Grønt Miljø 3 / APRIL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 3 / APRIL 2010"

Transkript

1 Grønt Miljø 3 / APRIL De grønne kirkegårde og kulturarven 10 Få overblik over kirkegårdens drift 18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel 20 Få gang i banens græs efter vinteren 24 Svendborg voksen én vej, ganske planlagt, ganske langsomt 30 Lokal afledning af regnvand 44 Cyklen er et politisk kinderæg 60 Det skulle bare have været et halvt år med tilskud 64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed 68 Græs på Penn State 72 Det naturlige landskab 76 Regnskovens hemmeligheder GRØNT MILJØ 3/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: METODER TIL LANDSKABSANALYSE. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver et overblik ved at præsentere principielt forskellige analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil på 2 GRØNT MILJØ 3/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR ET PINLIGT PROBLEM Barkskader på træer rider faget som en mare. I sidste nummer beskrev Henriette Lunn Vonsbæk er lille undersøgelse i tre grønne anlæg i Slagelse. Andelen af træer med barkskader i de tre anlæg var 45%, 50% og 20%. I det sidste tilfælde var det formentligt fordi træerne var så nyplantede at de endnu ikke havde fået virkeligheden rigtigt at føle. Og der er næppe grund til at antage at det står bedre til andre steder end i Slagelse. Årsagerne er flere. Ingen tvivl om at græsklippere der kommer for tæt på træerne er en af de helt store syndere. Mange barkskader sidder lige i klipperhøjde. Men der er mange andre grunde: dårlig beskæring og opbinding, byggeaktiviteter, hærværk. Og er skaden først sket kan man intet gøre. Træer som man måske har brugt flere tusind kroner på at købe og plante får hele deres fremtid ødelagt, sådan som det understreges i en opfølgende artikel af Iben M. Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov i dette nummer. Barkskader ser ikke altid ud af så meget, men der skal ikke meget træbiologisk viden til at fastslå at træet hurtigt kan blive et skrantende træ der går en alt for tidlig exit i møde. Nogle af barkskaderne er vi som fagfolk ikke selv skyld i eller kan gøre alverden ved. Men andre har er vi selv skyld i, nemlig dem som skyldes imkompetent eller sjusket pleje. Og intet sted udstilles dette problem mere tåbeligt og pinligt end i de barkskader som plæneklipperne laver. Her står fagets troværdighed på spil - også selv om man kan argumentere med at der er mange ikke-faglærte folk på spil. I praksis kan man tænke sig mange løsninger: acceptere at græsset ikke klippes nær træet, sætter stauder rundt om træet, klippe rundt om træet i øjeformede felter så man nemmere undgår påkørsler, lader opbindingsspæle blive stående. Men problemet er større end de kan løses gennem lidt udveksling af staldtips. Alle led i den grønne fødekæde - som Vonsbæk kalder den - må gøre sit. Den der sidder på græsklipperen skal selvfølgelig kende konsekvensen når han rammer træet og derfor være så meget desto mere forsigtig. Men han skal også have instruktionen og tiden. Og han skal imødekommes af arkitekten der bør tegne et anlæg der er nemt og praktisk at holde. FORSIDEN. Barkskader skyldes ikke kun græsklippere. De f.eks. også opstå fordi opbindingen og opbindingspælen fjernes for sent. Det kan give store skader på barken når træerne bevæger sig i vinden. Foto: Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Anne Marie Poulsen, amp@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 3/2010 3

4 Mariebjerg Kirkegård i Gentofte er tegnet af landskabsarkitekt G.N. Brandt og anlagt i årene Den er et af hovedværkerne i dansk havekunst og optaget i den danske kulturkanon som et af de ti vigtigste værker i dansk arkitektur. En stram geometrisk opdeling danner rammen for en kreativ planteanvendelse i rum af forskellig karakter. De grønne kirkegårde og kulturarven Kirkegårde er attraktive grønne områder og bærere af en hundredårig historie Nu og fremover er der store udfordringer forbundet med anvendelse og drift Af Susanne Guldager og Kjell Nilsson Foto: Susanne Hallmann. Skovkirkegården i Stockholm tegnet af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz er Sveriges mest berømte kirkegård. Den blev indviet i 1920, men var først færdig i I 1995 blev den optaget på Unescos liste over globalt umistelige natur- og kulturværdier. 4 GRØNT MILJØ 3/2010

5 Siden middelalderen har kirkegårdene i Skandinavien udviklet sig fra enkle begravelsespladser til attraktive grønne områder. Det er ikke tilfældigt at nogle af Skandinaviens fornemste haveanlæg, er kirkegårde. De bedste eksempler er Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, anlagt , og Skovkirkegården i Stockholm, anlagt Kirkegårdene bærer også på en hundredårig kulturarv der gerne skulle bevares. Men samtidig er kirkegårde den slags grønne områder som er mest udsatte for forandringens vinde. Det kan være i form af udfordringer som ændrede begravelsesmønstre, skærpede myndighedskrav samt nye vaner og brugsmønstre i et mangekulturelt, sekulariseret samfund. Hover Kirke står stabilt rodfæstet i det magre vestjyske landskab og trodser med sine robuste byggematerialer vejr og vind. Kirken har stort set fået lov til at stå urørt i 800 år undtaget taget som er lagt om og et våbenhus fra 1500-tallet. Det er en kirkebygning i sin enkleste form med mure af granitsten, intet klokketårn og med almindeligt glas i de fire vinduer. Foto: Susanne Guldager. Middelalderens kirkegård En kort rejse gennem historien kan begynde i vores ældst bevarede anlæg hvor det middelalderlige kirkedige afgrænser den indviede jord. Kirkens og gravenes øst-vestlige orientering er stadig det dominerende mønster på vores kirkegårde den dag i dag. Den regelbundne opbygning skaber tryghed, og den markante afgrænsning værner om gravfreden. Kirkediget er også et kraftfuldt arkitektonisk element som holder sammen på helheden. Et af Danmarks ældste og bedst bevarede anlæg er Hover Kirke og Kirkegård i Vestjylland. I 2006 blev anlægget, ligesom Mariebjerg Kirkegård, udpeget som et af de ti mest værdifulde objekter i den danske kulturkanon for arkitektur. Den tids gravsteder var de græsklædte tuegrave som vi kender fra hele Norden. Middelalderens kirkegård var for almindelige mennesker, mens de rige og fornemme blev begravet under kirkegulvet. Det gav imidlertid hygiejniske problemer. En svensk foregangsmand på dette område var biskop Jesper Svedberg ( ) som tidligt så sammenhængen mellem begravelser inde i kirken og spredningen af smitsomme sygdomme. Begravelse inde i kirken blev forbudt i Sverige i 1783 og i Danmark i Dermed kunne et nyt kapitel i kirkegårdenes historie begynde. De dødes have Nyordningen kom til at betyde meget for kirkegården. De som før nød privilegiet at blive begravet i kirken, stillede nu større krav til kirkegården. Helst ville man ligge begravet under tagdryppet, så nær kirkens skib og kor som muligt. Desuden blev der stillet krav til gravstedets form og udsmykning. Den græsklædte kirkegård var ikke mere fin nok. Oplysningstiden medførte også et andet syn på døden og forholdet til naturen. Den romantiske have blev et ideal. Gravstederne blev plantet til med roser og lavendler, og ligesom i en have blev det afgrænset af et gravstedsgitter eller en klippet hæk. I Danmark har vi landsbykirker overalt i landet. Kirken ligger omgivet af kirkegården hvis afgrænsning ofte markers af de traditionelle randtræer. Selve begravelsesområdet med de øst-vest-orienterede grave liggende i et tæt mønster rummer grave i forskellige størrelse, udstyret med gravminder, lave hække, sommerblomster, stauder og buske. Det er et traditionsbundent anlæg præget af brug og modeluner gennem de sidste 200 år. Det er monofunktionelt og svært at ændre, men også højt elsket og værd at bevare. Assistenskirkegårdene Det var de rige som førte an i udviklingen. Deres store familiegrave fyldte meget på kirkegården. Store indhegnede familiegrave og små ydmyge grave blandede sig med hinanden så det hele kom til at se lidt rodet ud. Med tiden opstod der også problemer med pladsen. I byerne betød det at man fik anlagt de såkaldte assistenskirkegårde. Assistenskirkegården aflastede kirkegården rundt om kirken når pladsen centralt i byen blev for snæver og jorden alt for attraktiv til byggeri. Assistenskirkegården blev typisk anbragt uden for byen, uden for voldene og fik som regel en stram og enkel form Lyø kirkegård syd for Fyn er Danmarks eneste, runde kirkegård. Ellers indeholder den alle elementer i den typiske danske landsbykirkegård. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/2010 5

6 med trærækker og sammenhængende kvarterer mellem de få hovedgange. Pladsen blev effektivt udnyttet med kapellet som den samlende bygning, mens kirken blev tilbage i byens midte. Vestre Kirkegård blev anlagt som centralkirkegård for sognene inde i København. Stilen er nyklassisistisk med en stram form understøttet af alléer og kompakte gravkvarterer til kistegrave. Med sine 50 ha er det Danmarks største kirkegård. Kirkegårdens guldalder Kirkegårdsudvidelser blev løsningen de steder hvor det var muligt at købe jord i forbindelse med kirken og den gamle kirkegård. De er især almindelige i områder med kraftig befolkningstilvækst og byudvikling i 1900-tallet. Udvidelserne blev tegnet af landskabsarkitekter og fik et arkitektonisk udtryk efter tidens smag. Kirkegårdene kom ofte til at bestå af forskellige afdelinger i takt med behovet for flere gravsteder. Derved kom kirkegården til at afspejle sognets udvikling hvor kirken og den gamle kirkegård repræsenterer det oprindelige, og udvidelserne fortæller om byens udvikling og forskellige tiders stiludtryk. Men 1900-tallet betød også mange helt nye kirkegårde, især i de hurtigt voksende forstæder. Den nye kirkegård er et selvstændig anlæg frigjort fra de ældre kirkegårde. Perioden blev noget af en guldalder for nye kirkegårdsanlæg i Danmark og dermed også for de landskabsarkitekter som var med til at udforme den moderne kirkegård. Karakteristisk for de nyere kirkegårde er friere former og større valgfrihed i gravtyper. Græsplænens comeback giver kirkegården en parkmæssig karakter. Funktionen skjules af kraftige hække som afgrænser gravkvartererne. Den nye kirkegård er fleksibel, rumlig og multifunktionel. Eksempler er Skansenkirkegården i Hillerød fra1956, Flade Kirkegård ved Frederikshavn fra 1971, Skovlunde Kirkegård fra 1988 samt Fonnesbæk Kirke og Kirkegård fra De moderne kirkegårde fik et tiltagende naturpræg med Naturkirkegården i Holbæk fra 2000 som det mest markante eksempel. Fremtidens kirkegård Hvorfor ser kirkegården ud som den gør? Gennemgangen af de forskellige slags kirkegårde giver en del af svaret. Kirkegården har som regel en lang historie og er bundet af traditioner, men nye behov og nye udtryk er også noget som sætter sit præg på anlæggene. Sådan vil det også være i fremtiden. Vi står også i dag over for udfordringer der får konsekvenser for kirkegårdens udformning. Det gælder især den udfordring som ligger i det ændrede begravelsesmønster. Andre udfordringer er nye myndighedskrav og det faktum at kirkegårdens brugere ikke længere er en ligeså homogen gruppe som før. Endelig er de stigende krav til økonomisk effektivitet i driften en udfordring. Nyt begravelsesmønster De ændringer der er sket i begravelsesmønstret i de seneste 50 år, er meget dramatiske. Kremering blev tilladt i begyndelsen af 1900-tallet, men det En typisk situation på dagens kirkegårde. Mange af gravstederne står tomme på grund af faldende efterspørgsel efter kistegrave. Det får kirkegårdens struktur til at gå i opløsning, og dens karakter mistes. Ved Anders Larsens Vej i Holbæk har landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skabt en af Danmarks fineste moderne kirkegårde. Om sommeren møder man et hav af vilde blomster, og går man langs stien forbi Den Grønne Sten, kan man se Margrethe-kapellet spejle sig mellem åkanderne i søen. Foto: Susanne Guldager. var længe en lille minoritet som valgte denne begravelsesform. Nu er kistebegravelserne blevet de få, cirka 25%, mens urnenedsættelser står for cirka 75% af alle begravelser i Danmark. Det har store konsekvenser for de fleste kirkegårde som er fra en anden tid og beregnet til kistebegravelser. Efterspørgslen efter kistegravsteder som før fyldte hele kirkegården, aftager og erstattes af ønsker om nye urnegrave. Forandringen kan aflæses på kirkegården som forandres som tiden går. De nye urnegrave indpasses normalt i lunde eller stoppes ind hvor hvor der er plads tilovers. Det betyder at den tætte, faste struktur med tætliggende kistegrave går i opløsning og bliver til et diffust mønster af spredte enkeltgrave uden sammenhæng og struktur. Anlægget mister sin kraft og kan ikke længere leve op til de forventninger vi har til at bevare et traditionsrigt miljø. Det giver store overskudsarealer hvor funktionen er borte, og som i bedste fald kan værdsættes som et velplejet haveanlæg. Eksempler på kreative løsninger med hensyn til fornyelse af sårbare kirkegårde kan hentes fra Garnisons Kirkegård i Købehavn eller Jyllinge Kirkegård på Sjælland. Her har landskabsarkitekterne - henholdsvis Lise Schou og Andreas Bruun - skabt en ny og tættere struktur som bedre passer med det reducerede areal som urnerne behøver. Større myndighedskrav Strengere krav fra myndighederne får også stor betydning for kirkegårdens udformning og dens kvaliteter som kulturhistoriske miljøer. Den kirkelige lovgivning sigter mod at beskytte kulturmiljøet, også på kirkegården. Kulturhistoriske bygningsværker er ligeledes beskyttet af den kirkelige lovgivning. Det omfatter ikke kun kirkebygningerne, men også diger og mure med tilhørende portaler som fører ind til kirkegården. Intet må ændres uden myndighedernes tilladelse. Andre eksempler på myndighedskrav er arbejdsmiljøog handicapreglerne. Den smukke og helstøbte kirke- 6 GRØNT MILJØ 3/2010

7 betyder at der skal være ramper, belysning, skiltning m.m. for at gøre det sikkert og let at færdes på kirkegården, også for gamle og handikappede. Det er naturligvis legitime krav, men svære at opfylde på kirkegårde som traditionelt er placeret på højdepunkter i terrænet. Igen efterlyses kreative løsninger. Et elegant eksempel på fortætning med urnegrave på Garnisons Kirkegård i København. Kirkegården, som indviedes i 1671, blev først kaldt for soldaterkirkegården, da det kun var soldater som blev begravet der, men under den store pestepidemi i 1711 blev den også taget i brug til civile. Foto: Susanne Guldager. Kravene om tilgængelighed for alle er naturligvis yderst relevante, men kan være svære at leve op til uden at gøre vold på det traditionsrige miljø. Foto: Susanne Guldager. gård med udsmykkede gravsteder afgrænset af lave buksbomhække er et stykke kirkegårdskultur med rødder i renæssancen og barokken. Men det er desværre et truet miljø. En af grundene er at kirkegården skal indrettes så risikoen for arbejdsskader minimeres. Ifølge tidens krav til arbejdsmiljøet skal det være muligt at komme frem til hvert gravsted med gravemaskine og havetraktor, og det giver de smalle gange ikke plads til. Der er brug for kreative løsninger hvis ikke kirkegårdens karakter skal gå tabt. Kirken og kirkegården skal være tilgængelige for alle. Det Nye brugerkrav Borgernes krav og behov har stigende betydning overalt i samfundet, især når man taler om servicevirksomhed. Det gælder også på kirkegården hvor personalet udfører arbejdet på de efterladtes vegne. Kirkegården skal opfylde brugernes forskellige ønsker til gravstedet og stille valgmuligheder til rådighed. Kirkegården skal give plads til forskellige kulturer og religioner, men også være åben for en større rekreativ anvendelse og tage konkurrencen op med forskellige alternativer af ikkereligiøs karakter uden for kirkegårdens mure. Individuelle behov bliver også mere almindelige på de traditionelle kirkegårde. På kirkegården i Hørsholm kan man se et særpræget gravsted hvor Simon Spies er begravet. Den slags bliver der flere af, også for mere almindelige mennesker. En måde at møde brugernes behov på er at udvikle miljøer med forskellige karakterer på kirkegården. Så kan man f.eks. give mulighed for at vælge gravsted i et parkmiljø eller et naturmiljø. Nye brugere, nye behov Globaliseringen gør også sit indtog på kirkegården. Der skal være plads til andre trossamfund som f.eks. den muslimske afdeling på Vestre Kirkegård i København eller den buddistiske afdeling på Pålsjö kirkegård i Helsingborg. Traditioner fra andre kulturer, vinder hurtigt terræn, f.eks. med hensyn til gravenes udsmykning, og det er en selvfølge at de forskellige trossamfund ønsker begravelsespladser som tilgodeser netop deres religion. Kirkegårdene er eftertragtede oaser i den tætte by. Som f.eks. Assistens Kirkegård i København som er en af Nørre- GRØNT MILJØ 3/2010 7

8 På solrige sommerdage bruges græsplænerne på Assistens Kirkegård som var det en park. bros mest populære steder. I takt med at gravstederne forsvinder og erstattes af græsplæner, kommer flere og flere for at nye solen, freden og naturen. Men det rejser også etiske spørgsmål om hvad man kan tillade sig på en kirkegård. Må man køre skateboard, ligge topløs eller spille fodbold? Kirkegården som turistmål er en anden trend som vi kommer til at se mere til. Skovkirkegården er allerede en af Stockholms største turistattraktioner, ikke mindst takket være Greta Garbos gravsted. Den som kommer til Buenos Aires kan ikke misse et besøg ved Evita Perons grav i Cementario la Recoleta, og i Paris valfarter fans stadig til Doors-sangeren Jim Morrisons grav på kirkegården Père-Lachaise. der er ikke tvivl om at interessen for alternativer stiger. Det kan man ikke mindst se på mindesider på nettet, f.eks. Tendenserne stiller spørgsmål ved den kirkegård vi har vænnet os til og truer kirkegårdens monopol på at tage vare på de døde. Krav om effektivitet Sidst, men ikke mindst, spiller kravene om at effektivisere driften en stor rolle i dag. Vi oplever en situation hvor antallet af medlemmer i Folkekirken er faldende samtidig med at omkostningerne stiger. Situationen er uholdbar. For at analysere forholdene har Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde med Skov & Landskab som udførende. Projektets første fase belyser arealmæssige og økonomiske forudsætninger med en række nøgletal. Ser man på fordelingen af arealer på kirkegården, udgør parkarealet på alle kirkegårde den største del. Ser man på den tilsvarende fordeling af arbejdet, viser det sig dog at den største indsats ligger på gravarealerne. Her er fokus på kunderne som betaler for kirkegårdens ydelser. På parkarealerne har man ikke samme krav fra brugerne. Det giver mere frihed til at differentiere driften, hvis altså den politiske vilje findes. I projektets senere faser er der udviklet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog (se følgende artikel). De kan bruges i en dialog om driften, både når kirkegårdslederen og de ansvarlige politikere skal fastsætte driftens mål, og når kirkegårdslederen og personalet skal finde de bedste metoder til at nå målet. Kvalitetsbeskrivelse og plejehåndbog er grundlaget for at udarbejde en plejeplan for hver enkelt kirkegård. Den hviler på en grundig registrering af kirkegården og fastlægger mål og tilstandskrav for kirkegårdens forskellige elementer. Kommunikationen mellem myndigheder, folkevalgte, kirkegårdsledere og medarbejdere er af afgørende betydning for at udvikle og bruge de nye styringsredskaber. Men det er ikke altid nok med styringsredskaber. Der er også den menneskelige faktor som kan forklare de ofte store forskelle i kvalitet fra kirkegård til kirkegård. Det er afgørende at ledere og medarbejdere har holdning, kompetence og engagement og løbende er i dialog med de folkevalgte. DRIFTSTYRING PÅ KIRKEGÅRDE I projektet Driftstyring på kirkegårde har Skov & Landskab lavet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog for landets kirkegårdsforvaltere. De gennemgås i den følgende artikel. SKRIBENTER Susanne Guldager er kirkegårdskonsulent tilknyttet Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kjell Nilsson er vicedirektør på Skov & Landskab. Artiklen er baseret på skribenternes indlæg Varför ser kyrkogården ut som den gör? på Nordisk Kirkegårdskongres i Göteborg Aske på månen Et stigende antal mennesker vælger at stedes til hvile på et neutralt sted uden for kirkegården. At få sin aske spredt i havet er en mulighed i dag. Stadig kun et fåtal vælger denne løsning, men interessen stiger. I 2007 godkendte Folketinget en lov som tillader urnenedsættelse i udvalgte skove. Der er sågar dem der vil have deres aske spredt ud på månen! Hvor stor konkurrencen bliver, ved vi endnu ikke, men Simon Spies gravsten på kirkegården i Hørsholm er udsmykket med en guldfarvet dødsmaske. Ønsket om at gøre gravstedet mere personligt bliver mere og mere almindeligt. Foto: Kjell Nilsson. 8 GRØNT MILJØ 3/2010

9 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Copyright 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. GRØNT MILJØ 3/2010 9

10 Kvalitetsbeskrivelser Standard Mål og tilstandskrav Få overblik over kirkegårdens drift Nyt system til driftsstyring sætter pasningen af kirkegårdene i system så man får mest muligt ud af ressourcerne. Grundlaget er kvalitetsbeskrivelser og en praktisk håndbog Af Tilde Tvedt Pengene bliver færre og færre, mens opgaverne vokser. Det er situationen på mange kirkegårde, og den kan forringe den grønne kulturarv. Derfor har Skov & Landskab gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde sammen med Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Plejeplan Mål og retningslinjer Elementer, opgaver, ydelser Praktisk håndbog Standard Udførelseskrav og vejledning Målet var at udvikle et system der kan gøre driften mere effektiv - uden at det går ud over kvalitet og service. Det nye driftsstyringssystem er nu på gaden i form af to rapporter Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde og Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. De kan opfattes som en skræddersyet udgave af de driftsvejled- ninger som branchen har kendt i en snes år, bl.a. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Systematisk drift Grundtanken er at tilrettelægge driften systematisk og være bevidst om mål, arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Kvalitetsbeskrivelser kan bruges til at fastsætte mål og tilstandskrav for hele kirkegården og dens enkelte elementer. Den henvender sig mest til menighedsråd og ledere. Praktisk håndbog er en vejledning i hvordan man kan tilrettelægge og udføre det daglige arbejde for at nå målene. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne. Tilsammen beskriver de to rapporter driften fra to forskellige synsvinkler - den strategiske og den praktiske. En plejeplan kæder mål og arbejdsopgaver sammen på den enkelte kirkegård og er driftsstyringens tredje redskab. Hidtil er det langt hen ad vejen traditionerne der har styret driften af kirkegårdene. Resultatet er en velplejet ramme omkring sorg og eftertanke. Nu er det nødvendigt at se mere på udgifterne. Det kan gøre driften til et krævende puslespil hvor ønsker, penge, mandskab og maskiner skal gå op i en højere enhed. Plejeplanen kan give et overblik over driften og gøre menighedsråd og medarbejdere bevidste om de mål man arbejder mod. Skal ikke starte forfra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde skal gøre det mere overkommeligt at lave en plejeplan. Til hver kirkegård kan man plukke standardbeskrivelser af mål og opgaver og tilpasse dem sine egne forhold. Ingen behøver at starte forfra. Planen, som menighedsråd og leder er ansvarlig for at lave, kan også indeholde lokale arbejdsmetoder, gødningsplaner og lignende. Arbejdet med at indføre driftsstyring og plejeplan består grundlæggende set af fire faser: Registrere arealer Sætte mål for kirkegården Vælge tilstandskrav for de enkelte elementer Tilrettelægge arbejdet. Registreringen Indretningen, jorden og historien er forskellig fra kirkegård til kirkegård og har stor betyd- Hække og pur Buske Græs Gravstedselementer Bygværker Bevoksninger Træer Belægninger Eksempel på hvordan en kirkegård kan opdeles i arealtyper. Blomster, vand og terræninventar findes ikke som arealtyper på denne kirkegård. Arealtyper underopdeles i elementer. Dem beskrives der 41 af. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. GRØNNE ELEMENTER Blomster Enårige blomster Roser Stauder og bunddække Slyng- og klatreplanter Græs Prydplæne Græsplæne Slået græs Naturgræs Hække og pur Gravstedshække Prydhække Klippede hække Klippet pur Fritvoksende hække Buske Formklippede buske Fritvoksende buske Busket Bunddækkende buske Træer Fuldkronede træer Formede træer Bevoksninger Levende hegn Krat Lund Skov Vand Bassin Andre vandelementer GRÅ ELEMENTER Belægninger Faste belægninger Løse belægninger Fladedækning Stenkanter Bygværker Trapper og ramper Terrænmure Stendiger Mure, portaler og andre bygværker Terræninventar Monumenter Gravminder Registrerede bevaringsværdige gravminder Inventar SAMMENSATTE ELEMENTER Gravstedselementer Individuelle gravsteder i brug Ledige individuelle gravsteder Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder Kulturhistoriske elementer Kirkegårdsdiger 10 GRØNT MILJØ 3/2010

11 Grønt element: Stauder og bunddække er flerårige, urteagtige planter som anvendes for at opnå en æstetisk virkning. Plejen sigter mod at stauder bidrager til frodighed med udgangspunkt i arternes forskellige blomsterpragt, højde, farve, bladform og duft. Foto: Susanne Guldager. ning for hvad der er muligt og rigtigt. Derfor starter arbejdet med plejeplanen med en registrering: Hvad har vi af arealer, og hvilke opgaver skal løses? Kvalitetsbeskrivelser definerer 12 arealtyper der er almindelige på de fleste kirkegårde. De kan bruges til at beskrive arealerne. De grønne arealtyper er f.eks. blomster, græs og hække/pur, de grå er f.eks. belægninger og terræninventar. Kirkegårdskortet bliver foreslået som udgangspunkt. Ofte er det dog på papir og derfor ikke så nemt at arbejde videre på når alle detaljer skal med. Derfor skal man måske benytte lejligheden til at få lavet et nyt, elektronisk kort hvor arealtyperne kan tegnes ind. Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården. Haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk kan bruges som udgangspunkt. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Tag stilling Næste skridt er at overveje hvordan kirkegården skal se ud. Skal der være samme plejeniveau over det hele? Eller skal driftsmedarbejderne fremover bruge mere energi på GRØNT MILJØ 3/

12 Eksempel på kvalitetsbeskrivelse for elementet enårige blomster. Den enkelte kirkegård kan klippe de beskrivelser de har brug for på netop deres arealer og bruge dem i den lokale plejeplan. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. området omkring hovedindgangen - og mindre i afdelingen med mange ledige gravsteder hvor der kun kommer få mennesker? Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården eller for forskellige delområder. Kvalitetsbeskrivelser beskriver tre forskellige udtryk der kan bruges som udgangspunkt: haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk. De fleste kirkegårde har i dag det fine haveudtryk som mål: meget lidt ukrudt, kortklippet græs, hække med præcise kanter og revne stier er karakteristisk. Parkudtrykket er mere robust, men stadig kontrolleret. Græsset er f.eks. ikke kort hele tiden, men bliver slået med jævne mellemrum. Områder med naturudtryk har et selvgroet udseende. De er ikke overladt til sig selv, men driften skal kun understøtte det naturlige udseende og sørge for en vis orden. Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå målene. Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift indeholder en vejledning til plejen for hvert enkelt element. Gengivet fra håndbogen. Kirkegårdens elementer Når de overordnede mål er på plads, er det tid at se på kirkegårdens enkelte elementer. Hvordan skal græs, hække, stier osv. se ud for at passe til det udtryk man ønsker sig i hvert delområde? Kvalitetsbeskrivelser deler hver arealtype op i elementer med hver sit tilstandskrav. Det giver mulighed for at differentiere driften så den passer til de overordnede mål. Arealtypen græs omfatter f.eks. elementerne prydplæne, græsplæne, slået græs og naturgræs der repræsenterer hver sit udtryk. Flere slags græs kan optræde på samme kirkegård. I afdelingen med pladegrave skal græsset måske være en prydplæne med kort, jævnt og tæt græs. I udkanten af kirkegården skal græsset måske defineres som græsplæner der godt må være lidt længere, og hvor det er ok med lidt ukrudt. Nogle elementer består af flere dele, først og fremmest de individuelle gravsteder og kaldes sammensatte elementer. På samme måde gennemgår menighedsråd og leder alle dele af kirkegården og tager stillingen til hvilke elementer man vil vælge hvor. De elementer man har valgt, tegnes 12 GRØNT MILJØ 3/2010

13 Stauder Græsplæne Klippede hække Bunddækkende buske Fuldkronede træer Formede træer Lund Løs belægning Mure og portaler Inventar Individuelle gravsteder i brug Individuelle gravsteder, ledige De valgte elementer tegnes ind på et kort i plejeplanen der er driftsstyringens lokale arbejdsredskab. Gengivet fra folderen Driftsstyring på kirkegårde. ind på et kort i plejeplanen. Udgangspunktet er Kvalitetsbeskrivelser der indeholder standardbeskrivelser af 41 elementer. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. Hvert element er beskrevet ved hjælp af mål og anvendelse, tilstandskrav og bemærkninger. Desuden er der et billede og en kort tekst om elementet og dets rolle på kirkegården. Opgaver og ydelser Driften omfatter desuden en række generelle opgaver, f.eks. tømning af affaldskurve og snerydning, og de ydelser kirkegården tilbyder, f.eks. pasning af individuelle gravsteder. Disse opgaver og ydelser er også beskrevet i Kvalitetsbeskrivelser og skal med i plejeplanen da de ofte er en omfattende del af driften. Arbejdsredskab De overordnede mål og valget af elementer/tilstandskrav samles i plejeplanen der er kirkegårdens daglige arbejdsredskab. Her kan alle parter se hvilken tilstand der er målet. Planen består af: Overordnede mål Beskrivelser af elementer Beskrivelse af ydelser og opgaver Kort over elementer. Planen er elektronisk og bor på en pc på kirkegårdskontoret. Men papirudgaver kan også ligge på skrivebordet, i frokoststuen og måske i tasken hos medlemmerne af menighedsrådet. Behov og ressourcer på den enkelte kirkegård bestemmer hvor omfattende plejeplanen skal være, og hvor tit man opdaterer. Plejeplanens overblik over mængder og opgaver kan være nyttig hvis man skal samarbejde med andre kirkegårde om driften. Hvis alle bruger det nye system til driftsstyring, har man en fælles referenceramme der gør det nemt for andre at sætte sig ind i opgaverne. Det praktiske arbejde Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå mål og tilstands- Sammensat element: Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er gravsteder hvor helheden omkring gravmindet er bevaringsværdig i overensstemmelse med lovgivningen. Plejen sigter mod at bevare de værdier som er baggrund for registreringen. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/

14 krav. Derfor omfatter driftsstyringssystemet også Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne der kan bruge håndbogen når de tilrettelægger og udfører de praktiske opgaver på kirkegården. Praktisk håndbog følger samme struktur som Kvalitetsbeskrivelser. Det betyder at man for hvert element kan finde en tilsvarende vejledning til arbejdet i marken. Slår man f.eks. op under elementet Enårige blomster, kan man se at standardpleje omfatter plantning, vanding med 20 mm vand ved etablering, lugning efter årstid og behov og gødskning én gang. Fra Praktisk håndbog kan medarbejderne klippe de beskrivelser de har brug for. Egne erfaringer og metoder kan tilføjes. Efterhånden opstår kirkegårdens egen udgave af håndbogen der kan fungere som huskeliste i det daglige. Hvor tit skal man f.eks. luge hvis den brugsberettigede har bestilt basal pleje af sit gravsted? Gråt element: En fast belægning er en opbygget befæstelse med fast overflade. Vedligeholdelsen sigter mod, at den faste belægning fastholdes æstetisk og funktionelt, herunder at den er en sikker og behagelig overflade også for gangbesværede. Foto: Susanne Guldager. SKRÆDDERSYET TIL KIRKEGÅRDENE Driftsstyring på kirkegårde bygger på flere af de redskaber der er udviklet i den grønne sektor de seneste år. Det nye system er dog først og fremmest lavet så det passer til kirkegårdenes særlige behov, siger projektleder Susanne Guldager fra Skov & Landskab. System til driftsstyring bygger bl.a. på Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Men vores opgave har ikke været at lave en ny udgave af det velkendte system. Vi har opbygget et nyt redskab hvor kirkegårdenes specielle forhold er i fokus, understreger Susanne Guldager. Hun lægger dog ikke skjul på at projektet har lånt en del af det tidligere system, bl.a. opdelingen i arealtyper og elementer. Vi har også hentet inspiration fra Odense Kommune og flere andre der har lang erfaring med driftsstyring, siger Susanne Guldager. På nogle områder er det nye system helt anderledes, bl.a. fordi det ikke sigter mod at udlicitere driften, men snarere mod overblik og lokalt samarbejde. Derfor indeholder Driftsstyring på kirkegårde heller ikke kontrolredskaber. Desuden defineres et enkelt begreb lidt anderledes. I nogle få sammenhænge bruger vi ordet udførelseskrav. Men det er nok mere korrekt at tale om vejledning til udførelsen da der samtidig er et tilstandskrav for elementet, forklarer Guldager. Ligesom Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder har det nye projekt benyttet lejligheden til at definere fælles fagtermer. Arbejdet begyndte allerede i første fase der handlede om nøgletal. Vi opdagede at stort set alle forstod spørgsmålene i vores undersøgelse forskelligt. Nu håber vi at Kirkeministeriet og kirkegårdsfolket i det hele taget vil begynde at bruge de nye termer så de kan få fodfæste, siger Susanne Guldager. Mod ressourcestyring Driftsstyring er også styring i forhold til penge og andre ressourcer. Det nye system omfatter ikke ressoourcestyring, men plejeplanen kan være med til at give et overblik over hvordan ressourcerne bruges. Kortet med arealtyper og elementer viser størrelser og mængder. Målinger kan være med til at give et indblik i forbruget af tid til de enkelte opgaver. Oplysningerne kan kædes sammen og f.eks. bruges når menighedsrådet skal fastsætte takster og lægge budget. Alt i alt kan det effektivisere driften - og bidrage til at bevare kirkegårdskulturen. KILDER Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Park- og Landskabsserien nr. 41, Skov & Landskab, Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Park- og Landskabsserien nr. 42, Skov & Landskab, Driftsstyring på kirkegårde. Folder udgivet af Kirkeministeriet, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Skov & Landskab Rapporterne kan læses og bestilles på > Publikationer. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. 14 GRØNT MILJØ 3/2010

15 ,- Stiga gør græsset grønnere 3.996,- STIGA PARK PRO SVANE 4WD Denne miljørigtige rider er til det professionelle marked. Den har hydraulisk firehjulstræk, servostyring, hydrostatisk fremdrift og hydraulisk redskabsløft. Den har elektrisk justering af klippehøjden, elektrisk tilkobling af klippeaggregat, som har en klippebredde på 110 cm. Motoren er en 2-cyl. Honda GXV 530 på 16 hk (530 cc / 11,3 kw*). Den er lydsvag med lave emissioner, hvilket er en af grundene til, at modellen er Svanemærket. Stort tilbehørsprogram. STIGA MULTICLIP PRO 50 S SVANE Professionel Multiclip i aluminium med en klippebredde på 46 cm. Central klippehøjdejustering i fem niveauer. Aluminiumshjul med kuglelejer. Udstyret med AVS. Skjoldet er forskudt i sideretning, hvilket letter klipningen langs vægge og andre forhindringer. Selvkørende. Honda GCV 135 AVS Autochoke motor. GRØNT Find den MILJØ nærmeste 3/2010 forhandler på Priserne er vejl. udsalg ekskl. moms. 15 *Gross power

16 Vi bor i landbrugslandet Fritidslandmændene fylder mere, og naturen får lidt bedre plads, viser nye undersøgelser Landmændene bor ikke kun hvor de gør fordi det er et godt produktionssted. De gør det også fordi det er et godt sted at bo. Det gælder især deltids- og fritidslandmændene som overtager en stadig større del af landbrugsjorden. Og alle sørger for at naturen generelt får mere plads på bekostning af jord i omdrift. Det viser en undersøgelse som en forskergruppe på Skov & Landskab har udført i og gentaget i Med var alle landbrugsejendomme over 2 ha i tre jyske landbrugsområder ved Hvorslev, Sønder Omme og Saltum. I forvejen ved man at fuldtidslandmænd taber stærkt terræn i Hovedstadsregionen, både når man ser på deres andel af alle landmænd og deres andel af landbrugsarealet. Men tendensen er den samme helt ude på landet, om end mindre markant. Fuldtidslandmænd er land- Ny landbrugslov giver nye muligheder Den gamle tradition med at landbrug er familiebrug med jord har fået endnu et skud for boven i den nye landbrugslov der blev vedtaget i Folketinget 16. marts. Den gør det muligt at drive større landbrug og inddrage kapital fra eksterne investorer. Det bliver også lettere at købe en større produktionsejendom i fællesskab. Loven ophæver flere gamle regler: grænsen for hvor mange dyreenheder der maksimalt Fliser i støbejern til grus og græs Græs- eller grusarmering kan også udføres med støbejernsfliser. GH Form har sammen med arkitekt Knud Holscher udviklet et system med en åben rist og en lukket flise der kan kombineres frit, f.eks. på parkeringsarealer og brandveje. De enkelte elementer er 60 x 60 x 5,4 cm. De fæstes til hinanden i hjørnerne så de ikke skrider, og er samtidig formet så de kan danne trin. Der er 80% åbent areal i græsarmeringsristen. må være pr. bedrift, grænsen for hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje, kravet om at 25-30% af jorden skal ejes inden for bedriften, og kravet om at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Desuden bliver det muligt at drive husdyrproduktion uden tilhørende jord. Lovændringen får ikke betydning for de danske miljøkrav som fortsat bliver reguleret i miljølovgivningen. Ikke kun et produktionssted. Også et sted at bo. mænd som ingen indkomst har uden for landbruget. Deres andel i de tre jyske områder faldt fra 27-35% i til 12-19% i Og deres andel af landbrugsarealet faldt fra 42-57% til 32-49%. Gruppen af fritidslandmænd voksede samtidig fra 33-43% til 52-55% af alle landmænd, mens deres arealandel steg fra 18-30% til 26-31%. Fritidslandmænd har en indtægt uden for landbruget som er større end fra landbruget. Er indtægten uden for landbruget mindre end fra landbruget, taler man om deltidslandmænd. Det er en mindre, men voksende gruppe. Hertil kommer pensionisterne over 67 år, en talmæssig ret stabil gruppe. I 2008 blev landmændene også spurgt om de mest ejede ejendommen fordi den var et godt sted at bo, fordi den var et godt produktionssted eller begge dele. De fleste ser primært deres ejendom som bosted, mest blandt fritidslandmænd, men selv blandt fuldtidslandmænd er det kun 8-20% som mest ser ejendommen som et produktionssted. Undersøgelsen viser også at der generelt er blevet etableret flere udyrkede elementer (hegn, vandhuller, vildtplantninger mv.) end der er fjernet hvis man ser bort fra brak. Mest markant hos fritidslandmænd og pensionister, men også hos fuldtidslandmænd. Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter, konkluderer forskergrup- Foto: Landbrug & Fødevarer. pen og påpeger at landmændenes motiver til at ændre landskabet ikke kun kan forklares med produktionen, men også bør relateres til ejernes ejendomsforvaltning. I offentlig politik og planlægning ses landmanden ikke desto mindre næsten kun som en producent der vil optimere sin økonomiske produktion. Et fordrejet udgangspunkt, påviser den nye undersøgelse. sh KILDE. Jørgen Primdahl, Jens Peter Vesterager, Lone Søderkvist Kristensen, Henrik Vejre, Peter Stubkjær Andersen (2010): Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter. Jord & Viden 3/2010. Bevaringsværdig blomstereng flyttet Hvad gør man når så lidt som 300 m 2 vildt græs der tjener som legeplads for skolebørn, ligger i vejen for nybygggeri? Få dozeren til at skubbe det til side, vil mange sikkert sige. Men den går ikke, når græsset ligger - det vil sige lå - i Carmarthenshire i Wales, Storbritannien. Og når det viser sig at arealet rummer en fin bestand af græsarten Molinia caerulea (almindelig blåtop), tidsler som Cirsium dissectum som englænderne kalder engtidsel, og kommen (Carum verticillatum). Det var for godt til at kunne forstyrres, endsige sløjfes. Derfor blev samtlige 300 m 2 bid for bid flyttet 14 kilometer til naturreservatet Waun Las, fortæller det britiske haveselskab RHS s blad The Garden, marts Wales botaniske have stod for operationen, men prisen er uoplyst. Arne Kronborg 16 GRØNT MILJØ 3/2010

17 Telefon Telefax Nellemann Agro AS GRØNT MILJØ 3/ Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel EU-direktiv kræver bæredygtig pesticidanvendelse inden 2012 Af Bente Mortensen Såkaldt integreret bekæmpelse af skadegørere er et af de virkemidler der tages i brug når EU s rammedirektiv for bæredygtig brug af pesticider skal indføres inden Begrebet betyder at man forebygger eller bekæmper insekter, sygdomme og ukrudt med flere forskellige metoder, at man hellere forebygger end bekæmper, og at forbruget af pesticider minimeres. Skemaet viser de generelle principper for integreret bekæmpelse som findes i bilag III til Europaparlamentets rammedirektiv. En arbejdsgruppe, arbejder med integreret bekæmpelse i både landbrug og på de rekreative arealer. Nyt er det dog ikke. I bl.a. gartneriet og juletræsdyrkningen har integreret bekæmpelse været anvendt i mange år. Det har det også i grønne områder. F.eks. vil mange greenkeepere sige at det er det de gør i dag. Giver græsset bedst mulige vækstbetingelser, forebygge sygdomme, ukrudt og skadedyr, bruger først pesticider når alt andet kikser. Fint nok, men det sker uden de præcise retningslinjer som direktivet kræver. To muligheder i praksis Hvis man igen tager eksemplet med golfbaner, er en af de største udfordringer at bekæmpe ukrudt, især hvor klø- ver spreder sig på de spillede arealer og i roughen. Hvis man skal overføre retningslinierne for integreret produktion til praktiske forhold på golfbaner, kan man bruge forskellige alternativer til anvendelse af pesticider og nogle overvejelser af deres miljømæssige konsekvenser. En mulighed er mekanisk behandling og ekstra klipning. Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist at det ikke er muligt at bekæmpe ukrudt udelukkende ved brug af maskiner. Man kan forsinke udbredelsen ved at øge antallet af græsklipninger og at anvende ukrudtsharvning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing i kapløbet med ukrudtets udbredelse. Nogle har valgt at lægge om fra en rough med højt til lavt græs for at undgå at kløveren spreder sig. Et hurtigt regnestykke viser at der hermed udledes 37 tons ekstra CO 2 per år ved den ekstra klipning af fairway og rough. Regnestykket er baseret på en 18 hulllers golfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough og en sæsonlængde er på 42 uger. Fairway klippes dobbelt så mange gange (3 x pr. uge) ved pesticidfri drift som ved brug af pesticider. Græsset i roughen klippes 1 x pr. uge i forhold til 1 x pr. år Mekanisk ukrudtbekæmpel- PRINCIPPER FOR INTEGRERET BEKÆMPELSE ifølge direktivets bilag III I røde parenteser kommentarer set med golfbaneøjne Forebyggelse og udryddelse bør ske ved flere metoder, navnlig ved: Brug af afbalanceret gødskning, vanding og dræning. [Græsplejen skal optimeres. Bl.a. skal gødning og vanding tilføres optimalt og når græsset har behov.] Forebyggelse af spredning af skadegørere ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr. [Spredning af sygdomme og skadedyr sker ikke kun via maskiner, også med golfspillere!] Beskyttelse af nytteorganismer (naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig plantebeskyttelse eller brug af økologiske infrastrukturer. [Stære til at bekæmpe stankelbenslarver på greens er velkendt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr trives bedst muligt.] Skadegørere skal om muligt overvåges ved passende metoder og værktøjer, herunder observationer i marken samt videnskabelige varslinger, prognoser og diagnoser. [Der er i dag ingen varslings- eller prognosemodeller for golfbaner.] Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte om og hvornår der skal plantebeskyttes. Solide og videnskabeligt begrundede grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. [Den enkelte greenkeeper vurderer hvornår der skal foretages plantebeskyttelse. Der er p.t. ingen skadetærskler for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på golfbaner.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der kan betragtes som bæredygtige er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] De brugte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest muligt risiko- og bivirkninger for mennesker og miljø. [Der er i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko. I forbindelse med regeringsinitiativet Grøn Vækst forhandles dog om at afgiftsbelægge de farligste pesticider mest og lette valget af de mindst farlige midler.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der er bæredygtige nok, er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] Pesticider bør bruges mindst muligt af hensyn til miljøet og risikoen for resistens. Det kan f.eks. ske i form af nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger. [Der bør kun anvendes pesticider når der er nødvendigt og i den lavest mulige dosering der virker.] Hvis risikoen for resistens af et plantebeskyttelsesmiddel er kendt og kræver gentagne udbringninger for at virke, bør man bl.a. anvende forskellige pesticider med forskellige virkemåde. [Der er risiko for at opbygge resistens på golfbaner da kun meget få forskellige pesticider er tilladt.] Den professionelle bruger bør kontrollere at de benyttede plantebeskyttelsesmidler har virket. [Det gør greenkeeperen i dag via en visuel vurdering af virkningen.] 18 GRØNT MILJØ 3/2010

19 Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Stankelbenslarver kan skade en plæne slemt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr - som f.eks. stæren - trives bedst muligt. Foto fra se kræver mere kørsel på arealerne for at holde ukrudtsniveauet nede, og metoden kan også få negative konsekvenser for de fugle, dyr og insekter der før holdt til i roughen. Ekstra kvælstof Det er ikke muligt at bekæmpe kløver ved hjælp af kvælstof, men det er ifølge flere kilder muligt at begrænse udbredelsen ved at udbringe mere kvælstof. På Forskningsseminar for græspleje i Uppsala i februar blev dette emne diskuteret blandt banekonsulenter, greenkeepere og forskere. Der var enighed om at der skal tilføres mindst 120 kg kvælstof pr. ha for at opnå et resultat, og at resultatet var en begrænsning af kløverens udbredelse, ikke en bekæmpelse. I 2008 blev der udbragt 67 kg kvælstof pr. ha på de danske fairways ifølge Golfens Grønne Regnskab. Det betyder at der skal tilføres yderligere 50 kg N/ha, eller hvad der svarer til 900 kg N pr. år på en 18 hullers golfbane med en fairway på 18 ha for at begrænse kløverens udbredelse. Denne næsten fordoblede gødningsmængde vil have indflydelse på både græssets vækst og sammensætning og på miljøet. Det må forudses at behovet for klipninger vil stige på grund af græssets øgede vækst. Derudover har den øgede kvælstofmængde indflydelse på både sammensætningen af kulturgræsser og mængden af enårig rapgræs. Hertil kommer at der skal køres mere på arealet. Og kløveren er der stadig, om end i mindre grad. Opsamling Pesticidfri pleje er løsningen på ét problem, nemlig beskyttelse af naturen og vandmiljøet. De alternative metoder giver anledning til en række andre påvirkninger af miljøet, herunder en større CO 2 -udledning og risiko for negative konsekvenser for det eksisterende plante- og dyreliv. Integreret pleje fokuserer på at inddrage alle de forskellige kulturturtekniske plejetiltag for at reducere mængden af pesticider til et minimum og samtidig opnå en høj kvalitet. Erfaringerne fra frugtavl og gartneri har vist at det kræver en struktureret indsats og fælles retningslinier for at blive gennemført i praksis. Der vil også være behov for øget uddannelse samt hurtig og praktisk anvendelse af den nyeste tilgængelige viden fra forskningen. Implementering af direktivet kan forhåbentlig være anledning til at udvikle værktøjer og retningslinier for integreret bekæmpelse - både på golfbaner og på alle de andre grønne arealer. REFERENCER Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. SKRIBENT Bente Mortensen er hortonom, og rådgiver i firmaet GreenProject. Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra , ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil richard@dsvm.dk Kom og se vores lille ny som er blevet til ver erdens stør tørste ukrudtsbr udtsbrænder Tirsdag den 20. april viser vi verdens største ukrudtsbrænder på 9,2 meter sammen med vores nye ukrudtsbrændere der bruger mindre gas as, udleder mindre CO 2 og støjer mindre. Den 20. april 2010 kl inviteres du til Åbent Hus hos Industrivej Vest 54, 6600 Vejen GRØNT MILJØ 3/

20 Her lige efter sneen er smeltet kan man se at græsset er dækket af et gråhvidt vatlignende mycelium. Udsættes myceliet for sollys, udvikler der sig sporer. De kan ses som laksefarvede pletter. Få gang i banens græs efter vinteren Boldbanerne har lidt, og der er meget sneskimmel, men med en god pleje og lidt tålmodighed bliver de igen grønne Af Asbjørn Nyholt Sne, frost og efterfølgende angreb af sneskimmel harmonerer meget dårligt med ønsket om at begynde fodboldtræning tidligt i foråret. Behovet for at få genskabt græsset igen er i dette forår langt større end efter de almindelige grønne vintre som vi er blevet forvent med. Problemet er ikke mindst svampeangreb med sneskimmel (Microdochium nivale). Den har man ikke set meget til på fodboldbanerne de sidste mange år. Svampen laver mest skade ved temperaturer lige over frysepunktet ved 1-3 o C og høj luftfugtighed. Det er forhold som vi godt kan få i det sene efterår, men det farligste er når der kommer sne på ikke frossen jord. Ved de lave temperaturer møder sneskimmelsvampen kun meget lidt konkurrence fra de mange naturlige nyttesvampe og kan sprede sig uhindret. Efter sneen er smeltet i foråret og angrebet tørret op, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. Normalt dræbes hjerteskuddet ikke, og områ- det vil regenerere i takt med at temperaturen stiger, eller når enårig rapgræs spirer fra frø i jorden. Kan forebygges Svampen kan angribe alle de græsarter vi bruger på boldbanerne, men ukrudtsgræsset enårig rapgræs er ekstra modtageligt. Man finder også forskelle i modtagelighed inden for sorter af f.eks. rajgræs. Tal med din frøleverandør om det, eller tjek de nye sorter på Forebyggelse handler derfor meget om at holde bestanden af enårig rapgræs så lav som mulig. Fugtighed i vækstlag og bladmasse er et andet problem. Husk at have fokus på dræning, få løsnet den komprimerede vækstjord, få fjernet bladene i efteråret, og minimer skygge og læ fra store træer. Så snart fugtigheden igen er lav, stopper spredningen. Modsat giver utilstrækkelig dræning, eller langt græs der presses sammen, ekstra fugtighed som svampen kan lukrere på. Det er ikke klogt at gøde rigeligt med kvælstof i sensommer og efterår. Det giver et meget løst og sprødt plantevæv som svampen let kan angribe. Du skal ligeledes undgå at såre græsplanten (topdresse, vertikalskæring mm.) sent på efteråret, så planten ikke kan nå at hele inden vinteren. Vent på varmen Når vi snakker om regenerering efter vinteren, er det vigtigt at tage det roligt. Normalt regner vi med vækststart i græsset når jordtemperaturen er på 5 o C. Vi skal hen i april, inden det er varmt nok til at græsvæksten er kommet sikkert i gang. Hver gang du roder op i den kolde jord, inden kulturgræsset kan lukke hullerne igen, skaber du plads til frø af de pionerarter der kan spire i den iskolde jord. Så vent så længe som muligt, og gør så lidt som muligt i det meget tidlige forår. Ellers er hurtig regenerering Efter sneen er smeltet i foråret, og angrebet af sneskimmel er tørret, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. 20 GRØNT MILJØ 3/2010

Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis

Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser

Læs mere

Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009

Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009 Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009 Slide 1 2: Intro - I Norden er kirkegårdene grønne og som grønne anlæg udtryk er de udtryk for en fornem tradition. Traditionen tager afsæt i middelalderens

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

Driftsstyring på kirkegårde

Driftsstyring på kirkegårde Driftsstyring på kirkegårde Udgivere Kirkeministeriet Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Skov & Landskab, Københavns Universitet Smuk ramme Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning,

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Temadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft

Temadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft Temadag om kirkegårde 3. september 2015 Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft moos+looft landskabsarkitekter MDL www.moos-looft.dk Engen - en ny afdeling Engen og fortællegyngen Sønd Dagens

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Løgumkloster kirkegård. Klostergade Løgumkloster Tlf.: Mobil tlf..:

Løgumkloster kirkegård. Klostergade Løgumkloster Tlf.: Mobil tlf..: Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Mobil tlf..: 4084 2494 E-mail: lgkl.kirkegaard@gmail.com Indhold: Indhold 2 Div. Orientering 3 og 4 Uddrag af ordensreglement 5 Alm.

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

Tilbudssum i alt. Ved samlet overdragelse af følgende entrepriser tilbydes følgende fradrag på samtlige priser i denne entreprise:

Tilbudssum i alt. Ved samlet overdragelse af følgende entrepriser tilbydes følgende fradrag på samtlige priser i denne entreprise: Forside Undertegnede tilbyder at udføre nedenstående arbejder på det i Særlige Betingelser og Vilkår af angivne grundlag for en betaling af: 1. Fællesydelser kr. 2. Standardpleje (overført) kr. 3. Bestillingsarbejde

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning Snejbjerg kirkegård - En vejledning Indholdsfortegnelse Snejbjerg Kirkegård.2 Gravstedsformer.2 Traditionel gravsteder...3 Kombinations gravsteder..4 Plæne kiste / urnegrave med mindeplade..4 Urnegrave

Læs mere

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små

Læs mere

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr. 1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag

Læs mere

Begravelser og gravsteder

Begravelser og gravsteder Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser

Læs mere

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer.

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

Grundejerforeningen Borupgård. Visionsplan

Grundejerforeningen Borupgård. Visionsplan Grundejerforeningen Borupgård Visionsplan 2025 1 Baggrund Grundejerforeningen Borupgård Grundejerforeningen Borupgård er en overbygning på grundejerforeningerne for de fem områder i Borupgård bebyggelsen:

Læs mere

anlæg og pasning af gravsted

anlæg og pasning af gravsted anlæg og pasning af gravsted Foto: Lars Gundersen Foto: Lars Gundersen anlæg og pasning af gravsted Når du har valgt et gravsted, skal du tage stilling til, hvordan anlægget skal se ud. Det vil sige, hvilke

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

Løsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m.

Løsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Løsning kirkegård 2019 Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Ny plan for Løsning kirkegård Lavet 2018 Der er lavet en ny plan for kirkegårdens udseende

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD Det rigtige gravsted Denne folder henvender sig til familien, der skal vælge gravsted. Valg af gravsted er en beslutning, som rækker mange år frem,

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI

GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI Beskrivelse af Gundslev kirkegård eksisterende forhold omkring gravsteder i dag, samt oplæg til den fremtidige udvikling af Gundslev kirkegård. Begrundelse for denne

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Hjerting Kirkegård. Livet på kirkegården - Den grønne have.

Hjerting Kirkegård. Livet på kirkegården - Den grønne have. Hjerting Kirkegård Hjerting Kirkegård Livet på kirkegården - Den grønne have. At besøge kirkegården i Hjerting er som at besøge en smuk have. Efter at have passeret det grønne dige, som omkranser kirkegården,

Læs mere

Plejeplan for Nyborg Assistenskirkegård

Plejeplan for Nyborg Assistenskirkegård Plejeplan for Nyborg Assistenskirkegård Inholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Oversigtskort

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Guldager, Susanne; Kristoffersen, Palle; Kjøller, Christian Philip

Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Guldager, Susanne; Kristoffersen, Palle; Kjøller, Christian Philip university of copenhagen Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Guldager, Susanne; Kristoffersen, Palle; Kjøller, Christian Philip Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Søndre Kirkegårds kapel

Søndre Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt K.W. Orland, blev opført i 1933. Kapellet er udvendig beklædt med granitkvadre og på østgavlen over hovedindgangen er indhugget en engel af billedhugger Frantz

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Titan redskabsbærer. Når det kommer til professionelle arbejdspladser, der skal kunne bruges i al slags vejr, så er Titan det rigtige produkt.

Titan redskabsbærer. Når det kommer til professionelle arbejdspladser, der skal kunne bruges i al slags vejr, så er Titan det rigtige produkt. Titan redskabsbærer Når det kommer til professionelle arbejdspladser, der skal kunne bruges i al slags vejr, så er Titan det rigtige produkt. En kraftig redskabsbærer, vores største tekniske nyskabelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

VEJLEDNING VED VALG AF GRAVSTED PÅ JERSLEV-HELLUM-MYLUND KIRKEGÅRDE

VEJLEDNING VED VALG AF GRAVSTED PÅ JERSLEV-HELLUM-MYLUND KIRKEGÅRDE VEJLEDNING VED VALG AF GRAVSTED PÅ JERSLEV-HELLUM-MYLUND KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSKONTORET Borgergade 33-9740 Jerslev J Graver ved Jerslev Kirkegård Carsten Kamper Larsen træffes bedst kl. 9-10 tirsdag til

Læs mere

Takster / / Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster / / Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2016 1/12 2015-1/12 2016 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer.

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

Balle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD

Balle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD Balle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD 1 2 Balle Kirkegård Balle Kirkegård består af 2 afdelinger: Den gamle afdeling, omkring kirken, er traditionelt anlagt med gravsteder, der er indhegnet med stedsegrønne

Læs mere

Gravsteder Assistens kirkegård

Gravsteder Assistens kirkegård Gravsteder Assistens kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Assistens Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

BANERAPPORT INTRODUKTION

BANERAPPORT INTRODUKTION Holbæk Golf Klub, 25. Juni 2012 INTRODUKTION Undertegnede banekonsulent besøgte Holbæk Golfklub (HGK) mandag den 25. juni 2012 med henblik på rådgivning omkring roughpleje på golfbaner samt tilsyn med

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Referat Dato:

Referat Dato: Referat Dato: 23.01.2019 Emne: Borgermøde vedr. udviklingsplanen for Nordre Kirkegård Tid og sted: 22. januar 2019, kl. 19-21, Nørremarkskirken Deltagere: Ca. 48 borgere, kirkegårdsleder Jens Zorn Thorsen,

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Almen Kirkegårds kapel

Almen Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt H.A. Boss, blev opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten med skifertag og ligger med indkørsel fra Hasserisgade. I kapellet findes der 130 siddepladser,

Læs mere

VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER. Hvilken plæneklipper passer til dit behov?

VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER. Hvilken plæneklipper passer til dit behov? VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER For at få en flot og velplejet græsplæne kan du vælge mellem en plæneklipper, en frontmonteret rider, en robotplæneklipper eller Multiclip. Der er mange at vælge mellem, og

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

KortViser Grøn Pleje. Få styr på dine grønne arealer. Med KortViser Grøn Pleje kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken.

KortViser Grøn Pleje. Få styr på dine grønne arealer. Med KortViser Grøn Pleje kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken. Få styr på dine grønne arealer Med kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken. Kortet fylder næsten hele skærmen, og vigtige funktioner som fx zoom, målestok og søgefelt er placeret oven

Læs mere

Takster Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2018 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer. Ikke

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Takster Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2019 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer. Ikke

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Plejeplan for Nyborg Kirkegård

Plejeplan for Nyborg Kirkegård Plejeplan for Nyborg Kirkegård Inholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Oversigtskort over plejeniveau...

Læs mere

Gravsteder Bispebjerg kirkegård

Gravsteder Bispebjerg kirkegård Gravsteder Bispebjerg kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Bispebjerg Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor

Læs mere

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden Græsklipperobotter muligheder og behov, nu og i fremtiden Praktiske oplysninger Udleveret materiale Toiletter Frokost Gumle (højhuset) Demo af robotter (bag auditoriet) Kopi af foredrag på www.turfgrass.dk

Læs mere

Kirkegården Frederikskirken i Skåde

Kirkegården Frederikskirken i Skåde Kirkegården Frederikskirken i Skåde 1 Frederikskirkens kirkegård Kirkegårdskontoret: 86 27 78 68 mandag-fredag kl. 9-12 Kirkegårdsleder: Thomas Brevik tcb@km.dk 40 12 30 10 træffetid tirsdage 9-12.30,

Læs mere

Vejledning om gravsteder

Vejledning om gravsteder Vejledning om gravsteder På de tre kommunale kirkegårde i Aalborg kan du erhverve følgende typer af gravsteder (det er dog ikke alle gravstedstyper, der findes på alle tre kirkegårde): Traditionelt kistegravsted

Læs mere