Buongiorno, rare og effektive møder. Didda Larsen & Mikkel Wiese

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Buongiorno, rare og effektive møder. Didda Larsen & Mikkel Wiese"

Transkript

1 Buongiorno, rare og effektive møder Didda Larsen & Mikkel Wiese

2 Buongiorno, rare og effektive møder Stil bogen på dit mødebord. Få inspiration til møder inden for det sociale område. Og få inspiration alle andre steder, hvor I gerne vil holde rare og effektive møder. Udgivet med støtte fra Københavns Kommunes Socialforvaltning, SOFakademiet. Tekst, modeller og fotos copyright Kommunikér MÉR Følg med i udviklingen af rare og effektive møder eller bidrag selv på: og på ISBN

3 Smagsprøver og eksempler fra indholdet i denne bog... Vejen til rare og effektive møder går via Rom Før mødet side 9 En rar møde - indkaldelse En ikke så rar mødeindkaldelse DÆBI Eksempel på dagsorden med DÆBI Medarbejdere på bostedet Kuben om DÆBI Under mødet side 16 Du spiller en rolle på det gode møde Mødelederen Mødedesigneren Referenten 5 tips til gode møder Og 5 tips mere Pausen side 24 Al magt til fødderne Tilbage til mødet side 28 Tænk med hatten Den 7. hat Guruka Singh og den pink hat Tre forskellige domæner Model Domæneteori med pink Varm mødedeltagerne op Fart og tempo på møder Facework Design af et møde om trivsel Hold dig vågen på mødet Efter mødet side 51 Referat skabelon Tørresnoren That s amore 2. Indhold

4 » Mange møder kørte dårligt. Vi besluttede at skifte lokale. Det blev det bedste møde nogensinde. Folk kom ud i grupper. Det at vi skiftede rammer gjorde noget, og vi fik involveret alle.«carina Abel Gjaldbæk, medarbejder i U-turn, Københavns Kommunes socialforvaltning. 3.

5 Vejen til effektive og rare møder går via Rom der har problemer med rusmidler, U-turn. Den bygger også på et kompetenceudviklingsforløb i mødeledelse, for Center for Selvstændige Boformer, finansieret af SOFakademiet. Og så bygger den på mange års interesse for at bruge kommunikationsmæssige indsigter til at skabe rare og effektive møder både i Socialforvaltningen og alle andre steder, hvor møderne har afgørende betydning for, hvordan livet former sig for borgere der har brug for hjælp. Denne bog bygger på vores personlige erfaring er, bl.a. som ansatte i Københavns Kommunes Socialforvaltnings tilbud til unge, Typisk mandag Arbejdsdagen begynder med et møde kl Tre dobbelte kopper Senseokaffe og et 4. Forord

6 monsterstørrelse rosenbrød, hjælper dagen i gang. Dette ugentlige planlægningsmøde varer fra 9.30 til Endnu et kort møde fra 11 til 12. Kl starter mødet i teamet og det varer så til 13.30, hvor rosenbrødet for længst er holdt op med at virke og det er nødvendigt med lidt frokost inden det ugentlige fælles personalemøde, som varer fra til og aldrig et minut mindre. Det er derfor ikke ualmindeligt at komme helt mødeudmattet på arbejde den følgende tirsdag morgen. Sådan cirka var mandage for bogens forfattere, da de var ansatte i forskellige tilbud til udsatte. En tirsdag i romersk bad Denne tirsdag er ikke som andre tirsdage. 5. Forord

7 Bogens to forfattere er morgenfriske på vej til Skælskør, hvor de er blevet inviteret sammen med en gruppe samarbejdspartnere til at være med til at idéudvikle et nyt projekt til unge. I Skælskør bliver de indkvarteret på et wellness- og kursussted, der hedder Villa Fjordhøj. Rejsen mod Rom er begyndt. Der er nemlig tænkt over indholdet og rammernes betydning for det gode møde mellem en stor gruppe af samarbejdspartnere, der har prioriteret deres arbejdstid til projektet. Og sikke en betydning! Det romerske bad i Villa Fjordhøj viste sig at være en perfekt ramme for at udvikle projektet. De 37 graders varme og den antikke æstetik 6. Forord

8 gjorde noget ved den måde deltagerne kunne være uenige på. Omgivelserne og den velplanlagte dag, gjorde det lettere at lytte til hinanden. En forårsdag i Rom En tidlig forårsdag i Rom danner den fotografiske ramme om denne bog. En dag hvor solen skinner på den spanske trappe og på frugt og blomstermarkedet Campo de fiori. Bogens to forfattere har den grundtanke, at møder skal være rare for at kunne være effektive. Derfor har vi valgt en billedside, der fremhæver noget så rart som forår, farver og livsglæde. Denne bog er blevet muliggjort af Københavns Kommunes ambitiøse satsning på kompetenceudvikling, SOFakademiet. 7. Forord

9 » Det er vigtigt at have fokus på ikke at spilde folks tid. Møder skal være nærværende for folk. De skal ikke handle om noget, man lige så godt kunne have læst sig til. Vi holder så mange møder, at de møder vi har fælles alle sammen, de skal virkelig være vedkommende og nærværende. Der er ofte en tendens til at holde møder for mødernes skyld. Det har vi udviklet os væk fra.«lotte Bjaler, medarbejder i U-turn, Socialforvaltningen Københavns Kommune.

10 Før mødet

11 En rar mødeindkaldelse Kære Kolleger Jeg glæder mig til at se jer til personalemøde på torsdag fra Vi skal arbejde med bostedets trivselspolitik. Vi indleder mødet med lidt rar musik og en lækker smoothie. Bagefter vil jeg bede jer arbejde med jeres opfattelse af, hvad trivsel er i mindre grupper. I skal ikke forberede andet end måske et par tanker om, hvad trivsel på arbejdspladsen er for jer. Mange hilsner Mødeindkalderen 10. Før mødet

12 En ikke så rar mødeindkaldelse Vedr. personalemødet på torsdag Det er blevet besluttet i Forvaltningens kontor Z per dd. at alle institutioner i forvaltningen skal arbejde med trivselspolitik og vi skal levere et slutprodukt allerede dd. Derfor bedes i alle være punktlige og møde til tiden LÆS: Til tiden på torsdag!!! Vi har meget der skal nås!!! Læs Personalehåndbogen på drev h:uxz://institutionen:qdrevet. Den kan printes og tages med hjem, så der er ingen undskyldninger for ikke at have forberedt sig!!! Mødeindkalderen 11. Før mødet

13 DÆBI DÆBI er et værktøj til det velstrukturerede møde, der samtidig giver mødedeltagerne større indblik i mødets forløb og hensigt. Hvem har overblikket? Personalemøder, møder med forvaltningen og forældremøder. Møderne på socialpædagogiske arbejdspladser er mange og har ofte et bredt indhold og en stram dagsorden, der gør det vanskeligt at bevare overblikket over hvad indholdet af de enkelte punkter indebærer og hvor de skal føre hen. Derfor anbefaler vi at invitere DÆBI til mødet. DÆBI er en forkortelse af Drøftelse, Æstetik, 12. Før mødet

14 Beslutning og Information og dækker over de fire formål, som punkter på dagsordenen kan inddeles under. Ved at udvide dagsordenen og inddele punkterne under kategorierne, giver mødeplanlæggeren tydeligt udtryk for, hvornår der er tale om at mødedeltagerne skal foretage henholdsvis aktiv lytning og aktiv ytring. Møderne bliver rare, fordi der er en fælles forståelse for hvad hvert punkt handler om. Om det skal diskuteres, om der er tale om information eller en æstetisk detalje. Men også mere effektive i kraft af at rollerne på forhånd er defineret og det på den måde bliver lettere at nå de enkelte målsætninger for arbejdspladsen. Æ som Æstetik Æstetik er et punkt, der nemt kan overses på en travl arbejdsplads, hvor tempoet er højt og opgaverne presser på fra alle sider. Æstetik handler ikke bare om det skønne, selvom stearinlys, udskåret frugt og skoldhed kaffe bestemt er betydningsfuldt. Ligesom rare mødelokaler og anden form for signalgivning om, at mødeplanlæggeren har tænkt på mødedeltagernes velbefindende er vigtig. Et Æstetisk punkt på et personalemøde kan også være, at alle indleder med en hyggelig anekdote fra ugens løb eller at I får tid til at hilse på hinanden og sige en smule om jer selv. Alle kommer til orde og kommer til stede i rummet og der lægges et solidt grundlag for et godt møde. 13. Før mødet

15 Eksempel på dagsorden med DÆBI Forklaring på: Drøftelse =D; Æstetik = Æ; Beslutning = B; Information = I Tid dagsordenpunkt mødeform og ansvarlig forberedelse formål Dit minut: rundt om bordet: overvej, hvad I vil fortælle I + Æ Hvad er der sket siden sidst? Mødeleder holder tiden: på et minut det kan være et minut til jer alle både privat og arbejde Mødedesign: Hvordan går det med Louise og Mikkel holder oplæg Overvej i + D + B implementeringen af mødedesigner- og introducerer til øvelser rollen på de to institutioner? Tiramisu Vores afdelingsleder Hanne takker jer Hanne laver tiramisu Æ Og så videre 14. Før mødet

16 » en gang imellem har vi også bare snakket i tre timer og så tænker man: hvor er vi overhovedet på vej hen, så er det vigtigt med en der har overblikket.«nikolaj, socialpædagog på Kuben.

17 Under mødet

18 Kender du det? Kender du det at sidde på et møde og drømme om, at de andre deltagere ville tale pænere til hinanden? At de ville lade være med at gentage hinanden? At frygte, at det I lige har siddet og brugt lidt for lang tid på, er det samme, som I på næste møde kommer til at bruge lidt for meget tid på? Og kender du det, at mødedeltagerne ikke kan blive enige om, at det ofte går sådan? Bogens to forfattere kender det godt. Her er vores enkelte bud på, hvordan det bliver muligt at gøre eksempelvis personalemødet rarere og mere effektivt. Det handler om planlægning af mødet, afvikling af mødet og udførelse af de beslutninger I træffer på mødet. Vi anbefaler derfor, at I bruger en og gerne flere mødedesignere, der planlægger mødet en mødeleder, der er med til at designe mødet en referent, der skriver jeres beslutninger ned De følgende sider handler om mødedesignernes, mødelederens og referentens roller. 17. Under mødet

19 Mødelederen Mødets svar på brylluppets toastmaster. Indleder og afrunder mødet. Indleder og afrunder hvert punkt. Instruerer og indleder øvelser. Styrer processen i mål og tager hånd om deltagerne undervejs. Sætter konteksten for mødet Har fokus på at nå i mål og tage hånd om deltagerne Skal kunne følge dagsordenen og springe i dagsordenen Disponerer tid og emner undervejs Samler op og konkluderer Skal kunne håndtere at være i de forskellige domæner og kunne samle folk Er opmærksom på at andre ikke taber ansigt Har en forpligtelse til at gribe ind, hvis en kollega bliver dårligt behandlet eller hvis der sker noget andet, som overskrider deltagernes grænser 18. Under mødet

20 Mødedesigneren Den eller de, der planlægger mødet ofte mødelederen selv. Udarbejder en drejebog for mødet: Hvad skal der ske hvornår? Hvor lang tid skal hver del vare? Hvordan bliver det effektivt, hvordan bliver alle hørt, hvordan bliver det rart, så alle får lyst til at deltage er klassiske spørgsmål, som en mødeleder kan stille sig selv. Har klare formål med mødet Anvender forskellige øvelser og mødeformer til at nå mødets mål Benytter sig af forskellige metoder til mødedesign. Eksempelvis anbefaler vi, at afprøve Edward de Bonos tænkehatte, som er en metode til at tage forskellige perspektiver på samme problemstilling. Ideen er at alle deltagere tager et faktuelt nøgternt eller et visionært perspektiv på samme tid. Læs mere om tænkehattene på side Under mødet

21 Referenten Referenten er den, der skriver de vigtige pointer og beslutninger ned undervejs. Byder ind, samler tråde op og støtter mødelederen Spørger for eksempel: Kan jeg tage det her til referat? Får mødeleders og mødedeltageres accept af, at der godt må bruges tid på mødet til at referatet bliver brugbart og genkendeligt for alle Kan med fordel anvende en referatskabelon Kender forskellen på et beslutningsreferat og et beskrivende referat Kender mødets design, så hun ved, hvornår hun skal samle op Udtrykker sig kort og præcist på skrift og er opmærksom på at skelne mellem egne holdninger og fælles beslutninger. 20. Under mødet

22 5 tips til gode møder 1. Benyt dig af tredelingen: mødedesigner, mødeleder og referent. 2. Lav en inspirerende mødeindkaldelse fortæl hvor meget du glæder dig til at se deltagerne :-) 3. indled mødet med det italienerne kalder en antipasta. Gerne noget appetitvækkende, sjovt, rart eller overraskende. 4. skriv eller fortæl ved hvert punkt på din dagsorden, hvad du har af forhåbninger til dine møde deltagere. Gør det indbydende som en god italiensk kok ville præsentere sin menu for restaurantens gæster. 5. kun rare møder er gode møder vær derfor opmærksom på at tale til det bedste i dine møde deltagere. 21. Under mødet

23 Og 5 tips mere 1. Lad referenten få en aktiv rolle på mødet. Han må gerne samle op på punkterne og spørge mødelederen og deltagerne undervejs om ordvalg og beslutninger i referatet. 2. aktiver mødedeltagerne. Brug for eksempel walk & talk, snak med sidemanden, det vi kalder summemøder, eller det at tage samme perspektiv på samme tid, det Edward de Bono kalder tænkehatte. 3. som ved alle gode italienske måltider er pauser, hvor der er plads til fordøjelse altafgørende indlæg en pause hver time du kan også tilbyde små sjove aktiviteter i pausen. 4. er der noget, der går galt på mødet, så prøv at gøre noget andet. Du kan for eksempel tage en pause, tage en runde, bede deltagerne snakke med deres sidemand eller noget helt fjerde. Det er det, vi kalder en time-out. 5. slut af med mødets Tiramisu. Som den berømte italienske dessert, som runder måltidets smagsoplevelser af på en sød og glædesvækkende måde sådan skal et møde også rundes af. 22. Under mødet

24 » Vi skiftes til at være mødeleder hver måned. det er ikke så let igen man skal øve sig og vide, hvad det er vi skal have med og hvordan vi griber det an «Nikolaj, socialpædagog på Kuben, som er et bosted under Center for Selvstændige Boformer. 23. Under mødet

25 Pausen

26 » lena var den eneste ryger og efter hun stoppede, glemte vi fuldstændig at holde pauser.«rikke, daglig leder på bostedet Vinklen» nu spiser vi lakridspiber i pauserne for at komme udenfor og få lidt luft.«katrine, pædagog på bostedet Vinklen» man bliver kvikket lidt op og får lige den energi man mangler, når man taler i tomgang og har brug for at lave et eller andet før man kommer tilbage til mødet igen, tænke nogle andre tanker «Rikke, daglig leder på bostedet Vinklen» Vi ville ikke kunne undvære det pauserne, de små snakke, det er med til at gøre det rart at være her og styrke fællesskabet.«katrine og Rikke 25. Pausen

27 » før i tiden satte vi ikke telefonen på lydløs, nu sætter alle den på lydløs, så må folk ringe senere. Vi vil undgå at pauserne bliver brugt til ting, man ikke har tid til i hverdagene.«rikke, daglig leder på bostedet Vinklen Rikke fortæller, at hun har en pausekuffert med, når der er møder på bostedet Vinklen. Kufferten er fyldt med små aktiviteter, der skal afkoble medarbejderne i mødepauserne. Kufferten indeholder blandt andet en terning, der afhængig af slaget udfordrer medarbejderne til en lille leg. Det kan være sten saks papir, at puste en ballon op på mindre end tredive sekunder, eller i fællesskab bygge et korthus og flytte en vandflaske med en finger.» pausekufferten er bare lige for at bryde den der nu sidder vi til møde.«rikke, daglig leder på bostedet Vinklen 26. Pausen

28 Al magt til fødderne Pauser er der, hvor det vigtige sker. Pauser er der, hvor modsætninger mødes og nye indsigter opstår. Pauser har inspireret til en af de mest effektive former for mødeledelse af store forsamlinger, mødets historie har kunne opvise: Open Space Tecnology. Ved open space-møder er det fødderne, der bestemmer. Deltagerne på alt fra et mindre møde til en større konference vælger sig på tema efter interesse. forskellige undertemaer, som de selv er med til at definere. Vi har gode erfaringer med at trække på inspiration fra Open Space Technology og lade mødedeltagere vælge sig ind på nogle på forhånd definerede emner. Under hvert emne er der allerede en deltager, der har rollen som procesansvarlig. Mødedeltagerne kan så selv bevæge sig hen til det tema, de umiddelbart finder mest interessant. De kan også bevæge sig videre efter interesse. I den radikale udgave kan 500 deltagere i en konference om brugerinddragelse på det sociale område blive sat til selv at gruppere sig i 27. Pausen

29 Tilbage til mødet

30 Tænk med hatten Tænkehatte er egnede hvis du ønsker at bruge et møde til at blive klogere på en omfattende idé eller en daglig udfordring af visse dimensioner. Tænkehattene kan også bruges, hvis du vil evaluere et projekt og ønsker at komme rundt om alle perspektiver. Mødelederen spiller en central rolle i møder med tænkehatte. Mødelederen introducerer grundigt, får folk med, fortæller hvornår det er tid til at skifte hat. Mødelederen hjælper med at give mødedeltagerne hatten tilbage på hovedet, hvis de for et kort øjeblik har forlagt den og mødelederen samler også op på processen til sidst. Tænkehattene er ikke egnede, hvis du har en dagsorden med mange punkter, men mere hvis du har enkelte punkter og brug for at blive klogere på et eller flere af dem. Tænkehattene handler ikke om at konkurrere om perspektiver, men om at kigge med samme hat på samme tid. Tænkehattene er egnede til at gøre noget andet, hvis du synes at møderne på din arbejdsplads er kørt lidt fast. Tænkehattene udspringer af Edward de Bonos bog Six Thinking Hats, som udkom første gang i Tilbage til mødet

31 Den røde tænkehat Den røde tænkehat er følelsernes tænkehat. Vrede, kærlighed, omsorg og andre følelser kan her få lov at udfolde sig. Den hvide tænkehat Den hvide tænkehat er tilstræbt neutral og objektiv Den gule tænkehat Den gule tænkehat er optimistisk, håbefuld og består af positiv tænkning. Den sorte tænkehat Den sorte tænkehat er den seriøse forsigtige hat, der påpeger fejl, mangler og problemer ved idéer. Den grønne tænkehat Den grønne tænkehat er den kreative, der giver plads til nye idéer. Den blå tænkehat Danner overblik over de andre tænkehatte og er optaget af at organisere tænkeprocessen. Edward de Bono anbefaler, at man både begynder og slutter et møde med den blå tænkehat. I starten af mødet stiller man spørgsmål som: Hvorfor er vi her? Hvad er problemet? Er der alternative definitioner af problemet? I slutningen af et møde med tænkehatte stiller man så de evaluerende spørgsmål: Hvad har vi opnået? Hvad er konklusionen? Hvad er næste skridt? 30. Tilbage til mødet

32 Sådan griber du det an: Du afsætter et godt stykke tid på en dagsorden. Du introducerer grundigt hvad konceptet går ud på. Du understreger, at alle perspektiver får plads og at du vil bede deltagerne agere i overensstemmelse med den pågældende hat. Du orienterer om, at formålet er, at vi alle kan blive klogere på en specifik idé eller problemstilling og ikke at nogen skal vinde en diskussion. Alle har samme hat på, på samme tid. Du kan sagtens anvende rigtige hatte og du kan sagtens lade være. Det vigtigste er, at alle holder sig til hattens fokus. En mulig rækkefølge Der er ikke nogen form for hellig rækkefølge, når du bruger hattene. Den rækkefølge, der giver mening, er ifølge Edward de Bono, den helt rigtige. Her vil vi nævne en rækkefølge, der ofte vil være god til møder inden for det sociale område og sundhedsmæssige område. Hvis mødet handler om en sag, hvor følelserne er i kog, så kan det være godt at få følelserne ud i det åbne. Således anbefaler de Bono at tage den røde hat på lige efter den blå introhat. To vigtige undtagelser er, hvis der ikke er nogen følelser omkring emnet eller hvis der er en risiko for, at chefen lægger ud med sine følelser og medarbejdere føler sig tvunget til at erklære sig enige. Den hvide, neutrale kan så følge efter. Her efter kommer et vigtigt valg. Der kan være store fordele ved at tage 31. Tilbage til mødet

33 den optimistiske, gule hat efter den hvide og før den sorte, pessimistiske hat. Ved at se på muligheder først bliver blikket på forhindringer ofte mere positivt. Og efter at have taget den sorte hat på, så kan den grønne hat åbne op for kreative veje til at overkomme forhindringerne. Ofte vil mødet så slutte med at tage den blå, evaluerende hat frem. Edward de Bono foreslår, at man overvejer at slutte hele forløbet af med en evaluerende udgave af den røde følelseshat: Hvordan har vi det nu med situationen? Hvor lang tid skal jeg bruge? Tænkehatte kræver ikke meget forberedelse. Edward de Bono anbefaler at afsætte et minut per deltager under hver hat. Hvis I er seks mødedeltagere vil det altså sige at det tager 36 minutter at komme hattene igennem. Hertil skal du regne med ti minutter til introduktion og spørgsmål og med nogle minutter til at holde sporet og skifte hat undervejs. Du skal også have tid til at samle op til sidst. Her vil vi også anbefale ti minutter. Hvis du er en skarp mødeleder kan du køre hattene igennem på en time med seks mødedeltagere. 32. Tilbage til mødet

34 Den 7. hat klogere på problemstillingen. Vi lærer mere om, hvad der vil være den gode løsning for den eller de, problemstillingen handler om. Den pink hat kalder vi perspektivskiftehatten. Ved at bruge den pink perspektivskiftehat sætter vi os i den eller det andets sted. Ved at sætte os i den andens sted flytter vi os væk fra vores eget perspektiv og bliver dermed Hvis problemstillingen eller idéen handler om mennesker, er det deres sted, vi sætter os i. Her er den pink tænkehat særlig velegnet. Som regel vil problemer eller idéer, i et eller andet led få betydning for mennesker. Så kan det være relevant at tage deres perspektiv. Hvis ikke, kan det være en god proces at sætte sig i en tings sted. Det kan vi også lære noget af. Vi har gode erfaringer med at bruge den pink hat lige før den evaluerende blå hat. 33. Tilbage til mødet

35 » Man kan kommunikere med fugle, du kan kommunikere med dyr, du kan kommunikere med træer og du kan kommunikere med mennesker, men det er sværere. Hvorfor er det sværere at kommunikere med mennesker? Det er sværere at kommunikere med mennesker, fordi alle har deres egen referenceramme. Og når du iagttager verden, så iagttager du verden gennem din reference ramme.«interview med Guruka Singh, Sikh Net, 28/8 2007

36 Tre forskellige domæner På møder er deltagerne ofte i forskellige virkeligheder. Det er det, der i systemisk tænkning bliver kaldt for forskellige domæner. Nogle mødedeltagere befinder sig i produktionens domæne, hvor regler og autoriteter og det, at der er én sandhed er i centrum. Andre er i det personlige domæne, hvor det er de personlige følelser og værdier, der er vigtige. Og andre er i refleksionens domæne. Her er der ikke kun en sandhed, men et ønske om at se forskellige perspektiver og muligheder. Det er ofte fordi vi befinder os i forskellige domæner på møder, at møder bliver så ineffektive og drænende for energi. Bevidsthed omkring domæneteori og brug af tænkehatte kan hjælpe mødedeltagere til at nærme sig hinanden og på den måde gøre møderne både mere rare og effektive. 35. Tilbage til mødet

37 Domæneteori med pink Det personlige domæne Mig, mine følelser og overbevisninger Produktionens domæne Regler og autoriteter Univers: Der er én sandhed Multivers: Mange lokale sandheder Refleksionens domæne Mange sandheder og opfattelser af verden (i familie med Kommunikér MÈRs pink tænkehat) 36. Tilbage til mødet

38 Tag den pink hat på, Conny Interview: Ønskebrønden på Ny Carlsberg Glyptoteket omgivet af gamle romerske guder, nogle kun med hoveder og andre kun med krop danner rammen for Louise Walthers interview med Didda og Mikkel om tænkehatte, domæneteori og om figurerne Mads og Conny, som Kommunikér Mérs kursister aldrig bliver skånet for. Louise er ansat i Kommunikér Mér og har deltaget i uddannelsen Skab effektive møder. Louise: Hvorfor er tænkehattene så anvendelige til møder indenfor det sociale område og det sundhedsmæssige område? Didda: Tænkehattene er gode, fordi det er en tilgang til mødedesign, der er umiddelbart let at forstå og gå til. Der er også mulighed for at gøre metoden visuel ved at anvende rigtige hatte og det gør det lidt anderledes, underholdende og let tilgængeligt for alle. Det unikke ved tænkehattene er, at alle tager samme perspektiv på samme tid. Jeg har deltaget i mange møder, hvor folk kom til mødet og gik fra mødet med de samme modstridende positioner og ingen havde rykket sig siden forrige møde, hvor de samme modstridende positioner dominerede mødet. 37. Tilbage til mødet

39 Mødedeltagere er forskellige steder og er optagede af forskellige ting, når de deltager. Ved at vi tager samme hat på og gør det samtidig, bliver det de mange perspektiver på samme problemstilling, der præger mødet. Samtidig efterlader tænkehattene rum for at alle perspektiver kan komme på banen og alle kan føle sig hørt. Men der kan selvfølgelig også være noget irriterende ved tænkehattene. Det kan tage lang tid at nå hele vejen rundt. Det kan også føles lidt begrænsende, at man ikke bare kan snakke løs og sige alt hvad man mener, når nu man er i gang med at sige noget. Og tænkehatte er ikke en metode, hvor man kan sige: Hvis du bare bruger den her metode så går mødet fint! Tænkehattene kræver, at en 38. Tilbage til mødet

40 mødeleder eller facilitator hjælper processen igennem. Alligevel så synes jeg, at tænkehattene er noget af det bedste, vi har. Det er et nemt design, som også kan blive visuelt med hatte. Og så at metoden kan rumme, at mødedeltagerne er forskellige steder. Det er de tre bedste ting for mig ved tænkehatte. Louise: Er der så nogen perspektiver, som det kunne være berigende at have med og som ikke er repræsenteret i De Bonos tænkehatte? Den pink hat Mikkel: Ja det synes jeg sådan set, at der er. Jeg synes, at det er berigende at supplere med en tænkehat, der handler om perspektivskifte. Guruka Singh, som er kommentator på Sikh Net, er af den opfattelse, at effektiv kommunikation handler om at se ud over sin egen referenceramme. Det handler om at koble sig på andres opfattelse af virkeligheden. Altså det at kunne skifte perspektiv fra sit eget perspektiv til samtalepartnerens perspektiv. Derfor har vi i Kommunikér Mér tilladt os at opfinde endnu en tænkehat den pink tænkehat. Det er den, vi kalder for perspektivskiftehatten. Meget kommunikation er ifølge Guruka Singh som et skakspil, hvor du flytter dine brikker og jeg flytter mine brikker. For at kommunikere effektivt, bliver vi nødt til at koble os på den andens situation. Først der er der tale om egentlig kommunikation. Når vi bruger tænkehattene, er det ofte, fordi vi har en konkret problemstilling, vi gerne vil blive klogere på. 39. Tilbage til mødet

41 Ved at bruge den pink perspektivskiftehat giver vi ikke bare vores egen mening til kende. Vi sætter os i det vi opfatter som problemets sted. På den måde bliver vi klogere på løsninger, som ikke bare er vores egne, og som derfor kan vise sig at være mere brugbare. Vi bliver med andre ord endnu klogere. Louise: Hvad er det vigtigste budskab på kurset Skab effektive møder? Didda: Noget af det vigtigste vi taler om med vores kursister, når vi holder kurser om effektive møder er, at folk er forskellige steder. Det er det, vi illustrerer i de forumspil, der er en fast del af vores undervisning. Der er det ikke så meget tænkehattene, som det er domæneteori, vi bruger. Deltagerne på møder befinder sig ofte i tre forskellige domæner: Nogle er i produktionens domæne, hvor regler og autoriteter og det, at der er én sandhed er i centrum. Andre er i det personlige domæne, hvor det er de personlige følelser og værdier, der er vigtige. Og endnu andre er i refleksionens domæne. Her er der ikke kun en sandhed, men et ønske om at se forskellige perspektiver og muligheder. Når vi ikke forstår hinanden på møder eller måske ligefrem kommer i konflikt, så er det ofte fordi vi befinder os i forskellige domæner. Louise:Hvordan kommer dette frem i jeres forumspil? Mikkel: Vi har to figurer i vores forumspil, som 40. Tilbage til mødet

42 altid er i hver deres domæne. Mads er pædagogen, der selv synes, at han har hjertet på rette sted og hellere bruger ti minutter på at snakke med en beboer på bostedet, hvor han arbejder end at prioritere at komme til tiden til et møde. Mads befinder sig i det personlige domæne og ofte i grænselandet mellem det personlige domæne og refleksionens domæne. Conny er hans kollega som synes, at det er respektløst at komme for sent til mødet og nærmest fyringsgrund at komme for sent på grund af en hyggesnak med en beboer. Konflikterne mellem Conny og Mads handler tit om, at Conny har forberedt en dagsorden, som hun vil holde for alt i verden. Mads træder 10 minutter for sent ind til mødet med noget uopsætteligt, som han mener kræver øjeblikkelig og fælles refleksion. Louise: Hvad er kursisternes respons på teorierne? Didda: Domæneteori og tænkehatte er noget af det vores kursister finder mest inspirerende. Hvor domæneteori både er en teoretisk forklaringsramme og noget af det mest genkendelige på det personlige plan, så er tænkehattene et fantastisk redskab til at skabe fælles refleksion, der hvor uenigheder er stærkest og fælles tilgang mest nødvendig. Og vi anbefaler at tænke den pink hat ind i designet. 41. Tilbage til mødet

43 » De forskellige domæner og det at bruge de samme tænkehatte på samme tid, det er noget vi kan bruge i praksis.«susan, socialpædagog på Kuben

44 Varm mødedeltagerne op, så de deltager Er der stille på langsiden, når du beder om feedback på noget? Er du nødsaget til at stille spørgsmål til hver enkelt mødedeltager for at få svar? Eller er der et par enkelte der dominerer hele mødet? Så varm dine mødedeltagere op! Hvis du ikke har tid til gruppearbejde er det at bede mødedeltagerne summe to og to i to minutter altid en super god måde at få deltagerne til at deltage mere aktivt i mødet på. Den gamle italienske dans Tarantella går helt tilbage til 1300-tallet. Dansen kan inspirere os, fordi den kan danses individuelt, i par og i gruppeformationer. På samme måde kan først individuel refleksion, dernæst summen i par over et relevant tema og til sidst grupperinger af parrene i fire og dernæst otte og måske seksten skabe et helt andet møde. 43. Tilbage til mødet

45 Farver og tempo på møder Her kommer to tips til effektive og produktive møder, der slutter før den første deltager har nået at gabe. Carpacchiomøder: Tempofyldt møde med kun en dominerende ingrediens I en travl organisation, hvor medarbejderne i et team har svært ved at afsætte to timer til endnu et møde, er carpacchiomøder svaret. Som i den berømte italienske specialitet er der kun en dominerende ingrediens, nemlig den rå, marinerede oksefilet. Ikke noget med pommes frites på kanten af tallerkenen. Ja sådan er carpacchiomøder. Tempofyldte møder om et tema og kun det tema. Gerne lidt tid til at skabe en god stemning, men så lige til sagen. Mødet er veltilberedt, det varer ned til 10 minutter og smagen giver energi til at komme videre med den arbejdsopgave, der lige skulle justeres. Hvis mødets formål bliver opfyldt endnu hurtigere end planlagt, så ikke noget med at sige: er der nogen, der har noget andet vi lige skal vende? Udnyt energien og kom videre. Campo de fioremøder Campo de fiore er en plads i Roms gamle bydel, hvor blomstersælgerne hver morgen kommer til markedet. Alene er de bare blomstersælgere. Tilsammen er de et blomstrende 44. Tilbage til mødet

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 Kursusmappe Uge 17: Sund og stærk Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp uge_17_guidevejl_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.10 Denne

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen Feedback værktøjer Skab arbejdsglæde - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde og finde frem til, hvordan I kan udvikle den sammen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE 7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Temadag for inklusionsvejledere og ledere i dagtilbud og UngIAarhus

Temadag for inklusionsvejledere og ledere i dagtilbud og UngIAarhus Temadag for inklusionsvejledere og ledere i dagtilbud og UngIAarhus Medarbejder som procesansvarlige på vores personaledag Susanne Buch Jepsen, pædagogisk leder og inklusionsvejleder og Tobias Daugaard,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere