Fagmodul 4a: Kvalitative metoder og metodologi i sundhedsfremme

Transkript

1 Fagmodul 4a: Kvalitative metoder og metodologi i sundhedsfremme Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog sundhedsfremme Obligatorisk kursus Dansk Kursus starter Kursus slutter Formål Med det formål at fremme de studerendes færdigheder i at reflektere kritisk over kvalitative undersøgelser samt deres kompetencer til selvstændigt at gennemføre sådanne undersøgelser i relation til sundhedsfremme og sundhedsstrategier, introduceres til kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder, og hvilke opfattelser af viden ligger til grund? Hvilke metoder findes i den kvalitative værktøjskasse? Hvordan adskille kvalitative metoder sig fra kvantitative? Hvordan kan de to typer af metoder undertiden befrugte hinanden? Hvordan designes kvalitative interviewundersøgelser og observationsstudier? Hvordan gennemføres de? Hvordan analyseres kvalitative interview og observationer? Hvordan adskiller diskursanalyse og aktionsforskning sig fra hinanden og fra andre typer af kvalitativ forskning? Hvordan gennemføres diskursanalyser og aktionsforskning? Hvilke kvalitetskriterier kan gøres gældende i forskellige typer af kvalitativ forskning? Kan man generalisere på grundlag af kvalitative metoder? Form Kurset består a 5 undervisningsdage à 4 timer. Det vil alle gange være sådan, at dagen indledes med et underviseroplæg på ca. 2 timer, forhåbentlig med masser af diskussion undervejs. Herefter fremlægger projektgrupperne deres overvejelser omkring metode, videnskabsteori, teori og metode til drøftelse i plenum. Vi aftaler første gang, hvordan det konkret skal foregå. Kompendie + 1 grundbog Kompendie i RUC's boglade Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.): Kvalitative metoder; Hans Reitzels Forlag (2010) Eksamensform Der afholdes en individuel mundtlig prøve af 20 minutters varighed. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i øvelser udført undervejs i kurset, som den studerende skal kunne reflektere over, diskutere og sammenligne i relation til kursets læringsmål. Indstillingskrav: For at indstille sig til prøven skal den studerende have deltaget i tre ud af fem øvelser i kvalitativ metode og metodologi øvelserne foregår i grupper på ca. fem studerende. Den kursusansvarlige godkender den studerendes øvelsesdeltagelse. Lever den studerende ikke op til indstillingskravene stiller den kursusansvarlige en individuel skriftlig afløsningsopgave i kursets samlede litteratur. I opgaven skal den studerende reflektere over, diskutere og sammenligne metodiske og metodologiske spørgsmål i relation til kursets læringsmål. Omfang: 8-10 normalsider. Opgavebesvarelsen afleveres en uge (5 arbejdsdage) efter opgavespørgsmålet er udleveret til den studerende. Dato for mundtlig eksamen: januar 2015 Undervisningsansvarlig Søren Juul ( srjuul@ruc.dk ) Kursussekretær Randi Kaas ( ran@ruc.dk ) Dorthe Bager ( bager@ruc.dk )

2 Helle Lyndgaard Schmidt ( helysc@ruc.dk ) Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Abdullah Salih Domurcuk ( asd@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Kvalitative metoder. Deres grundlag, styrker og begrænsniger (AFLYST PGA. SYGDOM) Tidspunkt 28/ kl. 10:45-15:00 Formålet med denne kursusgang er at introducere til kvalitative forskningsmetoder og diskutere sammenhængen mellem problemformulering, videnskabsteori, teori, metode og etik. Centrale spørgsmål bliver: Hvilke typer af kvalitativ forskning findes? Hvordan adskiller kvalitative metoder sig fra kvantitative? Hvilke styrker og begrænsninger rummer de? Hvad er deres videnskabsteoretiske rødder? Hvad kan der forstås ved teori i forskellige typer af kvalitativ forskning? Hvilke etiske spørgsmål opstår i forbindelse med kvalitativ forskning? 1. Brinkmann, S. & Tanggard, L.: Introduktion ; i Brinkman, S. & Tanggaard, L. (red.): Kvalitative Metoder. En Grundbog. Hans Reitzels Forlag 2010 (siderne 17-24) 2. Brinkmann, S. & Tanggard, L. (red.): Etik i en kvalitativ verden kap. 20; i Brinkman, S. & ) 3. Høyer, K.: Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode? ; i Vallgårda, S. & Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, København, Munksgaards Forlag (siderne 17-41) 4. Andersen, J. & Hovgaard, G.: Metodekombination med sociologisk fantasi ; i Fuglsang, L.; Hagedorn-Rasmussen, P. & Bitsch Olsen, P.: Teknikker i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. 1. Bryman, A.: The nature of qualitative research, kap. 17; i Bryman, A.: Social Research Methods. Oxford 2012 (siderne ) 2. Bryman, A.: Social Research Strategies, kap. 2; i Bryman, A.: Social Research Methods. Oxford 2012 (siderne 18-43) 3. Juul, S. & Bransholm Pedersen, K.: Hvorfor videnskabsteori? ; i Juul, S. & Pedersen, K. B (red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring, Hans Reitzels Forlag 2012 (siderne 9-22) 2. kursusgang: Det kvalitative livsverdensinterview og observationsmetoden Tidspunkt 30/ kl. 10:45-15:00 Den anden undervisningsgang retter opmærksomheden mod nogle af de mest udbredte kvalitative dataindsamlingsmetoder, det livsverdensorienterede forskningsinterview og deltagerobservation af mennesker i deres naturlige omgivelser. For begge metoder gælder, at de kan udføres på forskellige måder afhængigt af forskningsfeltet og forskerens videnskabsteoretiske orientering. Centrale spørgsmål bliver:

3 Hvad karakteriserer det vellykkede kvalitative interview? Hvori består forskellen på åbne og såkaldt semi-strukturerede interview? Hvad karakteriserer den gode informant? Hvordan og hvornår kan observation være et alternativ eller et supplement til interview? Hvordan kan kvalitative interview og observationer gennemføres og analyseres? 1. Brinkmann, S. & Tanggard, L.: Interviewet: Samtalen som forskningsmetode, kap. 1; i Brinkman, S. & Tanggaard, L. (red): Kvalitative Metoder. En Grundbog. Hans Reitzels Forlag 2010 (siderne 29-53) 2. Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K.: Faser og trin i deltagende observation K; i Kristiansen S. & Kroghstrup, H. K.: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. Hans Reitzels Forlag 1999 (s ) 3. Tanggaard, L.: "The Research Interview as Discourses Crossing Swords the researcher and apprentice on crossing roads"; i Qualitative Inquiry (siderne ) 4. Staunæs, D. & Søndergaard, D. M.: Interview i en tangotid ; i Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag 2005 (siderne 49-72) 5. Järvunen, M. & Mik-Meyer, N.: "Observationer i en interaktionistisk begrebsramme"; i Järvinen, M. & MikMeyer, N. (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag 2005 (siderne ) 1. Järvinen, M: "Interview i en interaktionistisk begrebsramme"; i Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag 2005 (siderne 27-48) 2. Christensen, B.: "At interviewe for at lære"; Institut for Statskundskab KU. Undervisningsserie 1994/2 3. Gubrium J. F. & Holstein, J.A. (2012): "Narrative Practice and the Transformation of Interview Subjectivity"; i Gubrium J. F. et al.: The Sage Handbook of Interview Research. The Complexity of the Craft. London. Sage, 2. ed (siderne 27-44) (ligger på moodle) 3. kursusgang: Kvalitative analysestrategier og spørgsmålet om kvalitative undersøgelsers kvalitet Tidspunkt 04/ kl. 10:45-15:00 Der findes ikke veletablerede standardmetoder, hvormed kvalitative data kan analyseres, på samme måde, som det gælder for kvantitative metoder. Hvor analysen af sidstnævnte handler om tal og statistik, handler kvalitative analyser om fortolkning, begrebsdannelse eller almengørelse. Forelæsningen stiller skarpt på forskellige tilgange til fortolknings- eller analysearbejdet og diskuterer i forlængelse heraf, hvad der kan forstås ved validitet i kvalitativ forskning. Centrale spørgsmål bliver: Hvad er en idealtype og hvordan konstrueres den? Hvordan foretager man deduktiv kodning? Hvad er induktiv kodning og Grounded Theory? Hvordan arbejder man med narrativ analyse (livshistorier)? Hvad kan man forstå ved kvalitet (validitet) i kvalitativ forskning? Hvilke divergenser er der mellem de forskellige analysetilgange i så henseende? 1. Brinkmann, S. & Tanggaard, L.: Kvalitet i kvalitative studier, kap. 23; i Brinkman, S. & ) 2. Gubrium J. F. & Holstein, J.A.: "Analytical Inspiration in Ethnographic Fielswork"; i Flich, U. (red.): The Sage Handbook of Qualitative Data Analysis. London. Sage. (ligger på moodle) 3. Holen, M.: "Medinddragelse og lighed en god idé? En analyse af patienttilblivelser i det moderne hospital"; Ph.d afhandling (2011), Forskerskolen for Livslang Læring. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Roskilde Universitet. Del 2. Metodologi (siderne ) (findes på:

4 4. Kristiansen S. & Krogstrup, H. K.: Analyse og fortolkning ; i Kristiansen S. & Kroghstrup, H. K.: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik, Hans Reitzels Forlag 1999 (siderne ) 5. Kvale, S. og Brinkmann, S.: Den sociale konstruktion af validitet, kap. 15; i Kvale, S & Brinkmann, S.: Interview. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag 2009 (siderne ) 1. Brinkmann, S. & Tanggard, L.: Formidling af kvalitativ forskning, kap. 24; i Brinkman, S. & ) 2. Bryman, A.: Qualitative Data Analysis, kap. 24; i Bryman, A.: Social Research Methods. Oxford 2012 (siderne ) 4. kursusgang: Diskursanalyse og aktionsforskning Tidspunkt 06/ kl. 10:45-15:00 Hvor kvalitative metoder ofte anvendes for at opnå forståelse af menneskers erfaringsverden, forholder det sig anderledes med diskursanalyse og aktionsforskning. For diskursteoretikere er vores individuelle forståelse aldrig blot vores egen, men skabt gennem diskurs. Målet er at dekonstruere fremherskende diskurser og vise, at de er historisk frembragte og kunne have været anderledes. Hermed åbnes op for nye forståelser. Aktionsforskere forfægter en mere konkret og praksisnær tilgang til studiet af det sociale. For dem er det ikke tilstrækkeligt at vise, at diskurser forandrer sig på historiens scene. Den kritiske samfundsforsknings opgave at forandre samfundet, og dette må ske i tæt dialog med praktikerverdenen. Centrale spørgsmål bliver: Hvad er en diskurs og hvad er diskursanalyse? Hvad er det for grundopfattelser af virkeligheden og muligheden for at erkende den, som diskursteoretikere er enige om? Og hvilke uenigheder findes der mellem dem? Hvordan kan man gennemføre diskursanalyser, og hvilke kvalitative metoder er relevante i den forbindelse? Hvad er aktionsforskning, og hvordan kan aktionsforskning gennemføres? Hvilke typer af kvalitative metoder er relevante? Hvordan adskiller de to retningers opfattelse af kritik sig grundlæggende fra hinanden? 1. Winter Jørgensen, M. & Phillips, L.: "Diskursanalyse som teori og metode"; Roskilde Universitetsforlag 1999 (kap. 1) 2. Nielsen, B. S. & Aagaard Nielsen, K.: Aktionsforskning, kap. 4; i Brinkman, S. & Tanggaard, L. (red.): Kvalitative Metoder. En Grundbog. Hans Reitzels Forlag 2010 (siderne ) 5. kursusgang: Anvendelsesorienteret forskning - evaluering og evidens Tidspunkt 11/ kl. 10:45-15:00 Formålet med denne kursusgang er at diskutere forskellige anvendelsesorienterede former for viden, som spiller en central rolle i sundhedsarbejdet. I denne forbindelse behandles styrker og begrænsninger ved forskellige evalueringsdesign og modeller med særligt fokus på kvalitative evalueringsmetoder. Herunder diskuteres også den pågående jagt på evidensbaseret viden og de videnskabsteoretiske grundantagelser, som evidensforskningen er forankret i. Centrale spørgsmål bliver: Hvad er evaluering, og hvad betyder forskellige tilgange til evaluering for det sundhedsmæssige arbejde? Hvilke typer af viden produceres ved forskellige evalueringstyper (kvantitative og kvalitative)? Hvor går grænsen mellem videnskabelig viden og evaluering? Hvordan skal man forholde sig til den pågående jagt på evidens?

5 Hvad er evidens, og hvilke videnskabsteoretiske, praktiske og etiske problemer rejser diskussionen om evidens? 1. Høilund, P.: Faglighed og etik i praktisk socialt arbejde Uden for nummer, nr. 1 (1) s (2000) 2. Krogstrup, H. K.: "Evalueringsmodeller", (kap. 4, s ) (2007) 3. Krogstrup, H. K.: Brugerinddragelse i evaluering: Top-down og bottum-up perspektiver ; i Dahler Larsen, P. og Krogstrup, H. K.: Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag (2005) 4. Rieper, O & Foss Hansen, H.: "Metodedebatten om evidens"; AKF (siderne og 68-76) (2007) 1. Krogstrup, H. K.: Sociologisk evaluering om at designe en kvalitativ sociologisk evaluering ; i Antoft, R. et al.: Håndværk og horisonter tradition og nytænkning i kvalitativ metode. Syddansk Universitetsforlag (2007) 2. Patton, M. Q.: "Qualitative Research and Evaluation Methods"; Sage (1990) OPGAVEAFLEVERING Tidspunkt 19/ kl. 08:00-12:00 MUNDTLIG EKSAMEN Tidspunkt 13/ kl. 09:00-16:00 MUNDTLIG EKSAMEN Tidspunkt 14/ kl. 09:00-16:00 STADS stamdata Fagmodulkursus Belastning : 4 / 5 ECTS Aktivitetskode : U25181 Prøveform : mundtlig Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 4 / 5 ECTS Aktivitetskode : U22414 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur