Undervisning i det nye samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning i det nye samfund"

Transkript

1 Undervisning i det nye samfund Af Michael Paulsen, lektor i filosofi Aalborg Universitet - Hvorfor skal eleverne være på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter osv.) i undervisningstiden? Er der gode grunde til det? Er det ikke noget, der hører fritiden til? Dette spørgsmål bliver jeg ofte mødt med, når jeg fortæller om min forskning, der omhandler sociale medier i gymnasiet. 1 Problemstillingen er kompleks, ikke mindst fordi den relaterer sig til, hvordan man forstår og vurderer det nye samfund, der træder frem i den digitale tidsalder. Grundlæggende er mit svar ja, der er gode grunde. Men der også alvorlige vanskeligheder forbundet med de sociale mediers indtog i undervisningen. Dette dobbelte svar fremkalder ofte to reaktioner. Den første reaktion er, at jeg overdriver vanskelighederne og ser alt for sort på situationen. Den anden reaktion er, at mine løsninger og dermed gode grunde til at give sig i kast med at kultivere de sociale medier i undervisningen er for halleluja-agtige. Overfor disse to reaktioner vil jeg fastholde og i det følgende argumentere for, at det er nødvendigt at både se vanskelighederne og mulighederne i øjnene, i deres fulde omfang. Ydermere vil jeg argumentere for, at især de samfundsvidenskabelige fag bør medvirke til at lære eleverne at analysere den nye samfundsudvikling, inklusiv dens konsekvenser for undervisning og levevis. I. Undervisning og teknik For at starte et sted, så kan man udvide ovenstående spørgsmål til: hvorfor overhovedet bruge teknik, blyanter, papir, tavler etc. i undervisning? Svaret herpå er for det første, at al undervisning er kommunikation mellem elever og lærere og for så vidt kræver medier til at kommunikere med. Først med tilblivelsen af talesprog opstår noget der kan kaldes for undervisning, og først efter tilblivelsen af skrift, trykken og senere elektroniske medier udvides de kommunikative muligheder, så man også kan skrive på tavler, anvende lærebøger, skrive opgaver i hæfter, se videoer og afspille lyd. Hver gang der kommer nye medier, bliver der flere muligheder. Man vil i nogle tilfælde kunne klare sig med blot et enkelt medie, fx talesprog, til at gennemføre den fornødne undervisning, men principielt må et bredt repertoire af muligheder være at foretrække. 2 For det andet udvides mulighederne for at repræsentere viden symbolsk og i det hele taget lære multimodalt, når der kommer nye medier. Hvis man skal forklare noget om eksponentielfunktioner kan det være svært at gøre det forståeligt i kun talesproget, og før talesproget var erkendelse af sådanne udtryk umuligt. Med et bredere repertoire af repræsentationsteknikker, er der flere strenge at spille på, når kompleks forståelse skal etableres. Det er svært at fastholde komplekse modeller, teorier, figurer, sammenhænge og argumenter blot i tankerne, og medieret gennem en blot mundtlig samtale, hvorfor man siden oldtiden da også har taget alt samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 15 02/09/

2 fra pinde og sand til videoklip og mind maps i brug, når forståelse skulle formidles og erkendes. Den første gode grund til at sociale medier skal anvendes i undervisning er således, at det kan udvide mulighederne for kommunikation og læring, og at det vil være mærkeligt, hvis ikke de digitale delingstjenester er egnede til undervisnings- og læringsformål. Den internationale forskning bekræfter da også, at der er store lærings- og undervisningspotentialer ved de nye medier, hvis lærerne inddrager dem og bruger dem på hensigtsmæssige måder. Et par enkle anskueliggørende eksempler. En klassisk undervisningsepisode har i mange år været, at læreren stiller et mundtligt spørgsmål til klassen. En mængde elever, ofte de samme, rækker fingeren i vejret og et fåtal får lov at svare efter tur, og læreren sammenfatter svar på tavle, som elever skriver ned, så de kan sige svarene til eksamen. Hvis man modificerer denne episode med et nyt socialt medie, fx en mikrobloggingtjeneste som Twitter, kan det i stedet foregå sådan her: Læreren stiller et spørgsmål. Samtlige elever svarer samtidigt. Svarene vises i en tråd på digital tavle og diskuteres i fællesskab, fx ved at læreren beder elever uddybe deres svar. Fordelene her er, at samtlige elever bliver aktivt deltagende, der bliver flere indgangsbilletter til undervinsingen, fælles noter skabes lynhurtigt, og kritisk diskussion af svar kommer i centrum. Formen kan både udvides og varieres i det uendelige, her er pointen blot at anskueliggøre, hvordan inddragelsen af et socialt medie kan udvide deltagelsesmulighederne og give nye former for repræsentation. Et andet eksempel er at inddrage personer udefra, således at elever fx mikroblogger med politikere, forfattere, forskere og andre elever og dermed bryder med undervisningen som et ekkorum (som i det klassiske set-up, hvor lærebogens svar siges af elever i klassen, skrives på tavle af lærer, skrives ned i hæfter af elever og siges til eksamen), og dermed giver et bredere syn på fagets indhold, hvilket må være et gode i aktualitetsfag som samfundsfag, hvor der ofte ikke er ét entydigt svar på de problemstillinger faget omhandler. Et tredje eksempel er, at læreren mikroblogger sammen med eleverne, mens man sammen fx ser et fagrelevant program i TV eller lytter til elevoplæg. Gennem en sådan mikroblogging kan læreren medvirke til at gøre klassen til et aktivt læringsfællesskab. II. Vanskelighederne i det nye mediemiljø I det ovenstående har jeg antydet nogle få af de muligheder, der åbner sig for bedre undervisning, der kan skabes, hvis de sociale medier inddrages. Mange vil nok være enige i, at disse potentialer kan og bør udnyttes, men vil sige, at problemet er, at eleverne bruger selv samme medier til alt muligt andet end undervisning. Mens læreren forsøger at få elevernes opmærksomhed, er de mentalt et helt andet sted, nemlig i gang man at skrive statusopdateringer, spille onlinespil, oploade billeder, investere penge osv. 16 samfundsfagsnyt september Og er ulemperne ved denne enorme bortvendte opmærksomhed midt i undervisningen ikke større end de ovenstående fordele? For at svare herpå, er man nødt til at se nærmere på, hvad det er for vanskeligheder de nye sociale mediers giver. Her er dog kun plads til at skitsere toppen af isbjerget. I det traditionelle undervisningsrum, klasseværelset, før de digitale mediers indtog, var der en for alle gennemskuelig kommunikationsstruktur, klart afgrænset i rum (lokalets fire vægge) og tid (klokken der ringer). Den primære interaktion havde et fagligt relevant undervisningsindhold, med læreren som autoritet, sekundært kunne der kommunikeres om noget fagligt irrelevant eller dagdrømmes individuelt. Uformel og hemmelig kommunikation kunne ske gennem hvisken og papirkugsamfundsfagsnyt-september.indd 16 02/09/

3 ler. Fra time til time kunne læreren sammen med eleverne bygge en fælles hukommelse og referenceramme op centrereret omkring en lærebog og fagets indhold. I dag ser man stadig sådanne undervisningsrum, men de er gennemhullede af de kommunikationsmuligheder, som opstår, når alle har en computer, tablet eller smartphone inden for rækkevide, trådløst forbundet til Internettet og med uanede muligheder for at kommunikere med såvel hinanden som med andre uden for undervisningsrummet. I denne situation vokser den ikke-undervisningsrelevante kommunikation drastisk: laver man de mange digitale beskeder som sendes hver time om til papirkugler og hvisken, vil rummet hurtigt blive fyldt med kugler og en konstant hviskesummen vil lyde. Konsekvensen er, at ingen i det nye rum har overblik over bare en brøkdel af, hvad der kommunikeres. De kommunikative sekvenser, der opbygges, afgrænser sig hverken klart rumligt eller tidsligt. Hertil kommer, at de normer der blev dannet under tidligere mediematricer til at styre den acceptable grænse mellem undervisning og ikke-undervisning, ikke slår til i det nye mediemiljø. Indikationen herfor er, at der opstår ambivalenser i forhold til nye spørgsmål: Må man svare på en besked fra sin syge far? Må man spørge sin storesøster på universitetet om hjælp midt i timen? Skal man være venner med sine elever på Facebook? Skal man tillade medier som Instagram i undervisningsrummet? Hvor starter og slutter undervisningen, når alle hele tiden kan kontakte hinanden? Må man livestreame undervisningen? Kan man kræve, at elever er på uden for skolens undervisningstid? Osv. Mange spørgsmål, der også vedrører, hvem der har ansvaret for elevernes mediebrug og hvorledes man bør være sammen. Alt dette bevirker, at undervisningsrummet bliver mere usikkert og mindre kontrollabelt. At gennemføre undervisning under disse vilkår er sværere end nogensinde. Mange elever oplever, at de bliver afhængige af nettet. Dette skal dog primært anskues som udtryk for manglende social-normativ regulering og hertil at vi endnu ikke har fundet måder at leve godt i det nye ekstra hybridiserede tilstedeværelsespres, hvor vi både fordres at være tilstede i en nærfysisk social situation (fx i et undervisningslokale) samtidig med at vi bliver interpelleret teknisk, socialt og personligt via de sociale medier, der fungerer som opfangelsesapparater, der kaprer vor opmærksomhed og kræver bidrag eller tilbud, som andre kan reagere på. Konsekvensen er en ulige strid i undervisningen, hvor læreren kæmper mod resten af verdens om elevernes opmærksomhed. Undervisningens magt som opfangelsesapparat er, i denne situation, stærkt svækket. Disse ydre vanskeligheder boostes af en udbredt falsk bevidsthed i ungdomskulturen, der især går ud på, at man opfatter multitasking som en fjer man kan eller gerne vil smykke sig med. Problemet er bare, at man ikke kan multitaske, forstået som det at lave flere intellektuelt krævende ting samtidigt. At lytte efter, hvad læreren siger, når noget nyt præsenteres, samtidig med at man skriver opdateringer om noget andet på Facebook, er ikke muligt med fuld opmærksomhed til begge dele (til gengæld kan man lære at multiplekse, dvs. simultant benytte flere medier til at rette opmærksomhed og forståelse mod samme emne). III. Blindgyder - Hvad vejer tungest: potentialerne eller ulemperne ved de sociale medier? Umiddelbart må man vide dette for at kunne vurdere om det er en god ide med sociale medier i undervisningen. Spørgsmålet er dog ikke helt rigtig stillet. For man kan også spørge: Kan man skabe en brug af sociale medier i undervisningen, der maksimerer fordele og samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 17 02/09/

4 potentialer og minimerer vanskeligheder og ulemper? Hvis der kan svares ja til det, i en sådan grad, at effekten bliver større fordele end ulemper har man en god grund til at eleverne skal være på de sociale medier i undervisningen. Hvis ikke, så må svaret være nej, ingen ultimativ god grund. Jeg vil prøve at besvare dette vanskelige spørgsmål principielt i forhold til grundlæggende pædagogiske strategier. I de første år med det nye digitale undervisningsmiljø kunne vi groft sagt se to udbredte automatreaktioner. Den ene var at prøve at forbyde sig ud af problematikken. Dette gennem at sætte restriktioner for elevernes brug af sociale medier til ikke-undervisningsrelevante formål, eller ligefrem forbyde bestemte tjenester eller devises, fx mobiltelefoner, eller kun tillade, at computeren er åben, når læreren tillader det. Sådanne forbudsstrategier virker ikke. For det første er det svært at håndhæve. Der kommer hele tiden nye tekniske og sociale måder, hvorpå elever kan omgå restriktionerne, lære sig at snyde og skjule deres aktiviteter. Hvis skolen dertil stiller omfattende it-krav (hvis man fx skal have matematikprogrammer åbne på computeren, læse i en i-bog, gå på nettet og finde information, skrive svar på en blog osv.), så bliver det besværligt med sådanne forbud. For det andet skaber forbud en kultur med snyderi, mistillid mellem lærere og elever, og konflikter i såvel elev- som lærerkultur. Modkultur, nag, sure miner, frustrationer, kampe mellem lærere og elever, ydmygelser, faldende motivation og engagement kommer i kølvandet herpå. For det tredje, og mest afgørende, så forhindrer forbud, at problematikkerne i det nye mediemiljø bliver gjort til genstand for læring og dannelse, hvor lærere i åben tillidsfuld kommunikation kan agere hjælpende og dannende i forhold til elevernes mediebrug. Hvis man på forhånd har forbudt mediebrug, som elever ellers finder meningsfuld, kan man ikke tale frit om det og gøre det til genstand for refleksion og udvikle elevers egen refleksion over, hvordan de kan lære, leve og arbejde godt og med omtanke i det nye mediemiljø, såvel i skolen, som hjemme og ude i samfundet. Den anden automatreaktion har været at forholde sig ligegyldigt, enten opgivende eller som en bevidst laissez fair strategi, hvor man mener, at eleverne må tage ansvar for egen mediebrug. Ligegyldighedsstrategien er lige så håbløs som forbud, da den ingenting løser. Det viser sig, at især fagligt svage elever bliver tabt i mediestormen, men generelt gælder det samme som ved forbud: man gør ikke brugen af medierne til genstand for fælles refleksion og læring med henblik på at hjælpe eleverne til at blive digitalt dannede. IV. Udveje: digital dannelse På baggrund af forbuds- og ligegyldighedsstrategiernes manglende evne til at løse problemet, dvs. maksimere potentialer, minimere vanskeligheder og gøre eleverne digitalt dannede, igangsatte jeg sammen med Jesper Tække i et aktionsforskningsprojekt, der skulle finde udveje. Jeg vil her fremhæve tre fundne veje, der ikke er fikse og færdige løsninger, men strategier, der kræver stort arbejde at udvikle, men som ikke desto mindre er perspektivrige. Den første udvej går ud på, at lærerne går foran, sætter sig ind i de nye sociale medier og anvender dem i undervisningen som undervisnings- og læringsredskaber, sådan som jeg har givet eksempler på i starten af artiklen. Det giver en stærkere undervisningsmaskine, hvis alle lærere omkring en klasse gør det, gerne ved at vælge de samme medier og gennem erfaringsudveksling genbruge og variere mediebrugen i så mange forløb som muligt, så eleverne gradvis overtager applikationen og derved kommer til at bruge medierne som naturlige lærings- og undervisningsredskaber i alle fag og arbejdsformer. Gennem en sådan indsats kan noget af den 18 samfundsfagsnyt september 2013 samfundsfagsnyt-september.indd 18 02/09/

5 bortvendte opmærksomhed dirigeres tilbage til undervisningsrummet, flere blive deltagende og en mere varieret undervisning end ellers produceres. Herved cyborgiseres den tidligere nævnte opmærksomhedsstrid, idet striden om elevernes opmærksomhed nu sker inde i de sociale medier, i stedet for at være en kamp mellem undervisning uden for medierne og ikke-undervisning i medierne. En sådan udvej, hvor man konkurrerer sig til at opmærksomhed rettes mod undervisningen, er dog ikke tilstrækkelig. For det første kommer den nemt til at læne sig op af forbud mod at bruge de sociale medier til andet end det lærerne beordrer, og kan dermed skabe de negative effekter jeg nævnte under forbudsstrategien. For det andet løses det grundlæggende problem med at leve og lære i det nye ekstra hybridiserede tilstedeværelsespres ikke, tværtimod øges det, især hvis man modsat forbud læner sig i retning ligegyldighedsstrategien. Groft sagt risikerer man at skabe et digitalt overload på elevernes opmærksomhed. Og endelig for det tredje, viser forskningen, at det er svært at få eleverne til at overtage de af lærerne instruerede digitale arbejdsformer i sammenhænge, hvor lærerne ikke beordrer en bestemt mediebrug. Det indebærer, at nok bliver undervisningsmaskinen mere effektiv, når lærere orkestrerer brugen af de sociale medier, men eleverne bliver i deres selvforhold og selvstændige evne til at bruge medierne til læring ikke bedre - dvs. det halter med den digitale dannelse. Den anden udvej går ud at supplere den første udvej med en pædagogisk strategi, hvor man undgår såvel generelle forbud mod bestemte former for mediebrug (fx spil, Facebook eller brug af mobiltelefoner i timerne) som at forholde sig ligegyldigt til elevernes mediebrug. Derimod forfølges en intention om at intervenere refleksionsfremmende i elevernes mediebrug. Hermed menes, at man forsøger at danne en kultur i klassen, hvor der løbende diskuteres og reflekteres over, hvilke medier der er mest hensigtsmæssige at bruge hvornår, og at man skærper hinandens opmærksomhed på, hvad der gives opmærksomhed til og med hvilke konsekvenser. Dette er på ingen måde en let opgave. Eleverne skal igennem en lang proces, hvor de bl.a. erkender, at de ikke kan multitaske, men at de kan tillade sig forskelligt individuelt, alt efter hvor fagligt gode de er, hvor udhvilede og forberedte de er og mange andre forhold. Det handler om, at eleverne bliver hjulpet til at blive opmærksom på deres egen opmærksomhed, den kamp der foregår om den, og hvordan de individuelt og i fællesskab bedst kan leve og lære godt under disse betingelser. Hvor de to første løsninger går ud på at arbejde med at forbedre de kommunikative relationer i klassen, mellem eleverne og lærerne, så må der også udvikles en tredje vej, nemlig en, der systematisk arbejder med at kultivere relationerne ind og ud af klassen. Der vil være en strøm af kommunikation mellem klassefællesskabet og omverden, især nu gennem de digitale medier som beskrevet ovenfor, og den tredje vej går ud på at forholde sig aktivt til strømmen, så så meget af den får et fagligt og socialt frugtbart indhold. Det gælder både i forhold til de informationer klassen kan hente udefra og ind i undervisningsfællesskabet, det indhold som klassen kan formidle ud af klassen og få feedback på fra andre, og sidst men ikke mindst, al den interaktion som klassefællesskabet kan etablere med andre over nettet. Perspektivet heri er for det første at bryde med undervisningen som et ekkorum, jf. starten af denne artikel. Først herigennem får man fat på det nye undervisningsrum, i mere radikal forstand. De første to udveje er defensive, idet de primært går ud på at genskabe et godt undervisningsfællesskab mellem de fysiske gensidigt præsente elever og lærere i en klasse. Bruddet med ekkorummet går ud på at iværksætte undervisning, der kobler læringsfællesskab med samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 19 02/09/

6 læringsnetværk, og som udvider undervisningsrummet ud i det virtuelle. Samtidig er denne ekspansion kun mulig på baggrund af de to første udveje; en effektiv undervisningsmaskine og et digitalt reflekterende læringsfællesskab. Perspektivet i den tredje udvej er for det andet, at det ikke blot er undervisningsrummets begrænsethed der overskrides, men også den enkelte elevs læringsnetværk. Hvis lærerne omkring en klasse gradvist lykkes i at hjælpe eleverne med at opbygge et delt læringsnetværk af informationskilder, personer, fora etc. på nettet, så vil det kunne modvirke den ulighed, der ellers altid har været, nemlig at nogle elever har mange personer, bøger etc. omkring sig uden for skolen til at hjælpe og støtte med lektier og skoleopgaver, mens andre ingen eller få har; hvilket er det man kalder for den negative sociale arvs problem. Dette perspektiv er så vigtigt, at selv hvis det kun kan rykke denne ulighed en anelse, vil det være en tilstrækkelig grund til at vandre ud på den tredje udvej støttet af de to andre. V. Medierne som epokal nøgleproblemstilling Jeg vil afslutningsvis tilføje en ekstra pointe af mere fagdidaktisk karakter, rettet mod samfundsfag. Hvis eleverne skal lære at bruge de nye medier med omtanke og i det hele taget tænke og handle reflekteret i forhold til det nye samfund, der toner frem i den digitale tidsalder, må de også, både personligt og for at blive alment dannede og handlekraftige borgere, få muligheden for at tilegne sig evner, så vidt det er muligt, til at analysere og påvirke dette samfund kritisk. En sådan kritisk dannelse, kan især samfundsfag bidrage til, ved at behandle medierne som det man med didaktikeren Klafki kan kalde for en epokal nøgleproblemstilling, forstået som noget der aktuelt har væsentlig betydning for hele samfundet, og som afkaster et væld af del-problematikker, som stort set alle kan blive enige om, men som der ikke hersker én klar løsning på. Jeg vil mene, at den nye medierevolution - målt ud fra de samfundsmæssige omvæltninger der er kommet tidligere efter hvert nyt medie skrift, trykke osv. er noget af det mest afgørende i forhold til at forstå det aktuelle samfunds dynamik på godt og ondt. Hvis man i samfundsfag sætter kritisk fokus på de sociale, økonomiske, politiske og etiske konsekvenser af den digitale medierevolution, vil det kunne medvirke til, at eleverne bliver kritisk dannede til at forholde sig selv- og samfundsbevidst med henblik på at ville og kunne bidrage til et fælles godt liv i det nye samfund. Noter: 1 Se for mine publikationer, hvori referencer, dokumentation og mere udfoldet argumentation foreligger. Se ligeledes der beskriver et forskningsprojekt, der undersøger de teser, argumenter og problemstillinger jeg skitserer i nærværende artikel. Se også som er et kursus, der eksperimenterer med, hvordan man som lærere kan medvirke til at gøre eleverne digitalt dannede. 2 Når nye medier kommer til, forsvinder de gamle i reglen ikke, men aflastes, så de får ændrede funktioner. Da skriften opstod, begyndte man ikke at tale mindre, tværtimod. Talen blev aflastet for noget af sin hukommelsesfunktion (nu kunne man jo bare skrive noget ned, hvis det var vigtigt at huske, og fortællinger behøvede ikke længere at bygges op så man kunne lære dem udenad). Tilsvarende forsvinder talen og de andre medier ikke med tilblivelsen af digitale medier; snarere får de gamle medier anderledes funktioner, også i undervisning, og dertil remedieres de i det digitale, da man fx både kan tale, skrive og publicere i disse medier. 20 samfundsfagsnyt september 2013 samfundsfagsnyt-september.indd 20 02/09/

Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne

Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne Oktober 2016 Michael Paulsen Lektor i pædagogik, Syddansk Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Overblik: tre bølger Diskussion

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Gymnasial undervisning i en digital verden

Gymnasial undervisning i en digital verden Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Afslutningskonference på BIT-projektet. Randers HF & VUC Onsdag den 26. august 2015 kl. 12:00-16:00 VedLektor, PhD. Michael Paulsen og Lektor,

Læs mere

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

ARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?

ARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt? ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

7. Hjælpemidler. 10. Klage og klageprocedure. 6. Snyd ved eksamen. 8. Øvrige informationer om prøver 9. Fejl og mangler

7. Hjælpemidler. 10. Klage og klageprocedure. 6. Snyd ved eksamen. 8. Øvrige informationer om prøver 9. Fejl og mangler Disposition 1. Generelt om eksamen 2. Eksamensplaner 3. Antallet af prøver 4. Sygdom 5. Hvornår er en prøve begyndt? Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent? 6. Snyd ved eksamen 7. Hjælpemidler 8. Øvrige

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere