Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen januar december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ledelsen om EMAS... 3 Introduktion... 4 Miljøstyrelsens organisation... 4 Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem... 6 Udvikling i forbrug fra 2012 til Status på miljø- og kvalitetsmål i Miljømål for Bilag 1 Ansvarsfordeling i Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse Bilag 4 Verifikationsattest... 21

3 Ledelsen om EMAS I Miljøstyrelsen gør vi i miljøredegørelsen årligt status for, hvordan vi som organisation påvirker miljøet. Det er med til at sikre, at vi løbende husker Miljøstyrelsens interne miljøarbejde og stiller skarpt på såvel de direkte som de indirekte miljøpåvirkninger. Vi har været EMAS registreret siden 2003, og har derfor vænnet os til at arbejde systematisk med forbedringer af både vores miljøperformance og vores kvalitet. Igen i år er det lykkedes os at forbedre os på flere parametre: I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 4,2 % Papirforbruget har været et særligt fokusområde i 2013, og der har bl.a. været iværksat en kampagne for at øge fokus på, hvad der printes. Desuden har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har betydet, at en betydelig del af det materiale, som normalt printes til fx møder, har kunnet medbringes digitalt. I 2010 besluttede Miljøstyrelsen at øge fokus på kvalitetsledelse, som hidtil havde været en del af EMAS arbejdet. Arbejdet mundede i januar 2014 ud i, at Miljøstyrelsen blev certificeret efter ISO 9001 standarden. Projektet har ikke direkte indflydelse på Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger, men som en del af arbejdet er der bl.a. blevet indført et IT system til håndtering af alle vores procedurer for både kvalitets- og miljøledelse, hvilket medførte et detaljeret tjek af, at Miljøstyrelsen procedurer lever op til EMAS forordningens krav. IT systemet har desuden medvirket til at integrere kvalitetsledelsen med miljøledelsen, så medarbejderne oplever ét sammenhængende system med fælles IT understøttelse, audits og retningslinjer. Udrulningen af den fælles kvalitets- og miljøledelse har medført en øget opmærksomhed på løbende opdatering og tilpasning af de EMAS-relaterede retningslinjer, og udrulningen blev fulgt op af en kampagne ultimo 2013, som satte fokus på Miljøstyrelsens arbejde med forbedringer. Der er dannet et nyt netværk med lokale tovholdere fra alle enheder i styrelsen, hvor der er mulighed for at diskutere emner med relevans for kvalitets- og miljøledelse. I 2014 vil der bl.a. være fokus på at få udarbejdet og implementeret en ny miljøpolitik for hele Miljøministeriet, og arbejde på at styrke inddragelsen af særligt tovholderne i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige miljømål. Kendskabet til både EMAS og kvalitetsledelse er øget i styrelsen, men der er fortsat behov for opmærksomhedsskabende aktiviteter. Derfor vil der fortsat være fokus på at øge brugen af det fælles kvalitets- og miljøledelsessystem som den primære kilde for medarbejderen til hjælp i det daglige arbejde. Lars Hindkjær Direktør Miljøstyrelsen 3

4 Introduktion Miljøstyrelsens miljøredegørelse indeholder en beskrivelse af Miljøstyrelsens organisation, en vurdering af Miljøstyrelsens væsentlige miljøpåvirkninger, en beskrivelse af EMAS systemet samt specifikke miljømål i Miljøredegørelsen gennemgår samtidig udviklingen i Miljøstyrelsens energiforbrug, vandforbrug, papirforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Udover denne gennemgang er Miljøstyrelsens væsentligste miljønøgletal opgjort i bilag 3 for alle styrelsens adresser omfattet af EMAS. Miljøstyrelsens miljøpolitik og ansvarsfordeling af miljø- og kvalitetsarbejdet er beskrevet i bilag 1 og 2. Resultaterne af Miljøstyrelsens miljøindsats i 2014 afrapporteres i næste års miljøredegørelse, som udgives i Miljøstyrelsens organisation Miljøstyrelsen producerer viden og sagsbehandling, bl.a. ministerbetjening, afgørelser, love, bekendtgørelser, vejledninger, tilsyn, rapporter og artikler samt strategier og udviklingsaktiviteter. Miljøstyrelsens sagsbehandling og formidling af viden påvirker miljøet indirekte både i Danmark og internationalt. Miljøstyrelsens mission er: Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder Vi samler og formidler viden om miljøet Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Ministeriets koncern består -foruden departementet af Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, og Natur- og Miljøklagenævnet. Desuden er ministeriet i 2014 blevet udvidet med Kystdirektoratet, som flyttede ressort fra Transportministeriet. Miljøstyrelsen varetog i 2013 koncernfunktionerne Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni på vegne af hele Miljøministeriet. Miljøstyrelsen var i 2013 organiseret i 9 enheder; Organisation & Jura, Direktion & Kommunikation, Miljøteknologi, Pesticider & Genteknologi, Erhverv, Kemikalier, Jord & Affald, Virksomheder og Service (inkl. Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni). 4

5 Figur 1. Organisationsdiagram for Miljøstyrelsen 2013 (gældende pr. februar 2013) For uddybende information om Miljøstyrelsens aktiviteter se: Miljøstyrelsen har i 2013 været fysisk placeret på følgende adresser: - Strandgade 29, 1401 København K - Wilders Plads 15 A, st. 1. og 2. sal, 1403 København K - Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S (fraflyttet 30. november 2013) - Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (ikke omfattet af EMAS) - C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ (ikke omfattet af EMAS) Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Miljøstyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne kan udtrykkes som: - Den direkte påvirkning af miljøet ved driften af Miljøstyrelsen, herunder forbrug af energi og vand, transport m.m., samt miljøpåvirkningerne fra de produkter, Miljøstyrelsen selv indkøber (fx råvareforbrug eller miljøpåvirkning ved produktion og bortskaffelse). - Den indirekte påvirkning af miljøet, som er en følge af Miljøstyrelsens interaktion med tredjeparter, og som Miljøstyrelsen til en vis grad kan påvirke, fx gennem indkøbsaftaler og udbud (bl.a. råvareforbrug og miljøhensyn i kantine, CO2 udledning i forbindelse med taxakørsel, miljøvenlige indkøb af kontorartikler og miljøvenlige rengøringsprodukter hos rengøringsleverandør). I de fællesstatslige indkøbsaftaler, som Miljøstyrelsen/Miljøministeriet ikke selv indgår, søges der mest mulig indflydelse for at sikre miljømæssigt korrekte indkøb. Miljøstyrelsen som forvaltningsmæssig myndighed påvirker desuden miljøet via den løbende produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner mv. Disse opgaver søges løbende optimeret ved Miljøstyrelsens arbejde med kvalitetsledelse. Den miljømæssige påvirkning af disse opgaver er ikke mulig at opgøre, og er ikke omfattet af Miljøstyrelsens EMAS arbejde. Derfor vil dette område ikke blive berørt yderligere i denne miljøredegørelse. Miljøstyrelsens forbrug (direkte påvirkning) og nøgletal rapporteres samlet, da miljøpåvirkningerne anses for ensartede for alle ansatte uanset deres fysiske placering på forskellige adresser. Hvor det er muligt i form af særskilte opgørelser (f.eks. el, fjernvarme og vand), rapporteres forbruget pr. adresse. 5

6 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem Miljøstyrelsen er certificeret efter EMAS og ISO9001, fordi vi ønsker at arbejde systematisk med at forbedre vores aktiviteter for et bedre miljø og for at sikre kvaliteten af vores arbejde. Vi vil gerne vise udadtil, at vi handler miljørigtigt i vores dagligdag, og at vi tilrettelægger vores virksomhed så optimalt som muligt for at skabe gode betingelser for miljøbeskyttelsen. Kvalitets- og miljøledelsessystemet skal bruges til: At sikre kvalitet og ensartethed i vores ydelser og forebygge fejl At reducere vores væsentlige miljøpåvirkninger At sikre målrettet udvikling og forbedring At måle og vurdere vores indsats Aktivt at inddrage medarbejderne i arbejdet med miljøforbedringer og kvalitetssikring Figur 2. Årets gang i Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem JULI NOVEMBER Intern audit Lukke afvigelser fra intern audit DECEMBER FEBRUAR Miljøhandlingsplan udarbejdes og vedtages Ekstern audit på EMAS og ISO9001 gennemføres Lukke afvigelser fra ekstern audit MARTS JUNI Miljøredegørelse udarbejdes Årlig ledelsesevaluering Handlingsplanens mål gennemføres henover året. Procedurer i systemet opdateres løbende, og forbedringsforslag og eventuelle afvigelser indrapporteret i systemet behandles løbende som de opstår. Det er direktionen i Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at systemet fungerer og følges, og procesejerne, der har ansvar for at processer og underliggende procedurer er opdateret. EMASkoordinatoren, den kvalitetsansvarlige, redaktørerne på de enkelte procedurer og kvalitets- og miljøtovholderne, står for den daglige vedligeholdelse og drift af systemet. 6

7 Udvikling i forbrug fra 2012 til 2013 Det er lykkes at begrænse Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger fra 2012 til 2013, hvor Miljøstyrelsens forbrug af el, vand og papir er reduceret, mens varmeforbruget er steget. I 2013 har Miljøstyrelsen udvidet de lejemål, der er omfattet af EMAS, med 880 m 2. I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 24,8 % Brændstofforbruget er steget med 13,1 % Figur 3. Udvikling i forbrug 2008 til 2013 Note: Indeks-året er 2008, da dette år udgør baseline for Miljøministeriets mål om at reducere 20 % af Miljøministeriet energiforbrug i årene Figur 4. Udvikling i forbrug fordelt på medarbejder 7

8 I det følgende redegøres for Miljøstyrelsens samlede udvikling i forbrug af el, klimakorrigeret varme, vand, papir, affald, brændstof og emissioner. Udviklingen for Miljøstyrelsens enkelte adresser fremgår af bilag 3. Tabel 1. Oversigt over nøgletal for Miljøstyrelsen forbrug fra Forbrugsudvikling i 2013 ift Antal ansatte pr. år (gennemsnitlig antal åv) (B) ,1 % Bruttoareal i m 2 (A) ,4 % Befæstet areal (A) 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 0,0 % Energieffektivitet Papir Fjernvarme korr. (MWh) (A) Nøgletal Fjernvarme, korrigeret total (KWh/ÅV) (R) El, samlet (MWh) (A) Nøgletal El (KWh/åv) (R) Papirforbrug (antal A4-ark) (A) Samlet papirforbrug af A4 og A3 (kg) (A) Nøgletal papirforbrug (kg/åv) (R) ,8 % ,4 % ,1 % ,2 % ,3 % ,1 % ,5 % Nøgletal papirforbrug (affald i ton/forbrug i ton) (R) 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 542,9 % Brændstof Brændstofforbrug samlet (MWh) (A) Nøgletal Brændstofforbrug (KWh/åv) (R) 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % ,1 % Vand Vandforbrug (m3) (A) ,4 % Nøgletal vandforbrug (m3/åv) (R) 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Affald Papir (ton) (A) 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Nøgletal papiraffald (kg/åv) (R) 49,9 67,6 27,0 5,3 Pap (ton) (A) 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % 8

9 Nøgletal papaffald (kg/åv) (R) 3,1 10,1 8,6 11,9 Makulator (ton) (A) 0,6 2, Nøgletal makulator (kg/åv) (R) 1,9 6, Glas (ton) (A) 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50 % Nøgletal glas (kg/åv) (R) Elektronisk affald (ton) (A) Nøgletal elektronisk affald (kg/åv) (R) Andet affald, brændbart (ton) (A) Nøgletal andet affald (kg/åv) (R) 0,0 3,1 6,1 1,3 0,4 1,0-0,6 0,7 34,5 % 1,1 3,1-1,9 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4 41,1 % 86,6 89,0 90,3 102,8 Madaffald (ton) (A) ,1 - Nøgletal madaffald (kg/åv) (R) Emissioner 1 CO 2 emission total (ton) (A) Nøgletal, CO 2 (ton/åv) (R) SO 2 emission i total (ton) (A) Nøgletal, SO 2 (kg/åv) (R) NO x emission i total (ton) (A) Nøgletal, NO x (kg/åv) (R) ,6 % 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7 2,9 % ,2 0,1-31,4 % ,7 0,4-39,9 % ,7 9,4 22,0 % ,1 25,8 6,9 % Partikler i total (kg) (A) ,5 298,3 89,4 % Nøgletal, Partikler (g/åv) (R) CH 4 emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, CH 4 (g/åv) (R) N 2O emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, N 2O (g/åv) (R) ,2 81,7 66,0 % ,8 59,4-11,0 % ,9 16,3-22,0 % ,8 23,1 29,6 % ,57 6,3 13,6 % Note: Tallet A er de årlig samlede input/påvirkninger på området, tallet B er antallet af ansatte (gennemsnitlig antal årsværk), Nøgletallet R er forholdet A/B. 1 Miljøstyrelsen er først begyndt at opgøre udledning af SO2, NOx, partikler, CH4 og N2O fra Derfor er tal fra tidligere år ikke tilgængelige. Miljøstyrelsen har i 2013 ikke haft forbrug af HFC er, PFC er eller SF6, hvorfor der ikke er opgjort tal herfor. 9

10 Medarbejdere Antallet af medarbejdere i Miljøstyrelsen er steget fra 2012 til Dette skyldes, at Miljøstyrelsens adresse i Roskilde blev lukket ultimo 2012, og disse medarbejdere er nu flyttet til lokaler på Wilders Plads. Dermed er disse medarbejdere også blevet omfattet af EMAS. Arealforbrug I opgørelsen ovenfor er kun opgjort arealforbrug for de af Miljøstyrelsens adresser, som er EMAS registreret. På grund af det øgede antal medarbejdere på adressen på Wilders Plads, er lejemålet blevet udvidet med ca. 880 m 2. Da alle styrelsens adresser ligger i tæt bebygget område, vurderes det befæstede areal at være 100 %. Dette kan ikke opgøres endeligt, da Miljøstyrelsen lejer sig ind på samtlige adresser. For alle adresser (undtagen Strandgade 29) lejer Miljøstyrelsen kun en del af bygningen. Fjernvarme Miljøstyrelsens klimakorrigerede fjernvarmeforbrug er steget med 24,8 % i forhold til Udviklingen skyldes, at flere af Miljøstyrelsens medarbejdere er blevet samlet på adresser omfattet af EMAS. Antallet af opvarmede kvadratmeter er dermed steget med ca. 7 %. Forbrug uden klimakorrigering er kun steget med 3,6 %, så der har ikke været den forventede reduktion i forhold til årets temperaturer. El Miljøstyrelsens elforbrug er samlet set faldet med 2,1 % i forhold til Dette til trods for, at Miljøstyrelsen i 2013 har haft flere medarbejdere og m 2 omfattet af EMAS og dermed inkluderet i miljøredegørelsen. En del af faldet kan formentligt tilskrives at alle medarbejdere har fået nye og mere energieffektive pc ere. Vand Vandforbruget for Miljøstyrelsen er samlet faldet med 18,4 % i 2013 i forhold til Dette sker som efter en mindre stigning i forbruget 2012 samt et større fald i Papir Miljøstyrelsens samlede papirforbrug, målt ved indkøbt mængde i kg er faldet med 7,1 %. På grund af svingende lagerbeholdning er den indkøbte mængde et usikkert mål for det årlige papirforbrug, men da indkøbet har været siden 2010, må det vurderes, at der er sket et fald i forbruget. De faldende mænger skyldes, at Miljøstyrelsens medarbejdere arbejder mere digitalt end tidligere, og i 2013 har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har gjort det muligt at medbringe mødematerialer mv. digitalt. Papirforbruget været et fokusområde i Miljøstyrelsen i både 2012 og Mængden af papiraffald er steget voldsomt knap 500 % - i forhold til Niveauet svarer dog til affaldsmængden i tidligere år. Den store stigning skyldes at Miljøstyrelsen ultimo 2013 har lukket det 500 m2 store, decentrale arkiv på Prags Boulevard. I den forbindelse er der sket en stor oprydning og udsmidning af mange års opbevaring af sagsdubletter, brochurer, publikationer og andet informationsmateriale. Desuden har ombygninger og interne flytninger på adresserne Strandgade og Wilders Plads medført oprydning i og udsmidning af sagsdubletter, publikationer mv. Affald Miljøstyrelsens samlede affaldsmængde er i 2013 steget med knap 5 tons i forhold til Trækkes papiraffaldet ud af opgørelsen, er der dog tale om et fald på over 4 tons. I 2013 opgøres madaffald for første år for sig selv. Dette har tidligere indgået i andet brændbart affald. På trods af dette er der dog stadig tale om et fald i mængden af andet brændbart affald og madaffald på ca. 3,5 tons i forhold til Brændstofforbrug Miljøstyrelsens samlede brændstofforbrug er steget med 13,1 %. Fordeles tallet ud pr. medarbejder er der sket et lille fald på 0,8 %. Der er dog sket en stor ændring i sammensætningen af transporten. Forbruget af jetfuel er faldet med hele 44,4 % i forhold til 2012, mens forbruget af brændstof til tjenestebilerne er steget med 190 %. Brændstofforbruget til kørsel i egen bil er faldet med 11,6 %. Den store stigning i brændstofforbruget til Miljøstyrelsens tjenestebiler er sket på grund af overflytningen af medarbejdere fra adressen i Roskilde (som ikke var omfattet af EMAS) til Wilders Plads (som er omfattet af EMAS). Denne gruppe medarbejdere er ofte på tilsyn, og har derfor et væsentligt højere transportforbrug end den gennemsnitlige medarbejder. Dette har betydet at brændstofforbruget for medarbejdere i Odense 10

11 og Århus også er inkluderet i det samlede brændstofforbrug i 2013, dvs. at forbruget i denne opgørelse er højere end det reelt burde være. Desværre har det ikke været muligt for Miljøstyrelsen at skille de biler ud af opgørelsen, som ikke er omfattet af EMAS. Emissioner Et mindsket elforbrug har ikke kunnet opveje, at Miljøstyrelsens udledning af CO 2 er steget 10,6 % i 2013 i forhold til Stigningen er hovedsagligt sket på elforbruget, hvor en større del af den danske produktion i 2013 er kommet fra kulkraftværker i forhold til Udledningen af SO 2 er faldet, hovedsagligt på grund af den ændrede sammensætning af brændstofforbruget. Denne ændring har dog også medført stigning i udledningen af partikler med 79 %, N 2 O med 30 % og NO x med 22 % i forhold til Indkøb Det fremgår af Miljøministeriets interne miljøpolitik , at Miljøministeriet vil påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. Miljøministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område i egne aftaler og statslige forpligtende indkøbsaftaler. Ved indkøb i Miljøstyrelsen benyttes de forpligtende indkøbsaftaler, der er etableret på tværs af Miljøministeriet og staten. Det betyder, at der så vidt muligt indkøbes produkter der lever op til miljømærkekriterierne for Blomsten og/eller Svanen og hvor det er relevant FSC/PEFC samt anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af bl.a. kontormøbler, tryksager, taxikørsel mv. Lovkrav vedr. Miljøstyrelsens drift Det er et krav i EMAS forordningen, at driften lever op til miljølovgivningen. Miljøstyrelsens oversigt over love og regler 3 af relevans for styrelsens drift opdateres minimum to gange årligt for at sikre overholdelse af lovgivningen. Opdatering af listen og eventuel implementering af nye krav sikres af Miljøstyrelsens Service enhed. 2 Jf. miljødeklaration på Energinets hjemmeside: MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Til-groent-regnskab.aspx 3 Miljøbeskyttelsesloven, Kommune- og lokalplaner, Affaldsbekendtgørelsen, København Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ, Cirkulæret om energieffektivisering i staten, cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, Finansministeriets statsaftaler samt egne ministerielle aftaler, Lovbekendtgørelse om Arbejdsmiljø og Klassificeringsbekendtgørelsen. 11

12 Status på miljø- og kvalitetsmål i 2013 I 2013 havde Miljøstyrelsen fokus på følgende indsatsområder: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 % Højere kvalitet i Miljøstyrelsens interne møder I skemaet herunder er indsatserne afrapporteret: Indsatsområde 1: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 %. I 2013 sættes fokus på tiltag, som kan reducere papirforbruget. Indsatserne er rettet mod unødvendigt papirforbrug, f.eks. prints der ikke bliver afhentet i printeren og prints af mødemateriale, der alligevel ikke bliver brugt. Miljøpolitik: Reduktion af miljøpåvirkningen fra ministeriets aktiviteter Mål: At reducere Miljøstyrelsens miljøpåvirkning fra drift Milepæle Beskrivelse Status 1. Trådløst netværk installeret i hele MST. Trådløst netværk vil gøre det lettere at medbringe sin bærbare PC til møder i stedet for at printe mødemateriale Synliggørelse af papirforbruget. Der udarbejdes kvartalsvis statistik over Miljøstyrelsens papirforbrug og resultaterne offentliggøres på intranettet for at synliggøre forbruget og opfordre til fortsat at overveje før man printer. 3. Kampagne om digitalt mødemateriale. Nyhed med opfordring til at mødematerialet er digitalt på storskærm eller flipover under mødet (sammenhæng til indsatsområde 2). Indsatsområde 2: Forbedre kvaliteten af Miljøstyrelsens interne møder. Indsatsen har til formål at skabe rammer for effektive, kvalitetsbetonede møder. Det samlede papirindkøb i kg er reduceret med 7,1 % i forhold til 2012 Målet er opfyldt Trådløst netværk er implementeret i januar Der har været nyheder på intranettet i april, august, oktober 2013 og januar 2014 med status på papirforbruget Nævnt i nyhed på intranettet i april og august Målet er kun delvist opfyldt. Forventes opfyldt i Milepæle Beskrivelse Status 1. Inspirationsmøde kantinen med ekstern oplægsholder. Inspiration og værktøjer til afholdelse af effektive møder Møde afholdt 30. august med Bo Krüger. Har desuden været tema på 2. Kampagne om effektive møder bestående af tre nyheder med tips til afholdelse af effektive møder 3. Udarbejdelse af paradigmer for mødemateriale F.eks. indkaldelse og referater. Paradigmerne bliver tilgængelige i kvalitetsledelsessystemet 4. Evaluering af interne møder i en periode (14 dage eller 1 måned) f.eks. ved brug af bolde/point eller andre visuelle metoder. årets personalekonference Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Miljømål for 2014 I 2013 vil Miljøstyrelsen arbejde med følgende indsats: Reduktion af brændstofforbruget med 5 % Vi vil arbejde med at reducere brændstofforbruget ved at indkøbe elcykler, og dermed reducere antallet af korte taxature. Alle medarbejdere får adgang til videomøde-udstyr, således at de kan holde videomøder med hinanden på tværs af landet og med de øvrige styrelser i ministeriet. Derudover igangsættes der en kampagne internt i styrelsen, som skal gøre Miljøstyrelsens medarbejdere opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til reduktionen af brændstofforbruget. Indsatserne i 2014 afrapporteres i Miljøredegørelsen for 2014, der udkommer i

13 Bilag 1 Ansvarsfordeling i 2013 Miljø- og kvalitetsledelsessystemet omfatter en lang række af Miljøstyrelsens aktiviteter. Systemet understøtter styrelsens fortløbende arbejde med styring af de direkte miljøpåvirkninger fra driften, samt de indirekte miljøpåvirkninger fra produktionen af f.eks. love, bekendtgørelser, handlingsplaner mv. Topledelsen defineres i Miljøstyrelsen som direktionen. Direktionen har ansvar for: At kommunikere vigtigheden af at opfylde såvel kundekrav som lov- og myndighedskrav At fastlægge kvalitetspolitik At fastlægge kvalitets- og miljømål/styringsindikatorer At gennemføre ledelsens evaluering At ressourcer er til rådighed At udpege ledelsens repræsentant og procesejere At planlægge og opretholde kvalitets- og miljøledelsessystemet At sikre, at kundekrav fastlægges og opfyldes med det formål at styrke kundetilfredshed At ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret i styrelsen At gennemføre certificering i henhold til ISO 9001 og EMAS og regler fastsat i relation hertil Overordnede dokumenter godkendes af direktøren efter drøftelse i direktionen. Ledelsens repræsentant kan godkende procedurer på vegne af direktøren i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den kvalitetsansvarlige refererer til ledelsens repræsentant og assisterer denne i udførelsen af de opgaver, som denne har ansvaret for. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Den kvalitetsansvarlige har ansvaret for: At kvalitets- og miljøledelsessystemets dokumenter opfylder kravene i ISO 9001 og evt. andre kravgrundlag, der på sigt bliver omfattet af systemet Systemvedligehold, herunder ansvar for at de gældende dokumenter er tilgængelige og at brug af ikke gældende dokumenter forhindres At understøtte chefer og medarbejderes anvendelse af kvalitets- og miljøledelsessystemet Systemudvikling, herunder opfølgning på gennemførelsen af løbende forbedringer, procesoptimering, samt metoder til overvågning, udvikling og forbedring af processer Analyse af data genereret som et resultat af overvågning og måling og data fra andre relevante kilder. Her tænkes bl.a. på resultater fra brugertilfredshedsanalyser samt fra interne og eksterne audits. Rapportere oplysninger samt undersøgelses- og analyseresultater til ledelsens repræsentant, herunder udarbejdelse af oplæg til ledelses evaluering, og følge op på ledelsens beslutninger i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet Løbende kontakt til ledelses repræsentant, så denne kan udfylde rollen som ledelsens repræsentant Ledelse af auditprogrammet Kontakt til certificeringsorgan Koordinering og uddannelse ift. procesejere, auditorer, redaktører og tovholdere Fastlægge kundekrav ved at undersøge kundernes behov og forventninger f.eks. gennem brugertilfredshedsundersøgelser Bistå topledelsen med at udbrede kendskabet til kundekrav i hele organisationen At oversigter over dokumentgodkendere, dokumentansvarlige (redaktionsgrupper), redaktører og dokumentbrugere altid er opdaterede i kvalitets- og miljøledelsessystemet At samarbejde og koordinere med Naturstyrelsen om kvalitetsledelsessystemet At planlægge og iværksætte intern og ekstern audit Den kvalitetsansvarlige skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse i kvalitetsledelse. EMAS-koordinatoren refererer til procesejeren af EMAS. Koordinatoren er ansvarlig for: At udarbejde det grønne regnskab, miljøhandlingsplan og miljøredegørelse. 13

14 At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde miljødelen af kvalitets- og miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende miljøforbedringer. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante miljøresultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på miljøhandlingsplanen og på auditrapporter. Den løbende formidling om EMAS på Intranettet, hjemmesiden og til enhederne. Virksomhedsområdets koordinator refererer til procesejeren af virksomhedsområdets procedurer. Koordinatoren er ansvarlig for: At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde virksomhedsområdets del af kvalitetsog miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende forbedringer deraf. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante resultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på auditrapporter. At følge op på de registreringer af afvigelser og forbedringsforslag der foretages via formular i procedurerne. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Kvalitetsteamet har ansvar for: At understøtte den kvalitetsansvarlige i løsningen af dennes opgaver At bidrage til at kvalitets- og miljøledelsessystemet og udviklingen af dette bliver forankret bredt i styrelsen Sammen med den kvalitetsansvarlige at sparre med ledelsens repræsentant vedr. udvikling og implementering af kvalitets- og miljøledelsessystemet Som administratorer stå for brugeroprettelse/-nedlæggelse samt overordnet teknisk systemopsætning i D4. Procesejerne er i løbende dialog med redaktøren (se nedenfor) for de enkelte processer og har ansvar for og godkender de enkelte procedurer under deres pågældende proces(-ser). Procesejerne kan uddelegere ansvaret for godkendelse af specificerede procedurer til relevant(e) kontorchefer, koordinatorer eller kvalitetsansvarlig se proceduren for dokumentstyring. Procesejernes væsentligste ansvar og beføjelse er: Ansvar for at en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces, herunder struktur på generisk(e) proces(ser) og delprocesser, udgør den nødvendige helhed, løbende gennemgås og ajourføres samt at den materielle lovgivning, interne retningslinjer mm. overholdes. For egen proces at udvikle og forbedre kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser m.m. indenfor egen proces Ansvar for at godkende procedurer til en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces eller alternativt at udpege en anden godkender på kontorchefniveau Ansvar for, hvis det ønskes, at tildele redaktørerne kompetence til i visse tilfælde at kunne godkende på vegne af procesejeren Beføjelse til at inddrage de nødvendige medarbejdere, nedsætte redaktionsgrupper og udpege redaktører samt ansvar for at disse til stadighed eksisterer og fungerer tilfredsstillende samt give den kvalitetsansvarlige besked ved ændringer Ansvar for at dokumentere, forbedre og udvikle den pågældende proces Ansvar for at kommunikere om kvalitets- og miljøledelse Beføjelse til at prioritere redaktørers og redaktionsgrupper arbejde med kvalitets-- og miljøledelsessystemet over andre opgaver Ansvar for at inddrage direktionen ved større eller strategiske ændringer i kvalitets- og miljøledelsessystemet indenfor egen proces Procesejere tilbydes årligt et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Procesejerne er kontorchefer, der enten alene eller sammen med én eller to andre chefer er ansvarlige for en kerneproces, en støtteproces eller en ledelsesproces. 14

15 Redaktører har skriverettigheder til relevante områder i kvalitetshåndbogen (D4 InfoNet). Redaktøren er bindeled mellem redaktionsgruppen og procesejeren. Redaktøren har ansvar for: At sørge for, at procedurer og øvrige dokumenter udgør den nødvendige helhed, er fyldestgørende, gennemgås periodisk samt er opdaterede inden for de områder dokumenterne dækker herunder, at nye regler, nye retningslinjer eller ændringer i lovgivningen indarbejdes. At procedurerne opdateres, hvis der sker ændringer i eller kommer nye eksterne dokumenter med betydning for proceduren, f.eks. ændret eller ny lovgivning. At dokumenter, som vedkommende er redaktør på, godkendes inden de distribueres At vurdere om vedkommende selv kan godkende en ændret procedure eller om ændringerne er af en art, så procesejeren skal godkende den ændrede procedure, se proceduren for dokumentstyring. At håndtere medarbejdernes løbende ændringsforslag, se procedure for dokumentstyring At opdatere de dokumenter redaktøren er redaktør for. Det fremgår af dokumenthovedet på hver procedure, hvem der er redaktør. Redaktører tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Redaktionsgrupper er dokumentansvarlige og står for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underlæggende dokumenter. Redaktionsgrupperne kan dække flere delprocesser. Redaktionsgruppen har ansvar for: Udarbejdelse og vedligeholdelse af de dokumenter, redaktionsgruppen er ansvarlig for (typisk en eller flere procedurer) I samarbejde med redaktøren at stå for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underliggende dokumenter. Medlemmer af redaktionsgrupperne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. De interne auditorer er ansvarlige for gennemførelse af intern audit. De interne auditorer skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse som auditteamleder i ISO 9001 og EMAS. For at sikre implementeringen og forankringen af kvalitets- og miljøledelse udpeges en medarbejder som miljø- og kvalitetstovholder i hver enhed af chefen. Tovholderen får en særlig rolle i forhold til at understøtte ledelsen i implementeringen og forankring af kvalitetsledelsessystemet. Man kan vælge at udpege en person, der i forvejen har en rolle som redaktør, auditor eller lignende. De primære opgaver for tovholderen: At formidle indholdet og tankegangen bag kvalitetsledelsessystemet At bidrage til at forbedringsforslag videreformidles til de ansvarlige i kvalitets- og miljøledelsessystemet At introducere nye medarbejdere til kvalitets- og miljøledelsessystemet (bl.a. som del af introduktionsforløb) At fungere som kontaktperson for kvalitetsansvarlig og kvalitetsteamet At vedligeholde evt. brugergrupper til de enkelte procedurer lokalt. Medlemmerne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den samlede ledelse i Miljøstyrelsen har en væsentlig rolle og et betydeligt ansvar både i forhold til implementeringen og brugen af kvalitets- og miljøledelsessystemet, og i forhold til udviklingen og forbedringen af systemet. Ledelsen har således en væsentlig funktion i forhold til at kommunikere, formidle og efterleve de ledelsesmæssige budskaber i kvalitetsledelsessystemet. Dette betyder konkret, at den enkelte chef i MST har ansvar for: At medarbejderne anvender kvalitets- og miljøledelsessystemet og arbejder efter systemets procedurer. At bidrage til udvikling og forbedring af kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At sørge for at medarbejdere med driftsopgaver (f.eks. redaktører eller tovholdere) inden for systemet får afsat ressourcer til dette 15

16 At bidrage til få rettet eventuelle afvigelser At tænke kvalitets- og miljøledelsessystemet ind i den daglige drift At medvirke til opstilling af kvalitetsmål inden for eget ansvarsområde samt til opfyldelsen af disse At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser mm. inden for eget ansvarsområde At virke som rollemodel for medarbejderne ved at italesætte kvalitets- og miljøledelsessystemet ved f.eks. teammøder samt opfordre medarbejderne til at bidrage til udvikling og forbedring af systemet. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. Som ansat i Miljøstyrelsen følger et stillingsmæssigt ansvar for: At anvende kvalitets- og miljøledelsessystemet At påpege afvigelser fra kvalitets- og miljøledelsessystemet og medvirke til at få disse registreret og afhjulpet At indmelde forbedringsforslag At holde sig opdateret inden for sit område. At vurdere om modtagne eksterne dokumenter (med eksterne dokumenter menes love, bekendtgørelser, vejledninger, rapporter mv.) har relevans for sagsbehandlingen, herunder om det modtagne dokument bør indgå som sagsakt, hvorefter dokumentet behandles i overensstemmelse med støtteprocessen Journalisering bør medføre ændring af kvalitets- og miljøledelsessystemets procedurer (der laves et forbedringsforslag til redaktøren) at vurdere om dokumentet skal videreformidles til faglige kolleger til orientering i de tilfælde, hvor dokumentet ikke bør medføre ændringer i procedurerne eller skal indgå som sagsakt. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. MIO (Medarbejder Indflydelses Organ) orienteres eller høres i forbindelse med: Udarbejdelsen af intern miljøpolitik, miljømålsætninger, den årlige miljøhandlingsplan og miljøredegørelse Ved den årlige ledelsesvurdering af kvalitets- og miljøledelsessystemet og ved håndtering af audits. Den konkrete afgrænsning af MIO s kompetencer fremgår af MIO-aftalen. 16

17 Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Miljøstyrelsen er en del af koncernen Miljøministeriet, som består af et departement og en række styrelser og decentrale institutioner. Koncernen har vedtaget Miljøministeriets interne miljøpolitik for , som er fælles for alle institutioner i Miljøministeriet. Miljøministeriets interne miljøpolitik er: Grøn i eget hus vejen til et bæredygtigt miljøministerium. Miljøministeriet ønsker at være et moderne ministerium, som på miljøområdet er et forbillede for andre ministerier, øvrige myndigheder samt samarbejdspartnere i øvrigt. Miljøministeriet arbejder derfor systematisk med at udvikle koncernen som en bæredygtig virksomhed. Miljøministeriet vil: - Påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. - Være en innovativ organisation, hvor ressourcer udnyttes optimalt og med mindst muligt spild. - Igennem en bæredygtig arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer skabe god ny natur og passe godt på den eksisterende. - præge og inspirere øvrige myndigheder, samarbejdspartnere og enkeltpersoner til også at være grønne i eget hus. Miljøministeriet vil derfor agere miljøbevidst i alle sine aktiviteter og arbejde for hele tiden at holde sig på forkant med udviklingen, herunder lovgivningen, samt sætte ambitiøse mål for at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter. Medarbejderne i ministeriet inddrages aktivt i arbejdet med miljøforbedringer, og ministeriet bidrager til, at andre offentlige myndigheder også agerer miljøbevidst. Miljøpolitikken udmøntes med primært fokus på koncernfælles løsninger og samarbejde på tværs i følgende hovedindsatsområder i perioden : - Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb i forbindelse med varekøb og tjenesteydelser, samt ved ombygning, renovering mv. i ministeriet. - Reduktion af miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter med fokus på brug af innovative, omkostningseffektive og/eller digitale løsninger. Særlige fokusområder vil være affaldshåndtering, udfasning af farlige stoffer, samt reduktion af vand- og energiforbrug. - Løbende udvikling af den bæredygtige arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer og fastholdelse af bæredygtighedscertificeringer. - Øget miljøbevidsthed hos ministeriets ansatte igennem adfærdskampagner og information, samt målrettet formidling og synliggørelse af ministeriets interne miljøarbejde over for eksterne parter. - Arbejde med udbredelse af miljø- og kvalitetsledelsessystemer, f.eks. EMAS, i ministeriets styrelser og institutioner. Miljøpolitikken udmøntes i en årlig handlingsplan, hvor der opstilles bindende mål for de koncernfælles hovedindsatsområder og specifikke indsatser i styrelser og miljøcentre. Målopfyldelse afrapporteres i ministeriets årlige miljøredegørelse. I relation til målopfyldelse vil der desuden være fokus på konstant at forbedre dokumentationen af ministeriets interne miljøarbejde. 17

18 Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse MST Antal ansatte 18 Ændring i % fra 2012 Ansatte pr. år ,1 % Areal - m 2 Strandgade 29 Opvarmet areal ,0 % Brutto ,0 % Bygning O - Wilders Plads Opvarmet areal ,7 % Prags Boulevard Opvarmet areal ,0 % MST Erhverv Århus Opvarmet areal MST Omstilling Fåborg Opvarmet areal ,0 % Kemikalieinspektionen i Dep. Opvarmet areal , Areal, total Opvarmet ,0 % Brutto ,4 % Energiforbrug total Energiforbrug, MWh målt Fjernvarme Strandgade ,4 394,5 478, ,4 % Bygning O 35, ,25 106,9 82,7 96, ,3 % Prags Boulevard 58,9 62,2 95,0 107,7 61,2 56,3-7,9 % MST Erhverv Århus - 37,2 42,8 19,1 - - MST Omstilling Fåborg - 22,0 22,0 27,6 12, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP , Fjernvarme, total ,6 % El Strandgade 29, inkl. kantine (total) ,0 % Strandgade 29, kantine - 34,2 49,8 49,4 48,9 48,8-0,1 % Strandgade 29, ekskl. kantine ,8 % Bygning O ,0 % Prags Boulevard 1,9 0,08 0,15 0,22 0,02 0,01-42,1 % MST Erhverv Århus - 16,3 14,3 6,9 - - MST Omstilling Fåborg - 3,8 3,5 3,9 1, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP ,2 0,0 - - El, total ,1 % Energiforbrug, MWh korrigeret Fjernvarme, korrigeret Strandgade ,9 424,4 445,7 462,1 457,6 581,3 27,0 % Bygning O ,3 % Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret total ,8 % Nøgletal (kwh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret (kwh/m 2 ) Strandgade og bygning O ,3 %

19 Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret samlet (kwh/m2) ,7 % El, total (kwh/m 2 ) ,0 % Nøgletal(kWh/åv) Fjernvarme, korrigeret total (kwh/åv) ,4 % Fjernvarme, korr. Kwh/åv indeks= El, total (kwh/åv) ,2 % El, total kwh/åv indeks= Fjernvarme, korrigeret indekseret ,8 % El indekseret ,1 % Vandforbrug, m 3 Strandgade ,1 % Bygning O ,0 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Vand, total ,4 % Nøgletal (m 3 /åv) 6,7 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Vand, total m 3 /åv indeks= Forbrugsudv. indeks= Papirforbrug Forbrug, antal A4 ark (1000) ,3 % Forbrug (MST), antal A3 ark (1000) ,5 % Samlet forbrug i kg ,1 % Nøgletal, A4ark/åv (1000) ,8 % Nøgletal (A3 og A4) kg/åv ,5 % Papir kg/åv indekseret (2009) Forbrugsudvikling A4 arkindeks 2008 (%) Nøgletal papiraffald (t)/papirforbrug (t) - 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 - Affaldsmængder Affaldsfraktioner (tons) Papir 16,65 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Pap 2,16 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % Blandet pap og papir - - 0,2-0,0 0,0 - Makulator - 0,6 2,0-0,0 0,0 - Glas - 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50,0 % Elektronisk affald 0,53 0,4 1,0 0,0 0,6 0,7 34,5 % Farligt affald (kviksølvaffald) - - 0,0-0,0 0,0-100,0 % Andet affald, brændbart 16,28 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4-41,1 % Madaffald ,1 - Haveaffald - 0, ,0 0,0 - Deponi - 0,1 0,01-0,0 0,0 - Andre batterier - - 0,1-0,0 0,0 - Transportemballagefolie - - 0,01 0,03 0,02 0,0-100,0 % Brændstofforbrug Brændstofforbrug, tjenestebiler (L) diesel , 2 % Brændstofforbrug, egne biler (L) Kørsel i egne biler (km) ,6 % Brændstofforbrug, egne biler (L) ,6 % 19

20 Brændstofforbrug, taxikørsel (L) Diesel 1195,5 1195, ,3-0,1 % Brændstofforbrug, Indenrigs fly (L) Jetfuel ,4 % Brændstofforbrug samlet (MWh) Samlet (MWh) 95,0 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % Forbrugsudvikling - indeks Nøgletal(kWh/åv) Brændstof ,0 % Brændstof kwh/åv indekseret CO2 emission CO2 i tons Fjernvarme 70,9 76,7 105,0 93,2 65,9 64,5-2,1 % El 169,8 180,0 198,8 156,4 121,6 142,3 17,0 % Brændstof 25,3 29,4 30,6 34,6 35,0 39,3 12,4 % Total ,6 % Emissionsudvikling, indeks 2008 (%) ,6 125,7 106,8 83,6 92,5 10,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (ton/åv) 1,0 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7-3,0 % SO2 emission i kg Fjernvarme ,90 13,18 13,65 3,6 % El 51,73 39,42 36,75 27,61 25,27 25,75 1,9 % Brændstof ,22 106,01-38,8 % Total 51,73 39,42 36,75 38,51 11,66 145,40-31,3 % Nøgletal, SO2 pr. åv (kg/åv) ,66 0,40-39, 8 % NOx emission i kg Fjernvarme ,99 65,88 66,99 1,7 % El 194,12 159,04 158,90 128,71 105,89 103,38-2,4 % Brændstof , ,47 22,5 % Total 194,12 159,04 158,9 205, , ,85 22,0 % Nøgletal, NOx pr. åv (kg/åv) ,12 25,79 6,9 % Partikel emission i kg Fjernvarme ,64 17,23 3,6 % El 6,31 6,20 4,88 4,48 3,80 5,73 50,8 % Brændstof ,06 275,30 100,9 % Total 6,31 6,20 4,88 4,48 157,50 298,26 89,4 % Nøgletal, partikler pr. åv (kg/åv) ,4 0,82 66,0 % CH4 emission i CO2 ækvivalenter kg Fjernvarme ,47 5,51 23,3 % El 87,3 91,6 107,8 85,2 60,70 52,25-13,9 % Brændstof ,62 1,67 3,2 % Total 87,29 91,60 107,84 85,20 66,79 59,44-11,0 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,21 0,16-22,0 % N2O emission i CO2 ækvivalenter - kg Fjernvarme ,16 5,13-0,4 % El 2,8 2,6 2,8 2,2 2,11 2,06-2,4 % Brændstof ,56 15,90 50,6 % Total 2,80 2,61 2,77 2,24 17,83 23,10 29,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,06 0,06 13,6 % 4 Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før 2012