Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed i Norden. Sundhed og de sociale medier. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011"

Transkript

1 Tandsundhed i Norden Sundhed og de sociale medier Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2011

2 Kost og tandsundhed i 2000-tallet Trods forbedret tandsundhed i Norden er der fortsat store udfordringer, bl.a. fordi en række socioøkonomiske faktorer har stor betydning, ikke mindst for børn og unges tandsundhed. Af Peter Lingström, professor, dr. odont, Odontologisk fakultet, Göteborg Universitet. 3 Nye veje i tandplejen nødvendige Omkring 20 % tegner sig for næsten alle hullerne i tænderne hos børn og unge. En øget tværfaglig indsats er en af vejene frem. Af Annie Paabøl, journalist, Mannov, Aarhus. 8 Sundhedskampagner og de sociale medier Sundhedskampagner føres endnu ikke i stor udstrækning på de sociale medier i Norden, men det er et spørgsmål om tid i takt med bl.a. opinionsdannende bloggeres fremmarch. Af Mikkel Dahlqvist, konsulent og Karin Christofferson, journalist, Mannov, Aarhus og Malmø. 12 n Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 24. årgang, nr. 1 juni n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. Besøg også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 1, juni 2011

3 Kost og tandsundhed i 2000-tallet Hvad angår karies, er det lykkedes tandlægerne at reducere forekomsten af sygdom i størstedelen af den nordiske befolkning. Nedgangen i forekomsten af karies, der er konstateret i samtlige aldersgrupper i de seneste 50 år, kan først og fremmest tilskrives regelmæssig brug af fluortandpasta, men også andre kariesforebyggende tiltag som kostændringer, fissurforsegling og en indsats inden for mundhygiejne har bidraget til at reducere sygdommens udbredelse. I dag er en stor andel af børn og unge i de nordiske lande kariesfrie, hvilket er et billede, der stemmer overens med de øvrige lande i den vestlige verden (tabel 1). Omkring % af befolkningen har dog stadig mere omfattende angreb, og dette går igen i samtlige aldersgrupper. Det er sværere at fremlægge pålidelige epidemiologiske data, når det drejer sig om erosionsskader. Dels har der ikke været så meget opmærksomhed omkring disse skader tidligere, dels findes der ikke noget internationalt accepteret indeks for registrering på samme måde som for karies, og journaliseringssystemet har heller ikke altid gjort det muligt at foretage en pålidelig registrering. Dataene peger dog på, at der ses erosionsskader langt ned i aldersgrupperne, og at der forekommer omfattende skader i alle aldersgrupper 1,2. Faktorer, som påvirker forekomsten af sygdom Kosten spiller en grundlæggende ætiologisk faktor for forekomsten af karies 3-5. Indtaget af fermenterbare kulhydrater er en forudsætning for, at der kan forekomme skade. Både forskellige sukkerarter og stivelse kan nedbrydes af de kariesfremkaldende bakterier. Under denne proces dannes der svage organiske syrer, f.eks. mælkesyre og eddikesyre. I forbindelse med syreproduktionen frigøres der også hydrogenioner, hvilket bevirker, at ph-værdien i den dentale biofilm (tandbelægninger) sænkes. Synker ph-værdien til under et kritisk niveau for henholdsvis emaljen (ph 5,7) og rodoverfladen/dentinen (ph 6,2), kan tandvævet blive opløst, såkaldt demineralisering (fig. 1). Forekommer ph-sænkninger med en høj frekvens, og får tænderne ikke hvile med mulighed for reparation, såkaldt remineralisering, mellem disse angreb, kan der udvikles en kariesskade. Når det drejer sig om erosionsskader, forårsages disse af, at tandoverfladen eksponeres for et stof med en lav phværdi 6. Det er den lave ph-værdi i sig selv, der giver anledning til skade. Den forårsages ikke af bakterier. Årsagen kan være ydre faktorer som f.eks. indtag af syrlige drikke eller fødevarer, men også hyppige sure opstød og opkastninger og et forhøjet indhold af sure substanser i det omgivende miljø kan udgøre en risiko for skade. Mange fødevarer indeholder naturligt syre, som kan bidrage til at skabe erosionsskader. Almindeligt forekommende syrer i først og fremmest frugt og bær er askorbinsyre, citronsyre, vinsyre og æblesyre. Læskedrikke indeholder ofte fosforsyre. Både karies og erosionsskader forårsages ved, at der sker en forskydning af balancen mellem angreb og forsvar. En række biologiske og socioøkonomiske faktorer kan påvirke risikoen for, at der opstår sygdom 7. Betydningen af de forskellige faktorer varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe. Perspektiv nr. 1, juni

4 Kostens betydning for forekomsten af orale sygdomme er i dagens moderne samfund ikke kun et spørgsmål om at undgå karies. I dag diskuteres i stor udstrækning også indtaget af forskellige drikke og fødevarer i forbindelse med udviklingen af erosionsskader. Sød mad lige fra vi er små kan være med til at skabe tandsundhedsproblemer. Af Peter Lingström, professor, dr. odont, Odontologisk fakultet, Göteborg Universitet. 4 Perspektiv nr. 1, juni 2011

5 Indvandrerbaggrund, forældrenes uddannelsesniveau og deres viden og økonomi er betydningsfulde faktorer, når det drejer sig om tandsundhed hos børn og unge. For voksne og ældre er det først og fremmest i forbindelse med sygdom, medicinering og ved visse typer beskæftigelse/erhverv, at der ses en forhøjet risiko. En særligt udsat gruppe er personer med nedsat spytsekretion. Den naturlige selvrengøring af en fødevare og dens nedbrydningsprodukter, såkaldt oral clearance, er kraftigt forlænget hos disse individer (fig. 1). Det indebærer en langsommere tilbagevenden til hvile-ph efter at have været eksponeret for en fødevare og således en øget risiko for sygdom. Andelen af ældre i befolkningen stiger i fremtiden, og ud af disse beholder flere deres egne tænder op i en høj alder. Samtidig er sygdomme og medicinering mere almindeligt i denne aldersgruppe, hvilket gør, at de betragtes som en særlig vigtig risikogruppe, ikke mindst når det drejer sig om karies. Spisevanernes betydning Selv om man i dag har en god viden om kostens betydning for forekomsten af begge sygdomme, og man har udarbejdet anbefalinger til, hvordan sygdommene kan undgås, findes der en række kostrelaterede faktorer, der menes at have betydning for forekomsten af skade. Måltidsmønstret er i dag mere komplekst med et stadigt stigende udbud og en øget indtagsfrekvens 8. Der findes i dag stadig flere varianter af slik, læskedrikke og juicer, og også udbuddet af fødevarer som bagværk og frugtyoghurt bliver stadig større. På samme måde har adfærden ændret sig igennem de seneste årtier. Vi indtager stadig flere drikke og fødevarer uden for hjemmet, og indtaget er spredt ud over en større del af døgnet. Først og fremmest i byerne er både antallet af caféer og antallet af forskellige drikke, der serveres på disse steder, øget. I takt med det stadig større salg af fastfood, tilbydes der også fødevarer i nye former for emballage. Det giver mulighed for at indtage mad- og drikkevarer i forskellige miljøer. For mange mennesker betyder det, at indtagsfrekvensen stiger. Sammenfattende kan man sige, at vi i dagens moderne samfund i princippet kan indtage HVAD vi vil, NÅR vi vil, og HVOR vi vil! Tabel 1 Procentandel af Procentandel af kariesfrie 6-årige kariesfrie 5-årige sverige danmark Norge Finland Procentandel af kariesfrie 12-årige sverige Danmark Norge Finland Reference: A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care, Annamari Nihtilä (ED.). National Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland Perspektiv nr. 1, juni

6 Plack-pH Plack-pH Fig 1. Drikkevaner og erosionsskader Selv om der findes en lang række syrlige fødevarer, som kan udgøre en risiko for forekomsten af erosionsskader, har der først og fremmest været fokus på indtaget af drikke. Der findes i dag et stort udbud af sødede drikke på markedet, og drikkevanerne resulterer ofte i en høj indtagsfrekvens. Tallene for 2009 viser, at der årligt indtages 96 liter sodavand (sukkersødede og lightprodukter) pr. person i Danmark. De tilsvarende tal for Norge, Sverige og Finland er 110, 81 og 68 liter. Selv om læskedrikke fremhæves som særligt interessante ud fra et erosionsmæssigt synspunkt, findes der f.eks. også juicer og sportsdrikke med en høj erosionsfaktor. For at kunne vurdere en drikkevares risiko for forekomst af erosionsskader er det vigtigt at kigge på både produkt og adfærd. Den erosive faktor kan ikke fastslås alene ved at undersøge drikkens phværdi. Et naturligt indhold af stoffer, som fremmer væskens adhæsion mod tandoverfladen, kan forstærke dens erosive potentiale, på samme måde som et indhold af kalcium eller buffersubstanser kan udgøre en beskyttelse. Gennem individuelle variationer i sammensætningen af drikken kan et og samme produkt påvirke tandoverfladen forskelligt 9. Synkes drikken hurtigt efter indtag, eksponeres tænderne i kortere tid for produktet, mens en adfærd, hvor drikken føres rundt i munden, inden den synkes, bevirker, at den negative effekt på tænderne stiger med forhøjet risiko for skade til følge. Indeholder en drik naturlige sukkerarter, udgør den endvidere en risiko set ud fra et kariesmæssigt synspunkt. Ernærings- og kostanbefalinger Både karies og erosionsskader anses i dag for at indgå i gruppen af kostrelaterede livsstilssygdomme, hvortil også hører fedme og følgesygdomme heraf, f.eks. diabetes og hjerte-karsygdomme. For at opnå varige kostomlægninger er det vigtigt, at patienten får en ensartet kostinformation, der har til formål at styrke både den orale og den mere generelle sundhed. Disse skal bygge på de nordiske ernæringsanbefalinger, som har til formål at give borgerne råd om en rigtigt sammensat kost set ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv og daglig fysisk aktivitet 10. Disse råd er udarbejdet med det raske individ i fokus. Det er vigtigt at erindre, at stadig flere mennesker med forskellige medicinske problemer får specifikke kostanbefalinger som supplement til den medicinske behandling. Ikke sjældent kan disse resultere i en øget indtagsfrekvens eller et forhøjet indtag af fermenterbare kulhydrater. Forebyggelse af sygdom gennem kosten For alle individer, hvor en forhøjet risiko for karies eller erosionsskader kan relateres til et mangelfuldt fødeva- Oralt clearance Oralt clearance Ændring i plak-ph og oral clearance efter indtag for et individ med normal (grøn kurve) og lav (rød kurve) spytsekretion. ph ph Plack-pH Glucose (mm mm) Glukose (mm) Glucose (mm mm) Oral clearance Tid (min) Tid (min) Tid (min) Tid Tid (min) 6 Perspektiv nr. 1, juni 2011

7 reindtag, gælder det i første række om at gennemgå mulighederne for kostomlægning 11. Den vigtigste faktor for at forebygge både karies og erosionsskader er at reducere indtagsfrekvensen. Som alternativ til naturlige sukkerarter findes der i dag en lang række produkter på markedet, som er sødet med forskellige sødemidler. Disse opdeles traditionelt i kalorieholdige og ikke-kalorieholdige sødemidler. Inden for førstnævnte gruppe findes bl.a. sukkeralkoholerne xylitol, sorbitol, maltitol og mannitol. Af disse har xylitol vist sig at have den stærkeste kariesreducerende effekt, da det ikke kan udnyttes af de kariogene mikroorganismer. Ud over at det ikke kan udnyttes i den bakterielle metabolisme, har en hyppig tilførsel af xylitol igennem længere tid vist sig at kunne reducere antallet af kariogene bakterier. Senere undersøgelser har dog vist, at der kræves et dagligt indtag på ca. 6 gram for at bevare denne effekt 12, 13. Syntetiske/kunstige sødemidler som Ascesulfam K, Aspartam, Sakkarin og Cyklamat har en intensiv sød smag og kan tilføres i meget små mængder og har derved ingen eller en meget lav energiværdi. De er ikke-fermenterbare og kan derfor ikke udnyttes af de kariogene bakterier. Derimod adskiller surhedsgraden i et lightprodukt sig ikke fra surhedsgraden i et med naturlige sukkerarter, hvorfor begge produkter udgør en risiko set ud fra et erosionsmæssigt synspunkt. Blandt de sukkerfrie produkter, som findes på markedet, rettes der i dag en stor interesse mod tyggegummi. Ved tygning af tyggegummi øges spytsekretionen, og dermed fremskyndes elimineringen af fødevarerester i mundhulen. Også spyttets naturlige bufferevne stiger, hvilket resulterer i en hurtigere genopretning af ph-plak. Fluortandpasta vigtigt For individer med en forhøjet risiko er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på de kostrelaterede faktorer. For at øge tandoverfladens resistens bør der ske en hyppig tilførsel af fluor. Det er også vigtigt med en god tandbørstningsteknik og at bruge mundhygiejnehjælpemidler til tændernes mellemrum for at opretholde en god mundhygiejne. Den grundlæggende anbefaling for alle er, at tænderne skal børstes med fluortandpasta to gange dagligt efter morgenmad, og inden man går i seng om aftenen. Også her er det vigtigt at kigge på både valg af produkt og adfærd. Der findes i dag en lang række forskellige tandpastatyper med varierende indhold af fluor, og det er påvist, at fluoren gør mere nytte, hvis vandmængden i forbindelse med tandbørstning reduceres, og hvis man undlader at spise eller drikke noget i to timer efter, at tænderne er blevet børstet. I takt med at risikoen for sygdom stiger, anbefales det, at man selv tilfører yderligere fluor via mundskyllemiddel, gel, sugetabletter eller tyggegummi. For at forebygge erosionsskader har også tilførsel af remineraliserende stoffer vist sig at være værdifuldt. Set i forhold til tidligere generationer er dagens patienter mere komplekse, såvel ud fra deres gruppesammensætning og risiko for sygdom som ud fra deres vaner og variationer i kostindtag. Det er derfor vigtigt ikke kun at foretage en grundig kortlægning af det aktuelle kostindtag hos det enkelte individ, men også at individtilpasse både kostråd og andre forebyggende indsatser for at modvirke sygdom. Selv om det odontologiske personale i dag har stor kompetence til at håndtere disse spørgsmål, kan det, ikke mindst i forbindelse med kostrelaterede problemer, være værdifuldt at få hjælp fra andre kompetenceområder som f.eks. diætister og ernæringseksperter. Referencer 1. Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogra Oral Sci 2006;20: Hasselkvist A, Johansson A, Johansson AK. Dental erosion and soft drink consumption in Swedish children and adolescents and the development of a simplified erosion partial recording system. Swed Dent J 2010;34: Lingström P, Johansson I, Birkhed D. Kost och karies. Tandläkartidningen 1997;89: Artiklen findes med fuld referenceliste på Perspektiv nr. 1, juni

8 Et treårigt projekt om mund- og tandsundhed i Norden viser, at der er markante forskelle på tandsundheden i de nordiske lande. Danske og svenske børn har færre huller end f.eks. de finske børn, men den høje tandsundhed gælder ikke alle. De unge glemmer ofte tandbørsten og tandlægen! når de flytter hjemmefra. Af Annie Paabøl, journalist, Mannov, Aarhus.

9 Nye veje i tandplejen nødvendige Både i Sverige og Danmark kan børn og unge gå gratis til tandlægen, og det er en væsentlig del af årsagen til, at der generelt er en god tandsundhed i de to lande. 69 procent af de danske 12-årige børn har aldrig haft huller i tænderne, det samme gælder for 61 procent af de svenske 12-årige. Men trods indsatsen i de unge år, er der fortsat problemer med tænderne. Især i særligt udsatte grupper. Blandt børn og unge ser vi, at cirka 20 procent af dem tegner sig for næsten alle hullerne. Og det er oftest de børn, der samtidig slås med andre sociale problemer eller sundhedsproblemer, fortæller Anne Kaae- Nielsen, formand for De Offentlige Tandlæger. Den kendsgerning har fået skoletandplejen til at omlægge indsatsen over for børnene, så de børn, der har det største behov for hjælp til tænderne, også er dem, der får mest hjælp. Samtidig er det tværfaglige samarbejde styrket. Derudover arbejder vi meget med motiverende samtaler. Det er vigtigt, at man allerede som barn lærer at tage ansvar for sine tænder, så man kan tage det ansvar med ind i voksenlivet, siger Anne Kaae-Nielsen, der dog også gerne ser, at voksne tager mere ansvar for børnenes tænder. Overstået sygdom Efter en række år med stigende tandsundhed ser det nu ud til, at udviklingen stagnerer. Det kan ifølge formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, skyldes, at den såkaldte nul-huller -generation nærmest har fået den opfattelse, at huller i tænderne er et overstået fænomen det var noget, man fik før i tiden. Denne generation vil ofte hellere hygge end slås om tandbørstningen, men det er vigtigt, at vi har fat i den gruppe både i forhold til deres egne og til deres børns tænder, siger Susanne Andersen, der også har fokus rettet mod en helt anden gruppe voksne. Der er en række sygdomme, som får indflydelse på tænderne, og visse Tværfagligt samarbejde er en af vejene til at forbedre nordboernes tandsundhed. Perspektiv nr. 1, juni

10 Forældre skal hjælpe deres børn med at børste tænder to gange om dagen indtil års alderen. patientgrupper rammes derfor hårdt af egenbetalingen. Som reglerne er i dag, er der visse cancerpatienter, der får øget tilskud, men også andre grupper har behov. Et problem, man også mærker i Sverige, hvor formanden for Tandläkarförbundet, Gunilla Klingberg, mener, at der skal øget fokus på hjælp til tandsundheden for syge, handicappede og ældre. Fortsat forebyggelse Ud over et styrket samarbejde mellem de offentlige social- og sundhedssektorer for børn og voksne i både Danmark og Sverige lægger man stor vægt på den forebyggende indsats i tandplejen. Den skal bevares, men samtidig ønsker man en øget differentiering mellem patienterne for at ramme de grupper, der fortsat har mange tandproblemer, bedst muligt. Man gør det allerede blandt de unge, men ønsket er, at differentieringen fortsætter op i voksenlivet, så der f.eks. er øget støtte til syge og funktionshæmmede samt de svageste i samfundet, ligesom der er behov for at se på de tilskud, kommunerne yder. Når man rammes af sygdom, glemmer man andre ting, og vi ser ofte, at det er tænderne. Samtidig er der behov for et øget kendskab til tandsundhed blandt personalet på sygehuse og plejehjem, siger hun. Vi oplever desværre, at kommunerne kun vil betale for den behandling, der er billigst her og nu. Det kan betyde, at patienterne ikke får en tidssvarende behandling, og at de derfor står med nye og dyrere tandproblemer på længere sigt, siger Susanne Andersen, der mener, at patienterne på den måde bliver stillet dårligere. Økonomien bliver et problem for mange. Mange unge tror, at det er dyrt at komme til regelmæssigt eftersyn. Figur 1 Procentandel af befolkningen, der får et årligt tandeftersyn Sverige 2008/09 Danmark 2009 Norge 2008 Finland 2008 Reference figur 1 og 2. A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care, Annamari Nihtilä (ED.). National Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland Under 18/19/20 år Over 18/19/20 år 10 Perspektiv nr. 1, juni 2011

11 De tror derfor, at de sparer penge. Men at gå regelmæssigt til eftersyn er ikke dyrt. Det er derimod dyrt at vente, for så er skaderne blevet større. Den tredje tandsygdom Både hos børn og voksne ser tandlægerne i stigende grad syreskader på tænderne, og ifølge Anne Kaae-Nielsen kaldes syreskaderne nu den tredje tandsygdom, hvor karies og paradentose er de to første. Syreskaderne udgør efterhånden et stort problem. Emaljen på tænderne forsvinder, og den kommer ikke igen, hvilket betyder store og dyre tandreparationer, siger hun og giver de store sodavand med skruelåg en væsentlig del af skylden. Den er blevet sutteflasken til de voksne, mener hun. Syreskaderne er ikke kortlagt i Sverige, men da de nu også ses på børnenes mælketænder, antager man, at problemet er større end tidligere. Vi ser oftere problemet både hos børn og voksne, og meget taler for, at den øgede brug af læskedrikke spiller en væsentlig rolle, siger Gunilla Klingberg, der også har erfaret, at flere har misforstået budskabet om tandbørstning og derfor børster tænder lige efter, at de har drukket syreholdige drikke. Vi snakker meget med vores patienter om syreproblemerne, men selv om de får mere og mere at vide om problemet, ændrer de tilsyneladende ikke adfærd og drikker mindre. Og det er tilsyneladende ikke store kampagner, der skal ændre adfærden hos de nordiske borgere. De bliver ifølge Anne Kaae-Nielsen ikke forstået rigtigt, i stedet er der behov for motiverende samtaler og mere tværfagligt samarbejde. Vi skal have lyst til at tage ansvar for os selv og vores tænder. Forskel på tandsundhed Der er ifølge professor Satu Alaluusua fra Odontologisk Institut i Helsinki flere årsager til de tilsyneladende store forskelle på tandsundheden i Finland i forhold til Sverige og Danmark. Kun halvdelen af de 11-årige piger og 1/3 af de 11-årige drenge børster tænder to gange dagligt, og det er vigtigt, at tandbørstningsvanerne forbedres her i Finland. Men det er også et stort problem, at små børn hurtigt vænnes til sukkerholdige drikke. Ifølge en undersøgelse baseret på 3 dages kostregistrering får 25 % af de 1-årige børn sukkersødede drikke, og hos de 2-årige er andelen steget til 75 %. Den tidlige barndoms kostvaner er vigtige, da den orale flora udvikles her. Derfor rådgiver vi forældre om at lade være med at give børnene sukkerholdige produkter mellem måltiderne. Ifølge Alaluusua er de unges spisevaner også problematiske. En undersøgelse blandt større skolebørn har vist, at de får ca. 40 % af deres daglige energiindtag fra snacks, hvilket i 2007 fik sundhedsmyndighederne og undervisningsministeriet til at anbefale, at usunde snacks ikke bør sælges i skolerne. Anbefalingen er blevet fulgt på de fleste skoler. Og det vil forhåbentligt vise positive resultater, siger Alaluusua. Professoren erkender, at der ikke er gjort nok i Finland for at reducere karies. Det er svært at motivere til at følge de råd om tandbørstning, som de fleste kender, og der går længere og længere tid imellem børns tandlægebesøg, bl.a. på grund af færre ressourcer til børns og unges tandpleje, og derfor er kontakten mellem børnene og det tandsundhedsfaglige personale mindre og vi ved, at tandlægebesøg er en af de mest effektive måder, hvorpå man får enkel og individuel vejledning. Derfor bør kontakten med forældre og børn øges, ligesom motiverende internetsider kunne bruges mere. Alaluusua efterlyser i det hele taget et øget fokus på børns tandsundhed. Tænderne skal holde i ca. 80 år, og bedre tandsundhed hos børn vil betyde meget mindre behov for behandling hos unge og voksne end i dag. Figur 2 Procentandel af befolkningen, der børster tænder mere end én gang om dagen Sverige 2008/09 Danmark 2009 Norge 2008 Finland år 13-år 15-år 11-år 13-år 15-år Piger Drenge Perspektiv nr. 1, juni

12 Hvis fremtidens sundhedskampagner skal have nogen effekt, skal de ud af tv- og printmedierne og ind på de sociale medier. Vi har nemlig større tillid til vores venner og onlinenetværk end til tv og aviser, viser undersøgelser. Mom-bloggers er et amerikansk fænomen med stor betydning, der er ved at sprede sig til Norden. Af Mikkel Dahlqvist, konsulent og Karin Christofferson, journalist, Mannov, Aarhus og Malmø.

13 Sundhedskampagner og de sociale medier Felice er mor til to drenge. Et spædbarn og en treårig. Hun bor i Upstate New York og arbejder som freelanceskribent. Og så løber hun i sin fritid. Hendes personlige rekorder er ikke prangende i forhold til andre løbere. 5 km på 22:56, 10 km på 50:41, 15 km på 1:15:16 og et maraton på 4:12:43. Men det er heller ikke hendes personlige rekorder, der gør Felice interessant. Det er det, at hun på websitet The- HappyRunner.blogspot.com skriver om sin træning, sine løb og ikke mindst sit liv som mor. Felice er én af godt 4 millioner amerikanske mødre, der administrerer en blog det der populært kaldes mom blogs. De amerikanske mom blogs er blevet uhyre populære blandt mødre, der søger inspiration til, hvordan de kan leve deres liv med børn. Mom bloggerne skriver om alt lige fra politik til kageopskrifter og sundhedstips, og helt uden filter deler de hverdagens glæder og sorger med deres læsere. Det betyder, at læserne ofte får et meget nært forhold til de mom bloggere, de følger, og det gør mom bloggerne til meget vigtige og troværdige influenter for deres læsere. Det har de amerikanske virksomheder selvfølgelig for længst indset. Og de mest populære mom bloggere som har hundredtusindvis af faste læsere, laver ganske pæne forretninger ved at sælge reklamer og anbefale produkter til deres læsere. At det kan være en fordel for virksomheder at blive anbefalet af mom bloggerne ses blandt andet i Nielsen Global Online Survey Her svarer 90 procent af de adspurgte, at de helt eller delvist har tillid til de anbefalinger, de får fra personer, de kender. Samtidig har 70 procent af de adspurgte helt eller delvist tillid til de anbefalinger, de får fra andre forbrugere online. Til sammenligning har kun 62 procent tillid til de anbefalinger, de får via tv, mens 55 procent har tillid til de anbefalinger, de får via udendørs reklametavler. Bør udnyttes i sundhedskampagner Mom bloggernes store gennemslagskraft i forhold til deres læsere bør tages alvorligt i planlægningen af fremtidens sundhedskampagner i Norden. Det mener Henriette Weber, der er ekspert i sociale medier og stifter af det danske sociale mediebureau, Toothless Tiger. - Den danske blogosfære er endnu ikke så veludviklet som den amerikanske, så der kommer til at gå noget tid, før sundhedskampen for alvor kan vindes på de sociale medier. Men der er ingen tvivl om, at mere og mere kommunikation fremover kommer til at foregå på blogs og andre sociale medier, og det bør de nordiske sundhedsmyndigheder selvfølgelig indtænke i deres kampagner, hvis de skal have nogen effekt i fremtiden, siger Henriette Weber. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danske internetbrugere, der læser blogs, steget fra 22 procent i 2008 til 33 procent i Samtidig er andelen af aktive bloggere i samme periode fordoblet fra ni til 18 procent. Men selvom tallene fortsat er begrænsede, skal man ikke underkende de sociale mediers potentiale i forhold til at sprede positive sundhedsbudskaber, mener Henriette Weber. - Sociale mediers altoverskyggende fordel i forhold til traditionelle medier er netop, at de er sociale. De kan bringe mennesker tættere på hinanden, og hvis offentlige og private sundhedsorganisationer formår at udnytte det, vil kommende sundhedskampagner også have langt større effekt, vurderer Henriette Weber og anslår samtidig, at der på nuværende tidspunkt findes omkring indflydelsesrige danske blogs, som kunne være interessante at indlede en dialog med i forbindelse med større sundhedskampagner. Men det kræver et ordentligt bloggerrelationsprogram. - Det handler først og fremmest om at identificere, hvem man skal have fat i. Man skal blandt andet undersøge, hvilke bloggere der interesserer sig for emnet, og hvilke blogs der bliver linket mest til. Dernæst handler det selvfølgelig også om at have noget indhold, der egner sig til de sociale medier det skal være noget, der giver værdi for læserne. Det kan være en konkurrence, men det kan også sagtens være en video eller en podcast, der fortæller en god historie, siger Henriette Weber. Johanna en mammabloggare En af de bloggere, som en kommende sundhedskampagne på de sociale medier kunne involvere, er Johanna Salkert. Hun er en 26-årig mor fra Stockholm, der har taget det amerikanske mom blog-fænomen med sig over Atlanten og er en af Sveriges nye mødrebloggere. Hun har siden 2008 haft en blog, der hedder Familjen Korb, og som findes på adressen salkert.se. Johanna præsenterer sin blog således: Jeg er en 26-årig mor, som er bosat i Stockholm, og som i øjeblikket er på barselsorlov med familiens seneste skud på stammen, Love. Jeg er mor til Minna (født ) og lillebror Love (født ). Jeg bor sammen med børnenes far, min ægtemand Jonas, i det sydlige Stockholm (mere om hvordan vi mødtes læs her). Perspektiv nr. 1, juni

14 I bloggen skriver jeg om vores hverdag, hvordan vi har det, og om vores tanker og følelser. Endvidere fortæller jeg om den igangværende udredning og kamp i forbindelse med den usædvanlige kromosomafvigelse på kromosom 13, som min datter lider af. I dag besøger omkring 700 læsere Johannas blog hver dag. Mødrebloggen har ændret sig gennem årene, ligesom livet i sig selv for Johanna og hendes familie. hedder bloggvertising. Det betyder, at en virksomhed betaler for et indlæg, som jeg skriver, hvori jeg fortæller om deres produkt. Jeg kan f.eks. teste en pusletaske og derefter give karakter ud fra, hvad jeg synes om den. Jeg kan også udskrive en konkurrence, hvor tasken er gevinst, fortæller Johanna. Johanna har fået mange tilbud, både seriøse og useriøse. Med tiden har hun lært at vælge det fra, som hun ikke kan stå inde for. Sociale medier er helt naturligt for de unge men sundhedskampagner har sjældent dette område med. - Jeg begyndte at blogge, inden jeg blev gravid, men dengang var det kun for venner og familie. Da jeg blev gravid, oprettede jeg en ny blog, og antallet af læsere steg. Først havde jeg op mod 150 besøgende om ugen, men mod slutningen af min graviditet var antallet steget til op imod 300. Da jeg oprettede en Synes om -side på Facebook om bloggen, voksede den hurtigt. I takt med at jeg begyndte at skrive om forskellige ting, er der kommet nye læsere til. Læserne anbefaler min blog i den store mom blog-verden fortæller Johanna. - Mine læsere stoler på min dømmekraft. Jeg mærker også mine bloggvertise-indlæg med BV, så det er tydeligt, at det er det, det handler om, siger hun. Myndighedernes rolle Statens institut for folkesundhed i Sverige, Statens Folkhälsoinstitut, er en myndighed, der har til opgave at være videnscentrum for f.eks. kommuner, landsting og organisationer. En række opgaver, som iværksættes fra regeringens side, handler om at sprede informationer om folkesundheden til befolkningen. Johanna bruger mellem 20 minutter og et par timer hver dag på at skrive og besvare indlæg. Johanna er ikke professionel blogger. Hun forsørger ikke sig selv ved at blogge, og hun blogger heller ikke for at tjene penge. Men hun bliver tilbudt at skrive om produkter, forskellige virksomheder ønsker at købe indlæg, og annoncører ønsker at ligge højt på hendes side. Johanna har dog truffet en række klare valg. Hun har en høj moral og streng politik, som er blevet fastlagt gennem årene. Bitti Jonasson er kommunikationschef i Statens Folkhälsoinstitut. - Vi har siden 2007 holdt øje med, hvor ofte vi forekommer i blogs. Det har vist sig, at vi ikke omtales oftere i dag end i 2007, og bloggerne udgør stadig en lille andel af den samlede medieopmærksomhed, hvor de traditionelle medier fortsat dominerer, fortæller Bitti Jonasson. Der findes forskellige niveauer for deltagelse: tilskuer, overvåger, deltager og medskaber. Statens Folkhälsoinstitut har indtil nu været en temmelig passiv aktør inden for de sociale medier. - Ligesom der er noget, der hedder advertising, er der nu også noget, der Man kan sige, at vi ligger på niveauet overvåger. Nu har vi så taget skridtet 14 Perspektiv nr. 1, juni 2011

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Unges madvaner. Tillid til mad. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 2 december 2011

Unges madvaner. Tillid til mad. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 2 december 2011 Unges madvaner Tillid til mad Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 2 december 2011 Unges madvaner i Norden Den megen information og de mange tiltag med bespisning i skolerne har ikke haft den forventede

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Erosioner Tæt på Grænsen

Erosioner Tæt på Grænsen Erosioner Tæt på Grænsen Forekomst og behandling i Tønder Kommune Tandlæge Mette Lyngs Tønder kommunale tandpleje 2013 Vejleder Lene Esmark Overtandlæge Emeritus 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lykken er en sund mund - for både mor og barn

Lykken er en sund mund - for både mor og barn Lykken er en sund mund - for både mor og barn Forord Denne lille opslagsbog er lavet som en hjælp til selvhjælp. Den giver gode råd om tænder og mund under graviditeten og mindre børns tandsundhed I kan

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere