Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel"

Transkript

1 Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske familiers forbrug. I Danmark er det individuelle offentlige forbrug stort sammenlignet med mange andre lande. Det offentlige forbrug består i Danmark af udgifter til uddannelser, sundhedsbehandling, pleje, tilskud til daginstitutionspasning mv. Alle har i udgangspunktet lige adgang til blandt andet sundhedsbehandling og til at tage en uddannelse, hvilket blandt andet kan bidrage til at modvirke den negative sociale arv. Analysen viser, at forskellene i forbrugsmuligheder opgjort ved gini-koefficienten falder fra 24½ pct. til ca. 19 pct., når man tager højde for de forbrugsmuligheder, den offentlige sektor stiller til rådighed. Særligt i den nedre del af indkomstfordelingen har individuelt offentligt forbrug forholdsvis stor betydning for de samlede forbrugsmuligheder. Hvis man ser bort fra den omfordeling, der sker via det offentlige forbrug, får man derfor et mindre nuanceret billede af fordelingen af forbrugsmuligheder. Danmark er karakteriseret ved relativt små indkomstforskelle i international sammenhæng. Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingsvirkningerne af det individuelle offentlige forbrug i andre lande, da der ikke laves sammenlignelige opgørelser af udvidede forbrugsmuligheder på tværs af lande. Det relativt høje niveau for individuelt offentligt forbrug kombineret med fri og lige adgang indikerer imidlertid, at den omfordelende virkning formentlig er relativt høj i Danmark. I Danmark er indkomstforskellene små Indkomstforskelle måles typisk med udgangspunkt i de disponible indkomster. Denne type af opgørelser beskriver, hvordan de private forbrugsmuligheder er fordelt, dvs. mulighederne for forbrug af bolig, fødevarer, transport mv. 1 Indkomstforskellene er relativt små i Danmark. Ifølge den seneste OECD-opgørelse udgør indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten omkring 25 pct. i Danmark, hvilket er markant mindre end i de fleste andre lande, jf. figur 1. 1 Den disponible indkomst i ét enkelt år er ikke et eksakt mål for de private forbrugsmuligheder, idet forbrugsmulighederne også bestemmes af andre forhold, fx eventuel låntagning, afdrag på gæld, forbrug som stilles til rådighed af venner og familier, indkomst fra sort arbejde mv. Økonomisk Analyse April 213 1

2 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 1 Indkomstforskelle opgjort ved Gini-koefficienten for udvalgte OECD-lande i 28 Pct OECD Pct Anm.: For Ungarn og Danmark er angivet værdien for 27. Eurostat opgør Gini-koefficienten for EUlandene, herunder Danmark. Kilde: OECD (www.oecd.org/statistics). Fordelingen af de disponible indkomster tager højde for den omfordeling, der sker via skatteog overførselssystemet, men indregner ikke den betydelige omfordeling, der sker via det offentlige forbrug, og de forbrugsmuligheder, det giver anledning til. og det offentlige forbrug er højt I Danmark er der i høj grad fri og lige adgang til fx kompetencegivende uddannelse, sundhed og pleje, der stilles til rådighed som individuelt offentligt forbrug. Andre offentlige serviceydelser er forbundet med en forholdsvis beskeden egenbetaling, der i nogle tilfælde er indkomstafhængig. Det gælder fx daginstitutionspasning, hvor det offentlige tilskud understøtter forældrenes deltagelse på arbejdsmarkedet. Forældrebetalingen udgør under en tredjedel af de samlede udgifter, og hvis indkomsten er under en vis grænse, får familien hel eller delvis friplads. Den frie og lige adgang til offentlige serviceydelser medfører, at der formelt er lige muligheder for at tage en uddannelse og for sundhedsbehandling. I mange andre lande medfinansierer studerende store dele af studierne (fx med lån). I Danmark er adgangen til uddannelse som hovedregel fri og gratis. Det betyder, at der ikke er formelle barrierer for, at unge kan tage en uddannelse uanset økonomisk baggrund. I mange andre lande er fx sundhedsydelser og pleje i større grad forsikringsfinansieret, ligesom der lægges større vægt på egenbetaling. Danmark har derfor et relativt højt niveau for individuelt offentligt forbrug i forhold til andre lande, jf. figur 2. 2 Økonomisk Analyse April 213

3 Figur 2 Individuelt offentligt forbrug for udvalgte OECD-lande i 21 Pct. af BNP 25 Pct. af BNP Gennemsnit for de viste lande Anm.: Udgifter til individuelt offentligt forbrug som andel af bruttonationalproduktet (BNP). Det individuelle offentlige forbrug er den del af det offentlige forbrug, der kan fordeles til identificerbare personog husholdningsgrupper, fx uddannelse, børnepasning og sygehusophold. Der findes ikke opgørelser af individuelt offentligt forbrug for Canada og Tyrkiet, som optræder i figur 1. Kilde: OECD (stats.oecd.org/national accounts). Det relativt høje individuelle offentlige forbrug kombineret med fri og lige adgang i Danmark betyder, at forskellene i forbrugsmuligheder reelt er mindre, end forskellene i den disponible indkomst indikerer. Det er derfor vigtigt at inddrage det individuelle offentlige forbrug, når man skal have et nuanceret billede af fordelingen i Danmark. Det offentlige forbrug omfordeler mellem aldersgrupper Offentligt forbrug er med til at udligne forskellene i forbrugsmuligheder på tværs af aldersgrupper. Det gælder særligt individuelt offentligt forbrug i form af sundhed og pleje 2, der i stort omfang modtages af personer over 7 år, og som typisk er folkepensionister med en disponibel indkomst, der i gennemsnit ligger under andre aldersgruppers, jf. figur 3. 2 Sundhed er sammensat af individuelt offentligt forbrug i form af hospitalsbenyttelse, sygesikring og medicintilskud. Pleje er i opgørelsen sammensat af hjemmehjælp og plejehjemsbenyttelse. Økonomisk Analyse April 213 3

4 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 3 Familiens disponible indkomst og individuelle offentlige forbrug pr. voksen opdelt på alder i kr. 1. kr Offentligt forbrug pr. voksen i familien Disponibel indkomst pr. voksen i familien Anm.: Figuren viser de 18-9-årige. Opgørelsen og sammensætningen af det individuelle offentlige forbrug er nærmere beskrevet i appendiks. Det individuelle offentlige forbrug er også relativt højt for personer i slutningen af 2 erne og frem til midten af 4 erne. Her er det især kompetencegivende uddannelser og offentlig service relateret til børn, som daginstitution, folkeskole og nogle sundhedsydelser, som trækker op. og på tværs af indkomstniveauer Fordelingen af den offentlige service på indkomstgrupper afspejler især, at trækket på den offentlige service typisk indtræder i aldersgrupper, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er relativt lav, samt i mindre grad at nogle ydelser er indkomstafhængige, som fx daginstitutionsbenyttelse. Forskellene i det individuelle offentlige forbrug er mindre end forskellene i disponibel indkomst. Det offentlige forbrug virker derfor omfordelende og resulterer i en mere lige fordeling af de samlede forbrugsmuligheder. Det skal ses i lyset af, at personer i den nedre halvdel af indkomstfordelingen modtager næsten 6 pct. af det samlede offentlige forbrug, mens samme gruppe tegner sig for knap 35 pct. af den samlede disponible indkomst, jf. figur 4. 4 Økonomisk Analyse April 213

5 Figur 4 Individuelt offentligt forbrug og disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler i 29 Andel af individuelt offentligt forbrug, pct Andel af samlet disponibel indkomst, pct Deciler, disponibel indkomst Individuelt offentligt forbrug Disponibel indkomst (anden y-akse) Anm.: Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. I tidligere analyser af det individuelle offentlige forbrug er udgifterne typisk fordelt på baggrund af personernes faktiske offentlige servicetræk. Det betyder, at en person får et meget stort forbrug, hvis vedkommende fx har boet på plejehjem hele året, har gennemgået en dyr operation eller været igennem et sygdomsforløb med lange indlæggelser. Andre har et lille træk på de offentlige serviceydelser, fordi de ikke har været plejekrævende eller syge. Det kan imidlertid være mere retvisende at tage udgangspunkt i forsikringsværdien af de offentlige serviceydelser. Individuelt offentligt forbrug inden for sundhed og pleje bliver relevant for næsten alle på et tidspunkt i livet. Alene muligheden for at trække på det offentlige forbrug forsikringsværdien har en værdi, uanset om man faktisk får brug for at benytte denne mulighed. Forsikringsværdien for den enkelte person eller familie er i denne analyse opgjort som den gennemsnitlige værdi af det faktiske forbrug for alle i aldersgruppen 3. Den nye metode ændrer dog ikke ved konklusionen: Det er den nedre halvdel af indkomstfordelingen, der har det største træk på de offentlige serviceydelser, uanset om udgifterne til sundhed og pleje fordeles med udgangspunkt i det faktiske forbrug eller forsikringsværdien, jf. figur 5. 3 Forsikringsværdien kan ikke fortolkes som den præmie (pris), den enkelte skulle betale for en forsikring med adgang til tilsvarende ydelser på det private forsikringsmarked. En forsikringspræmie afhænger af mange forhold, som alder, sygdomsrisiko, adfærd mv. Økonomisk Analyse April 213 5

6 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 5 Individuelt offentligt forbrug opdelt på indkomstdeciler i kr. 1. kr Offentlig service - forsikringsværdi af sundhed og pleje Offentlig service - faktisk forbrug Anm.: Forsikringsværdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt forbrug. Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Disponibel indkomst og individuelt offentligt forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien. Det er i mange sammenhænge mere relevant at betragte familiernes samlede forbrugsmuligheder end alene at fokusere på fordelingen af de disponible indkomster. De såkaldt udvidede forbrugsmuligheder er i det efterfølgende opgjort som summen af disponibel indkomst og individuelt offentligt forbrug, jf. appendiks. Når det offentlige forbrug inddrages, er den relative forøgelse af forbrugsmulighederne størst i bunden af indkomstfordelingen. Både fordi servicetrækket som nævnt er størst i bunden af indkomstfordelingen, og fordi den disponible indkomst her er relativt lav. Værdien af det offentlige servicetræk udgør op mod halvdelen af de udvidede forbrugsmuligheder for de laveste indkomstdeciler, jf. figur 6. Fordelingen af de offentlige forbrugsmuligheder understøtter formelt lige muligheder i form af fri adgang til sundhedsydelser og uddannelse uanset indkomstniveau. 6 Økonomisk Analyse April 213

7 Figur 6 Udvidede forbrugsmuligheder opdelt på indkomstdeciler i kr. 1. kr Offentligt forbrug Disponibel indkomst Anm.: Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Forsikringsværdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt forbrug. Disponibel indkomst og individuelt offentligt forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien. Fordelingen af det offentlige forbrug betyder også, at forskellene i de udvidede forbrugsmuligheder er mindre end forskellene i den disponible indkomst. Indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten reduceres således fra knap 24½ pct. til godt 19 pct., når der tages højde for virkningen af det individuelle offentlige forbrug, jf. tabel 1. Tabel 1 Indkomstforskelle og forskelle i udvidede forbrugsmuligheder i 29 Gini-koefficient, pct. Disponibel indkomst 24,4 Udvidede forbrugsmuligheder 19,2 Anm.: Personerne i befolkningen er ordnet efter det aktuelle indkomstbegreb. Fordelingen af de udvidede forbrugsmuligheder er mere lige, når der tages udgangspunkt i forsikringsværdien af individuel offentlig service, end når der tages udgangspunkt i det faktiske forbrug. Med udgangspunkt i personernes faktiske forbrug af offentlig service er Gini-koefficienten 22,4 pct. (lidt større end 19,2 pct.). Det afspejler, at nogle personer har et (faktisk) offentligt forbrug, der betyder, at de flytter fra den nedre del af indkomstfordelingen til den øvre del af fordelingen af udvidede forbrugsmuligheder, eksempelvis kan en person i 1. indkomstdecil, der har fået en hjerteoperation eller har været på plejehjem hele året, optræde i 1. decil af udvidede forbrugsmuligheder. Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingsvirkningerne af det individuelle offentlige forbrug i andre lande, da der ikke laves sammenlignelige opgørelser af udvidede forbrugsmu- Økonomisk Analyse April 213 7

8 ØKØNOMISK ANALYSE ligheder på tværs af lande. Det relativt høje niveau for individuelt offentligt forbrug kombineret med fri og lige adgang indikerer imidlertid, at den omfordelende virkning formentlig er relativt høj i Danmark. 8 Økonomisk Analyse April 213

9 Appendiks Udvidede forbrugsmuligheder Det offentlige forbrug er sammensat af kollektivt offentligt forbrug og individuelt offentligt forbrug. Det kollektive offentlige forbrug består bl.a. af udgifter til forsvar, vejnet og kollektiv trafik mv. Det individuelle forbrug kan opdeles i forbrug, der kan fordeles på individer, som forbrug i form af daginstitutionsbenyttelse, uddannelse, sundhed (hospital, medicintilskud og sygesikring) og pleje (hjemmehjælp og plejehjem), samt forbrug, som ikke kan fordeles på individer, som fx tilskud til kulturtilbud mv. Individualiserbart offentligt forbrug fordeles og indgår i opgørelsen af udvidede forbrugsmuligheder. I alt fordeles udgifter til individuelt offentligt forbrug svarende til 255 mia. kr. (29-niveau), jf. tabel 1. Tabel 1 Offentligt forbrug i 29 Offentligt forbrug 29-niveau Mia. kr. Pct. Individualisérbart 254,8 51 Heraf: - Dagpasning 31,5 6 - Undervisning 91, Sundhed 92, Pleje 39,5 8 Øvrigt individuelt 11, 2 Kollektivt 14,5 28 Samlet offentligt forbrug 496,3 1 Anm.: Sundhed er sammensat af individuelt offentligt forbrug i form af hospitalsbenyttelse, sygesikring og medicintilskud. Pleje er i opgørelsen sammensat af hjemmehjælp og plejehjemsbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger på lovmodellen. Offentligt forbrug i form af daginstitutionsbenyttelse og uddannelse fordeles med udgangspunkt i oplysninger om børn i daginstitution og personer under uddannelse, jf. figur 1 og 2. Økonomisk Analyse April 213 9

10 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 1 Daginstitutionsforbrug opdelt på alder i 29 Figur 2 Uddannelsesforbrug opdelt på alder i Kr. 1. Kr kr. 1. kr Pr. person Pr. person Pr. voksen i familien Pr. voksen i familien Alder Anm.: Figuren er afsluttet ved 9 år Alder Anm.: Figuren er afsluttet ved 9 år. Uddannelse indeholder her også voksenuddannelse. Offentligt forbrug i form af sundhed og pleje fordeles tilsvarende med udgangspunkt i oplysninger om individuelt forbrug af hospital, medicin og læge/tandlæge og hjemmehjælp og plejehjem, jf. figur 3 og 4. 1 Økonomisk Analyse April 213

11 Figur 3 Sundhedsforbrug opdelt på alder i 29 Figur 4 Plejeforbrug opdelt på alder i kr. 1. kr kr. 1. kr Pr. person Pr. voksen i familien Alder Alder Anm.: Figuren er afsluttet ved 9 år. Sundhedsforbrug er sammensat af hospitalsbenyttelse, medicintilskud og sygesikringsydelser. Anm.: Figuren er afsluttet ved 9 år. Pleje er sammensat af hjemmehjælp og plejehjem til ældre og handicappede. Det er svært at skelne mellem forbrug pr. person og forbrug pr. voksen i familien i figuren, idet offentligt forbrug i form af pleje hovedsageligt modtages af voksne personer. Forskellene i forbrugsmuligheder kan illustreres med udgangspunkt i de udvidede forbrugsmuligheder, som her består af disponibel indkomst tillagt det individualiserbare offentlige forbrug. Det individuelle offentlige forbrug fordeles traditionelt ved, at den disponible indkomst tillægges værdien af det faktiske individuelle offentlige forbrug. Alternativt kan den disponible indkomst tillægges det faktiske individuelle offentlige forbrug af daginstitution og uddannelse, som har karakter af reelt forbrug, og det aldersopdelte gennemsnit af det individualiserede offentlige forbrug for den del, der ikke kan siges at være udtryk for en reel forbrugsbeslutning, men snarere er udtryk for en forsikringslignende ydelse, dvs. individuelt offentligt forbrug i form af sundhed og pleje. På den måde tages højde for, at nogle former for offentligt forbrug har en værdi for alle (i aldersgruppen), uanset om der gøres brug af muligheden. Det antages således beregningsteknisk, at eksempelvis hospitalsbenyttelse har samme værdi for alle 8- årige. Der tages således ikke højde for, at nogle grupper kan have større eller mindre sandsynlighed for at gøre brug af de pågældende ydelser som følge af forskellig levevis mv. Forsikringsværdien af offentligt forbrug i form af sundhed og pleje er her beregningsteknisk opgjort som sandsynligheden for at gøre brug af den offentlige service gange den gennemsnitlige værdi af ydelserne for de berørte opdelt på alder, svarende til det aldersopdelte gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug. Økonomisk Analyse April

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Fordeling og incitamenter

Fordeling og incitamenter Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter Juli 213 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere