PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER"

Transkript

1 PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011

2 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop Støttet af IBM Danmark 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...3 KONKLUSIONERNE I KORTE VENDINGER...4 BAGGRUND OG FORMÅL...5 Undersøgelsens formål...5 Fakta om undersøgelsen...6 Bag om undersøgelsen...7 RESULTATER...8 Brugen af sociale medier...8 Prioriteringen af og opbakning om de sociale medier...13 Formålet med de sociale medier...16 Den strategiske brug af de sociale medier...22 Barrierer for brugen af sociale medier...28 BILAG...29 Bilag Bilag Bilag OM FRIVILLIGRÅDET

4 KONKLUSIONERNE I KORTE VENDINGER BASICS Facebook er det mest anvendte sociale medie. 33 % opdaterer profilen dagligt. 35 % gør det ugentligt. I 70 % af organisationerne er det en ansat kommunikationsmedarbejder, der opdaterer de sociale medier. 30 % har haft en Facebook-profil i ½-1 år. 30 % har haft profilen i 1-2 år. STRATEGI OG FORMÅL 54 % har ingen strategi for brugen af sociale medier. 35 % har hverken en strategi eller retningslinjer for brugen af sociale medier. 86 % ville gerne have en mere strategisk brug af sociale medier end i dag. 57 % synes, de opnår formålet med Facebook. 50 % prioriterer de sociale medier enten højt eller meget højt. 77 % afholder sig fra at øge brugen af sociale medier, fordi det kræver for mange ressourcer. OMRÅDERNE Kulturorganisationerne prioriterer sociale medier højere end de øvrige områder og oplever i højere grad at opnå deres formål med de sociale medier. Især social-/sundhedsområdets organisationer og til dels miljø-/naturorganisationerne har brug for retningslinjer, da de arbejder med sårbare grupper og meget politiske emner. Idrætsorganisationerne og til dels kulturorganisationerne ønsker i højere grad at bruge sociale medier som et praktisk koordinerende redskab. 4

5 BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelsens formål Sociale medier er i dag en stor del af mange menneskers hverdag. Alene i Danmark er der 2,2 mio. Facebook-profiler 1, og mange virksomheder anvender ligeledes sociale medier. Allerede i researchfasen til denne undersøgelse stod det klart, at også et stort antal frivillige organisationer på tværs af formål, områder og aldersgrupper allerede gør brug af sociale medier som fx Facebook. Imidlertid er der stadig et stort potentiale for at udvikle brugen af de sociale medier i en mere strategisk retning i forhold til organisationsudvikling og innovative tiltag. Denne pilotundersøgelse om brugen af sociale medier i frivillige organisationer er bl.a. iværksat for at give et vidensbaseret ståsted for, at flere frivillige organisationer kan forbedre deres strategiske arbejde med sociale medier. Formålet med undersøgelsen har været at give et fingerpeg om i hvilken udstrækning de frivillige organisationer anvender sociale medier i deres organisatoriske arbejde. Overordnet er formålet dog ikke så meget at se på, i hvor stort omfang de frivillige organisationer anvender sociale medier, men mere hvordan de gør det. Derfor har vi undersøgt med hvilket formål de sociale medier bliver anvendt, og om organisationer oplever at opnå dette formål. Derudover har vi spurgt specifikt ind til om anvendelsen af sociale medier har baggrund i strategiske overvejelser eller ikke. Endelig har det været et formål at se på forskellene mellem frivillige organisationer inden for forskellige områder. Vi har her især interesseret os for, hvordan formålene med de sociale medier har varieret fra område til område. Da Facebook er det mest anvendte sociale medie, fylder spørgsmål om Facebook mere end de andre sociale medier. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter følgende 5 temaer: Brugen af sociale medier Prioritering af og opbakning om de sociale medier Formålet med de sociale medier Den strategiske brug af sociale medier Barrierer for brugen af sociale medier 1 Mandag Morgen, MM23, 20. juni 2011 s. 26: Sociale medier kan give de afgørende 2 pct. ved næste valg 5

6 Pilotundersøgelse hvad er det? Undersøgelsen er en pilotundersøgelse, der kan udstikke nogle tendenser for de frivillige organisationers brug af sociale medier, mere end det kan give faste og sikre resultater. Tendenserne vil potentielt kunne underbygges i en mere omfattende undersøgelse på et senere tidspunkt, eller de kan bruges som baggrund for tiltag indenfor udvikling af brugen af sociale medier i foreningsverdenen og/eller udvikling af samarbejde mellem frivillige organisationer og andre aktører om brug af sociale medier. Fakta om undersøgelsen Deltagerne i undersøgelsen er organisationer, der i varierende udstrækning arbejder med frivillige, og som også gør brug af sociale medier. Undersøgelsen består af både en kvantitativ del (udsendelse af spørgeskemaer) og en kvalitativ del (telefoninterviews), hvor den kvantitative fylder mest i forhold til resultaterne. Den forudgående research Som baggrund for udviklingen af undersøgelsen er der foretaget internetbaseret researcharbejde, der skulle give en pejling om brugen af sociale medier. Derudover er der afholdt interviewlignende møder med aktører på idrætsområdet og det sociale område om deres og andres brug af sociale medier. Vi har bl.a. på den baggrund erfaret, at der kan være stor forskel på brugen af de sociale medier i landsorganisationer og lokalafdelinger. Vores forestilling var derfor allerede før undersøgelsen, at landsorganisationerne fx har en mere overordnet informativ eller politisk brug af sociale medier, hvor lokalafdelingerne i højere grad bruger sociale medier som praktisk redskab til at koordinere fx det frivillige arbejde eller events. På den baggrund har vi valgt både at sende spørgeskemaer til hovedkontorer og lokalafdelinger. Vi har dog bevidst lagt hovedvægten på landsorganisationerne, da disses Facebook-sider typisk har været mere udviklede. At spørge til både landsorganisationer og lokalafdelinger har betydet en vis bredde i data, men svarmængden er ikke stor nok til, at vi kan drage egentlige konklusioner på forskellen på landsorganisationer og lokalafdelinger. 2 Det indledende researcharbejde er endvidere baggrunden for, at vi har valgt at lægge hovedvægten af undersøgelsen på Facebook. Den kvantitative del Vi har udsendt spørgeskemaer til i alt 80 organisationer fordelt på 100 lands- eller lokalkontorer inden for et af følgende områder: Idrætsområdet Social- eller sundhedsområdet Miljø- eller naturområdet Kulturområdet 2 Medmindre andet er angivet dækker samtlige data over svar fra både lands- og lokalafdelinger. 6

7 Dette dækker over spørgeskemaer til 80 hovedkontorer indenfor alle fire områder og 20 lokalafdelinger indenfor social- eller sundhedsområdet og idrætsområdet. I alt har 52 lands- og lokalafdelinger svaret, hvilket også giver en svarprocent på 52 %. Nedenstående tabel viser fordelingen på de forskellige områder samt antal respondenter. Udsendte spørgeskemaer Organisationer, der har svaret Svarprocent (af alle svarende organisationer) Organisationer i alt % Landskontorer i alt % Idrætsområdet 20 9 Social- eller sundhedsområdet Miljø- eller naturområdet 20 7 Kulturområdet Lokalafdelinger i alt % Idrætsområdet 10 7 Social- eller sundhedsområdet 10 4 Ved ikke -svar optræder næsten altid i spørgeskemaet, men bliver ikke medregnet i resultaterne. Den kvalitative del De kvalitative interviews har fundet sted på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaerne. Her har vi foretaget telefoninterviews med fire organisationer, der er udvalgt på baggrund af deres svar i spørgeskemaerne. Vi har interviewet én fra hvert af de fire hovedområder og har især fokuseret på det strategiske formål med de sociale medier inden for de forskellige områder. Ligeledes har vi spurgt ind til barriererne for at bruge sociale medier og specifikt til ressourceforbruget i forbindelse med denne brug, da det i den kvantitative undersøgelse har vist sig at være den største barriere. Vedlagt som bilag: Spørgeskema fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeguiden til interviewene En liste over de deltagende organisationer Bag om undersøgelsen Undersøgelsen af frivillige organisationers brug af sociale medier er igangsat på initiativ af IBM Danmark og er ligeledes støttet økonomisk af IBM Danmark. Udviklingen af spørgeskemaet har været diskuteret med IBM Danmark undervejs. Bearbejdningen af resultaterne er foretaget af Frivilligrådet alene. Efter undersøgelsen har IBM Danmark og Frivilligrådet i samarbejde afholdt en workshop om frivillige organisationers strategiske brug af sociale medier målrettet organisationerne selv. 7

8 RESULTATER Brugen af sociale medier I dette afsnit har vi spurgt ind til fakta omkring den måde, organisationerne inden for de fire områder bruger sociale medier på. Vi vil fokusere på følgende hovedpointer: Det mest anvendte sociale medie er Facebook. Op mod 2 ud af 3 organisationer har haft en Facebook-profil i mellem 1/2 og 2 år. 3 ud af 4 organisationer bruger mere end ét socialt medie. Den ansvarlige for opdatering af de sociale medier er typisk en kommunikationsmedarbejder. Den mest aktive på de sociale medier er dog typisk en leder. 2 ud af 3 organisationer er aktive på de sociale medier enten dagligt eller ugentligt. Typen af socialt medie Vi har spurgt organisationerne, hvilke sociale medier de gør brug af. Figur 1 viser, hvor mange procent af organisationerne der gør brug af de forskellige sociale medier. 100% 92% 80% 60% 55% 40% 0% 29% Facebook YouTube Andet, skriv hvad: 24% 18% 10% Twitter Flickr Vi bruger ingen sociale medier 6% Chatfunktion, fx Chatroll 2% 2% Ning MySpace Figur 1. På hvilke sociale medier kan man finde foreningen? (51 besv.) 92 % af organisationerne har en Facebook-profil. Efter Facebook er YouTube det mest almindelige sociale medie i de frivillige organisationer (55 %), efterfulgt af Twitter (24 %) og Flickr (18 %). Kun få organisationer bruger chatfunktioner som fx Chatroll. Under Andet har organisationerne bl.a. noteret Vimeo, Picasa, Arto, tumblr, Foursquare samt fora, der hører særskilt til den enkelte forening. 8

9 Eftersom vi har søgt organisationer til undersøgelsen, som havde en Facebook-profil, er det høje antal Facebook-brugere ikke overraskende. Det interessante består mere i, at så høj en andel begrænser brugen af sociale medier til Facebook. I alt 25 % af organisationerne bruger udelukkende Facebook. Hvad angår typen af Facebook-profil svarer næsten halvdelen af organisationerne, at de har en Facebookside, og en tredjedel har en Facebook-gruppe. Knapt en fjerdedel har begge dele. Typen af socialt medie indenfor forskellige områder Ser vi på hvilke sociale medier, der hyppigst anvendes inden for de forskellige områder, kan man se, at Facebook er det mest almindelige sociale medie inden for samtlige områder. Dog kan der spores nogle overordnede forskelle på områderne. Der er lidt færre inden for idrætsområdet, som gør brug af Facebook end inden for de andre områder. Den lidt lavere begejstring for Facebook begrunder idrætsorganisationerne med, at de ikke i så høj grad oplever at kunne samle deres medlemmer på Facebook. For hovedorganisationernes vedkommende kan dette igen skyldes, at idrætsverdenen i særlig grad er baseret på lokale organiseringer, hvor de idrætsudøvende ikke altid identificerer sig med hovedorganisationen. Brugen af YouTube og Flickr finder vi især hos organisationer på miljøområdet og til dels det sociale område. Især på kulturområdet gør organisationerne brug af andre sociale medier end de mest almindelige, såsom Ning og MySpace. Facebook-profilens alder Organisationerne har typisk haft en Facebook-profil i enten ½-1 år eller 1-2 år, jf. Figur 2. 40% 30% 30% 30% 14% 21% 10% 5% 0% Under 1/2 år Ml. 1/2-1 år Ml. 1-2 år Ml. 2-3 år Ml. 3-4 år Figur 2. Hvor længe har foreningen haft en Facebook-profil? (43 besv.) Dette betyder altså, at det er relativt nyt for organisationer at tænke i at bruge Facebook. Da vi ikke har spurgt ind til andre sociale medier end Facebook, kan vi ikke direkte overføre dette til, at organisationerne generelt ikke har brugt sociale medier før inden for de seneste 2 år. Man kan fx forestille sig, at kulturorganisationerne tidligere har haft større gavn af MySpace, end de har i dag, og først senere har oprettet en Facebook-profil. Ligeledes skal man ikke glemme, at formålet med Facebook har udviklet sig over tid. Hvor Facebook tidligere var et medie, der primært blev benyttet blandt venner, kan Facebook i dag i højere grad bruges som et professionelt socialt medie. Dette har igen betydning for organisationernes valg af netop dette sociale medie på det pågældende tidspunkt. 9

10 Ser vi på, hvilket område der har haft Facebook-brugende organisationer i længst tid, tegner der sig et broget billede. Idræt Kultur Miljø/natur Social/sundhed Under 1/2 år Ml. 1/2-1 år Ml. 1-2 år Ml. 2-3 år Ml. 3-4 år Figur 3. 'Hvor længe har foreningen haft en Facebook-profil?' Fordelt på områder. Organisationer, der ikke har besvaret dette spørgsmål, er ikke medtaget. Opgjort i procent. 3 (40 besv.) Figur 3 viser, at kun organisationer på miljø-/naturområdet og social-/sundhedsområdet har haft en Facebook-profil i mere end 3 år. Dog har organisationerne inden for disse områder oftest haft en Facebookprofil i hhv. ½-1 år og 1-2 år. På kulturområdet har hovedparten af organisationerne til gengæld haft en Facebook-profil i 2-3 år. Det er altså svært at pege på, hvilket område der har været aktiv på Facebook i længst tid. Dog kan vi tydeligt se, at idrætsorganisationerne har nyere Facebook-profiler end de øvrige organisationer. Den ansvarlige for de sociale medier Figur 4 viser, hvem i landsorganisationerne der er ansvarlige for at opdatere de sociale medier. 80% 70% 60% 40% 15% 15% 10% 13% 0% En ansat kommunikationsmedarbejder En anden ansat En frivillig fra bestyrelsen En anden frivillig Anden Figur 4. 'Hvem er hovedansvarlig i foreningen for at holde de sociale medier opdaterede (sæt evt. flere krydser)?' Udelukkende landsorganisationer er medtaget. (40 besv.) 3 Grafen i Figur 3Figur 3 er vejledende. Grundet det lave antal respondenter på hver svarmulighed er værdierne ikke vist. 10

11 I 70 % af landsorganisationerne er det en ansat kommunikationsmedarbejder, der står for at holde de sociale medier opdaterede. I 15 % af foreningerne er det en anden ansat, og i andre 15 % er det et frivilligt bestyrelsesmedlem. Ser vi på, hvordan andre parametre spiller ind på hvem, organisationen vælger til at være ansvarlig for at opdatere de sociale medier, viser det sig, at selv i foreninger med højst 10 ansatte er det stadig i overvejende grad ansatte, der er de ansvarlige (56 %). Det tyder altså på, at sociale medier anses for at være en opgave, der ligger bedst hos de ansatte. I lokalafdelingerne er det typisk en frivillig fra bestyrelsen, der er ansvarlig for at opdatere de sociale medier. Kun i et enkelt tilfælde ligger denne opgave et andet sted. De aktive på de sociale medier Vi har spurgt organisationerne, hvem der er de mest aktive på de sociale medier. Tabel 1 viser, i hvilken rækkefølge organisationerne placerer forskellige aktører på aktivitetsskalaen. 1 En lederskikkelse i foreningen 2 Ansatte i foreningens sekretariat 3 Foreningens medlemmer 4 Foreningens frivillige 5 Foreningens brugere 6 Andre aktører end organisationer 7 Andre organisationer Tabel 1. Placér følgende grupper alt efter hvor aktive de er på foreningens sider på de sociale medier? 1 er de mest aktive, og 7 er de mindst aktive. Hvis én af grupperne slet ikke er aktiv, skal du ikke give dem et nummer. Svarmulighederne forekommer i tilfældig rækkefølge, hvormed gyldigheden af svaret øges. 4 (44 besv.) Organisationerne svarer, at den mest aktive på de sociale medier er en leder i organisationen 5. Dernæst kommer de ansatte på sekretariatet. Herefter kommer øvrige, der er direkte tilknyttet til organisationen, nemlig medlemmer, frivillige og brugere. Først til sidst kommer andre aktører uden for foreningsverdenen eller andre organisationer. Det er interessant, at selvom den ansvarlige for at opdatere de sociale medier oftest er en kommunikationsmedarbejder (jf. Figur 4), er det stadig lederen, der vurderes at være mest aktiv. Hvorvidt dette er udtryk for, at organisationerne finder størst strategi i, at de sociale medier bruges af lederen eller at lederrollen og kommunikationsrollen i visse tilfælde er sammenfaldende, kan vi ikke se ud af tallene. I lokalafdelingerne gælder det, at det primært er en lederskikkelse, der er aktiv, og at de mindst aktive er de ansatte i foreningens sekretariat. 4 Udregningen er sket ved at vægte gradueringen af svarmulighederne. Hvert aktivitetsniveau har fået point, som ganges med antallet af organisationer, der har markeret at de forskellige personer har pågældende aktivitetsniveau. 5 I spørgeskemaet har vi ikke defineret yderligere, hvad en leder er. Der kan altså både være tale om en ansat og en frivillig leder. 11

12 Hyppigheden af aktivitet på de sociale medier Ligeledes er det interessant at se på, hvor ofte foreningerne vurderer, at der er aktivitet på de sociale medier. Vi har spurgt til både hyppigheden af aktivitet fra den, der er ansvarlig for at opdatere de sociale medier, og hvor hyppigt andre er aktive på de sociale medier. Figur 5 viser organisationernes opfattelse af aktivitet. 40% 33% 35% Den ansvarlige Andre 30% 29% 26% 25% 18% 18% 10% 8% 2% 4% 0% En eller flere gange dagligt Ugentligt 1-3 gange månedligt Hver anden måned Sjældnere Figur 5. Hvor ofte vurderer du, at nogen er aktiv på foreningens sider på de sociale medier (skriver indlæg, lægger links ud, svarer på kommentarer el.lign.)? Hvis forskellige aktiviteter opdateres med forskellig hyppighed, vælg da den hyppigste. Spørgsmålet er opdelt på Den/de ansvarlige fra foreningen (48 besv.) og Andre brugere af foreningens profil på de sociale medier (38 besv.). Sammenlagt to tredjedele af organisationerne oplever aktivitet på de sociale medier min. 1 gang om ugen. Omkring en tredjedel af organisationerne oplever, at den ansvarlige for de sociale medier selv laver opdateringer ugentligt, mens endnu en tredjedel opdaterer på daglig basis. Den ansvarlige for opdatering af de sociale medier er generelt hyppigere aktiv end andre brugere. Hvor 33 % af de ansvarlige for de sociale medier er aktiv en eller flere gange dagligt, ligger dette tal på 29 % for andre brugere. På samme måde er kun sammenlagt 6 % af de ansvarlige aktive sjældnere end hver måned, mens dette tal er oppe på sammenlagt 26 % for andre brugere. 12

13 Prioriteringen af og opbakning om de sociale medier I dette afsnit ser vi på, hvor højt de sociale medier prioriteres på forskellige niveauer i organisationerne. Afsnittet er opbygget efter følgende hovedkonklusioner: Halvdelen af de ansvarlige for de sociale medier prioriterer de sociale medier højt eller meget højt. 23 % har oplevet modstand hos ledelsen, da de startede med at bruge de sociale medier. Men i dag mener kun 6 %, at ledelsen ikke bakker op om de sociale medier. Organisationer på kulturområdet prioriterer brugen af sociale medier højere end de øvrige områder. Prioritering af de sociale medier Vi har spurgt ind til, hvor højt de sociale medier prioriteres hos den, der er ansvarlig for at holde dem opdaterede. 60% 50% 40% 27% 23% 0% Høj eller meget høj prioritet Hverken eller Lav eller meget lav prioritet Figur 6. På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at den/de ansvarlige for de sociale medier prioriterer kommunikation via sociale medier (fx tænkt ift. antal brugte mandetimer)? (48 besv.) Af Figur 6 kan vi se, at 50 % af organisationerne oplever, at den ansvarlige for de sociale medier prioriterer sociale medier højt eller meget højt. Ca. halvt så mange mener, at den ansvarlige prioriterer sociale medier henholdsvis lavt eller meget lavt og hverken højt eller lavt. Man kan overveje, om en høj prioritet hos halvdelen af organisationerne er meget eller lidt. Vi skal senere se, at under halvdelen af de frivillige organisationer synes, de opnår formålet med de sociale medier og at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem prioritering og opnåelsen af formålet. Med det i baghovedet er en høj prioritet hos 50 % måske ikke så mange. Opbakning eller modstand hos ledelsen Når man snakker med de frivillige organisationer, der har god succes med at bruge sociale medier, nævner de ofte vigtigheden af, at ledelsen bakker op om projektet. Ligeledes nævner de, at det kan hænde, at ledelsen til at starte med har en vis modstand mod projektet. Vi har derfor spurgt til, hvordan opbakningen til de sociale medier har været, da organisationerne startede med at bruge dem (Figur 7). 13

14 80% 77% 60% 40% 9% 14% 0% Meget modstand En smule modstand Slet ingen modstand Figur 7. 'Var der til at begynde med modstand i foreningens ledelse mod at bruge sociale medier? ' (48 besv.) Knapt en fjerdedel af organisationerne oplever, at der har været enten en smule eller meget modstand hos ledelsen mod at bruge sociale medier. Godt tre fjerdedele mener, at der slet ingen modstand var. Dernæst har vi spurgt til organisationernes oplevelse af, hvor meget ledelsen i dag støtter op om kommunikation via de sociale medier (Figur 8). 80% 71% 60% 40% 23% 6% 0% Høj eller meget høj grad af støtte Hverken eller Lav eller meget lav grad af støtte Figur 8. 'På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at ledelsen af foreningen i dag støtter kommunikation via sociale medier? (48 besv.) Som vist i figuren er der stor opbakning om de sociale medier fra ledelsens side. 71 % mener, at ledelsen i høj eller meget høj grad støtter op, og kun 6 % svarende til meget få organisationer mener, at dette sker i lav eller meget lav grad. 23 % mener, at det hverken sker i høj eller lav grad. Selv de organisationer, der har markeret, at der til at starte med var modstand hos ledelsen, mener i dag, at ledelsen bakker op i enten meget høj eller høj grad eller hverken høj eller lav grad. Det tyder altså på, at en potentiel modstand mod sociale medier kan overkommes med tiden. Hvilken betydning, ledelsens opbakning så faktisk har for, om organisationerne opnår det, de gerne vil, med de sociale medier, skal vi se nærmere på i afsnittet om formål. Inden da skal vi se på hvilke forskelle, der er på prioritering af og opbakning til sociale medier inden for de forskellige områder. Prioritering og opbakning indenfor områder Kulturverdenen udmærker sig ved at have en markant højere prioritering af sociale medier set i forhold til de andre områder. Dette resultat går fint i spænd med det faktum, at der også her var mindre modstand ved introduktionen af de sociale medier. 14

15 Mens der blandt de kulturelle organisationer er 78 %, der svarer, at de prioriterer området højt eller meget højt, er tallet 67 % for miljø-/naturområdet, 38 % for det social-/sundhedsområdet og 36 % for idræt. 25 % af organisationerne på social-/sundhedsområdet svarer også, at de prioriterer området lavt eller meget lavt. Dette tal kalder på en undersøgelse af grundene bag prioriteringen. I spørgeskemaet berører flere af de sociale organisationer en forsigtighed i forhold til uforvarende at komme til at udstille udsatte grupper på nettet, både visuelt og i forhold til de kommenteringsfunktioner, der ligger i de sociale medier. Prioriteringen kan altså være et udslag af selve områdets karakter. 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Idræt 36% 45% 18% Kultur 11% 11% 78% Miljø/natur 11% 22% 67% Social/sundhed 25% 38% 38% Høj/meget høj prioritet hos den ansvarlige Hverken eller Lav/meget lav prioritet hos den ansvarlige Figur 9. På en skala fra 1 til 5 hvor højt vurderer du da, at den/de ansvarlige for de sociale medier prioriterer kommunikation via sociale medier (fx tænkt ift. antal brugte mandetimer)? Organisationer, der ikke har placeret sig under et område, er ikke medtaget. (45 besv.) 15

16 Formålet med de sociale medier I dette afsnit ser vi på, hvordan organisationerne beskriver formålet med de sociale medier. Vi vil især fremhæve følgende pointer: 81 % af organisationerne har forskellige formål med de forskellige sociale medier. For hovedparten af organisationerne er formålet med at bruge sociale medier især at brande deres organisation og at nå ud til nye grupper. Godt halvdelen af organisationerne oplever at opnå deres formål med Facebook. Færre synes, de opnår formålet med YouTube og Twitter. Allerfærrest synes at opnå formålet, hvis de ikke differentierer mellem formålene med de sociale medier. Især kulturorganisationerne oplever, at de opnår deres formål med de sociale medier. Det kan tyde på, at en høj prioritering og en differentiering af formålet med forskellige sociale medier kan øge chancen for at opnå formålet med de sociale medier. De fleste organisationer oplever, at sociale medier styrker deres image, øger dialogen med medlemmer, frivillige og brugere og øger organisationens troværdighed. Formålet med de sociale medier Vi har spurgt organisationerne, hvilket formål de har med at bruge sociale medier. Til at starte med blev organisationerne spurgt, om de benytter de forskellige former for sociale medier til forskellige formål. Her viser det sig her, at 4 ud af 5 organisationer mener, at de har forskellige formål med de forskellige sociale medier. Den sidste femtedel mener, at de har det samme formål med at bruge alle sociale medier. Har samme formål; 19% Har forskellige formål; 81% Figur 10. 'Har foreningen forskellige formål med de forskellige sociale medier?' (37 besv.) 16

17 Tabellen nedenfor viser, hvilke formål der vægtes højest, når organisationerne bruger hhv. Facebook, You- Tube og Twitter, samt for dem der tillægger alle benyttede sociale medier samme formål. Facebook YouTube Twitter Organisationer med samme formål med alle sociale medier 1 Branding af foreningen (93 %) Branding af foreningen (87 %) Branding af foreningen (40 %) At nå ud til nye grupper (94 %) 2 At nå ud til nye grupper (90 %) At nå ud til nye grupper (60 %) At nå ud til nye grupper (40 %) Branding af foreningen (88 %) 3 Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (76 %) Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (20 %) Motivere til samarbejde med andre frivillige organisationer (30 %) Mere effektiv information om kommende events/arrangementer (71 %) 4 Øge dialogen med eller mellem medlemmer (69%) 5 Opnå større viden om medlemmer eller andre interesserede (69%) Udvikle organisationen som helhed (20 %) Rekruttere eller fastholde frivillige (30 %) Give en platform for hurtig håndtering af praktiske kriser (30 %) Øge dialogen med eller mellem brugere (59 %) Tabel 2. Hvad er foreningens formål med at bruge de forskellige sociale medier? Svar kun på de medier, foreningen bruger. Svarmulighederne er udstukket på forhånd. OBS! Den 5. prioritering er ikke medtaget hos dem, hvor flere formål har fået samme antal krydser på denne plads. Den fulde liste er vedlagt som bilag. (28 besv.) Der tegner sig et tydeligt billede af to hovedformål, nemlig at brande organisationen og at nå ud til nye grupper. I de fleste tilfælde vægtes de to svarmuligheder endda stort set lige højt. For YouTube-brugere er branding dog prioriteret betydeligt højere end det at nå ud til nye grupper. For Facebook, Twitter samt organisationer med ét samlet formål bruges de sociale medier også i høj grad til at opnå en mere effektiv information om kommende arrangementer. 17

18 Opnåelse af formålet Vi har spurgt organisationerne, om de oplever at opnå deres formål med de sociale medier. Figur 11 viser, i hvilken udstrækning organisationerne synes, de opnår formålet med hhv. Facebook, You- Tube og Twitter. Derudover viser den, i hvilket omfang de foreninger der kun har ét formål med at bruge alle sociale medier, synes at opnå deres formål. Endelig er der udtrukket et gennemsnit af svarene på de 3 medier samt svaret fra dem, der kun har ét formål. 80% 60% 40% 57% 25% 18% 36% 18% 45% 47% 33% 17% 61% 22% 33% 38% 30% 0% Facebook YouTube Twitter Ét formål med alle sociale medier Gennemsnit Opnår formål i høj eller meget høj grad Hverken eller Opnår formål i lav eller meget lav grad Figur 11. 'I hvor høj grad vurderer du, at foreningen opnår formålet med de forskellige sociale medier?' (28 besv.) og I hvor høj grad vurderer du, at foreningen alt i alt opnår formålet med de sociale medier? (18 besv.). Gennemsnittet er udregnet på baggrund af de eksisterende procentsatser. Især Facebook-brugere oplever i høj eller meget høj grad at opnå det formål, de har sat sig med brugen af det sociale medie (57 %). YouTube-brugere er mere usikre på, hvorvidt de opnår deres formål. Her svarer kun hver tredje organisation (36 %), at de i høj eller meget høj grad opnår formålet. Dertil kommer, at hele 45 % svarer, at de i ringe eller meget ringe grad opnår formålet. For Twitter-brugere gælder det, at kun hver femte (20 %) i høj eller meget høj grad opnår deres formål. Samtidig kan vi se, at de organisationer, der ikke har forskellige mål med de sociale medier, i endnu mindre grad har en opfattelse af at opnå formålet med de sociale medier. Tallene fra denne graf er interessante, fordi de fortæller os, hvilke sociale medier der fungerer bedst for organisationerne. Men tallene åbner samtidig for en række spørgsmål, hvor et af de større er: Hvad er det egentlig, der spiller ind på, om organisationerne opnår deres formål med de sociale medier? Baggrunden for at opnå formålet Det er ikke muligt i denne undersøgelse at drage håndfaste konklusioner om, hvad der afgør, om man som frivillig organisation opnår sit formål med de sociale medier. Dette afsnit giver derfor ikke egentlige årsager til succes, men peger på nogle områder, som kunne tænkes at have en sammenhæng med succesen i forhold til de sociale medier. Tallene fortæller os således ikke, om Facebook er en større succes for organisationerne, fordi de er bedre rustet til at agere på dette medie eller om Facebook simpelthen er det sociale medie, der passer bedst til formålet hos de organisationer, der har deltaget i undersøgelsen. 18

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse Myndigheder og organisationer med beredskabsansvars brug af sociale medier Kortlægning på baggrund af undersøgelse 1. Baggrund Udbredelsen af smartphones og sociale medier har gjort det betydeligt lettere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere