Hørsholm kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2007 April 2007

Transkript

1 Hørsholm kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 27 April 27

2 Indholdsfortegnelse Indledning Bus- og togtrafik Trafikkort Passagertal Hverdag Lørdag Søn- og helligdage Inde- og udenfor kommunen Begrebsafklaring

3 Indledning Nærværende udgave af den kommunale nøgletalsrapport indeholder data for bustrafikken i og omkring kommunen. Nøgletalsrapporten tager udgangspunkt i kommunens lokale bustrafik men gengiver også passagerbevægelserne over kommunegrænsen. Der er udarbejdet en nøgletalsrapport for hver af Hovedstadsregionens 34 kommuner. Rapporten skal ses som et opslagsværk om busdriften i den enkelte kommune og tallene finder også anvendelse i den såkaldte Busplan, der udarbejdes i samarbejde med Movia og kommunen. Rapporten indeholder centrale og ofte efterspurgte data for bustrafikken, og bredden i oplysningerne afspejler, at det er muligt at foretage et væld af analyser både på lokalt og regionalt niveau. I rapporten bruges en række forskellige begreber, disse er nærmere forklaret bagest i rapporten. Nøgletalsrapporten for 27 er en opdatering af tidligere års nøgletalsrapporteringer dog med den forskel fra 26 at GIS kort over passagerudviklingen samt kvalitetsmålinger er udeladt. Ved sammenligning af tallene fra denne nøgletalsrapport med tidligere års rapporter skal læseren være opmærksom på at der kan forekomme mindre afvigelser på grund af opgørelsestidspunktet. Nøgletalsrapporten og dens datagrundlag vil i den kommende version for 28 blive stillet til rådighed via kommunernes egen indgang til rapporter og analyser på Movia.dk

4 Lågegyde j Helsingørmot gårdsvej S 384 5S Højmosen Ådalsvej 15S 173E Usserød Kongevej Rungsted Strandvej 382E Bolbrovej Nattergalevej Alsvej Stampevej Hulsøvang 15S 5S 173E 382E Agiltevej 382E E 384 Usserød Kongevej Rungstedvej 7 ej Folehavevej Stumpedyssevej Kettinge Sjælsmark Grønnegade Hørsholm Usserød Kokkedal st S 5S Nordsjællands Hospital rg Ullerødgå rdsvej Brønsholm Egedalsvej Kokkedal Industripar 15S 15S E Hørsholm Rådhus Hørsholmhallen Rungsted Kyst st E jen Frederiksb iksborg 173E 15S Folehave Vedb æk Strandvej Helsingørmotorvejen Sjælsmarkvej Sjælsø Soldraget 338 Høsterkøb Vedbæk st E Fredensborg Ko ngevej Fredtoftev evej H Karlebo Avder derød Av derødvej vej 81 Brønsholm 375 Gunderødvej 377 Gunderødvej Gunderød Fredtofte Stasevang 382E Isterødvejen kkekøb Hegn Blovstrød 71 Blåbærha rhaven Mikkelbo 385 Ko

5 Passagertal I denne udgave af de kommunale nøgletalsrapporter er der for hverdage benyttet en periode på fire måneder, fra januar til og med april måned i 27 og sammenlignet med tilsvarende periode i 26. Perioden er valgt ud fra et ønske om at inddrage et bredt og repræsentativt analysegrundlag og samtidig undgå, at ferieperioder og tilfældige hændelser i trafikken vejer tungt i forhold til den samlede analyseperiode. Ligesom sidste år er der, udover de sædvanlige hverdagstal, også præsenteret passagertal for lørdage og søndag- og helligdage. Disse tal er medtaget, for at kunne give et indblik i niveauforskellene på de tre dagtyper. Passagertal for lørdage og søndag og helligdage er opgjort for perioden 1. kvartal 27. Den afvigende analyseperiode skyldes, at hverdagsog weekend passagertal opgøres forskelligt.

6 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk hverdag Passagerer 2. Passagertal på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL S 173E E 384 5S 95N Køreplantimer 5 Produktion på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL ,9 4, , 3,2 27, , ,7 13,6 14,3 14,6 14,8 14,8 1 9,8 6,6 6,5 6,5 5 1,4 1,4,8,8,9,9 15S 173E E 384 5S 95N 7 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL 27 67, ,5 56, 39,5 42,6 37,6 41,6 55,5 54, 48, 45,7 35,5 35,2 51, ,1 3,7 28,5 29,4 29,4 2 17,7 17,7 1 9,8 1,2 15S 173E E 384 5S 95N

7 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk lørdag Passagerer 2. Passagertal på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS S 173E E 384 5S 95N Køreplantimer 5 Produktion på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,7 36, ,8 18,2 15,7 14, ,9 9, 7,6 7,8,, 5,6 3,5 1,6 1,5,5,5 3,9 4,8 2,8 15S 173E E 384 5S 95N 7 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk lørdag 64,5 JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,7 5 47,6 47, ,2 39,7 31,7 27,7 41,8 17,6 15, 21,2 21,9 26,1 23,3 23,6 23,3 41,1 18,4 16,2 1 5,3 1,3,, 15S 173E E 384 5S 95N

8 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk søn- og helligdag Passagerer 2. Passagertal på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS S 173E E 384 5S 95N Køreplantimer 5 Produktion på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,4 35, ,9 15,2 11,8 1,8,, 4,5 3, 4,4 4,4 1,3 1,3,4,4 6,2 6,7 3,9 4,1 1,7 1,7 2,8 15S 173E E 384 5S 95N 7 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,3 5 48,3 51, ,4 32,8 34,6 3,5 38, ,3 21,6 6,3 1,5 13,8 12,7 18,9 11,9 6,9 17,1 17,7 1 22,8,, 15S 173E E 384 5S 95N

9 Buslinjer i og udenfor kommunen på en typisk hverdag jan-apr 27 Passagerer på resten af linien Passagerer i kommunen 1% 9% 8% 342 7% % 5% % 3% 424 2% % % S 173E E 384 5S 95N Produktion på resten af linien Produktion i kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% 126,6 1, 56,8 5,8 1,7 18,1 38,9 14,6 7,6 73,1 192,5 6,8 4% 3% 2% 1% % 3,2 1,4 6,6 13,6,8 14,6 14,8 6,5 4,9 24,4,9 15S 173E E 384 5S 95N Passagerer pr. køreplantime 1 Produktivitet på resten af linien Produktivitet i kommunen , , 29,3 42,6 4 41,6 54,9 54, 18,7 17,7 23,2 45,7 31,6 23,1 23,4 28,5 34,9 29,4 33,1 35,2 54,3 67,9 14,2 1,2 15S 173E E 384 5S 95N

10 Begrebsafklaring Passagerer (Passagertal på en typisk hverdag) Passagerer er en betegnelse for de kunder, der benytter bus. Passagertallet er et gennemsnit af antallet af påstigere og afstigere på en typisk hverdag i en given måned. Begrebet et typisk hverdagspassagertal er lig med antallet af passagerer på alle hverdage i en måned delt med antallet af hverdage dage bussen har kørt. Produktion (køreplantimer) Produktionen er summen af den tid, hvor en buslinje er tilgængelig for kunderne dvs. uden endestationsophold. Produktivitet (Passagerer pr. køreplantime) Produktiviteten er en betegnelse, der anvendes til at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime på en typisk hverdag. Begrebet er altså en indikator for, hvor effektivt en linje benyttes, set i forhold til udbuddet af køreplantimer. Hvis linjens forbrug af køreplantimer er lavt, fordi linjen kun kører i myldretiderne eller den kun kører ind i kommunen i et kort tidsrum, kan det betyde en høj produktivitet i den pågældende kommune. I så fald er det dog en forudsætning, at linjen betjener stoppesteder med et betydeligt passagergrundlag for eksempel stationer, butikscentre eller stoppesteder i kvarterer med mange etageboliger. Derfor kan en linje godt have en høj produktivitet i én kommune og en lav i en anden. Buslinjer, der kører i tætte boligområder, har typisk en høj produktivitet, da der her er et stort passagergrundlag. Modsat kører linjer i landområder ofte lange strækninger, hvor der er et meget lavt passagergrundlag. Dermed vil produktiviteten normalt være forholdsvis lav. Forskellige buslinjer A-buslinje A-busserne er MOVIAs mest passagertunge buslinjer. De 6 bybuslinjer betjener det centrale København, Frederiksberg og Amager. De standser ved alle stoppesteder, og udgør et net, der supplerer Metroen og S-toget. De kører ofte, i myldretiderne med ned til omkring 3 minutters mellemrum. Det betyder, at de om dagen har så høj en frekvens, at de kører uden fast køreplan. S-buslinje S-busserne forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter og kører med få stop undervejs. Uden for det centrale københavnsområde løser S-busserne for størstedelen et regionalt transportbehov på tværs af byerne på S-togs og regionaltogsnettet. E-buslinje E-busserne er ekspresbuslinjer, der typisk kun kører i myldretiderne. E-busserne supplerer ofte almindelige busser eller S-busser på strækninger med mange kunder. De holder kun ved de større stoppesteder.

11 P-buslinje P-busserne er buslinjer, der kører i pendulfart i myldretiderne mellem en uddannelsesinstitution eller et industriområde og en nærliggende station. P-busserne kører med få stop undervejs. N-buslinje N-busserne er MOVIAs natbuslinjer, der kører på hovedstrækningerne og erstatter alle øvrige linjer og en del af togdriften. Der er flest afgange mellem kl. 1. og 3., færre mellem 3. og 5., og de kører med højere frekvens natten efter fredag og lørdag. Servicebusser Servicelinjerne er specielt rettet til ældre og handicappede, som har svært ved at bruge den almindelige kollektive trafik. Linjerne betjener typisk ældreboliger, hospitaler, andre institutioner, indkøbscentre og stationer, og kører i mange tilfælde ad mindre veje, hvor almindelige busser ikke kan komme. Busserne er indrettet med faciliteter til gangbesværede og handicappede, ligesom køreplanen er tilrettelagt så chaufføren har tid til at hjælpe passagerer med ind- og udstigning. Passagertallet bliver opgjort manuelt, der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at lave detaljerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre buslinjer. Telebusser Telebuslinjerne kører i hovedsagen i landkommuner i de områder og på de tidspunkter, hvor der ikke er andre kollektive muligheder - ofte i weekenden og om aftenen. MOVIAs billetter gælder i telebusserne, som kunderne bestiller telefonisk senest en time før afgang. Visse telebusser har dog faste afgange en del af dagen, for eksempel i forbindelse med rutebusser eller tog. Passagertallet opgøres manuelt, og der er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at lave detaljerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre buslinjer. Havnebusser Havnebussen sejler i Københavns havn og forbinder Holmen og Christianshavn med det indre København. Amtsgrænseoverskridende linjer Der er et antal buslinjer, der kører mellem Hovedstadsregionen og Vestsjællands og Storstrøms amter, der bliver kaldt amtsgrænseoverskridende linjer. De to amter driver buslinjerne, der ikke er underlagt samme bestemmelser, som gælder for busselskaberne i Movia. Passagertallet på de amtsgrænseoverskridende linjer bliver kun opgjort en gang årligt ved hjælp af manuelle tællinger. Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag på de amtsgrænseoverskridende linjer til at lave detaljerede analyser, som med MOVIAs andre buslinjer (For eksempel er der installeret tælleudstyr i 7-8 pct. af busserne i MOVIA). Det betyder, at alle ture på en linje bliver talt mindst én gang om måneden).

12 Bustyper, passagertal og størrelse Der er forskellige fabrikater af modeller indenfor hver af de kategorier som busmateriellet her er delt op i. Passagertallene er derfor angivet som cirkastørrelser. Dobbeltdækkerbus Ca. 75 siddende og ca. 3 stående passagerer. Ledbus Ca. 5 siddende og ca. 65 stående passagerer. Ca. 18 meter lang. 13,7 meterbus Ca. 45 siddende og ca. 6 stående passagerer. Standardbus/12-meterbus Op til ca. 4 siddende og ca. 45 stående passagerer. Servicebus Ca. 15 siddende og ca. 35 stående passagerer. Ca. 9 meter lang. Telebus Forskellige typer af "minibusser" passagerer