Vejledning. for. advokater og advokatfirmaer. advokatselskaber

Transkript

1 Vejledning for advokater og advokatfirmaer om advokatselskaber (1. udgave, december 2007) (j.nr.: )

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. A/S eller ApS overgang til kapitalselskab - virksomhedsomdannelse 3. P/S hvordan ændrer man et I/S til et P/S? 4. Holdingselskabsstruktur 5. Udvidelse af ejerskabsreglerne andre end advokater kan eje et advokatselskab 6. Selskabets etablering og ændringer 7. Advokatsamfundets tilsyn, praktiske oplysninger, spørgsmål mv. 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 er der gennemført ændringer af retsplejelovens 124 om ejerskabsforholdene i advokatvirksomheder. Ændringerne indebærer navnlig: Mulighed for at drive advokatvirksomhed i kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform) Mulighed for at etablere advokatholdingselskaber Mulighed for, at ansatte i advokatselskaber, der ikke selv er advokater, kan optages som medejere af indtil 10 % af selskabets aktier eller anparter Mulighed for at omdanne et advokatselskab til et andet formål En arbejdsgruppe under Advokatrådet har gennemgået de nye regler og har udarbejdet denne vejledning med henblik på at give en overordnet orientering om de nye reglers anvendelsesområde. Udover en gennemgang af de nye regler har arbejdsgruppen fundet det formålstjenstligt også at medtage nogle afsnit med mere generelle oplysninger om forhold, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at drive advokatvirksomhed i selskabsform frem for i personligt regi, herunder i interessentskabsform. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Advokat Anders Hjulmand (formand) Advokat Bent Ramskov Advokat Claus Holberg Advokat Claus Søgaard-Christensen Advokat Torben Thomasen Homepage: 2

3 Advokat Jesper Trommer Volf Advokat Jan Børjesson Advokat Michael Serup Juridisk konsulent Sussie Suhr (sekr.) 2. A/S eller ApS overgang til kapitalselskab - virksomhedsomdannelse 2.1. Indledende overvejelser Advokater har siden 1991 haft mulighed for at drive advokatvirksomhed i aktieselskaber eller anpartsselskaber. Der er således ikke noget nyt i, at advokatvirksomhed kan drives i kapitalselskabsform. Det nye er, at der nu desuden er mulighed for at anvende kommanditaktieselskabsformen, og at der er mulighed for at etablere en holdingkonstruktion, så selve advokatvirksomheden foregår i et driftselskab, der ejes af et eller flere holdingselskaber, der ejes af advokater. Nogle advokatvirksomheder vil formentlig se en fordel i at anvende de nye ejerskabsregler, f.eks. af skattemæssige, opsparingsmæssige eller generationsskiftemæssige grunde. Det er imidlertid ikke sådan, at den nye regulering betyder, at der fremover i alle tilfælde er væsentlig større fordele ved en bestemt selskabsform frem for en anden. Spørgsmålet om, hvorvidt en advokatvirksomhed mest hensigtsmæssigt drives i den ene eller anden form, er således fortsat en konkret, individuel vurdering. Det er således ikke Advokatrådets umiddelbare vurdering, at de nye muligheder vil føre til, at et meget stort antal advokatvirksomheder vil omlægge deres ejerskabsform som følge af de nye regler. Ved vurderingen af, om en advokatvirksomhed fremover skal drives i selskabsform (A/S, ApS, P/S) indgår således de samme overvejelser som ved enhver anden overgang til selskabsform. Blandt de spørgsmål, der skal inddrages i disse overvejelser, er hæftelsen ved den pågældende virksomhedstype, offentlighedens adgang til virksomheden i form af indsigt i regnskab, muligheden for at anvende de selskabsretlige love og f.eks. gennemføre en fusion mv. Det er vanskeligt generelt og kort at opstille de forhold, der skal indgå i vurderingen, men nogle af de afgørende spørgsmål i forbindelse med overgangen til selskabsform er bl.a., om overgangen kan ske skattefrit eller om den er skattepligtig, og om den eksisterende virksomhed drives som enkeltmandsvirksomhed eller som interessentskab. Besvarelsen af disse spørgsmål er vigtig, fordi det har betydning for valg af metode til omdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Homepage: 3

4 En personligt drevet virksomhed eller et interessentskab, eventuelt enkelte af interessenterne, kan omdanne deres virksomhed til selskabsform ved en skattepligtig omdannelse. Skattepligten kommer til udtryk ved, at de i selskabet indskudte aktiver herved bliver afstået med efterfølgende opgørelse af gevinst eller tab. I det omfang en gevinst er skattepligtig, vil transaktionen udløse skat. Det er derfor væsentligt at opnå klarhed over den konkrete værdiansættelse af de enkelte aktiver og passiver, hvis der skal gennemføres en skattepligtig virksomhedsoverdragelse. Det falder uden for denne vejledning at redegøre for de mulige problemer, som den enkelte, konkrete værdiansættelse af enkeltaktiver kan give anledning til. Samtidig er der grund til særligt at være opmærksom på, at navnlig aktivet goodwill kan have væsentlig betydning for vurderingen af advokatvirksomhedens pris, ligesom værdiansættelsen af goodwill kan give anledning til særlige spørgsmål. Der henvises herom til Ligningsvejledningen E.C (2007-4), som kan findes på TfS LSR samt til rapporten om goodwill, der kan findes på En personligt drevet virksomhed, herunder I/S-andel, er typisk drevet skattemæssigt under virksomhedsordningen. Hvis hele virksomheden indskydes i selskabsform, kan virksomhedsordningen imidlertid ikke opretholdes. Det betyder, at et eventuelt opsparet overskud i virksomheden vil blive beskattet i forbindelse med omdannelsen. Vederlaget for den omdannede virksomhed kan være aktier og/eller et gældsbrev/kontanter. Ved vederlæggelse med gældsbreve/kontanter er der derfor mulighed for at trække penge ud af det nystiftede selskab ved en skattepligtig overdragelse Skattefri virksomhedsomdannelse I medfør af lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en personligt ejet virksomhed eller et helt interessentskab, hvis alle interessenter deltager, overdrage deres virksomhed til selskabsform uden beskatning af overdrageren. Prisen for denne skattefrihed er, at selskabet indtræder i overdragers skattemæssige stilling, jf. virksomhedsomdannelseslovens 6. Desuden reduceres aktiernes erhvervelsessum i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital. Reduktionen udgør forskellen mellem aktivernes og passivernes handelsværdi på den ene side og den avance, der er på de enkelte aktiver og passiver, på den anden side En skattefri virksomhedsomdannelse kan kun gennemføres, hvis en række betingelser er opfyldt, hvilke fremgår af virksomhedsomdannelseslovens 1 og 2. I det følgende vil der blive sat fokus på udvalgte problemstillinger ved skattefri virksomhedsomdannelse, som kan medføre særlige udfordringer ved omdannelse af advokatvirksomheder til selskabsform. Homepage: 4

5 En eller flere virksomheder alle aktiver og passiver skal med i omdannelsen Det, som kan omdannes efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, er en virksomhed. En advokat kan godt drive flere virksomheder, og advokaten har således rent skattemæssigt mulighed for, at alle virksomheder omdannes under ét, men det er også muligt at udeholde visse virksomheder fra en omdannelse. Netop denne mulighed for at udeholde visse virksomheder er nødvendig, hvis en advokat, der både driver advokatvirksomhed og anden virksomhed i personligt regi, ønsker at omdanne sin advokatvirksomhed til et advokatselskab. Det følger af retsplejelovens 124, at et advokatselskab alene må udøve advokatvirksomhed. Det betyder, at det ikke er muligt at lægge driften af andre aktiviteter ind i advokatselskabet. Det er således f.eks. ikke muligt at lade et advokatselskab eje og drive virksomhed med udlejning af boliger eller erhvervslejemål. Heroverfor står, at advokater naturligvis ligesom alle andre har mulighed for ved siden af deres advokatvirksomhed f.eks. at eje og drive virksomhed med udlejning af boliger eller erhvervslejemål. Hvis advokaten i denne situation ønsker at omdanne sin advokatvirksomhed til et advokatselskab, følger det af retsplejeloven, at de aktiviteter, der ikke er advokatvirksomhed, skal udeholdes af omdannelsen. Det indebærer samtidig, at aktiver og passiver må fordeles på de enkelte virksomheder. Ved drift af flere virksomheder kan der være en række mere neutrale aktiver og passiver, der kan være vanskeligheder ved at fordele. På aktivsiden er dette likvider og debitorer, på passivsiden er det typisk kassekreditten og varekreditorer. Disse neutrale poster kan ikke fordeles vilkårligt, men skal fordeles ud fra en vurdering af, hvorfra de stammer rent regnskabsmæssigt. Det kan derfor være en fordel at opdele disse poster, eventuelt året før en omdannelse, så der ikke opstår utilsigtede udfordringer i omdannelsesåret. Hvis fordelingen af aktiver og passiver mellem flere virksomheder ikke sker korrekt, er der risiko for, at omdannelsen herved bliver skattepligtig. Se SKM H En eller flere virksomheder virksomhedsordningen Gennemfører man en skattefri virksomhedsomdannelse, vil der forsvinde aktiver og passiver fra virksomheden. Retsplejelovens 124 foreskriver, at advokatselskaber ikke må have andre erhvervsmæssige aktiviteter end advokatvirksomhed. Ved en omdannelse af advokatvirksomheden for en advokat, der samtidig har andre aktiviteter, må man derfor omdanne sin virksomhed på en måde, så advokataktiviteten isoleres i sit eget advokatselskab. En sådan delomdannelse, med en af flere virksomheder, medfører i hvert fald to væsentlige overvejelser. Homepage: 5

6 For det første kan et eventuelt opsparet overskud, der kan henføres til den omdannede virksomhed, nedsætte aktiernes anskaffelsessum. Den indbetalte virksomhedsskat bliver herved endelig. Aktiernes anskaffelsessum risikerer herved at få en meget lav værdi, men den udskudte skat, der er på det opsparede overskud, forsvinder samtidig. Den brøk, der skal anvendes ved en fordeling af det opsparede overskud, er defineret i virksomhedsskattelovens 16 a, stk. 3. Andelen beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløb af indkomståret forud for omdannelsesåret. Typisk er der et ønske om at få placeret så meget som muligt af det opsparede overskud på aktiernes anskaffelsessum. Det kan derfor være hensigtsmæssigt på forhånd at vurdere, hvor meget der skal med i en omdannelse, og hvordan aktiver og passiver skal fordeles mellem de relevante virksomheder, når den pågældende brøk skal beregnes. Den anden overvejelse, der er i forhold til virksomhedsskatteordningen, er det forhold, at man som vederlag for omdannelsen får aktier i et nyt selskab. Ifølge virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, kan aktier ikke være i virksomhedsordningen. Det følger derfor af virksomhedsskattelovens 16 a, at de, ved omdannelsen erhvervede aktier, anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Ifølge virksomhedsskattelovens 16 a, stk. 2, overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter virksomhedsskattelovens 5, stk. 1. Hvis der flyttes en stor værdi over i den omdannede virksomhed, og man derved får en stor markedsværdi på de pågældende aktier, medfører dette en nedsættelse af skatteyderens indskudskonto for året efter. For at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse er det en betingelse, at indskudskontoen er positiv, jf. virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 5. Hvis den første omdannelse har været en omdannelse af advokatvirksomheden, og indskudskontoen nu er negativ, kan en omdannelse af restvirksomhederne kun ske, hvis den pågældende indskudskonto forinden udlignes ved kontant indbetaling med beskattede midler. Man må derfor nøje overveje, om man skal omdanne alle virksomheder under ét, eventuelt i flere selskaber, eller om man overhovedet har interesse i at gå over i en fuldstændig selskabskonstruktion Omdannelse af interessentskaber Ved omdannelse af interessentskaber er det en betingelse, at alle interessenter anvender lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 2, nr. 1. Drives der derfor virksomhed i interessentskabsform, skal der være enighed i interessenthaverkredsen om at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Homepage: 6

7 Hvis den pågældende advokat beskæftiger sig med anden virksomhedsaktivitet ved siden af sin interessentskabsandel, vil dette typisk drives under ét i virksomhedsordningen. Det, der kan omdannes til det fremtidige advokatselskab, er som oven for nævnt alene interessentskabsandelen. Såfremt de øvrige aktiviteter skal med i selskabsform, skal disse placeres i et selvstændigt selskab. Set fra en praktisk synsvinkel, opstår de største udfordringer der, hvor man ønsker at omdanne sin advokatvirksomhed til et advokatselskab og samtidig fortsætte med de øvrige aktiviteter, som ikke er advokataktiviteter, ved siden af i personligt regi, under anvendelse virksomhedsordningen. For det første indeholder lovgivningen et krav om, at alle interessenters kapitalkonti i interessentskabet skal være ens i forbindelse med omdannelsen. Dette skal sikres på forhånd og inden 31. december, hvis omdannelsen skal gennemføres 1. januar. Det betyder i praksis, at mellemregninger med interessentskabet skal udlignes sådan, at kapitalkonti kommer til at svare til den enkelte interessents ejerandel af interessentskabet. Det vil i en række tilfælde være en dyr løsning for interessenterne. For det andet foreskriver lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at en række transaktioner mellem omdanner og den pågældende virksomhed skal justeres forinden omdannelsen. En eventuelt negativ indskudskonto eller negativ anskaffelsessum skal således udlignes, jf. virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 5, et beløb på mellemregningskonto eller beløb hensat til senere hævning kan hæves uden skattemæssige konsekvenser, jf. virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 2. De første transaktioner forudsætter, at der indskydes midler, mens det ved de sidste transaktioner forudsættes, at der hæves midler. I det omfang disse indskud eller hævninger sker i advokatvirksomhedsdelen, medfører dette forskydninger på de enkelte interessenters kapitalkonti. Dette medfører yderligere, at samtlige interessenter skal enten indskyde eller hæve samme beløb. I det omfang den enkelte advokat har en personligt drevet virksomhed ved siden af advokataktiviteten, kan problemet nogle gange løses ved, at indskuddet til udligning af indskudskontoen efter virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 5, foretages i den personligt drevne ikke-advokatvirksomhed, da bestemmelsen ikke fastsætter, hvortil indskuddet skal ske. Omdannelse af interessentskaber til selskaber efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse er på dette punkt kompliceret og komplekst, hvorfor det anbefales, at planlægningen heraf startes i god tid inden omdannelsesdatoen 1. januar forudsat at man anvender kalenderårsregnskab. Homepage: 7

8 3. P/S hvordan ændrer man et I/S til et P/S 3.1. Indledning Retsplejelovens 124 åbner mulighed for, at advokatvirksomheder fra og med den 1. januar 2008 kan drives som et kommanditaktieselskab (partnerselskab). Kommanditaktieselskabet vil særligt være egnet for advokatvirksomheder med flere deltagere, og hvor deltagerne ønsker en begrænset hæftelse, men samtidig i skattemæssig henseende ønsker at være stillet som et interessentskab. Ved etablering af et kommanditaktieselskab er det muligt at begrænse deltagernes hæftelse på samme måde som, hvis virksomheden blev drevet i et aktieselskab samtidig med, at deltagerne i skattemæssig henseende er stillet som interessenter i et interessentskab. I henhold til retsplejelovens 124, stk. 2, vil en advokat, der er deltager i et kommanditaktieselskab dog fortsat hæfte personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes egen bistand til en klient. Hæftelsesbegrænsningen gælder således kun i relation til andre krav, herunder krav, der er opstået som følge af andre deltagers bistand til en klient Selskabsretlige regler for kommanditaktieselskaber (partnerselskaber). Et kommanditaktieselskab er defineret i aktieselskabslovens 173, stk. 7. Herved forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilke et aktieselskab med hele sin formue er kommanditist eller, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Det vil særligt være de sidstnævnte tilfælde, der er relevante og som er udgangspunktet for nærværende vejledning. Henvisningen til, at der skal være tale om et kommanditselskab indebærer, at betingelserne i lov om erhvervsdrivende virksomhed 2, stk. 2, skal være opfyldt. Der skal således være mindst to deltagere, og mindst én skal hæfte personligt uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens mindst en af deltagerne skal hæfte begrænset. Der er intet til hinder for, at komplementaren er et aktieselskab (eller et anpartsselskab). Et interessentskab vil således kunne omdannes til et kommanditaktieselskab med de hidtidige interessenter som kommanditister (partneraktionærer) og med et aktieselskab som komplementar. Partneraktionærerne vil endvidere kunne være aktionærer i det aktieselskab, der er komplementar. Særkendet for et kommanditaktieselskab i forhold til et aktieselskab er, at det har en personlig hæftende selskabsdeltager. Formålet med aktieselskabslovens 173 har været at sikre, at aktieselskabslovens regler med de fornødne modifikationer finder anvendelse på kommanditaktieselskaber. Kommanditisterne (partneraktionærerne) skal derfor i selskabsretlig henseende sidestilles med aktionærer i et aktieselskab. Homepage: 8

9 Partneraktionærer i et advokatkommanditaktieselskab kan både være advokater personligt eller andre advokatselskaber. Endvidere finder reglen i retsplejelovens 124 stk. 3, nr. 2 om at andre ansatte kan eje op til 10 % anvendelse på advokatkommanditaktieselskaber. Hvis komplementaren er et selskab skal dette opfylde kravene for et advokatselskab. Det gælder også, hvis komplementarselskabet deltager i advokatkommanditaktieselskabet uden samtidig at være ejer af dette. Vedrørende de nærmere regler, der gælder for kommanditaktieselskaber henvises til aktieselskabslovens 173. Medmindre andet fremgår af stk. 3-6 og stk. 8 finder aktieselskabslovens regler og lovgivningens bestemmelser om revision med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommanditaktieselskaber. Et kommanditaktieselskab skal anvende betegnelsen kommanditaktieselskab, partnerselskab eller forkortelsen P/S jf. aktieselskabslovens 173, stk. 3. Ifølge retsplejeloven 124 og advokatselskabsbekendtgørelsens 5, skal advokatselskaber anvende betegnelsen advokatkommanditaktieselskab eller deraf dannede forkortelse. Forkortelsen P/S kan således anvendes. Desuden kan det mere mundrette advokatpartnerselskab anvendes. Et kommanditaktieselskabs vedtægter skal opfylde betingelserne i aktieselskabslovens 4. Herudover skal der være fastsat regler om retsforholdet mellem partneraktionærerne og den fuldt ansvarlige deltager, jf. 173, stk. 4. Bestemmelsen udelukker ikke, at der ved siden af vedtægterne kan foreligge en selskabsdeltageroverenskomst, der detailregulerer forholdet mellem komplementaren og partneraktionærerne, herunder partneraktionærerne internt. Bestemmelsen indebærer dog, at det må anbefales, at der i vedtægterne optages detaljerede bestemmelser om det indbyrdes forhold mellem partneraktionærer og komplementaren, herunder om tegningsrettigheder, stemmerettigheder, bestyrelsesrepræsentation, eventuelle minoritetsrettigheder eller individuelrettigheder, omsætningsrettigheder eller omsætningsbegrænsning, adgangen til debitorskifte for komplementaren, udbytterettigheder samt eventuel særstilling ved opløsning eller fusion og spaltning. Ved omdannelse fra I/S til et kommanditaktieselskab finder de almindelige regler i aktieselskabsloven om stiftelse med apportindskud anvendelse. Der skal således udarbejdes vurderingsberetning i overensstemmelse med aktieselskabslovens 6a 6c. Stiftelsesdokumentet, tegningslisten og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde de 173, stk. 5 nævnte oplysninger om komplementaren. Det drejer sig om komplementarens navn mv., komplementarens indskud, herunder om indskuddet er fuldt indbetalt og, hvis det består af andet end kontanter, en redegørelse for vurderingsgrundlaget. Endvidere skal oplysninger om komplementarens indflydelse i selskabets anliggende og andel i overskud og tab Homepage: 9

10 oplyses. Udover anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal der ske anmeldelse til Advokatrådet, jf. neden for pkt. 6. Et kommanditaktieselskab skal have en minimumsindskudskapital på kr Partneraktionærernes indskud, skal fuldt ud indbetales i forbindelse med stiftelsen. Derimod er der ikke noget krav om, at komplementaren indbetaler sit indskud jf. stk. 5 nr. 2 modsætningsvis. Et kommanditaktieselskab skal offentliggøre sit regnskab ved indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og regnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Ledelsesstrukturen skal være i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler. I retsplejelovens 124 er det for advokatselskaber særligt bestemt, at bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, aktivt skal drive advokatvirksomhed i selskabet. Dette gælder også for partnerselskaber. Selskabet skal have en direktion, og medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. Der er ikke noget formelt krav om, at komplementaren i et kommanditaktieselskab skal foretage et indskud og derved tegne en andel af selskabet. Det er således ikke en betingelse, at komplementaren er medejer af selskabet. Dette anerkendes også skatteretligt, jf. TfS DEP, hvor et kommanditselskab blev godkendt i skatteretlig henseende selv om komplementaren ikke havde ejerandele. Både selskabsretligt og skatteretligt er det dog en betingelse, at komplementaren som led i sin deltagelse i selskabssamarbejdet er tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. aktieselskabslovens 173, stk. 8. Kravet om forvaltningsmæssige beføjelser indebærer desuden, at komplementaren skal have indflydelse på partnerselskabets drift. Som eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser kan bl.a. nævnes beføjelser som varetagelse af daglig ledelse, tegningsret, administrator, vetoret overfor ændring af vedtægter, vetoret overfor større beslutninger, repræsentanter i bestyrelsen. Kravet om økonomiske beføjelser indebærer, at komplementaren skal deltage økonomisk i selskabet og tillægges kompensation for at hæfte for selskabets forpligtigelser. Komplementaren har andel i overskud/tab, formue og likvidationsprovenu eller en forretning af et eventuelt indskud. I forbindelse med registreringen af et kommanditaktieselskab vil der hos Erhvervsog Selskabsstyrelsen ikke blive foretage nogen intensiv prøvelse af, hvorvidt komplementaren er tillagt de fornødne økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser. Det forhold, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret selskabet som et kommanditaktieselskab er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at selskabet juridisk set er et kommanditaktieselskab. Både i relation til overholdelse af Homepage: 10

11 retsplejelovens 124 og i relation til de skatteretlige regler vil denne betingelse være underlagt en selvstændig prøvelse. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, fordi komplementaren ikke er tillagt de fornødne økonomiske eller forvaltningsmæssige beføjelser, vil konsekvensen i skatteretlig henseende være, at selskabet vil blive betragtet som et S.M.B.A. og derved et selvstændigt skattesubjekt, hvilket igen betyder, at omdannelsen fra I/S til kommanditaktieselskab bliver skattepligtig, jf. nedenfor. Der er derfor grund til at være omhyggelig ved udformningen af de forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Da aktieselskabslovens regler finder anvendelse på kommanditaktieselskaber, er der forbud mod aktionærlån. Det indebærer, at løbende hævninger og udbetalinger til selskabsdeltagerne i et kommanditaktieselskab ikke kan ske så smidigt som i et interessentskab. Selskabsdeltagernes hævninger i et kommanditaktieselskab forudsætter enten, at der formelt er deklareret udbytte eller, at udbetalingen sker på grundlag af en aftale om fast vederlag. En selskabsdeltager i et kommanditaktieselskab er i selskabsretlig henseende underlagt de samme begrænsninger i adgangen til at hæve overskud, som en aktionær, der er ansat i et aktieselskab. I skatteretlig henseende vil vederlaget være underlagt samme beskatning, hvad enten der er tale om fast vederlag eller overskudsafhængigt vederlag Den skatteretlige behandling af partnerselskaber Kommanditaktieselskaber behandles skatteretligt på samme måde som interessentskaber, hvilket vil sige, at selskabet skatteretligt set er transparent. Dette fremgår modsætningsvis af selskabsskattelovens 1, stk. 1, der indeholder betingelserne for, at et selskab er selvstændigt skattesubjekt. Et selskab er ikke omfattet af selskabsskatteloven, hvis blot en af deltagerne hæfter personligt dvs. med hele sin formue. For at kunne opfylde betingelsen om, at selskabet skatteretligt set er transparent, er det derfor helt afgørende, at selskabet har mindst én deltager, der hæfter personligt. Den deltager, der hæfter personligt, behøver ikke være en fysisk person, men kan også være et selskab. Som anført ovenfor er det dog afgørende, at den juridiske person, der hæfter, er tillagt fornødne økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser og således kan anses for at være en deltager. Hvis komplementaren ikke er reel deltager, og alle øvrige partneraktionærer har begrænset hæftelse, vil selskabet blive selvstændigt skattepligtigt, og en omdannelse fra I/S bliver derved skattepligtig. Der findes en række afgørelser, hvor Skatterådet og Ligningsrådet har taget stilling til den skattemæssige behandling af kommanditaktieselskaber (partnerselskaber). Det fremgår af disse afgørelser samt af ligningsvejledningen, at kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) sidestilles med interessentskaber, og at de skattemæssige regler for interessentskaber derfor i det væsentligste også finder anvendelse på selskabsdeltagerne i et kommanditaktieselskab (partnerselskab) se f.eks. TfS Det betyder bl.a. følgende: Homepage: 11

12 I et kommanditaktieselskab vil partneraktionæren få udstedt en aktie. Selv om partneraktien benævnes aktie er der ikke tale om en aktie i aktieavancebeskatningslovens forstand. For partneraktionærer, der er personer, gælder, at virksomhedsskatteordningen kan anvendes. Dette er bl.a. fastslået i SKM SR. Der er derfor som udgangspunkt ikke forskel på at være interessant i et I/S og aktionær i et P/S. På et punkt er der dog skatteretlig forskel på at være interessent med ubegrænset hæftelse og partneraktionær med begrænset hæftelse, og det er i relation til de særlige regler, der er fastsat af Ligningsrådet, og som indebærer en begrænsning i fradraget efter en særlig fradragskonto. Disse regler indebærer, at der i tilfælde af, at kommanditaktieselskabet har et skattemæssigt underskud ikke kan fratrækkes mere end, hvad der svarer til partneraktionærens hæftelse med tillæg af eventuel indskudskapital. Så længe der er et skattemæssigt overskud, vil disse fradragsbegrænsningsregler ikke have betydning. Indholdet af reglerne går således blot ud på, at der skattemæssigt ikke kan opnås fradrag for større underskud, end det man hæfter for. Ved omdannelse af et I/S til et P/S er det civilretlige udgangspunkt, at der sker en overdragelse fra en juridisk enhed, nemlig I/S et til en anden juridisk enhed, nemlig P/S et. Skatteretlig anerkendes det dog, at en sådan omdannelse ikke udløser afståelsesbeskatning for deltagerne. Det er dog en betingelse for skattefriheden, at der ikke sker ændringer eller forskydninger i deltagernes ejerandele ved en sådan omdannelse. I det omfang der overdrages aktiver til komplementaren, skal der betales afståelsesbeskatning af sådanne aktiver. Som anført ovenfor er det ikke et krav, at komplementaren er medejer, men komplementaren skal dog være deltager, hvilket kan nødvendiggøre, at der overdrages visse aktiver til denne. Det kunne f.eks. være retten til navnet. 4. Holdingselskabsstruktur 4.1. Indledning Når en advokatvirksomhed etableres eller drives i selskabsform (advokatselskabet), bliver den videre overvejelse, om der skal etableres en holdingselskabsstruktur, så advokatselskabet ejes af et eller flere advokatholdingselskaber (holdingselskabet). Fra 1. januar 2008 vil det være muligt for advokater at eje et advokatselskab gennem et holdingselskab, som ikke har anden aktivitet end at eje aktier eller anparter i advokatselskabet. Hidtil har holdingselskabsetablering alene været mulig, såfremt holdingselskabet selv drev advokatvirksomhed på samme måde som advokatselskabet. Homepage: 12

13 4.2. Fordele og ulemper ved holdingselskabsstrukturen De væsentligste årsager til at etablere et holdingselskab vil typisk være følgende: Risikobegrænsning Såfremt advokatselskabet udlodder det løbende overskud som udbytte til holdingselskabet, vil der opstå en vis risikobegrænsning i forhold til advokatselskabets aktiviteter, fordi advokatselskabets kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i de midler, der er udloddet til holdingselskabet. Udbytte kan udloddes skattefrit, såfremt holdingselskabet ejer mindst 10 % (fra 1. januar 2009) af advokatselskabet i en sammenhængende periode på et år, inden for hvilket udbytte skal udloddes. Risikobegrænsningen reduceres dog som følge af bestemmelsen i retsplejelovens 124, stk. 2, hvorefter en advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, personligt hæfter sammen med advokatselskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient. Risikobegrænsningen har derfor navnlig betydning i situationer, hvor flere advokater sammen driver virksomhed gennem et advokatselskab og ejer advokatselskabet gennem hvert deres 100 % ejede holdingselskab Optagelse af medejere / generationsskifte En holdingselskabsstruktur er særdeles fleksibel i forbindelse med optagelse af medejere i advokatselskabet. Optagelse af medejere kan principielt ske på fire måder, enten ved holdingselskabets salg af aktier i advokatselskabet, eller ved gennemførelse af en kapitalforhøjelse i holdingselskabet, eller ved gennemførelse af en kapitalforhøjelse i advokatselskabet eller ved salg af aktivitet fra advokatselskabet. Optagelse af medejere ved anvendelse af en af de to førstnævnte måder er både enkel og skattemæssig gunstig. Salg af aktier kan, når holdingselskabet har ejet aktierne i advokatselskabet i mere end tre år, ske skattefrit. Gennemførelse af en kapitalforhøjelse udløser heller ikke skattemæssige konsekvenser. Dette i modsætning til, hvad der er tilfældet ved optagelse af medejere i interessentskaber, hvor dette skattemæssigt betragtes som delsalg og delkøb Etablering af nye forretningssteder i selvstændigt advokatselskab Homepage: 13

14 Hvis der skal drives advokatvirksomhed fra flere forretningssteder med (delvis) forskellige ejerkredse, kan dette med fordel ske, således at de forskellige advokatselskaber er ejet af et holdingselskab i kombination med, at der i de enkelte advokatselskaber er optaget forskellige lokale medejere Fusion / fusionslignende samarbejder Såfremt flere advokatvirksomheder skal sammenlægges, kan dette, hvis advokatvirksomheden drives i selskabsform, ske ved en skattefri fusion (i modsætning til hvad der er tilfældet, hvis personligt drevne virksomheder fusioneres) og med det slutresultat, at hver deltager i fusionen ejer en andel af det fremtidige fælles advokatselskab gennem et af vedkommende 100 % ejet holdingselskab Finansiering af medejerskab / salg Gennem en holdingselskabsstruktur opstår mulighed for at skabe en attraktiv finansieringsløsning for en medejer, der skal optages, derved, at den eksisterende aktiekapital i advokatselskabet opdeles i A- og B-aktier, og således at den nye medejer tegner B-aktier samtidig med, at den "sælgende" advokat får A-aktier med forlods udbytteret gennem sit holdingselskab, der forudsættes at kunne modtage udbytte skattefrit. Herved kan det indskud, som den nye medejer skal foretage, principielt sættes så lavt, som det ønskes, uafhængigt af, hvilken værdiansættelse af advokatselskabet, der i øvrigt finder sted Flere ejere Hvis advokatselskabet har flere ejere, vil disse have en fordel af at eje gennem hvert sit 100 % ejede holdingselskab. Dette giver den enkelte advokat mulighed for at disponere skattemæssigt individuelt (i vedkommendes holdingselskab) på samme måde, som interessenter i et advokatinteressentskab hver især skattemæssigt disponerer individuelt. Hvis advokaterne ejede advokatselskabet direkte, skal de i praksis være enige om, hvilken løn der skal trækkes ud, udbyttepolitik, konsolideringspolitik mv. Hvis advokaterne ejer advokatselskabet gennem holdingselskaber, skal de alene være enige om at udlodde overskuddet til de respektive holdingselskaber, hvorfra hver enkelt advokat herefter kan disponere individuelt under hensyntagen til vedkommendes egne forhold. Homepage: 14

15 Hvis holdingstrukturen i første omgang er etableret ved, at flere advokater i fællesskab ejer et holdingselskab, kan dette spaltes således, at de ovenfor anførte fordele opnås derved, at hver advokat kommer til at eje et holdingselskab 100 %, jf. hertil nedenfor under punkt 4.4. Væsentligste ulempe ved at etablere et eller flere holdingselskaber er, at der vil være forøgede omkostninger forbundet med, at der skal aflægges årsrapport, ske revision heraf og i øvrigt løbende ske administration og indberetninger i forhold til et eller flere yderligere selskaber (holdingselskaberne) Etablering af holdingselskabsstruktur En holdingselskabsstruktur kan etableres på flere måder og følger i øvrigt almindelige selskabsretlige regler, således som de fremgår af aktie- og anpartsselskabsloven med de særlige supplerende bestemmelser, der fremgår af retsplejelovens regler om advokaters virksomhed. Der er ikke noget til hinder for etablering af mellemholdingselskaber, der i påkommende tilfælde også vil være kvalificeret som "advokatselskaber" på samme måde som det ultimative advokatholdingselskab Successiv etablering af holdingselskabet Advokatholdingselskabet kan etableres ved kontant indbetaling, hvorefter holdingselskabet anvender kontantbeløbet til at stifte et 100 % ejet datterselskab (advokatselskabet) Etablering af holdingselskab ved aktieombytning Et eksisterende advokatselskab kan indskydes i en holdingstruktur ved, at aktierne i advokatselskabet indskydes som apportindskud i et nystiftet advokatholdingselskab eller som led i en kapitalforhøjelse i et eksisterende holdingselskab. Det eksisterende holdingselskab skal dog være et advokatholdingselskab. Selskabet må ikke tidligere have haft anden drift, da det følger af retsplejelovens 124, at et advokatselskab skal fødes som netop et advokatselskab (eller et skuffeselskab). Aktieombytningen kan gennemføres skattefrit eller skattepligtigt Skattefri aktieombytning Efter aktieavancebeskatningslovens regler kan en aktieombytning under forskellige betingelser gennemføres skattefrit med sædvanlig skattemæssig succession til følge. Hvis aktieombytningen gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra SKAT, er de væsentligste betingelser, at det fremtidige holdingselskab erhverver stemmeflertallet Homepage: 15

16 i advokatselskabet, og at indskuddet af aktierne i advokatselskabet helt eller delvist vederlægges med aktier i det fremtidige holdingselskab. Opnåelse af tilladelse kræver efter praksis en forretningsmæssig begrundelse. Der henvises i øvrigt til aktieavancebeskatningslovens 36. Aktieombytning kan også gennemføres uden indhentelse af tilladelse fra SKAT. De væsentligste betingelser er de samme som anført i foregående afsnit, bortset fra, at der ikke kræves en forretningsmæssig begrundelse. Til gengæld vil der i så fald være yderligere betingelser, der skal opfyldes, hvoraf den væsentligste er, at der i en 3-års-periode fra aktieombytningens gennemførelse ikke må udloddes udbytte fra advokatselskabet til holdingselskabet med et beløb, der overstiger det løbende overskud. Der henvises i øvrigt til aktieavancebeskatningslovens 36 a Skattepligtig aktieombytning Reglerne om skattefri aktieombytning er et tilbud. Hvis der ikke gøres brug af det tilbud, som lovgivningen giver, vil en aktieombytning - uanset om vederlæggelse alene sker med aktier i holdingselskabet - udløse sædvanlige skattemæssige konsekvenser for overdrageren af aktierne i advokatselskabet, hvilket for personer indebærer, at en eventuel skattepligtig fortjeneste, der konstateres, beskattes som aktieindkomst Etablering af holdingstruktur ved tilførsel af aktiver En holdingstruktur kan også etableres ved, at et eksisterende advokatselskab (eksempelvis etableret ved en virksomhedsomdannelse, jf. ovenfor afsnit 2) overdrager advokatvirksomheden (aktiviteten, det vil sige alle advokatvirksomhedens aktiver og passiver) til et nyt selskab (det fremtidige datterselskab/advokatselskab). Det sælgende selskab vederlægges med aktier i det købende selskab og bliver herved holdingselskab for det fremtidige advokatselskab (det købende selskab). Herved opnås samme struktur som ved en aktieombytning, men de skattemæssige konsekvenser er forskellige i de to situationer. Ligeledes indebærer tilførsel af aktiver civilretligt sædvanlige ejerskiftevirkninger for advokatvirksomheden, det vil sige i forhold til medkontrahenter, långivere, kreditorer m.fl. i modsætning til, hvad der er tilfældet ved en aktieombytning. Tilførsel af aktiver kan ligeledes ske skattefrit eller skattepligtigt Skattefri tilførsel af aktiver Homepage: 16

17 Tilførsel af aktiver kan efter fusionsskattelovens regler ske skattefrit, når forskellige betingelser opfyldes. Den væsentligste betingelse er, at indskuddet af advokatvirksomheden i et datterselskab alene vederlægges i aktier til det indskydende selskab. Der henvises i øvrigt til fusionsskattelovens 15 c og 15 d Skattepligtig tilførsel af aktiver Hvis fusionsskattelovens mulighed for skattefri tilførsel af aktiver ikke anvendes, vil en tilførsel af aktiver udløse sædvanlige skattemæssige konsekvenser i forhold til den overdragne aktivitets aktiver og passiver Spaltning Såfremt der etableres en holdingstruktur enten ved aktieombytning, jf. ovenfor punkt 4.3.2, eller ved tilførsel af aktiver, jf. punkt 4.3.3, vil der i de situationer, hvor advokatselskabet forud for etableringen af holdingselskabet var ejet af flere advokater, opstå et fælles holdingselskab, det vil sige et holdingselskab, der er ejet af den hidtidige ejerkreds af advokater. Det herefter etablerede holdingselskab (der forudsættes at eje advokatselskabet 100 %) kan herefter ved en spaltning opdeles, hvorved opnås, at hver advokat 100 % ejer et holdingselskab. Holdingselskaberne ejer tilsammen 100 % advokatselskabet. Det bør i den forbindelse sikres, at det enkelte holdingselskab ejer mindst 10 % af advokatselskabet for at sikre mulighed for udbetaling af skattefrit udbytte (ejergrænse for skattefrit udbytte fra 1. januar 2009 er 10 %). Hvis antallet af holdingselskaber overstiger ti, kan dette opnås ved at indskyde mellemholdingselskaber. En spaltning kan gennemføres skattefrit eller skattepligtigt Skattefri spaltning Efter fusionsskattelovens regler kan en spaltning under forskellige betingelser gennemføres skattefrit med sædvanlig skattemæssig succession til følge. Såfremt den skattefri spaltning gennemføres, efter forud indhentet tilladelse fra SKAT, er de væsentligste betingelser, at vederlæggelse af de aktiver og passiver, der udspaltes helt eller delvist, sker i aktier, og at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse. Der henvises i øvrigt til fusionsskattelovens 15 a og 15 b. Homepage: 17

18 Hvis den skattefri spaltning gennemføres uden indhentelse af tilladelse fra SKAT, gælder tilsvarende betingelser, bortset fra kravet om forretningsmæssig begrundelse. Til gengæld skal i så fald opfyldes yderligere betingelser, hvoraf de væsentligste er, at der på samme måde som ved aktieombytning ikke må udloddes udbytte i en 3-årsperiode fra spaltningens gennemførelse ud over det løbende overskud, og at spaltningen skal gennemføres på en sådan måde, at der til hvert af de selskaber, der opstår ved spaltningen, overføres aktiver og passiver i samme forhold, som det spaltede selskab ejede aktiver og passiver. Der henvises i øvrigt til fusionsskattelovens 15 a og 15 b Skattepligtig spaltning Reglerne om skattefri spaltning er et tilbud. Hvis der ikke gøres brug af det tilbud, som lovgivningen giver, vil en spaltning udløse sædvanlige skattemæssige konsekvenser dels i relation til de aktiver og passiver, der overføres fra det spaltede selskab og til nye selskaber, og dels i forhold til det spaltede selskabs aktionærer Advokatholdingselskabet I det følgende beskrives forskellige særlige forhold, som gør sig gældende for et advokatholdingselskab Advokatholdingselskabet Ved et advokatholdingselskab forstås et advokatselskab, der alene ejes af advokater eller af advokatselskaber, der alene ejes af advokater, og som alene har til formål og aktivitet at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab eller advokatholdingselskab. Hvis et advokatselskab ejes af et andet advokatselskab, som ved siden af dette ejerskab også selv udøver advokatvirksomhed, har egne klienter mv., er der ikke tale om et advokatholdingselskab i retsplejelovens forstand. Et advokatholdingselskab er i retsplejelovens forstand et advokatselskab, selv om det alene har til formål, at eje aktier i et andet advokatselskab, og således ikke selv udøver advokatvirksomhed. Det betyder som udgangspunkt, at retsplejelovens særlige regler for advokatselskaber også finder anvendelse på holdingselskabet. Der er dog for holdingselskaber, hvis eneste formål er at eje aktier i et andet advokatselskab, fastsat enkelte undtagelser, se nedenfor pkt om forsikringsforhold og klientkonto Ejerforhold Et advokatholdingselskab må kun ejes af: Homepage: 18

19 Advokater eller advokatselskaber. I det omfang, holdingselskabet ejes af et advokatselskab, må dette advokatselskab alene være ejet af advokater. Sagt på en anden måde, er det ikke tilladt for andre end advokater at eje et advokatholdingselskab, hverken direkte eller indirekte. Der er ikke noget til hinder for etablering af mellemholdingselskaber, således at der opstår en struktur, hvor advokatselskabet er ejet af et advokatholdingselskab (mellemholdingselskabet), der igen er ejet af et advokatholdingselskab, der er ejet af advokater som aktivt driver virksomhed i advokatselskabet Ledelse Retsplejelovens 124 indeholder ikke nærmere regler om et advokatholdingselskabs bestyrelsen og direktion. Da et advokatholdingselskab er og bliver et advokatselskab, og da retsplejelovens 124 ikke indeholder særregler om sammensætningen af bestyrelse og direktion i advokatselskaber, må en umiddelbar læsning af 124, stk. 7 føre til, at bestyrelse og direktion i advokatselskaber alene kan bestå af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i enten holdingselskabet eller et driftselskab under holdingselskabet. Da det ikke er tilladt at drive advokatvirksomhed i holdingselskabet, betyder det i praksis, at medlemmer af bestyrelse og direktion i praksis skal findes blandt advokater i de underliggende advokatselskaber. Dette er en væsentlig og helt utilsigtet begrænsning i reglernes anvendelsesområde, og Advokatrådet har derfor indledt drøftelser med Justitsministeriet om en snarlig ændring af retsplejeloven med henblik på at åbne for en bredere adgang til medlemskab af ledelsen i advokatholdingselskaber Hvad må advokatholdingselskabet beskæftige sig med? Det fremgår af retsplejelovens 124, at et advokatholdingselskab alene må have til formål og aktivitet at eje aktier eller anparter i advokatselskaber. Holdingselskabet kan således ikke have andre formål end det nævnte. I 4, stk. 2 i bekendtgørelsen om advokatselskaber er der fastsat nærmere regler for, hvad advokatholdingselskabet må investere i. 4, stk. 2, har følgende ordlyd: Et advokatholdingselskab må i lighed med advokatselskaber foretage sædvanlig formueanbringelse. Det er dog en betingelse herfor, at sådan formueanbringelse ikke strider mod bestemmelsen i retsplejelovens 124, stk. 1, 3. pkt., hvorefter advokatholdingselskaber alene må have som formål og aktivitet at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Et advokatholdingselskab må således f.eks. ikke placere en bestemmende eller i øvrigt væsentlig kapital i andre erhvervsvirksomheder end advokatvirksomheder. Advokatholdingselskabet må således ikke gennem sine investeringer reelt udøve anden erhvervsaktivitet. Homepage: 19

20 Et holdingselskab, som ud over at eje et advokatselskab, selv driver advokatvirksomhed, betragtes ikke i retsplejelovens forstand som et advokatholdingselskab, men som et almindeligt advokatselskab Særligt om forsikring/garanti og klientkontoerklæring for advokatholdingselskaber Det fremgår af vedtægten for Det danske Advokatsamfund, at ethvert medlem har pligt til at tegne en ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, som en advokat måtte ifalde for formueskade påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale. Denne pligt gælder tillige advokatselskaber, der driver advokatvirksomhed, hvor selskabet har pligt til at tegne en forsikring i henhold til stk. 1. Det fremgår endvidere af vedtægten for Det danske Advokatsamfund, at ethvert medlem har pligt til at stille en garanti i henhold til en af Advokatrådet godkendt garantiformular om, at vedkommende advokat hæfter som selvskyldner direkte overfor advokatens klient for dækning af tab, som klienten har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. Denne pligt gælder tillige advokatselskaber, der driver advokatvirksomhed, hvor selskabet har pligt til at stille en garanti i henhold til stk. 1. Alle advokatselskaber skal således tegne en forsikring og stille en garanti, uanset om der er tale om et aktie-, anparts-, eller kommanditaktieselskab. Tilsvarende er et advokatselskab forpligtet til at iagttage klientkontovedtægtens krav om bl.a. daglig bogføring, indgivelse af klientkontoerklæring til Advokatsamfundet mv. Et advokatholdingselskab er som oven for nævnt et advokatselskab, og dermed i udgangspunktet omfattet af samme krav til forsikring og klientkontoerklæring mv. som andre advokatselskaber. I løbet af 2008 vil såvel klientkontovedtægten som Advokatsamfundets vedtægt blive ændret i lyset af de seneste ændringer af retsplejeloven. I den forbindelse vil der blive taget stilling til, hvorvidt advokatholdingselskaber kan undtages helt eller delvist fra kravene om indgivelse af klientkontoerklæring og kravene og forsikring og garanti. Da advokatholdingselskabet ikke må udøve advokatvirksomhed, og dermed heller ikke må have klientmidler, vil det formentlig ikke være påkrævet at stille samme krav til advokatholdingselskabet som til andre advokatselskaber. 5. Udvidelse af ejerskabsreglerne andre end advokater kan eje et advokatselskab Homepage: 20

21 Fra 1. januar 2008 er der mulighed for, at også ikke-advokater kan blive medejere af et advokatselskab. Det fremgår af retsplejelovens 124, stk. 3, at aktier/anparter i et advokatselskab kun må ejes af (1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, (2) andre ansatte i selskabet, eller (3) af et andet advokatselskab. Bestemmelsen i nr. 2, der er ny, indebærer, at ikke-advokater ( andre ansatte i selskabet ) kan erhverve aktier/anparter i advokatselskabet og dermed blive medejere i advokatselskaber. De ikke-advokater, som kan blive medejere i advokatselskaber, må alene tilsammen eje under 10 procent af aktierne/anparterne i det enkelte advokatselskab. Denne begrænsning i ejerskabsforholdet sikrer, at den bestemmende indflydelse i advokatselskabet forbliver hos advokaterne. I det tilfælde, hvor advokatvirksomheden har etableret en holdingselskabsstruktur, kan ikke-advokater eje aktier/anparter i advokatdriftsselskabet, men ikke i advokatholdingselskabet, jf. retsplejelovens 124 og oven for pkt Krav om ansættelsesforhold I det tilfælde, hvor ikke-advokaten ikke længere er ansat i advokatselskabet, skal vedkommende straks afhænde sine aktier eller anparter. Reglerne herom findes i 15 i bekendtgørelse om advokatselskaber. Forpligtelsen til at afhænde aktierne påhviler primært den pågældende ejer, men samtidig er advokatselskabets ledelse og ejerkreds forpligtet til at sikre, at reglerne overholdes. Det betyder, at advokatselskabet om nødvendigt må tage skridt til at bringe et ejerskab til ophør, hvis ejeren ikke længere opfylder betingelserne for medejerskab, men undlader at afhænde aktierne eller anparterne. Der er ikke nogen begrænsninger i den personkreds, der som ikke-advokat kan optages som medejere i et advokatselskab, ud over et krav om, at personerne skal være ansatte i advokatselskabet og have bestået partnerprøven Målgruppe Målgruppen kan eksempelvis være en revisor, som indtræder i en advokatvirksomhed og bliver medejer af denne. Revisoren skal deponere sin beskikkelse som revisor og underkaste sig de advokatetiske regler. Et andet eksempel kan være et advokatkontor, som tilknytter en ejendomsmægler til advokatselskabet. Et tredje eksempel kan være cand.merc.(jur.) ere, som gennem de senere år i stigende grad har fundet ansættelse hos advokatselskaber. Udsigten til et muligt medejerskab vil kunne medvirke til, at denne gruppe også fremover vil søge ansættelse i advokatbranchen Særlig prøve Homepage: 21