Af Tryggevælde Lensregnskaber fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Lellinge, Ydre, set fra Sydøst. V. H LELLINGE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Tryggevælde Lensregnskaber fremgaar det, at Lellinge som Kronens Kirke ydede Gæsteri til Lensmanden. Fra Kronen er Kirken overgaaet til Lellingegaard, hvis Ejer Hans Olufsen 9. Juli 1664 fik Kirkens Tiende mod at vedligeholde den 2. Gaardens følgende Ejer, Caspar Schiøller, har i høj Grad sat sit Præg paa Kirken. Ved Lellingegaards Salg 1720 kom Kirken under Vallø, hvorfra den overgik til Selveje 1. Maj Kaldet var forenet med Ølsemagle (Ramsø Hrd., Københavns Amt) indtil 1555 og , med Køge og , derefter Anneks til Lellinge Frøkenkloster , og fra 1738 Anneks til Højelse, Ramsø Hrd. Kirkebyen ligger ved Sognets Nordgrænse: Lellinge Aa, medens Lellingegaard, der hører til Højelse Sogn, Ramsø Hrd., er nord for denne. Kirkegaardsmurene er mod Syd og delvis mod Øst af Munkesten, stærkt overkalkede. Den mindste Afstand mellem Østgavl og Mur er kun 135 cm. Lige ved Kirkens Sydøst-Hjørne staar to Piller af en østre Dørindgang. Fra Landevejen fører en Allé, overvejende af Lind, til Kirkegaardens nuværende Hovedindgang, som er lagt i Vaabenhusets Akse.

2 232 BJEVERSKOV HERRED Bygningen er et sengotisk Langhus med tilbygget Taarn og Vaabenhus fra samme Periode og med Korforlængelse fra 1690 erne. Den oprindelige, gotiske Bygning, der omfatter det nuværende Kors Vestparti samt Skibet, er opført o af Munkesten (Stenmaal: ,5 8 8,5 cm; fem Skifter: 50 cm) i Munkeskifte. Koret, hvis oprindelige Østgavl er nedrevet med Undtagelse af smaa Stumper over Hvælvene, har en ejendommelig Plan, smalt mod Øst og i Vest udvidende sig til Skibets Bredde. Dets Østhjørner har været markerede af Lisener; en lavtsiddende Blænding, som snarest var Rest af en senere gennembrudt Dør, er nu helt ukendelig. Mod Vest har Skraamurene en gennemgaaende bred Lodfuge, uden Forbandt med Skibet. Skibets Hjørner har ligeledes Lisener, af hvilke de østre flugter med Korets Langmure. Paa Sydsiden er der ikke bevaret synlige, oprindelige De- Fig. 2. Lellinge. Plan. 1:300. Maalt af A. J. Mark-Nielsen 1928 (C. G. Schultz 1931). tailler. Paa Nordsiden, hvis Murhøjde er 4,40 m, er Kvindedøren, som endnu sporedes 1875, forsvundet ved moderne Skalmuring; et centralt placeret, spidsbuet Nordvindue, med Prydskifte af Bindere, er helt tilmuret. Vestmuren har bag Taarnet bevaret Dele af den oprindelige Taggavl, med Rester af et Par store Trappekamme, hvoraf Gavlen ialt synes at have haft fem, og med tre spidsbuede, tvillingdelte Højblændinger, hvis Stave er murede af højkantstillede Bindere, og hvis Bundflader er grovt pudsede, hvidtede og dekorerede med Kalkmalerier (Fig. 3). Spejlfeltet fyldes af et om en Midtcirkel indskrevet Firpas; paa Blændingssiderne ses et Baand, alt med grøn Farve paa ridsede Konturer. Skjult bag Vaabenhuset er der bevaret et Stykke af den gotiske Gesims med Halvrundstav over et Savskifte; begge disse Led har været pudsede og kalkede, medens Murfladerne ellers efter sengotisk Skik har staaet blanke. Tagværket er delvis oprindeligt og rejst før Vestgavlen, i hvis Inderside der ses Aftryk af krydsende Skraabaand; fem tilsvarende Spærfag af Krydsbaandstype er nummererede med Huljernstegn. I det indre danner Kor og

3 LELLINGE KIRKE 233 Skib en Helhed, og skønt Hvælvene ikke er indbyggede i Væggene, men hviler paa Piller, er de sikkert oprindelige; de usædvanlig dybe Skjoldbuer er vel spidse, men Gjordbuerne fladrunde; i Skibets Østfag mødes Kvartstensribberne i en Toprude, i de to andre Fag i en Topskive, medens Korhvælvets Ribbeskæring er uden Markering (uregelmæssigt murede, brede Overribber). Overvæggene staar blanke; Korets Overvægge springer en Sten frem foran Skibets. Sentmiddelalderlige Tilbygninger. Taarnet, mellem hvis Murskifter der er Kridtkvaderbælter, er af lidt større (bredere) og delvis mørkbrændte Munkesten. Taarnrummet har et samtidigt, stærkt buklet Hvælv med Halvstensribber og svag Midtrude (brede Overribber med enkelte Trinsten); Taarnbuen er spids, i de andre Vægge er der spidse Blændinger over Murbænke; et spidsbuet Vestvindue og et Sydvindue er tilmurede, medens det ovale Nordvindue først er gennembrudt ved Rummets Omdannelse til Gravkapel i 1690 erne. Sydvæggens smallere Blænding giver Plads til den oprindelige Trappedør, der nu er tilmuret og erstattet af en ydre. Trappen, der mod Sædvane er indlagt i Murtykkelsen, har lige Løb med Loft af fladbuede Binderstik. Mellemstokværket har fladbuet Vestglug og i alle Indervægge retkantede Spare- Fig. 3. Lellinge. Oprindelig Vestgavl med Rest af Kalkmalerier. Opmaalt af Charles Christensen blændinger. Hvor Kridtbælterne begynder, ses en Række Bombjælkehuller, og lignende findes nederst i Klokkestokværket. De spidse Glamhuller er parvis grupperede og ledsages af Cirkelblændinger ved Taarnhjørnerne. De kamtakkede Blændingsgavle er ret forskellige; den etagedelte Østgavl minder om Skibets ældre Vestgavl, men Midtblændingen er udelt, og under de øvre Blændinger er indskudt en nedre Række med Tvilling-Spærstik, de yderste Felter spidsbuede; Vestgavlen har syv almindelige, spidsbuede Højblændinger, der med Undtagelse af de to yderste er dobbeltfalsede. Alle Blændingsbunde er nu pudsede. Det oprindelige Tagværk, af Tagstoltype, har øksehugne Stregnumre og paa Kongerne Tegn. Vaabenhuset, af ret korte Munkesten, har Gavl med

4 234 BJEVERSKOV HERRED syv svære Kamtakker og fem Spærstiks-Højblændinger, af hvilke den mellemste og de to yderste har lavereliggende Fodlinier end de to andre. Det indre dækkes af et samtidigt, lavt Hvælv. Kortilbygningen, som opførtes (se nedennævnte Indskrift), er af flammede Sten ( ,5 5,5 6 cm), med Lisener paa alle Hjørner og med Profilgesims. Et fladrundbuet Østvindue er nu lukket. Østgavlen har Tagvalm. Det indre dækkes af et samtidigt Krydshvælv, hvis Ribber hviler paa Hjørnekonsoller i Form af Løvemasker og mødes i en cylindrisk Slutsten, der paa Underfladen har en otteoddet Stjerne og paa Siderne Englehoveder, med Vinger ned langs Ribberne. Samtidig med Østforlængelsen synes hele Langhuset at have faaet sin nuværende Gesims og Taget sine sortglaserede Vingetegl, der omtales Alene Vaabenhuset har røde Tagsten. Kirkens Ydermure staar siden 1880 erne rensede og noget forvanskede ved Skalmuring, og alle aabne Vinduer og Døre er ændrede til Linealgotik. Det indre er moderne glatpudset. Gulvene er delvis lagt med kvadratiske Stenfliser, i Koret sorte og hvide Marmorfliser, i Taarnrummet og et Stykke af Skibets søndre Del gullandske. KALKMALERIER Dekorationen udvendig paa Skibets oprindelige Vestgavl (Fig. 3) er omtalt i Bygningsbeskrivelsen. INVENTAR Om Korets Opbyggelse og Kirkens Istandsættelse 3 oplyser en Fyrretavle i marmoreret Profilramme, sortmalet, med gylden Frakturskrift:»Æreminde over Korets Indvielse 26. Sept ved Provst Mag. Johan Adolph Bornemann efter at Stedets Patron Caspar Schøller til Lellinge, Spanager og Taagerød Gaarde... det tilforn af Grunden op havde ladet bygge og Kirken ellers paa kosteligste Maader reparere, pryde og staffere... Texten var Dom. Bogs 6, 24 og 1. Sam. 2, 30. Imprimatur Joh. Bircherod«. Derefter lang rimet Fremstilling af Peder Lellinge 4 : O se hvor kønt her er, se hvilke smukke Stene, O se det rare Træ, man kan jo billig mene, At hver en Post man ser af dette Kunsteværk Er dejlig, artig, net, ja trofast, meget stærk. Bekostning er ej spart, se Stole nu med Dørre, (Tilforen ingen var), og Vinduerne større Og bedre end som før, Pallatz er her og nu, Man tør ej frygte for dets Piller gaar itu. Nyt Ur- og Orgelværk Patronen har spenderet... To Klokker ringer nu, hans Bundhed saadant gør, Med en (ja vel en slet) man ringte sammen før. Og de der rejser frem, paa den forgyldte Skive Kan se hvad Klokken er...

5 LELLINGE KIRKE 235 Fig. 4. Lellinge. Indre, set mod Øst. P. N I Kirken hænger og en vakker Lysekrone... Af Raa-rod op er bygt det udstafferet Kor Med Messing, Marmorsten og Bildtværk som der staar....de kostelige Klæder, Patronen skænket har Guds Altare til Hæder Af Fløjel, Sølv og Guld, thi der paa ser du jo Hvor Jesus korsfæst er, som hver Guds Barn skal tro. Om Daaben, Alteret prisværdig nok har skrevet Bisp Kingo udi Fyn (deri han bedst er drevet) Om Skriftestolen og sit Tankerim har set... Alterbord af Egebrædder fra 1690 erne; i Bagsiden glatte Fløjdøre; en ciseleret Smedejernslaas er forsvundet efter Nyt Alterfløjl, hvorpaa er syet to smaa, drevne Sølvvaaben, vistnok fra første Færd beregnede til saadant Brug, men stammende fra en af Nabokirkerne, da de henviser til Valløs Ejer Otto Skeel (død 1695) og Fru Kirsten Bille, som iøvrigt ikke vides at have haft nogensomhelst Forbindelse med Lellinge Kirke. Alterfløjl, nævnt 1755, var rødt med Guldgalloner, Caspar Schøllers og Johanne Tunes Navnetræk og Vaaben samt Altertavle 1694, i Barokstil (Fig. 5). Den arkitektoniske Grundstamme, der mod Sædvane mangler Postament, dannes af en korinthisk Søjlestilling om et Storfelt, hvis rundprofilerede Ramme er dekoreret med Akantusbladrækker.

6 236 BJEVERSKOV HERRED Hertil slutter sig rigt skaarne Sidevinger i gennembrudt Relief, formede som store, svære, tidselagtige Akantusranker, hvori er indstukket Kristi Lidelsesredskaber, og et tilsvarende Topornament med en Statuette af den opstandne Frelser paa Gravkistens Laag, omgivet af Straaler. Træet, dels Eg, dels blødt Træ, er nu og har sikkert fra første Færd været umalet; i Storstykkets Fodfelt findes dog en oprindelig Indskrift med gylden Fraktur paa sort Bund: Her bredis Naadens Disk, her Jesus og anretter Sin Naders Maaltid, hvor hand Siele-hunger metter! Giør Bood, Afløsning fra din Synd med Suk begier, Knæl paa Guds Alter-food, i Troen stadig vær, Annam de dyre Ting hans Kiød og Blood tillige, Og tænk du est til bords hos Gud i Naadens Rige Hvor du med Brød og Vin livagtig Jesum faar, O kom hans Død ihu, som lægte dine Saar. Th. Kingo. I Billedfeltet er indsat et Nadvermaleri, sign. A. Hunæus Altersølv. Kalk af kbh. Prøvesølv 1716, 23 cm høj, med vandret delt Knop og rund Fod, hvorpaa graveret:»lellinge Kirke tilhørendis d. 15. Junij 1716«. Mestermærke for J. P. Komløv 1713 (Olrik 293), og indprikket: 40½ lod. Kummen er fornyet Disk med Indvielseskors; paa Undersiden graveret: HOS. JHD. Oblatæske af Sølv, cirkelrund, uden Stempler. Paa Laaget er graveret en Bladkrans, hvori: MHS Alterstager, i enkle, barokke Profiler, 50,5 cm høje. Paa det ret slanke, balusterformede Skaft graveret C. Schøllers og Johanne Tunes Vaaben og Forbogstaver, samt Aarstallet Lyseslukker med Hætte af kbh. Prøvesølv Mestermærke for J. H. Meel 1693 (Olrik 252). To mindre Malmstager nævnes Messehagel af rødt Fløjl med guld- og sølvudsyet Krucifiks, nævnes Knæfaldsskranke af Jern, med Messingknapper, nævnes Mellem Kor og Skib staar en Skranke af Eg med Fløjdøre. Mellem Panel og Gesims er indsat 16 store messingstøbte Balustre, hvorpaa graveret vekselvis Schøllers og Tunes Navne og Vaaben samt Dørene har gamle Beslag og ciseleret Laas af Jern. De Stolper, hvorpaa Dørene hænger, er paa Forsiderne dekorerede med Snitværk, en Akantuskonsol, nedhængende Blade med Blomster og nederst Kvaster, noget stivere og enklere end de tilsvarende Led paa Orgelet. Iøvrigt er det umalede Egetræ glat profileret. De altfor store Gesimsstatuer er moderne Kopier af Thorvaldsen ske Apostle. En ganske tilsvarende, men kortere Skranke med tolv Messingbalustre staar under Taarnbuen. Font, vistnok fra Kirkens Hovedistandsættelse. Kummen, af rød- og hvidflammet Marmor, 91 cm i Tvm., er flad, indad rund, udad ottekantet med

7 LELLINGE KIRKE 237 stærk Udladning over en bukkeldelt Rundstav. Foden, af marmormalet Kridtsten, er uregelmæssigt cylinderformet med Vulst foroven. Fad af Messing, glat. Kande af Tin, fra o. 1835, i slank Empireform, med dobbeltsnoet Slangehank og indridset Kirkenavn. Prædikestol, 1692, i Barokstil (Fig. 6), er i sin Opbygning ganske enkel; til de fire Storfelter, i spinkle, glatte Karnis-Lister, slutter sig en glat, profileret Gesims og en svag Fodliste. I Feltfladerne er fæstet Snitværksstykker af blødt Træ: Schøllers Vaaben, Kartouche med Spejlmonogram: CS og JT, Tunes Vaaben samt Kartouche, hvori: Anno Paa Hjørnerne mellem Storfelterne er lagt Volutter af Akantusblade, og lignende, men spinklere Blade pryder den sekssidede Underbaldakin, som støttes af en samtidig, ottekantet Balusterstolpe, samt fire af Hjørnerne paa Himmelen. Træet, der 1755 stod med sin egen Farve, er ogsaa nu uden Staffering. Stoleværket er samtidig med Prædikestolen. Det slutter sig til et noget højere Vægpanel med Profilgesims og glatte Fyldinger i rundpro- C. A. J filerede Rammer, som findes Fig. 5. Lellinge. Altertavle fra baade i Kor og Skib. Gavlene har udskaarne Topstykker, hvis Ornamentik er formet som en nedadvendt Akantusblomst, der kløfter sig i Ranker. De glatte Fyldingsdøre svinger paa Jernhængsler, som baade paa Dør og Stadegavl har rig Bukkehornsform; Egetræet er umalet. Præste- og Degnestolen i Koret svarer ganske til Skibets Staderække nævnes, at der ved Kirkens nordre Væg var en lukket Stol med 9 Vinduer, indvendig betrukket med Guldlæder. Tofløjet Dør, mellem Skib og Vaabenhus, har lignende Jernbeslag som Stadedørene, samt Laas og Nøgleskilt, alt fra 1690 erne.

8 238 BJEVERSKOV HERRED Orgelpulpitur, i Skibets Vestende, hvilende paa to samtidige Smedejernsstænger. Midt i Brystværnspanelet, der svarer til Vægpanelet, staar en lille Orgelfaçade med Prydpiber af Træ og udskaaret Akantusværk (Fig. 7). Mellem de blomsterfyldte Hængeguirlander forneden ses Forkroppen af et bredflabet Dyr. I et lille Ornamentfelt under de midterste smaa Orgelpiber er skaaret»anno 1694«i Laurbærkrans, og over den rigt profilerede Hovedgesims ses i Bladværket samme Spejlmonogram som paa Prædikestolen. Træet, der 1755 stod med sin egen Farve, er umalet. Paa Pulpituret staar en Taburet med fire rokoko-svungne Ben, fra Tiden o To Pengelavler af Træ, begge med Bjælde og ovale Sølvplader, hvorpaa graveret C. Schøllers og Johanne Tunes Vaaben og Forbogstaver, samt Aarstallet Den Tune ske *Plade findes nu i Nationalmuseet. Lysekrone, messingstøbt, ottearmet, i rig Barokstil (Fig. 8). Topfiguren forestiller Jupiter, ridende paa en Ørn, med Tordenkilen i højre og en senere tilsat Korsfane i venstre Haand. Baade mellem og over Armene sidder Pyntearme, de øverste hver med to riflede Skaale. Lysearmene har Delfin- P. N hoved-midtled. Paa den store Fig. 6. Lellinge. Prædikestol fra Kugle er graveret:»caspar Schølier, Johanne Tune«, samt deres Vaaben og to Linjer Fraktur:»Dit Ord, o Gud, det er vor beste Lyse-Krone, o sluk det ey, før vi dig see paa Lysens Trone.«Marmorstatue,»Den gode Hyrde«, sign. Jørgen Larsen, Roma 1886, opstillet ved Skibets Nordvæg. Tre Klokker. 1) Fra o. 1300, slank, skriftløs, nu stærkt forslaaet og uden Krone. Tvm. 55 cm (Uldall. S. 12). 2) Versalskrift:»Borchardt Gelgheter me fecit Anno Domini 1589«. Tvm. 44 cm. 3) Paa Klokkelegemet:»Til Guds Ære og Lellinge Kirkis Brug haver Kongl. Maiestæts Estats- og Cancelliraad samt Cammersecreterer velædle og velbyrdige Caspar Schøller til Lellinge, Spanager og Togerød og hans Hustru vee(!) ædle og velbyrdige Frue Johanna Tune ladet mig af ny støbe Aar 1690«. I Ind-

9 LELLINGE KIRKE 239 skriften Schøllers Vaaben. Over Mundranden (Tvm. 87 cm): NIS KB (Stjerne). Paa Klokkelegemets anden Side: Klokkestol af Eg, oprindelig til to Klokker og senere udvidet til tre. Taarnur fra 1694 nævnes 1755 som gammelt og ubrugeligt. Det nuværende Værk er af Bertram Larsen, Køge, Her hænger ieg som skal til Kirken eder kalde I christne Siæle staar dog op og lader falde Alverd[e]ns Sysel gaar og hører Herrens Røst saa ringer ieg for Liig til eders Siæle Trøst. GRAVMINDER I det Schøllerske Gravkapel 5 i Taarnrummet stod 11 større Kister og 2 Barnekister, der 1920 blev nedgravet paa Kirkegaarden. Indskriftplader og andre Beslag er opsatte paa Træplader. 1) Firkantet Messingplade med afskaarne Hjørner, i blystøbt Bladramme; Kursivskrift over Christian Schøller, født i Kiøbenhavn 9. Jan. 1677, Søn af Caspar Fig. 7. Lellinge. Orgel fra C. A. J Schøller og Johanne Tune, død smst. 29. April Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten havde uprofilerede Sider og Laag med indadbuet Skraakant, Læderbetræk, Lister og Bladborter af forsølvet Messing. 2) Firkantet Messingplade med afskaarne Hjørner; Kursivskrift over Christen Schøller, Søn af ovennævnte Forældre, født i Kiøbenhavn S. Mikkelsdag 29. Sept. 1678, død smst. 17. Maj Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten lignede Nr. 1. 3) Firsidet Messingplade med afskaarne Hjørner, over Anna Schøller, født

10 240 BJEVERSKOV HERRED 8. Juni 1674, Datter af ovennævnte Forældre,»Hans Kongelige Majestets højtbetroede Justits Raads Pouel Eggers allerkiæriste Ægtefælle udi 7 Aar, 1 Maaned, 2 Uger, 4 Dage«, lyksalig Moder til fire Børn, nemlig 1 Daatter og 3 Sønner, af hvilke de to yngste er døde; død den 6. April 1698 om Aftenen Kl. 11. Derunder paa en oval Plade omgivet af to Palmegrene et Vers underskrevet Th. Kingo. Kisten havde profilsvungne Sider og Laag med indadbuet Kant, Læderbetræk og Messingbeslag, deribl. Forældrenes Vaaben. 4) Rund Skriftplade over Caspar Henrich, Søn af Povel Eggers og Fru Anne Schøller, født i Kiøbenhavn 22. Januar, død 20. Dec Otteliniet Vers, underskrevet Th. Kingo. Kisten formet som Nr. 1, men rigere, delvis fløjelsbetrukket og med Vaaben paa Langsiderne (Fig. 9). 5) En Broder til foregaaende, af samme Navn, født i Kiøbenhavn 23. Juni, død 7. Dec. 1697; Vers underskrevet C. S. Kisten som foreg. (Fig. 9). 6) Skriftplade af forsølvet Messing, firkantet med afskaarne Hjørner, over Jomfru Barbara Helena Schøller, Datter af Caspar Schøller og Johanne Thune, født i Kiøbenhavn 1685, Natten mellem 19. og 20. Dec.»Klokken var slagen tolv«, død sammesteds 28. Marts 1706»om Eftermiddagen Klokken imod Fig. 8. Lellinge. Lysekrone fra 1690 erne. M. M fire«. Indskriften ender med et Vers. Paa Bagsiden er graveret en lignende, kasseret Indskrift med et andet Vers. Kisten var kraftigt karnisprofileret med hulkantet Laag; Rest af Læderbetræk. 7) Oval, oprindelig hvælvet Tinplade (paa Bagsiden stemplet: Oval med staaende Engel og i nedre Afsnit 1726), over Johanne Thune, født i Kiøbenhavn 1. Aug. 1652, i Ægteskab med Caspar Schøller,»Ridder af Dannebrogue og Kongl. Maytts høybetroede Geheime- Etats- Justits Raad og Justitiarius udi Høyeste Rætt«, velsignet med ni Børn,»som alle er gaaen for hende«undtagen Caspar Martinus Schøller; død efter 15 Aars»kurrende og sukkende Tilstand udi den eenlige Stand«6. Febr Indskriften ender med Esaias LIV, 5, 7, 8. Kisten var karnisprofileret baade paa Sider og Laag. Fløjeisbetræk. 8) Oval, hvælvet Skriftplade af forsølvet Messing, over Charlotte Amalie Bøefeke, født 23. Marts 1693, Datter af Hans Bøefeke, fordum Kgl. Maj. Etatsraad, og Anna Maria von Ehrenschildt; Ægtemage til Konferensraad, Amtmand over Vordingborg Amt Caspar Martin Schøller i 33 Aar, Moder til

11 LELLINGE KIRKE »elskelige og yndelige Børn lige mange af hvert Kiøn. Hvoraf de elleve omfavner deres Moder i Himmelen. De tre efterlevende er Sønnen velædle Hr. Casper Schøller, Løjtnant ved det fynske gevorbne Regiment, og to Frøkendøtre Friderica Lovisa og Johanne«; død 12. Sept. 1741»efter fire Aars udstandene haard Svaghed«. Vers af L. Thura. Kisten, af Fyr, var karnisprofileret. 9) Oval Skriftplade af Bly, der har været omgivet af Straaler, over Caspar Martin Schøller, kgl. Maj. Conferentz og Etats-Raad, Amtmand over Vordingborg Amt, født 16. Aug. 1681, død 6. Maj 1756, i Ægteskab med Charlotte Amalie Bøefeke benaadet med 7 Sønner og 7 Døtre, hvoraf tolv døde. Een Søn, Hr. Caspar Schøller og en Datter Fr. Johanne Becker»begræde saa god en Faders TabTrende store Konger tjente han i 48 Aar«. Kisten var karnisprofileret. M. M Fig. 9. Lellinge. To Barnekister fra 1696 og Ældre Beskrivelser, 1755 og 1758, nævner Indskrifter over 10) Jomfru Johanne Elisabeth Eggers, født 1. Febr. 1692, Datter af Poul Eggers til Basnæs og Anna Schiøller, død 11. Juli ) Engel Gottfrid von Bülow, Søn af Barthold Hartvig von Bülow til Elmenhorst og Anna Agnete Lucia Lovisa von Geismarck, født 10. Nov paa Elmenhorst, Kammerjunker hos Charlotte Amalie, 5. Marts 1708 gift med Justitsraad Schøllers Enkefrue Christina S., Fader til en»ynskelig og yndelig Datter«, død i København efter 4 Mdr. Svaghed 1. Dec ) Kapellets Grundlægger, Caspar Schøller til Lellinge m. m., født 6. Juli 1644, død 1719, 13) En Jomfru, hvis Forbogstaver var SMS; Vers af L. Thura og 1758 stod der i Koret op til Væggen ved den nordre Side en Gravsten over Peder Loumand, født 3. Febr. 1661, Søn af Søren Jensen L. til Hellestrup og Maren Pedersdatter; tjente Kongen og andre Herskaber i 15 Aar; elskede sin efterladte Hustru Anne Jacobsdatter Borch i 19 Aar, død paa Lellingegaard 1722, Brudstykker af Stenen findes nu i Herfølge. Marmortavle over en Soldat, falden

12 242 BJEVERSKOV HERRED LELLINGEGAARDS KIRKE Efter at Christian 6. havde skænket Vallø til Sofie Magdalene, iværksatte Dronningen en Omdannelse af Lellingegaard til Frøkenkloster. Der opførtes et Trappehus og en Kirke, der var 25 Al. lang og 16. Al. bred, og hvis 1¼ Al. tykke Mure havde en Højde af 7½ Al. Kirkebygningen blev imidlertid atter nedrevet 1735 med Undtagelse af den hvælvede Kælder, der blev staaende indtil Lellingegaards Ombygning Det saaledes opgivne Byggeforetagende har været ganske anseligt, smykket med en Sandstensportal og Dronningens Marmorbuste. Materialerne, ogsaa Skulpturerne, benyttedes i»det hvide Stift«paa Vallø, der derfor bærer Aarstallet 1733, skønt Thurahs Bygning først er opført KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museum sindberetninger af Sophus Müller og Erik Schiødte 1875, Mogens Clemmensen og Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen Revideret 1932 af C. A. J. og V. H. A. Petersen: Vallø S. 336 f. 1 Tryggevælde Lensregnskab (RA). 2 Kronens Skøder II, Lellingegaard var i Middelalderen et Len (exactio) under Roskildebispen. SRD. VII, Andreas Hildebrandsen: Gudelige Betragtninger. Kbhvn Peder Lellinge var Degn i Gjørslev 1688 o A. Petersen: Vallø. S Personalhist. Tidsskrift 2. R. V, 231. Lellingegaards Kirke: Vallø Stiftsarkiv. Bilag til Jordebogsregnsk S. Lemche i Architekten VI (1904) S. 370 f. Fig. 10. Lellinge 1798.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst. Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED

VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Valløby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken var efter et i 1318 udstedt Afladsbrev 1 indviet til Vor Frue og ifølge et Tingsvidne 2 fra o. 1500 bygget af Valløgaard,

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere