Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011"

Transkript

1 Tandsundhed i Norden Sundhed og de sociale medier Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011

2 Kost og tandsundhed i 2000-tallet Trods forbedret tandsundhed i Norden er der fortsat store udfordringer, bl.a. fordi en række socioøkonomiske faktorer har stor betydning, ikke mindst for børn og unges tandsundhed. Af Peter Lingström, professor, dr. odont, Odontologisk fakultet, Göteborg Universitet. 3 Nye veje i tandplejen nødvendige Omkring 20 % tegner sig for næsten alle hullerne i tænderne hos børn og unge. En øget tværfaglig indsats er en af vejene frem. Af Annie Paabøl, journalist, Mannov, Aarhus. 8 Sundhedskampagner og de sociale medier Sundhedskampagner føres endnu ikke i stor udstrækning på de sociale medier i Norden, men det er et spørgsmål om tid i takt med bl.a. opinionsdannende bloggeres fremmarch. Af Mikkel Dahlqvist, konsulent og Karin Christofferson, journalist, Mannov, Aarhus og Malmø. 12 n Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 24. årgang, nr. 1 juni n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. Besøg også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 1, juni 2011

3 Kost og tandsundhed i 2000-tallet Hvad angår karies, er det lykkedes tandlægerne at reducere forekomsten af sygdom i størstedelen af den nordiske befolkning. Nedgangen i forekomsten af karies, der er konstateret i samtlige aldersgrupper i de seneste 50 år, kan først og fremmest tilskrives regelmæssig brug af fluortandpasta, men også andre kariesforebyggende tiltag som kostændringer, fissurforsegling og en indsats inden for mundhygiejne har bidraget til at reducere sygdommens udbredelse. I dag er en stor andel af børn og unge i de nordiske lande kariesfrie, hvilket er et billede, der stemmer overens med de øvrige lande i den vestlige verden (tabel 1). Omkring % af befolkningen har dog stadig mere omfattende angreb, og dette går igen i samtlige aldersgrupper. Det er sværere at fremlægge pålidelige epidemiologiske data, når det drejer sig om erosionsskader. Dels har der ikke været så meget opmærksomhed omkring disse skader tidligere, dels findes der ikke noget internationalt accepteret indeks for registrering på samme måde som for karies, og journaliseringssystemet har heller ikke altid gjort det muligt at foretage en pålidelig registrering. Dataene peger dog på, at der ses erosionsskader langt ned i aldersgrupperne, og at der forekommer omfattende skader i alle aldersgrupper 1,2. Faktorer, som påvirker forekomsten af sygdom Kosten spiller en grundlæggende ætiologisk faktor for forekomsten af karies 3-5. Indtaget af fermenterbare kulhydrater er en forudsætning for, at der kan forekomme skade. Både forskellige sukkerarter og stivelse kan nedbrydes af de kariesfremkaldende bakterier. Under denne proces dannes der svage organiske syrer, f.eks. mælkesyre og eddikesyre. I forbindelse med syreproduktionen frigøres der også hydrogenioner, hvilket bevirker, at ph-værdien i den dentale biofilm (tandbelægninger) sænkes. Synker ph-værdien til under et kritisk niveau for henholdsvis emaljen (ph 5,7) og rodoverfladen/dentinen (ph 6,2), kan tandvævet blive opløst, såkaldt demineralisering (fig. 1). Forekommer ph-sænkninger med en høj frekvens, og får tænderne ikke hvile med mulighed for reparation, såkaldt remineralisering, mellem disse angreb, kan der udvikles en kariesskade. Når det drejer sig om erosionsskader, forårsages disse af, at tandoverfladen eksponeres for et stof med en lav phværdi 6. Det er den lave ph-værdi i sig selv, der giver anledning til skade. Den forårsages ikke af bakterier. Årsagen kan være ydre faktorer som f.eks. indtag af syrlige drikke eller fødevarer, men også hyppige sure opstød og opkastninger og et forhøjet indhold af sure substanser i det omgivende miljø kan udgøre en risiko for skade. Mange fødevarer indeholder naturligt syre, som kan bidrage til at skabe erosionsskader. Almindeligt forekommende syrer i først og fremmest frugt og bær er askorbinsyre, citronsyre, vinsyre og æblesyre. Læskedrikke indeholder ofte fosforsyre. Både karies og erosionsskader forårsages ved, at der sker en forskydning af balancen mellem angreb og forsvar. En række biologiske og socioøkonomiske faktorer kan påvirke risikoen for, at der opstår sygdom 7. Betydningen af de forskellige faktorer varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe. Perspektiv nr. 1, juni

4 Kostens betydning for forekomsten af orale sygdomme er i dagens moderne samfund ikke kun et spørgsmål om at undgå karies. I dag diskuteres i stor udstrækning også indtaget af forskellige drikke og fødevarer i forbindelse med udviklingen af erosionsskader. Sød mad lige fra vi er små kan være med til at skabe tandsundhedsproblemer. Af Peter Lingström, professor, dr. odont, Odontologisk fakultet, Göteborg Universitet. 4 Perspektiv nr. 1, juni 2011

5 Indvandrerbaggrund, forældrenes uddannelsesniveau og deres viden og økonomi er betydningsfulde faktorer, når det drejer sig om tandsundhed hos børn og unge. For voksne og ældre er det først og fremmest i forbindelse med sygdom, medicinering og ved visse typer beskæftigelse/erhverv, at der ses en forhøjet risiko. En særligt udsat gruppe er personer med nedsat spytsekretion. Den naturlige selvrengøring af en fødevare og dens nedbrydningsprodukter, såkaldt oral clearance, er kraftigt forlænget hos disse individer (fig. 1). Det indebærer en langsommere tilbagevenden til hvile-ph efter at have været eksponeret for en fødevare og således en øget risiko for sygdom. Andelen af ældre i befolkningen stiger i fremtiden, og ud af disse beholder flere deres egne tænder op i en høj alder. Samtidig er sygdomme og medicinering mere almindeligt i denne aldersgruppe, hvilket gør, at de betragtes som en særlig vigtig risikogruppe, ikke mindst når det drejer sig om karies. Spisevanernes betydning Selv om man i dag har en god viden om kostens betydning for forekomsten af begge sygdomme, og man har udarbejdet anbefalinger til, hvordan sygdommene kan undgås, findes der en række kostrelaterede faktorer, der menes at have betydning for forekomsten af skade. Måltidsmønstret er i dag mere komplekst med et stadigt stigende udbud og en øget indtagsfrekvens 8. Der findes i dag stadig flere varianter af slik, læskedrikke og juicer, og også udbuddet af fødevarer som bagværk og frugtyoghurt bliver stadig større. På samme måde har adfærden ændret sig igennem de seneste årtier. Vi indtager stadig flere drikke og fødevarer uden for hjemmet, og indtaget er spredt ud over en større del af døgnet. Først og fremmest i byerne er både antallet af caféer og antallet af forskellige drikke, der serveres på disse steder, øget. I takt med det stadig større salg af fastfood, tilbydes der også fødevarer i nye former for emballage. Det giver mulighed for at indtage mad- og drikkevarer i forskellige miljøer. For mange mennesker betyder det, at indtagsfrekvensen stiger. Sammenfattende kan man sige, at vi i dagens moderne samfund i princippet kan indtage HVAD vi vil, NÅR vi vil, og HVOR vi vil! Tabel 1 Procentandel af Procentandel af kariesfrie 6-årige kariesfrie 5-årige sverige danmark Norge Finland Procentandel af kariesfrie 12-årige sverige Danmark Norge Finland Reference: A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care, Annamari Nihtilä (ED.). National Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland Perspektiv nr. 1, juni

6 Plack-pH Plack-pH Fig 1. Drikkevaner og erosionsskader Selv om der findes en lang række syrlige fødevarer, som kan udgøre en risiko for forekomsten af erosionsskader, har der først og fremmest været fokus på indtaget af drikke. Der findes i dag et stort udbud af sødede drikke på markedet, og drikkevanerne resulterer ofte i en høj indtagsfrekvens. Tallene for 2009 viser, at der årligt indtages 96 liter sodavand (sukkersødede og lightprodukter) pr. person i Danmark. De tilsvarende tal for Norge, Sverige og Finland er 110, 81 og 68 liter. Selv om læskedrikke fremhæves som særligt interessante ud fra et erosionsmæssigt synspunkt, findes der f.eks. også juicer og sportsdrikke med en høj erosionsfaktor. For at kunne vurdere en drikkevares risiko for forekomst af erosionsskader er det vigtigt at kigge på både produkt og adfærd. Den erosive faktor kan ikke fastslås alene ved at undersøge drikkens phværdi. Et naturligt indhold af stoffer, som fremmer væskens adhæsion mod tandoverfladen, kan forstærke dens erosive potentiale, på samme måde som et indhold af kalcium eller buffersubstanser kan udgøre en beskyttelse. Gennem individuelle variationer i sammensætningen af drikken kan et og samme produkt påvirke tandoverfladen forskelligt 9. Synkes drikken hurtigt efter indtag, eksponeres tænderne i kortere tid for produktet, mens en adfærd, hvor drikken føres rundt i munden, inden den synkes, bevirker, at den negative effekt på tænderne stiger med forhøjet risiko for skade til følge. Indeholder en drik naturlige sukkerarter, udgør den endvidere en risiko set ud fra et kariesmæssigt synspunkt. Ernærings- og kostanbefalinger Både karies og erosionsskader anses i dag for at indgå i gruppen af kostrelaterede livsstilssygdomme, hvortil også hører fedme og følgesygdomme heraf, f.eks. diabetes og hjerte-karsygdomme. For at opnå varige kostomlægninger er det vigtigt, at patienten får en ensartet kostinformation, der har til formål at styrke både den orale og den mere generelle sundhed. Disse skal bygge på de nordiske ernæringsanbefalinger, som har til formål at give borgerne råd om en rigtigt sammensat kost set ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv og daglig fysisk aktivitet 10. Disse råd er udarbejdet med det raske individ i fokus. Det er vigtigt at erindre, at stadig flere mennesker med forskellige medicinske problemer får specifikke kostanbefalinger som supplement til den medicinske behandling. Ikke sjældent kan disse resultere i en øget indtagsfrekvens eller et forhøjet indtag af fermenterbare kulhydrater. Forebyggelse af sygdom gennem kosten For alle individer, hvor en forhøjet risiko for karies eller erosionsskader kan relateres til et mangelfuldt fødeva- Oralt clearance Oralt clearance Ændring i plak-ph og oral clearance efter indtag for et individ med normal (grøn kurve) og lav (rød kurve) spytsekretion. ph ph Plack-pH Glucose (mm mm) Glukose (mm) Glucose (mm mm) Oral clearance Tid (min) Tid (min) Tid (min) Tid Tid (min) 6 Perspektiv nr. 1, juni 2011

7 reindtag, gælder det i første række om at gennemgå mulighederne for kostomlægning 11. Den vigtigste faktor for at forebygge både karies og erosionsskader er at reducere indtagsfrekvensen. Som alternativ til naturlige sukkerarter findes der i dag en lang række produkter på markedet, som er sødet med forskellige sødemidler. Disse opdeles traditionelt i kalorieholdige og ikke-kalorieholdige sødemidler. Inden for førstnævnte gruppe findes bl.a. sukkeralkoholerne xylitol, sorbitol, maltitol og mannitol. Af disse har xylitol vist sig at have den stærkeste kariesreducerende effekt, da det ikke kan udnyttes af de kariogene mikroorganismer. Ud over at det ikke kan udnyttes i den bakterielle metabolisme, har en hyppig tilførsel af xylitol igennem længere tid vist sig at kunne reducere antallet af kariogene bakterier. Senere undersøgelser har dog vist, at der kræves et dagligt indtag på ca. 6 gram for at bevare denne effekt 12, 13. Syntetiske/kunstige sødemidler som Ascesulfam K, Aspartam, Sakkarin og Cyklamat har en intensiv sød smag og kan tilføres i meget små mængder og har derved ingen eller en meget lav energiværdi. De er ikke-fermenterbare og kan derfor ikke udnyttes af de kariogene bakterier. Derimod adskiller surhedsgraden i et lightprodukt sig ikke fra surhedsgraden i et med naturlige sukkerarter, hvorfor begge produkter udgør en risiko set ud fra et erosionsmæssigt synspunkt. Blandt de sukkerfrie produkter, som findes på markedet, rettes der i dag en stor interesse mod tyggegummi. Ved tygning af tyggegummi øges spytsekretionen, og dermed fremskyndes elimineringen af fødevarerester i mundhulen. Også spyttets naturlige bufferevne stiger, hvilket resulterer i en hurtigere genopretning af ph-plak. Fluortandpasta vigtigt For individer med en forhøjet risiko er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på de kostrelaterede faktorer. For at øge tandoverfladens resistens bør der ske en hyppig tilførsel af fluor. Det er også vigtigt med en god tandbørstningsteknik og at bruge mundhygiejnehjælpemidler til tændernes mellemrum for at opretholde en god mundhygiejne. Den grundlæggende anbefaling for alle er, at tænderne skal børstes med fluortandpasta to gange dagligt efter morgenmad, og inden man går i seng om aftenen. Også her er det vigtigt at kigge på både valg af produkt og adfærd. Der findes i dag en lang række forskellige tandpastatyper med varierende indhold af fluor, og det er påvist, at fluoren gør mere nytte, hvis vandmængden i forbindelse med tandbørstning reduceres, og hvis man undlader at spise eller drikke noget i to timer efter, at tænderne er blevet børstet. I takt med at risikoen for sygdom stiger, anbefales det, at man selv tilfører yderligere fluor via mundskyllemiddel, gel, sugetabletter eller tyggegummi. For at forebygge erosionsskader har også tilførsel af remineraliserende stoffer vist sig at være værdifuldt. Set i forhold til tidligere generationer er dagens patienter mere komplekse, såvel ud fra deres gruppesammensætning og risiko for sygdom som ud fra deres vaner og variationer i kostindtag. Det er derfor vigtigt ikke kun at foretage en grundig kortlægning af det aktuelle kostindtag hos det enkelte individ, men også at individtilpasse både kostråd og andre forebyggende indsatser for at modvirke sygdom. Selv om det odontologiske personale i dag har stor kompetence til at håndtere disse spørgsmål, kan det, ikke mindst i forbindelse med kostrelaterede problemer, være værdifuldt at få hjælp fra andre kompetenceområder som f.eks. diætister og ernæringseksperter. Referencer 1. Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogra Oral Sci 2006;20: Hasselkvist A, Johansson A, Johansson AK. Dental erosion and soft drink consumption in Swedish children and adolescents and the development of a simplified erosion partial recording system. Swed Dent J 2010;34: Lingström P, Johansson I, Birkhed D. Kost och karies. Tandläkartidningen 1997;89: Artiklen findes med fuld referenceliste på Perspektiv nr. 1, juni

8 Et treårigt projekt om mund- og tandsundhed i Norden viser, at der er markante forskelle på tandsundheden i de nordiske lande. Danske og svenske børn har færre huller end f.eks. de finske børn, men den høje tandsundhed gælder ikke alle. De unge glemmer ofte tandbørsten og tandlægen! når de flytter hjemmefra. Af Annie Paabøl, journalist, Mannov, Aarhus.

9 Nye veje i tandplejen nødvendige Både i Sverige og Danmark kan børn og unge gå gratis til tandlægen, og det er en væsentlig del af årsagen til, at der generelt er en god tandsundhed i de to lande. 69 procent af de danske 12-årige børn har aldrig haft huller i tænderne, det samme gælder for 61 procent af de svenske 12-årige. Men trods indsatsen i de unge år, er der fortsat problemer med tænderne. Især i særligt udsatte grupper. Blandt børn og unge ser vi, at cirka 20 procent af dem tegner sig for næsten alle hullerne. Og det er oftest de børn, der samtidig slås med andre sociale problemer eller sundhedsproblemer, fortæller Anne Kaae- Nielsen, formand for De Offentlige Tandlæger. Den kendsgerning har fået skoletandplejen til at omlægge indsatsen over for børnene, så de børn, der har det største behov for hjælp til tænderne, også er dem, der får mest hjælp. Samtidig er det tværfaglige samarbejde styrket. Derudover arbejder vi meget med motiverende samtaler. Det er vigtigt, at man allerede som barn lærer at tage ansvar for sine tænder, så man kan tage det ansvar med ind i voksenlivet, siger Anne Kaae-Nielsen, der dog også gerne ser, at voksne tager mere ansvar for børnenes tænder. Overstået sygdom Efter en række år med stigende tandsundhed ser det nu ud til, at udviklingen stagnerer. Det kan ifølge formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, skyldes, at den såkaldte nul-huller -generation nærmest har fået den opfattelse, at huller i tænderne er et overstået fænomen det var noget, man fik før i tiden. Denne generation vil ofte hellere hygge end slås om tandbørstningen, men det er vigtigt, at vi har fat i den gruppe både i forhold til deres egne og til deres børns tænder, siger Susanne Andersen, der også har fokus rettet mod en helt anden gruppe voksne. Der er en række sygdomme, som får indflydelse på tænderne, og visse Tværfagligt samarbejde er en af vejene til at forbedre nordboernes tandsundhed. Perspektiv nr. 1, juni

10 Forældre skal hjælpe deres børn med at børste tænder to gange om dagen indtil års alderen. patientgrupper rammes derfor hårdt af egenbetalingen. Som reglerne er i dag, er der visse cancerpatienter, der får øget tilskud, men også andre grupper har behov. Et problem, man også mærker i Sverige, hvor formanden for Tandläkarförbundet, Gunilla Klingberg, mener, at der skal øget fokus på hjælp til tandsundheden for syge, handicappede og ældre. Fortsat forebyggelse Ud over et styrket samarbejde mellem de offentlige social- og sundhedssektorer for børn og voksne i både Danmark og Sverige lægger man stor vægt på den forebyggende indsats i tandplejen. Den skal bevares, men samtidig ønsker man en øget differentiering mellem patienterne for at ramme de grupper, der fortsat har mange tandproblemer, bedst muligt. Man gør det allerede blandt de unge, men ønsket er, at differentieringen fortsætter op i voksenlivet, så der f.eks. er øget støtte til syge og funktionshæmmede samt de svageste i samfundet, ligesom der er behov for at se på de tilskud, kommunerne yder. Når man rammes af sygdom, glemmer man andre ting, og vi ser ofte, at det er tænderne. Samtidig er der behov for et øget kendskab til tandsundhed blandt personalet på sygehuse og plejehjem, siger hun. Vi oplever desværre, at kommunerne kun vil betale for den behandling, der er billigst her og nu. Det kan betyde, at patienterne ikke får en tidssvarende behandling, og at de derfor står med nye og dyrere tandproblemer på længere sigt, siger Susanne Andersen, der mener, at patienterne på den måde bliver stillet dårligere. Økonomien bliver et problem for mange. Mange unge tror, at det er dyrt at komme til regelmæssigt eftersyn. Figur 1 Procentandel af befolkningen, der får et årligt tandeftersyn Sverige 2008/09 Danmark 2009 Norge 2008 Finland 2008 Reference figur 1 og 2. A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care, Annamari Nihtilä (ED.). National Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland Under 18/19/20 år Over 18/19/20 år 10 Perspektiv nr. 1, juni 2011

11 De tror derfor, at de sparer penge. Men at gå regelmæssigt til eftersyn er ikke dyrt. Det er derimod dyrt at vente, for så er skaderne blevet større. Den tredje tandsygdom Både hos børn og voksne ser tandlægerne i stigende grad syreskader på tænderne, og ifølge Anne Kaae-Nielsen kaldes syreskaderne nu den tredje tandsygdom, hvor karies og paradentose er de to første. Syreskaderne udgør efterhånden et stort problem. Emaljen på tænderne forsvinder, og den kommer ikke igen, hvilket betyder store og dyre tandreparationer, siger hun og giver de store sodavand med skruelåg en væsentlig del af skylden. Den er blevet sutteflasken til de voksne, mener hun. Syreskaderne er ikke kortlagt i Sverige, men da de nu også ses på børnenes mælketænder, antager man, at problemet er større end tidligere. Vi ser oftere problemet både hos børn og voksne, og meget taler for, at den øgede brug af læskedrikke spiller en væsentlig rolle, siger Gunilla Klingberg, der også har erfaret, at flere har misforstået budskabet om tandbørstning og derfor børster tænder lige efter, at de har drukket syreholdige drikke. Vi snakker meget med vores patienter om syreproblemerne, men selv om de får mere og mere at vide om problemet, ændrer de tilsyneladende ikke adfærd og drikker mindre. Og det er tilsyneladende ikke store kampagner, der skal ændre adfærden hos de nordiske borgere. De bliver ifølge Anne Kaae-Nielsen ikke forstået rigtigt, i stedet er der behov for motiverende samtaler og mere tværfagligt samarbejde. Vi skal have lyst til at tage ansvar for os selv og vores tænder. Forskel på tandsundhed Der er ifølge professor Satu Alaluusua fra Odontologisk Institut i Helsinki flere årsager til de tilsyneladende store forskelle på tandsundheden i Finland i forhold til Sverige og Danmark. Kun halvdelen af de 11-årige piger og 1/3 af de 11-årige drenge børster tænder to gange dagligt, og det er vigtigt, at tandbørstningsvanerne forbedres her i Finland. Men det er også et stort problem, at små børn hurtigt vænnes til sukkerholdige drikke. Ifølge en undersøgelse baseret på 3 dages kostregistrering får 25 % af de 1-årige børn sukkersødede drikke, og hos de 2-årige er andelen steget til 75 %. Den tidlige barndoms kostvaner er vigtige, da den orale flora udvikles her. Derfor rådgiver vi forældre om at lade være med at give børnene sukkerholdige produkter mellem måltiderne. Ifølge Alaluusua er de unges spisevaner også problematiske. En undersøgelse blandt større skolebørn har vist, at de får ca. 40 % af deres daglige energiindtag fra snacks, hvilket i 2007 fik sundhedsmyndighederne og undervisningsministeriet til at anbefale, at usunde snacks ikke bør sælges i skolerne. Anbefalingen er blevet fulgt på de fleste skoler. Og det vil forhåbentligt vise positive resultater, siger Alaluusua. Professoren erkender, at der ikke er gjort nok i Finland for at reducere karies. Det er svært at motivere til at følge de råd om tandbørstning, som de fleste kender, og der går længere og længere tid imellem børns tandlægebesøg, bl.a. på grund af færre ressourcer til børns og unges tandpleje, og derfor er kontakten mellem børnene og det tandsundhedsfaglige personale mindre og vi ved, at tandlægebesøg er en af de mest effektive måder, hvorpå man får enkel og individuel vejledning. Derfor bør kontakten med forældre og børn øges, ligesom motiverende internetsider kunne bruges mere. Alaluusua efterlyser i det hele taget et øget fokus på børns tandsundhed. Tænderne skal holde i ca. 80 år, og bedre tandsundhed hos børn vil betyde meget mindre behov for behandling hos unge og voksne end i dag. Figur 2 Procentandel af befolkningen, der børster tænder mere end én gang om dagen Sverige 2008/09 Danmark 2009 Norge 2008 Finland år 13-år 15-år 11-år 13-år 15-år Piger Drenge Perspektiv nr. 1, juni

12 Hvis fremtidens sundhedskampagner skal have nogen effekt, skal de ud af tv- og printmedierne og ind på de sociale medier. Vi har nemlig større tillid til vores venner og onlinenetværk end til tv og aviser, viser undersøgelser. Mom-bloggers er et amerikansk fænomen med stor betydning, der er ved at sprede sig til Norden. Af Mikkel Dahlqvist, konsulent og Karin Christofferson, journalist, Mannov, Aarhus og Malmø.

13 Sundhedskampagner og de sociale medier Felice er mor til to drenge. Et spædbarn og en treårig. Hun bor i Upstate New York og arbejder som freelanceskribent. Og så løber hun i sin fritid. Hendes personlige rekorder er ikke prangende i forhold til andre løbere. 5 km på 22:56, 10 km på 50:41, 15 km på 1:15:16 og et maraton på 4:12:43. Men det er heller ikke hendes personlige rekorder, der gør Felice interessant. Det er det, at hun på websitet The- HappyRunner.blogspot.com skriver om sin træning, sine løb og ikke mindst sit liv som mor. Felice er én af godt 4 millioner amerikanske mødre, der administrerer en blog det der populært kaldes mom blogs. De amerikanske mom blogs er blevet uhyre populære blandt mødre, der søger inspiration til, hvordan de kan leve deres liv med børn. Mom bloggerne skriver om alt lige fra politik til kageopskrifter og sundhedstips, og helt uden filter deler de hverdagens glæder og sorger med deres læsere. Det betyder, at læserne ofte får et meget nært forhold til de mom bloggere, de følger, og det gør mom bloggerne til meget vigtige og troværdige influenter for deres læsere. Det har de amerikanske virksomheder selvfølgelig for længst indset. Og de mest populære mom bloggere som har hundredtusindvis af faste læsere, laver ganske pæne forretninger ved at sælge reklamer og anbefale produkter til deres læsere. At det kan være en fordel for virksomheder at blive anbefalet af mom bloggerne ses blandt andet i Nielsen Global Online Survey Her svarer 90 procent af de adspurgte, at de helt eller delvist har tillid til de anbefalinger, de får fra personer, de kender. Samtidig har 70 procent af de adspurgte helt eller delvist tillid til de anbefalinger, de får fra andre forbrugere online. Til sammenligning har kun 62 procent tillid til de anbefalinger, de får via tv, mens 55 procent har tillid til de anbefalinger, de får via udendørs reklametavler. Bør udnyttes i sundhedskampagner Mom bloggernes store gennemslagskraft i forhold til deres læsere bør tages alvorligt i planlægningen af fremtidens sundhedskampagner i Norden. Det mener Henriette Weber, der er ekspert i sociale medier og stifter af det danske sociale mediebureau, Toothless Tiger. - Den danske blogosfære er endnu ikke så veludviklet som den amerikanske, så der kommer til at gå noget tid, før sundhedskampen for alvor kan vindes på de sociale medier. Men der er ingen tvivl om, at mere og mere kommunikation fremover kommer til at foregå på blogs og andre sociale medier, og det bør de nordiske sundhedsmyndigheder selvfølgelig indtænke i deres kampagner, hvis de skal have nogen effekt i fremtiden, siger Henriette Weber. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danske internetbrugere, der læser blogs, steget fra 22 procent i 2008 til 33 procent i Samtidig er andelen af aktive bloggere i samme periode fordoblet fra ni til 18 procent. Men selvom tallene fortsat er begrænsede, skal man ikke underkende de sociale mediers potentiale i forhold til at sprede positive sundhedsbudskaber, mener Henriette Weber. - Sociale mediers altoverskyggende fordel i forhold til traditionelle medier er netop, at de er sociale. De kan bringe mennesker tættere på hinanden, og hvis offentlige og private sundhedsorganisationer formår at udnytte det, vil kommende sundhedskampagner også have langt større effekt, vurderer Henriette Weber og anslår samtidig, at der på nuværende tidspunkt findes omkring indflydelsesrige danske blogs, som kunne være interessante at indlede en dialog med i forbindelse med større sundhedskampagner. Men det kræver et ordentligt bloggerrelationsprogram. - Det handler først og fremmest om at identificere, hvem man skal have fat i. Man skal blandt andet undersøge, hvilke bloggere der interesserer sig for emnet, og hvilke blogs der bliver linket mest til. Dernæst handler det selvfølgelig også om at have noget indhold, der egner sig til de sociale medier det skal være noget, der giver værdi for læserne. Det kan være en konkurrence, men det kan også sagtens være en video eller en podcast, der fortæller en god historie, siger Henriette Weber. Johanna en mammabloggare En af de bloggere, som en kommende sundhedskampagne på de sociale medier kunne involvere, er Johanna Salkert. Hun er en 26-årig mor fra Stockholm, der har taget det amerikanske mom blog-fænomen med sig over Atlanten og er en af Sveriges nye mødrebloggere. Hun har siden 2008 haft en blog, der hedder Familjen Korb, og som findes på adressen salkert.se. Johanna præsenterer sin blog således: Jeg er en 26-årig mor, som er bosat i Stockholm, og som i øjeblikket er på barselsorlov med familiens seneste skud på stammen, Love. Jeg er mor til Minna (født ) og lillebror Love (født ). Jeg bor sammen med børnenes far, min ægtemand Jonas, i det sydlige Stockholm (mere om hvordan vi mødtes læs her). Perspektiv nr. 1, juni

14 I bloggen skriver jeg om vores hverdag, hvordan vi har det, og om vores tanker og følelser. Endvidere fortæller jeg om den igangværende udredning og kamp i forbindelse med den usædvanlige kromosomafvigelse på kromosom 13, som min datter lider af. I dag besøger omkring 700 læsere Johannas blog hver dag. Mødrebloggen har ændret sig gennem årene, ligesom livet i sig selv for Johanna og hendes familie. hedder bloggvertising. Det betyder, at en virksomhed betaler for et indlæg, som jeg skriver, hvori jeg fortæller om deres produkt. Jeg kan f.eks. teste en pusletaske og derefter give karakter ud fra, hvad jeg synes om den. Jeg kan også udskrive en konkurrence, hvor tasken er gevinst, fortæller Johanna. Johanna har fået mange tilbud, både seriøse og useriøse. Med tiden har hun lært at vælge det fra, som hun ikke kan stå inde for. Sociale medier er helt naturligt for de unge men sundhedskampagner har sjældent dette område med. - Jeg begyndte at blogge, inden jeg blev gravid, men dengang var det kun for venner og familie. Da jeg blev gravid, oprettede jeg en ny blog, og antallet af læsere steg. Først havde jeg op mod 150 besøgende om ugen, men mod slutningen af min graviditet var antallet steget til op imod 300. Da jeg oprettede en Synes om -side på Facebook om bloggen, voksede den hurtigt. I takt med at jeg begyndte at skrive om forskellige ting, er der kommet nye læsere til. Læserne anbefaler min blog i den store mom blog-verden fortæller Johanna. - Mine læsere stoler på min dømmekraft. Jeg mærker også mine bloggvertise-indlæg med BV, så det er tydeligt, at det er det, det handler om, siger hun. Myndighedernes rolle Statens institut for folkesundhed i Sverige, Statens Folkhälsoinstitut, er en myndighed, der har til opgave at være videnscentrum for f.eks. kommuner, landsting og organisationer. En række opgaver, som iværksættes fra regeringens side, handler om at sprede informationer om folkesundheden til befolkningen. Johanna bruger mellem 20 minutter og et par timer hver dag på at skrive og besvare indlæg. Johanna er ikke professionel blogger. Hun forsørger ikke sig selv ved at blogge, og hun blogger heller ikke for at tjene penge. Men hun bliver tilbudt at skrive om produkter, forskellige virksomheder ønsker at købe indlæg, og annoncører ønsker at ligge højt på hendes side. Johanna har dog truffet en række klare valg. Hun har en høj moral og streng politik, som er blevet fastlagt gennem årene. Bitti Jonasson er kommunikationschef i Statens Folkhälsoinstitut. - Vi har siden 2007 holdt øje med, hvor ofte vi forekommer i blogs. Det har vist sig, at vi ikke omtales oftere i dag end i 2007, og bloggerne udgør stadig en lille andel af den samlede medieopmærksomhed, hvor de traditionelle medier fortsat dominerer, fortæller Bitti Jonasson. Der findes forskellige niveauer for deltagelse: tilskuer, overvåger, deltager og medskaber. Statens Folkhälsoinstitut har indtil nu været en temmelig passiv aktør inden for de sociale medier. - Ligesom der er noget, der hedder advertising, er der nu også noget, der Man kan sige, at vi ligger på niveauet overvåger. Nu har vi så taget skridtet 14 Perspektiv nr. 1, juni 2011

15 videre til deltager i en opgave iværksat af regeringen, som hedder Et mere rask Sverige, der har til formål at fremme gode madvaner og fysisk aktivitet hos den almene befolkning. Her er Statens Folkhälsoinstitut deltager. Vi har en Facebook-side og en hjemmeside, hvor vi indbygger interaktivitet og knytter hjemmesiden stærkere til vores Facebook-side, siger Bitti Jonasson og fortsætter: - Det er utroligt vigtigt med en strategi, hvis de sociale medier skal fungere godt. Der skal være både et mål og et formål med at være til stede på de sociale medier. Der har længe været tale om Web 2.0 som en slags fremtid. Nu er vi der, og det bliver vi nødt til at forholde os til, mener Bitti Jonasson. Regeringens retningslinjer for de sociale medier I februar 2011 kom den svenske regerings e-delegation med retningslinjer til de svenske myndigheder om, hvordan de skal skabe en politik for internettet og de sociale medier. - Det er blevet startskuddet for os og sikkert også for mange andre myndigheder. Der er meget at tage hensyn til, herunder bl.a. de juridiske forhold, offentlighedsprincippet, og hvad der skal registreres. Indtil nu har vi haft både livrem og seler på det er vigtigt, at vi gør det rigtigt, siger Bitti Jonasson. Perspektiv nr. 1, juni

16 Nordic Sugar A/S Langebrogade 1 Postboks København K Returneres ved vedvarende adresseændring Perspektiv fortsat anerkendt af fagfolk Nordic Sugar gennemfører ca. hvert andet år en læserundersøgelse i Danmark og Sverige, og i januar 2011 blev i alt 402 abonnenter (læger, tandlæger, diætister, lærere og journalister) interviewet. En af de tydelige tendenser er, at Perspektiv stadig opfattes som en meget troværdig kilde, og især blandt svenske læsere er der sket en stigning i forhold til Fødevaremyndighederne fremhæves som den mest troværdige kilde. Nordic Sugar rangerer på linje med brancheorganisationer, selv om fødevareproducenterne ifølge undersøgelsen generelt tillægges lav troværdighed. Den faglige ernæringsdebat i begge lande drejer sig i høj grad om at reducere energiindholdet i fødevarer, og der er stadig flere, der går ind for en reduktion af sukkerindholdet frem for at erstatte sukker med kunstige sødemidler. Blandt de overordnede emner, som læserne ønsker behandlet i Perspektiv, er fødevarer og fødevaresikkerhed, sukker generelt, sukker og sødemidler og unges kostvaner. Tidligere udgaver af Perspektiv og andre informationsfoldere kan downloades eller bestilles på ligesom du også kan oprette dig som abonnent på vores nyhedsbrev på siden. Vi stoler på fagfolk og eksperter EU s organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, gennemførte i 2010 en omfattende undersøgelse blandt næsten EU-borgere i de 27 EU-lande. Undersøgelsen, Special Eurobarometer 354 Food-related risks, der blev offentliggjort i november, er en opfølgning på tidligere undersøgelser, der første gang blev gennemført i 2005 for at få en pejling af de 500 millioner EUborgeres syn på en række fødevareog sundhedsrelaterede spørgsmål. Overordnet set er der ikke ét specifikt emne, som forbrugerne er bekymrede for, men 19 % angiver dog kemiske stoffer og pesticider i maden som en risikofaktor. Salmonella/listeria og andre sygdomsfremkaldende organismer bekymrer 12 %, kostrelaterede sygdomme som forhøjet kolesterol, overvægt og diabetes bekymrer 10 %, mens overvægt nævnes af 9 %. I forhold til tidligere undersøgelser er lidt flere bekymret for pesticider i frugt og grønt samt for antibiotika og hormoner i kød, farve- og tilsætningsstoffer. Til gengæld er markant færre bekymret for BSE, nye vira i kød samt forgiftninger i det hele taget. Vi europæere har stor tiltro til fagfolk. 84 % har tillid til læger og sundhedsprofessionelle men 82 % stoler i lige så høj grad på venner og familie. Der er også stor tillid til forbrugerorganisationer (76 %), videnskabsfolk (73 %) og miljøorganisationer (71 %). 64 % har tillid til EFSA, mens de nationale regeringer bemærkelsesværdigt ligger på 47 %. Der er en forskel på, hvad der vækker bekymring i landene, som ikke kun er geografisk bestemt. Således bekymrer fødevarekvalitet mest i Danmark, Spanien, Irland og Baltikum. Dyrevelfærd vækker størst bekymring i Finland, Sverige og Storbritannien, mens pesticidrester især vækker bekymring i Tyskland, Italien og Belgien. Tilsætningsstoffer er man mest bekymret for i Polen og Rumænien. Analysen kan downloades fra www. efsa.europa.eu/en/riskcommunication/riskperception.htm Seminar om afhængighed blev et tilløbsstykke Seminaret, der blev afholdt i februar af Nordic Sugar i Danmark, fik så mange tilmeldinger, at det måtte holdes over 2 dage. I alt deltog op mod 300 fagfolk i seminarerne, der omfattede dels de psykologiske aspekter ved overvægt, dels afhængighedsproblematikken, såvel generelt som specifikt i forbindelse med mad temaer, der også blev behandlet i det seneste nummer af Perspektiv. Et tilsvarende seminar forventes afholdt i Sverige i løbet af i år. Hvis du gerne vil på invitationslisten til Nordic Sugars fremtidige seminarer, bedes du sende en mail til: com

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Tandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader

Tandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Gode kostvaner og grundig, regelmæssig tandbørstning med flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Ilinniarfissuaq 19. juni 2008. HBH. 1 Fotoet af sunde tænder og de følgende foto

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader? NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon TANDPLEJEN Næstved Kommune Tandplejen Parkvej Parkvej 48 4700 Næstved Telefon 55881500 Tandplejen Karrebækvej Karrebækvej 80 4700 Næstved Telefon 55881580 VI BEVARER SMILET... VI BEVARER SMILET... Tandplejen

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked

Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers Accociation (mio. liters) I tallene indgår ikke hvide vande med og uden smag samt iste. 5 4

Læs mere

Fakta om. Sukker & sundhed

Fakta om. Sukker & sundhed Fakta om Sukker & sundhed Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

1, 2, 3 SMIIIIL! Vidste du at. hver sjette af alle unge har syreskader i tænderne? man godt kan have syreskader uden at have huller?

1, 2, 3 SMIIIIL! Vidste du at. hver sjette af alle unge har syreskader i tænderne? man godt kan have syreskader uden at have huller? 1, 2, 3 SMIIIIL! Nye undersøgelser viser, at hver sjette ung har syreskader på tænderne. Syre ætser tændernes emalje og medfører ekstra stor følsomhed overfor kulde og varme blandt andet når man spiser

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13-18 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 2 Tandens opbygning 3 Brug fluortandpasta Tandplejen anbefaler at du bruger en tandpasta

Læs mere

mad- og måltidspolitikken

mad- og måltidspolitikken Notat Til: Fra: Notat til sagen: Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb (projektleder for mad- og måltidsprojektet) Status på mad- og måltidspolitikken Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION

TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE 214 Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere