Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen kan frit kopieres så længe der anføres tydelig kildehenvisning, og at den bliver anvendt til ikke kommercielle formål Pædagogisk Center - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet 2010

2 Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegruppe hvad og hvorfor?... 3 Udbyttet af skrivegruppen... 3 Professionalisme... 5 Forudsætninger for at deltage Organisering og aftaler... 7 Gruppestørrelse... 7 Gruppesammensætning... 7 Præsentation ved første møde... 8 Aftaler ved første møde Aftaler ved første møde Forberedelse til feedbackmøder Der skal produceres tekst At udvælge tekst til skrivegruppen Følgebrev At læse de andres tekster Feedbackmødernes forløb Dagsorden for feedbackmøder Tag feedback som et tilbud Giv feedback som et tilbud Efter mødet Skrivegrupper ved Samf., KU Litteratur Andre pjecer fra Pædagogisk Center

3 1. Skrivegruppe hvad og hvorfor? En skrivegruppe består af 3-6 skribenter med en fælles faglighed, der i en periode skriver på hver sin tekst, og mødes jævnligt til professionelle og effektive møder for at give feedback på hinandens ufærdige tekster. Denne pjece beskriver et velafprøvet skrivegruppekoncept udviklet til specialeskrivere og brugt med succes af grupper af skribenter på både BA-, kandidat og ph.d.-niveau. Anbefalingerne til gruppestørrelse, tekstmængder, mødelængder osv. er baseret på specialeskrivning og kan naturligvis justeres, hvis gruppen ikke mener, anbefalingerne passer til den opgave, gruppemedlemmerne skal løse. Med lidt fantasi kan formen bruges til træning af mange både skriftlige og mundtlige genrer. Skrivegruppen afløser ikke faglig vejledning, men skal ses som et supplement, der styrker tekstproduktionen, sprog og argumentation. Skrivegruppens feedback kan med fordel bruges som et led i skribentens forberedelse til vejledningsmøder. Udbyttet af skrivegruppen En skrivegruppe er udbytterig for skribenter af en række grunde: 3

4 Skribenten får forbedringsforslag til sin tekst. Skrivegruppens kvalificerede læsere stiller forståelsesspørgsmål, peger på indforståetheder, foreslår præciseringer af tekstens fokus, fanger uheldige sproglige tendenser osv., og feedbacken kan hjælpe skribenten med at højne tekstens kvalitet og tydeliggøre projektets argument. Skribenten kan få inspiration af at se andres tekster. Selvom man skriver om noget andet indhold, kan lade sig inspirere af de andres sprog, struktur, argumentation, kildebrug osv. Tidligere skrivegruppemedlemmer nævner ofte inspirationen fra at læse andres skriverier som det allerstørste udbytte, de har haft af at deltage i en skrivegruppe. Skribenten får deadlines i skriveprocessen. Deadlines giver incitament til at producere tekst løbende hvilket mange skribenter er glade for. Skrivegruppens medlemmer kan desuden dele tips og tricks til at få skriveprocessen til at fungere. Skribenten får neutrale feedbackgivere, som ikke skal vurdere produktet. Det giver andre muligheder end i det faglige vejledningsforløb, hvor vejleder bagefter er bedømmer. Man lærer at give og modtage feedback, hvilket er en skattet kompetence i de fleste akademiske sammenhænge. 4

5 Skrivegruppeforsker Sarah Haas (2009) har undersøgt fordele ved at deltage i skrivegrupper. Haas har fundet, at deltagelse i en skrivegruppe: Øger motivationen Giver mindre følelse af at være isoleret Øger selvtilliden Øger tekstproduktionen Professionalisme Vores mange års erfaringer med skrivegrupper har lært os, at udbyttet bliver størst, hvis skrivegruppen gennemføres med en relativt stram struktur. Ved de første par møder er det en fordel at have en skrivegruppekonsulent tilknyttet, som kan sikre at gruppens opstart foregår professionelt, og at skribenterne overholder skrivegruppens principper i praksis. En skrivegruppekonsulent med træning i tekstfeedback kan desuden vise skribenterne et eksempel på hvordan man giver god feedback og vil kunne hjælpe gruppen med at få en professionel indstilling til skrive- og feedbackprocessen. Forudsætninger for at deltage Man kan starte i en skrivegruppe, så snart man har valgt et emne, forudsat at man er villig til at gå i gang med at skrive noget ned. Modsat er det ikke for sent at gå ind i en skrivegruppe, selvom man 5

6 er tættere på aflevering. Det er næsten altid udbytterigt at få feedback også selvom skrivegruppen ikke kommer til at kende projektet mere indgående. Man kan godt deltage i en skrivegruppe, selvom man er to, der skriver et fælles projekt. Alle skribenter bør dog overveje, om de vil forpligte sig til at deltage i en skrivegruppe, inden de giver tilsagn om at være med. Det er et problem for gruppen, hvis flere gruppemedlemmer falder fra undervejs. Der kræves en indsat for at deltage, og man bør overveje, om man synes, udbyttet står mål med indsatsen. Den enkelte skribent skal være villig til at: Bruge 2 timer pr. møde og 2 timer på forberedelse Skrive og aflevere tekstudkast løbende Overholde deadlines for aflevering af tekst Overholde skrivegruppens mødeplan og komme til tiden Forberede sig til møderne ved at læse de andres tekster God fornøjelse! 6

7 2. Organisering og aftaler I dette afsnit gennemgår vi, hvordan man starter en god skrivegruppe, herunder hvad der skal ske på det første møde, og hvilke aftaler, det er godt at indgå fra start. Med tiden får hver gruppe sin egen måde at gøre tingene på, og det er udmærket, så længe alle i gruppen er tilfredse med udviklingen, men vores generelle erfaring er, at skrivegrupper fungerer bedst med en ret stram struktur. Så vi anbefaler, at man starter med så meget struktur som muligt, da det er lettere at slække på regler, der viser sig unødvendige, end det er at stramme op på reglerne senere i forløbet. Gruppestørrelse En typisk skrivegruppe består af 4 eller 5 skribenter. En 3- personersgruppe er sårbar overfor fravær og frafald. 6- personersgrupper betyder en større mængde forberedelse til møderne og kræver ekstra mødedisciplin og styring. Gruppesammensætning Det er hensigtsmæssigt at sammensætte gruppen, så medlemmerne har deadline nogenlunde samtidig for at undgå, at nogen kommer til at sidde alene tilbage i slutningen af processen. 7

8 Det er ikke vigtigt, at gruppemedlemmernes emner ligger tæt på hinanden. Med forskellige emner kan skrivegruppemedlemmerne kvalificeret bedømme, om det, man skriver, er for indforstået eller for banalt, i modsætning til vejleder, som næsten altid selv er indforstået med emnet. Præsentation ved første møde Vi foreslår, at gruppen bruger det første møde på at præsentere sig selv og projekterne for hinanden og på at aftale gruppens fælles regler og afstemme forventningerne til det videre forløb. Der forberedes altså ikke tekstfeedback til første møde, men det kan være fint at aftale at rundsende noget orienterende tekst på forhånd, f.eks. oversigter over det planlagte arbejdsforløb. Nedenstående punkter er et forslag til, hvordan hvert gruppemedlem, en ad gangen, kan præsentere sig ved det første møde. 8

9 1. Emne. Fortæl kort om emnet for opgaven. Er der en problemformulering? Hvad er grunden til, at du vil skrive om dette emne? Fagligt? Personligt? Hvilke dele af denne opgaves emne har du arbejdet med før? 2. Horisont. Hvornår er deadline for dit projekt? Hvor fast er deadline og hvorfor? 3. Processtatus. Hvad har du allerede indsamlet og produceret? Hvilke bøger har du læst/fundet? Har du lavet egen empiri? I hvilken form foreligger dine data? Hvor meget har du skrevet? 4. Arbejdsstil. Hvilke erfaringer har du fra tidligere skriveprocesser? Hvad skal du være særlig opmærksom på i denne skriveproces? Hvor skriver du henne? 5. Vejleder. Hvem er din vejleder? Har du haft møder med ham/hende? Hvorfor har du valgt netop den vejleder? Hvad siger vejleder om dit projekt? Har I aftalt det videre forløb? 6. Forventninger til gruppen. Hvilke særlige forventninger har du til gruppen? Hvordan kan skrivegruppen støtte din skrivning? Har du specielle ønsker til mødedisciplin og mødefrekvens? 7. Ambitioner. Hvilke ambitioner har du? F.eks. hurtig aflevering, rar proces, bestemt karakter, udgivelse, anvendelighed. 9

10 Skriveprocessen I løbet af et stort skrivearbejde skifter skribenten ifølge Haas (2009) imellem fem forskellige processer. Det kan være nyttigt at være bevidst om, hvilken proces man er i gang med, både for at kunne fortælle skrivegruppen om sin proces og dermed om sit feedbackbehov og for at blive opmærksom på ikke at hænge fast i en proces for længe. Processerne følger ikke hinanden kronologisk eller med en vis form for kausalitet. Skrivning kan starte med en hvilken som helst af dem og efter minutter eller uger bevæge sig videre til en hvilken som helst anden. Ved udforskning finder skribenter emner, leder efter litteratur, researcher, brainstormer og forsøger at finde muligheder for teksten. Ved tænkeskrivning skriver skribenten ufokuseret og ustruktureret alt, hvad der falder ham eller hende ind for at få nogle tanker ud. Skribenten skriver til sig selv, ikke til en læser. Strukturer ing Tænkeskrivning Udforskning Finpudsning Rugning Ved rugning skrives der ikke eller arbejdes synligt med projektet, men skribenten grubler, modner sine ideer eller samler mod til at tage nødvendige beslutninger. Også rugning kan være nødvendige for at komme videre med projektet og skal ikke forveksles med overspringshandlinger, hvor man bevidst undgår projektet. Strukturering er den proces, hvor skribenten skriver udkast eller redigerer tekst rettet mod en læser, altså det vi normalt forbinder med at skrive. Denne proces fylder klart mest i et sundt skriveforløb. Finpudsning betyder, at skribenten arbejder med opgavens layout, formulering, formalia osv. 10

11 Aftaler ved første møde Foruden præsentationen anbefaler vi, at skrivegruppen benytter første møde til at lave aftaler om følgende: Mødefrekvens Hvor ofte man mødes, afhænger af en kombination af skriveprocessens længde og projekternes omfang. Generelt er det bedre at mødes tit om kortere tekstudkast, end at mødes sjældent om større udkast. Vi foreslår specialeskrivere at mødes ca. hver 2. uge. Det er vores erfaring, at nogle skrivegrupper mødes for sjældent i starten, efter sigende fordi de ikke har tekst at aflevere. Det er synd: For det første er det netop en af skrivegruppemødernes funktioner at sikre, at skribenterne får produceret tekst løbende og tidligt. Og for det andet er det vores indtryk, at starten af skriveprocessen er en udfordrende fase, hvor feedback, udveksling og opmuntring er efterspurgt og gør nytte. Det er rart for de fleste at langtidsplanlægge møderne, så deltagerne bedre kan planlægge andre aktiviteter udenom. Aftal løbende de næste 3-4 møder. Tidsforbrug Vi anbefaler, at hvert møde varer max to timer. Det er afgørende for gruppens holdbarhed, at deltagerne ved, hvor lang tid et møde 11

12 tager, ellers bliver møderne valgt fra, når skriveprocessen intensiveres tættere på deadline. Desuden er det svært at holde hovedet klart i mere end to timer. Sæt også gerne et maksimalt tidsforbrug for forberedelsen. Forberedelsen bør ikke være længere end selve mødet. Tekstmængde Det er også vigtigt, at aftale en maksimal mængde tekst, hver deltager kan sende rundt. Og mængden skal være mindre, end de fleste forestiller sig, hvis alle skal kunne nå at give alle feedback på to timer. Vi anbefaler at sætte max til 5 sider pr. mand. I en 4- mandsgruppe vil der således være max 15 sider, hver deltager skal forberede sig på til hver gang. Det kan være frustrerende at skulle vælge 5 sider ud af en helhed. Men erfaringen er, at man sagtens kan få nyttig feedback på 5 sider, og at hvis gruppen tillader større mængder tekst, får den problemer med at nå feedbacken inden for mødets rammer. Desuden må forberedelse til skrivegruppemøder ikke blive så tidskrævende, at det går ud over hver skribents egen skriveproces. Vi anbefaler derfor, at skrivegrupper tager mængde-begrænsningen alvorligt og skriver i følgebrevet (se kap. 3), hvilken sammenhæng teksten er klippet ud af. 12

13 I princippet er der ingen minimum-grænse, og en tekst på 1½ side kan sagtens være grundlag for, at skribenten kan få den ønskede feedback. Deadlines Vi anbefaler at aftale, at tekster skal sendes rundt til gruppen senest 2 døgn før et møde, så de travle feedbackgivere kan planlægge deres forberedelse. Tekst bør ikke sendes så tidligt, at den er blevet fjern og uaktuel for skribenten inden mødet. Hygge Vi vil anbefale at aftale at holde det faglige og det sociale skarpt adskilt for at sikre et stort udbytte. Møderne fungerer naturligvis bedst, når de afholdes i en kammeratlig atmosfære, men det er en god ide at holde et strengt fokus på teksterne og det faglige under selve mødet. Gruppen kan så aftale at hygge på andre tidspunkter. Hvor skal gruppen mødes Af samme grund anbefaler vi, at skrivegrupperne mødes i en form for mødelokale og ikke hos gruppemedlemmerne privat. Det gør det lettere at holde det faglige fokus og sikrer, at ingen forstyrres af at skulle fungere som vært eller værtinde. 13

14 3. Forberedelse til feedbackmøder Mellem møderne skal skribenterne producere tekst, de skal udvælge, hvilke sider der skal sendes til gruppen, og de skal læse og forberede feedback på de andre gruppemedlemmers tekster. Der skal produceres tekst I en optimal skriveproces produceres tekst i alle faser; måske ikke tekst, der skal indgå i det endelige produkt, men kladdetekst, tænketekst, noter til hvordan det læste vil kunne indgå i projektet osv. Så det burde ikke være vanskeligt at finde nogle sider, der kunne være interessante at få skrivegruppens input til. Men det viser sig alligevel, at mange skribenter i perioder får svært ved at producere tekst se info-boks om skriveproces længere oppe. En metode, som kan bruges både indledende og til at få hul på enkeltafsnit, beskrives i boksen nedenfor. Metoden er god til at overvinde perfektionisme. Flere metoder til at få skrevet kan findes i Den Gode Opgave af Rienecker & Jørgensen (2005). 14

15 Friskrivning Læg alt væk fra bordet undtagen et blankt papir eller computeren med et tomt dokument åbent. Skriv øverst et spørgsmål eller emne, du vil behandle, øverst. Stil et ur til 10 eller max 15 min. Skriv uden at stoppe overhovedet, indtil uret ringer. Du må ikke gå tilbage eller rette hvis noget kan forbedres, skriver du en ny version. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, skriver du det spørgsmål eller tema, du skrev øverst, igen og igen, indtil uret ringer. På computer kan du med fordel slukke for skærmen, så du ikke kan se, hvis du laver fejl, og ikke kan rette i det skrevne. Nogle gange spilder du 10 minutter. Nogle gange får du skrevet nogle gode sætninger eller ligefrem udkast til hele små afsnit. Nogle gang får du noget ud af hovedet, som har blokeret for, at du kunne komme i gang med det, du skulle. Det er et forsøg værd. At udvælge tekst til skrivegruppen En god skrivegruppetekst er først og fremmest ufærdig. Når skribenten stadig selv mener, teksten kan forbedres, er han/hun mest åben for feedbacken. Feedback på færdige tekster er spild af 15

16 feedbackgiveres tid, og skribenten risikerer at føle feedbackgivernes forslag som irritationsmomenter og negativ kritik. Hvis det er uvant, kan det føles ubehageligt at vise andre tekster, der endnu er ikke er afrundede, korrekturlæste og perfekte. Men det er der, udbyttet af skrivegruppen findes. På den anden side er tekst i sætninger at foretrække. Det kan være vanskeligt for feedbackgivere at vurdere argumentation, indforståethed osv. hvis skribenten kun har sendt stikord. Most people experience feedback as painful, however they get it. After all, getting feedback on an early draft usually means getting criticized before you ve had a chance to make you piece as good as you can make it. But getting feedback on a final draft feels even worse because you usually getting criticized for your very best work, and besides, you are so tired of working on it by now that you can t even bear to look at it any more (Elbow, 1981:238) Man bør sende ny tekst til hvert møde. At genfremsende en tekst, skrivegruppen før har givet feedback på, får alt for let karakter af, at skrivegruppen skal godkende den reviderede version. Det kan skrivegruppen ikke, da den ikke er bedømmer af projektet. Skrivegruppen gør langt mere nytte ved at komme med inspiration til et nyt afsnit, som skribenten så selv må forvalte. 16

17 Teksterne kan stamme fra alle dele af produktet, indledningen, metoden, teorien, diskussionen osv. I starten af skriveprocessen kan man sende tekst, som formentlig ikke skal med i det færdige produkt, men som er overvejelser om vinkler, problemer, undren og udbytte. Hvis en skribent ikke kan sende tekst til et møde, foreslår vi, at man som minimum sender en forklaring og en status for arbejdsprocessen til gruppen inden mødet i stedet for. Følgebrev De udvalgte sider vedlægges et følgebrev som minimum med en beskrivelse af, hvilken tekst der er tale om, og hvad skribenten gerne vil have feedback på. Det giver vinkler til læsningen af teksten og er en måde at sikre sig, at skribenten får de relevante input på mødet. Man kan desuden skrive, hvad der fungerer godt i ens skriveproces, og informere gruppen hvis der er sket noget særligt i perioden siden sidste møde med projektet eller processen, der påvirker ens behov for feedback. Supplementer til følgebreve kan være dispositioner og problemformuleringer for at gøre det muligt at relatere de udvalgte tekstdele til helheden. 17

18 Kære skrivegruppe Dette er skrevet i forlængelse af dét, I fik sidst, og er således stadig mit teori-kapitel. Sidste gang sluttede jeg med et skema, som ikke blev forklaret nærmere. Derfor vil jeg her starte med forklaringen til skemaet og så i øvrigt hurtigt gå videre til andre dele af teori-kapitlet. Her vil jeg især gerne have respons på, om beskrivelserne i de forskellige afsnit (herunder ikke mindst mine hypoteser på side 3) giver et overblik over de meget forskellige områder, jeg arbejder med? Eller skal de uddybes yderligere? Er det forståeligt? Lige nu er jeg begyndt, at arbejde med mine interviews, som ligger i en råudgave og er meget ufuldstændige. Men jeg får en masse nye idéer gennem dette arbejde og føler, at jeg er på rette spor. Flere idéer til at koble teori (herunder mit skema) og empiri er meget velkomne. Hvordan kommer jeg videre fra teorien til empirien? Vi ses fredag Eksempel på følgebrev 18

19 At læse de andres tekster Formålet med forberedelsen er at kunne give de andre skribenter forslag, vinkler, indvendinger og input, så skribenterne kan forbedre deres tekst. Forberedelsen til et 2-timers møde varer som beskrevet max 2 timer. Vi anbefaler, at man printer teksterne af praktiske/tekniske hensyn, fordi de fleste læser grundigere på papir, og fordi man let kan udlevere printet til skribenten, hvis man senere synes, det er formålstjenligt. Man kan så skrive notater i margenen undervejs i læsningen for hukommelsens skyld, og fordi det giver en mulighed for at pege på præcise steder i teksten, som illustrerer den givne feedback. Start med følgebrevet Vi vil anbefale, at læsningen af teksterne tager udgangspunkt i følgebrevet. Det er oplagt, og som regel bliver skribenter særligt glade for at få svar på deres konkrete spørgsmål. Det betyder ikke nødvendigvis, at en feedbackgiver skal holde vigtige iagttagelser tilbage, fordi de ikke bliver nævnt i følgebrevet, men afsæt i følgebrevet er en professionel tilgang til feedback. Hvis følgebrevet ikke i tilstrækkelig grad målretter læseopgaven, kan man som læser tage udgangspunkt i andre vinkler. 19

20 Generelle akademiske kriterier tilsiger, at tekster bør: Udgøre et nuanceret argument, der dokumenteres og diskuteres Have fagligt acceptable belæg for de centrale påstande Bruge fagets viden og redskaber (teorier, metoder, begreber) Begrunde alle valg Bruge videnskabsgenrens strukturer Veksle mellem konkretisering og abstraktion Være begrebsmæssigt og sprogligt konsekvente og entydige Have korrekt, tidløst, præcist sprog Indeholde læserbevidst metakommunikation Følge gængse retningslinjer for referencer og formalia (se uddybning i Rienecker og Jørgensen m.fl. 2005) Kriteriebaseret feedback Kriteriebaseret læsning forholder det skrevne til de krav og kvalitetskriterier, der er at finde i studieordninger, fagbøger og underviseres beskrivelser af, hvilke mål akademiske opgaver skal bedømmes efter. Der er ofte delvist lokale opfattelser af, hvad der kendetegner gode tekster inden for et bestemt fagfelt, som det er en fordel at kende og bruge. Man forsøger i feedbacken at pege på, hvilke kriterier teksten lever op til i hvilken grad, hvor den gør det, og på, hvordan teksten kunne forbedres i forhold til kriterierne. Skribenter bliver ofte glade for kriteriebaseret feedback, fordi det giver en fornemmelse af, hvad målet for teksten er, og i hvilken 20

21 retning den bør bevæge sig for at nå målet. Se eksempler på generelle kriterier for akademiske tekster i boks ovenfor. Læserbaseret feedback Hvis kriterierne for teksterne er uklare eller vanskelige at bruge som grundlag for læsning, kan man i stedet lade sin læsning være læserbaseret. Læserbaseret læsning tager udgangspunkt i den umiddelbare oplevelse af, hvordan teksten påvirker en selv f.eks.: Hvad synes jeg er særlig interessant? Hvor irriteres jeg over hvad? Hvordan virker sproget på mig? Det kan være interessant for skribenten at høre, hvordan andre reagerede på teksten. Referat som feedback Hvis ingen af de ovenstående læsestrategier har givet udbytte i form af pointer til feedbacken, kan man læse teksten for at kunne give et referat af den. Læsningens formål bliver så at skabe sig et nøjagtigt indtryk af, hvad der står for at kunne gengive det. Det kan være ganske interessant for skribenter at høre en læsers bud på, hvad teksten formidler det er ikke altid præcis det, skribenten forestiller sig, hvilket kan være en god grund til revision. Stå ved din feedback Uanset hvad er det vigtigt, at læsere tager deres opgave alvorligt og står ved deres læsning. Vi har tit oplevet feedback præget af 21

22 måske er det lidt og det er nok bare mig, men, hvilket er synd og spild af tid. Det er feedbackgiveres professionelle opgave at viderebringe indtryk og forslag. Kunsten består ikke i at skjule eller udvande sine iagttagelser i teksten, men i at formidle dem i en form, som er fremadrettet og acceptabel for skribenten. De vigtigste principper for god feedback er uddybede i næste kapitel. Prioritering af feedback Vi vil anbefale, at man efter læsningen prioriterer sine iagttagelser og udvælger de 3 vigtigste punkter, som skribenten kan anbefales at fokusere på. En sådan prioritering er ofte nødvendig for, at møderne bliver tilstrækkeligt tidseffektive og der er desuden grænser for, hvor mange forslag en skribent kan kapere ad gangen. 22

23 4. Feedbackmødernes forløb I dette afsnit vil vi gennemgå feedbackmøders forløb og præcisere, hvordan den, der giver feedback, og den, der modtager feedback, forholder sig mest professionelt. Formen kan virke stiv og formel, men er lavet for at støtte feedbackens formål; at feedbackmodtageren får flest mulige konstruktive input til at arbejde videre med teksten. Formålet er derimod ikke at blive enige, og der er derfor ingen grund til at diskutere. Diskussioner er tidskrævende, og evt. opnået enighed fratager skribenten magten over sin egen tekst det er svært at gå hjem og beslutte at gøre noget andet end det, hele skrivegruppen lige er blevet enig om. Og i vores form for skrivegrupper er det afgørende, at skrivegruppens funktion alene er rådgivende, og at den suveræne magt over teksten altid ligger hos skribenten. For at undgå diskussioner bliver det vigtigt, at feedbackmodtager tier, mens der gives feedback. Forsøg derfor som feedbackgiver at undgå at invitere til diskussion ved at formulere feedbacken som spørgsmål. Det er sværere, end det lyder. 23

24 Dagsorden for feedbackmøder 1. Vælg en tidsstyrer og regn ud, hvor meget tid, der er til hver deltager, når der også skal være tid til at aftale nyt møde, inden der er gået 2 timer. 2. Første feedbackmodtager starter runden med kort at fortælle, om der er noget, som ikke har stået i følgebrevet, gruppen skal vide for at kunne give feedback. 3. Første feedbackgiver får ordet og kommenterer teksten, mens skribenten tier. Bruger feedbackgiveren mere end sin rimelige del af tiden, skal tidsstyreren stoppe vedkommende, og ordet går videre. 4. Øvrige feedbackgivere får ordet en ad gangen og kommenterer teksten på samme måde. 5. Er der tid til overs kan skribenten stille ekstra spørgsmål til feedbackgiverne. 6. Samme procedure med øvrige skribenters tekster. 7. Aftal nyt møde. 8. Evaluer evt. om der var noget ved forberedelsen eller gennemførelsen af dette møde, som bør gøres anderledes i fremtiden. 24

25 Feedbackmodtager bør huske: - at have en udskrift af egen tekst foran sig, så han/hun følge med i feedbacken - at tie stille - at høre efter - heller ikke at svare med modvilligt kropssprog - at tage noter - kun at afbryde med banale opklarende spørgsmål - at vente med at tage stilling til feedbacken til efter mødet - at sige tak for feedback Feedbackgiver bør huske: - at prioritere sin feedback - at forsøge at bringe skribenten videre - ikke at stille spørgsmål til skribenten - at illustrere feedbacken ved at pege ned i teksten - også med de positive kommentarer - at gentage kort, hvis man var enig i tidligere feedbackgiveres kommentarer Tag feedback som et tilbud For langt de fleste er det sværere at modtage feedback end at give feedback. De fleste er indstillet på at give en venlig, konstruktiv 25

26 feedback, mens det kan være hårdt at lytte til og acceptere feedback på tekster, man selv har skrevet. Det er afgørende at se feedback som uforpligtende forslag. Det er et privilegium, at andre har læst og forholdt sig til ens tekst. Skribenten vælger selv, hvilke forslag der er brugbare, og hvilke der er irrelevante, så der er ingen grund til at forsvare sig mod skrivegruppens forslag. Der er faktisk ikke engang nogen grund til at forsøge på stedet at sortere mellem brugbar og irrelevant feedback. Det behøver man ikke at tage stilling til, før man selv arbejder videre med teksten. Et godt råd er at tage imod nogle forslag, men ikke alle, og at forholde sig bevidst til valg og fravalg. At modtage feedback bør ses med købmandsfilosofi: Jo mere feedback skribenten får ud af feedbackrunden, desto flere muligheder er der at vælge imellem til forbedring af projektet. De andre i skrivegruppen er kvalificerede fagpersoner, som skribenten bør have interesse i at udnytte bedst muligt. Det gøres lettest ved at tie og notere samtlige input ned til senere overvejelse. Skribenter, der afbryder for mere eller mindre åbenlyst at forsvare sig, vil opdage, at de ikke får nær det samme udbytte, som hvis de tier og venter med uddybende spørgsmål til efter runden. Det er også godt at huske, at den endelige målgruppe for teksten kun ser selve teksten. Det hjælper ikke, at projektet kan forklares mundtligt, hvis ikke teksten kan forklare sig selv. 26

27 Giv feedback som et tilbud Mange akademikere er mere trænede i at kritisere tekster end i at forslå, hvordan de kunne blive bedre. Den kritiske sans er nødvendig og hjælpsom i læsningen af skrivegruppens tekster. Men eftersom formålet med skrivegruppen er at sætte skribenter i stand til at forbedre teksten, er det afgørende at feedbackgivere kan flytte fokus fra at konstatere huller, fejl og indforståetheder til at foreslå, hvordan de kan udbedres. I forberedelsen har feedbackgiveren læst teksten og prioriteret nogle særligt vigtige punkter. De skal nu formuleres, så de egner sig som begrundede forbedringstilbud til skribenten. Det gøres ved at følge fire tommelfingerregler i nævnte rækkefølge: Vær kammeratlig. Feedback skal først og fremmest motivere feedbackmodtageren til at forsætte det gode arbejde. Vær konkret. Lad feedbacken tage udgangspunkt i teksten. Peg ned på dét, der kommenteres, og undgå for mange løsrevne, almene kommentarer Vær konstruktiv. Forsøg at gøre feedbacken fremadrettet, for eksempel med forslag til, hvad feedbackmodtageren kunne gøre for at forbedre teksten og fremme skriveprocessen. Vær kritisk. Feedbackmodtagere vil gerne høre ærlige meninger og vil ikke bare have ros for rosens egen skyld. Så længe feedbackgiveren overholder de tre andre tommelfingerregler, kan man sagtens være kritisk. 27

28 Feedbackgivere behøver ikke være bange for at gentage noget, der er blevet sagt i forvejen. Det understreger kun, at det er en vigtig pointe, som feedbackmodtageren bør tage seriøst. Feedback på sprog- og stavefejl klares nemmest ved blot at aflevere et print med rettelserne skrevet i margen. Efter mødet Det er optimalt at gå ret direkte fra mødet til computeren og skrive nyttig feedback og egne tanker ind i teksten, mens feedbacken stadig er i frisk erindring. Lad ikke skrivegruppemøderne blive en undskyldning for at sige: Nu har jeg arbejdet med projektet for i dag. 28

29 5. Skrivegrupper ved Samf., KU Specialeskrivere og Ph.d.-studerende fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU, kan få hjælp til at starte skrivegrupper hos Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Ph.d.-studerende kan henvende sig i grupper af mindst 4 og få et rådgivende møde med en konsulent fra Pædagogisk Center. Skrivegrupper for specialestuderende dannes ved fagets specialeseminar. Gruppen bliver så tilbudt et indkøringsforløb, hvor gruppen bliver tilknyttet en konsulent fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Indkøringsforløbets mål er at etablere professionelle rammer for skrivegruppen og træne specialeskriverne i konstruktiv feedback i praksis. Indkøringsforløbet består af 2-3 møder. Ved det første møde fungerer konsulenten som ordstyrer ved skribenternes præsentation og forventningsafstemning, og sikrer sig, at alle kender skrivegruppekonceptets rammer og principperne for feedback. Konsulenten lægger vægt på, at skrivegruppen starter forløbet med den stramme struktur, som senere kan tilpasses. Det andet møde er et tekstfeedbackmøde, hvor konsulentens rolle er at fungere som tids- og ordstyrer og hjælpe gruppen med at overholde skrivegruppens regler i praksis. Konsulenten vil have 29

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Peer feedback i SRP-arbejdet

Peer feedback i SRP-arbejdet Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Læs mere

Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen

Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen 1 Tine Wirenfeldt Jensen Peer-feedback: Læringsudbytte Ved at give og modtage feedback på faglige tekster

Læs mere

Udarbejdet af. Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag.

Udarbejdet af. Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag. Udarbejdet af Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag. Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen

Læs mere

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

Notatteknik.  v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets dekan. Pjecen er således udtryk for fakultetets politik på vejledningsområdet, og

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet,

Læs mere

DDK Specialeworkshop #3, november 2015

DDK Specialeworkshop #3, november 2015 Gruppe 1: Jer der har en problemformulering Materiale: de medbragte problemformuleringer (papir x 4) og blyanter. Husk at få blyanterne med retur. Del jer op i grupper på fire personer. Specialemakkere

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig artikel Forskningsprojekt og akademisk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Skriveproces ved større opgaver

Skriveproces ved større opgaver Skriveproces ved større opgaver Indhold Tillykke!... 2 Tilpas ambitionerne... 3 Emne og problemformulering... 4 Projektledelse er en nødvendighed... 5 Skriv, skriv, skriv... 8 Hvordan kommer man i gang

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Efterår 2013 KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere