Undervisning i det nye samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning i det nye samfund"

Transkript

1 Undervisning i det nye samfund Af Michael Paulsen, lektor i filosofi Aalborg Universitet - Hvorfor skal eleverne være på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter osv.) i undervisningstiden? Er der gode grunde til det? Er det ikke noget, der hører fritiden til? Dette spørgsmål bliver jeg ofte mødt med, når jeg fortæller om min forskning, der omhandler sociale medier i gymnasiet. 1 Problemstillingen er kompleks, ikke mindst fordi den relaterer sig til, hvordan man forstår og vurderer det nye samfund, der træder frem i den digitale tidsalder. Grundlæggende er mit svar ja, der er gode grunde. Men der også alvorlige vanskeligheder forbundet med de sociale mediers indtog i undervisningen. Dette dobbelte svar fremkalder ofte to reaktioner. Den første reaktion er, at jeg overdriver vanskelighederne og ser alt for sort på situationen. Den anden reaktion er, at mine løsninger og dermed gode grunde til at give sig i kast med at kultivere de sociale medier i undervisningen er for halleluja-agtige. Overfor disse to reaktioner vil jeg fastholde og i det følgende argumentere for, at det er nødvendigt at både se vanskelighederne og mulighederne i øjnene, i deres fulde omfang. Ydermere vil jeg argumentere for, at især de samfundsvidenskabelige fag bør medvirke til at lære eleverne at analysere den nye samfundsudvikling, inklusiv dens konsekvenser for undervisning og levevis. I. Undervisning og teknik For at starte et sted, så kan man udvide ovenstående spørgsmål til: hvorfor overhovedet bruge teknik, blyanter, papir, tavler etc. i undervisning? Svaret herpå er for det første, at al undervisning er kommunikation mellem elever og lærere og for så vidt kræver medier til at kommunikere med. Først med tilblivelsen af talesprog opstår noget der kan kaldes for undervisning, og først efter tilblivelsen af skrift, trykken og senere elektroniske medier udvides de kommunikative muligheder, så man også kan skrive på tavler, anvende lærebøger, skrive opgaver i hæfter, se videoer og afspille lyd. Hver gang der kommer nye medier, bliver der flere muligheder. Man vil i nogle tilfælde kunne klare sig med blot et enkelt medie, fx talesprog, til at gennemføre den fornødne undervisning, men principielt må et bredt repertoire af muligheder være at foretrække. 2 For det andet udvides mulighederne for at repræsentere viden symbolsk og i det hele taget lære multimodalt, når der kommer nye medier. Hvis man skal forklare noget om eksponentielfunktioner kan det være svært at gøre det forståeligt i kun talesproget, og før talesproget var erkendelse af sådanne udtryk umuligt. Med et bredere repertoire af repræsentationsteknikker, er der flere strenge at spille på, når kompleks forståelse skal etableres. Det er svært at fastholde komplekse modeller, teorier, figurer, sammenhænge og argumenter blot i tankerne, og medieret gennem en blot mundtlig samtale, hvorfor man siden oldtiden da også har taget alt samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 15 02/09/

2 fra pinde og sand til videoklip og mind maps i brug, når forståelse skulle formidles og erkendes. Den første gode grund til at sociale medier skal anvendes i undervisning er således, at det kan udvide mulighederne for kommunikation og læring, og at det vil være mærkeligt, hvis ikke de digitale delingstjenester er egnede til undervisnings- og læringsformål. Den internationale forskning bekræfter da også, at der er store lærings- og undervisningspotentialer ved de nye medier, hvis lærerne inddrager dem og bruger dem på hensigtsmæssige måder. Et par enkle anskueliggørende eksempler. En klassisk undervisningsepisode har i mange år været, at læreren stiller et mundtligt spørgsmål til klassen. En mængde elever, ofte de samme, rækker fingeren i vejret og et fåtal får lov at svare efter tur, og læreren sammenfatter svar på tavle, som elever skriver ned, så de kan sige svarene til eksamen. Hvis man modificerer denne episode med et nyt socialt medie, fx en mikrobloggingtjeneste som Twitter, kan det i stedet foregå sådan her: Læreren stiller et spørgsmål. Samtlige elever svarer samtidigt. Svarene vises i en tråd på digital tavle og diskuteres i fællesskab, fx ved at læreren beder elever uddybe deres svar. Fordelene her er, at samtlige elever bliver aktivt deltagende, der bliver flere indgangsbilletter til undervinsingen, fælles noter skabes lynhurtigt, og kritisk diskussion af svar kommer i centrum. Formen kan både udvides og varieres i det uendelige, her er pointen blot at anskueliggøre, hvordan inddragelsen af et socialt medie kan udvide deltagelsesmulighederne og give nye former for repræsentation. Et andet eksempel er at inddrage personer udefra, således at elever fx mikroblogger med politikere, forfattere, forskere og andre elever og dermed bryder med undervisningen som et ekkorum (som i det klassiske set-up, hvor lærebogens svar siges af elever i klassen, skrives på tavle af lærer, skrives ned i hæfter af elever og siges til eksamen), og dermed giver et bredere syn på fagets indhold, hvilket må være et gode i aktualitetsfag som samfundsfag, hvor der ofte ikke er ét entydigt svar på de problemstillinger faget omhandler. Et tredje eksempel er, at læreren mikroblogger sammen med eleverne, mens man sammen fx ser et fagrelevant program i TV eller lytter til elevoplæg. Gennem en sådan mikroblogging kan læreren medvirke til at gøre klassen til et aktivt læringsfællesskab. II. Vanskelighederne i det nye mediemiljø I det ovenstående har jeg antydet nogle få af de muligheder, der åbner sig for bedre undervisning, der kan skabes, hvis de sociale medier inddrages. Mange vil nok være enige i, at disse potentialer kan og bør udnyttes, men vil sige, at problemet er, at eleverne bruger selv samme medier til alt muligt andet end undervisning. Mens læreren forsøger at få elevernes opmærksomhed, er de mentalt et helt andet sted, nemlig i gang man at skrive statusopdateringer, spille onlinespil, oploade billeder, investere penge osv. 16 samfundsfagsnyt september Og er ulemperne ved denne enorme bortvendte opmærksomhed midt i undervisningen ikke større end de ovenstående fordele? For at svare herpå, er man nødt til at se nærmere på, hvad det er for vanskeligheder de nye sociale mediers giver. Her er dog kun plads til at skitsere toppen af isbjerget. I det traditionelle undervisningsrum, klasseværelset, før de digitale mediers indtog, var der en for alle gennemskuelig kommunikationsstruktur, klart afgrænset i rum (lokalets fire vægge) og tid (klokken der ringer). Den primære interaktion havde et fagligt relevant undervisningsindhold, med læreren som autoritet, sekundært kunne der kommunikeres om noget fagligt irrelevant eller dagdrømmes individuelt. Uformel og hemmelig kommunikation kunne ske gennem hvisken og papirkugsamfundsfagsnyt-september.indd 16 02/09/

3 ler. Fra time til time kunne læreren sammen med eleverne bygge en fælles hukommelse og referenceramme op centrereret omkring en lærebog og fagets indhold. I dag ser man stadig sådanne undervisningsrum, men de er gennemhullede af de kommunikationsmuligheder, som opstår, når alle har en computer, tablet eller smartphone inden for rækkevide, trådløst forbundet til Internettet og med uanede muligheder for at kommunikere med såvel hinanden som med andre uden for undervisningsrummet. I denne situation vokser den ikke-undervisningsrelevante kommunikation drastisk: laver man de mange digitale beskeder som sendes hver time om til papirkugler og hvisken, vil rummet hurtigt blive fyldt med kugler og en konstant hviskesummen vil lyde. Konsekvensen er, at ingen i det nye rum har overblik over bare en brøkdel af, hvad der kommunikeres. De kommunikative sekvenser, der opbygges, afgrænser sig hverken klart rumligt eller tidsligt. Hertil kommer, at de normer der blev dannet under tidligere mediematricer til at styre den acceptable grænse mellem undervisning og ikke-undervisning, ikke slår til i det nye mediemiljø. Indikationen herfor er, at der opstår ambivalenser i forhold til nye spørgsmål: Må man svare på en besked fra sin syge far? Må man spørge sin storesøster på universitetet om hjælp midt i timen? Skal man være venner med sine elever på Facebook? Skal man tillade medier som Instagram i undervisningsrummet? Hvor starter og slutter undervisningen, når alle hele tiden kan kontakte hinanden? Må man livestreame undervisningen? Kan man kræve, at elever er på uden for skolens undervisningstid? Osv. Mange spørgsmål, der også vedrører, hvem der har ansvaret for elevernes mediebrug og hvorledes man bør være sammen. Alt dette bevirker, at undervisningsrummet bliver mere usikkert og mindre kontrollabelt. At gennemføre undervisning under disse vilkår er sværere end nogensinde. Mange elever oplever, at de bliver afhængige af nettet. Dette skal dog primært anskues som udtryk for manglende social-normativ regulering og hertil at vi endnu ikke har fundet måder at leve godt i det nye ekstra hybridiserede tilstedeværelsespres, hvor vi både fordres at være tilstede i en nærfysisk social situation (fx i et undervisningslokale) samtidig med at vi bliver interpelleret teknisk, socialt og personligt via de sociale medier, der fungerer som opfangelsesapparater, der kaprer vor opmærksomhed og kræver bidrag eller tilbud, som andre kan reagere på. Konsekvensen er en ulige strid i undervisningen, hvor læreren kæmper mod resten af verdens om elevernes opmærksomhed. Undervisningens magt som opfangelsesapparat er, i denne situation, stærkt svækket. Disse ydre vanskeligheder boostes af en udbredt falsk bevidsthed i ungdomskulturen, der især går ud på, at man opfatter multitasking som en fjer man kan eller gerne vil smykke sig med. Problemet er bare, at man ikke kan multitaske, forstået som det at lave flere intellektuelt krævende ting samtidigt. At lytte efter, hvad læreren siger, når noget nyt præsenteres, samtidig med at man skriver opdateringer om noget andet på Facebook, er ikke muligt med fuld opmærksomhed til begge dele (til gengæld kan man lære at multiplekse, dvs. simultant benytte flere medier til at rette opmærksomhed og forståelse mod samme emne). III. Blindgyder - Hvad vejer tungest: potentialerne eller ulemperne ved de sociale medier? Umiddelbart må man vide dette for at kunne vurdere om det er en god ide med sociale medier i undervisningen. Spørgsmålet er dog ikke helt rigtig stillet. For man kan også spørge: Kan man skabe en brug af sociale medier i undervisningen, der maksimerer fordele og samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 17 02/09/

4 potentialer og minimerer vanskeligheder og ulemper? Hvis der kan svares ja til det, i en sådan grad, at effekten bliver større fordele end ulemper har man en god grund til at eleverne skal være på de sociale medier i undervisningen. Hvis ikke, så må svaret være nej, ingen ultimativ god grund. Jeg vil prøve at besvare dette vanskelige spørgsmål principielt i forhold til grundlæggende pædagogiske strategier. I de første år med det nye digitale undervisningsmiljø kunne vi groft sagt se to udbredte automatreaktioner. Den ene var at prøve at forbyde sig ud af problematikken. Dette gennem at sætte restriktioner for elevernes brug af sociale medier til ikke-undervisningsrelevante formål, eller ligefrem forbyde bestemte tjenester eller devises, fx mobiltelefoner, eller kun tillade, at computeren er åben, når læreren tillader det. Sådanne forbudsstrategier virker ikke. For det første er det svært at håndhæve. Der kommer hele tiden nye tekniske og sociale måder, hvorpå elever kan omgå restriktionerne, lære sig at snyde og skjule deres aktiviteter. Hvis skolen dertil stiller omfattende it-krav (hvis man fx skal have matematikprogrammer åbne på computeren, læse i en i-bog, gå på nettet og finde information, skrive svar på en blog osv.), så bliver det besværligt med sådanne forbud. For det andet skaber forbud en kultur med snyderi, mistillid mellem lærere og elever, og konflikter i såvel elev- som lærerkultur. Modkultur, nag, sure miner, frustrationer, kampe mellem lærere og elever, ydmygelser, faldende motivation og engagement kommer i kølvandet herpå. For det tredje, og mest afgørende, så forhindrer forbud, at problematikkerne i det nye mediemiljø bliver gjort til genstand for læring og dannelse, hvor lærere i åben tillidsfuld kommunikation kan agere hjælpende og dannende i forhold til elevernes mediebrug. Hvis man på forhånd har forbudt mediebrug, som elever ellers finder meningsfuld, kan man ikke tale frit om det og gøre det til genstand for refleksion og udvikle elevers egen refleksion over, hvordan de kan lære, leve og arbejde godt og med omtanke i det nye mediemiljø, såvel i skolen, som hjemme og ude i samfundet. Den anden automatreaktion har været at forholde sig ligegyldigt, enten opgivende eller som en bevidst laissez fair strategi, hvor man mener, at eleverne må tage ansvar for egen mediebrug. Ligegyldighedsstrategien er lige så håbløs som forbud, da den ingenting løser. Det viser sig, at især fagligt svage elever bliver tabt i mediestormen, men generelt gælder det samme som ved forbud: man gør ikke brugen af medierne til genstand for fælles refleksion og læring med henblik på at hjælpe eleverne til at blive digitalt dannede. IV. Udveje: digital dannelse På baggrund af forbuds- og ligegyldighedsstrategiernes manglende evne til at løse problemet, dvs. maksimere potentialer, minimere vanskeligheder og gøre eleverne digitalt dannede, igangsatte jeg sammen med Jesper Tække i et aktionsforskningsprojekt, der skulle finde udveje. Jeg vil her fremhæve tre fundne veje, der ikke er fikse og færdige løsninger, men strategier, der kræver stort arbejde at udvikle, men som ikke desto mindre er perspektivrige. Den første udvej går ud på, at lærerne går foran, sætter sig ind i de nye sociale medier og anvender dem i undervisningen som undervisnings- og læringsredskaber, sådan som jeg har givet eksempler på i starten af artiklen. Det giver en stærkere undervisningsmaskine, hvis alle lærere omkring en klasse gør det, gerne ved at vælge de samme medier og gennem erfaringsudveksling genbruge og variere mediebrugen i så mange forløb som muligt, så eleverne gradvis overtager applikationen og derved kommer til at bruge medierne som naturlige lærings- og undervisningsredskaber i alle fag og arbejdsformer. Gennem en sådan indsats kan noget af den 18 samfundsfagsnyt september 2013 samfundsfagsnyt-september.indd 18 02/09/

5 bortvendte opmærksomhed dirigeres tilbage til undervisningsrummet, flere blive deltagende og en mere varieret undervisning end ellers produceres. Herved cyborgiseres den tidligere nævnte opmærksomhedsstrid, idet striden om elevernes opmærksomhed nu sker inde i de sociale medier, i stedet for at være en kamp mellem undervisning uden for medierne og ikke-undervisning i medierne. En sådan udvej, hvor man konkurrerer sig til at opmærksomhed rettes mod undervisningen, er dog ikke tilstrækkelig. For det første kommer den nemt til at læne sig op af forbud mod at bruge de sociale medier til andet end det lærerne beordrer, og kan dermed skabe de negative effekter jeg nævnte under forbudsstrategien. For det andet løses det grundlæggende problem med at leve og lære i det nye ekstra hybridiserede tilstedeværelsespres ikke, tværtimod øges det, især hvis man modsat forbud læner sig i retning ligegyldighedsstrategien. Groft sagt risikerer man at skabe et digitalt overload på elevernes opmærksomhed. Og endelig for det tredje, viser forskningen, at det er svært at få eleverne til at overtage de af lærerne instruerede digitale arbejdsformer i sammenhænge, hvor lærerne ikke beordrer en bestemt mediebrug. Det indebærer, at nok bliver undervisningsmaskinen mere effektiv, når lærere orkestrerer brugen af de sociale medier, men eleverne bliver i deres selvforhold og selvstændige evne til at bruge medierne til læring ikke bedre - dvs. det halter med den digitale dannelse. Den anden udvej går ud at supplere den første udvej med en pædagogisk strategi, hvor man undgår såvel generelle forbud mod bestemte former for mediebrug (fx spil, Facebook eller brug af mobiltelefoner i timerne) som at forholde sig ligegyldigt til elevernes mediebrug. Derimod forfølges en intention om at intervenere refleksionsfremmende i elevernes mediebrug. Hermed menes, at man forsøger at danne en kultur i klassen, hvor der løbende diskuteres og reflekteres over, hvilke medier der er mest hensigtsmæssige at bruge hvornår, og at man skærper hinandens opmærksomhed på, hvad der gives opmærksomhed til og med hvilke konsekvenser. Dette er på ingen måde en let opgave. Eleverne skal igennem en lang proces, hvor de bl.a. erkender, at de ikke kan multitaske, men at de kan tillade sig forskelligt individuelt, alt efter hvor fagligt gode de er, hvor udhvilede og forberedte de er og mange andre forhold. Det handler om, at eleverne bliver hjulpet til at blive opmærksom på deres egen opmærksomhed, den kamp der foregår om den, og hvordan de individuelt og i fællesskab bedst kan leve og lære godt under disse betingelser. Hvor de to første løsninger går ud på at arbejde med at forbedre de kommunikative relationer i klassen, mellem eleverne og lærerne, så må der også udvikles en tredje vej, nemlig en, der systematisk arbejder med at kultivere relationerne ind og ud af klassen. Der vil være en strøm af kommunikation mellem klassefællesskabet og omverden, især nu gennem de digitale medier som beskrevet ovenfor, og den tredje vej går ud på at forholde sig aktivt til strømmen, så så meget af den får et fagligt og socialt frugtbart indhold. Det gælder både i forhold til de informationer klassen kan hente udefra og ind i undervisningsfællesskabet, det indhold som klassen kan formidle ud af klassen og få feedback på fra andre, og sidst men ikke mindst, al den interaktion som klassefællesskabet kan etablere med andre over nettet. Perspektivet heri er for det første at bryde med undervisningen som et ekkorum, jf. starten af denne artikel. Først herigennem får man fat på det nye undervisningsrum, i mere radikal forstand. De første to udveje er defensive, idet de primært går ud på at genskabe et godt undervisningsfællesskab mellem de fysiske gensidigt præsente elever og lærere i en klasse. Bruddet med ekkorummet går ud på at iværksætte undervisning, der kobler læringsfællesskab med samfundsfagsnyt september samfundsfagsnyt-september.indd 19 02/09/

6 læringsnetværk, og som udvider undervisningsrummet ud i det virtuelle. Samtidig er denne ekspansion kun mulig på baggrund af de to første udveje; en effektiv undervisningsmaskine og et digitalt reflekterende læringsfællesskab. Perspektivet i den tredje udvej er for det andet, at det ikke blot er undervisningsrummets begrænsethed der overskrides, men også den enkelte elevs læringsnetværk. Hvis lærerne omkring en klasse gradvist lykkes i at hjælpe eleverne med at opbygge et delt læringsnetværk af informationskilder, personer, fora etc. på nettet, så vil det kunne modvirke den ulighed, der ellers altid har været, nemlig at nogle elever har mange personer, bøger etc. omkring sig uden for skolen til at hjælpe og støtte med lektier og skoleopgaver, mens andre ingen eller få har; hvilket er det man kalder for den negative sociale arvs problem. Dette perspektiv er så vigtigt, at selv hvis det kun kan rykke denne ulighed en anelse, vil det være en tilstrækkelig grund til at vandre ud på den tredje udvej støttet af de to andre. V. Medierne som epokal nøgleproblemstilling Jeg vil afslutningsvis tilføje en ekstra pointe af mere fagdidaktisk karakter, rettet mod samfundsfag. Hvis eleverne skal lære at bruge de nye medier med omtanke og i det hele taget tænke og handle reflekteret i forhold til det nye samfund, der toner frem i den digitale tidsalder, må de også, både personligt og for at blive alment dannede og handlekraftige borgere, få muligheden for at tilegne sig evner, så vidt det er muligt, til at analysere og påvirke dette samfund kritisk. En sådan kritisk dannelse, kan især samfundsfag bidrage til, ved at behandle medierne som det man med didaktikeren Klafki kan kalde for en epokal nøgleproblemstilling, forstået som noget der aktuelt har væsentlig betydning for hele samfundet, og som afkaster et væld af del-problematikker, som stort set alle kan blive enige om, men som der ikke hersker én klar løsning på. Jeg vil mene, at den nye medierevolution - målt ud fra de samfundsmæssige omvæltninger der er kommet tidligere efter hvert nyt medie skrift, trykke osv. er noget af det mest afgørende i forhold til at forstå det aktuelle samfunds dynamik på godt og ondt. Hvis man i samfundsfag sætter kritisk fokus på de sociale, økonomiske, politiske og etiske konsekvenser af den digitale medierevolution, vil det kunne medvirke til, at eleverne bliver kritisk dannede til at forholde sig selv- og samfundsbevidst med henblik på at ville og kunne bidrage til et fælles godt liv i det nye samfund. Noter: 1 Se for mine publikationer, hvori referencer, dokumentation og mere udfoldet argumentation foreligger. Se ligeledes der beskriver et forskningsprojekt, der undersøger de teser, argumenter og problemstillinger jeg skitserer i nærværende artikel. Se også som er et kursus, der eksperimenterer med, hvordan man som lærere kan medvirke til at gøre eleverne digitalt dannede. 2 Når nye medier kommer til, forsvinder de gamle i reglen ikke, men aflastes, så de får ændrede funktioner. Da skriften opstod, begyndte man ikke at tale mindre, tværtimod. Talen blev aflastet for noget af sin hukommelsesfunktion (nu kunne man jo bare skrive noget ned, hvis det var vigtigt at huske, og fortællinger behøvede ikke længere at bygges op så man kunne lære dem udenad). Tilsvarende forsvinder talen og de andre medier ikke med tilblivelsen af digitale medier; snarere får de gamle medier anderledes funktioner, også i undervisning, og dertil remedieres de i det digitale, da man fx både kan tale, skrive og publicere i disse medier. 20 samfundsfagsnyt september 2013 samfundsfagsnyt-september.indd 20 02/09/

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Gymnasial undervisning i en digital verden

Gymnasial undervisning i en digital verden Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere