Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen kan frit kopieres så længe der anføres tydelig kildehenvisning, og at den bliver anvendt til ikke kommercielle formål Pædagogisk Center - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet 2010

2 Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegruppe hvad og hvorfor?... 3 Udbyttet af skrivegruppen... 3 Professionalisme... 5 Forudsætninger for at deltage Organisering og aftaler... 7 Gruppestørrelse... 7 Gruppesammensætning... 7 Præsentation ved første møde... 8 Aftaler ved første møde Aftaler ved første møde Forberedelse til feedbackmøder Der skal produceres tekst At udvælge tekst til skrivegruppen Følgebrev At læse de andres tekster Feedbackmødernes forløb Dagsorden for feedbackmøder Tag feedback som et tilbud Giv feedback som et tilbud Efter mødet Skrivegrupper ved Samf., KU Litteratur Andre pjecer fra Pædagogisk Center

3 1. Skrivegruppe hvad og hvorfor? En skrivegruppe består af 3-6 skribenter med en fælles faglighed, der i en periode skriver på hver sin tekst, og mødes jævnligt til professionelle og effektive møder for at give feedback på hinandens ufærdige tekster. Denne pjece beskriver et velafprøvet skrivegruppekoncept udviklet til specialeskrivere og brugt med succes af grupper af skribenter på både BA-, kandidat og ph.d.-niveau. Anbefalingerne til gruppestørrelse, tekstmængder, mødelængder osv. er baseret på specialeskrivning og kan naturligvis justeres, hvis gruppen ikke mener, anbefalingerne passer til den opgave, gruppemedlemmerne skal løse. Med lidt fantasi kan formen bruges til træning af mange både skriftlige og mundtlige genrer. Skrivegruppen afløser ikke faglig vejledning, men skal ses som et supplement, der styrker tekstproduktionen, sprog og argumentation. Skrivegruppens feedback kan med fordel bruges som et led i skribentens forberedelse til vejledningsmøder. Udbyttet af skrivegruppen En skrivegruppe er udbytterig for skribenter af en række grunde: 3

4 Skribenten får forbedringsforslag til sin tekst. Skrivegruppens kvalificerede læsere stiller forståelsesspørgsmål, peger på indforståetheder, foreslår præciseringer af tekstens fokus, fanger uheldige sproglige tendenser osv., og feedbacken kan hjælpe skribenten med at højne tekstens kvalitet og tydeliggøre projektets argument. Skribenten kan få inspiration af at se andres tekster. Selvom man skriver om noget andet indhold, kan lade sig inspirere af de andres sprog, struktur, argumentation, kildebrug osv. Tidligere skrivegruppemedlemmer nævner ofte inspirationen fra at læse andres skriverier som det allerstørste udbytte, de har haft af at deltage i en skrivegruppe. Skribenten får deadlines i skriveprocessen. Deadlines giver incitament til at producere tekst løbende hvilket mange skribenter er glade for. Skrivegruppens medlemmer kan desuden dele tips og tricks til at få skriveprocessen til at fungere. Skribenten får neutrale feedbackgivere, som ikke skal vurdere produktet. Det giver andre muligheder end i det faglige vejledningsforløb, hvor vejleder bagefter er bedømmer. Man lærer at give og modtage feedback, hvilket er en skattet kompetence i de fleste akademiske sammenhænge. 4

5 Skrivegruppeforsker Sarah Haas (2009) har undersøgt fordele ved at deltage i skrivegrupper. Haas har fundet, at deltagelse i en skrivegruppe: Øger motivationen Giver mindre følelse af at være isoleret Øger selvtilliden Øger tekstproduktionen Professionalisme Vores mange års erfaringer med skrivegrupper har lært os, at udbyttet bliver størst, hvis skrivegruppen gennemføres med en relativt stram struktur. Ved de første par møder er det en fordel at have en skrivegruppekonsulent tilknyttet, som kan sikre at gruppens opstart foregår professionelt, og at skribenterne overholder skrivegruppens principper i praksis. En skrivegruppekonsulent med træning i tekstfeedback kan desuden vise skribenterne et eksempel på hvordan man giver god feedback og vil kunne hjælpe gruppen med at få en professionel indstilling til skrive- og feedbackprocessen. Forudsætninger for at deltage Man kan starte i en skrivegruppe, så snart man har valgt et emne, forudsat at man er villig til at gå i gang med at skrive noget ned. Modsat er det ikke for sent at gå ind i en skrivegruppe, selvom man 5

6 er tættere på aflevering. Det er næsten altid udbytterigt at få feedback også selvom skrivegruppen ikke kommer til at kende projektet mere indgående. Man kan godt deltage i en skrivegruppe, selvom man er to, der skriver et fælles projekt. Alle skribenter bør dog overveje, om de vil forpligte sig til at deltage i en skrivegruppe, inden de giver tilsagn om at være med. Det er et problem for gruppen, hvis flere gruppemedlemmer falder fra undervejs. Der kræves en indsat for at deltage, og man bør overveje, om man synes, udbyttet står mål med indsatsen. Den enkelte skribent skal være villig til at: Bruge 2 timer pr. møde og 2 timer på forberedelse Skrive og aflevere tekstudkast løbende Overholde deadlines for aflevering af tekst Overholde skrivegruppens mødeplan og komme til tiden Forberede sig til møderne ved at læse de andres tekster God fornøjelse! 6

7 2. Organisering og aftaler I dette afsnit gennemgår vi, hvordan man starter en god skrivegruppe, herunder hvad der skal ske på det første møde, og hvilke aftaler, det er godt at indgå fra start. Med tiden får hver gruppe sin egen måde at gøre tingene på, og det er udmærket, så længe alle i gruppen er tilfredse med udviklingen, men vores generelle erfaring er, at skrivegrupper fungerer bedst med en ret stram struktur. Så vi anbefaler, at man starter med så meget struktur som muligt, da det er lettere at slække på regler, der viser sig unødvendige, end det er at stramme op på reglerne senere i forløbet. Gruppestørrelse En typisk skrivegruppe består af 4 eller 5 skribenter. En 3- personersgruppe er sårbar overfor fravær og frafald. 6- personersgrupper betyder en større mængde forberedelse til møderne og kræver ekstra mødedisciplin og styring. Gruppesammensætning Det er hensigtsmæssigt at sammensætte gruppen, så medlemmerne har deadline nogenlunde samtidig for at undgå, at nogen kommer til at sidde alene tilbage i slutningen af processen. 7

8 Det er ikke vigtigt, at gruppemedlemmernes emner ligger tæt på hinanden. Med forskellige emner kan skrivegruppemedlemmerne kvalificeret bedømme, om det, man skriver, er for indforstået eller for banalt, i modsætning til vejleder, som næsten altid selv er indforstået med emnet. Præsentation ved første møde Vi foreslår, at gruppen bruger det første møde på at præsentere sig selv og projekterne for hinanden og på at aftale gruppens fælles regler og afstemme forventningerne til det videre forløb. Der forberedes altså ikke tekstfeedback til første møde, men det kan være fint at aftale at rundsende noget orienterende tekst på forhånd, f.eks. oversigter over det planlagte arbejdsforløb. Nedenstående punkter er et forslag til, hvordan hvert gruppemedlem, en ad gangen, kan præsentere sig ved det første møde. 8

9 1. Emne. Fortæl kort om emnet for opgaven. Er der en problemformulering? Hvad er grunden til, at du vil skrive om dette emne? Fagligt? Personligt? Hvilke dele af denne opgaves emne har du arbejdet med før? 2. Horisont. Hvornår er deadline for dit projekt? Hvor fast er deadline og hvorfor? 3. Processtatus. Hvad har du allerede indsamlet og produceret? Hvilke bøger har du læst/fundet? Har du lavet egen empiri? I hvilken form foreligger dine data? Hvor meget har du skrevet? 4. Arbejdsstil. Hvilke erfaringer har du fra tidligere skriveprocesser? Hvad skal du være særlig opmærksom på i denne skriveproces? Hvor skriver du henne? 5. Vejleder. Hvem er din vejleder? Har du haft møder med ham/hende? Hvorfor har du valgt netop den vejleder? Hvad siger vejleder om dit projekt? Har I aftalt det videre forløb? 6. Forventninger til gruppen. Hvilke særlige forventninger har du til gruppen? Hvordan kan skrivegruppen støtte din skrivning? Har du specielle ønsker til mødedisciplin og mødefrekvens? 7. Ambitioner. Hvilke ambitioner har du? F.eks. hurtig aflevering, rar proces, bestemt karakter, udgivelse, anvendelighed. 9

10 Skriveprocessen I løbet af et stort skrivearbejde skifter skribenten ifølge Haas (2009) imellem fem forskellige processer. Det kan være nyttigt at være bevidst om, hvilken proces man er i gang med, både for at kunne fortælle skrivegruppen om sin proces og dermed om sit feedbackbehov og for at blive opmærksom på ikke at hænge fast i en proces for længe. Processerne følger ikke hinanden kronologisk eller med en vis form for kausalitet. Skrivning kan starte med en hvilken som helst af dem og efter minutter eller uger bevæge sig videre til en hvilken som helst anden. Ved udforskning finder skribenter emner, leder efter litteratur, researcher, brainstormer og forsøger at finde muligheder for teksten. Ved tænkeskrivning skriver skribenten ufokuseret og ustruktureret alt, hvad der falder ham eller hende ind for at få nogle tanker ud. Skribenten skriver til sig selv, ikke til en læser. Strukturer ing Tænkeskrivning Udforskning Finpudsning Rugning Ved rugning skrives der ikke eller arbejdes synligt med projektet, men skribenten grubler, modner sine ideer eller samler mod til at tage nødvendige beslutninger. Også rugning kan være nødvendige for at komme videre med projektet og skal ikke forveksles med overspringshandlinger, hvor man bevidst undgår projektet. Strukturering er den proces, hvor skribenten skriver udkast eller redigerer tekst rettet mod en læser, altså det vi normalt forbinder med at skrive. Denne proces fylder klart mest i et sundt skriveforløb. Finpudsning betyder, at skribenten arbejder med opgavens layout, formulering, formalia osv. 10

11 Aftaler ved første møde Foruden præsentationen anbefaler vi, at skrivegruppen benytter første møde til at lave aftaler om følgende: Mødefrekvens Hvor ofte man mødes, afhænger af en kombination af skriveprocessens længde og projekternes omfang. Generelt er det bedre at mødes tit om kortere tekstudkast, end at mødes sjældent om større udkast. Vi foreslår specialeskrivere at mødes ca. hver 2. uge. Det er vores erfaring, at nogle skrivegrupper mødes for sjældent i starten, efter sigende fordi de ikke har tekst at aflevere. Det er synd: For det første er det netop en af skrivegruppemødernes funktioner at sikre, at skribenterne får produceret tekst løbende og tidligt. Og for det andet er det vores indtryk, at starten af skriveprocessen er en udfordrende fase, hvor feedback, udveksling og opmuntring er efterspurgt og gør nytte. Det er rart for de fleste at langtidsplanlægge møderne, så deltagerne bedre kan planlægge andre aktiviteter udenom. Aftal løbende de næste 3-4 møder. Tidsforbrug Vi anbefaler, at hvert møde varer max to timer. Det er afgørende for gruppens holdbarhed, at deltagerne ved, hvor lang tid et møde 11

12 tager, ellers bliver møderne valgt fra, når skriveprocessen intensiveres tættere på deadline. Desuden er det svært at holde hovedet klart i mere end to timer. Sæt også gerne et maksimalt tidsforbrug for forberedelsen. Forberedelsen bør ikke være længere end selve mødet. Tekstmængde Det er også vigtigt, at aftale en maksimal mængde tekst, hver deltager kan sende rundt. Og mængden skal være mindre, end de fleste forestiller sig, hvis alle skal kunne nå at give alle feedback på to timer. Vi anbefaler at sætte max til 5 sider pr. mand. I en 4- mandsgruppe vil der således være max 15 sider, hver deltager skal forberede sig på til hver gang. Det kan være frustrerende at skulle vælge 5 sider ud af en helhed. Men erfaringen er, at man sagtens kan få nyttig feedback på 5 sider, og at hvis gruppen tillader større mængder tekst, får den problemer med at nå feedbacken inden for mødets rammer. Desuden må forberedelse til skrivegruppemøder ikke blive så tidskrævende, at det går ud over hver skribents egen skriveproces. Vi anbefaler derfor, at skrivegrupper tager mængde-begrænsningen alvorligt og skriver i følgebrevet (se kap. 3), hvilken sammenhæng teksten er klippet ud af. 12

13 I princippet er der ingen minimum-grænse, og en tekst på 1½ side kan sagtens være grundlag for, at skribenten kan få den ønskede feedback. Deadlines Vi anbefaler at aftale, at tekster skal sendes rundt til gruppen senest 2 døgn før et møde, så de travle feedbackgivere kan planlægge deres forberedelse. Tekst bør ikke sendes så tidligt, at den er blevet fjern og uaktuel for skribenten inden mødet. Hygge Vi vil anbefale at aftale at holde det faglige og det sociale skarpt adskilt for at sikre et stort udbytte. Møderne fungerer naturligvis bedst, når de afholdes i en kammeratlig atmosfære, men det er en god ide at holde et strengt fokus på teksterne og det faglige under selve mødet. Gruppen kan så aftale at hygge på andre tidspunkter. Hvor skal gruppen mødes Af samme grund anbefaler vi, at skrivegrupperne mødes i en form for mødelokale og ikke hos gruppemedlemmerne privat. Det gør det lettere at holde det faglige fokus og sikrer, at ingen forstyrres af at skulle fungere som vært eller værtinde. 13

14 3. Forberedelse til feedbackmøder Mellem møderne skal skribenterne producere tekst, de skal udvælge, hvilke sider der skal sendes til gruppen, og de skal læse og forberede feedback på de andre gruppemedlemmers tekster. Der skal produceres tekst I en optimal skriveproces produceres tekst i alle faser; måske ikke tekst, der skal indgå i det endelige produkt, men kladdetekst, tænketekst, noter til hvordan det læste vil kunne indgå i projektet osv. Så det burde ikke være vanskeligt at finde nogle sider, der kunne være interessante at få skrivegruppens input til. Men det viser sig alligevel, at mange skribenter i perioder får svært ved at producere tekst se info-boks om skriveproces længere oppe. En metode, som kan bruges både indledende og til at få hul på enkeltafsnit, beskrives i boksen nedenfor. Metoden er god til at overvinde perfektionisme. Flere metoder til at få skrevet kan findes i Den Gode Opgave af Rienecker & Jørgensen (2005). 14

15 Friskrivning Læg alt væk fra bordet undtagen et blankt papir eller computeren med et tomt dokument åbent. Skriv øverst et spørgsmål eller emne, du vil behandle, øverst. Stil et ur til 10 eller max 15 min. Skriv uden at stoppe overhovedet, indtil uret ringer. Du må ikke gå tilbage eller rette hvis noget kan forbedres, skriver du en ny version. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, skriver du det spørgsmål eller tema, du skrev øverst, igen og igen, indtil uret ringer. På computer kan du med fordel slukke for skærmen, så du ikke kan se, hvis du laver fejl, og ikke kan rette i det skrevne. Nogle gange spilder du 10 minutter. Nogle gange får du skrevet nogle gode sætninger eller ligefrem udkast til hele små afsnit. Nogle gang får du noget ud af hovedet, som har blokeret for, at du kunne komme i gang med det, du skulle. Det er et forsøg værd. At udvælge tekst til skrivegruppen En god skrivegruppetekst er først og fremmest ufærdig. Når skribenten stadig selv mener, teksten kan forbedres, er han/hun mest åben for feedbacken. Feedback på færdige tekster er spild af 15

16 feedbackgiveres tid, og skribenten risikerer at føle feedbackgivernes forslag som irritationsmomenter og negativ kritik. Hvis det er uvant, kan det føles ubehageligt at vise andre tekster, der endnu er ikke er afrundede, korrekturlæste og perfekte. Men det er der, udbyttet af skrivegruppen findes. På den anden side er tekst i sætninger at foretrække. Det kan være vanskeligt for feedbackgivere at vurdere argumentation, indforståethed osv. hvis skribenten kun har sendt stikord. Most people experience feedback as painful, however they get it. After all, getting feedback on an early draft usually means getting criticized before you ve had a chance to make you piece as good as you can make it. But getting feedback on a final draft feels even worse because you usually getting criticized for your very best work, and besides, you are so tired of working on it by now that you can t even bear to look at it any more (Elbow, 1981:238) Man bør sende ny tekst til hvert møde. At genfremsende en tekst, skrivegruppen før har givet feedback på, får alt for let karakter af, at skrivegruppen skal godkende den reviderede version. Det kan skrivegruppen ikke, da den ikke er bedømmer af projektet. Skrivegruppen gør langt mere nytte ved at komme med inspiration til et nyt afsnit, som skribenten så selv må forvalte. 16

17 Teksterne kan stamme fra alle dele af produktet, indledningen, metoden, teorien, diskussionen osv. I starten af skriveprocessen kan man sende tekst, som formentlig ikke skal med i det færdige produkt, men som er overvejelser om vinkler, problemer, undren og udbytte. Hvis en skribent ikke kan sende tekst til et møde, foreslår vi, at man som minimum sender en forklaring og en status for arbejdsprocessen til gruppen inden mødet i stedet for. Følgebrev De udvalgte sider vedlægges et følgebrev som minimum med en beskrivelse af, hvilken tekst der er tale om, og hvad skribenten gerne vil have feedback på. Det giver vinkler til læsningen af teksten og er en måde at sikre sig, at skribenten får de relevante input på mødet. Man kan desuden skrive, hvad der fungerer godt i ens skriveproces, og informere gruppen hvis der er sket noget særligt i perioden siden sidste møde med projektet eller processen, der påvirker ens behov for feedback. Supplementer til følgebreve kan være dispositioner og problemformuleringer for at gøre det muligt at relatere de udvalgte tekstdele til helheden. 17

18 Kære skrivegruppe Dette er skrevet i forlængelse af dét, I fik sidst, og er således stadig mit teori-kapitel. Sidste gang sluttede jeg med et skema, som ikke blev forklaret nærmere. Derfor vil jeg her starte med forklaringen til skemaet og så i øvrigt hurtigt gå videre til andre dele af teori-kapitlet. Her vil jeg især gerne have respons på, om beskrivelserne i de forskellige afsnit (herunder ikke mindst mine hypoteser på side 3) giver et overblik over de meget forskellige områder, jeg arbejder med? Eller skal de uddybes yderligere? Er det forståeligt? Lige nu er jeg begyndt, at arbejde med mine interviews, som ligger i en råudgave og er meget ufuldstændige. Men jeg får en masse nye idéer gennem dette arbejde og føler, at jeg er på rette spor. Flere idéer til at koble teori (herunder mit skema) og empiri er meget velkomne. Hvordan kommer jeg videre fra teorien til empirien? Vi ses fredag Eksempel på følgebrev 18

19 At læse de andres tekster Formålet med forberedelsen er at kunne give de andre skribenter forslag, vinkler, indvendinger og input, så skribenterne kan forbedre deres tekst. Forberedelsen til et 2-timers møde varer som beskrevet max 2 timer. Vi anbefaler, at man printer teksterne af praktiske/tekniske hensyn, fordi de fleste læser grundigere på papir, og fordi man let kan udlevere printet til skribenten, hvis man senere synes, det er formålstjenligt. Man kan så skrive notater i margenen undervejs i læsningen for hukommelsens skyld, og fordi det giver en mulighed for at pege på præcise steder i teksten, som illustrerer den givne feedback. Start med følgebrevet Vi vil anbefale, at læsningen af teksterne tager udgangspunkt i følgebrevet. Det er oplagt, og som regel bliver skribenter særligt glade for at få svar på deres konkrete spørgsmål. Det betyder ikke nødvendigvis, at en feedbackgiver skal holde vigtige iagttagelser tilbage, fordi de ikke bliver nævnt i følgebrevet, men afsæt i følgebrevet er en professionel tilgang til feedback. Hvis følgebrevet ikke i tilstrækkelig grad målretter læseopgaven, kan man som læser tage udgangspunkt i andre vinkler. 19

20 Generelle akademiske kriterier tilsiger, at tekster bør: Udgøre et nuanceret argument, der dokumenteres og diskuteres Have fagligt acceptable belæg for de centrale påstande Bruge fagets viden og redskaber (teorier, metoder, begreber) Begrunde alle valg Bruge videnskabsgenrens strukturer Veksle mellem konkretisering og abstraktion Være begrebsmæssigt og sprogligt konsekvente og entydige Have korrekt, tidløst, præcist sprog Indeholde læserbevidst metakommunikation Følge gængse retningslinjer for referencer og formalia (se uddybning i Rienecker og Jørgensen m.fl. 2005) Kriteriebaseret feedback Kriteriebaseret læsning forholder det skrevne til de krav og kvalitetskriterier, der er at finde i studieordninger, fagbøger og underviseres beskrivelser af, hvilke mål akademiske opgaver skal bedømmes efter. Der er ofte delvist lokale opfattelser af, hvad der kendetegner gode tekster inden for et bestemt fagfelt, som det er en fordel at kende og bruge. Man forsøger i feedbacken at pege på, hvilke kriterier teksten lever op til i hvilken grad, hvor den gør det, og på, hvordan teksten kunne forbedres i forhold til kriterierne. Skribenter bliver ofte glade for kriteriebaseret feedback, fordi det giver en fornemmelse af, hvad målet for teksten er, og i hvilken 20

21 retning den bør bevæge sig for at nå målet. Se eksempler på generelle kriterier for akademiske tekster i boks ovenfor. Læserbaseret feedback Hvis kriterierne for teksterne er uklare eller vanskelige at bruge som grundlag for læsning, kan man i stedet lade sin læsning være læserbaseret. Læserbaseret læsning tager udgangspunkt i den umiddelbare oplevelse af, hvordan teksten påvirker en selv f.eks.: Hvad synes jeg er særlig interessant? Hvor irriteres jeg over hvad? Hvordan virker sproget på mig? Det kan være interessant for skribenten at høre, hvordan andre reagerede på teksten. Referat som feedback Hvis ingen af de ovenstående læsestrategier har givet udbytte i form af pointer til feedbacken, kan man læse teksten for at kunne give et referat af den. Læsningens formål bliver så at skabe sig et nøjagtigt indtryk af, hvad der står for at kunne gengive det. Det kan være ganske interessant for skribenter at høre en læsers bud på, hvad teksten formidler det er ikke altid præcis det, skribenten forestiller sig, hvilket kan være en god grund til revision. Stå ved din feedback Uanset hvad er det vigtigt, at læsere tager deres opgave alvorligt og står ved deres læsning. Vi har tit oplevet feedback præget af 21

22 måske er det lidt og det er nok bare mig, men, hvilket er synd og spild af tid. Det er feedbackgiveres professionelle opgave at viderebringe indtryk og forslag. Kunsten består ikke i at skjule eller udvande sine iagttagelser i teksten, men i at formidle dem i en form, som er fremadrettet og acceptabel for skribenten. De vigtigste principper for god feedback er uddybede i næste kapitel. Prioritering af feedback Vi vil anbefale, at man efter læsningen prioriterer sine iagttagelser og udvælger de 3 vigtigste punkter, som skribenten kan anbefales at fokusere på. En sådan prioritering er ofte nødvendig for, at møderne bliver tilstrækkeligt tidseffektive og der er desuden grænser for, hvor mange forslag en skribent kan kapere ad gangen. 22

23 4. Feedbackmødernes forløb I dette afsnit vil vi gennemgå feedbackmøders forløb og præcisere, hvordan den, der giver feedback, og den, der modtager feedback, forholder sig mest professionelt. Formen kan virke stiv og formel, men er lavet for at støtte feedbackens formål; at feedbackmodtageren får flest mulige konstruktive input til at arbejde videre med teksten. Formålet er derimod ikke at blive enige, og der er derfor ingen grund til at diskutere. Diskussioner er tidskrævende, og evt. opnået enighed fratager skribenten magten over sin egen tekst det er svært at gå hjem og beslutte at gøre noget andet end det, hele skrivegruppen lige er blevet enig om. Og i vores form for skrivegrupper er det afgørende, at skrivegruppens funktion alene er rådgivende, og at den suveræne magt over teksten altid ligger hos skribenten. For at undgå diskussioner bliver det vigtigt, at feedbackmodtager tier, mens der gives feedback. Forsøg derfor som feedbackgiver at undgå at invitere til diskussion ved at formulere feedbacken som spørgsmål. Det er sværere, end det lyder. 23

24 Dagsorden for feedbackmøder 1. Vælg en tidsstyrer og regn ud, hvor meget tid, der er til hver deltager, når der også skal være tid til at aftale nyt møde, inden der er gået 2 timer. 2. Første feedbackmodtager starter runden med kort at fortælle, om der er noget, som ikke har stået i følgebrevet, gruppen skal vide for at kunne give feedback. 3. Første feedbackgiver får ordet og kommenterer teksten, mens skribenten tier. Bruger feedbackgiveren mere end sin rimelige del af tiden, skal tidsstyreren stoppe vedkommende, og ordet går videre. 4. Øvrige feedbackgivere får ordet en ad gangen og kommenterer teksten på samme måde. 5. Er der tid til overs kan skribenten stille ekstra spørgsmål til feedbackgiverne. 6. Samme procedure med øvrige skribenters tekster. 7. Aftal nyt møde. 8. Evaluer evt. om der var noget ved forberedelsen eller gennemførelsen af dette møde, som bør gøres anderledes i fremtiden. 24

25 Feedbackmodtager bør huske: - at have en udskrift af egen tekst foran sig, så han/hun følge med i feedbacken - at tie stille - at høre efter - heller ikke at svare med modvilligt kropssprog - at tage noter - kun at afbryde med banale opklarende spørgsmål - at vente med at tage stilling til feedbacken til efter mødet - at sige tak for feedback Feedbackgiver bør huske: - at prioritere sin feedback - at forsøge at bringe skribenten videre - ikke at stille spørgsmål til skribenten - at illustrere feedbacken ved at pege ned i teksten - også med de positive kommentarer - at gentage kort, hvis man var enig i tidligere feedbackgiveres kommentarer Tag feedback som et tilbud For langt de fleste er det sværere at modtage feedback end at give feedback. De fleste er indstillet på at give en venlig, konstruktiv 25

26 feedback, mens det kan være hårdt at lytte til og acceptere feedback på tekster, man selv har skrevet. Det er afgørende at se feedback som uforpligtende forslag. Det er et privilegium, at andre har læst og forholdt sig til ens tekst. Skribenten vælger selv, hvilke forslag der er brugbare, og hvilke der er irrelevante, så der er ingen grund til at forsvare sig mod skrivegruppens forslag. Der er faktisk ikke engang nogen grund til at forsøge på stedet at sortere mellem brugbar og irrelevant feedback. Det behøver man ikke at tage stilling til, før man selv arbejder videre med teksten. Et godt råd er at tage imod nogle forslag, men ikke alle, og at forholde sig bevidst til valg og fravalg. At modtage feedback bør ses med købmandsfilosofi: Jo mere feedback skribenten får ud af feedbackrunden, desto flere muligheder er der at vælge imellem til forbedring af projektet. De andre i skrivegruppen er kvalificerede fagpersoner, som skribenten bør have interesse i at udnytte bedst muligt. Det gøres lettest ved at tie og notere samtlige input ned til senere overvejelse. Skribenter, der afbryder for mere eller mindre åbenlyst at forsvare sig, vil opdage, at de ikke får nær det samme udbytte, som hvis de tier og venter med uddybende spørgsmål til efter runden. Det er også godt at huske, at den endelige målgruppe for teksten kun ser selve teksten. Det hjælper ikke, at projektet kan forklares mundtligt, hvis ikke teksten kan forklare sig selv. 26

27 Giv feedback som et tilbud Mange akademikere er mere trænede i at kritisere tekster end i at forslå, hvordan de kunne blive bedre. Den kritiske sans er nødvendig og hjælpsom i læsningen af skrivegruppens tekster. Men eftersom formålet med skrivegruppen er at sætte skribenter i stand til at forbedre teksten, er det afgørende at feedbackgivere kan flytte fokus fra at konstatere huller, fejl og indforståetheder til at foreslå, hvordan de kan udbedres. I forberedelsen har feedbackgiveren læst teksten og prioriteret nogle særligt vigtige punkter. De skal nu formuleres, så de egner sig som begrundede forbedringstilbud til skribenten. Det gøres ved at følge fire tommelfingerregler i nævnte rækkefølge: Vær kammeratlig. Feedback skal først og fremmest motivere feedbackmodtageren til at forsætte det gode arbejde. Vær konkret. Lad feedbacken tage udgangspunkt i teksten. Peg ned på dét, der kommenteres, og undgå for mange løsrevne, almene kommentarer Vær konstruktiv. Forsøg at gøre feedbacken fremadrettet, for eksempel med forslag til, hvad feedbackmodtageren kunne gøre for at forbedre teksten og fremme skriveprocessen. Vær kritisk. Feedbackmodtagere vil gerne høre ærlige meninger og vil ikke bare have ros for rosens egen skyld. Så længe feedbackgiveren overholder de tre andre tommelfingerregler, kan man sagtens være kritisk. 27

28 Feedbackgivere behøver ikke være bange for at gentage noget, der er blevet sagt i forvejen. Det understreger kun, at det er en vigtig pointe, som feedbackmodtageren bør tage seriøst. Feedback på sprog- og stavefejl klares nemmest ved blot at aflevere et print med rettelserne skrevet i margen. Efter mødet Det er optimalt at gå ret direkte fra mødet til computeren og skrive nyttig feedback og egne tanker ind i teksten, mens feedbacken stadig er i frisk erindring. Lad ikke skrivegruppemøderne blive en undskyldning for at sige: Nu har jeg arbejdet med projektet for i dag. 28

29 5. Skrivegrupper ved Samf., KU Specialeskrivere og Ph.d.-studerende fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU, kan få hjælp til at starte skrivegrupper hos Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Ph.d.-studerende kan henvende sig i grupper af mindst 4 og få et rådgivende møde med en konsulent fra Pædagogisk Center. Skrivegrupper for specialestuderende dannes ved fagets specialeseminar. Gruppen bliver så tilbudt et indkøringsforløb, hvor gruppen bliver tilknyttet en konsulent fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Indkøringsforløbets mål er at etablere professionelle rammer for skrivegruppen og træne specialeskriverne i konstruktiv feedback i praksis. Indkøringsforløbet består af 2-3 møder. Ved det første møde fungerer konsulenten som ordstyrer ved skribenternes præsentation og forventningsafstemning, og sikrer sig, at alle kender skrivegruppekonceptets rammer og principperne for feedback. Konsulenten lægger vægt på, at skrivegruppen starter forløbet med den stramme struktur, som senere kan tilpasses. Det andet møde er et tekstfeedbackmøde, hvor konsulentens rolle er at fungere som tids- og ordstyrer og hjælpe gruppen med at overholde skrivegruppens regler i praksis. Konsulenten vil have 29

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Skriveproces ved større opgaver

Skriveproces ved større opgaver Skriveproces ved større opgaver Indhold Tillykke!... 2 Tilpas ambitionerne... 3 Emne og problemformulering... 4 Projektledelse er en nødvendighed... 5 Skriv, skriv, skriv... 8 Hvordan kommer man i gang

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009

LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 Denne pjece er skrevet til samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det Skriveblokeringer Får man ingenting lavet har man en skriveblokering. Det lyder bedre end at indrømme, at man faktisk ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget! I det moderne behandlingssamfund,

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B KØBENHAVNS UNIVERSITET Lær fra dig Tips & tricks til undervisning Vi har valgt at samle vores tips og tricks, råd og redskaber samt gode

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere