget Taarn og Vaabenhus fra samme Periode og med Korforlængelse fra 1690 erne. Den oprindelige, gotiske Bygning, der omfatter det nuværende Kors Vestparti samt Skibet, er opført o af Munkesten (Stenmaal: ,5 8 8,5 cm; fem Skifter: 50 cm) i Munkeskifte. Koret, hvis oprindelige Østgavl er nedrevet med Undtagelse af smaa Stumper over Hvælvene, har en ejendommelig Plan, smalt mod Øst og i Vest udvidende sig til Skibets Bredde. Dets Østhjørner har været markerede af Lisener; en lavtsiddende Blænding, som snarest var Rest af en senere gennembrudt Dør, er nu helt ukendelig. Mod Vest har Skraamurene en gennemgaaende bred Lodfuge, uden Forbandt med Skibet. Skibets Hjørner har ligeledes Lisener, af hvilke de østre flugter med Korets Langmure. Paa Sydsiden er der ikke bevaret synlige, oprindelige De- Fig. 2. Lellinge. Plan. 1:300. Maalt af A. J. Mark-Nielsen 1928 (C. G. Schultz 1931). tailler. Paa Nordsiden, hvis Murhøjde er 4,40 m, er Kvindedøren, som endnu sporedes 1875, forsvundet ved moderne Skalmuring; et centralt placeret, spidsbuet Nordvindue, med Prydskifte af Bindere, er helt tilmuret. Vestmuren har bag Taarnet bevaret Dele af den oprindelige Taggavl, med Rester af et Par store Trappekamme, hvoraf Gavlen ialt synes at have haft fem, og med tre spidsbuede, tvillingdelte Højblændinger, hvis Stave er murede af højkantstillede Bindere, og hvis Bundflader er grovt pudsede, hvidtede og dekorerede med Kalkmalerier (Fig. 3). Spejlfeltet fyldes af et om en Midtcirkel indskrevet Firpas; paa Blændingssiderne ses et Baand, alt med grøn Farve paa ridsede Konturer. Skjult bag Vaabenhuset er der bevaret et Stykke af den gotiske Gesims med Halvrundstav over et Savskifte; begge disse Led har været pudsede og kalkede, medens Murfladerne ellers efter sengotisk Skik har staaet blanke. Tagværket er delvis oprindeligt og rejst før Vestgavlen, i hvis Inderside der ses Aftryk af krydsende Skraabaand; fem tilsvarende Spærfag af Krydsbaandstype er nummererede med Huljernstegn. I det indre danner Kor og

3 LELLINGE KIRKE 233 Skib en Helhed, og skønt Hvælvene ikke er indbyggede i Væggene, men hviler paa Piller, er de sikkert oprindelige; de usædvanlig dybe Skjoldbuer er vel spidse, men Gjordbuerne fladrunde; i Skibets Østfag mødes Kvartstensribberne i en Toprude, i de to andre Fag i en Topskive, medens Korhvælvets Ribbeskæring er uden Markering (uregelmæssigt murede, brede Overribber). Overvæggene staar blanke; Korets Overvægge springer en Sten frem foran Skibets. Sentmiddelalderlige Tilbygninger. Taarnet, mellem hvis Murskifter der er Kridtkvaderbælter, er af lidt større (bredere) og delvis mørkbrændte Munkesten. Taarnrummet har et samtidigt, stærkt buklet Hvælv med Halvstensribber og svag Midtrude (brede Overribber med enkelte Trinsten); Taarnbuen er spids, i de andre Vægge er der spidse Blændinger over Murbænke; et spidsbuet Vestvindue og et Sydvindue er tilmurede, medens det ovale Nordvindue først er gennembrudt ved Rummets Omdannelse til Gravkapel i 1690 erne. Sydvæggens smallere Blænding giver Plads til den oprindelige Trappedør, der nu er tilmuret og erstattet af en ydre. Trappen, der mod Sædvane er indlagt i Murtykkelsen, har lige Løb med Loft af fladbuede Binderstik. Mellemstokværket har fladbuet Vestglug og i alle Indervægge retkantede Spare- Fig. 3. Lellinge. Oprindelig Vestgavl med Rest af Kalkmalerier. Opmaalt af Charles Christensen blændinger. Hvor Kridtbælterne begynder, ses en Række Bombjælkehuller, og lignende findes nederst i Klokkestokværket. De spidse Glamhuller er parvis grupperede og ledsages af Cirkelblændinger ved Taarnhjørnerne. De kamtakkede Blændingsgavle er ret forskellige; den etagedelte Østgavl minder om Skibets ældre Vestgavl, men Midtblændingen er udelt, og under de øvre Blændinger er indskudt en nedre Række med Tvilling-Spærstik, de yderste Felter spidsbuede; Vestgavlen har syv almindelige, spidsbuede Højblændinger, der med Undtagelse af de to yderste er dobbeltfalsede. Alle Blændingsbunde er nu pudsede. Det oprindelige Tagværk, af Tagstoltype, har øksehugne Stregnumre og paa Kongerne Tegn. Vaabenhuset, af ret korte Munkesten, har Gavl med

4 234 BJEVERSKOV HERRED syv svære Kamtakker og fem Spærstiks-Højblændinger, af hvilke den mellemste og de to yderste har lavereliggende Fodlinier end de to andre. Det indre dækkes af et samtidigt, lavt Hvælv. Kortilbygningen, som opførtes (se nedennævnte Indskrift), er af flammede Sten ( ,5 5,5 6 cm), med Lisener paa alle Hjørner og med Profilgesims. Et fladrundbuet Østvindue er nu lukket. Østgavlen har Tagvalm. Det indre dækkes af et samtidigt Krydshvælv, hvis Ribber hviler paa Hjørnekonsoller i Form af Løvemasker og mødes i en cylindrisk Slutsten, der paa Underfladen har en otteoddet Stjerne og paa Siderne Englehoveder, med Vinger ned langs Ribberne. Samtidig med Østforlængelsen synes hele Langhuset at have faaet sin nuværende Gesims og Taget sine sortglaserede Vingetegl, der omtales Alene Vaabenhuset har røde Tagsten. Kirkens Ydermure staar siden 1880 erne rensede og noget forvanskede ved Skalmuring, og alle aabne Vinduer og Døre er ændrede til Linealgotik. Det indre er moderne glatpudset. Gulvene er delvis lagt med kvadratiske Stenfliser, i Koret sorte og hvide Marmorfliser, i Taarnrummet og et Stykke af Skibets søndre Del gullandske. KALKMALERIER Dekorationen udvendig paa Skibets oprindelige Vestgavl (Fig. 3) er omtalt i Bygningsbeskrivelsen. INVENTAR Om Korets Opbyggelse og Kirkens Istandsættelse 3 oplyser en Fyrretavle i marmoreret Profilramme, sortmalet, med gylden Frakturskrift:»Æreminde over Korets Indvielse 26. Sept ved Provst Mag. Johan Adolph Bornemann efter at Stedets Patron Caspar Schøller til Lellinge, Spanager og Taagerød Gaarde... det tilforn af Grunden op havde ladet bygge og Kirken ellers paa kosteligste Maader reparere, pryde og staffere... Texten var Dom. Bogs 6, 24 og 1. Sam. 2, 30. Imprimatur Joh. Bircherod«. Derefter lang rimet Fremstilling af Peder Lellinge 4 : O se hvor kønt her er, se hvilke smukke Stene, O se det rare Træ, man kan jo billig mene, At hver en Post man ser af dette Kunsteværk Er dejlig, artig, net, ja trofast, meget stærk. Bekostning er ej spart, se Stole nu med Dørre, (Tilforen ingen var), og Vinduerne større Og bedre end som før, Pallatz er her og nu, Man tør ej frygte for dets Piller gaar itu. Nyt Ur- og Orgelværk Patronen har spenderet... To Klokker ringer nu, hans Bundhed saadant gør, Med en (ja vel en slet) man ringte sammen før. Og de der rejser frem, paa den forgyldte Skive Kan se hvad Klokken er...

5 LELLINGE KIRKE 235 Fig. 4. Lellinge. Indre, set mod Øst. P. N I Kirken hænger og en vakker Lysekrone... Af Raa-rod op er bygt det udstafferet Kor Med Messing, Marmorsten og Bildtværk som der staar....de kostelige Klæder, Patronen skænket har Guds Altare til Hæder Af Fløjel, Sølv og Guld, thi der paa ser du jo Hvor Jesus korsfæst er, som hver Guds Barn skal tro. Om Daaben, Alteret prisværdig nok har skrevet Bisp Kingo udi Fyn (deri han bedst er drevet) Om Skriftestolen og sit Tankerim har set... Alterbord af Egebrædder fra 1690 erne; i Bagsiden glatte Fløjdøre; en ciseleret Smedejernslaas er forsvundet efter Nyt Alterfløjl, hvorpaa er syet to smaa, drevne Sølvvaaben, vistnok fra første Færd beregnede til saadant Brug, men stammende fra en af Nabokirkerne, da de henviser til Valløs Ejer Otto Skeel (død 1695) og Fru Kirsten Bille, som iøvrigt ikke vides at have haft nogensomhelst Forbindelse med Lellinge Kirke. Alterfløjl, nævnt 1755, var rødt med Guldgalloner, Caspar Schøllers og Johanne Tunes Navnetræk og Vaaben samt Altertavle 1694, i Barokstil (Fig. 5). Den arkitektoniske Grundstamme, der mod Sædvane mangler Postament, dannes af en korinthisk Søjlestilling om et Storfelt, hvis rundprofilerede Ramme er dekoreret med Akantusbladrækker.

6 236 BJEVERSKOV HERRED Hertil slutter sig rigt skaarne Sidevinger i gennembrudt Relief, formede som store, svære, tidselagtige Akantusranker, hvori er indstukket Kristi Lidelsesredskaber, og et tilsvarende Topornament med en Statuette af den opstandne Frelser paa Gravkistens Laag, omgivet af Straaler. Træet, dels Eg, dels blødt Træ, er nu og har sikkert fra første Færd været umalet; i Storstykkets Fodfelt findes dog en oprindelig Indskrift med gylden Fraktur paa sort Bund: Her bredis Naadens Disk, her Jesus og anretter Sin Naders Maaltid, hvor hand Siele-hunger metter! Giør Bood, Afløsning fra din Synd med Suk begier, Knæl paa Guds Alter-food, i Troen stadig vær, Annam de dyre Ting hans Kiød og Blood tillige, Og tænk du est til bords hos Gud i Naadens Rige Hvor du med Brød og Vin livagtig Jesum faar, O kom hans Død ihu, som lægte dine Saar. Th. Kingo. I Billedfeltet er indsat et Nadvermaleri, sign. A. Hunæus Altersølv. Kalk af kbh. Prøvesølv 1716, 23 cm høj, med vandret delt Knop og rund Fod, hvorpaa graveret:»lellinge Kirke tilhørendis d. 15. Junij 1716«. Mestermærke for J. P. Komløv 1713 (Olrik 293), og indprikket: 40½ lod. Kummen er fornyet Disk med Indvielseskors; paa Undersiden graveret: HOS. JHD. Oblatæske af Sølv, cirkelrund, uden Stempler. Paa Laaget er graveret en Bladkrans, hvori: MHS Alterstager, i enkle, barokke Profiler, 50,5 cm høje. Paa det ret slanke, balusterformede Skaft graveret C. Schøllers og Johanne Tunes Vaaben og Forbogstaver, samt Aarstallet Lyseslukker med Hætte af kbh. Prøvesølv Mestermærke for J. H. Meel 1693 (Olrik 252). To mindre Malmstager nævnes Messehagel af rødt Fløjl med guld- og sølvudsyet Krucifiks, nævnes Knæfaldsskranke af Jern, med Messingknapper, nævnes Mellem Kor og Skib staar en Skranke af Eg med Fløjdøre. Mellem Panel og Gesims er indsat 16 store messingstøbte Balustre, hvorpaa graveret vekselvis Schøllers og Tunes Navne og Vaaben samt Dørene har gamle Beslag og ciseleret Laas af Jern. De Stolper, hvorpaa Dørene hænger, er paa Forsiderne dekorerede med Snitværk, en Akantuskonsol, nedhængende Blade med Blomster og nederst Kvaster, noget stivere og enklere end de tilsvarende Led paa Orgelet. Iøvrigt er det umalede Egetræ glat profileret. De altfor store Gesimsstatuer er moderne Kopier af Thorvaldsen ske Apostle. En ganske tilsvarende, men kortere Skranke med tolv Messingbalustre staar under Taarnbuen. Font, vistnok fra Kirkens Hovedistandsættelse. Kummen, af rød- og hvidflammet Marmor, 91 cm i Tvm., er flad, indad rund, udad ottekantet med

7 LELLINGE KIRKE 237 stærk Udladning over en bukkeldelt Rundstav. Foden, af marmormalet Kridtsten, er uregelmæssigt cylinderformet med Vulst foroven. Fad af Messing, glat. Kande af Tin, fra o. 1835, i slank Empireform, med dobbeltsnoet Slangehank og indridset Kirkenavn. Prædikestol, 1692, i Barokstil (Fig. 6), er i sin Opbygning ganske enkel; til de fire Storfelter, i spinkle, glatte Karnis-Lister, slutter sig en glat, profileret Gesims og en svag Fodliste. I Feltfladerne er fæstet Snitværksstykker af blødt Træ: Schøllers Vaaben, Kartouche med Spejlmonogram: CS og JT, Tunes Vaaben samt Kartouche, hvori: Anno Paa Hjørnerne mellem Storfelterne er lagt Volutter af Akantusblade, og lignende, men spinklere Blade pryder den sekssidede Underbaldakin, som støttes af en samtidig, ottekantet Balusterstolpe, samt fire af Hjørnerne paa Himmelen. Træet, der 1755 stod med sin egen Farve, er ogsaa nu uden Staffering. Stoleværket er samtidig med Prædikestolen. Det slutter sig til et noget højere Vægpanel med Profilgesims og glatte Fyldinger i rundpro- C. A. J filerede Rammer, som findes Fig. 5. Lellinge. Altertavle fra baade i Kor og Skib. Gavlene har udskaarne Topstykker, hvis Ornamentik er formet som en nedadvendt Akantusblomst, der kløfter sig i Ranker. De glatte Fyldingsdøre svinger paa Jernhængsler, som baade paa Dør og Stadegavl har rig Bukkehornsform; Egetræet er umalet. Præste- og Degnestolen i Koret svarer ganske til Skibets Staderække nævnes, at der ved Kirkens nordre Væg var en lukket Stol med 9 Vinduer, indvendig betrukket med Guldlæder. Tofløjet Dør, mellem Skib og Vaabenhus, har lignende Jernbeslag som Stadedørene, samt Laas og Nøgleskilt, alt fra 1690 erne.

8 238 BJEVERSKOV HERRED Orgelpulpitur, i Skibets Vestende, hvilende paa to samtidige Smedejernsstænger. Midt i Brystværnspanelet, der svarer til Vægpanelet, staar en lille Orgelfaçade med Prydpiber af Træ og udskaaret Akantusværk (Fig. 7). Mellem de blomsterfyldte Hængeguirlander forneden ses Forkroppen af et bredflabet Dyr. I et lille Ornamentfelt under de midterste smaa Orgelpiber er skaaret»anno 1694«i Laurbærkrans, og over den rigt profilerede Hovedgesims ses i Bladværket samme Spejlmonogram som paa Prædikestolen. Træet, der 1755 stod med sin egen Farve, er umalet. Paa Pulpituret staar en Taburet med fire rokoko-svungne Ben, fra Tiden o To Pengelavler af Træ, begge med Bjælde og ovale Sølvplader, hvorpaa graveret C. Schøllers og Johanne Tunes Vaaben og Forbogstaver, samt Aarstallet Den Tune ske *Plade findes nu i Nationalmuseet. Lysekrone, messingstøbt, ottearmet, i rig Barokstil (Fig. 8). Topfiguren forestiller Jupiter, ridende paa en Ørn, med Tordenkilen i højre og en senere tilsat Korsfane i venstre Haand. Baade mellem og over Armene sidder Pyntearme, de øverste hver med to riflede Skaale. Lysearmene har Delfin- P. N hoved-midtled. Paa den store Fig. 6. Lellinge. Prædikestol fra Kugle er graveret:»caspar Schølier, Johanne Tune«, samt deres Vaaben og to Linjer Fraktur:»Dit Ord, o Gud, det er vor beste Lyse-Krone, o sluk det ey, før vi dig see paa Lysens Trone.«Marmorstatue,»Den gode Hyrde«, sign. Jørgen Larsen, Roma 1886, opstillet ved Skibets Nordvæg. Tre Klokker. 1) Fra o. 1300, slank, skriftløs, nu stærkt forslaaet og uden Krone. Tvm. 55 cm (Uldall. S. 12). 2) Versalskrift:»Borchardt Gelgheter me fecit Anno Domini 1589«. Tvm. 44 cm. 3) Paa Klokkelegemet:»Til Guds Ære og Lellinge Kirkis Brug haver Kongl. Maiestæts Estats- og Cancelliraad samt Cammersecreterer velædle og velbyrdige Caspar Schøller til Lellinge, Spanager og Togerød og hans Hustru vee(!) ædle og velbyrdige Frue Johanna Tune ladet mig af ny støbe Aar 1690«. I Ind-

9 LELLINGE KIRKE 239 skriften Schøllers Vaaben. Over Mundranden (Tvm. 87 cm): NIS KB (Stjerne). Paa Klokkelegemets anden Side: Klokkestol af Eg, oprindelig til to Klokker og senere udvidet til tre. Taarnur fra 1694 nævnes 1755 som gammelt og ubrugeligt. Det nuværende Værk er af Bertram Larsen, Køge, Her hænger ieg som skal til Kirken eder kalde I christne Siæle staar dog op og lader falde Alverd[e]ns Sysel gaar og hører Herrens Røst saa ringer ieg for Liig til eders Siæle Trøst. GRAVMINDER I det Schøllerske Gravkapel 5 i Taarnrummet stod 11 større Kister og 2 Barnekister, der 1920 blev nedgravet paa Kirkegaarden. Indskriftplader og andre Beslag er opsatte paa Træplader. 1) Firkantet Messingplade med afskaarne Hjørner, i blystøbt Bladramme; Kursivskrift over Christian Schøller, født i Kiøbenhavn 9. Jan. 1677, Søn af Caspar Fig. 7. Lellinge. Orgel fra C. A. J Schøller og Johanne Tune, død smst. 29. April Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten havde uprofilerede Sider og Laag med indadbuet Skraakant, Læderbetræk, Lister og Bladborter af forsølvet Messing. 2) Firkantet Messingplade med afskaarne Hjørner; Kursivskrift over Christen Schøller, Søn af ovennævnte Forældre, født i Kiøbenhavn S. Mikkelsdag 29. Sept. 1678, død smst. 17. Maj Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten lignede Nr. 1. 3) Firsidet Messingplade med afskaarne Hjørner, over Anna Schøller, født

10 240 BJEVERSKOV HERRED 8. Juni 1674, Datter af ovennævnte Forældre,»Hans Kongelige Majestets højtbetroede Justits Raads Pouel Eggers allerkiæriste Ægtefælle udi 7 Aar, 1 Maaned, 2 Uger, 4 Dage«, lyksalig Moder til fire Børn, nemlig 1 Daatter og 3 Sønner, af hvilke de to yngste er døde; død den 6. April 1698 om Aftenen Kl. 11. Derunder paa en oval Plade omgivet af to Palmegrene et Vers underskrevet Th. Kingo. Kisten havde profilsvungne Sider og Laag med indadbuet Kant, Læderbetræk og Messingbeslag, deribl. Forældrenes Vaaben. 4) Rund Skriftplade over Caspar Henrich, Søn af Povel Eggers og Fru Anne Schøller, født i Kiøbenhavn 22. Januar, død 20. Dec Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten formet som Nr. 1, men rigere, delvis fløjelsbetrukket og med Vaaben paa Langsiderne (Fig. 9). 5) En Broder til foregaaende, af samme Navn, født i Kiøbenhavn 23. Juni, død 7. Dec. 1697; Vers underskrevet C. S. Kisten som foreg. (Fig. 9). 6) Skriftplade af forsølvet Messing, firkantet med afskaarne Hjørner, over Jomfru Barbara Helena Schøller, Datter af Caspar Schøller og Johanne Thune, født i Kiøbenhavn 1685, Natten mellem 19. og 20. Dec.»Klokken var slagen tolv«, død sammesteds 28. Marts 1706»om Eftermiddagen Klokken imod Fig. 8. Lellinge. Lysekrone fra 1690 erne. M. M fire«. Indskriften ender med et Vers. Paa Bagsiden er graveret en lignende, kasseret Indskrift med et andet Vers. Kisten var kraftigt karnisprofileret med hulkantet Laag; Rest af Læderbetræk. 7) Oval, oprindelig hvælvet Tinplade (paa Bagsiden stemplet: Oval med staaende Engel og i nedre Afsnit 1726), over Johanne Thune, født i Kiøbenhavn 1. Aug. 1652, i Ægteskab med Caspar Schøller,»Ridder af Dannebrogue og Kongl. Maytts høybetroede Geheime- Etats- Justits Raad og Justitiarius udi Høyeste Rætt«, velsignet med ni Børn,»som alle er gaaen for hende«undtagen Caspar Martinus Schøller; død efter 15 Aars»kurrende og sukkende Tilstand udi den eenlige Stand«6. Febr Indskriften ender med Esaias LIV, 5, 7, 8. Kisten var karnisprofileret baade paa Sider og Laag. Fløjeisbetræk. 8) Oval, hvælvet Skriftplade af forsølvet Messing, over Charlotte Amalie Bøefeke, født 23. Marts 1693, Datter af Hans Bøefeke, fordum Kgl. Maj. Etatsraad, og Anna Maria von Ehrenschildt; Ægtemage til Konferensraad, Amtmand over Vordingborg Amt Caspar Martin Schøller i 33 Aar, Moder til

11 LELLINGE KIRKE »elskelige og yndelige Børn lige mange af hvert Kiøn. Hvoraf de elleve omfavner deres Moder i Himmelen. De tre efterlevende er Sønnen velædle Hr. Casper Schøller, Løjtnant ved det fynske gevorbne Regiment, og to Frøkendøtre Friderica Lovisa og Johanne«; død 12. Sept. 1741»efter fire Aars udstandene haard Svaghed«. Vers af L. Thura. Kisten, af Fyr, var karnisprofileret. 9) Oval Skriftplade af Bly, der har været omgivet af Straaler, over Caspar Martin Schøller, kgl. Maj. Conferentz og Etats-Raad, Amtmand over Vordingborg Amt, født 16. Aug. 1681, død 6. Maj 1756, i Ægteskab med Charlotte Amalie Bøefeke benaadet med 7 Sønner og 7 Døtre, hvoraf tolv døde. Een Søn, Hr. Caspar Schøller og en Datter Fr. Johanne Becker»begræde saa god en Faders TabTrende store Konger tjente han i 48 Aar«. Kisten var karnisprofileret. M. M Fig. 9. Lellinge. To Barnekister fra 1696 og Ældre Beskrivelser, 1755 og 1758, nævner Indskrifter over 10) Jomfru Johanne Elisabeth Eggers, født 1. Febr. 1692, Datter af Poul Eggers til Basnæs og Anna Schiøller, død 11. Juli ) Engel Gottfrid von Bülow, Søn af Barthold Hartvig von Bülow til Elmenhorst og Anna Agnete Lucia Lovisa von Geismarck, født 10. Nov paa Elmenhorst, Kammerjunker hos Charlotte Amalie, 5. Marts 1708 gift med Justitsraad Schøllers Enkefrue Christina S., Fader til en»ynskelig og yndelig Datter«, død i København efter 4 Mdr. Svaghed 1. Dec ) Kapellets Grundlægger, Caspar Schøller til Lellinge m. m., født 6. Juli 1644, død 1719, 13) En Jomfru, hvis Forbogstaver var SMS; Vers af L. Thura og 1758 stod der i Koret op til Væggen ved den nordre Side en Gravsten over Peder Loumand, født 3. Febr. 1661, Søn af Søren Jensen L. til Hellestrup og Maren Pedersdatter; tjente Kongen og andre Herskaber i 15 Aar; elskede sin efterladte Hustru Anne Jacobsdatter Borch i 19 Aar, død paa Lellingegaard 1722, Brudstykker af Stenen findes nu i Herfølge. Marmortavle over en Soldat, falden

12 242 BJEVERSKOV HERRED LELLINGEGAARDS KIRKE Efter at Christian 6. havde skænket Vallø til Sofie Magdalene, iværksatte Dronningen en Omdannelse af Lellingegaard til Frøkenkloster. Der opførtes et Trappehus og en Kirke, der var 25 Al. lang og 16. Al. bred, og hvis 1¼ Al. tykke Mure havde en Højde af 7½ Al. Kirkebygningen blev imidlertid atter nedrevet 1735 med Undtagelse af den hvælvede Kælder, der blev staaende indtil Lellingegaards Ombygning Det saaledes opgivne Byggeforetagende har været ganske anseligt, smykket med en Sandstensportal og Dronningens Marmorbuste. Materialerne, ogsaa Skulpturerne, benyttedes i»det hvide Stift«paa Vallø, der derfor bærer Aarstallet 1733, skønt Thurahs Bygning først er opført KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museum sindberetninger af Sophus Müller og Erik Schiødte 1875, Mogens Clemmensen og Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen Revideret 1932 af C. A. J. og V. H. A. Petersen: Vallø S. 336 f. 1 Tryggevælde Lensregnskab (RA). 2 Kronens Skøder II, Lellingegaard var i Middelalderen et Len (exactio) under Roskildebispen. SRD. VII, Andreas Hildebrandsen: Gudelige Betragtninger. Kbhvn Peder Lellinge var Degn i Gjørslev 1688 o A. Petersen: Vallø. S Personalhist. Tidsskrift 2. R. V, 231. Lellingegaards Kirke: Vallø Stiftsarkiv. Bilag til Jordebogsregnsk S. Lemche i Architekten VI (1904) S. 370 f. Fig. 10. Lellinge 1798.

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

KORSØR. S. POVLS KIRKE

KORSØR. S. POVLS KIRKE Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Styr PÅ det praktiske

Styr PÅ det praktiske Styr PÅ det praktiske OPBEVARING Sæt bøgerne til vægs, del opslagstavlen op, og gem rodet væg i lommer og kasser på hjul. Her kommer syv skarpe opbevaringsidéer samt en nem vejledning til, hvordan du fører

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere