PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER"

Transkript

1 PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011

2 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop Støttet af IBM Danmark 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...3 KONKLUSIONERNE I KORTE VENDINGER...4 BAGGRUND OG FORMÅL...5 Undersøgelsens formål...5 Fakta om undersøgelsen...6 Bag om undersøgelsen...7 RESULTATER...8 Brugen af sociale medier...8 Prioriteringen af og opbakning om de sociale medier...13 Formålet med de sociale medier...16 Den strategiske brug af de sociale medier...22 Barrierer for brugen af sociale medier...28 BILAG...29 Bilag Bilag Bilag OM FRIVILLIGRÅDET

4 KONKLUSIONERNE I KORTE VENDINGER BASICS Facebook er det mest anvendte sociale medie. 33 % opdaterer profilen dagligt. 35 % gør det ugentligt. I 70 % af organisationerne er det en ansat kommunikationsmedarbejder, der opdaterer de sociale medier. 30 % har haft en Facebook-profil i ½-1 år. 30 % har haft profilen i 1-2 år. STRATEGI OG FORMÅL 54 % har ingen strategi for brugen af sociale medier. 35 % har hverken en strategi eller retningslinjer for brugen af sociale medier. 86 % ville gerne have en mere strategisk brug af sociale medier end i dag. 57 % synes, de opnår formålet med Facebook. 50 % prioriterer de sociale medier enten højt eller meget højt. 77 % afholder sig fra at øge brugen af sociale medier, fordi det kræver for mange ressourcer. OMRÅDERNE Kulturorganisationerne prioriterer sociale medier højere end de øvrige områder og oplever i højere grad at opnå deres formål med de sociale medier. Især social-/sundhedsområdets organisationer og til dels miljø-/naturorganisationerne har brug for retningslinjer, da de arbejder med sårbare grupper og meget politiske emner. Idrætsorganisationerne og til dels kulturorganisationerne ønsker i højere grad at bruge sociale medier som et praktisk koordinerende redskab. 4

5 BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelsens formål Sociale medier er i dag en stor del af mange menneskers hverdag. Alene i Danmark er der 2,2 mio. Facebook-profiler 1, og mange virksomheder anvender ligeledes sociale medier. Allerede i researchfasen til denne undersøgelse stod det klart, at også et stort antal frivillige organisationer på tværs af formål, områder og aldersgrupper allerede gør brug af sociale medier som fx Facebook. Imidlertid er der stadig et stort potentiale for at udvikle brugen af de sociale medier i en mere strategisk retning i forhold til organisationsudvikling og innovative tiltag. Denne pilotundersøgelse om brugen af sociale medier i frivillige organisationer er bl.a. iværksat for at give et vidensbaseret ståsted for, at flere frivillige organisationer kan forbedre deres strategiske arbejde med sociale medier. Formålet med undersøgelsen har været at give et fingerpeg om i hvilken udstrækning de frivillige organisationer anvender sociale medier i deres organisatoriske arbejde. Overordnet er formålet dog ikke så meget at se på, i hvor stort omfang de frivillige organisationer anvender sociale medier, men mere hvordan de gør det. Derfor har vi undersøgt med hvilket formål de sociale medier bliver anvendt, og om organisationer oplever at opnå dette formål. Derudover har vi spurgt specifikt ind til om anvendelsen af sociale medier har baggrund i strategiske overvejelser eller ikke. Endelig har det været et formål at se på forskellene mellem frivillige organisationer inden for forskellige områder. Vi har her især interesseret os for, hvordan formålene med de sociale medier har varieret fra område til område. Da Facebook er det mest anvendte sociale medie, fylder spørgsmål om Facebook mere end de andre sociale medier. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter følgende 5 temaer: Brugen af sociale medier Prioritering af og opbakning om de sociale medier Formålet med de sociale medier Den strategiske brug af sociale medier Barrierer for brugen af sociale medier 1 Mandag Morgen, MM23, 20. juni 2011 s. 26: Sociale medier kan give de afgørende 2 pct. ved næste valg 5

6 Pilotundersøgelse hvad er det? Undersøgelsen er en pilotundersøgelse, der kan udstikke nogle tendenser for de frivillige organisationers brug af sociale medier, mere end det kan give faste og sikre resultater. Tendenserne vil potentielt kunne underbygges i en mere omfattende undersøgelse på et senere tidspunkt, eller de kan bruges som baggrund for tiltag indenfor udvikling af brugen af sociale medier i foreningsverdenen og/eller udvikling af samarbejde mellem frivillige organisationer og andre aktører om brug af sociale medier. Fakta om undersøgelsen Deltagerne i undersøgelsen er organisationer, der i varierende udstrækning arbejder med frivillige, og som også gør brug af sociale medier. Undersøgelsen består af både en kvantitativ del (udsendelse af spørgeskemaer) og en kvalitativ del (telefoninterviews), hvor den kvantitative fylder mest i forhold til resultaterne. Den forudgående research Som baggrund for udviklingen af undersøgelsen er der foretaget internetbaseret researcharbejde, der skulle give en pejling om brugen af sociale medier. Derudover er der afholdt interviewlignende møder med aktører på idrætsområdet og det sociale område om deres og andres brug af sociale medier. Vi har bl.a. på den baggrund erfaret, at der kan være stor forskel på brugen af de sociale medier i landsorganisationer og lokalafdelinger. Vores forestilling var derfor allerede før undersøgelsen, at landsorganisationerne fx har en mere overordnet informativ eller politisk brug af sociale medier, hvor lokalafdelingerne i højere grad bruger sociale medier som praktisk redskab til at koordinere fx det frivillige arbejde eller events. På den baggrund har vi valgt både at sende spørgeskemaer til hovedkontorer og lokalafdelinger. Vi har dog bevidst lagt hovedvægten på landsorganisationerne, da disses Facebook-sider typisk har været mere udviklede. At spørge til både landsorganisationer og lokalafdelinger har betydet en vis bredde i data, men svarmængden er ikke stor nok til, at vi kan drage egentlige konklusioner på forskellen på landsorganisationer og lokalafdelinger. 2 Det indledende researcharbejde er endvidere baggrunden for, at vi har valgt at lægge hovedvægten af undersøgelsen på Facebook. Den kvantitative del Vi har udsendt spørgeskemaer til i alt 80 organisationer fordelt på 100 lands- eller lokalkontorer inden for et af følgende områder: Idrætsområdet Social- eller sundhedsområdet Miljø- eller naturområdet Kulturområdet 2 Medmindre andet er angivet dækker samtlige data over svar fra både lands- og lokalafdelinger. 6

7 Dette dækker over spørgeskemaer til 80 hovedkontorer indenfor alle fire områder og 20 lokalafdelinger indenfor social- eller sundhedsområdet og idrætsområdet. I alt har 52 lands- og lokalafdelinger svaret, hvilket også giver en svarprocent på 52 %. Nedenstående tabel viser fordelingen på de forskellige områder samt antal respondenter. Udsendte spørgeskemaer Organisationer, der har svaret Svarprocent (af alle svarende organisationer) Organisationer i alt % Landskontorer i alt % Idrætsområdet 20 9 Social- eller sundhedsområdet Miljø- eller naturområdet 20 7 Kulturområdet Lokalafdelinger i alt % Idrætsområdet 10 7 Social- eller sundhedsområdet 10 4 Ved ikke -svar optræder næsten altid i spørgeskemaet, men bliver ikke medregnet i resultaterne. Den kvalitative del De kvalitative interviews har fundet sted på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaerne. Her har vi foretaget telefoninterviews med fire organisationer, der er udvalgt på baggrund af deres svar i spørgeskemaerne. Vi har interviewet én fra hvert af de fire hovedområder og har især fokuseret på det strategiske formål med de sociale medier inden for de forskellige områder. Ligeledes har vi spurgt ind til barriererne for at bruge sociale medier og specifikt til ressourceforbruget i forbindelse med denne brug, da det i den kvantitative undersøgelse har vist sig at være den største barriere. Vedlagt som bilag: Spørgeskema fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeguiden til interviewene En liste over de deltagende organisationer Bag om undersøgelsen Undersøgelsen af frivillige organisationers brug af sociale medier er igangsat på initiativ af IBM Danmark og er ligeledes støttet økonomisk af IBM Danmark. Udviklingen af spørgeskemaet har været diskuteret med IBM Danmark undervejs. Bearbejdningen af resultaterne er foretaget af Frivilligrådet alene. Efter undersøgelsen har IBM Danmark og Frivilligrådet i samarbejde afholdt en workshop om frivillige organisationers strategiske brug af sociale medier målrettet organisationerne selv. 7

8 RESULTATER Brugen af sociale medier I dette afsnit har vi spurgt ind til fakta omkring den måde, organisationerne inden for de fire områder bruger sociale medier på. Vi vil fokusere på følgende hovedpointer: Det mest anvendte sociale medie er Facebook. Op mod 2 ud af 3 organisationer har haft en Facebook-profil i mellem 1/2 og 2 år. 3 ud af 4 organisationer bruger mere end ét socialt medie. Den ansvarlige for opdatering af de sociale medier er typisk en kommunikationsmedarbejder. Den mest aktive på de sociale medier er dog typisk en leder. 2 ud af 3 organisationer er aktive på de sociale medier enten dagligt eller ugentligt. Typen af socialt medie Vi har spurgt organisationerne, hvilke sociale medier de gør brug af. Figur 1 viser, hvor mange procent af organisationerne der gør brug af de forskellige sociale medier. 100% 92% 80% 60% 55% 40% 0% 29% Facebook YouTube Andet, skriv hvad: 24% 18% 10% Twitter Flickr Vi bruger ingen sociale medier 6% Chatfunktion, fx Chatroll 2% 2% Ning MySpace Figur 1. På hvilke sociale medier kan man finde foreningen? (51 besv.) 92 % af organisationerne har en Facebook-profil. Efter Facebook er YouTube det mest almindelige sociale medie i de frivillige organisationer (55 %), efterfulgt af Twitter (24 %) og Flickr (18 %). Kun få organisationer bruger chatfunktioner som fx Chatroll. Under Andet har organisationerne bl.a. noteret Vimeo, Picasa, Arto, tumblr, Foursquare samt fora, der hører særskilt til den enkelte forening. 8

9 Eftersom vi har søgt organisationer til undersøgelsen, som havde en Facebook-profil, er det høje antal Facebook-brugere ikke overraskende. Det interessante består mere i, at så høj en andel begrænser brugen af sociale medier til Facebook. I alt 25 % af organisationerne bruger udelukkende Facebook. Hvad angår typen af Facebook-profil svarer næsten halvdelen af organisationerne, at de har en Facebookside, og en tredjedel har en Facebook-gruppe. Knapt en fjerdedel har begge dele. Typen af socialt medie indenfor forskellige områder Ser vi på hvilke sociale medier, der hyppigst anvendes inden for de forskellige områder, kan man se, at Facebook er det mest almindelige sociale medie inden for samtlige områder. Dog kan der spores nogle overordnede forskelle på områderne. Der er lidt færre inden for idrætsområdet, som gør brug af Facebook end inden for de andre områder. Den lidt lavere begejstring for Facebook begrunder idrætsorganisationerne med, at de ikke i så høj grad oplever at kunne samle deres medlemmer på Facebook. For hovedorganisationernes vedkommende kan dette igen skyldes, at idrætsverdenen i særlig grad er baseret på lokale organiseringer, hvor de idrætsudøvende ikke altid identificerer sig med hovedorganisationen. Brugen af YouTube og Flickr finder vi især hos organisationer på miljøområdet og til dels det sociale område. Især på kulturområdet gør organisationerne brug af andre sociale medier end de mest almindelige, såsom Ning og MySpace. Facebook-profilens alder Organisationerne har typisk haft en Facebook-profil i enten ½-1 år eller 1-2 år, jf. Figur 2. 40% 30% 30% 30% 14% 21% 10% 5% 0% Under 1/2 år Ml. 1/2-1 år Ml. 1-2 år Ml. 2-3 år Ml. 3-4 år Figur 2. Hvor længe har foreningen haft en Facebook-profil? (43 besv.) Dette betyder altså, at det er relativt nyt for organisationer at tænke i at bruge Facebook. Da vi ikke har spurgt ind til andre sociale medier end Facebook, kan vi ikke direkte overføre dette til, at organisationerne generelt ikke har brugt sociale medier før inden for de seneste 2 år. Man kan fx forestille sig, at kulturorganisationerne tidligere har haft større gavn af MySpace, end de har i dag, og først senere har oprettet en Facebook-profil. Ligeledes skal man ikke glemme, at formålet med Facebook har udviklet sig over tid. Hvor Facebook tidligere var et medie, der primært blev benyttet blandt venner, kan Facebook i dag i højere grad bruges som et professionelt socialt medie. Dette har igen betydning for organisationernes valg af netop dette sociale medie på det pågældende tidspunkt. 9

10 Ser vi på, hvilket område der har haft Facebook-brugende organisationer i længst tid, tegner der sig et broget billede. Idræt Kultur Miljø/natur Social/sundhed Under 1/2 år Ml. 1/2-1 år Ml. 1-2 år Ml. 2-3 år Ml. 3-4 år Figur 3. 'Hvor længe har foreningen haft en Facebook-profil?' Fordelt på områder. Organisationer, der ikke har besvaret dette spørgsmål, er ikke medtaget. Opgjort i procent. 3 (40 besv.) Figur 3 viser, at kun organisationer på miljø-/naturområdet og social-/sundhedsområdet har haft en Facebook-profil i mere end 3 år. Dog har organisationerne inden for disse områder oftest haft en Facebookprofil i hhv. ½-1 år og 1-2 år. På kulturområdet har hovedparten af organisationerne til gengæld haft en Facebook-profil i 2-3 år. Det er altså svært at pege på, hvilket område der har været aktiv på Facebook i længst tid. Dog kan vi tydeligt se, at idrætsorganisationerne har nyere Facebook-profiler end de øvrige organisationer. Den ansvarlige for de sociale medier Figur 4 viser, hvem i landsorganisationerne der er ansvarlige for at opdatere de sociale medier. 80% 70% 60% 40% 15% 15% 10% 13% 0% En ansat kommunikationsmedarbejder En anden ansat En frivillig fra bestyrelsen En anden frivillig Anden Figur 4. 'Hvem er hovedansvarlig i foreningen for at holde de sociale medier opdaterede (sæt evt. flere krydser)?' Udelukkende landsorganisationer er medtaget. (40 besv.) 3 Grafen i Figur 3Figur 3 er vejledende. Grundet det lave antal respondenter på hver svarmulighed er værdierne ikke vist. 10

11 I 70 % af landsorganisationerne er det en ansat kommunikationsmedarbejder, der står for at holde de sociale medier opdaterede. I 15 % af foreningerne er det en anden ansat, og i andre 15 % er det et frivilligt bestyrelsesmedlem. Ser vi på, hvordan andre parametre spiller ind på hvem, organisationen vælger til at være ansvarlig for at opdatere de sociale medier, viser det sig, at selv i foreninger med højst 10 ansatte er det stadig i overvejende grad ansatte, der er de ansvarlige (56 %). Det tyder altså på, at sociale medier anses for at være en opgave, der ligger bedst hos de ansatte. I lokalafdelingerne er det typisk en frivillig fra bestyrelsen, der er ansvarlig for at opdatere de sociale medier. Kun i et enkelt tilfælde ligger denne opgave et andet sted. De aktive på de sociale medier Vi har spurgt organisationerne, hvem der er de mest aktive på de sociale medier. Tabel 1 viser, i hvilken rækkefølge organisationerne placerer forskellige aktører på aktivitetsskalaen. 1 En lederskikkelse i foreningen 2 Ansatte i foreningens sekretariat 3 Foreningens medlemmer 4 Foreningens frivillige 5 Foreningens brugere 6 Andre aktører end organisationer 7 Andre organisationer Tabel 1. Placér følgende grupper alt efter hvor aktive de er på foreningens sider på de sociale medier? 1 er de mest aktive, og 7 er de mindst aktive. Hvis én af grupperne slet ikke er aktiv, skal du ikke give dem et nummer. Svarmulighederne forekommer i tilfældig rækkefølge, hvormed gyldigheden af svaret øges. 4 (44 besv.) Organisationerne svarer, at den mest aktive på de sociale medier er en leder i organisationen 5. Dernæst kommer de ansatte på sekretariatet. Herefter kommer øvrige, der er direkte tilknyttet til organisationen, nemlig medlemmer, frivillige og brugere. Først til sidst kommer andre aktører uden for foreningsverdenen eller andre organisationer. Det er interessant, at selvom den ansvarlige for at opdatere de sociale medier oftest er en kommunikationsmedarbejder (jf. Figur 4), er det stadig lederen, der vurderes at være mest aktiv. Hvorvidt dette er udtryk for, at organisationerne finder størst strategi i, at de sociale medier bruges af lederen eller at lederrollen og kommunikationsrollen i visse tilfælde er sammenfaldende, kan vi ikke se ud af tallene. I lokalafdelingerne gælder det, at det primært er en lederskikkelse, der er aktiv, og at de mindst aktive er de ansatte i foreningens sekretariat. 4 Udregningen er sket ved at vægte gradueringen af svarmulighederne. Hvert aktivitetsniveau har fået point, som ganges med antallet af organisationer, der har markeret at de forskellige personer har pågældende aktivitetsniveau. 5 I spørgeskemaet har vi ikke defineret yderligere, hvad en leder er. Der kan altså både være tale om en ansat og en frivillig leder. 11

12 Hyppigheden af aktivitet på de sociale medier Ligeledes er det interessant at se på, hvor ofte foreningerne vurderer, at der er aktivitet på de sociale medier. Vi har spurgt til både hyppigheden af aktivitet fra den, der er ansvarlig for at opdatere de sociale medier, og hvor hyppigt andre er aktive på de sociale medier. Figur 5 viser organisationernes opfattelse af aktivitet. 40% 33% 35% Den ansvarlige Andre 30% 29% 26% 25% 18% 18% 10% 8% 2% 4% 0% En eller flere gange dagligt Ugentligt 1-3 gange månedligt Hver anden måned Sjældnere Figur 5. Hvor ofte vurderer du, at nogen er aktiv på foreningens sider på de sociale medier (skriver indlæg, lægger links ud, svarer på kommentarer el.lign.)? Hvis forskellige aktiviteter opdateres med forskellig hyppighed, vælg da den hyppigste. Spørgsmålet er opdelt på Den/de ansvarlige fra foreningen (48 besv.) og Andre brugere af foreningens profil på de sociale medier (38 besv.). Sammenlagt to tredjedele af organisationerne oplever aktivitet på de sociale medier min. 1 gang om ugen. Omkring en tredjedel af organisationerne oplever, at den ansvarlige for de sociale medier selv laver opdateringer ugentligt, mens endnu en tredjedel opdaterer på daglig basis. Den ansvarlige for opdatering af de sociale medier er generelt hyppigere aktiv end andre brugere. Hvor 33 % af de ansvarlige for de sociale medier er aktiv en eller flere gange dagligt, ligger dette tal på 29 % for andre brugere. På samme måde er kun sammenlagt 6 % af de ansvarlige aktive sjældnere end hver måned, mens dette tal er oppe på sammenlagt 26 % for andre brugere. 12

13 Prioriteringen af og opbakning om de sociale medier I dette afsnit ser vi på, hvor højt de sociale medier prioriteres på forskellige niveauer i organisationerne. Afsnittet er opbygget efter følgende hovedkonklusioner: Halvdelen af de ansvarlige for de sociale medier prioriterer de sociale medier højt eller meget højt. 23 % har oplevet modstand hos ledelsen, da de startede med at bruge de sociale medier. Men i dag mener kun 6 %, at ledelsen ikke bakker op om de sociale medier. Organisationer på kulturområdet prioriterer brugen af sociale medier højere end de øvrige områder. Prioritering af de sociale medier Vi har spurgt ind til, hvor højt de sociale medier prioriteres hos den, der er ansvarlig for at holde dem opdaterede. 60% 50% 40% 27% 23% 0% Høj eller meget høj prioritet Hverken eller Lav eller meget lav prioritet Figur 6. På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at den/de ansvarlige for de sociale medier prioriterer kommunikation via sociale medier (fx tænkt ift. antal brugte mandetimer)? (48 besv.) Af Figur 6 kan vi se, at 50 % af organisationerne oplever, at den ansvarlige for de sociale medier prioriterer sociale medier højt eller meget højt. Ca. halvt så mange mener, at den ansvarlige prioriterer sociale medier henholdsvis lavt eller meget lavt og hverken højt eller lavt. Man kan overveje, om en høj prioritet hos halvdelen af organisationerne er meget eller lidt. Vi skal senere se, at under halvdelen af de frivillige organisationer synes, de opnår formålet med de sociale medier og at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem prioritering og opnåelsen af formålet. Med det i baghovedet er en høj prioritet hos 50 % måske ikke så mange. Opbakning eller modstand hos ledelsen Når man snakker med de frivillige organisationer, der har god succes med at bruge sociale medier, nævner de ofte vigtigheden af, at ledelsen bakker op om projektet. Ligeledes nævner de, at det kan hænde, at ledelsen til at starte med har en vis modstand mod projektet. Vi har derfor spurgt til, hvordan opbakningen til de sociale medier har været, da organisationerne startede med at bruge dem (Figur 7). 13

14 80% 77% 60% 40% 9% 14% 0% Meget modstand En smule modstand Slet ingen modstand Figur 7. 'Var der til at begynde med modstand i foreningens ledelse mod at bruge sociale medier? ' (48 besv.) Knapt en fjerdedel af organisationerne oplever, at der har været enten en smule eller meget modstand hos ledelsen mod at bruge sociale medier. Godt tre fjerdedele mener, at der slet ingen modstand var. Dernæst har vi spurgt til organisationernes oplevelse af, hvor meget ledelsen i dag støtter op om kommunikation via de sociale medier (Figur 8). 80% 71% 60% 40% 23% 6% 0% Høj eller meget høj grad af støtte Hverken eller Lav eller meget lav grad af støtte Figur 8. 'På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at ledelsen af foreningen i dag støtter kommunikation via sociale medier? (48 besv.) Som vist i figuren er der stor opbakning om de sociale medier fra ledelsens side. 71 % mener, at ledelsen i høj eller meget høj grad støtter op, og kun 6 % svarende til meget få organisationer mener, at dette sker i lav eller meget lav grad. 23 % mener, at det hverken sker i høj eller lav grad. Selv de organisationer, der har markeret, at der til at starte med var modstand hos ledelsen, mener i dag, at ledelsen bakker op i enten meget høj eller høj grad eller hverken høj eller lav grad. Det tyder altså på, at en potentiel modstand mod sociale medier kan overkommes med tiden. Hvilken betydning, ledelsens opbakning så faktisk har for, om organisationerne opnår det, de gerne vil, med de sociale medier, skal vi se nærmere på i afsnittet om formål. Inden da skal vi se på hvilke forskelle, der er på prioritering af og opbakning til sociale medier inden for de forskellige områder. Prioritering og opbakning indenfor områder Kulturverdenen udmærker sig ved at have en markant højere prioritering af sociale medier set i forhold til de andre områder. Dette resultat går fint i spænd med det faktum, at der også her var mindre modstand ved introduktionen af de sociale medier. 14

15 Mens der blandt de kulturelle organisationer er 78 %, der svarer, at de prioriterer området højt eller meget højt, er tallet 67 % for miljø-/naturområdet, 38 % for det social-/sundhedsområdet og 36 % for idræt. 25 % af organisationerne på social-/sundhedsområdet svarer også, at de prioriterer området lavt eller meget lavt. Dette tal kalder på en undersøgelse af grundene bag prioriteringen. I spørgeskemaet berører flere af de sociale organisationer en forsigtighed i forhold til uforvarende at komme til at udstille udsatte grupper på nettet, både visuelt og i forhold til de kommenteringsfunktioner, der ligger i de sociale medier. Prioriteringen kan altså være et udslag af selve områdets karakter. 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Idræt 36% 45% 18% Kultur 11% 11% 78% Miljø/natur 11% 22% 67% Social/sundhed 25% 38% 38% Høj/meget høj prioritet hos den ansvarlige Hverken eller Lav/meget lav prioritet hos den ansvarlige Figur 9. På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at den/de ansvarlige for de sociale medier prioriterer kommunikation via sociale medier (fx tænkt ift. antal brugte mandetimer)? Organisationer, der ikke har placeret sig under et område, er ikke medtaget. (45 besv.) 15

16 Formålet med de sociale medier I dette afsnit ser vi på, hvordan organisationerne beskriver formålet med de sociale medier. Vi vil især fremhæve følgende pointer: 81 % af organisationerne har forskellige formål med de forskellige sociale medier. For hovedparten af organisationerne er formålet med at bruge sociale medier især at brande deres organisation og at nå ud til nye grupper. Godt halvdelen af organisationerne oplever at opnå deres formål med Facebook. Færre synes, de opnår formålet med YouTube og Twitter. Allerfærrest synes at opnå formålet, hvis de ikke differentierer mellem formålene med de sociale medier. Især kulturorganisationerne oplever, at de opnår deres formål med de sociale medier. Det kan tyde på, at en høj prioritering og en differentiering af formålet med forskellige sociale medier kan øge chancen for at opnå formålet med de sociale medier. De fleste organisationer oplever, at sociale medier styrker deres image, øger dialogen med medlemmer, frivillige og brugere og øger organisationens troværdighed. Formålet med de sociale medier Vi har spurgt organisationerne, hvilket formål de har med at bruge sociale medier. Til at starte med blev organisationerne spurgt, om de benytter de forskellige former for sociale medier til forskellige formål. Her viser det sig her, at 4 ud af 5 organisationer mener, at de har forskellige formål med de forskellige sociale medier. Den sidste femtedel mener, at de har det samme formål med at bruge alle sociale medier. Har samme formål; 19% Har forskellige formål; 81% Figur 10. 'Har foreningen forskellige formål med de forskellige sociale medier?' (37 besv.) 16

17 Tabellen nedenfor viser, hvilke formål der vægtes højest, når organisationerne bruger hhv. Facebook, You- Tube og Twitter, samt for dem der tillægger alle benyttede sociale medier samme formål. Facebook YouTube Twitter Organisationer med samme formål med alle sociale medier 1 Branding af foreningen (93 %) Branding af foreningen (87 %) Branding af foreningen (40 %) At nå ud til nye grupper (94 %) 2 At nå ud til nye grupper (90 %) At nå ud til nye grupper (60 %) At nå ud til nye grupper (40 %) Branding af foreningen (88 %) 3 Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (76 %) Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (20 %) Motivere til samarbejde med andre frivillige organisationer (30 %) Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (71 %) 4 Øge dialogen med eller mellem medlemmer (69%) 5 Opnå større viden om medlemmer eller andre interesserede (69%) Udvikle organisationen som helhed (20 %) Rekruttere eller fastholde frivillige (30 %) Give en platform for hurtig håndtering af praktiske kriser (30 %) Øge dialogen med eller mellem brugere (59 %) Tabel 2. Hvad er foreningens formål med at bruge de forskellige sociale medier? Svar kun på de medier, foreningen bruger. Svarmulighederne er udstukket på forhånd. OBS! Den 5. prioritering er ikke medtaget hos dem, hvor flere formål har fået samme antal krydser på denne plads. Den fulde liste er vedlagt som bilag. (28 besv.) Der tegner sig et tydeligt billede af to hovedformål, nemlig at brande organisationen og at nå ud til nye grupper. I de fleste tilfælde vægtes de to svarmuligheder endda stort set lige højt. For YouTube-brugere er branding dog prioriteret betydeligt højere end det at nå ud til nye grupper. For Facebook, Twitter samt organisationer med ét samlet formål bruges de sociale medier også i høj grad til at opnå en mere effektiv information om kommende arrangementer. 17

18 Opnåelse af formålet Vi har spurgt organisationerne, om de oplever at opnå deres formål med de sociale medier. Figur 11 viser, i hvilken udstrækning organisationerne synes, de opnår formålet med hhv. Facebook, You- Tube og Twitter. Derudover viser den, i hvilket omfang de foreninger der kun har ét formål med at bruge alle sociale medier, synes at opnå deres formål. Endelig er der udtrukket et gennemsnit af svarene på de 3 medier samt svaret fra dem, der kun har ét formål. 80% 60% 40% 57% 25% 18% 36% 18% 45% 47% 33% 17% 61% 22% 33% 38% 30% 0% Facebook YouTube Twitter Ét formål med alle sociale medier Gennemsnit Opnår formål i høj eller meget høj grad Hverken eller Opnår formål i lav eller meget lav grad Figur 11. 'I hvor høj grad vurderer du, at foreningen opnår formålet med de forskellige sociale medier?' (28 besv.) og I hvor høj grad vurderer du, at foreningen alt i alt opnår formålet med de sociale medier? (18 besv.). Gennemsnittet er udregnet på baggrund af de eksisterende procentsatser. Især Facebook-brugere oplever i høj eller meget høj grad at opnå det formål, de har sat sig med brugen af det sociale medie (57 %). YouTube-brugere er mere usikre på, hvorvidt de opnår deres formål. Her svarer kun hver tredje organisation (36 %), at de i høj eller meget høj grad opnår formålet. Dertil kommer, at hele 45 % svarer, at de i ringe eller meget ringe grad opnår formålet. For Twitter-brugere gælder det, at kun hver femte (20 %) i høj eller meget høj grad opnår deres formål. Samtidig kan vi se, at de organisationer, der ikke har forskellige mål med de sociale medier, i endnu mindre grad har en opfattelse af at opnå formålet med de sociale medier. Tallene fra denne graf er interessante, fordi de fortæller os, hvilke sociale medier der fungerer bedst for organisationerne. Men tallene åbner samtidig for en række spørgsmål, hvor et af de større er: Hvad er det egentlig, der spiller ind på, om organisationerne opnår deres formål med de sociale medier? Baggrunden for at opnå formålet Det er ikke muligt i denne undersøgelse at drage håndfaste konklusioner om, hvad der afgør, om man som frivillig organisation opnår sit formål med de sociale medier. Dette afsnit giver derfor ikke egentlige årsager til succes, men peger på nogle områder, som kunne tænkes at have en sammenhæng med succesen i forhold til de sociale medier. Tallene fortæller os således ikke, om Facebook er en større succes for organisationerne, fordi de er bedre rustet til at agere på dette medie eller om Facebook simpelthen er det sociale medie, der passer bedst til formålet hos de organisationer, der har deltaget i undersøgelsen. 18

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning

FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE Kendskab og holdning En undersøgelse foretaget af Frivilligrådet på Frivillig Fredag 2012 Copyright Frivilligrådet Udarbejdet af Sofie Billekop, udviklingskonsulent

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Markedsundersøgelse om brug af Power Point. Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012

Markedsundersøgelse om brug af Power Point. Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012 Markedsundersøgelse om brug af Power Point Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012 Indhold Baggrund og metode Resultater Konklusion Anbefalinger Baggrund og metode Power Point Design

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Odder Kommune på facebook

Odder Kommune på facebook Januar 2013 Odder Kommune på facebook Jeg læser aldrig nyheder på OdderNettet men jeg læser alle indlæg fra Odder Kommune på facebook Citat Gitte Buur Januar 2013 Program Strategi, målsætning og forankring

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Kvantitativ survey i samarbejdet med Operate i aug.-sep. 2014 Temaer: - Kendskab til app s og informationsteknologi - Brug og erfaringer med app

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere