Sociale medier skaber nye vilkår for myndighedernes krisestyring og krisekommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale medier skaber nye vilkår for myndighedernes krisestyring og krisekommunikation"

Transkript

1 Sociale medier skaber nye vilkår for myndighedernes krisestyring og krisekommunikation 1

2 Indhold Indledning 3 ARTIKLER Don t be a zombie be prepared! 4 Brug de sociale medier til at få overblik og viden i en krise 6 Når det brænder på havnen 7 De sociale medier er en del af opgaveløsningen ikke selve opgaven 9 Workshop spor 1: Det bedste svar på terror er kommunikation 10 Workshop spor 2: følger norsk politi på Twitter 11 Workshop spor 3: Boston Marathon når efterforskningen foregår på de sociale medier 14 Fotos fra dagen 15 OPLÆG FRA FOREDRAGSHOLDERE Kommunikationschef Jens Gregersen, Rigspolitiet 17 Professor W. Timothy Coombs, Nicholson School of Communication 33 CEO og co-founder Richard Stronkman, Twitcident 47 Kommunikationsansvarlig Lotta Petterson og webstrateg Petter Knutsson, Halmstad Kommun 64 Lektor Nina Blom Andersen, Roskilde Universitets Center 80 Chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Nordsjællands Politi 88 Cand.merc. Søren Lylloff, CBS 96 Operasjonsleder Tore Solberg, Oslo Operasjonscentral 112 Ansvarlig for sociale medier Anna Maria Böök, Rigspolisen 121 Teknisk direktør Ole Kjeldsen, Microsoft 135 2

3 Indledning Krisekommunikation 2.0 Hvad er best practice internationalt for brug af sociale medier i forbindelse med større uvarslede hændelser? Kan danske beredskabsmyndigheder lære af andre, og hvordan forbereder vi os bedst muligt? På konferencen den 18. september 2013 deltog omkring 190 aktører og oplægsholdere. Sociale medier som twitter, Facebook, Google+, Instagram, Youtube og mange flere har gennem de senere år haft en stadig større rolle i udenlandske myndigheders håndtering af større uvarslede hændelser. Ikke bare som en hurtig kommunikationskanal rettet mod borgerne, men i høj grad også som et nyt medie til borgerinvolvering, til indhentning af tip, spor og billedmateriale og som en operationel mulighed for at lede store folkemængder. I Danmark arbejder en række beredskabsmyndigheder, bl.a. politiet og Beredskabsstyrelsen, allerede målrettet og strategisk med at udbygge deres brug af de nye sociale medieplatforme. Og erfaringerne er positive. Danske beredskabsmyndigheder har dog endnu ikke erfaring i brugen af de nye medier under større uvarslede hændelser, og har ikke et afklaret billede af sociale mediers rolle og betydning for myndighedernes krisestyring og kommunikation. Det viser vores egne erfaringer. Det viser erfaringer fra andre lande. ( ) Ingen god kommunikation kan redde en dårlig indsats fra politiet eller andre beredskabsmyndigheder, men der er ingen tvivl om, at dårlig kommunikation kan ødelægge indtrykket af en i øvrigt fremragende beredskabs- og politiindsats. Og dårlig kommunikation kan frem for alt gøre politiets eventuelle efterforskningsarbejde og de øvrige myndigheders psykosociale indsats vanske ligere. De nyeste erfaringer fra større uvarslede hændelser viser også, at krisekommunikationen har ændret karakter, blandt andet fordi nye digitale platforme og sociale medier har skabt helt nye vilkår for myndighedernes kommunikation med borgerne, og ikke mindst har skærpet borgernes forventninger til, hvor hurtigt myndighederne kan og skal videregive information. For at bevare indtrykkene fra konferencen og for at sikre, at de mange input kan bruges aktivt i myndighedernes fortsatte arbejde med at nyttiggøre sociale medier og integrere dem som yderligere en kanal i den samlede krisekommunikation, har Rigspolitiet udarbejdet denne hvidbog. God læsning. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sagde i sin indledning af konferencen blandt andet: Sidste år i december var vi samlet for at lære af vores norske kolleger og for at diskutere hvilken lære, danske myndigheder kan drage af de ulykkelige begivenheder i Oslos regeringskvarter og på Utøya den 22. juli Næppe nogen kan i dag være i tvivl om, at en effektiv, rettidig og velovervejet kommunikation med borgerne er altafgørende også eller måske navnlig i disse situationer. 3

4 Artikler Don t be a zombie be prepared! Forberedelse er afgørende, hvis man vil anvende sociale medier under en krise, mente Timothy Coombs fra Florida. Hvordan integrerer vi sociale medier i det, vi allerede gør under kriser?, spurgte Timothy Coombs fra Nicholson School of Communication, Florida USA, som indledning til sit oplæg. Han pointerede, at sociale medier både er en hjælp og en hindring i krisekommunikationen: Når du bruger sociale medier i kriser, får du flere øjne, flere ører og flere problemer, sagde Coombs og nævnte blandt andet, at sociale medier er omskiftelige: Vi ved ikke, hvad der er in om et år. FORBEREDELSE ER VÆSENTLIGT Coombs indeler kommunikationsindsatsen omkring kriser i tre faser: Før, under og efter krisen. Ifølge ham bør man være velforberedt, hvis man vil anvende sociale medier under en større krise. Det gælder først og fremmest om at have slået sin myndighed fast som kilden, hvor man henter information under en krise. Hvordan man gør det, havde Coombs forskellige bud på. Først og fremmest må man forsøge at forberede folk på, at der kan komme en større uvarslet hændelse. Det er svært, indrømmede Timothy Coombs, for de fleste vil have den holdning, at det rammer ikke mig. Men Coombs anbefalede, at man forsøger at motivere folk til at handle, hvis der opstår en krise: Gennem sociale medier kan man tale om, hvilke trusler der er og om, hvorfor det er relevant at være forberedt på for eksempel orkaner eller andre naturkatastrofer. Dernæst handler det om at få folk til at tro på, at de kan være med til at føre en større nødhjælpsplan ud i livet, og at det nytter noget. Grunden til, at mange ikke følger rådene og planerne under kriser er, at de ikke tror på, at det hjælper, mente Timothy Coombs og anbefalede, at man eksempelvis bruger video og apps til at forberede folk: Videoer er virkelig gode til at vise, hvordan man kan forberede sig på en krise. Her kan man tydeligt illustrere, hvad man skal gøre og frem for alt, hvad man ikke skal gøre, hvis krisen rammer. Personligt var Coombs en varm fortaler for en kriseapp. Alle har en smartphone på sig, og en app kan downloades gratis. Sørg for, at jeres app bliver det sted, man går ind på under en krise. Så behøver man faktisk ikke bekymre sig om facebooksider. Som eksempel nævnte Coombs en app fra amerikansk Røde Kors, hvor man blandt andet kan vise, hvor der eksempelvis er en orkan, og i hvilken retning den bevæger sig. Desuden kan man ved et enkelt klik på en I am safe - knap fortælle alle sine pårørende og venner, at man er uskadt og i sikkerhed. ZOMBIEFORBEREDELSE Coombs kom med et andet eksempel på kriseforberedelse: US Department of Health and Human Services lavede en blog på deres website om, hvordan man forbereder sig på et angreb fra zombier. Don t be a zombie be prepared var sloganet. En del af kampagnen bestod i, at man kunne downloade katastrofeplaner og en katastrofeværktøjskasse. 4

5 Ideen bag kampagnen var, at hvis du er forberedt på et zombie-angreb, er du forberedt på alt!, sagde Coombs, der fortalte, at kampagnen faktisk øgede opmærksomheden på kriseforberedelse: Antallet af besøgende på siden steg fra om ugen til den dag, kampagnen blev launchet. Antallet af twitterfølgere steg fra til over 1,2 mio på få dage. Coombs kom med en række råd om krisekommunikation på de sociale medier: FØR KRISEN: Tænk over, hvilke kanaler, du vil anvende. Hvilken dækning giver de? Hvis det ikke er noget, der giver merværdi til din krisekommunikation, er det måske ikke besværet værd? Tænk over niveauet af interaktivitet hvor meget skal brugerne kunne komme i dialog med jer? Visse begrænsninger er måske en god idé eksempelvis at folk ikke skal kunne poste på væggen, fordi det er nemmere at styre, men man skal tænke over det. Forbered en tekst, som hurtigt kan lægges på de sociale medier, hvis krisen rammer. Både en til Facebook og en til Twitter. Hvis/når krisen rammer indsættes detaljer om hændelsen, tid og sted. Sørg for at have hashtags eller nøgleord parat: Hvis du bruger dette hashtag eller nøgleord, følger vi dig. UNDER KRISEN: Husk, at indholdet skal være friskt. Folk mister interessen, hvis der ikke er nyt materiale ofte. Pas på trolde! Personer, der udsender ubehagelige kommentarer er overalt. Hvordan vil I takle det? Læg en tekst ud, hvor man eksempelvis truer med at udelukke folk, hvis de ikke følger visse retningslinjer. Koordinér sociale medier med egne kanaler og andre myndigheders kanaler. Vi har det med at tænke på det som separate verdener. Det er det ikke. De arbejder sammen. Brugede borgernes indhold aktivt: I har folk på gerningsstedet, men borgerne er der også. Brug dem! Brug deres indhold, deres billeder, videoer og tweets, men vær opmærksom på, at det også kan give problemer eksempelvis kan det være svært at vide, om kilderne er troværdige. Pas på I ikke overinformerer. Sørg for at I er i stand til at analysere data. Folk tweeter en masse ubrugeligt. Kunsten er at sortere. EFTER KRISEN Evaluer hvad gik godt/skidt? Brug feedback til at forbedre indsatsen næste gang. Spørg folk, hvordan de syntes, kommunikationen fungerede under krisen. -mpl 5

6 Brug de sociale medier til at få overblik og viden i en krise Richard Stronkman fra firmaet Twitcident viste, hvordan man som myndighed kan gøre brug af oplysningerne på Twitter i forbindelse med en større hændelse eller begivenhed Det gælder om at lytte til folkemængdens stemme i forbindelse med en hændelse. Dette var kort fortalt hovedbudskabet fra Richard Stronkman grundlægger af firmaet Twincident. Firmaet har gjort det til sit speciale at overvåge og indsamle informationer, som brugerne af det sociale medie Twitter udsender (tweeter). Denne systematiske overvågning og indsamling betyder, at myndigheder i forbindelse med en større begivenhed eller hændelse har mulighed for hurtigt at få et overblik og efterfølgende agere på de oplysninger, som borgerne videreformidler. Det kan være meddelelser om hændelser fra borgerne undervejs, det kan være fotos, som har interesse for myndighederne, eller det kan være brugere, der rundt om i landet fortæller om et voldsomt uvejr, som passerer netop deres destination. Som eksempel brugte Stronkman den store musikfestival Pukkelpop i Belgien, hvor fem personer blev dræbt tilbage i 2011 under et voldsomt uvejr. Her blev der tweetet gange i løbet af fire timer omkring uvejret, hvilket potentielt giver en masse relevante og irrelevante oplysninger. Stronkman gav eksempler på borgere, der havde uploadet fotos af det store koncerttelt, som stod usikkert i stormvejret. Ligeledes var folk rundt om i landet begyndt at tweete om det voldsomme uvejr, der bevægede sig gennem landet før det ramte Pukkelpop. Et andet eksempel var hollændernes årlige festdag Queen s Day. Her kunne politiet på et bykort ved hjælp af Twitcidents teknik følge, hvor der blev rapporteret om fx. ballade og overfald via Twitter. Herefter kan en myndighed som politiet vælge, om man vil intensivere indsatsen omkring et særligt geografisk område. Stronkman betegner brugerne af de sociale medier som både sociale sensorer og borgerjournalister ( citizen journalists ). Myndighederne kan derfor med fordel bruge borgernes tusindvis af øjne og ører, som de formidler via de sociale medier. Hovedsageligt kommunikerer borgerne til hinanden men det kan altså også bruges rent strategisk i myndigheders krisehåndtering. Blandt spørgsmålene til Stronkman var, hvordan værktøjet kan bruges i krisehåndtering. Svaret lød, at det først og fremmest handler om early warning. Står man i selve krisen, er det en helt anden situation, hvor man ikke ved, hvad der sker lige om lidt. Der blev også spurgt til ressourceforbruget af denne overvågning, og her svarede Stronkman, at hvis man først får sorteret den unødige støj væk, kan dette være et værktøj, som bistår myndigheden i at fokusere på den relevante information i forbindelse med en større hændelse, der muligvis sker lige om lidt. - hma 6

7 Når det brænder på havnen Det største fremskridt, da Halmstad Kommune skulle håndtere en stor ildebrand på kommunens havn i september 2012, var brugen af Facebook og Bambusser, lød det fra to af kommunens kommunikationsfolk. En kraftig brand har under kvällen brutit ut på Hanson och Möhring i Halmstads hamn. I byggnaden som brinner finns kemikalier som kan explodera vid upphettning. Sådan begynder den første meddelelse, som Halmstad Kommune lagde på Facebook i forbindelse med en stor brand, som brød ud på havnen natten mellem fredag den 21. og lørdag den 22. september At det netop var på Facebook og ikke eksempelvis kommunens hjemmeside, man valgte som første informationskanal i forbindelse med ulykken, var helt bevidst: På vores hjemmeside kunne vi ganske vist give mere uddybende information om hændelsen. Men man går ikke på kommunens hjemmeside kl. 24 om natten. Derfor brugte vi Facebook. Der er en helt anden transparens, sagde Lotta Pettersson, kommunikationsansvarlig i Halmstad Kommune. Man valgte at anvende tre hovedkommunikationskanaler i den periode, krisen varede: Kommunens webside, Facebook og medierne. Der blev anvendt både billeder, film og links for at folk skulle blive mere engagerede, som Lotta Pettersson udtrykte det. Vi kørte også en video-pressekonference via Bambusser, som kunne ses på smartphone. Den havde næsten 1000 visninger. Det fungerede godt. Skulle vi have udsendt samme information i tekstform, havde det taget en halv time ekstra, sagde Petter Knuttson, kommunens webstrateg. Det fungerede så godt, at kommunen i løbet af krisen udsendte i alt otte videoer, som tilsammen fik over visninger og blev vist i sammenlagt 192 timer. Det fungerede at skabe en anden kanal midt i krisen. På den måde kunne indbyggerne se pressekonferencerne 7

8 med det samme. Bambusser er i dag indført som en del i kommunens krisekommunikationskanaler. SOCIALE MEDIER ER ET SUPPLEMENT Den første beredskabsinformation blev lagt på kommunens hjemmeside kl Hele forsiden blev helliget branden, og al anden information blev enten fjernet eller skubbet nedad. I løbet af de dage, branden varede, havde siden besøgende. Det er dobbelt så mange som på en normal uge. Nogle opdateringer blev lagt på både hjemmesiden og Facebook, men langt fra alt. På Facebook anvendte vi en anden kommunikationsform. Vi talte ikke til folk, men med dem - på deres måde, sagde Petter Knuttson. Lotta Pettersson og Petter Knuttson var enige om, at det største fremskridt ved kommunikationsindsatsen under brandulykken var brugen af Facebook og Bambusser. Det gav en hurtig og effektiv kommunikation, og frem for alt kunne vi eje informationen. Vi behøvede ikke vente på medierne eller rette fakta efterfølgende, sagde Petter Knuttson. Men kommunikationsfolkene understregede også, at sociale medie er et supplement til den øvrige kommunikation, som fungerer fint, men ikke kan stå alene. For vi kan ikke styre kommunikationen på Facebook på samme måde som på for eksempel vores website. ALLE SKAL KENDE DERES ROLLER OG VÆRKTØJER Under hele ulykkesperioden var der 9-10 kommunikationsfolk fra forskellige myndigheder og virksomheder involveret i forskellig udstrækning. Der var i snit to på plads døgnet rundt, og en var dedikeret til at håndtere de sociale medier. Lotta Pettersson sagde, at det er vigtigt, at alle kender deres roller, og at man kender kommunikationsværktøjerne godt. Og selv om kommunen har udførlige planer over, hvordan kriser skal håndteres, var det ikke helt tilstrækkeligt. Det viste sig blandt andet, at vi skulle have haft flere, vi kunne kalde ind. Hellere kalde for mange ind i starten og så trappe ned. Sandheden er, at jo bedre information og kommunikation, desto enklere er det at håndtere krisen. Og des nemmere bliver det efterfølgende. - hma FAKTA: Branden i Halmstad opstod i fire store lagerbygninger, som blandt andet indeholdt 3000 tons kunstgødning. Til sammenligning blev der anvendt 2,5 ton kunstgødning ved attentatet i Oslo 22. Juli Kl slog en havnevagt alarm til brandmyndighederne, og omkring kl. 24 blev Lotta Pettersson ringet op i sit hjem og bedt om at møde på arbejde. Den første meddelelse om branden blev lagt på Facebook kl Man mener, at årsagen til branden var en el-fejl på en truck. På de fire dage, krisen varede, fik kommunens facebookside mere end nya følgere og rækkevidden var over personer. Heraf var knapt halvdelen mellem 25 og 44 år. 8

9 De sociale medier er en del af opgaveløsningen ikke selve opgaven Lektor Nina Blom Andersen hilser de sociale medier velkomne, men advarer myndighederne mod blindt at fokusere på de nye kanaler, som der kan kommunikeres igennem Det er ikke enten eller, men både og, når det gælder brugen af sociale medier i forbindelse med større hændelser. Det mener lektor Nina Blom Andersen, Roskilde Universitet. Hun slog fast på konferencen om Krisekommunikation 2.0., at de sociale medier er en blandt en række kanaler, som myndighederne bør bruge til at kommunikere til borgere i forbindelse med store ulykker og alvorlige hændelser. Tricket er dog først at definere: Hvad skal vi have kommunikeret (opgaven) og herefter, hvordan gør vi det bedst muligt? (løsningen). De sociale medier kan her være en del af løsningen, men det er ikke målet i sig selv at kommunikere via disse. Nina Blom Andersen pointerer, at netværk og personlige relationer stadig er en af de vigtigste kommunikationskanaler for mange mennesker, hvilket myndighederne ikke bør overse i begejstringen for nye medier. Desuden mener hun, at myndighederne bør fokusere krisekommunikationen på den lille procentdel i befolkningen, som man ikke kan få fat i dem, som ikke lytter til eller følger informationer om at gå inden døre eller holde sig væk fra bestemte områder. Alle de andre skal nok blive nået via tv, radio, sms, internet eller sociale medier. Udfordringen er de få, der aldrig lytter. Når det kommer til brugen af social mediers styrker i forbindelse med store hændelser, peger Nina Blom Andersen på fordele som hurtig og effektiv spredning, og at de fungerer som kaffestue dvs. myndighederne taler til journalister og andre myndigheder via sociale medier. Overordnet set konkluderer Nina Blom Andersen følgende, når man rejser spørgsmålet: Er sociale medier løsningen på orientering om kommende hændelser? Sociale medier kan bidrage på linje med andre medier Redigerede (de etablerede) medier vil dække i alvorlige tilfælde folk vil følge dem lige så meget som selve myndighedens kanaler Budskaber vil ramme nogle og ramme forbi nogle andre I forlængelse heraf er de sociale medier gode til selve genopretningsfasen. Der, hvor myndighederne kan kommunikere: Vi har styr på situationen. Afslutningsvis lyder følgende gode råd fra Nina Blom Andersen: I skal selvfølgelig byde de sociale medier velkomne. Men find ud af, hvad de kan bruges til og ikke bruges til. - hma 9

10 Det bedste svar på terror er kommunikation Chefpolitiinspektør Flemming Drejer tog afsæt i en påstand om at kommunikation i virkeligheden er et af de bedste virkemidler mod terror. Eftermiddagens workshop kom i høj grad til at handle om, hvordan de dynamiske sociale medier kunne finde en naturlig plads i beredskabsmyndighedernes mere rigide strukturer På konferencen gennemgik chefpolitiinspektør Flemming Drejer og cand.merc. Søren Lylloff deres oplæg ud fra deres hverdag, og det kom der nogle spændende udmeldinger ud af. Flemming Drejer tog afsæt i det mere praktiske politiarbejde med mere end 30 års erfaring i politiet. I foråret var Flemming bl.a. involveret i et arbejde omkring politiets evne til at kunne reagere på en alvorlig hændelse uanset tidspunkt på døgnet. Vi skal have en offensiv kommunikationsstrategi, der sikrer, at borgerne rammes hurtigt og præcist, sagde Flemming Drejer. Forskellige terrorhandlinger i Danmark blev gennemgået med start i 1977/78 med bombemanden fra Gladsaxe og frem til en anmeldelse om en bilbombe på Skt. Annæ Plads for ganske nylig, hvor der heldigvis ikke var nogen bombe. Inspiration til terror kan hentes hjemme foran computeren. Sværere behøver det ikke at være. Det handler ikke nødvendigvis om, at man er medlem af en terrororganisation i forvejen, hvilket norske Breivik jo er et godt eksempel på, nævnte Flemming, Drejer Der melder sig hurtigt nogle helt centrale spørgsmål, når man kigger på en alvorlig uvarslet hændelse: Hvad gør myndighederne? Hvad gør vi inden for den første time? Hvordan virker vores krisestyringsapparat? Hvordan kommunikerer vi det ud? EFFEKTIV OG TROVÆRDIG KOMMUNIKATION. I tidligere tider kunne man afholde et pressemøde senere på dagen. Ja, sådan var det tidligere, men det går ikke længere. Vi har en udfordring med at sige noget, før vi ved alting, fortalte Flemming Drejer Han nævnte et eksempel med en væltet skolebus i Nordsjælland. Det var en stor udfordring. Bussen var væltet, og oplysningerne om alle børnene lå under bussen. Hvornår skulle vi sige noget? Operation og kommunikation er to sider af samme sag. Der er en række dilemmaer, hvis der er flere ting i gang. Hvad kan vi sige, og hvad kan vi ikke sige? Udfordringen er brug af mange kommunikationskanaler og meget mere differentieret brug af dem. Udviklingen går rivende hurtigt, og det som er en god kommunikationsstrategi i dag, kan let være forældet inden for kort tid. 10

11 Vi skal med andre ord hele tiden følge med og være klar til at lave ændringer i forhold til udviklingen. Den gode gamle med, at Gå inden for og lyt til Danmarks Radio går ikke længere, hvis vi skal ramme borgerne bredt. Nu handler det om at spille med på mange forskellige instrumenter på en gang. Hvis vi ikke kommunikerer og er helt med og fremme i skoene, når der er sket noget stort et sted, så sker der ofte det, at medierne selv henter nogle historier frem. Som eksempel nævnte Flemming Drejer en episode under sagen ved Jørgensens Hotel, hvor der kom en historie ud om, at der var anholdt nogle med bomber i en bil i Nordsjælland, hvilket overhovedet ikke passede. Vi skal tænke på vores kommende kommandocentraler i fremtiden. Vi skal nok indrette os anderledes end nu. Hvor er borgerne henne. Det er dem, som vi arbejder for! Vi skal på sociale medier. Det er en del af hverdagen nu, sluttede Flemming Drejer. SOCIALE MEDIER OG KRISEKOMMUNIKATION Søren Lylloff fortalte, at han havde skrevet speciale om de sociale medier som ramme om krisekommunikation. Hvilke nye kommunikationsmønstre er i spil, hvordan påvirkes krisers livscyklus, og hvilken betydning kan det få for kriseledelsen. Han har tidligere været i Berlingske Tidendes gravergruppe, hvor journalisterne Morten Crone og Morten Frich sad. De to lavede hele artikelserien om politisvigt for flere år siden. Under Berlingske debatten manglede udmeldinger fra Rigspolitiet, der forholdt sig helt tavse, hvilket i følge Søren Lylloff var en forkert måde at gribe tingene an på. Han nævnte, at journalisternes arbejdsmetoder har ændret sig i forhold til tidligere. Nu søger mange på de sociale medier efter næste historier ud fra, hvad der bliver skrevet på de sociale medier. JOURNALISTER OG SOCIALE MEDIER Internettet gør det lettere at indhente cases. Borgerne er således ofte bidragere til nye historier, og der bliver ved med at dukke nye historier op. Internettet og især sociale medier er et bedre medie end avisen til at få borgere i tale, sagde Søren Lylloff HVAD ER NYT I FORHOLD TIL KRISERS LIVSCYKLUS De kan opstå fra endnu flere kanter end tidligere. Kriser kan eksplodere hurtigere end før på grund af den korte vej mellem journalister og cases, fortalte Søren Lylloff Journalister lader sig ikke bremse af nedsatte kommissioner, og derfor dur kommissioner ikke som syltekrukker. Borgerne debatterer meget mere med hinanden i det offentlige rum nu end tidligere. Taler mere sammen og lægger materiale ud. Issues kan opnå et stort publikum og udvikle sig til kriser. Det kan udvikle sig i løbet af timer. SØRENS GODE RÅD: Erkend når en krise er opstået! Sæt en kriseplan i værk i tide. Hvis man ikke kommunikerer, så opstår et kommunikationshul, og risikoen er at andre udfylder hullerne. Bør respondere i samme tempo som modtageren hører om krisen. Stil selv en platform til rådighed. Vigtig med medieovervågning også af sociale medier. MANGE INDSPIL FRA TILHØRERNE Der kom efterfølgende mange gode spørgsmål fra salen, der kort er ridset op her: Lyt til interessenter og søg dialog og ikke kontrol. Påvirk debatten ved at kommentere på det indkomne. At vi skal kommunikere og være parat til at korrigere. Det er vigtigt med kommunikationsstrategi. Der kan godt opstå problemer mellem kommunikation og det politifaglige. Udvise empati mv. Hvor empatiske skal vi være? Myndighederne er gode til at vise empati. Tænk på situationen brug ikke sociale medier uden at tænke. Der vil altid kunne komme en shitstorm, og det kan vi ikke altid gøre noget ved. I Sydsjælland bruger vi humor på de sociale medier for at trænge igennem til borgeren. To gode indlægsholdere der i den grad blev holdt i gang af publikum i salen. - caw 11

12 følger norsk politi på Twitter Godt nordmænd følger Oslo Politis vagtcentral ( Operationscentralen ) på Twitter. Og Sverige har 100 videoer på deres egen Youtube-kanal. Sociale medier er kommet for at blive i de politimyndigheders kommunikation. Repræsentanter for svensk og norsk politi fortalte om deres brug af sociale medier generelt. Tore Solberg, vagtchef i Oslo Politi fortalte, at 16 ansatte i Oslo Politis vagtcentral ( Operationscentralen ) tweeter til deres følgere 24 timer i døgnet. Det er blevet til tweets, siden de gik i luften i Svensk politi har været på de sociale medier i to år, fortalte Anna Maria Böök, kommunikationsstrateg i det svenske Rigspoliti, og har i dag følgere på deres nationale facebookside og følgere på Twitter. Derudover har politiet en stor mængde lokale facebooksider og en youtubekanal, hvor der pt. ligger 100 videoer, som er blevet set i alt 1 mio. gange. Både Anna Maria Böök og Tore Solberg ser mange fordele ved at bruge de sociale medier i politiarbejdet: Vi når alle mediehuse fra mindste lokalavis til nationalt tv. Vi udsender hurtig og præcis information. Tidligere blev vi kontaktet telefonisk af medierne og talte til citat, og efterfølgende kunne vi ofte se, at vi var blevet fejlciteret. Så brugte vi tid på at rette oplysningerne. Nu er det, der kommer ud, korrekt fra starten, så man kan sige, at redaktøransvaret nu er hos politiet, lød det fra Tore Solberg. Internt har medarbejderne generelt taget godt imod indsatsen, selv om der også har været kritiske røster, men en undersøgelse foretaget for nylig viste, at politifolkene oplever sociale medier som et nyttigt værktøj til at få kontakt med borgerne, i det forebyggende arbejde, til mediehåndtering og til varsling i kriser. ØGET BRUG AF SOCIALE MEDIER TIL KRIMINALI- TETSFOREBYGGELSE Anna Maria Böök fortalte, at 96 procent af svenskerne ifølge en nylig undersøgelse ønsker, at politiet er på de sociale medier, og at politiet i Sverige har øget dialogen med borgerne, siden de begyndte at anvende sociale medier for to år siden. Hun nævnte fire overordnede årsager til tilstedeværelsen: Være synlige og tilgængelige Forebygge kriminalitet Bede om tips eksempelvis efterlysninger af genstande, personer mm. Fortælle om politiets arbejde Anna Maria Böök fortalte, at politiet i stigende grad arbejder med nationale kriminalitetsforebyggende kampagner på de sociale medier. Det kan fx. være en film om vold i nære relationer, eller hvordan politiet optager spor. Da vi lagde en film om vold i nære relationer på Facebook, gav det efterfølgende flere anmeldelser til politiet. 12

13 HVORNÅR SKAL MAN TWEETE? Tore Solberg fortalte, at politiet i Norge opererer med fire kategorier af hændelser, når det drejer sig om polititweets: Hændelser, vi ikke kan eller ikke bør twitte om blandt andet af efterforskningshensyn: politiaktioner, voldtægt, psykiatri, sædelighed, selvmord, etnicitet og religion (nemt at begå fejl). Hændelser, det er fint at twitte om: arrangementer, fodbold, mm planlagt hændelser og besøg, igangværende opgaver med flere enheder (helikopter), dyr (ikke lørdag aften alvorlige ting ) Hændelser, vi bør twitte om: trafikulykker på hovedvejnettet, ildebrand, hjælp til pågribelser, vidneoplysninger, savnede osv. Hændelser, vi skal twitte om: store alvorlige hændelser, hvor der er fare for befolkningen. UDFORDRINGER Både Anna Maria Böök og Tore Solberg pegede på en række udfordringer, når særligt politimyndigheder anvender sociale medier. Blandt andet var de enige om, at det kan være svært at bevare troværdigheden uden at blive for bureaukratisk, og at der er en hårfin balance mellem humor og seriøsitet. Tore Solberg nævnte derudover: Problemer med falske twitterkonti, der giver sig ud for at være politiet Fare for at bryde tavshedspligten At sørge for regelmæssige tweets hele døgnet. Pt. udsendes +/- 20 tweets i døgnet. Og Anna Maria Böök nævnte: Hvordan virker sociale medier sammen med øvrige kanaler, man anvender? Forståelse i organisationen og ressourcer hvad vil man afsætte? Hvordan måler vi effekten opnår vi, hvad vi vil? EFTERFØLGENDE DEBAT En deltager fra salen ville gerne vide, hvorfor så mange følger politiets Twitter-profil i Norge: Jeg har ikke alle svarene, men vi begyndte at skrive meget folkeligt om stort og småt med et glimt i øjnene. Vi kom meget hurtigere ud med tingene, og det har givet interesse. Så jeg tror, det er den folkelige måde, vi har skrevet på, svarede Solberg. Vi mærker også, at dem, der kom først, fik meget opmærksomhed. Nu er det, som om man har vænnet sig til, at politiet findes på sociale medier, supplerede Anna Maria Böok. En anden spørger i salen ville efterfølgende vide, hvordan politiet håndterer de falske politiprofiler. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at stoppe det. Vi kontakter blandt andet Twitter og Facebook og har også kontaktet personerne selv. De bliver lidt bange, når politiet henvender sig, men det er svært at stoppe det, sagde Anna Maria Böök. Tore Solberg fortalte om et tilfælde med en falsk twitterkonto: Vi skrev et tweet: Ikke flere tweets fra os, før den konto er lukket. Det hjalp. Senere ringede personen bag den falske konto og beklagede. SPRING UD I DET! Ved workshoppens afslutning blev de to nordiske oplægsholdere bedt om at komme med deres bud på en Top tre med anbefalinger til nye myndigheder, der overvejer at komme på sociale medier. Det samlede svar var nogenlunde som følger: 1. Undersøg virksomheds- og medborgernytte og lav retningslinjer for brugen. 2. Sørg for ordentlig forankring i organisationen, så man ikke risikerer chefer, der ikke bakker op. 3. Mange bliver ved med at undersøge og analysere. Det skal man gøre, men man skal også bestemme, at nu forsøger vi. Spring ud i det! En deltager supplerede med at foreslå, at man laver en eksekverbar strategi: Hvad er det, vi vil med det her - helt overordnet? En anden bemærkede, at dansk politi har ridset op, hvad borgerne kan forvente på Facebook og Twitter: Eksempelvis, at man ikke kan forvente daglig kontakt - der skal man bruge de traditionelle kanaler. Vær åben omkring, at vi er nye og prøver os frem, lød det. -mpl 13

14 Boston Marathon når efterforskningen foregår på de sociale medier Da bomberne sprængtes under Boston Marathon i april tidligere i år, blev det samtidig et tydeligt eksempel på, hvordan en efterforskning foregår på højtryk samtidig med, at offentligheden presser på for flere informationer og selv deltager aktivt i spekulationer på de sociale medier. De to repræsentanter fra FBI s informationsafdeling i Washington DC fortalte på Krisekommunikation 2.0 s Workshop 3 om de erfaringer med krisekommunikation på de sociale medier, som FBI gjorde sig i forbindelse med terrorbomberne i Boston sidste år. Et af hovedbudskaberne fra FBI var, at et oprigtigt engagement fra befolkningen via sociale medier får man ikke, når man står midt i krisen, men ved at lave et grundigt forarbejde forud for kriserne. BRUGTE TID PÅ FALSKE RYGTER Derudover fremgik det på workshoppen, hvor mange kræfter FBI brugte på at korrigere borgerne og mediernes (falske) rygter og spekulationer om, hvem de skyldige var. Uskyldige blev hængt ud med publicering af deres ansigter til følge. Kostbar tid blev spildt på rygter og at korrigere disse i stedet for at blive brugt på efterforskning, lød det fra den ene af FBI s medarbejdere. Historisk set har det verdensberømte forbundspoliti ikke kommenteret på igangværende efterforskninger, men virkeligheden er blevet en anden, og derfor brugte henholdsvis FBI og Boston Politi en del ressourcer på at imødegå de mange informationer og rygter, der florerede i cyberspace, ligesom de gennem en flittig kommunikation til offentligheden sørgede for at få deres egen udlægning af tingenes tilstand ud til borgerne direkte via blandt andet Twitter. Alle er nu blevet efterforskere, og alle ønsker at hjælpe til og at være de første til at udpege de skyldige, siger FBI s repræsentanter. TWEETEDE OM POLITIETS PLACERING Den direkte kontakt til borgerne blev også brugt, da specialtropper i jagten på de to bombemand gik fra dør til dør i boligkvarterer. Her rapporterede borgere lystigt via Twitter om, hvor politiet nu befandt sig, ligesom de uploadede billeder af politiets styrker. Politiet valgte derfor ligeledes via Twitter at advare borgerne mod at offentliggøre, hvor politiets styrker lige nu befandt sig. De fleste borgere efterkom politiets anmodning, men som altid med de sociale medier, er det umuligt for myndighederne at have fuldstændig kontrol over kommunikationen og informationen på disse medier ikke mindst i en krisesituation. FBI pegede på, at sociale medier er blevet det vindue, som alle kigger igennem. Det har betydet en ny verden, hvor rygter florerer og spredes. Offentligheden bør være tålmodige under en efterforskning, men borgerne har ikke længere denne tålmodighed. Dette strider imod, at politiet ønsker at holde på information og viden under en efterforskning. Omvendt giver udviklingen også politiet den efterforskningsmæssige fordel, at en stor del af befolkningen hurtigt kan bidrage med vigtige oplysninger til opklaringen af forbrydelser herunder også i forbindelse med en stor krise. En konkret læring og inspiration til de danske deltagere på workshoppen var, at FBI i løbet af to dage fik sat en særlig side op på internettet, hvor borgerne kunne uploade fotos og videoer optaget under maratonløbet og med relevans for efterforskningen. Her modtog man via en sikker forbindelse i alt 16 GB data via en hurtig upload-funktion. FAKTA Boston Police steg i løbet af efterforskningen for Boston-bomberne fra til følgere på Twitter. hma 14

15 15

16 16

17 Oplæg fra foredragsholdere Jens Gregersen, kommunikationschef Under overskriften Sociale medier hot or not? diskuterede Jens Gregersen, Rigspolitiet, på baggrund af politiets erfaringer sociale medier i forhold til myndighedernes krisestyring. 17

18 18

19 19

20 20

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014 Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor 20. marts 2014 TRINE-MARIA KRISTENSEN Cand. scient. soc. (PR) Marketing & Kommunikation Social Media rådgiver og underviser siden 2005 Jeg har blandt

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Oftede Stillede Spørgsmål

Oftede Stillede Spørgsmål Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

TWITTERGUIDE for @Alternativet s FT-kandidater #dkpol

TWITTERGUIDE for @Alternativet s FT-kandidater #dkpol TWITTERGUIDE for @Alternativet s FT-kandidater #dkpol Twitterguide # Twitter er et godt og spændende redskab. Især for en folketingskandidat. # I denne guide vil du se hvorfor du skal bruge Twitter, og

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG S O M M E R 2 0 1 3 SocialTime Skab din forretning på Facebook Gratis markedsføring Du tror allerede på værdien af Facebook markedsføring - det er derfor du læser dette nu, ikke? Du kan gøre opmærksom

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

I har ikke brug for endnu et nyt website!

I har ikke brug for endnu et nyt website! I har ikke brug for endnu et nyt website! Tusindvis af websites svæver formålsløst rundt i cyberspace. Mange af vores nye kunder har siddet med følelsen af, at de ikke fik nok ud af deres website. Og mange

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Formålet I får indblik og mulighed til at tænke strategisk vedr. de sociale

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier?

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier? Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier? Hvad er formålet? Beskriv kortest muligt det overordnede formål med din virksomhed tilstedeværelse på sociale medier. Hvad er succeskriterierne? Noter

Læs mere

Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram

Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram 1... 2... Indhold Twitter Opret Twitter Indstillinger og Twitter Skriv en Tweet Brug af Twitter Brug af flere Twitter konti Vine Opret Vine Optag

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

SOCIAL MEDIA STRATEGI 2013 I

SOCIAL MEDIA STRATEGI 2013 I SOCIAL MEDIA STRATEGI 2013 I Marts 2013 UDKAST Indledning Roskilde Kommune skal i 2013 arbejde mere målrettet med borgerinddragende initiativer. I Byrådets vision som også bliver citeret i Direktionens

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere