Selvskadende adfærd blandt unge mellem år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år"

Transkript

1 Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

2 Selvskadende adfærd blandt unge mellem år. Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2013 Lilian Zøllner Lone rask Agnieszka Konieczna Forsidebillede: dr.dk Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra denne rapport med tydelig kildehenvisning. Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tlf. (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: Med støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet 1. udgave, 1. oplag, december 2013 ISBN:

3 Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel Center for Selvmordsforskning 2013

4

5 Indhold Forord 1 1. Indledning 2 2. Definition af begreber Indledning Definitioner 3 3. Mål, metode, deltagere Indledning Mål Metode Deltagere 7 4. Brug af sociale medier Samtaler ansigt til ansigt, brug af medier og sociale netværk Facebook Tidsforbrug En del af fællesskabet Facebook venner Personligt kendskab til venner på Facebook Sammenfatning Søvn Antal timers søvn Træt inden skolegang Mistrivsel i skolen Uddannelsesinstitutioner Holdning til skolen 20 Litteratur

6 Forord I foråret 2001 blev det med støtte fra Egmont Fonden muligt at igangsætte et forskningsprojekt om unges selvskadende adfærd. Målgruppe var dengang unge på 8. og 9. klassetrin i Fyns Amt. Fra 2001 og frem er målgruppen udvidet til at omfatte unge i de gymnasiale uddannelser og projektet støttes af Social-, Børne,- og Integrationsministeriet. Den foreliggende rapport handler om unges brug af Facebook, andre medier og sociale netværk, søvn, skole, mistrivsel, sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd. Vi ved, at der er en øget risiko for selvmordsadfærd blandt personer, som skader sig selv. Derfor er det vigtigt, at de personer, som omgiver de unge, får viden som grundlag for forebyggelse. Resultaterne, som fremgår af denne rapport, er fremkommet gennem spørgeskemaundersøgelser. Vi har ikke tidligere gennemført et forskningsprojekt om unges brug af de sociale medier og søvn set i relation til deres sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd. Den viden, som nu fremlægges, er meget interessant set i et forebyggelsesperspektiv. Der er grund til at takke de mange unge, som har bidraget til at få belyst problemer ud fra vidt forskellige synsvinkler på tværs af køn, alder og undervisningsinstitution. Tak til skolelederne og til lærerne for deres interesse for deltagelse. Uden økonomisk støtte havde forskningsprojektet ikke kunne gennemføres. Der er derfor grund til at takke Social-, Børne- og Integrationsministeriet for støtte. Lilian Zøllner December,

7 1. Indledning Den foreliggende rapport er den seneste i en række af rapporter om unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd. Den første undersøgelse blev gennemført i 2002 (Zøllner, 2002). I denne angav 18,6 % af drengene og 47,1 % af pigerne (sårbare såvel som ikke sårbare), at de alvorligt har overvejet at tage en overdosis eller skade sig selv på anden måde, uden at gennemføre det. I 2007 viste resultaterne (Zøllner og Jensen, 2009), at gruppen af sårbare unge udgør 23,2 % af samtlige unge (12,8 % af drengene og 33,3 % af pigerne), og 13,6 %, har skadet sig selv (4,8 % af drengene og 22,1 % af pigerne). Der er en signifikant overvægt af piger i forhold til drenge. I 2012 forelå resultaterne af endnu en undersøgelse (Zøllner et.al., 2012). Heraf fremgår det, at 8,8 % af de unge i folkeskole (13,1 % af pigerne og 4,7 % af drengene) og 13,7 % af unge i de gymnasiale uddannelser (19,7 % af pigerne og 5,1 % af drengene) er sårbare. Knapt hver femte af de unge i folkeskolen har alvorligt overvejet at skade sig selv uden at gennemføre det, og hver femte af pigerne i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser har skadet sig én eller flere gange. Forud for den foreliggende rapport er der i 2013 udgivet Selvskadende adfærd blandt unge mellem år. Del 1. Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse. I denne rettes fokus bl.a. mod unges brug af medicin. I foreliggende rapport rettes fokus mod unges brug af de sociale medier, deres søvn og mistrivsel. 2

8 2. Definition af begreber 2.1 Indledning Inden for den internationale og nationale forskning har der gennem tiden været anvendt forskellige benævnelser for sårbarhed og selvskadende adfærd. Benævnelserne afspejler divergerende opfattelser af, hvordan centrale begreber skal defineres, og hvad selvskadende handlinger og selvmordshandlinger egentlig er. 2.2 Definitioner I det følgende defineres de begreber, som er relevante i forbindelse med den foreliggende undersøgelse Sårbarhed Sårbare unge defineres i denne sammenhæng som unge, der inden for det sidste års tid har haft alvorlige, personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor de følte, de havde brug for professionel hjælp. Sårbarheden udgør i sig selv en appel om hjælp, hvad enten den er udtrykt verbalt eller ej Tanker om selvskade Tanker om selvskade er ikke strøtanker, som kan opstå af og til i et ungt menneskes liv. Det spørgsmål, de unge svarer på lyder: Har du alvorligt overvejet at skade dig selv inden for det sidste år uden at gøre det? Selvskade I det foreliggende forskningsprojekt (Hawton et al., 2006) defineres selvskade som følger: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretog sig én eller flere af følgende ting: 1. tog initiativ til handling (fx snitte sig selv, springe fra højde) med den hensigt at skade sig selv 2. indtog et stof udover den foreskrevne eller generelt anbefalede terapeutiske dosis 3

9 3. indtog et afslappende (recreational) eller ulovligt stof (drug) som en handling, som personen anså for at ville være selvskadende 4. indtog et ikke-indtageligt objekt eller et stof Selvskade ses i denne sammenhæng som et omfattende begreb. Definitionen er primært rettet mod det bevidst adfærdsmæssige (med vilje) uden at handlingen behøver at være gennemført (tog initiativ til handling). Endvidere skal hensigten med handlingen være at skade sig selv Selvmordsforsøg I 1986 fremlagde WHO en definition af selvmordsforsøg, som i dansk oversættelse har følgende ordlyd: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. (Sundhedsstyrelsen, 1998) WHO s tager udgangspunkt i selve handlingen, idet begrebet skadevoldende anvendes, hvorimod intentionen om at dø ikke nævnes. I internationale sammenhænge har forskere og behandlere søgt at fremkomme med definitioner, hvor intentionen indgår. Samtlige definitioner lider imidlertid under det faktum ikke at være helt dækkende for de mange forskellige slags intentioner og handlinger, som ligger til grund for et selvmordsforsøg. WHO s definition af selvmordsforsøg stemmer overens med den definition, der bruges i forbindelse med registrering af selvmordsforsøg i Register for Selvmordsforsøg. Definitionen dækker alle bevidst selvdestruktive handlinger, hvor der er en klar intention om at begå selvmord, såvel som handlinger, hvor intentionen er at komme væk fra en uudholdelig situation, at manipulere andre eller at få hjælp et råb om hjælp og endelig handlinger, hvor intentionen er uklar. Definitionen inkluderer også handlinger, hvor personen bliver forhindret i at foretage en selvmordshandling, men udelukker de tilfælde hvor der er tale om et hændeligt 4

10 uheld og tilfælde, hvor personen ikke er i stand at forstå meningen eller konsekvenserne af handlingen Selvmord Selvmord er ifølge WHO's definition følgende: En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. (Sundhedsstyrelsen, 1998) Definitionen forudsætter ikke, at afdøde forud for sin handling havde et ønske om at dø, men kun at den afdøde skal have ønsket forandringer. Begrundelsen herfor er, at det kan være meget vanskeligt at fastslå, hvad den afdøde klart havde forestillet sig resultatet af handlingen ville være. Derfor anvendes både begreberne viden og forventning. 5

11 3. Mål, metode og deltagere 3.1 Indledning Som nævnt tidligere har Center for Selvmordsforskning siden 2001 spurgt unge om sårbarhed, alvorlige overvejelser om selvskade og selvskadende adfærd. I det spørgeskema, som udgør grundlaget for undersøgelserne, er der gennem årene desuden blevet taget nye temaer op med henblik på at rette fokus mod særlige aktuelle forhold i ungdomskulturen. 3.2 Mål Den foreliggende undersøgelses mål er at afdække og belyse unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd i Metode Skolelederne kontaktes med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt eleverne må deltage i undersøgelsen. Når skolerne har givet tilsagn om at deltage, bliver de bedt om at oplyse, hvor mange unge, der forventes at deltage i undersøgelsen. Herefter genererer Center for Selvmordsforskning et tilsvarende antal log-ins til et elektronisk spørgeskema og sender dem til skolen. Centeret ved ikke, hvilke unge der bruger hvilke log-ins. På den måde er de unge sikret anonymitet. Sammen med det nødvendige antal log-ins får skolerne en meget kort information om, hvordan man kommer på nettet og i gang med spørgeskemaet, samt hvad de unge skal være opmærksomme på rent teknisk, når de udfylder spørgeskemaet. Skolerne og uddannelsesinstitutionernes ledere er på forhånd lovet en tilbagemelding om, hvor mange procent af de deltagende elever, der er sårbare har tanker om at skade sig selv har skadet sig selv 6

12 Når de unge er færdige med at besvare spørgeskemaerne, bearbejder Center for Selvmordsforskning data fra den enkelte skole eller uddannelsesinstitution. Som udgangspunkt foregår al kommunikation via . Kun i meget få tilfælde har der været telefonisk kontakt. Enten i forbindelse med tekniske problemer eller en rykkerprocedure. 3.4 Deltagere I 2011 og 2012 modtog 1927 skoler og uddannelsesinstitutioner en invitation til at deltage i undersøgelsen. 46 skoledere sagde ja til at deltage, og 3249 unge mellem år har efterfølgende besvaret et elektronisk spørgeskema. Hovedparten af de unge deltagere går i folkeskole 63,2 % (n=2054). De øvrige fordeler sig med 11,4 % (n=370) fra fri grundskole, 15,5 % (n=503) fra gymnasial uddannelsesinstitution, 9,4 % (n=304) besvarelser fra erhvervsuddannelsesinstitution og 0,6 % (n=18) fra anden uddannelsesinstitution. Begge køn er repræsenteret næsten ligeligt med 47,7 % piger og 52,3 % drenge. Knapt halvdelen (44,6 %) af deltagerne er mellem 13 og 14 år og resten fordeler sig således: 22,6 % (15 år), 25,3 % (16-17 år) og 7,5 % (18-19 år). Næste alle deltagere (92,3 %) er født i Danmark. Langt de fleste unge deltagere bor sammen med begge forældre i en kernefamilie (62,7 % ). 10,6 % bor sammen med mor, 9,7 % af de unge bor på skift hos mor og far, og 8,2 % bor hos en stedfamilie - mor og stedfar / papfar / mors kæreste. Blot 2,5 % bor hos faderen. De resterende bor alene eller hos andre. 7

13 4. Brug af sociale medier 4.1 Samtaler ansigt til ansigt, brug af medier og sociale netværk Som det fremgår af Figur 4.1 er samtale ansigt til ansigt den mest populære måde at kommunikere på blandt undersøgelsens deltagere. Mobiltelefoner, herunder både tale og sms er også populære, idet næsten 80 % af de unge anvender denne kontaktform. Facebook er imidlertid næsten lige så populært som mobiltelefonen, og i dag bruger mange unge netop mobilen til at tjekke Facebook. Ingen andre sociale netværk, som fx Twitter, kommer i denne undersøgelse i nærheden af Facebooks popularitet. Fig.4.1 Samtale ansigt til ansigt Mobiltelefon Sms Facebook Instant Messenger Andre medier Twitter Hvor ofte bruger du flg. medier og sociale netværk? Svar i procent Ofte/tit Af og til Aldrig/sjældent De unge, som har forsøgt at begå selvmord, taler signifikant mindre ansigt til ansigt med andre, end unge, som ikke har haft et selvmordsforsøg. Som det fremgår af fig. 4.2 er der 71,8 % af denne gruppe unge, som har svaret, at de ofte/tit taler ansigt til ansigt med familie eller venner. Det er signifikant færre end unge, som ikke har haft et selvmordsforsøg (81,9 %). Derudover er det karakteristisk, at de unge, der har forsøgt selvmord, udgør den største andel, der bruger Myspace. 8

14 Figur 4.2 Brug af medier og sociale netværk Samtale ansigt til ansigt Myspace ofte/tit Breve ofte/tit Ikke selvmordsforsøg 1,0 4,5*** 1,5 3,4* Selvmordsforsøg 81,9 71,8** Svar i procent *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Unge med alvorlige tanker om selvskade og selvskadende adfærd I forhold til brug af mobiltelefoner er der ingen signifikante forskelle mellem de unge, der trives, og de unge, der mistrives. Det er der til gengæld i forhold til sms, hvor de unge med alvorlige tanker om at skade sig selv markerer sig i forhold til dem, der ikke har alvorlige tanker, ved at bruge sms ofte/tit. Det samme gælder Facebook og Twitter. De unge, der har skadet sig selv, adskiller sig fra unge, der ikke har, ved ikke at bruge fastnet telefon så ofte. Derimod bruger de oftere Myspace Generelt for alle deltagere Der er store forskelle på, hvordan de to køn bruger medier og sociale netværk. Piger bruger signifikant ofte/tit sms 85,4 % (p <0,0001), mobiltelefon 84,5 % (p <0,0001), Facebook 80,3 % (p <0,0001), samtale ansigt til ansigt 86,7 % (p <0,0001) og 15,01 % (p <0,01). Kun Instant Messenger (43,3 %) og Myspace (1,8 %) bruges mere af drengene. Samtale ansigt til ansigt er den førende måde at kommunikere på for alle aldersgrupper, men de årige skiller sig ud ved at være den aldersgruppe, der kommunikerer mest ofte/tit ansigt til ansigt. Det samme gælder brug af mobiltelefon og i forhold til brug af sms. Brug af e- mail topper også i denne aldersgruppe. 9

15 De årige er knapt så aktive brugere af de mest populære medier og sociale netværk. 66,6 % bruger fx Facebook ofte/tit. Til gengæld bruger 9 % ofte/tit fastnet telefon og 5,1 % Twitter. 4.2 Facebook I alt 95,9 % af alle undersøgelsens deltagere er på Facebook, og 92,4 % bruger ofte/tit eller af og til Facebook til at kommunikere med. Der er ingen signifikante kønsforskelle, og den eneste aldersmæssige forskel er, at lidt færre årige er på Facebook 94,6 % Facebook en del af hverdagen De unge er blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at Facebook er en del af deres aktiviteter i hverdagen. Signifikant flere af de unge, som har alvorlige tanker om selvskade, skriver, at Facebook er en del af deres aktiviteter i hverdagen i forhold til de unge, som ikke alvorligt har overvejet at skade sig selv. Førstnævnte gruppe er det knapt 80 %, der angiver at Facebook er en del af hverdagen. Det samme gælder unge, der har skadet sig selv i forhold til unge, der ikke har skadet sig selv. Det er især piger (76,9 %), der er enige i, at Facebook er en del af deres aktiviteter i hverdagen. Der er til gengæld ingen signifikante aldersforskelle. 4.3 Tidsforbrug 47,9 % af undersøgelsens deltagere bruger mellem 1 og > 3 timer om dagen på Facebook. Heraf bruger 23,3 % > 3 timer (Tabel 4.1). Tabel 4.1 Tidsforbrug på Facebook Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på Facebook om dagen inden for den sidste uge? Har ikke været på Facebook i sidste uge 2,81 % Mindre end 10 min. 6,98 % min. 16,51 % min. 15,89 % 1-2 timer 19,74 % 2-3 timer 14,79 % Mere end 3 timer 23,32 % I alt De sårbare unge bruger mere end tre timer om dagen på Facebook, og sammenligner vi de sårbares brug af Facebook i forhold til de ikke sårbare, viser der sig en signifikant forskel. Det 10

16 samme gælder ikke ved for et forbrug mellem 1-2 timer eller 2-3 timer. Grænsen går evident ved mere end gennemsnitligt 3 timer om dagen. Unge med alvorlige tanker om selvskade bruger i langt større udstrækning mere end tre timer om dagen på Facebook end andre unge. Det samme gør sig gældende blandt unge, som skader sig selv (Fig. 4.3), eller som har forsøgt at begå selvmord (fig. 4.4). Figur 4.3 Bruger mere end tre timer om dagen på Facebook Ikke alvorlige tanker om selvskade Alvorlige tanker om selvskade 20,89 Enig 34,09*** Svar i procent *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Figur 4.4 Bruger mere end tre timer om dagen på Facebook Ikke selvskade Selvskade Enig 20,90 37,25** Svar i procent *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,000 11

17 Figur 4.5 Bruger mere end tre timer om dagen på Facebook Ikke selvmordsforsøg Selvmordsforsøg Enig 22,26 41,28*** Svar i procent *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Piger bruger sammenlignet med drenge signifikant mere tid på Facebook, når det gælder 2-3 timer og mere end 3 timer om dagen. 4.4 En del af fællesskabet 66,3 % af alle undersøgelsens deltagere er enige i, at de føler sig som en del af fællesskabet på Facebook. Der er ingen nævneværdig sammenhæng mellem, hvorvidt man føler, man er en del af fællesskabet på Facebook eller ej i forhold til unges sårbarhed, alvorlige tanker om selvskade, selvskade eller selvmordsforsøg. Flere piger (68,2 %) end drenge er enige i, at de føler sig som en del af fællesskabet på Facebook. De årige er mindst enige i denne opfattelse, således oplyser 60,3 %, at de er enige. 4.5 Facebook venner Den store andel af unge, der er på Facebook, har mange venner på Facebook. 89,4 % har mere end 100 Facebook-venner. Heraf har mere end hver fjerde over 400 venner (Tabel 4.2) 12

18 Tabel 4.2: Antal venner på Facebook I alt Hvor mange venner har du på Facebook? Under 10 0,32 % ,57 % ,68 % ,75 % ,14 % ,59 % ,56 % ,05 % Over ,34 % Figur 4.5 Mere end 400 venner på Facebook Ikke selvskade Selvskade 23,30 Enig 37,09*** % *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Figur 4.6 Mere end 400 venner på Facebook Ikke selvmordsforsøg Selvmordsforsøg 24,71 Enig 36,05** % 13

19 Som det fremgår af tabel 4.3 har pigerne signifikant flere venner end drengene. Tabel 4.3: Køn og antal venner på Facebook Drenge Piger OR Hvor mange venner har du på Facebook? Under 10 0,61 % 0,06 % 0,10* ,52 % 1,71 % 0,48** ,81 % 5,75 % 0,56*** ,94 % 9,78 % 0,67** ,04 % 12,22 % ,64 % 11,55 % ,34 % 13,57 % 1,53** ,22 % 18,70 % 1,28** Over ,88 % 26,65 % Antallet af venner stiger med få ubetydelige undtagelser med alderen. De årige har færre venner end de 15-årige. 15,5 % af de årige har mere end 400 venner på Facebook, hvor de 15-årige har 26,4 %, 37,8 % af de årige, og 37,2 % af de årige har til gengæld mere end 400 venner på Facebook. 4.6 Personligt kendskab til venner på Facebook 67,1 % kender personligt mere end 100 af deres venner på Facebook. Imidlertid er det i denne sammenhæng interessant om de unge, som har det svært, mødes med andre unge. De unge, som har alvorlige tanker om at skade sig selv, mødes ikke så tit fysisk med deres venner, som de unge, der ikke tænker på at skade sig selv. De unge kan sagtens have mange venner på Facebook, men det betyder ikke, at de tit mødes med få nære venner (Fig. 4.7). 14

20 Fig. 4.7 Mødes ofte/tit offline med under 10 venner fra Facebook Ikke alvorlige tanker om selvskade Alvorlige taker om selvskade 2,64 Enig 4,53* % *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,

21 5. Søvn Unge har ligesom mange andre svært ved at få den søvn, de selv synes, de har brug for, og man er de senere år blevet klar over, at den udbredte mangel på søvn kan udvikle sig til et problem. Af samme grund er der meget fokus på søvn, herunder børn og unges søvn. Ikke overraskende understøtter den foreliggende undersøgelse tidligere forskning, der har vist en udbredt mangel på søvn blandt unge. Undersøgelsen adskiller sig imidlertid fra andre undersøgelser ved at have særligt fokus på søvn i forhold til sårbarhed, alvorlige tanker om selvskade, selvskade og selvmordsforsøg blandt årige i Danmark i Antal timers søvn De unge, som har alvorlige tanker om selvskade, sover signifikant minde end de unge, som ikke tænker på at skade sig selv. Næsten fem gange så mange sover mindre end fem timer. Det samme er tilfældet blandt unge, som skader sig selv (Fig. 5.1). Fig.5.1. Antal timers søvn Mindre end 5 timer 1,7 % Ikke selvskade 6,3 %*** Selvskade 6 timer 11,1 % 21,9 %*** 7 timer 27,0 % 32,5%* *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,

22 Det samme mønster gør sig gældende, når vi se på unge, som har forsøgt at begå selvmord (Fig. 5.2). Fig. 5.2 Mindre end 5 timer Antal timers søvn Ikke forsøg 2,0 % 9,0 %*** Forsøg 6 timer 7 timer 12,0 % 25,4 %*** 27,7 % 29,4 % *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Mere end fem gange så mange af de unge, som sover mindre end seks timer, føler sig trætte inden de skal i skole (Tabel 5.1). Med hensyn til køn er der ikke signifikante forskelle, men jo ældre deltagerne er, jo mindre sover de. Tabel: 5.1 Søvn i forhold til træthed Mindre end 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer Mere end 10 timer Jeg føler mig træt, inden jeg skal i skole Ofte/tit 67,95% 50,85% 43,41% 28,75% 22,59% 23,53% Aldrig/sjældent 8,97% 4,84% 7,20% 14,66% 19,69% 38,24% OR 3,86** 5,36*** 3,08*** 1 0,59** 0,32** *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 De unge er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de selv synes, de normalt får søvn nok, og her viser der sig forskelle. Dobbelt så mange unge med alvorlige tanker om selvskade mener ikke de får søvn nok. Det samme billede ses for unge, der har skadet sig selv og unge, som har forsøgt at begå selvmord (Fig. 5.3 og 5.4). 17

23 Fig. 5.3 Ikke søvn nok Ikke selvskade Selvskade Enig 32,7 % 46,0 %*** *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Fig. 5.4 Ikke søvn nok Ikke forsøg Forsøg Enig 33,4 % 51,4 %*** *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Det er især pigerne, som ikke synes de får søvn nok, og resultaterne viser, at jo ældre deltagerne er, jo mere giver de udtryk for, at de ikke får søvn nok. 5.2 Træt inden skolegang Undersøgelsens deltagere er også blevet bedt om at svare på, hvorvidt de føler sig trætte, inden de skal i skole. Der er tre gange så mange unge med alvorlige tanker om at skade sig selv, som har skadet sig selv og som har forsøgt at begå selvmord, der giver udtryk for, at de er trætte inden de skal i skole i forhold til andre unge. Der er ingen nævneværdige kønsforskelle blandt de unge, der føler sig trætte, inden de skal i skole. 18

24 Med hensyn til alder synes de ældre deltagere ikke, at de får søvn nok. Af samme grund kan man forestille sig, at de ofte/tit føler sig trætte, inden de skal i skole. Af de unges svar fremgår det da også, at jo ældre undersøgelsens deltagere er, jo flere er enige i, at de ofte/tit føler sig trætte om morgenen. Det er især unge fra erhvervsuddannelserne, som giver udtryk for træthed efterfulgt af de unge i gymnasiet. 19

25 6. Mistrivsel i skolen 6.1 Uddannelsesinstitutioner Som det fremgår af fig. 6.1 er det især unge fra erhvervsskolerne, som har skadet sig selv. Fig. 6.1 Udsatte unge fordelt på uddannelsesinstitutioner Selvmordsforsøg Selvskade Alvorlige tanker Sårbar OR 1,56** OR 0,73* OR 2,1*** OR 1,62** pct. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Fri Grundskole Folkeskole *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Holdning til skolen I forhold til unge, som ikke har skadet sig selv viser det sig, at dobbelt så mange af de unge, som har skadet sig selv, ikke kan lide skolen for tiden og keder sig i skolen. De får mindre ros af lærerne, og fire gange så mange bliver ofte mobbet, og godt halvdelen føler sig trætte inden de skal i skole (fig. 6.2). 20

26 Fig. 6.2 Holdning til skolen og oplevelser i skolen i pct. Ikke selvskade Selvskade Jeg kan ikke lide skolen for tiden Jeg keder mig ofte/tit i skolen Jeg får ofte/tit ros af mine lærere Jeg bliver ofte/tit mobbet Jeg føler mig træt, inden jeg skal i skole 6,97 0,83 3,33*** 17,08*** 14,96 27,29*** 25,58 16,25*** 33,27 51,04*** *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,000 Tre gange så mange af de unge, der har forsøgt selvmord, kan ikke lide skolen for tiden (Fig. 6.2). Et af de mest fremtrædende resultater i hele undersøgelsen er, at de unge, der har forsøgt selvmord, angiver mere end syv gange oftere, at de oplever mobning ofte/tit og knapt tre gange så mange føler sig trætte, inden de skal i skole (Fig. 6.3). Fig. 6.3 Holdning til skolen og oplevelser i skolen i pct. Ikke selvmordsforsøg Selvmordsforsøg Jeg kan ikke lide skolen for tiden Jeg keder mig ofte/tit i skolen Jeg får ofte/tit ros af mine lærere Jeg bliver ofte/tit mobbet Jeg føler mig træt, inden jeg skal i skole 7,65 22,6*** 15,72 24,93 11,86*** 0,91 6,21*** 35,03*** 34,57 58,76** *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,

27 Der er ingen signifikante kønsforskelle, når de unge bliver spurgt om, hvad de synes om skolen, og den eneste forskel, der findes i forhold til oplevelser i skolen, er, at pigerne sjældnere end drengene keder sig ofte/tit i skolen. Sammenlignet med folkeskolen er der flest gymnasieelever (52,1 %), der giver udtryk for, at de virkelig godt kan lide skolen. Kun 2,4 % kan ikke lide den. Også erhvervsskoleeleverne er mere positive end folkeskoleeleverne. 37,2% kan virkelig godt lide den, mens 9,2 % ikke kan lide den. En signifikant størst andel af eleverne på de frie grundskoler giver udtryk for, at de ofte/tit får ros af deres lærere (30 %). Modsat forholder det sig med de unge på erhvervsuddannelserne, hvor (18,4 %) oplyser, at de ofte/tit får ros af deres lærere (Fig. 6.4). Fig. 6.4 Holdning til skolen og oplevelser i skolen fordelt på uddannelsesinstitutioner Jeg kan ikke lide skolen for tiden Jeg keder mig ofte/tit i skolen OR 0,23*** OR 0,38*** Jeg får ofte/tit ros af mine lærere Jeg bliver ofte/tit mobbet OR 0,13* OR 1,31* OR 1,71* Jeg føler mig træt, inden jeg OR 1,67** pct. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Fri Grundskole Folkeskole *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,

28 Litteratur Hawton, K., Rodham, K. with Evans, E.: By Their Own Young Hand: Deliberate Self Harm and Suicidal Ideas in Adolescents. Jessica Kingsley Publishers: London, 2006 Konieczna, A., Zøllner, L. og Rask, L.: Selvskadende adfærd blandt unge mellem år. Del 1. Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse. Center for Selvmordsforskning, 2013 Sundhedsstyrelsen: Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 1998 Zøllner, L.: Unges (Mis)trivsel, Center for Selvmordsforskning, 2002 Zøllner, L; Jensen, B.: Sårbarhed og (Mis)trivsel blandt unge i folkeskolens ældste klasser. Center for Selvmordsforskning, 2009 Zøllner, L; Jensen, B.: Selvskadende adfærd blandt unge i de gymnasiale uddannelser. Center for Selvmordsforskning, 2010 Zøllner, L.; Konieczna, A. og Rask, L.: Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd, Center for Selvmordsforskning,

29 24

30 ISBN:

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Kærestevold og dets følger

Kærestevold og dets følger C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Kærestevold og dets følger Lilian Zøllner Kærestevold og dets følger Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Redaktion og layout: Lilian Zøllner

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd S a r a h G r u b e J e n s e n & L i l i a n Z ø l l n e r 2 0 1 6 Beskyttende faktorer for

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD BO ANDERSEN EJDESGAARD, IBEN STEPHENSEN, BØRGE F. JENSEN, LILIAN ZØLLNER, VAGN MØRCH SØRENSEN, VIBEKE B. LASSEN OG SUSANNE MOUAZZENE UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD 2009 CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet 12 Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Bo Andersen Ejdesgaard Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark - et pilotprojekt

Bo Andersen Ejdesgaard Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark - et pilotprojekt Bo Andersen Ejdesgaard 2009 Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark - et pilotprojekt Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark - et pilotprojekt Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere