Grønt Miljø 3 / APRIL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 3 / APRIL 2010"

Transkript

1 Grønt Miljø 3 / APRIL De grønne kirkegårde og kulturarven 10 Få overblik over kirkegårdens drift 18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel 20 Få gang i banens græs efter vinteren 24 Svendborg voksen én vej, ganske planlagt, ganske langsomt 30 Lokal afledning af regnvand 44 Cyklen er et politisk kinderæg 60 Det skulle bare have været et halvt år med tilskud 64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed 68 Græs på Penn State 72 Det naturlige landskab 76 Regnskovens hemmeligheder GRØNT MILJØ 3/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: METODER TIL LANDSKABSANALYSE. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver et overblik ved at præsentere principielt forskellige analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil på 2 GRØNT MILJØ 3/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR ET PINLIGT PROBLEM Barkskader på træer rider faget som en mare. I sidste nummer beskrev Henriette Lunn Vonsbæk er lille undersøgelse i tre grønne anlæg i Slagelse. Andelen af træer med barkskader i de tre anlæg var 45%, 50% og 20%. I det sidste tilfælde var det formentligt fordi træerne var så nyplantede at de endnu ikke havde fået virkeligheden rigtigt at føle. Og der er næppe grund til at antage at det står bedre til andre steder end i Slagelse. Årsagerne er flere. Ingen tvivl om at græsklippere der kommer for tæt på træerne er en af de helt store syndere. Mange barkskader sidder lige i klipperhøjde. Men der er mange andre grunde: dårlig beskæring og opbinding, byggeaktiviteter, hærværk. Og er skaden først sket kan man intet gøre. Træer som man måske har brugt flere tusind kroner på at købe og plante får hele deres fremtid ødelagt, sådan som det understreges i en opfølgende artikel af Iben M. Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov i dette nummer. Barkskader ser ikke altid ud af så meget, men der skal ikke meget træbiologisk viden til at fastslå at træet hurtigt kan blive et skrantende træ der går en alt for tidlig exit i møde. Nogle af barkskaderne er vi som fagfolk ikke selv skyld i eller kan gøre alverden ved. Men andre har er vi selv skyld i, nemlig dem som skyldes imkompetent eller sjusket pleje. Og intet sted udstilles dette problem mere tåbeligt og pinligt end i de barkskader som plæneklipperne laver. Her står fagets troværdighed på spil - også selv om man kan argumentere med at der er mange ikke-faglærte folk på spil. I praksis kan man tænke sig mange løsninger: acceptere at græsset ikke klippes nær træet, sætter stauder rundt om træet, klippe rundt om træet i øjeformede felter så man nemmere undgår påkørsler, lader opbindingsspæle blive stående. Men problemet er større end de kan løses gennem lidt udveksling af staldtips. Alle led i den grønne fødekæde - som Vonsbæk kalder den - må gøre sit. Den der sidder på græsklipperen skal selvfølgelig kende konsekvensen når han rammer træet og derfor være så meget desto mere forsigtig. Men han skal også have instruktionen og tiden. Og han skal imødekommes af arkitekten der bør tegne et anlæg der er nemt og praktisk at holde. FORSIDEN. Barkskader skyldes ikke kun græsklippere. De f.eks. også opstå fordi opbindingen og opbindingspælen fjernes for sent. Det kan give store skader på barken når træerne bevæger sig i vinden. Foto: Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Anne Marie Poulsen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 3/2010 3

4 Mariebjerg Kirkegård i Gentofte er tegnet af landskabsarkitekt G.N. Brandt og anlagt i årene Den er et af hovedværkerne i dansk havekunst og optaget i den danske kulturkanon som et af de ti vigtigste værker i dansk arkitektur. En stram geometrisk opdeling danner rammen for en kreativ planteanvendelse i rum af forskellig karakter. De grønne kirkegårde og kulturarven Kirkegårde er attraktive grønne områder og bærere af en hundredårig historie Nu og fremover er der store udfordringer forbundet med anvendelse og drift Af Susanne Guldager og Kjell Nilsson Foto: Susanne Hallmann. Skovkirkegården i Stockholm tegnet af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz er Sveriges mest berømte kirkegård. Den blev indviet i 1920, men var først færdig i I 1995 blev den optaget på Unescos liste over globalt umistelige natur- og kulturværdier. 4 GRØNT MILJØ 3/2010

5 Siden middelalderen har kirkegårdene i Skandinavien udviklet sig fra enkle begravelsespladser til attraktive grønne områder. Det er ikke tilfældigt at nogle af Skandinaviens fornemste haveanlæg, er kirkegårde. De bedste eksempler er Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, anlagt , og Skovkirkegården i Stockholm, anlagt Kirkegårdene bærer også på en hundredårig kulturarv der gerne skulle bevares. Men samtidig er kirkegårde den slags grønne områder som er mest udsatte for forandringens vinde. Det kan være i form af udfordringer som ændrede begravelsesmønstre, skærpede myndighedskrav samt nye vaner og brugsmønstre i et mangekulturelt, sekulariseret samfund. Hover Kirke står stabilt rodfæstet i det magre vestjyske landskab og trodser med sine robuste byggematerialer vejr og vind. Kirken har stort set fået lov til at stå urørt i 800 år undtaget taget som er lagt om og et våbenhus fra 1500-tallet. Det er en kirkebygning i sin enkleste form med mure af granitsten, intet klokketårn og med almindeligt glas i de fire vinduer. Foto: Susanne Guldager. Middelalderens kirkegård En kort rejse gennem historien kan begynde i vores ældst bevarede anlæg hvor det middelalderlige kirkedige afgrænser den indviede jord. Kirkens og gravenes øst-vestlige orientering er stadig det dominerende mønster på vores kirkegårde den dag i dag. Den regelbundne opbygning skaber tryghed, og den markante afgrænsning værner om gravfreden. Kirkediget er også et kraftfuldt arkitektonisk element som holder sammen på helheden. Et af Danmarks ældste og bedst bevarede anlæg er Hover Kirke og Kirkegård i Vestjylland. I 2006 blev anlægget, ligesom Mariebjerg Kirkegård, udpeget som et af de ti mest værdifulde objekter i den danske kulturkanon for arkitektur. Den tids gravsteder var de græsklædte tuegrave som vi kender fra hele Norden. Middelalderens kirkegård var for almindelige mennesker, mens de rige og fornemme blev begravet under kirkegulvet. Det gav imidlertid hygiejniske problemer. En svensk foregangsmand på dette område var biskop Jesper Svedberg ( ) som tidligt så sammenhængen mellem begravelser inde i kirken og spredningen af smitsomme sygdomme. Begravelse inde i kirken blev forbudt i Sverige i 1783 og i Danmark i Dermed kunne et nyt kapitel i kirkegårdenes historie begynde. De dødes have Nyordningen kom til at betyde meget for kirkegården. De som før nød privilegiet at blive begravet i kirken, stillede nu større krav til kirkegården. Helst ville man ligge begravet under tagdryppet, så nær kirkens skib og kor som muligt. Desuden blev der stillet krav til gravstedets form og udsmykning. Den græsklædte kirkegård var ikke mere fin nok. Oplysningstiden medførte også et andet syn på døden og forholdet til naturen. Den romantiske have blev et ideal. Gravstederne blev plantet til med roser og lavendler, og ligesom i en have blev det afgrænset af et gravstedsgitter eller en klippet hæk. I Danmark har vi landsbykirker overalt i landet. Kirken ligger omgivet af kirkegården hvis afgrænsning ofte markers af de traditionelle randtræer. Selve begravelsesområdet med de øst-vest-orienterede grave liggende i et tæt mønster rummer grave i forskellige størrelse, udstyret med gravminder, lave hække, sommerblomster, stauder og buske. Det er et traditionsbundent anlæg præget af brug og modeluner gennem de sidste 200 år. Det er monofunktionelt og svært at ændre, men også højt elsket og værd at bevare. Assistenskirkegårdene Det var de rige som førte an i udviklingen. Deres store familiegrave fyldte meget på kirkegården. Store indhegnede familiegrave og små ydmyge grave blandede sig med hinanden så det hele kom til at se lidt rodet ud. Med tiden opstod der også problemer med pladsen. I byerne betød det at man fik anlagt de såkaldte assistenskirkegårde. Assistenskirkegården aflastede kirkegården rundt om kirken når pladsen centralt i byen blev for snæver og jorden alt for attraktiv til byggeri. Assistenskirkegården blev typisk anbragt uden for byen, uden for voldene og fik som regel en stram og enkel form Lyø kirkegård syd for Fyn er Danmarks eneste, runde kirkegård. Ellers indeholder den alle elementer i den typiske danske landsbykirkegård. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/2010 5

6 med trærækker og sammenhængende kvarterer mellem de få hovedgange. Pladsen blev effektivt udnyttet med kapellet som den samlende bygning, mens kirken blev tilbage i byens midte. Vestre Kirkegård blev anlagt som centralkirkegård for sognene inde i København. Stilen er nyklassisistisk med en stram form understøttet af alléer og kompakte gravkvarterer til kistegrave. Med sine 50 ha er det Danmarks største kirkegård. Kirkegårdens guldalder Kirkegårdsudvidelser blev løsningen de steder hvor det var muligt at købe jord i forbindelse med kirken og den gamle kirkegård. De er især almindelige i områder med kraftig befolkningstilvækst og byudvikling i 1900-tallet. Udvidelserne blev tegnet af landskabsarkitekter og fik et arkitektonisk udtryk efter tidens smag. Kirkegårdene kom ofte til at bestå af forskellige afdelinger i takt med behovet for flere gravsteder. Derved kom kirkegården til at afspejle sognets udvikling hvor kirken og den gamle kirkegård repræsenterer det oprindelige, og udvidelserne fortæller om byens udvikling og forskellige tiders stiludtryk. Men 1900-tallet betød også mange helt nye kirkegårde, især i de hurtigt voksende forstæder. Den nye kirkegård er et selvstændig anlæg frigjort fra de ældre kirkegårde. Perioden blev noget af en guldalder for nye kirkegårdsanlæg i Danmark og dermed også for de landskabsarkitekter som var med til at udforme den moderne kirkegård. Karakteristisk for de nyere kirkegårde er friere former og større valgfrihed i gravtyper. Græsplænens comeback giver kirkegården en parkmæssig karakter. Funktionen skjules af kraftige hække som afgrænser gravkvartererne. Den nye kirkegård er fleksibel, rumlig og multifunktionel. Eksempler er Skansenkirkegården i Hillerød fra1956, Flade Kirkegård ved Frederikshavn fra 1971, Skovlunde Kirkegård fra 1988 samt Fonnesbæk Kirke og Kirkegård fra De moderne kirkegårde fik et tiltagende naturpræg med Naturkirkegården i Holbæk fra 2000 som det mest markante eksempel. Fremtidens kirkegård Hvorfor ser kirkegården ud som den gør? Gennemgangen af de forskellige slags kirkegårde giver en del af svaret. Kirkegården har som regel en lang historie og er bundet af traditioner, men nye behov og nye udtryk er også noget som sætter sit præg på anlæggene. Sådan vil det også være i fremtiden. Vi står også i dag over for udfordringer der får konsekvenser for kirkegårdens udformning. Det gælder især den udfordring som ligger i det ændrede begravelsesmønster. Andre udfordringer er nye myndighedskrav og det faktum at kirkegårdens brugere ikke længere er en ligeså homogen gruppe som før. Endelig er de stigende krav til økonomisk effektivitet i driften en udfordring. Nyt begravelsesmønster De ændringer der er sket i begravelsesmønstret i de seneste 50 år, er meget dramatiske. Kremering blev tilladt i begyndelsen af 1900-tallet, men det En typisk situation på dagens kirkegårde. Mange af gravstederne står tomme på grund af faldende efterspørgsel efter kistegrave. Det får kirkegårdens struktur til at gå i opløsning, og dens karakter mistes. Ved Anders Larsens Vej i Holbæk har landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skabt en af Danmarks fineste moderne kirkegårde. Om sommeren møder man et hav af vilde blomster, og går man langs stien forbi Den Grønne Sten, kan man se Margrethe-kapellet spejle sig mellem åkanderne i søen. Foto: Susanne Guldager. var længe en lille minoritet som valgte denne begravelsesform. Nu er kistebegravelserne blevet de få, cirka 25%, mens urnenedsættelser står for cirka 75% af alle begravelser i Danmark. Det har store konsekvenser for de fleste kirkegårde som er fra en anden tid og beregnet til kistebegravelser. Efterspørgslen efter kistegravsteder som før fyldte hele kirkegården, aftager og erstattes af ønsker om nye urnegrave. Forandringen kan aflæses på kirkegården som forandres som tiden går. De nye urnegrave indpasses normalt i lunde eller stoppes ind hvor hvor der er plads tilovers. Det betyder at den tætte, faste struktur med tætliggende kistegrave går i opløsning og bliver til et diffust mønster af spredte enkeltgrave uden sammenhæng og struktur. Anlægget mister sin kraft og kan ikke længere leve op til de forventninger vi har til at bevare et traditionsrigt miljø. Det giver store overskudsarealer hvor funktionen er borte, og som i bedste fald kan værdsættes som et velplejet haveanlæg. Eksempler på kreative løsninger med hensyn til fornyelse af sårbare kirkegårde kan hentes fra Garnisons Kirkegård i Købehavn eller Jyllinge Kirkegård på Sjælland. Her har landskabsarkitekterne - henholdsvis Lise Schou og Andreas Bruun - skabt en ny og tættere struktur som bedre passer med det reducerede areal som urnerne behøver. Større myndighedskrav Strengere krav fra myndighederne får også stor betydning for kirkegårdens udformning og dens kvaliteter som kulturhistoriske miljøer. Den kirkelige lovgivning sigter mod at beskytte kulturmiljøet, også på kirkegården. Kulturhistoriske bygningsværker er ligeledes beskyttet af den kirkelige lovgivning. Det omfatter ikke kun kirkebygningerne, men også diger og mure med tilhørende portaler som fører ind til kirkegården. Intet må ændres uden myndighedernes tilladelse. Andre eksempler på myndighedskrav er arbejdsmiljøog handicapreglerne. Den smukke og helstøbte kirke- 6 GRØNT MILJØ 3/2010

7 betyder at der skal være ramper, belysning, skiltning m.m. for at gøre det sikkert og let at færdes på kirkegården, også for gamle og handikappede. Det er naturligvis legitime krav, men svære at opfylde på kirkegårde som traditionelt er placeret på højdepunkter i terrænet. Igen efterlyses kreative løsninger. Et elegant eksempel på fortætning med urnegrave på Garnisons Kirkegård i København. Kirkegården, som indviedes i 1671, blev først kaldt for soldaterkirkegården, da det kun var soldater som blev begravet der, men under den store pestepidemi i 1711 blev den også taget i brug til civile. Foto: Susanne Guldager. Kravene om tilgængelighed for alle er naturligvis yderst relevante, men kan være svære at leve op til uden at gøre vold på det traditionsrige miljø. Foto: Susanne Guldager. gård med udsmykkede gravsteder afgrænset af lave buksbomhække er et stykke kirkegårdskultur med rødder i renæssancen og barokken. Men det er desværre et truet miljø. En af grundene er at kirkegården skal indrettes så risikoen for arbejdsskader minimeres. Ifølge tidens krav til arbejdsmiljøet skal det være muligt at komme frem til hvert gravsted med gravemaskine og havetraktor, og det giver de smalle gange ikke plads til. Der er brug for kreative løsninger hvis ikke kirkegårdens karakter skal gå tabt. Kirken og kirkegården skal være tilgængelige for alle. Det Nye brugerkrav Borgernes krav og behov har stigende betydning overalt i samfundet, især når man taler om servicevirksomhed. Det gælder også på kirkegården hvor personalet udfører arbejdet på de efterladtes vegne. Kirkegården skal opfylde brugernes forskellige ønsker til gravstedet og stille valgmuligheder til rådighed. Kirkegården skal give plads til forskellige kulturer og religioner, men også være åben for en større rekreativ anvendelse og tage konkurrencen op med forskellige alternativer af ikkereligiøs karakter uden for kirkegårdens mure. Individuelle behov bliver også mere almindelige på de traditionelle kirkegårde. På kirkegården i Hørsholm kan man se et særpræget gravsted hvor Simon Spies er begravet. Den slags bliver der flere af, også for mere almindelige mennesker. En måde at møde brugernes behov på er at udvikle miljøer med forskellige karakterer på kirkegården. Så kan man f.eks. give mulighed for at vælge gravsted i et parkmiljø eller et naturmiljø. Nye brugere, nye behov Globaliseringen gør også sit indtog på kirkegården. Der skal være plads til andre trossamfund som f.eks. den muslimske afdeling på Vestre Kirkegård i København eller den buddistiske afdeling på Pålsjö kirkegård i Helsingborg. Traditioner fra andre kulturer, vinder hurtigt terræn, f.eks. med hensyn til gravenes udsmykning, og det er en selvfølge at de forskellige trossamfund ønsker begravelsespladser som tilgodeser netop deres religion. Kirkegårdene er eftertragtede oaser i den tætte by. Som f.eks. Assistens Kirkegård i København som er en af Nørre- GRØNT MILJØ 3/2010 7

8 På solrige sommerdage bruges græsplænerne på Assistens Kirkegård som var det en park. bros mest populære steder. I takt med at gravstederne forsvinder og erstattes af græsplæner, kommer flere og flere for at nye solen, freden og naturen. Men det rejser også etiske spørgsmål om hvad man kan tillade sig på en kirkegård. Må man køre skateboard, ligge topløs eller spille fodbold? Kirkegården som turistmål er en anden trend som vi kommer til at se mere til. Skovkirkegården er allerede en af Stockholms største turistattraktioner, ikke mindst takket være Greta Garbos gravsted. Den som kommer til Buenos Aires kan ikke misse et besøg ved Evita Perons grav i Cementario la Recoleta, og i Paris valfarter fans stadig til Doors-sangeren Jim Morrisons grav på kirkegården Père-Lachaise. der er ikke tvivl om at interessen for alternativer stiger. Det kan man ikke mindst se på mindesider på nettet, f.eks. Tendenserne stiller spørgsmål ved den kirkegård vi har vænnet os til og truer kirkegårdens monopol på at tage vare på de døde. Krav om effektivitet Sidst, men ikke mindst, spiller kravene om at effektivisere driften en stor rolle i dag. Vi oplever en situation hvor antallet af medlemmer i Folkekirken er faldende samtidig med at omkostningerne stiger. Situationen er uholdbar. For at analysere forholdene har Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde med Skov & Landskab som udførende. Projektets første fase belyser arealmæssige og økonomiske forudsætninger med en række nøgletal. Ser man på fordelingen af arealer på kirkegården, udgør parkarealet på alle kirkegårde den største del. Ser man på den tilsvarende fordeling af arbejdet, viser det sig dog at den største indsats ligger på gravarealerne. Her er fokus på kunderne som betaler for kirkegårdens ydelser. På parkarealerne har man ikke samme krav fra brugerne. Det giver mere frihed til at differentiere driften, hvis altså den politiske vilje findes. I projektets senere faser er der udviklet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog (se følgende artikel). De kan bruges i en dialog om driften, både når kirkegårdslederen og de ansvarlige politikere skal fastsætte driftens mål, og når kirkegårdslederen og personalet skal finde de bedste metoder til at nå målet. Kvalitetsbeskrivelse og plejehåndbog er grundlaget for at udarbejde en plejeplan for hver enkelt kirkegård. Den hviler på en grundig registrering af kirkegården og fastlægger mål og tilstandskrav for kirkegårdens forskellige elementer. Kommunikationen mellem myndigheder, folkevalgte, kirkegårdsledere og medarbejdere er af afgørende betydning for at udvikle og bruge de nye styringsredskaber. Men det er ikke altid nok med styringsredskaber. Der er også den menneskelige faktor som kan forklare de ofte store forskelle i kvalitet fra kirkegård til kirkegård. Det er afgørende at ledere og medarbejdere har holdning, kompetence og engagement og løbende er i dialog med de folkevalgte. DRIFTSTYRING PÅ KIRKEGÅRDE I projektet Driftstyring på kirkegårde har Skov & Landskab lavet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog for landets kirkegårdsforvaltere. De gennemgås i den følgende artikel. SKRIBENTER Susanne Guldager er kirkegårdskonsulent tilknyttet Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kjell Nilsson er vicedirektør på Skov & Landskab. Artiklen er baseret på skribenternes indlæg Varför ser kyrkogården ut som den gör? på Nordisk Kirkegårdskongres i Göteborg Aske på månen Et stigende antal mennesker vælger at stedes til hvile på et neutralt sted uden for kirkegården. At få sin aske spredt i havet er en mulighed i dag. Stadig kun et fåtal vælger denne løsning, men interessen stiger. I 2007 godkendte Folketinget en lov som tillader urnenedsættelse i udvalgte skove. Der er sågar dem der vil have deres aske spredt ud på månen! Hvor stor konkurrencen bliver, ved vi endnu ikke, men Simon Spies gravsten på kirkegården i Hørsholm er udsmykket med en guldfarvet dødsmaske. Ønsket om at gøre gravstedet mere personligt bliver mere og mere almindeligt. Foto: Kjell Nilsson. 8 GRØNT MILJØ 3/2010

9 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Copyright 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. GRØNT MILJØ 3/2010 9

10 Kvalitetsbeskrivelser Standard Mål og tilstandskrav Få overblik over kirkegårdens drift Nyt system til driftsstyring sætter pasningen af kirkegårdene i system så man får mest muligt ud af ressourcerne. Grundlaget er kvalitetsbeskrivelser og en praktisk håndbog Af Tilde Tvedt Pengene bliver færre og færre, mens opgaverne vokser. Det er situationen på mange kirkegårde, og den kan forringe den grønne kulturarv. Derfor har Skov & Landskab gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde sammen med Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Plejeplan Mål og retningslinjer Elementer, opgaver, ydelser Praktisk håndbog Standard Udførelseskrav og vejledning Målet var at udvikle et system der kan gøre driften mere effektiv - uden at det går ud over kvalitet og service. Det nye driftsstyringssystem er nu på gaden i form af to rapporter Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde og Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. De kan opfattes som en skræddersyet udgave af de driftsvejled- ninger som branchen har kendt i en snes år, bl.a. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Systematisk drift Grundtanken er at tilrettelægge driften systematisk og være bevidst om mål, arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Kvalitetsbeskrivelser kan bruges til at fastsætte mål og tilstandskrav for hele kirkegården og dens enkelte elementer. Den henvender sig mest til menighedsråd og ledere. Praktisk håndbog er en vejledning i hvordan man kan tilrettelægge og udføre det daglige arbejde for at nå målene. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne. Tilsammen beskriver de to rapporter driften fra to forskellige synsvinkler - den strategiske og den praktiske. En plejeplan kæder mål og arbejdsopgaver sammen på den enkelte kirkegård og er driftsstyringens tredje redskab. Hidtil er det langt hen ad vejen traditionerne der har styret driften af kirkegårdene. Resultatet er en velplejet ramme omkring sorg og eftertanke. Nu er det nødvendigt at se mere på udgifterne. Det kan gøre driften til et krævende puslespil hvor ønsker, penge, mandskab og maskiner skal gå op i en højere enhed. Plejeplanen kan give et overblik over driften og gøre menighedsråd og medarbejdere bevidste om de mål man arbejder mod. Skal ikke starte forfra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde skal gøre det mere overkommeligt at lave en plejeplan. Til hver kirkegård kan man plukke standardbeskrivelser af mål og opgaver og tilpasse dem sine egne forhold. Ingen behøver at starte forfra. Planen, som menighedsråd og leder er ansvarlig for at lave, kan også indeholde lokale arbejdsmetoder, gødningsplaner og lignende. Arbejdet med at indføre driftsstyring og plejeplan består grundlæggende set af fire faser: Registrere arealer Sætte mål for kirkegården Vælge tilstandskrav for de enkelte elementer Tilrettelægge arbejdet. Registreringen Indretningen, jorden og historien er forskellig fra kirkegård til kirkegård og har stor betyd- Hække og pur Buske Græs Gravstedselementer Bygværker Bevoksninger Træer Belægninger Eksempel på hvordan en kirkegård kan opdeles i arealtyper. Blomster, vand og terræninventar findes ikke som arealtyper på denne kirkegård. Arealtyper underopdeles i elementer. Dem beskrives der 41 af. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. GRØNNE ELEMENTER Blomster Enårige blomster Roser Stauder og bunddække Slyng- og klatreplanter Græs Prydplæne Græsplæne Slået græs Naturgræs Hække og pur Gravstedshække Prydhække Klippede hække Klippet pur Fritvoksende hække Buske Formklippede buske Fritvoksende buske Busket Bunddækkende buske Træer Fuldkronede træer Formede træer Bevoksninger Levende hegn Krat Lund Skov Vand Bassin Andre vandelementer GRÅ ELEMENTER Belægninger Faste belægninger Løse belægninger Fladedækning Stenkanter Bygværker Trapper og ramper Terrænmure Stendiger Mure, portaler og andre bygværker Terræninventar Monumenter Gravminder Registrerede bevaringsværdige gravminder Inventar SAMMENSATTE ELEMENTER Gravstedselementer Individuelle gravsteder i brug Ledige individuelle gravsteder Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder Kulturhistoriske elementer Kirkegårdsdiger 10 GRØNT MILJØ 3/2010

11 Grønt element: Stauder og bunddække er flerårige, urteagtige planter som anvendes for at opnå en æstetisk virkning. Plejen sigter mod at stauder bidrager til frodighed med udgangspunkt i arternes forskellige blomsterpragt, højde, farve, bladform og duft. Foto: Susanne Guldager. ning for hvad der er muligt og rigtigt. Derfor starter arbejdet med plejeplanen med en registrering: Hvad har vi af arealer, og hvilke opgaver skal løses? Kvalitetsbeskrivelser definerer 12 arealtyper der er almindelige på de fleste kirkegårde. De kan bruges til at beskrive arealerne. De grønne arealtyper er f.eks. blomster, græs og hække/pur, de grå er f.eks. belægninger og terræninventar. Kirkegårdskortet bliver foreslået som udgangspunkt. Ofte er det dog på papir og derfor ikke så nemt at arbejde videre på når alle detaljer skal med. Derfor skal man måske benytte lejligheden til at få lavet et nyt, elektronisk kort hvor arealtyperne kan tegnes ind. Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården. Haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk kan bruges som udgangspunkt. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Tag stilling Næste skridt er at overveje hvordan kirkegården skal se ud. Skal der være samme plejeniveau over det hele? Eller skal driftsmedarbejderne fremover bruge mere energi på GRØNT MILJØ 3/

12 Eksempel på kvalitetsbeskrivelse for elementet enårige blomster. Den enkelte kirkegård kan klippe de beskrivelser de har brug for på netop deres arealer og bruge dem i den lokale plejeplan. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. området omkring hovedindgangen - og mindre i afdelingen med mange ledige gravsteder hvor der kun kommer få mennesker? Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården eller for forskellige delområder. Kvalitetsbeskrivelser beskriver tre forskellige udtryk der kan bruges som udgangspunkt: haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk. De fleste kirkegårde har i dag det fine haveudtryk som mål: meget lidt ukrudt, kortklippet græs, hække med præcise kanter og revne stier er karakteristisk. Parkudtrykket er mere robust, men stadig kontrolleret. Græsset er f.eks. ikke kort hele tiden, men bliver slået med jævne mellemrum. Områder med naturudtryk har et selvgroet udseende. De er ikke overladt til sig selv, men driften skal kun understøtte det naturlige udseende og sørge for en vis orden. Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå målene. Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift indeholder en vejledning til plejen for hvert enkelt element. Gengivet fra håndbogen. Kirkegårdens elementer Når de overordnede mål er på plads, er det tid at se på kirkegårdens enkelte elementer. Hvordan skal græs, hække, stier osv. se ud for at passe til det udtryk man ønsker sig i hvert delområde? Kvalitetsbeskrivelser deler hver arealtype op i elementer med hver sit tilstandskrav. Det giver mulighed for at differentiere driften så den passer til de overordnede mål. Arealtypen græs omfatter f.eks. elementerne prydplæne, græsplæne, slået græs og naturgræs der repræsenterer hver sit udtryk. Flere slags græs kan optræde på samme kirkegård. I afdelingen med pladegrave skal græsset måske være en prydplæne med kort, jævnt og tæt græs. I udkanten af kirkegården skal græsset måske defineres som græsplæner der godt må være lidt længere, og hvor det er ok med lidt ukrudt. Nogle elementer består af flere dele, først og fremmest de individuelle gravsteder og kaldes sammensatte elementer. På samme måde gennemgår menighedsråd og leder alle dele af kirkegården og tager stillingen til hvilke elementer man vil vælge hvor. De elementer man har valgt, tegnes 12 GRØNT MILJØ 3/2010

13 Stauder Græsplæne Klippede hække Bunddækkende buske Fuldkronede træer Formede træer Lund Løs belægning Mure og portaler Inventar Individuelle gravsteder i brug Individuelle gravsteder, ledige De valgte elementer tegnes ind på et kort i plejeplanen der er driftsstyringens lokale arbejdsredskab. Gengivet fra folderen Driftsstyring på kirkegårde. ind på et kort i plejeplanen. Udgangspunktet er Kvalitetsbeskrivelser der indeholder standardbeskrivelser af 41 elementer. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. Hvert element er beskrevet ved hjælp af mål og anvendelse, tilstandskrav og bemærkninger. Desuden er der et billede og en kort tekst om elementet og dets rolle på kirkegården. Opgaver og ydelser Driften omfatter desuden en række generelle opgaver, f.eks. tømning af affaldskurve og snerydning, og de ydelser kirkegården tilbyder, f.eks. pasning af individuelle gravsteder. Disse opgaver og ydelser er også beskrevet i Kvalitetsbeskrivelser og skal med i plejeplanen da de ofte er en omfattende del af driften. Arbejdsredskab De overordnede mål og valget af elementer/tilstandskrav samles i plejeplanen der er kirkegårdens daglige arbejdsredskab. Her kan alle parter se hvilken tilstand der er målet. Planen består af: Overordnede mål Beskrivelser af elementer Beskrivelse af ydelser og opgaver Kort over elementer. Planen er elektronisk og bor på en pc på kirkegårdskontoret. Men papirudgaver kan også ligge på skrivebordet, i frokoststuen og måske i tasken hos medlemmerne af menighedsrådet. Behov og ressourcer på den enkelte kirkegård bestemmer hvor omfattende plejeplanen skal være, og hvor tit man opdaterer. Plejeplanens overblik over mængder og opgaver kan være nyttig hvis man skal samarbejde med andre kirkegårde om driften. Hvis alle bruger det nye system til driftsstyring, har man en fælles referenceramme der gør det nemt for andre at sætte sig ind i opgaverne. Det praktiske arbejde Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå mål og tilstands- Sammensat element: Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er gravsteder hvor helheden omkring gravmindet er bevaringsværdig i overensstemmelse med lovgivningen. Plejen sigter mod at bevare de værdier som er baggrund for registreringen. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/

14 krav. Derfor omfatter driftsstyringssystemet også Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne der kan bruge håndbogen når de tilrettelægger og udfører de praktiske opgaver på kirkegården. Praktisk håndbog følger samme struktur som Kvalitetsbeskrivelser. Det betyder at man for hvert element kan finde en tilsvarende vejledning til arbejdet i marken. Slår man f.eks. op under elementet Enårige blomster, kan man se at standardpleje omfatter plantning, vanding med 20 mm vand ved etablering, lugning efter årstid og behov og gødskning én gang. Fra Praktisk håndbog kan medarbejderne klippe de beskrivelser de har brug for. Egne erfaringer og metoder kan tilføjes. Efterhånden opstår kirkegårdens egen udgave af håndbogen der kan fungere som huskeliste i det daglige. Hvor tit skal man f.eks. luge hvis den brugsberettigede har bestilt basal pleje af sit gravsted? Gråt element: En fast belægning er en opbygget befæstelse med fast overflade. Vedligeholdelsen sigter mod, at den faste belægning fastholdes æstetisk og funktionelt, herunder at den er en sikker og behagelig overflade også for gangbesværede. Foto: Susanne Guldager. SKRÆDDERSYET TIL KIRKEGÅRDENE Driftsstyring på kirkegårde bygger på flere af de redskaber der er udviklet i den grønne sektor de seneste år. Det nye system er dog først og fremmest lavet så det passer til kirkegårdenes særlige behov, siger projektleder Susanne Guldager fra Skov & Landskab. System til driftsstyring bygger bl.a. på Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Men vores opgave har ikke været at lave en ny udgave af det velkendte system. Vi har opbygget et nyt redskab hvor kirkegårdenes specielle forhold er i fokus, understreger Susanne Guldager. Hun lægger dog ikke skjul på at projektet har lånt en del af det tidligere system, bl.a. opdelingen i arealtyper og elementer. Vi har også hentet inspiration fra Odense Kommune og flere andre der har lang erfaring med driftsstyring, siger Susanne Guldager. På nogle områder er det nye system helt anderledes, bl.a. fordi det ikke sigter mod at udlicitere driften, men snarere mod overblik og lokalt samarbejde. Derfor indeholder Driftsstyring på kirkegårde heller ikke kontrolredskaber. Desuden defineres et enkelt begreb lidt anderledes. I nogle få sammenhænge bruger vi ordet udførelseskrav. Men det er nok mere korrekt at tale om vejledning til udførelsen da der samtidig er et tilstandskrav for elementet, forklarer Guldager. Ligesom Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder har det nye projekt benyttet lejligheden til at definere fælles fagtermer. Arbejdet begyndte allerede i første fase der handlede om nøgletal. Vi opdagede at stort set alle forstod spørgsmålene i vores undersøgelse forskelligt. Nu håber vi at Kirkeministeriet og kirkegårdsfolket i det hele taget vil begynde at bruge de nye termer så de kan få fodfæste, siger Susanne Guldager. Mod ressourcestyring Driftsstyring er også styring i forhold til penge og andre ressourcer. Det nye system omfatter ikke ressoourcestyring, men plejeplanen kan være med til at give et overblik over hvordan ressourcerne bruges. Kortet med arealtyper og elementer viser størrelser og mængder. Målinger kan være med til at give et indblik i forbruget af tid til de enkelte opgaver. Oplysningerne kan kædes sammen og f.eks. bruges når menighedsrådet skal fastsætte takster og lægge budget. Alt i alt kan det effektivisere driften - og bidrage til at bevare kirkegårdskulturen. KILDER Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Park- og Landskabsserien nr. 41, Skov & Landskab, Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Park- og Landskabsserien nr. 42, Skov & Landskab, Driftsstyring på kirkegårde. Folder udgivet af Kirkeministeriet, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Skov & Landskab Rapporterne kan læses og bestilles på > Publikationer. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. 14 GRØNT MILJØ 3/2010

15 ,- Stiga gør græsset grønnere 3.996,- STIGA PARK PRO SVANE 4WD Denne miljørigtige rider er til det professionelle marked. Den har hydraulisk firehjulstræk, servostyring, hydrostatisk fremdrift og hydraulisk redskabsløft. Den har elektrisk justering af klippehøjden, elektrisk tilkobling af klippeaggregat, som har en klippebredde på 110 cm. Motoren er en 2-cyl. Honda GXV 530 på 16 hk (530 cc / 11,3 kw*). Den er lydsvag med lave emissioner, hvilket er en af grundene til, at modellen er Svanemærket. Stort tilbehørsprogram. STIGA MULTICLIP PRO 50 S SVANE Professionel Multiclip i aluminium med en klippebredde på 46 cm. Central klippehøjdejustering i fem niveauer. Aluminiumshjul med kuglelejer. Udstyret med AVS. Skjoldet er forskudt i sideretning, hvilket letter klipningen langs vægge og andre forhindringer. Selvkørende. Honda GCV 135 AVS Autochoke motor. GRØNT Find den MILJØ nærmeste 3/2010 forhandler på Priserne er vejl. udsalg ekskl. moms. 15 *Gross power

16 Vi bor i landbrugslandet Fritidslandmændene fylder mere, og naturen får lidt bedre plads, viser nye undersøgelser Landmændene bor ikke kun hvor de gør fordi det er et godt produktionssted. De gør det også fordi det er et godt sted at bo. Det gælder især deltids- og fritidslandmændene som overtager en stadig større del af landbrugsjorden. Og alle sørger for at naturen generelt får mere plads på bekostning af jord i omdrift. Det viser en undersøgelse som en forskergruppe på Skov & Landskab har udført i og gentaget i Med var alle landbrugsejendomme over 2 ha i tre jyske landbrugsområder ved Hvorslev, Sønder Omme og Saltum. I forvejen ved man at fuldtidslandmænd taber stærkt terræn i Hovedstadsregionen, både når man ser på deres andel af alle landmænd og deres andel af landbrugsarealet. Men tendensen er den samme helt ude på landet, om end mindre markant. Fuldtidslandmænd er land- Ny landbrugslov giver nye muligheder Den gamle tradition med at landbrug er familiebrug med jord har fået endnu et skud for boven i den nye landbrugslov der blev vedtaget i Folketinget 16. marts. Den gør det muligt at drive større landbrug og inddrage kapital fra eksterne investorer. Det bliver også lettere at købe en større produktionsejendom i fællesskab. Loven ophæver flere gamle regler: grænsen for hvor mange dyreenheder der maksimalt Fliser i støbejern til grus og græs Græs- eller grusarmering kan også udføres med støbejernsfliser. GH Form har sammen med arkitekt Knud Holscher udviklet et system med en åben rist og en lukket flise der kan kombineres frit, f.eks. på parkeringsarealer og brandveje. De enkelte elementer er 60 x 60 x 5,4 cm. De fæstes til hinanden i hjørnerne så de ikke skrider, og er samtidig formet så de kan danne trin. Der er 80% åbent areal i græsarmeringsristen. må være pr. bedrift, grænsen for hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje, kravet om at 25-30% af jorden skal ejes inden for bedriften, og kravet om at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Desuden bliver det muligt at drive husdyrproduktion uden tilhørende jord. Lovændringen får ikke betydning for de danske miljøkrav som fortsat bliver reguleret i miljølovgivningen. Ikke kun et produktionssted. Også et sted at bo. mænd som ingen indkomst har uden for landbruget. Deres andel i de tre jyske områder faldt fra 27-35% i til 12-19% i Og deres andel af landbrugsarealet faldt fra 42-57% til 32-49%. Gruppen af fritidslandmænd voksede samtidig fra 33-43% til 52-55% af alle landmænd, mens deres arealandel steg fra 18-30% til 26-31%. Fritidslandmænd har en indtægt uden for landbruget som er større end fra landbruget. Er indtægten uden for landbruget mindre end fra landbruget, taler man om deltidslandmænd. Det er en mindre, men voksende gruppe. Hertil kommer pensionisterne over 67 år, en talmæssig ret stabil gruppe. I 2008 blev landmændene også spurgt om de mest ejede ejendommen fordi den var et godt sted at bo, fordi den var et godt produktionssted eller begge dele. De fleste ser primært deres ejendom som bosted, mest blandt fritidslandmænd, men selv blandt fuldtidslandmænd er det kun 8-20% som mest ser ejendommen som et produktionssted. Undersøgelsen viser også at der generelt er blevet etableret flere udyrkede elementer (hegn, vandhuller, vildtplantninger mv.) end der er fjernet hvis man ser bort fra brak. Mest markant hos fritidslandmænd og pensionister, men også hos fuldtidslandmænd. Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter, konkluderer forskergrup- Foto: Landbrug & Fødevarer. pen og påpeger at landmændenes motiver til at ændre landskabet ikke kun kan forklares med produktionen, men også bør relateres til ejernes ejendomsforvaltning. I offentlig politik og planlægning ses landmanden ikke desto mindre næsten kun som en producent der vil optimere sin økonomiske produktion. Et fordrejet udgangspunkt, påviser den nye undersøgelse. sh KILDE. Jørgen Primdahl, Jens Peter Vesterager, Lone Søderkvist Kristensen, Henrik Vejre, Peter Stubkjær Andersen (2010): Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter. Jord & Viden 3/2010. Bevaringsværdig blomstereng flyttet Hvad gør man når så lidt som 300 m 2 vildt græs der tjener som legeplads for skolebørn, ligger i vejen for nybygggeri? Få dozeren til at skubbe det til side, vil mange sikkert sige. Men den går ikke, når græsset ligger - det vil sige lå - i Carmarthenshire i Wales, Storbritannien. Og når det viser sig at arealet rummer en fin bestand af græsarten Molinia caerulea (almindelig blåtop), tidsler som Cirsium dissectum som englænderne kalder engtidsel, og kommen (Carum verticillatum). Det var for godt til at kunne forstyrres, endsige sløjfes. Derfor blev samtlige 300 m 2 bid for bid flyttet 14 kilometer til naturreservatet Waun Las, fortæller det britiske haveselskab RHS s blad The Garden, marts Wales botaniske have stod for operationen, men prisen er uoplyst. Arne Kronborg 16 GRØNT MILJØ 3/2010

17 Telefon Telefax Nellemann Agro AS GRØNT MILJØ 3/ Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel EU-direktiv kræver bæredygtig pesticidanvendelse inden 2012 Af Bente Mortensen Såkaldt integreret bekæmpelse af skadegørere er et af de virkemidler der tages i brug når EU s rammedirektiv for bæredygtig brug af pesticider skal indføres inden Begrebet betyder at man forebygger eller bekæmper insekter, sygdomme og ukrudt med flere forskellige metoder, at man hellere forebygger end bekæmper, og at forbruget af pesticider minimeres. Skemaet viser de generelle principper for integreret bekæmpelse som findes i bilag III til Europaparlamentets rammedirektiv. En arbejdsgruppe, arbejder med integreret bekæmpelse i både landbrug og på de rekreative arealer. Nyt er det dog ikke. I bl.a. gartneriet og juletræsdyrkningen har integreret bekæmpelse været anvendt i mange år. Det har det også i grønne områder. F.eks. vil mange greenkeepere sige at det er det de gør i dag. Giver græsset bedst mulige vækstbetingelser, forebygge sygdomme, ukrudt og skadedyr, bruger først pesticider når alt andet kikser. Fint nok, men det sker uden de præcise retningslinjer som direktivet kræver. To muligheder i praksis Hvis man igen tager eksemplet med golfbaner, er en af de største udfordringer at bekæmpe ukrudt, især hvor klø- ver spreder sig på de spillede arealer og i roughen. Hvis man skal overføre retningslinierne for integreret produktion til praktiske forhold på golfbaner, kan man bruge forskellige alternativer til anvendelse af pesticider og nogle overvejelser af deres miljømæssige konsekvenser. En mulighed er mekanisk behandling og ekstra klipning. Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist at det ikke er muligt at bekæmpe ukrudt udelukkende ved brug af maskiner. Man kan forsinke udbredelsen ved at øge antallet af græsklipninger og at anvende ukrudtsharvning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing i kapløbet med ukrudtets udbredelse. Nogle har valgt at lægge om fra en rough med højt til lavt græs for at undgå at kløveren spreder sig. Et hurtigt regnestykke viser at der hermed udledes 37 tons ekstra CO 2 per år ved den ekstra klipning af fairway og rough. Regnestykket er baseret på en 18 hulllers golfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough og en sæsonlængde er på 42 uger. Fairway klippes dobbelt så mange gange (3 x pr. uge) ved pesticidfri drift som ved brug af pesticider. Græsset i roughen klippes 1 x pr. uge i forhold til 1 x pr. år Mekanisk ukrudtbekæmpel- PRINCIPPER FOR INTEGRERET BEKÆMPELSE ifølge direktivets bilag III I røde parenteser kommentarer set med golfbaneøjne Forebyggelse og udryddelse bør ske ved flere metoder, navnlig ved: Brug af afbalanceret gødskning, vanding og dræning. [Græsplejen skal optimeres. Bl.a. skal gødning og vanding tilføres optimalt og når græsset har behov.] Forebyggelse af spredning af skadegørere ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr. [Spredning af sygdomme og skadedyr sker ikke kun via maskiner, også med golfspillere!] Beskyttelse af nytteorganismer (naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig plantebeskyttelse eller brug af økologiske infrastrukturer. [Stære til at bekæmpe stankelbenslarver på greens er velkendt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr trives bedst muligt.] Skadegørere skal om muligt overvåges ved passende metoder og værktøjer, herunder observationer i marken samt videnskabelige varslinger, prognoser og diagnoser. [Der er i dag ingen varslings- eller prognosemodeller for golfbaner.] Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte om og hvornår der skal plantebeskyttes. Solide og videnskabeligt begrundede grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. [Den enkelte greenkeeper vurderer hvornår der skal foretages plantebeskyttelse. Der er p.t. ingen skadetærskler for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på golfbaner.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der kan betragtes som bæredygtige er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] De brugte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest muligt risiko- og bivirkninger for mennesker og miljø. [Der er i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko. I forbindelse med regeringsinitiativet Grøn Vækst forhandles dog om at afgiftsbelægge de farligste pesticider mest og lette valget af de mindst farlige midler.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der er bæredygtige nok, er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] Pesticider bør bruges mindst muligt af hensyn til miljøet og risikoen for resistens. Det kan f.eks. ske i form af nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger. [Der bør kun anvendes pesticider når der er nødvendigt og i den lavest mulige dosering der virker.] Hvis risikoen for resistens af et plantebeskyttelsesmiddel er kendt og kræver gentagne udbringninger for at virke, bør man bl.a. anvende forskellige pesticider med forskellige virkemåde. [Der er risiko for at opbygge resistens på golfbaner da kun meget få forskellige pesticider er tilladt.] Den professionelle bruger bør kontrollere at de benyttede plantebeskyttelsesmidler har virket. [Det gør greenkeeperen i dag via en visuel vurdering af virkningen.] 18 GRØNT MILJØ 3/2010

19 Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Stankelbenslarver kan skade en plæne slemt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr - som f.eks. stæren - trives bedst muligt. Foto fra se kræver mere kørsel på arealerne for at holde ukrudtsniveauet nede, og metoden kan også få negative konsekvenser for de fugle, dyr og insekter der før holdt til i roughen. Ekstra kvælstof Det er ikke muligt at bekæmpe kløver ved hjælp af kvælstof, men det er ifølge flere kilder muligt at begrænse udbredelsen ved at udbringe mere kvælstof. På Forskningsseminar for græspleje i Uppsala i februar blev dette emne diskuteret blandt banekonsulenter, greenkeepere og forskere. Der var enighed om at der skal tilføres mindst 120 kg kvælstof pr. ha for at opnå et resultat, og at resultatet var en begrænsning af kløverens udbredelse, ikke en bekæmpelse. I 2008 blev der udbragt 67 kg kvælstof pr. ha på de danske fairways ifølge Golfens Grønne Regnskab. Det betyder at der skal tilføres yderligere 50 kg N/ha, eller hvad der svarer til 900 kg N pr. år på en 18 hullers golfbane med en fairway på 18 ha for at begrænse kløverens udbredelse. Denne næsten fordoblede gødningsmængde vil have indflydelse på både græssets vækst og sammensætning og på miljøet. Det må forudses at behovet for klipninger vil stige på grund af græssets øgede vækst. Derudover har den øgede kvælstofmængde indflydelse på både sammensætningen af kulturgræsser og mængden af enårig rapgræs. Hertil kommer at der skal køres mere på arealet. Og kløveren er der stadig, om end i mindre grad. Opsamling Pesticidfri pleje er løsningen på ét problem, nemlig beskyttelse af naturen og vandmiljøet. De alternative metoder giver anledning til en række andre påvirkninger af miljøet, herunder en større CO 2 -udledning og risiko for negative konsekvenser for det eksisterende plante- og dyreliv. Integreret pleje fokuserer på at inddrage alle de forskellige kulturturtekniske plejetiltag for at reducere mængden af pesticider til et minimum og samtidig opnå en høj kvalitet. Erfaringerne fra frugtavl og gartneri har vist at det kræver en struktureret indsats og fælles retningslinier for at blive gennemført i praksis. Der vil også være behov for øget uddannelse samt hurtig og praktisk anvendelse af den nyeste tilgængelige viden fra forskningen. Implementering af direktivet kan forhåbentlig være anledning til at udvikle værktøjer og retningslinier for integreret bekæmpelse - både på golfbaner og på alle de andre grønne arealer. REFERENCER Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. SKRIBENT Bente Mortensen er hortonom, og rådgiver i firmaet GreenProject. Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra , ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil Kom og se vores lille ny som er blevet til ver erdens stør tørste ukrudtsbr udtsbrænder Tirsdag den 20. april viser vi verdens største ukrudtsbrænder på 9,2 meter sammen med vores nye ukrudtsbrændere der bruger mindre gas as, udleder mindre CO 2 og støjer mindre. Den 20. april 2010 kl inviteres du til Åbent Hus hos Industrivej Vest 54, 6600 Vejen GRØNT MILJØ 3/

20 Her lige efter sneen er smeltet kan man se at græsset er dækket af et gråhvidt vatlignende mycelium. Udsættes myceliet for sollys, udvikler der sig sporer. De kan ses som laksefarvede pletter. Få gang i banens græs efter vinteren Boldbanerne har lidt, og der er meget sneskimmel, men med en god pleje og lidt tålmodighed bliver de igen grønne Af Asbjørn Nyholt Sne, frost og efterfølgende angreb af sneskimmel harmonerer meget dårligt med ønsket om at begynde fodboldtræning tidligt i foråret. Behovet for at få genskabt græsset igen er i dette forår langt større end efter de almindelige grønne vintre som vi er blevet forvent med. Problemet er ikke mindst svampeangreb med sneskimmel (Microdochium nivale). Den har man ikke set meget til på fodboldbanerne de sidste mange år. Svampen laver mest skade ved temperaturer lige over frysepunktet ved 1-3 o C og høj luftfugtighed. Det er forhold som vi godt kan få i det sene efterår, men det farligste er når der kommer sne på ikke frossen jord. Ved de lave temperaturer møder sneskimmelsvampen kun meget lidt konkurrence fra de mange naturlige nyttesvampe og kan sprede sig uhindret. Efter sneen er smeltet i foråret og angrebet tørret op, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. Normalt dræbes hjerteskuddet ikke, og områ- det vil regenerere i takt med at temperaturen stiger, eller når enårig rapgræs spirer fra frø i jorden. Kan forebygges Svampen kan angribe alle de græsarter vi bruger på boldbanerne, men ukrudtsgræsset enårig rapgræs er ekstra modtageligt. Man finder også forskelle i modtagelighed inden for sorter af f.eks. rajgræs. Tal med din frøleverandør om det, eller tjek de nye sorter på Forebyggelse handler derfor meget om at holde bestanden af enårig rapgræs så lav som mulig. Fugtighed i vækstlag og bladmasse er et andet problem. Husk at have fokus på dræning, få løsnet den komprimerede vækstjord, få fjernet bladene i efteråret, og minimer skygge og læ fra store træer. Så snart fugtigheden igen er lav, stopper spredningen. Modsat giver utilstrækkelig dræning, eller langt græs der presses sammen, ekstra fugtighed som svampen kan lukrere på. Det er ikke klogt at gøde rigeligt med kvælstof i sensommer og efterår. Det giver et meget løst og sprødt plantevæv som svampen let kan angribe. Du skal ligeledes undgå at såre græsplanten (topdresse, vertikalskæring mm.) sent på efteråret, så planten ikke kan nå at hele inden vinteren. Vent på varmen Når vi snakker om regenerering efter vinteren, er det vigtigt at tage det roligt. Normalt regner vi med vækststart i græsset når jordtemperaturen er på 5 o C. Vi skal hen i april, inden det er varmt nok til at græsvæksten er kommet sikkert i gang. Hver gang du roder op i den kolde jord, inden kulturgræsset kan lukke hullerne igen, skaber du plads til frø af de pionerarter der kan spire i den iskolde jord. Så vent så længe som muligt, og gør så lidt som muligt i det meget tidlige forår. Ellers er hurtig regenerering Efter sneen er smeltet i foråret, og angrebet af sneskimmel er tørret, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. 20 GRØNT MILJØ 3/2010

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer.

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Jyllinge Kirkegård TAKSTER

Læs mere

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde Kirkegårdstakster for Køng Svinø Kirkegårde Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper: Medlem

Læs mere

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012

Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012 Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012 Taksterne er fastsat af Jammerbugt Provsti som grundbeløb der reguleres en gang årligt. Faktor 2012 = 36,05 Henvendelse om gravsteder kan ske til kirkegårdskontoret

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER for folkekirkens kirkegårde i Nordre, Vestre og Søndre Provsti, Aarhus Kommune, gældende fra 1. september 2012. Der er ikke tilknyttet

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Erhvervelse, gravning samt tilkastning af gravsteder.

Erhvervelse, gravning samt tilkastning af gravsteder. Erhvervelse, gravning samt tilkastning af gravsteder. 1 Taksterne for erhvervelse samt gravning og tilkastning af gravsted er opdelt i 2 takstgrupper. Takst l anvendes for medlemmer af folkekirken. Takst

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

TAKSTER 1.1 31.12 2012

TAKSTER 1.1 31.12 2012 Frederikshavn Provsti AALBORG STIFT TAKSTER 1.1 31.12 2012 for kirkegårdene i Frederikshavn provsti Frederikshavn kommune, Aalborg Stift D. TAKSTER 30 De i 31-40 anførte takster reguleres årligt af provstiudvalget

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn En Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser På Kirkegårdene i Hover Sogn Orientering Side 3 : Fredningstider Legat begrebet på kirkegårde Side 4 Side

Læs mere

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Svendborg Provsti Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Dette skema er beregnet med en fredningstid på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Har man andre fredningstider betales forholdsmæssigt.

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Læs mere

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER Aars Kirkegårde GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GRAVSTEDSTYPER KIRKEGÅRDEN BLÅBÆRDALEN... 3 Lynghaven (park og natur gravsted 2 urnepladser)...3 Stauderhaverne (park

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

PRISLISTE. Center for Kirkegårde

PRISLISTE. Center for Kirkegårde PRISLISTE 2013 Center for Kirkegårde 2 Foto: P. Wessel KØB AF GRAVSTED Det er ikke muligt at nævne alle gravstedstyper og størrelser her. De enkelte kirkegårde udvikler i disse år nye gravstedstyper, som

Læs mere

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. Omregningsfaktoren for 2012 er 39,5. D. Takster A. en reguleres hvert år med omregningsfaktoren, som udsendes fra Ribe Stift til

Læs mere

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014. Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT for Kirkegård: Balle Provsti: Silkeborg Kommune: Silkeborg Stift: Århus A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Balle kirke og bestyres af Balle sogns menighedsråd. 2. Kirkegårdens

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Plejeplan for Gl. Vor Frue Kirkegård

Plejeplan for Gl. Vor Frue Kirkegård Plejeplan for Gl. Vor Frue Kirkegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt, sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Plejeplaner tilpasset

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

TAKSTER 2015. Erhvervelse af brugsret til gravsteder: Alle beløb er momsfri. Fornyelse af brugsret til gravsteder:

TAKSTER 2015. Erhvervelse af brugsret til gravsteder: Alle beløb er momsfri. Fornyelse af brugsret til gravsteder: TAKSTER 2015 1. januar 2015 Med baggrund i udmeldte retningslinjer fra Thisted provsti fastsættes følgende takster: Erhvervelse af brugsret til gravsteder: Medlemmer af folkekirken: Ved erhvervelse af

Læs mere

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Odden Kirkegård Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift 2013 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Odden kirke og bestyres af Odden menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti 1 RIBE STIFT VEDTÆGT for VEJEN kirkegård MALT provsti VEJEN kommune Ribe Stift. 2 A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af VEJEN kirke og bestyres af VEJEN menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens

Læs mere

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde BETALINGSREGLEMENT for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde 2 1.0. Almindelige regler - gældende for såvel de obligatoriske som de "frivillige" takster,

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver 1 af 7 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver Journal nr. 4/0106-0401-0008/ISA/JEBA Kapitel 6 i Konkurrenceredegørelsen 2006 ser på markedet for grønne opgaver. Grønne opgaver er

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Indhold A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Alment 1-3 B. Gravsteder Alment 4 Erhvervelse og videreførelse

Læs mere

Pleje og vedligehold. Momsbelagt

Pleje og vedligehold. Momsbelagt Pleje og vedligehold Momsbelagt 1101 Pleje og vedligeholdelse 1 kisteplads Ja 1102 Pleje og vedligeholdelse 2 kistepladser Ja 1103 Pleje og vedligeholdelse 3 kistepladser Ja 1104 Pleje og vedligeholdelse

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE VEDTÆGT for NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården med tilhørende parkeringsplads ejes af Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenighed. 2 Kirkegårdens drift varetages

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar.

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar. Generalforsamling i Vængerne 29. marts 2011 Antal fremmødte: 22 fremmødte + 6 bestyrelsesmedlemmer, 3 uden stemmeret Valg af dirigent Steen valg t Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15.

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Beregning af kostprisbaserede kirkegårdstakster

Beregning af kostprisbaserede kirkegårdstakster Beregning af kostprisbaserede kirkegårdstakster Vejledning i brug af vedhæftede regnearks 10 faner Udregningsmetoden er udviklet af en arbejdsgruppe, nedsat af Kirkeministeriet i foråret 2007 som et underudvalg

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT for Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Skamby kirke og bestyres af Skamby menighedsråd. 2. Kirkegårdens drift forestås af

Læs mere

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Bregninge -Bjergsted- Alleshave Kirkegård Kalundborg Kommune Kalundborg Provsti Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 0,4 Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 D. Takster Erhvervelse og fornyelse af gravsteder. Fredningstiden er 25 år for kister/15 år for urner. Barnegravsteder 15 år. Egetræskister

Læs mere