Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013"

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen januar december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ledelsen om EMAS... 3 Introduktion... 4 Miljøstyrelsens organisation... 4 Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem... 6 Udvikling i forbrug fra 2012 til Status på miljø- og kvalitetsmål i Miljømål for Bilag 1 Ansvarsfordeling i Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse Bilag 4 Verifikationsattest... 21

3 Ledelsen om EMAS I Miljøstyrelsen gør vi i miljøredegørelsen årligt status for, hvordan vi som organisation påvirker miljøet. Det er med til at sikre, at vi løbende husker Miljøstyrelsens interne miljøarbejde og stiller skarpt på såvel de direkte som de indirekte miljøpåvirkninger. Vi har været EMAS registreret siden 2003, og har derfor vænnet os til at arbejde systematisk med forbedringer af både vores miljøperformance og vores kvalitet. Igen i år er det lykkedes os at forbedre os på flere parametre: I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 4,2 % Papirforbruget har været et særligt fokusområde i 2013, og der har bl.a. været iværksat en kampagne for at øge fokus på, hvad der printes. Desuden har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har betydet, at en betydelig del af det materiale, som normalt printes til fx møder, har kunnet medbringes digitalt. I 2010 besluttede Miljøstyrelsen at øge fokus på kvalitetsledelse, som hidtil havde været en del af EMAS arbejdet. Arbejdet mundede i januar 2014 ud i, at Miljøstyrelsen blev certificeret efter ISO 9001 standarden. Projektet har ikke direkte indflydelse på Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger, men som en del af arbejdet er der bl.a. blevet indført et IT system til håndtering af alle vores procedurer for både kvalitets- og miljøledelse, hvilket medførte et detaljeret tjek af, at Miljøstyrelsen procedurer lever op til EMAS forordningens krav. IT systemet har desuden medvirket til at integrere kvalitetsledelsen med miljøledelsen, så medarbejderne oplever ét sammenhængende system med fælles IT understøttelse, audits og retningslinjer. Udrulningen af den fælles kvalitets- og miljøledelse har medført en øget opmærksomhed på løbende opdatering og tilpasning af de EMAS-relaterede retningslinjer, og udrulningen blev fulgt op af en kampagne ultimo 2013, som satte fokus på Miljøstyrelsens arbejde med forbedringer. Der er dannet et nyt netværk med lokale tovholdere fra alle enheder i styrelsen, hvor der er mulighed for at diskutere emner med relevans for kvalitets- og miljøledelse. I 2014 vil der bl.a. være fokus på at få udarbejdet og implementeret en ny miljøpolitik for hele Miljøministeriet, og arbejde på at styrke inddragelsen af særligt tovholderne i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige miljømål. Kendskabet til både EMAS og kvalitetsledelse er øget i styrelsen, men der er fortsat behov for opmærksomhedsskabende aktiviteter. Derfor vil der fortsat være fokus på at øge brugen af det fælles kvalitets- og miljøledelsessystem som den primære kilde for medarbejderen til hjælp i det daglige arbejde. Lars Hindkjær Direktør Miljøstyrelsen 3

4 Introduktion Miljøstyrelsens miljøredegørelse indeholder en beskrivelse af Miljøstyrelsens organisation, en vurdering af Miljøstyrelsens væsentlige miljøpåvirkninger, en beskrivelse af EMAS systemet samt specifikke miljømål i Miljøredegørelsen gennemgår samtidig udviklingen i Miljøstyrelsens energiforbrug, vandforbrug, papirforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Udover denne gennemgang er Miljøstyrelsens væsentligste miljønøgletal opgjort i bilag 3 for alle styrelsens adresser omfattet af EMAS. Miljøstyrelsens miljøpolitik og ansvarsfordeling af miljø- og kvalitetsarbejdet er beskrevet i bilag 1 og 2. Resultaterne af Miljøstyrelsens miljøindsats i 2014 afrapporteres i næste års miljøredegørelse, som udgives i Miljøstyrelsens organisation Miljøstyrelsen producerer viden og sagsbehandling, bl.a. ministerbetjening, afgørelser, love, bekendtgørelser, vejledninger, tilsyn, rapporter og artikler samt strategier og udviklingsaktiviteter. Miljøstyrelsens sagsbehandling og formidling af viden påvirker miljøet indirekte både i Danmark og internationalt. Miljøstyrelsens mission er: Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder Vi samler og formidler viden om miljøet Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Ministeriets koncern består -foruden departementet af Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, og Natur- og Miljøklagenævnet. Desuden er ministeriet i 2014 blevet udvidet med Kystdirektoratet, som flyttede ressort fra Transportministeriet. Miljøstyrelsen varetog i 2013 koncernfunktionerne Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni på vegne af hele Miljøministeriet. Miljøstyrelsen var i 2013 organiseret i 9 enheder; Organisation & Jura, Direktion & Kommunikation, Miljøteknologi, Pesticider & Genteknologi, Erhverv, Kemikalier, Jord & Affald, Virksomheder og Service (inkl. Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni). 4

5 Figur 1. Organisationsdiagram for Miljøstyrelsen 2013 (gældende pr. februar 2013) For uddybende information om Miljøstyrelsens aktiviteter se: Miljøstyrelsen har i 2013 været fysisk placeret på følgende adresser: - Strandgade 29, 1401 København K - Wilders Plads 15 A, st. 1. og 2. sal, 1403 København K - Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S (fraflyttet 30. november 2013) - Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (ikke omfattet af EMAS) - C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ (ikke omfattet af EMAS) Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Miljøstyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne kan udtrykkes som: - Den direkte påvirkning af miljøet ved driften af Miljøstyrelsen, herunder forbrug af energi og vand, transport m.m., samt miljøpåvirkningerne fra de produkter, Miljøstyrelsen selv indkøber (fx råvareforbrug eller miljøpåvirkning ved produktion og bortskaffelse). - Den indirekte påvirkning af miljøet, som er en følge af Miljøstyrelsens interaktion med tredjeparter, og som Miljøstyrelsen til en vis grad kan påvirke, fx gennem indkøbsaftaler og udbud (bl.a. råvareforbrug og miljøhensyn i kantine, CO2 udledning i forbindelse med taxakørsel, miljøvenlige indkøb af kontorartikler og miljøvenlige rengøringsprodukter hos rengøringsleverandør). I de fællesstatslige indkøbsaftaler, som Miljøstyrelsen/Miljøministeriet ikke selv indgår, søges der mest mulig indflydelse for at sikre miljømæssigt korrekte indkøb. Miljøstyrelsen som forvaltningsmæssig myndighed påvirker desuden miljøet via den løbende produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner mv. Disse opgaver søges løbende optimeret ved Miljøstyrelsens arbejde med kvalitetsledelse. Den miljømæssige påvirkning af disse opgaver er ikke mulig at opgøre, og er ikke omfattet af Miljøstyrelsens EMAS arbejde. Derfor vil dette område ikke blive berørt yderligere i denne miljøredegørelse. Miljøstyrelsens forbrug (direkte påvirkning) og nøgletal rapporteres samlet, da miljøpåvirkningerne anses for ensartede for alle ansatte uanset deres fysiske placering på forskellige adresser. Hvor det er muligt i form af særskilte opgørelser (f.eks. el, fjernvarme og vand), rapporteres forbruget pr. adresse. 5

6 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem Miljøstyrelsen er certificeret efter EMAS og ISO9001, fordi vi ønsker at arbejde systematisk med at forbedre vores aktiviteter for et bedre miljø og for at sikre kvaliteten af vores arbejde. Vi vil gerne vise udadtil, at vi handler miljørigtigt i vores dagligdag, og at vi tilrettelægger vores virksomhed så optimalt som muligt for at skabe gode betingelser for miljøbeskyttelsen. Kvalitets- og miljøledelsessystemet skal bruges til: At sikre kvalitet og ensartethed i vores ydelser og forebygge fejl At reducere vores væsentlige miljøpåvirkninger At sikre målrettet udvikling og forbedring At måle og vurdere vores indsats Aktivt at inddrage medarbejderne i arbejdet med miljøforbedringer og kvalitetssikring Figur 2. Årets gang i Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem JULI NOVEMBER Intern audit Lukke afvigelser fra intern audit DECEMBER FEBRUAR Miljøhandlingsplan udarbejdes og vedtages Ekstern audit på EMAS og ISO9001 gennemføres Lukke afvigelser fra ekstern audit MARTS JUNI Miljøredegørelse udarbejdes Årlig ledelsesevaluering Handlingsplanens mål gennemføres henover året. Procedurer i systemet opdateres løbende, og forbedringsforslag og eventuelle afvigelser indrapporteret i systemet behandles løbende som de opstår. Det er direktionen i Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at systemet fungerer og følges, og procesejerne, der har ansvar for at processer og underliggende procedurer er opdateret. EMASkoordinatoren, den kvalitetsansvarlige, redaktørerne på de enkelte procedurer og kvalitets- og miljøtovholderne, står for den daglige vedligeholdelse og drift af systemet. 6

7 Udvikling i forbrug fra 2012 til 2013 Det er lykkes at begrænse Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger fra 2012 til 2013, hvor Miljøstyrelsens forbrug af el, vand og papir er reduceret, mens varmeforbruget er steget. I 2013 har Miljøstyrelsen udvidet de lejemål, der er omfattet af EMAS, med 880 m 2. I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 24,8 % Brændstofforbruget er steget med 13,1 % Figur 3. Udvikling i forbrug 2008 til 2013 Note: Indeks-året er 2008, da dette år udgør baseline for Miljøministeriets mål om at reducere 20 % af Miljøministeriet energiforbrug i årene Figur 4. Udvikling i forbrug fordelt på medarbejder 7

8 I det følgende redegøres for Miljøstyrelsens samlede udvikling i forbrug af el, klimakorrigeret varme, vand, papir, affald, brændstof og emissioner. Udviklingen for Miljøstyrelsens enkelte adresser fremgår af bilag 3. Tabel 1. Oversigt over nøgletal for Miljøstyrelsen forbrug fra Forbrugsudvikling i 2013 ift Antal ansatte pr. år (gennemsnitlig antal åv) (B) ,1 % Bruttoareal i m 2 (A) ,4 % Befæstet areal (A) 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 0,0 % Energieffektivitet Papir Fjernvarme korr. (MWh) (A) Nøgletal Fjernvarme, korrigeret total (KWh/ÅV) (R) El, samlet (MWh) (A) Nøgletal El (KWh/åv) (R) Papirforbrug (antal A4-ark) (A) Samlet papirforbrug af A4 og A3 (kg) (A) Nøgletal papirforbrug (kg/åv) (R) ,8 % ,4 % ,1 % ,2 % ,3 % ,1 % ,5 % Nøgletal papirforbrug (affald i ton/forbrug i ton) (R) 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 542,9 % Brændstof Brændstofforbrug samlet (MWh) (A) Nøgletal Brændstofforbrug (KWh/åv) (R) 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % ,1 % Vand Vandforbrug (m3) (A) ,4 % Nøgletal vandforbrug (m3/åv) (R) 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Affald Papir (ton) (A) 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Nøgletal papiraffald (kg/åv) (R) 49,9 67,6 27,0 5,3 Pap (ton) (A) 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % 8

9 Nøgletal papaffald (kg/åv) (R) 3,1 10,1 8,6 11,9 Makulator (ton) (A) 0,6 2, Nøgletal makulator (kg/åv) (R) 1,9 6, Glas (ton) (A) 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50 % Nøgletal glas (kg/åv) (R) Elektronisk affald (ton) (A) Nøgletal elektronisk affald (kg/åv) (R) Andet affald, brændbart (ton) (A) Nøgletal andet affald (kg/åv) (R) 0,0 3,1 6,1 1,3 0,4 1,0-0,6 0,7 34,5 % 1,1 3,1-1,9 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4 41,1 % 86,6 89,0 90,3 102,8 Madaffald (ton) (A) ,1 - Nøgletal madaffald (kg/åv) (R) Emissioner 1 CO 2 emission total (ton) (A) Nøgletal, CO 2 (ton/åv) (R) SO 2 emission i total (ton) (A) Nøgletal, SO 2 (kg/åv) (R) NO x emission i total (ton) (A) Nøgletal, NO x (kg/åv) (R) ,6 % 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7 2,9 % ,2 0,1-31,4 % ,7 0,4-39,9 % ,7 9,4 22,0 % ,1 25,8 6,9 % Partikler i total (kg) (A) ,5 298,3 89,4 % Nøgletal, Partikler (g/åv) (R) CH 4 emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, CH 4 (g/åv) (R) N 2O emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, N 2O (g/åv) (R) ,2 81,7 66,0 % ,8 59,4-11,0 % ,9 16,3-22,0 % ,8 23,1 29,6 % ,57 6,3 13,6 % Note: Tallet A er de årlig samlede input/påvirkninger på området, tallet B er antallet af ansatte (gennemsnitlig antal årsværk), Nøgletallet R er forholdet A/B. 1 Miljøstyrelsen er først begyndt at opgøre udledning af SO2, NOx, partikler, CH4 og N2O fra Derfor er tal fra tidligere år ikke tilgængelige. Miljøstyrelsen har i 2013 ikke haft forbrug af HFC er, PFC er eller SF6, hvorfor der ikke er opgjort tal herfor. 9

10 Medarbejdere Antallet af medarbejdere i Miljøstyrelsen er steget fra 2012 til Dette skyldes, at Miljøstyrelsens adresse i Roskilde blev lukket ultimo 2012, og disse medarbejdere er nu flyttet til lokaler på Wilders Plads. Dermed er disse medarbejdere også blevet omfattet af EMAS. Arealforbrug I opgørelsen ovenfor er kun opgjort arealforbrug for de af Miljøstyrelsens adresser, som er EMAS registreret. På grund af det øgede antal medarbejdere på adressen på Wilders Plads, er lejemålet blevet udvidet med ca. 880 m 2. Da alle styrelsens adresser ligger i tæt bebygget område, vurderes det befæstede areal at være 100 %. Dette kan ikke opgøres endeligt, da Miljøstyrelsen lejer sig ind på samtlige adresser. For alle adresser (undtagen Strandgade 29) lejer Miljøstyrelsen kun en del af bygningen. Fjernvarme Miljøstyrelsens klimakorrigerede fjernvarmeforbrug er steget med 24,8 % i forhold til Udviklingen skyldes, at flere af Miljøstyrelsens medarbejdere er blevet samlet på adresser omfattet af EMAS. Antallet af opvarmede kvadratmeter er dermed steget med ca. 7 %. Forbrug uden klimakorrigering er kun steget med 3,6 %, så der har ikke været den forventede reduktion i forhold til årets temperaturer. El Miljøstyrelsens elforbrug er samlet set faldet med 2,1 % i forhold til Dette til trods for, at Miljøstyrelsen i 2013 har haft flere medarbejdere og m 2 omfattet af EMAS og dermed inkluderet i miljøredegørelsen. En del af faldet kan formentligt tilskrives at alle medarbejdere har fået nye og mere energieffektive pc ere. Vand Vandforbruget for Miljøstyrelsen er samlet faldet med 18,4 % i 2013 i forhold til Dette sker som efter en mindre stigning i forbruget 2012 samt et større fald i Papir Miljøstyrelsens samlede papirforbrug, målt ved indkøbt mængde i kg er faldet med 7,1 %. På grund af svingende lagerbeholdning er den indkøbte mængde et usikkert mål for det årlige papirforbrug, men da indkøbet har været siden 2010, må det vurderes, at der er sket et fald i forbruget. De faldende mænger skyldes, at Miljøstyrelsens medarbejdere arbejder mere digitalt end tidligere, og i 2013 har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har gjort det muligt at medbringe mødematerialer mv. digitalt. Papirforbruget været et fokusområde i Miljøstyrelsen i både 2012 og Mængden af papiraffald er steget voldsomt knap 500 % - i forhold til Niveauet svarer dog til affaldsmængden i tidligere år. Den store stigning skyldes at Miljøstyrelsen ultimo 2013 har lukket det 500 m2 store, decentrale arkiv på Prags Boulevard. I den forbindelse er der sket en stor oprydning og udsmidning af mange års opbevaring af sagsdubletter, brochurer, publikationer og andet informationsmateriale. Desuden har ombygninger og interne flytninger på adresserne Strandgade og Wilders Plads medført oprydning i og udsmidning af sagsdubletter, publikationer mv. Affald Miljøstyrelsens samlede affaldsmængde er i 2013 steget med knap 5 tons i forhold til Trækkes papiraffaldet ud af opgørelsen, er der dog tale om et fald på over 4 tons. I 2013 opgøres madaffald for første år for sig selv. Dette har tidligere indgået i andet brændbart affald. På trods af dette er der dog stadig tale om et fald i mængden af andet brændbart affald og madaffald på ca. 3,5 tons i forhold til Brændstofforbrug Miljøstyrelsens samlede brændstofforbrug er steget med 13,1 %. Fordeles tallet ud pr. medarbejder er der sket et lille fald på 0,8 %. Der er dog sket en stor ændring i sammensætningen af transporten. Forbruget af jetfuel er faldet med hele 44,4 % i forhold til 2012, mens forbruget af brændstof til tjenestebilerne er steget med 190 %. Brændstofforbruget til kørsel i egen bil er faldet med 11,6 %. Den store stigning i brændstofforbruget til Miljøstyrelsens tjenestebiler er sket på grund af overflytningen af medarbejdere fra adressen i Roskilde (som ikke var omfattet af EMAS) til Wilders Plads (som er omfattet af EMAS). Denne gruppe medarbejdere er ofte på tilsyn, og har derfor et væsentligt højere transportforbrug end den gennemsnitlige medarbejder. Dette har betydet at brændstofforbruget for medarbejdere i Odense 10

11 og Århus også er inkluderet i det samlede brændstofforbrug i 2013, dvs. at forbruget i denne opgørelse er højere end det reelt burde være. Desværre har det ikke været muligt for Miljøstyrelsen at skille de biler ud af opgørelsen, som ikke er omfattet af EMAS. Emissioner Et mindsket elforbrug har ikke kunnet opveje, at Miljøstyrelsens udledning af CO 2 er steget 10,6 % i 2013 i forhold til Stigningen er hovedsagligt sket på elforbruget, hvor en større del af den danske produktion i 2013 er kommet fra kulkraftværker i forhold til Udledningen af SO 2 er faldet, hovedsagligt på grund af den ændrede sammensætning af brændstofforbruget. Denne ændring har dog også medført stigning i udledningen af partikler med 79 %, N 2 O med 30 % og NO x med 22 % i forhold til Indkøb Det fremgår af Miljøministeriets interne miljøpolitik , at Miljøministeriet vil påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. Miljøministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område i egne aftaler og statslige forpligtende indkøbsaftaler. Ved indkøb i Miljøstyrelsen benyttes de forpligtende indkøbsaftaler, der er etableret på tværs af Miljøministeriet og staten. Det betyder, at der så vidt muligt indkøbes produkter der lever op til miljømærkekriterierne for Blomsten og/eller Svanen og hvor det er relevant FSC/PEFC samt anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af bl.a. kontormøbler, tryksager, taxikørsel mv. Lovkrav vedr. Miljøstyrelsens drift Det er et krav i EMAS forordningen, at driften lever op til miljølovgivningen. Miljøstyrelsens oversigt over love og regler 3 af relevans for styrelsens drift opdateres minimum to gange årligt for at sikre overholdelse af lovgivningen. Opdatering af listen og eventuel implementering af nye krav sikres af Miljøstyrelsens Service enhed. 2 Jf. miljødeklaration på Energinets hjemmeside: https://www.energinet.dk/da/klima-og- MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Til-groent-regnskab.aspx 3 Miljøbeskyttelsesloven, Kommune- og lokalplaner, Affaldsbekendtgørelsen, København Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ, Cirkulæret om energieffektivisering i staten, cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, Finansministeriets statsaftaler samt egne ministerielle aftaler, Lovbekendtgørelse om Arbejdsmiljø og Klassificeringsbekendtgørelsen. 11

12 Status på miljø- og kvalitetsmål i 2013 I 2013 havde Miljøstyrelsen fokus på følgende indsatsområder: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 % Højere kvalitet i Miljøstyrelsens interne møder I skemaet herunder er indsatserne afrapporteret: Indsatsområde 1: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 %. I 2013 sættes fokus på tiltag, som kan reducere papirforbruget. Indsatserne er rettet mod unødvendigt papirforbrug, f.eks. prints der ikke bliver afhentet i printeren og prints af mødemateriale, der alligevel ikke bliver brugt. Miljøpolitik: Reduktion af miljøpåvirkningen fra ministeriets aktiviteter Mål: At reducere Miljøstyrelsens miljøpåvirkning fra drift Milepæle Beskrivelse Status 1. Trådløst netværk installeret i hele MST. Trådløst netværk vil gøre det lettere at medbringe sin bærbare PC til møder i stedet for at printe mødemateriale Synliggørelse af papirforbruget. Der udarbejdes kvartalsvis statistik over Miljøstyrelsens papirforbrug og resultaterne offentliggøres på intranettet for at synliggøre forbruget og opfordre til fortsat at overveje før man printer. 3. Kampagne om digitalt mødemateriale. Nyhed med opfordring til at mødematerialet er digitalt på storskærm eller flipover under mødet (sammenhæng til indsatsområde 2). Indsatsområde 2: Forbedre kvaliteten af Miljøstyrelsens interne møder. Indsatsen har til formål at skabe rammer for effektive, kvalitetsbetonede møder. Det samlede papirindkøb i kg er reduceret med 7,1 % i forhold til 2012 Målet er opfyldt Trådløst netværk er implementeret i januar Der har været nyheder på intranettet i april, august, oktober 2013 og januar 2014 med status på papirforbruget Nævnt i nyhed på intranettet i april og august Målet er kun delvist opfyldt. Forventes opfyldt i Milepæle Beskrivelse Status 1. Inspirationsmøde kantinen med ekstern oplægsholder. Inspiration og værktøjer til afholdelse af effektive møder Møde afholdt 30. august med Bo Krüger. Har desuden været tema på 2. Kampagne om effektive møder bestående af tre nyheder med tips til afholdelse af effektive møder 3. Udarbejdelse af paradigmer for mødemateriale F.eks. indkaldelse og referater. Paradigmerne bliver tilgængelige i kvalitetsledelsessystemet 4. Evaluering af interne møder i en periode (14 dage eller 1 måned) f.eks. ved brug af bolde/point eller andre visuelle metoder. årets personalekonference Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Miljømål for 2014 I 2013 vil Miljøstyrelsen arbejde med følgende indsats: Reduktion af brændstofforbruget med 5 % Vi vil arbejde med at reducere brændstofforbruget ved at indkøbe elcykler, og dermed reducere antallet af korte taxature. Alle medarbejdere får adgang til videomøde-udstyr, således at de kan holde videomøder med hinanden på tværs af landet og med de øvrige styrelser i ministeriet. Derudover igangsættes der en kampagne internt i styrelsen, som skal gøre Miljøstyrelsens medarbejdere opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til reduktionen af brændstofforbruget. Indsatserne i 2014 afrapporteres i Miljøredegørelsen for 2014, der udkommer i

13 Bilag 1 Ansvarsfordeling i 2013 Miljø- og kvalitetsledelsessystemet omfatter en lang række af Miljøstyrelsens aktiviteter. Systemet understøtter styrelsens fortløbende arbejde med styring af de direkte miljøpåvirkninger fra driften, samt de indirekte miljøpåvirkninger fra produktionen af f.eks. love, bekendtgørelser, handlingsplaner mv. Topledelsen defineres i Miljøstyrelsen som direktionen. Direktionen har ansvar for: At kommunikere vigtigheden af at opfylde såvel kundekrav som lov- og myndighedskrav At fastlægge kvalitetspolitik At fastlægge kvalitets- og miljømål/styringsindikatorer At gennemføre ledelsens evaluering At ressourcer er til rådighed At udpege ledelsens repræsentant og procesejere At planlægge og opretholde kvalitets- og miljøledelsessystemet At sikre, at kundekrav fastlægges og opfyldes med det formål at styrke kundetilfredshed At ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret i styrelsen At gennemføre certificering i henhold til ISO 9001 og EMAS og regler fastsat i relation hertil Overordnede dokumenter godkendes af direktøren efter drøftelse i direktionen. Ledelsens repræsentant kan godkende procedurer på vegne af direktøren i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den kvalitetsansvarlige refererer til ledelsens repræsentant og assisterer denne i udførelsen af de opgaver, som denne har ansvaret for. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Den kvalitetsansvarlige har ansvaret for: At kvalitets- og miljøledelsessystemets dokumenter opfylder kravene i ISO 9001 og evt. andre kravgrundlag, der på sigt bliver omfattet af systemet Systemvedligehold, herunder ansvar for at de gældende dokumenter er tilgængelige og at brug af ikke gældende dokumenter forhindres At understøtte chefer og medarbejderes anvendelse af kvalitets- og miljøledelsessystemet Systemudvikling, herunder opfølgning på gennemførelsen af løbende forbedringer, procesoptimering, samt metoder til overvågning, udvikling og forbedring af processer Analyse af data genereret som et resultat af overvågning og måling og data fra andre relevante kilder. Her tænkes bl.a. på resultater fra brugertilfredshedsanalyser samt fra interne og eksterne audits. Rapportere oplysninger samt undersøgelses- og analyseresultater til ledelsens repræsentant, herunder udarbejdelse af oplæg til ledelses evaluering, og følge op på ledelsens beslutninger i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet Løbende kontakt til ledelses repræsentant, så denne kan udfylde rollen som ledelsens repræsentant Ledelse af auditprogrammet Kontakt til certificeringsorgan Koordinering og uddannelse ift. procesejere, auditorer, redaktører og tovholdere Fastlægge kundekrav ved at undersøge kundernes behov og forventninger f.eks. gennem brugertilfredshedsundersøgelser Bistå topledelsen med at udbrede kendskabet til kundekrav i hele organisationen At oversigter over dokumentgodkendere, dokumentansvarlige (redaktionsgrupper), redaktører og dokumentbrugere altid er opdaterede i kvalitets- og miljøledelsessystemet At samarbejde og koordinere med Naturstyrelsen om kvalitetsledelsessystemet At planlægge og iværksætte intern og ekstern audit Den kvalitetsansvarlige skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse i kvalitetsledelse. EMAS-koordinatoren refererer til procesejeren af EMAS. Koordinatoren er ansvarlig for: At udarbejde det grønne regnskab, miljøhandlingsplan og miljøredegørelse. 13

14 At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde miljødelen af kvalitets- og miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende miljøforbedringer. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante miljøresultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på miljøhandlingsplanen og på auditrapporter. Den løbende formidling om EMAS på Intranettet, hjemmesiden og til enhederne. Virksomhedsområdets koordinator refererer til procesejeren af virksomhedsområdets procedurer. Koordinatoren er ansvarlig for: At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde virksomhedsområdets del af kvalitetsog miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende forbedringer deraf. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante resultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på auditrapporter. At følge op på de registreringer af afvigelser og forbedringsforslag der foretages via formular i procedurerne. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Kvalitetsteamet har ansvar for: At understøtte den kvalitetsansvarlige i løsningen af dennes opgaver At bidrage til at kvalitets- og miljøledelsessystemet og udviklingen af dette bliver forankret bredt i styrelsen Sammen med den kvalitetsansvarlige at sparre med ledelsens repræsentant vedr. udvikling og implementering af kvalitets- og miljøledelsessystemet Som administratorer stå for brugeroprettelse/-nedlæggelse samt overordnet teknisk systemopsætning i D4. Procesejerne er i løbende dialog med redaktøren (se nedenfor) for de enkelte processer og har ansvar for og godkender de enkelte procedurer under deres pågældende proces(-ser). Procesejerne kan uddelegere ansvaret for godkendelse af specificerede procedurer til relevant(e) kontorchefer, koordinatorer eller kvalitetsansvarlig se proceduren for dokumentstyring. Procesejernes væsentligste ansvar og beføjelse er: Ansvar for at en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces, herunder struktur på generisk(e) proces(ser) og delprocesser, udgør den nødvendige helhed, løbende gennemgås og ajourføres samt at den materielle lovgivning, interne retningslinjer mm. overholdes. For egen proces at udvikle og forbedre kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser m.m. indenfor egen proces Ansvar for at godkende procedurer til en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces eller alternativt at udpege en anden godkender på kontorchefniveau Ansvar for, hvis det ønskes, at tildele redaktørerne kompetence til i visse tilfælde at kunne godkende på vegne af procesejeren Beføjelse til at inddrage de nødvendige medarbejdere, nedsætte redaktionsgrupper og udpege redaktører samt ansvar for at disse til stadighed eksisterer og fungerer tilfredsstillende samt give den kvalitetsansvarlige besked ved ændringer Ansvar for at dokumentere, forbedre og udvikle den pågældende proces Ansvar for at kommunikere om kvalitets- og miljøledelse Beføjelse til at prioritere redaktørers og redaktionsgrupper arbejde med kvalitets-- og miljøledelsessystemet over andre opgaver Ansvar for at inddrage direktionen ved større eller strategiske ændringer i kvalitets- og miljøledelsessystemet indenfor egen proces Procesejere tilbydes årligt et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Procesejerne er kontorchefer, der enten alene eller sammen med én eller to andre chefer er ansvarlige for en kerneproces, en støtteproces eller en ledelsesproces. 14

15 Redaktører har skriverettigheder til relevante områder i kvalitetshåndbogen (D4 InfoNet). Redaktøren er bindeled mellem redaktionsgruppen og procesejeren. Redaktøren har ansvar for: At sørge for, at procedurer og øvrige dokumenter udgør den nødvendige helhed, er fyldestgørende, gennemgås periodisk samt er opdaterede inden for de områder dokumenterne dækker herunder, at nye regler, nye retningslinjer eller ændringer i lovgivningen indarbejdes. At procedurerne opdateres, hvis der sker ændringer i eller kommer nye eksterne dokumenter med betydning for proceduren, f.eks. ændret eller ny lovgivning. At dokumenter, som vedkommende er redaktør på, godkendes inden de distribueres At vurdere om vedkommende selv kan godkende en ændret procedure eller om ændringerne er af en art, så procesejeren skal godkende den ændrede procedure, se proceduren for dokumentstyring. At håndtere medarbejdernes løbende ændringsforslag, se procedure for dokumentstyring At opdatere de dokumenter redaktøren er redaktør for. Det fremgår af dokumenthovedet på hver procedure, hvem der er redaktør. Redaktører tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Redaktionsgrupper er dokumentansvarlige og står for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underlæggende dokumenter. Redaktionsgrupperne kan dække flere delprocesser. Redaktionsgruppen har ansvar for: Udarbejdelse og vedligeholdelse af de dokumenter, redaktionsgruppen er ansvarlig for (typisk en eller flere procedurer) I samarbejde med redaktøren at stå for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underliggende dokumenter. Medlemmer af redaktionsgrupperne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. De interne auditorer er ansvarlige for gennemførelse af intern audit. De interne auditorer skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse som auditteamleder i ISO 9001 og EMAS. For at sikre implementeringen og forankringen af kvalitets- og miljøledelse udpeges en medarbejder som miljø- og kvalitetstovholder i hver enhed af chefen. Tovholderen får en særlig rolle i forhold til at understøtte ledelsen i implementeringen og forankring af kvalitetsledelsessystemet. Man kan vælge at udpege en person, der i forvejen har en rolle som redaktør, auditor eller lignende. De primære opgaver for tovholderen: At formidle indholdet og tankegangen bag kvalitetsledelsessystemet At bidrage til at forbedringsforslag videreformidles til de ansvarlige i kvalitets- og miljøledelsessystemet At introducere nye medarbejdere til kvalitets- og miljøledelsessystemet (bl.a. som del af introduktionsforløb) At fungere som kontaktperson for kvalitetsansvarlig og kvalitetsteamet At vedligeholde evt. brugergrupper til de enkelte procedurer lokalt. Medlemmerne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den samlede ledelse i Miljøstyrelsen har en væsentlig rolle og et betydeligt ansvar både i forhold til implementeringen og brugen af kvalitets- og miljøledelsessystemet, og i forhold til udviklingen og forbedringen af systemet. Ledelsen har således en væsentlig funktion i forhold til at kommunikere, formidle og efterleve de ledelsesmæssige budskaber i kvalitetsledelsessystemet. Dette betyder konkret, at den enkelte chef i MST har ansvar for: At medarbejderne anvender kvalitets- og miljøledelsessystemet og arbejder efter systemets procedurer. At bidrage til udvikling og forbedring af kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At sørge for at medarbejdere med driftsopgaver (f.eks. redaktører eller tovholdere) inden for systemet får afsat ressourcer til dette 15

16 At bidrage til få rettet eventuelle afvigelser At tænke kvalitets- og miljøledelsessystemet ind i den daglige drift At medvirke til opstilling af kvalitetsmål inden for eget ansvarsområde samt til opfyldelsen af disse At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser mm. inden for eget ansvarsområde At virke som rollemodel for medarbejderne ved at italesætte kvalitets- og miljøledelsessystemet ved f.eks. teammøder samt opfordre medarbejderne til at bidrage til udvikling og forbedring af systemet. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. Som ansat i Miljøstyrelsen følger et stillingsmæssigt ansvar for: At anvende kvalitets- og miljøledelsessystemet At påpege afvigelser fra kvalitets- og miljøledelsessystemet og medvirke til at få disse registreret og afhjulpet At indmelde forbedringsforslag At holde sig opdateret inden for sit område. At vurdere om modtagne eksterne dokumenter (med eksterne dokumenter menes love, bekendtgørelser, vejledninger, rapporter mv.) har relevans for sagsbehandlingen, herunder om det modtagne dokument bør indgå som sagsakt, hvorefter dokumentet behandles i overensstemmelse med støtteprocessen Journalisering bør medføre ændring af kvalitets- og miljøledelsessystemets procedurer (der laves et forbedringsforslag til redaktøren) at vurdere om dokumentet skal videreformidles til faglige kolleger til orientering i de tilfælde, hvor dokumentet ikke bør medføre ændringer i procedurerne eller skal indgå som sagsakt. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. MIO (Medarbejder Indflydelses Organ) orienteres eller høres i forbindelse med: Udarbejdelsen af intern miljøpolitik, miljømålsætninger, den årlige miljøhandlingsplan og miljøredegørelse Ved den årlige ledelsesvurdering af kvalitets- og miljøledelsessystemet og ved håndtering af audits. Den konkrete afgrænsning af MIO s kompetencer fremgår af MIO-aftalen. 16

17 Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Miljøstyrelsen er en del af koncernen Miljøministeriet, som består af et departement og en række styrelser og decentrale institutioner. Koncernen har vedtaget Miljøministeriets interne miljøpolitik for , som er fælles for alle institutioner i Miljøministeriet. Miljøministeriets interne miljøpolitik er: Grøn i eget hus vejen til et bæredygtigt miljøministerium. Miljøministeriet ønsker at være et moderne ministerium, som på miljøområdet er et forbillede for andre ministerier, øvrige myndigheder samt samarbejdspartnere i øvrigt. Miljøministeriet arbejder derfor systematisk med at udvikle koncernen som en bæredygtig virksomhed. Miljøministeriet vil: - Påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. - Være en innovativ organisation, hvor ressourcer udnyttes optimalt og med mindst muligt spild. - Igennem en bæredygtig arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer skabe god ny natur og passe godt på den eksisterende. - præge og inspirere øvrige myndigheder, samarbejdspartnere og enkeltpersoner til også at være grønne i eget hus. Miljøministeriet vil derfor agere miljøbevidst i alle sine aktiviteter og arbejde for hele tiden at holde sig på forkant med udviklingen, herunder lovgivningen, samt sætte ambitiøse mål for at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter. Medarbejderne i ministeriet inddrages aktivt i arbejdet med miljøforbedringer, og ministeriet bidrager til, at andre offentlige myndigheder også agerer miljøbevidst. Miljøpolitikken udmøntes med primært fokus på koncernfælles løsninger og samarbejde på tværs i følgende hovedindsatsområder i perioden : - Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb i forbindelse med varekøb og tjenesteydelser, samt ved ombygning, renovering mv. i ministeriet. - Reduktion af miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter med fokus på brug af innovative, omkostningseffektive og/eller digitale løsninger. Særlige fokusområder vil være affaldshåndtering, udfasning af farlige stoffer, samt reduktion af vand- og energiforbrug. - Løbende udvikling af den bæredygtige arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer og fastholdelse af bæredygtighedscertificeringer. - Øget miljøbevidsthed hos ministeriets ansatte igennem adfærdskampagner og information, samt målrettet formidling og synliggørelse af ministeriets interne miljøarbejde over for eksterne parter. - Arbejde med udbredelse af miljø- og kvalitetsledelsessystemer, f.eks. EMAS, i ministeriets styrelser og institutioner. Miljøpolitikken udmøntes i en årlig handlingsplan, hvor der opstilles bindende mål for de koncernfælles hovedindsatsområder og specifikke indsatser i styrelser og miljøcentre. Målopfyldelse afrapporteres i ministeriets årlige miljøredegørelse. I relation til målopfyldelse vil der desuden være fokus på konstant at forbedre dokumentationen af ministeriets interne miljøarbejde. 17

18 Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse MST Antal ansatte 18 Ændring i % fra 2012 Ansatte pr. år ,1 % Areal - m 2 Strandgade 29 Opvarmet areal ,0 % Brutto ,0 % Bygning O - Wilders Plads Opvarmet areal ,7 % Prags Boulevard Opvarmet areal ,0 % MST Erhverv Århus Opvarmet areal MST Omstilling Fåborg Opvarmet areal ,0 % Kemikalieinspektionen i Dep. Opvarmet areal , Areal, total Opvarmet ,0 % Brutto ,4 % Energiforbrug total Energiforbrug, MWh målt Fjernvarme Strandgade ,4 394,5 478, ,4 % Bygning O 35, ,25 106,9 82,7 96, ,3 % Prags Boulevard 58,9 62,2 95,0 107,7 61,2 56,3-7,9 % MST Erhverv Århus - 37,2 42,8 19,1 - - MST Omstilling Fåborg - 22,0 22,0 27,6 12, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP , Fjernvarme, total ,6 % El Strandgade 29, inkl. kantine (total) ,0 % Strandgade 29, kantine - 34,2 49,8 49,4 48,9 48,8-0,1 % Strandgade 29, ekskl. kantine ,8 % Bygning O ,0 % Prags Boulevard 1,9 0,08 0,15 0,22 0,02 0,01-42,1 % MST Erhverv Århus - 16,3 14,3 6,9 - - MST Omstilling Fåborg - 3,8 3,5 3,9 1, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP ,2 0,0 - - El, total ,1 % Energiforbrug, MWh korrigeret Fjernvarme, korrigeret Strandgade ,9 424,4 445,7 462,1 457,6 581,3 27,0 % Bygning O ,3 % Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret total ,8 % Nøgletal (kwh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret (kwh/m 2 ) Strandgade og bygning O ,3 %

19 Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret samlet (kwh/m2) ,7 % El, total (kwh/m 2 ) ,0 % Nøgletal(kWh/åv) Fjernvarme, korrigeret total (kwh/åv) ,4 % Fjernvarme, korr. Kwh/åv indeks= El, total (kwh/åv) ,2 % El, total kwh/åv indeks= Fjernvarme, korrigeret indekseret ,8 % El indekseret ,1 % Vandforbrug, m 3 Strandgade ,1 % Bygning O ,0 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Vand, total ,4 % Nøgletal (m 3 /åv) 6,7 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Vand, total m 3 /åv indeks= Forbrugsudv. indeks= Papirforbrug Forbrug, antal A4 ark (1000) ,3 % Forbrug (MST), antal A3 ark (1000) ,5 % Samlet forbrug i kg ,1 % Nøgletal, A4ark/åv (1000) ,8 % Nøgletal (A3 og A4) kg/åv ,5 % Papir kg/åv indekseret (2009) Forbrugsudvikling A4 arkindeks 2008 (%) Nøgletal papiraffald (t)/papirforbrug (t) - 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 - Affaldsmængder Affaldsfraktioner (tons) Papir 16,65 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Pap 2,16 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % Blandet pap og papir - - 0,2-0,0 0,0 - Makulator - 0,6 2,0-0,0 0,0 - Glas - 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50,0 % Elektronisk affald 0,53 0,4 1,0 0,0 0,6 0,7 34,5 % Farligt affald (kviksølvaffald) - - 0,0-0,0 0,0-100,0 % Andet affald, brændbart 16,28 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4-41,1 % Madaffald ,1 - Haveaffald - 0, ,0 0,0 - Deponi - 0,1 0,01-0,0 0,0 - Andre batterier - - 0,1-0,0 0,0 - Transportemballagefolie - - 0,01 0,03 0,02 0,0-100,0 % Brændstofforbrug Brændstofforbrug, tjenestebiler (L) diesel , 2 % Brændstofforbrug, egne biler (L) Kørsel i egne biler (km) ,6 % Brændstofforbrug, egne biler (L) ,6 % 19

20 Brændstofforbrug, taxikørsel (L) Diesel 1195,5 1195, ,3-0,1 % Brændstofforbrug, Indenrigs fly (L) Jetfuel ,4 % Brændstofforbrug samlet (MWh) Samlet (MWh) 95,0 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % Forbrugsudvikling - indeks Nøgletal(kWh/åv) Brændstof ,0 % Brændstof kwh/åv indekseret CO2 emission CO2 i tons Fjernvarme 70,9 76,7 105,0 93,2 65,9 64,5-2,1 % El 169,8 180,0 198,8 156,4 121,6 142,3 17,0 % Brændstof 25,3 29,4 30,6 34,6 35,0 39,3 12,4 % Total ,6 % Emissionsudvikling, indeks 2008 (%) ,6 125,7 106,8 83,6 92,5 10,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (ton/åv) 1,0 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7-3,0 % SO2 emission i kg Fjernvarme ,90 13,18 13,65 3,6 % El 51,73 39,42 36,75 27,61 25,27 25,75 1,9 % Brændstof ,22 106,01-38,8 % Total 51,73 39,42 36,75 38,51 11,66 145,40-31,3 % Nøgletal, SO2 pr. åv (kg/åv) ,66 0,40-39, 8 % NOx emission i kg Fjernvarme ,99 65,88 66,99 1,7 % El 194,12 159,04 158,90 128,71 105,89 103,38-2,4 % Brændstof , ,47 22,5 % Total 194,12 159,04 158,9 205, , ,85 22,0 % Nøgletal, NOx pr. åv (kg/åv) ,12 25,79 6,9 % Partikel emission i kg Fjernvarme ,64 17,23 3,6 % El 6,31 6,20 4,88 4,48 3,80 5,73 50,8 % Brændstof ,06 275,30 100,9 % Total 6,31 6,20 4,88 4,48 157,50 298,26 89,4 % Nøgletal, partikler pr. åv (kg/åv) ,4 0,82 66,0 % CH4 emission i CO2 ækvivalenter kg Fjernvarme ,47 5,51 23,3 % El 87,3 91,6 107,8 85,2 60,70 52,25-13,9 % Brændstof ,62 1,67 3,2 % Total 87,29 91,60 107,84 85,20 66,79 59,44-11,0 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,21 0,16-22,0 % N2O emission i CO2 ækvivalenter - kg Fjernvarme ,16 5,13-0,4 % El 2,8 2,6 2,8 2,2 2,11 2,06-2,4 % Brændstof ,56 15,90 50,6 % Total 2,80 2,61 2,77 2,24 17,83 23,10 29,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,06 0,06 13,6 % 4 Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før 2012

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet

Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet Miljøredegørelse for Miljøministeriet 1. januar 2008 31. december 2008 1 1. Ledelsens beretning Den årlige miljøredegørelse afspejler Miljøministeriets arbejde med konstant at arbejde for at reducere miljøbelastningen

Læs mere

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Ledelsesprocesser Kvalitetsstyringssystemet - beskrivelse Godkendt af: BHM Dato: 04.09.2012 Sagsnr.: 727-2009-16666 L6 version 8

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Auditrapport Kvalitetsstyringsloven

Auditrapport Kvalitetsstyringsloven Kvalitetsstyringsloven Opfølgningsaudit 2013 DS Certificering A/S Kollegievej 6 2920 Charlottenlund /Runetoften 14, 1 8210 Aarhus V Tlf.: +45 72 24 59 00 Fax: +45 72 24 59 02 Bemærkninger I henhold til

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

grønne regnskaber og miljøledelse

grønne regnskaber og miljøledelse Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Kvalitetsstyringssystemet for Natur og Miljøadministrationen Indeholder analyserapport nr. 3 Udarbejdet af: Christina Petersen maj 2011 07/2452 1/12 Ledelsesevaluering

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Kvalitets- og miljøhåndbog

Kvalitets- og miljøhåndbog Kvalitets- og miljøhåndbog Denne håndbog er en autentisk håndbog fra en dansk produktionsvirksomhed anno 2008.03.07 Kun navne er skjulte. Godk.: Dato: 07-03-08 Side 1 af 21 H Forord Denne kvalitets- og

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Indkøbspolitik for SOPU

Indkøbspolitik for SOPU Juli 2012 Indkøbspolitik for SOPU Indhold 1. Indledning 2. Baggrund for indkøbspolitikken 3. Lovkrav 4. Formål og mål 5. Organisering af indkøbsområdet 6. Leverandørforhold 7. Indkøbsstrategi 8. Uddannelse

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling:

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Rev. 02 (14.12.2008) Det Norske Veritas (DNV) side 1 af 20 Kontaktperson Kontraktperson; DET NORSKE VERITAS, DANMARK A/S Industry

Læs mere