MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

Transkript

1 MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

2 Titel Modelprogram for folkeskolen Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er udarbejdet af Grontmij Carl Bro, Signal Arkitekter og Mandag Morgen i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, SBi, COWI, Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet). Sprog Dansk Pris Publikationen er gratis ISBN nr Digital ISBN nr Tryk Rosendahls-Schulz Grafisk a/s Udgiverkategori Publikationen er udgivet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Emneord Modelprogram, folkeskoler, programmering, brugerinddragelse, offenligt byggeri, godt byggeri, totaløkonomi Copyright Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Publikationen kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé København Ø Tlf: ebst@ebst.dk Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt på Realdanias hjemmeside 1

3 Institutioner for fremtiden Forord Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har, i samarbejde med KL, igangsat et projekt for udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Målet med udviklingsprojektet er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov og om nyeste viden om godt byggeri. Initiativet er en del af kvalitetsreformen. De mange erfaringer og ideer, der er et resultat af projektet, er samlet i modelprogrammer. Modelprogrammerne skal benyttes aktivt i fremtidige projektkonkurrencer, projektering og opførelse af byggeri, og vil løbende blive suppleret, videreudviklet og kvalificeret med afsæt i de konkrete projekter. Modelprogrammerne vil være frit tilgængelige til gavn for bl.a. kommende bygherrer af fremtidige offentlige byggerier. Den fysiske udformning, den arkitektoniske kvalitet og ikke mindst indretningen af bygninger har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Mange offentlige bygninger er imidlertid opført og indrettet på et tidspunkt, hvor brugernes forventninger og de ansattes arbejdsgange var anderledes, end de er i dag. Der skal i de kommende år investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale projekter i perioden 2009 til Når der skal renoveres eller bygges nyt, kan det være vanskeligt for den enkelte bygherre at afsætte ressourcer til dybdegående analyser og til lokalt at tænke nyt i forhold til både brugernes behov, fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø, energieffektivitet, indeklima, fremtidssikring, klimatilpasning, bæredygtighed, holdbarhed og totaløkonomi. I modelprogrammet kan der hentes inspiration til temaer som disse. Når brugerne er med i byggeprocessen etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne, kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes - i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet - fra tidlig idé til byggeriet står færdig. Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

4 Modelprogram for folkeskoler Forord I Danmark er folkeskolen en vigtig ramme for børn, unge og medarbejderes liv. Det gode folkeskolebyggeri medvirker til at skabe trygge rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling, og bidrager samtidig til et attraktivt arbejdsmiljø for folkeskolens medarbejdere. Modelprogrammet kan bruges til inspiration og som arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet har fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Modelprogrammet for folkeskoler bygger på casestudier af forskellige skolebyggerier og aktuel viden på området, der belyser børn og unge samt medarbejderes nuværende og mulige fremtidige behov for fysiske rammer i et bæredygtigt byggeri. I modelprogrammet sættes der fokus på, hvorledes forskellige designprincipper for folkeskolens fysiske rammer bedst muligt understøtter de forskellige forudsætninger, krav og behov, der kan gøre sig gældende for skolens aktiviteter. Modelprogrammet er et inspirationskatalog, der kan bruges aktivt i planlægningen, byggeprogrammeringen, projekteringen og under opførelsen, når bygherre og brugere sammen skal skabe gode resultater. Der findes ikke én opskrift på den rigtige folkeskole. Den rigtige folkeskole afhænger af kommunens og brugernes specifikke ønsker og behov. Børn, unge, lærerne og andre brugeres behov er forskellige, og modelprogrammet fungerer derfor som et arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet skærper fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Initiativet er en del af udmøntningen af kvalitetsreformen. Med ønsket om en god proces! Fagstyregruppen for folkeskoler Erhvervs- og Byggestyrelsen Realdania KL Undervisningsministeriet Finansministeriet SBi COWI Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet) Modelprogram for folkeskoler kan suppleres af Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler (2009), der illustrerer, hvordan man kan arbejde konkret med en række emner, som også indgår i dette modelprogram. 3

5 Holdet bag modelprogrammet Forord Det er et konsortium bestående af Grontmij Carl Bro, tænketanken Mandag Morgen og SIGNAL Arkitekter, der sammen har udviklet modelprogrammet. I konsortiets tværfaglige projektteam indgår bl.a. arkitekter, ingeniører og sociologer. Styregruppe: Realdania EBST KL Konsortiet har undervejs i forløbet testet sine ideer, metode, fokusområder, fremtidsscenarier og i øvrigt trukket på indsigter og perspektiver fra en visionsgruppe. Deltagerne i denne gruppe har været: Fagstyregruppe Professor m.s.o., dr. phil. Ning de Coninck-Smith, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen METROPOL Skoleleder Marianne Riisager, Gasværksvejens skole Ph.d.-stipendiat Lise Warren Petersen, Institut for idræt, Københavns Universitet EBST Projektledelse Team Grontmij Carl Bro Mandag Morgen Signal Arkitekter Visionsgruppe Referencegruppe Organisering 4

6 Sådan læses modelprogrammet Forord Målgruppe og indhold Modelprogrammet er skrevet til kommuner og andre bygherrer, der bygger folkeskoler, til bygherrerådgivere, arkitekter og ingeniører, samt til lægfolk med interesse for hvordan man kan optimere skolebygningerne som rammer om skolelivet. Modelprogrammet udgør en undersøgelse, som definerer en række fysiske udfordringer ved skolerne samt et katalog med designprincipper, som kan kvalificere omog tilbygninger på den enkelte skole og inspirere helt nye skolebyggerier. Der er i modelprogrammet beskrevet en del eksempler, som ville være hinandens modsætninger, hvis de blev integreret i den samme bygning: Det kunne eksempelvis være konstateringen af, at mulighederne for fleksibel læring bedst understøttes af et stort, kvadratisk klasserum. Omvendt er der et trivselsmæssigt aspekt, som snarere fordrer at rummet underdeles i en mængde små nicher. Eksemplerne skal derfor betragtes som muligheder, som sætter skolebyggeriets interessenter i stand til at prioritere og træffe valg om, hvordan skolen skal formes. Samtidig er de med til at understrege, at der ikke kan træffes et tilvalg, uden at det samtidig medfører et fravalg af andre muligheder. Modelprogrammets opbygning Første kapitel Folkeskolen år 2010 rummer en overskuelig introduktion til, hvad det er for udfordringer, danske skolebygninger står overfor. I kapitlet Rammesætning udlægges tre forskellige perspektiver, som løber gennem modelprogrammet. Det første perspektiv er en klassificering af skolebygninger. Det andet perspektiv opridser de forskellige vilkår, som skoler står overfor, hvis de skal gennemføre opførelsen af en ny skole eller ændre på en eksisterende. Og det tredje perspektiv er en introduktion til tre store indsatsområder, som modelprogrammet identificerer som centrale i arbejdet med skolebygningerne, nemlig læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Kapitlet 3 case-skoler fortæller om de vigtigste fund, som blev gjort ved observationer, interviews og elevopgaver på tre konkrete skoler i Danmark. Kapitlet giver et overblik over typiske udfordringer og muligheder i de danske skolebygninger. Det mest omfangsrige kapitel udgøres af selve designprincipperne. I kapitlet er designprincipperne sorteret efter forskellige læsenøgler, sådan at enhver læser kan vælge sin indgang afhængigt af, om man eksempelvis er mest interesseret i, hvordan man kan optimere samarbejde eller bæredygtighed. Kapitlet Den gode proces giver en overordnet beskrivelse af, hvordan en byggeproces kan struktureres. Kapitlet indeholder blandt andet forslag til, hvem der kan involveres hvornår og beskriver forhold omkring behovet for prioriteringer, herunder økonomiske hensyn og totaløkonomiske principper. Til slut ligger bilag som inspiration til at kvalificere den enkelte skoles proces med at afdække behov, muligheder og udfordringer. 5

7 Ordforklaring Forord I Modelprogrammet vil en række arkitektfaglige begreber og termer blive brugt. Nogle vil kende begreberne på forhånd, men for alle andre er her en kort forklaring på nogle af de begreber, som går igen i modelprogrammet: Fleksibilitet: Med fleksible rum menes rum, som nemt kan bruges til flere forskellige aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at kunne foregå samtidigt, men skal over tid ubesværet kunne veksle. Læringsfleksibilitet betyder derfor muligheden af, at der ubesværet kan foregå flere typer af læringsprocesser - eksempelvis enearbejde, klassearbejde, holdarbejde og projektarbejde. Zoning: Ordet fortæller om, hvordan man ved at inddele et rum i mindre zoner kan understøtte, at rummet bruges af flere forskellige grupper på samme tid. Zoning kan udføres med møbler, skærme, lys, markeringer i gulvet, farver, skilte som anviser adfærd, og på andre måder. I forbindelse med større rum som fællesrum kan markeringer af gangzoner være en anden måde at zone på. Hård/blød programmering: At et rum er hårdt programmeret betyder, at det kun kan bruges til en ting, eller på en måde. Hvis møblerne eksempelvis er boltet fast i gulvet, låser det placeringen af mennesker i rummet. Også faglokaler som sløjd og naturfag er typisk hårdt programmerede, med bestemte former for værktøj, udluftning eller vvsinstallationer placeret bestemte steder. Når et rum er blødt programmeret betyder det, at man principielt kan foretage sig mange forskellige ting i det i større eller mindre grupper, og på forskellige måder. Opkobling: Ordet opkobling beskriver, hvordan rummet støder op til andre rum. Hvordan er eksempelvis forbindelserne fra klasserummet til depotrum, fællesrum eller uderum? Opkoblingerne er interessante, fordi de har betydning for mulighederne for at bruge flere rum sammen eksempelvis i forbindelse med projektarbejde eller gruppearbejde. Rummene kan enten nemt koble op til andre rum, eller de kan opleves frakoblede og usammenhængende. Åbne/lukkede rumligheder: Nogle fællesrum på skolerne er typisk kendetegnet ved at have mange adgangsveje, mange brugere og ad hoc baseret brug. Heroverfor rummer skolen også typisk en række rumligheder, der opleves mere lukkede, fordi de har begrænsede adgangsveje, og brugerne typisk er begrænset til en enkelt enhed af gangen med mere planlagt brug. Åbne og lukkede rumligheder kan også defineres af transparens. Eksempelvis kan rum med glasvægge opleves som åbne rum, selv om de i fysisk forstand er lukkede rum. 6

8 Indholdsfortegnelse s. 8 Folkeskolen 2010 s. 14 Rammesætning s caseskoler s. 34 Designprincipper s. 92 Den gode proces s. 110 Litteraturliste s. 114 Bilag 7

9 Folkeskolen år 2010 Tendenser i skolebyggeriet Byggetekniske tendenser Den virtuelle skole 8

10 Folkeskolen år 2010 Folkeskolen år 2010 Modelprogrammet bygger på tre indsigter: Folkeskolen har mange arbejdsformer. Folkeskolen skal balancere mellem faktatilegnelse og selvstændig vidensproduktion, mellem klasseundervisning, holdundervisning og individuel opgaveløsning, samt mellem stille fordybelse og fysisk aktivitet. Skolebygninger er ikke ens. Der findes store og små skoler, landskoler og byskoler og skoler med forskellig opbygning og indretning. Folkeskolen kan ikke fuldt ud fremtidssikres. Kigger vi tilbage, kan vi se, at folkeskolens arbejdsformer og udfordringer forandrer sig over tid. Derfor er det en naturlig konklusion, at skolen også fremover vil udvikle sig, samt at der vil ske forandringer, vi i dag ikke kan foregribe. Derfor er den måske allervigtigste opgave i forbindelse med indgreb i skolebygninger at de ikke låses fast gennem en arkitektur, der for snævert definerer mulighederne for aktivitet. Alt det stiller store krav til skolernes fysiske rammer. Den arkitektoniske udfordring for skolerne i dag er at muliggøre diversitet og samtidig opnå optimale rammer for enhver arbejdssituation og for alle mennesker. Tendenser i det nye og det ombyggede skolebyggeri Gennem det seneste årti har skolebyggeri haft fokus på, at skolearbejde i dag udgøres af mange forskelligartede aktiviteter. Samtidig udfordres skolebygningerne af integreringen af IT-redskaber. Derfor sker såvel opførelsen af nye skoler som om- og tilbygning af eksisterende skoler ofte ud fra principper om øget rumlig og funktionel fleksibilitet. Vi har de seneste år set højprofilerede eksempler på ambitiøse skolebyggerier og skolekoncepter som SKUB i Gentofte Kommune og Børneuniversitetet i København. Det er nye koncepter, som byder på radikale nytolkninger af skolens rum. Der foregår med andre ord i praksis en livlig afprøvning af, hvordan fysiske rammer bedst understøtter læring og samarbejde, og samtidig skaber god trivsel. Uddrag af Folkeskolens formålsparagraf: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 9

11 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 BIBLIOTEK Tendenserne indenfor skolebyggeri er bl.a. opsummeret af arkitekt med speciale i skolerådgivning Per Olsen, som ser en klar tendens til, at skolebyggeri udføres med henblik på at opnå rumlig og funktionel fleksibilitet. Midlerne til at opnå dette sker bl.a. på følgende måder: Åbne rum Små klasselokaler slås sammen til færre men større, ofte med dobbeltdøre eller foldevægge imellem, hvilket muliggør samarbejde på tværs af klasser. Desuden inddrages dele af gangene som et supplement til klasselokaler. Klassen får altså et hjemmeområde i stedet for et klasselokale. Biblioteket i centrum Skolebiblioteket er omdøbt til skolens pædagogiske servicecenter og flyttes ofte til en placering centralt i bygningen, hvor det kan bruges af alle eleverne, og hvor der er små arbejdspladser til at arbejde i grupper eller selvstændigt. SFO Fleksible rumligheder Der tilbygges udbygninger på ydermurene, som kan fungere som grupperum, og der etableres andre arbejdsrum i forbindelse med klasserne. Nogle steder opføres nye selvstændige tilbygninger, ofte med store og fleksible rum, som kan ændres ved hjælp af foldevægge. Udbygningerne giver bygningen en samlet set større klimaskærm, hvilket kan have betydning for bl.a. lys- og varmeforhold. Integration af SFO Flere skoler integrerer indskolingen og SFO i samme lokaler. 10

12 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 KLASSEENHEDER FAGLOKALER Faglokaler Faglokaler skal stadig understøtte specialiserede arbejdsformer og imødekomme bestemte konditioner. Men målsætningen om fleksibilitet og differentierede arbejdsformer lægger op til, at disse lokaler også kan inddrages til andre undervisningsforløb på tværs af skolens fagrække og i højere grad gå i samspil med hinanden. Når der bygges nyt eller bygges om, lægges disse derfor ofte i sammenhæng med hinanden og gerne tæt på klasseenhederne. Fra gymnastiksal til multihal På mange skoler, hvor udearealerne tilbyder muligheden, bygges nye, større og mere tidsvarende idrætsfaciliteter, som erstatning for den gamle gymnastiksal, som ofte er lille og indrettet til en anden type fysisk aktivitet end den, der er fremherskende i skolernes idrætsundervisning i dag. Ofte konverteres den gamle gymnastiksal og indgår til andre formål. Modernisering af overflader og installationer Ved renovering gennemføres ofte en opgradering af den ældre bygningsmasse omkring forhold som overflader, lydforhold, klimaskærm, energi, brandforhold, faglokaler, ventilation, indeklima samt tidsvarende installationer som belysning, alarmer og IT. 11

13 Byggetekniske tendenser Folkeskolen år 2010 I det forrige afsnit blev det beskrevet, hvad de overordnede arkitektoniske tendenser er, når der bygges om og til på danske folkeskoler. Udover de arkitektoniske greb, er der også en række specifikt tekniske/ingeniørmæssige greb, der ofte arbejdes med i forbindelser med om- og tilbygninger, samt ved nyopførelser af skoler. Indsatserne bygger ofte på ny viden om eksempelvis sammenhænge mellem godt indeklima og læringsprocesser. Indeklima kan især være en udfordring og behovet for klimaregulering er særlig fremtrædende i små lokaler, hvor elever tilbringer en stor del af dagen. Der er således behov for en prioritering af midlerne og pladsen i forhold til det konkrete behov i den enkelte skole. Lydforhold Uhensigtsmæssige lydforhold kan skyldes, at der i de nye eller renoverede skoler er flere åbne rumforløb for at imødekomme ønsker om flere forskellige undervisningsformer. Det kan også skyldes, at rummene har for få lydabsorbenter. I forbindelse med større ny- og ombygninger synes det derfor vigtigt at sammenkæde planlagt brug af rum med materialevalg, herunder lydabsorbenter, indeklima, dagslys mm. Lysforhold Der synes også at være en fremherskende tendens til at arbejde med transparente flader. Disse har både fordele og ulemper, og hvorvidt transparente flader er et rigtigt valg, vil afhænge af den enkelte situation. Man bør altid vurdere, hvilke konsekvenser det vil have for det overordnede indeklima. Meget transparens i form af vinduer i åbne kontorlandskaber osv. frembringer ofte en række indeklimamæssige udfordringer, fordi det har indflydelse på andre parametre ved indeklimaet. For eksempel skaber store, transparente vinduesflader i en facade eller som en del af ruminddelinger mulighed for udsyn og dagslys i lokalet/bygningen, hvilket er fint med fokus på mængden af dagslys i rummet. Men glas kan også have en negativ indflydelse på det samlede indeklima. Glassets hårdhed mindsker rummets lydabsorberende egenskaber og forringer lydforholdene i lokalet. Varmebelastningen i lokalet bliver større, og hvis der ikke kompenseres, vil man kunne opnå forhold, hvor brugerne fryser om vinteren og sveder om sommeren. Dette kompenseres der ofte for ved at benytte energi- og solafskærmede ruder, hvilket har den uheldige indvirkning, at dagslyset reduceres i rummet. Da dagslyset samtidig reduceres kraftigt bare et par meter fra vinduet, er det ofte fladerne i rummet, der dikterer, hvor langt dagslyset kommer ind i lokalet, og hvis disse ikke har nogle velovervejede refleksive egenskaber, optimeres dagslysbidraget ikke. Byggeprocessen Der går ofte år imellem at der gennemføres større skolebyggeprojekter i en kommune. Derfor kan det være vanskeligt at overføre erfaringer fra det ene skolebyggeri til det andet, og vigtig erfaring kan gå tabt. Det kan eksempelvis være vanskeligt at oparbejde procedurer, der kan sikre en løbende forbedring af byggeprocesserne. 12

14 Folkeskolen Den virtuelle år skole 2010 Folkeskolen år byggesager på tværs Som eksempel på skolebyggesager har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune i 2005 fået gennemført en undersøgelse af, hvordan 24 nyere, større byggesager er forløbet i samarbejdet mellem forvaltning og skoler/fritidsinstitutioner set med byggeudvalgenes øjne og med fokus på deres vurderinger af procesforløbet, samarbejdet og det færdige resultat. Der var overordnet stor tilfredshed med det færdige resultat, de arkitektoniske værdier og skolens egnethed til forskellige slags undervisning. Tilsvarende mente langt de fleste, at undervisningsmulighederne blev forbedret, at belysningen var tilfredsstillende, og at der var sket en passende afvejning af funktionalitet og drift af bygningerne. Kritiske opmærksomhedspunkter var især: akustik, dvs. lydforhold indeklima, dvs. forhold omkring lys og luft rengøringsvenlighed Undersøgelsen peger på, at der er overordnet tilfredshed men fortsat er plads til forbedring. Fx var omkring en tredjedel utilfredse med indeklima og akustik. Det første skridt hen imod at introducere IT i folkeskolen var etableringen af valgfaget datalære i I 2010 er det et krav i de fælles målbeskrivelser for folkeskolens fag, at IT integreres i undervisningen. Det medfører nogle ændringer i samarbejdsformer og adfærd, som igen stiller nye krav til de fysiske rammer. Gennem en række initiativer både nationalt og lokalt er den tekniske infrastruktur og de digitale tjenester blevet udviklet, lærere har forbedret deres IT-kompetencer, og der er gennemført en række projekter for at få erfaringer med at anvende IT i skolen. I perioden har Undervisningsministeriet gennemført den seneste oprustning i satsningen IT i folkeskolen. Programmet har bl.a. støttet indkøb af computere til 3. klasser, udvikling af nye digitale læremidler, mere undervisningsindhold på undervisningsportalen EMU og en række værktøjer til videndeling og spredning af best practice. Implementering af IT i bygningsmassen Derfor fordrer fremvæksten af IT i skolerne, at det tænkes ind som muligheder i de fysiske rumligheder. Eksempelvis i udformningen af lærerarbejdspladser og elevarbejdspladser, og i brugen af og adgangen til læringsmiljøer, der både kan være fysiske og virtuelle. En anden mulighed er i forbindelse med skolens indgangsdøre. Her ser vi allerede i dag, hvordan mange skoler udfolder hjemmesider til at tilbyde et væld af virtuelle indgangsdøre, som tilbyder kommunikationsog aktivitetsrum for forældre, børn, personale, eksterne brugere og nysgerrige. Mere IT-udstyr har samtidig en række totaløkonomiske omkostninger, som foruden prisen for anskaffelse også omfatter udgifter til tyverisikring samt til vedligeholdelse af udstyret. 13

15 Rammesætning 3 Skoletypologier 3 Scenarier 3 Fokusområder Uddybning af fokusområder 14

16 Folkeskolen Rammesætningår 2010 Rammesætning 3 skoletypologier Først findes en præsentation af den eksisterende masse af danske skolebygninger. Danske skoler er opført over et par hundrede år og ser ud på mange forskellige måder. Alle individuelle forskelle til trods er det dog muligt at inddele de eksisterende skolebygninger i tre overordnede bygningstypologier, som præsenteres i kapitlet. 3 scenarier Dernæst opstilles tre forskellige scenarier som konsekvens af, at skolers og kommuners vilkår kan være vidt forskellige. Står en kommune foran at opføre en helt ny skole, er vilkårene nogle helt andre, end hvis der skal om- og tilbygges. Og igen er vilkårene anderledes for den skole, som ønsker at optimere de rumlige muligheder uden at påbegynde en byggesag. De tre forskellige scenarier giver forskellige forudsætninger at læse og bruge model programmet på. 3 fokusområder Sidste del af kapitlet er helliget tre fokusområder: læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Fokusområderne er formuleret sådan, at de tilsammen dækker folkeskolens indholdsmæssige udfordringer. De tre fokusområder gennemsyres desuden af både at blive forstået i relation til skolernes fysiske rum og i relation til de virtuelle rum. Eksempelvis foregår en stor del af skole-hjem samarbejdet i skolerne i dag med IT-redskaber i virtuelle rum. 15

17 3 Skoletypologier Rammesætning Ca. andel af alle danske skoler 1/3 1/3 1/ Projektarbejdeskolen Åben plan skolen Kamskolen Centralskolen Byskolen Borgerdydskolen skole Etageskolen Historisk er der opført mange forskellige slags skoler i Danmark, men indtil midten af 1900-tallet havde de forskellige skoletyper trods alt mange træk til fælles. I 1930 erne kom for alvor nye bygningstyper til, og især fra 1970 erne og frem er arkitekter kommet med mange nye, kreative bud på skoler. De eksisterende danske skoler udgøres derfor af meget forskellige skoler, som dog kan puljes i tre overordnede bygningstyper, med hver deres karakteristiske træk. Etageskolen er modelprogrammets betegnelse for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af danske skoler i dag. En anden tredjedel udgøres af de funktionsopdelte skoler, som især blev opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der eksperimenteret en del med skolebyggeriet, men det samlende princip for langt de fleste er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet Landsbyskolen 16

18 Folkeskolen 3 Skoletypologier år 2010 Rammesætning Etageskolen Etageskolen beskriver en bygning i typisk 3-4 etager, hvor adgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en hovedtrappe fører til bygningens forskellige etager. Hver etage er typisk struktureret af gange, hvor klasserum og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearelaerne er ofte et asfalteret område, som over tid er blevet mindre pga. tilføjelse af cykelskure, sportsfaciliteter og pavillioner. Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmeligt begrænset areal. Funktionsopdelt skole Funktionsopdelt skole er betegnelsen for de mange skoler, der blev bygget i 1960 erne. Typisk havde byggeriet form som en kam, hvor hver tak blev tildelt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Desuden var der ofte større fællesarealer. Skolen er ofte i én etage men huser mange elever, hvorfor arealet strækker sig over et stort geografisk område. Typisk blev kamskolerne bygget i nyanlagte boligområder i byernes udkanter, hvorfor der blev plads til store udearealer til leg, sport og andet. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige. Rumfleksibel skole Rumfleksibel skole er modelprogrammets samlebetegnelse for de nyere skolebyggerier, som havde et tidligt udviklingsstadie i 1970 ernes åben plan-skoler. Nyere rumfleksible skoler er typisk inddelt i hjemmeområder og mindre skoler i skolen. Hvert hjemmeområde huser typisk flere klasser og klassetrin, inventar kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører. Den rumfleksible skole forsøger samtidig at give et bud på en form, som kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde og projektarbejde på tværs af klasser. 17

19 Folkeskolen 3 Scenarier år 2010 Rammesætning Modelprogrammet opererer med tre forskellige scenarier, der tager højde for, at skoler og kommuner kan have meget forskellige vilkår for at arbejde med en optimering af skolens fysiske rammer. Skal man opføre en helt ny skole, er det andre udfordringer, man står overfor, end hvis der skal bygges om eller bygges til på en ældre skole. Derfor opererer modelprogrammet med en skelnen mellem de to forudsætninger. Det tredje scenarie har fået overskriften den mentale ombygning, fordi modelprogrammet også henvender sig til skoler og kommuner, der har ambitioner om at optimere deres brug af de eksisterende fysiske rammer uden at bygge om. Mental ombygning I hvor høj en udstrækning kan vi integrere ønskede læringsprocesser og arbejdsformer i skolens nuværende bygninger, uden at der bygges om? Hvor langt kan vi nå i forhold til at indfri en række visioner/bærende principper for fremtidens læring og dannelse ved at omtænke måderne, vi plejer at arbejde sammen og bruge rum? Til- og ombygning Hvordan kan vi med om- og tilbygninger på eksisterende skoler skabe bedre muligheder for både læring, trivsel og samarbejde for både elever og ansatte? Nybygning Hvordan kan vi bygge helt nye skoler, der med sine forskellige rumligheder understøtter skolens mange forskelligartede arbejdsformer? Hvordan kan vi med mere radikale bud på nye læringsmiljøer understøtte nye læringsformer? En vigtig pointe er, at disse nye læringsmiljøer ikke behøver være hver skoles eje, men at flere skoler i en kommune kan samarbejde om at etablere særlige faciliteter, som eksempelvis et science center. 18

20 Folkeskolen 3 Fokusområder år 2010 Rammesætning Modelprogrammet anlægger tre fokusområder for at kunne indkredse de udfordringer og muligheder, der ligger i de eksisterende danske skolebygninger. Hvert fokusområde udgør et særligt perspektiv på skolens udfordringer og behov. Modelprogrammets tre fokusområder, som uddybes over de næste sider, er: Læringsfleksibilitet Trivsel Samarbejde Hvert fokusområde er blevet til på baggrund af en analyse af vilkår, forhold og personer, som indgår i skolelivet og har betydning for skolens fysiske rammer. Analysen er siden blevet kvalificeret af en række enkeltpersoner og organisationer. De indledende analyser viste desuden, at der ligger nye udfordringer i den voksende brug af IT på skolerne. Brugen af virtuelle redskaber påvirker adfærden i fysisk rum og skaber nye typer af samarbejds- og kommunikationsrum. Derfor har IT og virtualitet fået en gennemgående placering i modelprogrammet, indlejret og indlæst som et spor i de tre fokusområder, på lige fod som det fysiske rum. Det er vigtigt at pointere, at skolebyggeri involverer valg og prioriteringer inden for givne rammer, som kan være forskellige fra kommune til kommune, og at modelprogrammet opstiller generelle forhold, man med fordel kan være opmærksom på. Fokusområder Fysisk rum Trivsel Samarbejde Virtuelt rum Tværlæsninger 19

21 Uddybning af fokusområder - læringsfleksibilitet Rammesætning Arbejdsformer I dag veksler arbejdet i de danske folkeskoler ofte mellem klassebaseret undervisning, individuelle arbejdsforløb, gruppearbejde i forskellige blandingsforhold og holdundervisning på tværs af klasser og klassetrin. Samtidig med at der i de senere år er kommet et skærpet fokus på det fagfaglige niveau, bl.a. illustreret ved flere timer til dansk i indskolingen, har folkeskoleloven siden 1993 tilsagt, at folkeskolen skal tilbyde differentierede læringstilbud og elevcentrerede læringsprocesser, hvor der tages hensyn til den enkelte elevs evner og udvikling: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Rumlig differentiering og organisering Når et bærende princip for skolen er differentieret læring, er der behov for at kunne tilbyde diversitet i de miljøer, hvor undervisning og læring foregår. Seniorforsker Inge Mette Kirkeby fra Statens Byggeforskningsinstitut udtrykker udfordringen sådan: Hvis eleverne skal lære at planlægge indhold, vælge adækvat (dvs. dækkende, red.) metode og fremstillingsform, tage ansvar, handle og forhandle, så må der være mere end én mulighed til stede. En forudsætning for at spille skak er, at der er flere felter, end der er brikker. De seneste års skolebyggerier både nybyggeri, renoveringer og ombyggeri har til fælles, at det er en gennemgående målsætning at opnå øget fleksibilitet. I mange skoler bygges i stedet for klasseværelser hjemmeområder, gangarealer integreres i hjemmeområdet med udflyttede arbejdsstationer, biblioteket får nye funktioner som pædagogisk medspiller og flyttes ofte ind i mere centrale og åbne rum på skolen. Der bygges knopskudte pavilloner til klasserummene, og stadig flere skoler integrerer skolefritidsordningen i de primære skolebygninger. Med fleksible rum menes rum, som nemt kan bruges til flere forskellige aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at kunne foregå samtidigt, men skal over tid ubesværet kunne veksle. Læringsfleksibilitet betyder derfor muligheden af, at der ubesværet kan foregå flere typer af læringsprocesser - eksempelvis enearbejde, klassearbejde, holdarbejde og projektarbejde. 20

22 Folkeskolen Uddybning af år fokusområder tryghed og hjemlighed Rammesætning Folkeskolen udgør det måske vigtigste sociale fællesskab for mange børn i Danmark gennem 10 år. Gennem de seneste år er der blandt internationale forskere etableret evidens for en tæt sammenhæng mellem trivsel, motivation og læring. Den danske forsker Hans Henrik Knoop forklarer sammenhængen således: Vi stræber også efter at have det godt, på mindst tre niveauer: Det gode liv nu-og-her, det engagerede liv på længere sigt og det meningsfulde liv på et højere plan. De dimensioner spiller ind i forhold til om et læringsmiljø er godt, hvilket det næppe er, hvis eleven kun tænker på risikoen for at blive drillet i næste frikvarter eller mere permanent har ondt i sjælen. For at sikre trivsel for de fleste skal skolen formå at balancere mellem rum og aktiviteter, der skaber en stærk, fælles kultur som forener og skaber en positiv identifikation og tilhørsforhold til skolen, og rum og tilbud, der understøtter muligheden for at etablere og dyrke mindre sociale fællesskaber i det store. Sporbarhed og ejerskab Skoler er offentlige rum, men god trivsel indebærer tilhørsforhold, og tilhørsforhold kommer af at man ejer brugsretten til noget, alene eller i et defineret fællesskab, om det er et klasseværelse, et hjemområde, en stol, et skab eller en knag. Legepladser med redskaber, der tilbyder sjove/gode legeoplevelser bliver sjældent udsat for hærværk. Gode møbler passer man på. Adfærdsformer og fysisk aktivitet De seneste års forskning har påvist en snæver sammenhæng mellem fysisk aktivitet, trivsel, koncentration og læring. Skolen kan være et sted, som bidrager til, at børn og unge forstår værdien af fysisk aktivitet og får gode vaner omkring den. I en række nyere byggerier er der fokuseret på at skabe rumligheder, som understøtter og stimulerer bevægelse/fysisk aktivitet. Vi ser stadig flere profilskoler, der som Bellahøj skole i København arbejder målrettet med en oprustning på det idrætsfaglige felt men samtidig typisk udvider satsningerne til et bredere fokus på bevægelsesfremme. 21

23 Uddybning af fokusområder - samarbejde Rammesætning Skolen og dens omgivelser Folkeskolen afgrænses ikke af matriklen. Især har udbredelsen af IT og internetadgang på de danske folkeskoler medvirket til at åbne skolen, så der i dag sker en travl udveksling mellem skole og det omgivende samfund. Internettet har skabt adgang til nye, attraktive læringsmiljøer, som kan supplere de undervisningstilbud, lærerne kommer med. Men også fysisk åbner mange skoler i dag dørene og byder indenfor til en større brugergruppe end blot lærere og elever. Fra en skole, der i begyndelsen af 1900 kunne betragtes som et gated community, dvs. som en verden afskåret fra resten af samfundet, har folkeskolen gennem de seneste årtier udviklet sig til at spille en stadigt vigtigere rolle som medborgerhus, hvor skolen er en kulturinstitution, der tilbyder mere end undervisning af børn. Samarbejde på de indre linjer Der har igennem de seneste årtier været meget fokus på at gøre op med en tradition for den privatpraktiserende lærer, der forbereder og gennemfører sin undervisning alene. Målsætningen på mange skoler er at skabe en arbejdsplads, hvor lærere i højere grad arbejder sammen om at tilrettelægge undervisningen, nogle gange på tværs af fagligheder og på tværs af årgange. I de senere år er der kommet stigende fokus på skolen som arbejdsplads for professionelle voksne, der varetager undervisning, skoleledelse, administration, vedligeholdelse, rengøring, pædagogisk facilitering af SFO, mm. Skal målsætningerne om de mange forskellige aktørers smidige brug af skolebygningerne indfries, er det derfor også væsentligt at se på, hvordan skolens fysiske rumligheder spiller sammen med de professionelles behov og praksis. 22

24 Folkeskolen Uddybning af år fokusområder fysisk og virtuelt rum Rammesætning I de senere år har skoler og kommuner været optaget af at indkøbe hardware og anlægge trådløse netværksforbindelser. IT-udstyr som computere og interaktive whiteboards åbner døre til helt nye typer af arbejds- og kommunikationsrum, hvor der kan foregå mange slags samarbejde og udveksling mellem lærere, ledere, andre medarbejdergrupper som pædagoger, forældre og børn. Samtidig får stadigt flere elever selv mobil teknologi, som kan indgå i forskellige undervisningssammenhænge. IT er med andre ord hastigt ved at forandre adfærden i det fysiske rum. Derfor må IT indgå som et væsentligt fokusområde i arbejdet med skolebyggeri. Eksempelvis kommer det virtuelle læringsrum til at supplere klasseværelset som undervisningssted, og kommunikationen mellem skole og hjem bliver frigjort fra tid og sted ved at få sit eget rum, hvor der gælder andre regler end i det fysiske rum. Også hvad angår det professionelle samarbejde på skolerne og kommunikationen mellem skolens mange aktører, har IT medført muligheder med en helt ny grad af fleksibilitet. De positive effekter af de nye IT-muligheder kan styrkes ved at tænke IT ind i de fysiske rumligheder, de organisatoriske strukturer og adfærden hos børn og voksne. Ifølge en undersøgelse af erfaringer og perspektiver på IT i skolen fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2009 fremgår det, at meget få lærere overvejer, hvordan IT kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en opgave og til at nå konkrete faglige mål; oftest ser lærerne IT som noget ekstra snarere end som noget, der er integreret i faget. Mange lærere savner praksisnær viden om, hvordan de kan bruge IT fagdidaktisk, og de efterspørger kompetenceudvikling, som direkte integrerer IT i undervisningen. Imidlertid ser man også flere steder, hvor skoler arbejder hårdt på at udvikle mulighederne. 23

25 3 Caseskoler: praksis, behov og udfordringer Bygningsfysik Rumanalyser Paradokser Sammenfatning 24

26 3 Caseskoler 3 caseskoler Sådan læses kapitlet I dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelser af tre case-skoler. Resultaterne giver indblik i nogle typiske og meget konkrete udfordringer, som folkeskoler står med i forhold til at optimere rammerne for skolens liv og arbejde. Kapitlet er struktureret sådan, at de tre case-skoler først præsenteres med nogle bemærkninger om deres særlige bygningsfysiske træk. Herefter dykkes ned i konkrete forskelle på de tre skolers arkitektur og rumlige forhold. Alle undersøgelsens resultater samles i en række konklusioner og betragtninger og til slut oplistes en række paradokser og ingeniørfaglige udfordringer, som er observeret på de tre case-skoler, der giver indblik i, hvor komplekst det kan være at vælge og prioritere, når der bygges skoler. Metode for undersøgelsen Skolerne er undersøgt med brug af flere metoder. Først blev skolelederne interviewet for at få klarlagt eventuelle strategiske overvejelser om skolens pædagogiske linie og rummene. Dernæst blev foretaget observationer i 2., 5. og 8. klasse på hver af de tre skoler, samt i udvalgte rum på skolerne. Observationerne blev kvalificeret af lærerne fra de observerede klasser, som uddybede og kommenterede på observationerne, og desuden bidrog lærerne med generelle erfaringer og udfordringer. Eleverne i de observerede klasser udførte billedassociationsøvelser om rummene på deres egen skole. Herudover er der foretaget en ingeniørfaglig gennemgang af de tre bygninger. Først ved granskning af det eksisterende tegningsmateriale og derefter igennem observationer af de tre bygninger. Desuden er gennemført interviews med kommuner og forældrerepræsentanter, samt workshops med hhv. en 9. klasse og med forskellige kompetencepersoner på området samt repræsentanter for case-skolerne. Informationerne fra disse kilder er holdt op mod hinanden og analyseret. Resultaterne findes i kapitlet her. 25

27 Bygningsfysik 3 caseskoler Modelprogrammets tre case-skoler er udvalgt som repræsentanter for de tre skoletypologier, etageskolen, funktionsopdelt skole og rumfleksibel skole. Det betyder, at hver skole har nogle karakteristiske træk, som spiller ind på de udfordringer og muligheder, der er på hver skole for at optimere brugen af bygningen. Etageskole Etagebyggeri på afgrænset matrikel i tæt bebygget bymidte. Opført som drengeskole bygges en pigeskole ved siden af på samme matrikel. Asfalteret skolegård. Traditionel opbygning med ret små klasseværelser, mange kvadratmeter trappeareal og gangareal. Større om- og tilbygning sammenføjer de to bygninger med et nybygget bibliotek. 2-sporet skole med klasser fra 0. til 9. Skolefritidsordning ligger i egne lokaler på skolen. 334 elever. Særlige forhold: I 2008 er gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt skolens elever, hvor skolen scorede højt som et trygt og rart sted. Funktionsopdelt skole Opført som centralskole 1958, udbygget i 1960 erne til funktionsopdelt kamskole, beliggende i udkanten af byen. Usædvanligt store udearealer omkring skolen. Mange kvadratmeter gangarealer gennemført omfattende om- og tilbygning, bl.a. nye faglokaler, bibliotek og fællesrum. 2-spor frem til 6. klasse, 4 spor fra 7. til 10. SFO i egne lokaler på skolen. Særlige lokaler til ADHD-børn. 570 elever. Rumfleksibel skole Opført som 7 multihuse omkring et vandløb. Indskoling, mellemtrin og udskoling hører til i hver sin bygning. Desuden huse med faglokaler, tumlesal, kantine og pædagogisk læringscenter. Varieret grønt udeareal omkring bygningerne. Skolen ligger i bykvarter mellem boligblokke og et villakvarter, med tæt til grønne områder. 2-sporet skole med SFO integreret i samme lokaler som indskolingen. 580 elever. 26

28 Bygningsfysik 3 caseskoler Etageskole Funktionsopdelt skole Rumfleksibel skole klasseværelse med tavlen i front og ældre inventar. En lang gang på den funktionsopdelte skole med garderobe og arbejdsstationer. Klasseværelse i den rumfleksible skole med adgang til udearealet. Etageskolens nye pædagogiske service- center svæver mellem de to gamle hovedbygninger. Det nye store fællesrum i den funktionsopdelte skole. Café for de store elever indrettet i fællesrum på den rumfleksible skole. 27

29 Rumanalyser 3 caseskoler Modelprogrammets tre case-skoler fordeler deres kvadratmeter meget forskelligt. Mens 50 procent af etageskolens areal eksempelvis går til deciderede undervisningslokaler, gælder det kun 31 procent af den rumfleksible skoles samlede areal. Den slags forskelle gælder til dels særtræk ved bygningstypologierne. Typologiske særtræk Hvor andelen af kvadratmeter undervisningslokaler er størst på den ældste skole, er andelen af kvadratmeter fællesrum størst på den nyeste skole. Tendensen med om- og tilbygninger på de tre skoler er, at når der bygges om, udlægges en større procentdel af det samlede areal til fællesrum. Så fællesrummet får stadig mere plads, mens de arealer, som kun kan bruges til undervisning, får procentvis en mindre andel af skolens samlede areal. Derfor er det interessant, at skolernes rumlige udfordringer i praksis ofte kredser om brugen af fællesarealerne. Fællesrarealerne påkalder sig med andre ord en særlig opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at identificere forskelle i fællesrummene og afgøre, om nogle typer af fællesrum egner sig bedre til læring, trivsel og samarbejde end andre. Transportkorridorer Den funktionsopdelte skole er typisk spredt ud over et stort geografisk areal og kendetegnet ved lange gange og store afstande. I etageskolen er trafikken fordelt i trappeopgange og gangforløb, mens andelen af arealer, som ikke egner sig til andet end transportkorridorer, formindskes drastisk i den rumfleksible skole. Denne forskel betyder, at de ældre skoler typisk har udfordringer med at indlemme gange og trapper til fleksibel undervisningsbrug, med mindre der foretages om- eller tilbygninger. En anden forskel er, at der fra etageskolen typisk kun er få udgange til det fri, ligesom uderummet sjældent egner sig til undervisningsbrug. Rumanalyser Rumanalysen er foretaget ud fra plantegninger og observationer. Da grænsen mellem gangareal og opholdsareal kan være flydende, har vi yderligere brudt fællesarealet ned i mindre kategorier, som fortæller om den reelle kompleksitet, der gemmer sig i kategorien. 28 Jo nyere case-skole, jo større procentdel af skolens samlede areal er fællesarealer. Udviklingen svarer til tendensen over hele landet. Gangarealerne udvikler sig væk fra at være rene transportkorridorer til også at kunne anvendes som projektarbejdspladser. Med de nuværende klassekvotienter har hver elev på caseskolerne en klasseværelsesandel (klassekvotient/ areal) på 2,7 m² på etageskolen, 2,8 m² på den funktionsopdelte skole og kun 1,8 m² på den rumfleksible skole, altså en reduktion på 1/3 ift. de to andre skoler. Der kompenseres med væsentligt mere fællesrum, men dermed stiller det også helt særlige krav til at funktionaliteten af fællesrummet som arbejdsrum er optimal. Der kommer mere fokus på adgangen til udearealer og brugen af disse til undervisning. Etageskolen tilbyder kun meget få veje ud det fri, og uderummene er ikke særligt egnede til undervisning. Den funktionsopdelte skole separerer uderummene på samme måde som klasseværelser, hvortil der kun er adgang fra gangarealet. Den rumfleksible skole giver mulighed for direkte adgang til det fri fra klasseværelserne, og der er anlagt undervisningsegnede uderum.

30 9% 43% fællesarealer 31% 28% 3 Rumanalyser caseskoler undervisning fælles- undervisning gangareal 3 caseskoler arealer 44% 31% 63% ansatte 9% 18% ansatte 8% øvrige 18% ansatte 7% fællesrum/gangareal Vestre fællesare pæd gang øvrige 18% Arealfordeling mellem funktioner ansatte Rumanalysen 8% er beregnet ud fra plantegninger af de tre skoler. Idrætsfaciliteter er ikke medregnet. Etageskolen Funktionsopdelt skole Rumfleksibel skole 63% 0% 9% 28% Vestre fællesareal 21% fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal Fællesarealernes 43% gangareal gangareal/ophold funktioner 23% fællesrum/gangareal 13% gangareal pæd.center/gangareal 16% gangareal/ophold 22% 14% øvrige 18% ansatte 7% Funktioner Vestre fællesarealer 25% øvrige 16% ansatte 9% undervisning 50% Skolens samlede areal fællesrum/gangareal gangareal fællesrum/gangareal gangareal ansatte ansatte Erritsø fællesareal 9% 8% pæd. center/gangareal gangareal/ophold fællesrum/gangareal Utterslev gangareal fællesareal pæd.center/gangareal fællesrum/gangareal gangareal/ophold pæd. center/gangareal gangareal Vestre fællesareal pæd. center/gangareal gangareal/ophold Funktioner Erritsø Funktioner Vestre fællesarealer 16% fælles-22arealer 31% undervisning 25% 43% undervisning 14% 50% øvrige øvrige 18% 48% 16% Fællesarealernes funktioner gangareal/ophold Funktioner Utterslev Funktioner Erritsø Funktioner Vestre fællesarealer 44% Skolens samlede areal gangareal Funktioner Utterslev Funktioner Erritsø 0% 9% gangareal/ophold Fællesarealernes funktioner 16% fællesrum/gangareal 22% gangareal pæd.center/gangareal gangareal/ophold 14% 48% fællesrum/gangareal gangareal Funktioner Utterslev fællesarealearealer fælles- fællesarealer 28% 21% undervisning 31% undervisning fællesarealer 31% undervisning 31% 43% undervisning 31% 25% 43% undervisning 43% 44% 63% 50% øvrige 23% øvrige 16% øvrige øvrige18% ansatte øvrige 18% ansatte 18% 7% 13% Vestre 18% fællesareal 7% ansatte ansatte ansatte 9% 8% fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal 8% fællesarealer 44% 63% 0% 9% 16% 48% undervisning fællesrum/gangareal 28% 31% gangareal øvrige Vestre 18% fællesareal Skolens samlede areal 16% 48% Erritsø fællesare pæd gang ansatte 7% Utterslev fællesa pæd. center/gangareal fællesrum/gangareal gangareal/ophold gangareal 22% 14% 22 pæd gang 48% Erritsø fællesareal 21% 43% Erritsø fællesareal 21% fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal 43% gangareal gangareal/ophold 21% Erritsø fællesareal fællesrum/gangareal 43% pæd. center/gangareal gangareal gangareal/ophold fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal 23% 23% 23% gangareal gangareal/ophold 13% 13% Utterslev fællesareal 13% Utterslev fællesareal fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal fællesrum/gangareal pæd. center/gangareal Utterslev fællesareal gangareal gangareal/ophold gangareal gangareal/ophold fællesrum/gangareal gangareal pæd. center/gangareal gangareal/ophold 29

31 Paradokser 3 caseskoler Gennemgangen af de tre case-skoler viser mange enkeltstående eksempler på løsninger, som isoleret betragtet giver dårlig mening. Der træffes ofte beslutninger undervejs i et byggeforløb, som står i modsætning til andre forhold på skolen. På næste side er listet en række paradokser, som er observeret på de tre case-skoler. Paradokserne er eksempler på, at det er en kompleks opgave at løse både læringsmæssige og trivselsmæssige udfordringer i det fysiske miljø. De mange paradokser er en indikator på, hvor essentielt det er, at man på skolen er bevidst om, hvilke behov, der eksisterer, og hvordan man ønsker at prioritere. Det gælder om at have nogle værktøjer, som gør skolen i stand til i alle tænkelige situationer at prioritere i relation til mål, værdier og behov. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de udfordringer, de tre skoler står over for mht. bygningsmassen, ikke relaterer sig til kvalitetsniveauet eller bygningsmassens tekniske formåen, men til det faktum, at brugerne ikke er bevidste om, hvordan bygningen skal benyttes, så den matcher deres behov 30