Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013"

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen januar december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ledelsen om EMAS... 3 Introduktion... 4 Miljøstyrelsens organisation... 4 Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem... 6 Udvikling i forbrug fra 2012 til Status på miljø- og kvalitetsmål i Miljømål for Bilag 1 Ansvarsfordeling i Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse Bilag 4 Verifikationsattest... 21

3 Ledelsen om EMAS I Miljøstyrelsen gør vi i miljøredegørelsen årligt status for, hvordan vi som organisation påvirker miljøet. Det er med til at sikre, at vi løbende husker Miljøstyrelsens interne miljøarbejde og stiller skarpt på såvel de direkte som de indirekte miljøpåvirkninger. Vi har været EMAS registreret siden 2003, og har derfor vænnet os til at arbejde systematisk med forbedringer af både vores miljøperformance og vores kvalitet. Igen i år er det lykkedes os at forbedre os på flere parametre: I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 4,2 % Papirforbruget har været et særligt fokusområde i 2013, og der har bl.a. været iværksat en kampagne for at øge fokus på, hvad der printes. Desuden har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har betydet, at en betydelig del af det materiale, som normalt printes til fx møder, har kunnet medbringes digitalt. I 2010 besluttede Miljøstyrelsen at øge fokus på kvalitetsledelse, som hidtil havde været en del af EMAS arbejdet. Arbejdet mundede i januar 2014 ud i, at Miljøstyrelsen blev certificeret efter ISO 9001 standarden. Projektet har ikke direkte indflydelse på Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger, men som en del af arbejdet er der bl.a. blevet indført et IT system til håndtering af alle vores procedurer for både kvalitets- og miljøledelse, hvilket medførte et detaljeret tjek af, at Miljøstyrelsen procedurer lever op til EMAS forordningens krav. IT systemet har desuden medvirket til at integrere kvalitetsledelsen med miljøledelsen, så medarbejderne oplever ét sammenhængende system med fælles IT understøttelse, audits og retningslinjer. Udrulningen af den fælles kvalitets- og miljøledelse har medført en øget opmærksomhed på løbende opdatering og tilpasning af de EMAS-relaterede retningslinjer, og udrulningen blev fulgt op af en kampagne ultimo 2013, som satte fokus på Miljøstyrelsens arbejde med forbedringer. Der er dannet et nyt netværk med lokale tovholdere fra alle enheder i styrelsen, hvor der er mulighed for at diskutere emner med relevans for kvalitets- og miljøledelse. I 2014 vil der bl.a. være fokus på at få udarbejdet og implementeret en ny miljøpolitik for hele Miljøministeriet, og arbejde på at styrke inddragelsen af særligt tovholderne i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige miljømål. Kendskabet til både EMAS og kvalitetsledelse er øget i styrelsen, men der er fortsat behov for opmærksomhedsskabende aktiviteter. Derfor vil der fortsat være fokus på at øge brugen af det fælles kvalitets- og miljøledelsessystem som den primære kilde for medarbejderen til hjælp i det daglige arbejde. Lars Hindkjær Direktør Miljøstyrelsen 3

4 Introduktion Miljøstyrelsens miljøredegørelse indeholder en beskrivelse af Miljøstyrelsens organisation, en vurdering af Miljøstyrelsens væsentlige miljøpåvirkninger, en beskrivelse af EMAS systemet samt specifikke miljømål i Miljøredegørelsen gennemgår samtidig udviklingen i Miljøstyrelsens energiforbrug, vandforbrug, papirforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Udover denne gennemgang er Miljøstyrelsens væsentligste miljønøgletal opgjort i bilag 3 for alle styrelsens adresser omfattet af EMAS. Miljøstyrelsens miljøpolitik og ansvarsfordeling af miljø- og kvalitetsarbejdet er beskrevet i bilag 1 og 2. Resultaterne af Miljøstyrelsens miljøindsats i 2014 afrapporteres i næste års miljøredegørelse, som udgives i Miljøstyrelsens organisation Miljøstyrelsen producerer viden og sagsbehandling, bl.a. ministerbetjening, afgørelser, love, bekendtgørelser, vejledninger, tilsyn, rapporter og artikler samt strategier og udviklingsaktiviteter. Miljøstyrelsens sagsbehandling og formidling af viden påvirker miljøet indirekte både i Danmark og internationalt. Miljøstyrelsens mission er: Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder Vi samler og formidler viden om miljøet Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Ministeriets koncern består -foruden departementet af Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, og Natur- og Miljøklagenævnet. Desuden er ministeriet i 2014 blevet udvidet med Kystdirektoratet, som flyttede ressort fra Transportministeriet. Miljøstyrelsen varetog i 2013 koncernfunktionerne Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni på vegne af hele Miljøministeriet. Miljøstyrelsen var i 2013 organiseret i 9 enheder; Organisation & Jura, Direktion & Kommunikation, Miljøteknologi, Pesticider & Genteknologi, Erhverv, Kemikalier, Jord & Affald, Virksomheder og Service (inkl. Miljøministeriets Informationscenter og Telefoni). 4

5 Figur 1. Organisationsdiagram for Miljøstyrelsen 2013 (gældende pr. februar 2013) For uddybende information om Miljøstyrelsens aktiviteter se: Miljøstyrelsen har i 2013 været fysisk placeret på følgende adresser: - Strandgade 29, 1401 København K - Wilders Plads 15 A, st. 1. og 2. sal, 1403 København K - Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S (fraflyttet 30. november 2013) - Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (ikke omfattet af EMAS) - C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ (ikke omfattet af EMAS) Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Miljøstyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne kan udtrykkes som: - Den direkte påvirkning af miljøet ved driften af Miljøstyrelsen, herunder forbrug af energi og vand, transport m.m., samt miljøpåvirkningerne fra de produkter, Miljøstyrelsen selv indkøber (fx råvareforbrug eller miljøpåvirkning ved produktion og bortskaffelse). - Den indirekte påvirkning af miljøet, som er en følge af Miljøstyrelsens interaktion med tredjeparter, og som Miljøstyrelsen til en vis grad kan påvirke, fx gennem indkøbsaftaler og udbud (bl.a. råvareforbrug og miljøhensyn i kantine, CO2 udledning i forbindelse med taxakørsel, miljøvenlige indkøb af kontorartikler og miljøvenlige rengøringsprodukter hos rengøringsleverandør). I de fællesstatslige indkøbsaftaler, som Miljøstyrelsen/Miljøministeriet ikke selv indgår, søges der mest mulig indflydelse for at sikre miljømæssigt korrekte indkøb. Miljøstyrelsen som forvaltningsmæssig myndighed påvirker desuden miljøet via den løbende produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner mv. Disse opgaver søges løbende optimeret ved Miljøstyrelsens arbejde med kvalitetsledelse. Den miljømæssige påvirkning af disse opgaver er ikke mulig at opgøre, og er ikke omfattet af Miljøstyrelsens EMAS arbejde. Derfor vil dette område ikke blive berørt yderligere i denne miljøredegørelse. Miljøstyrelsens forbrug (direkte påvirkning) og nøgletal rapporteres samlet, da miljøpåvirkningerne anses for ensartede for alle ansatte uanset deres fysiske placering på forskellige adresser. Hvor det er muligt i form af særskilte opgørelser (f.eks. el, fjernvarme og vand), rapporteres forbruget pr. adresse. 5

6 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem Miljøstyrelsen er certificeret efter EMAS og ISO9001, fordi vi ønsker at arbejde systematisk med at forbedre vores aktiviteter for et bedre miljø og for at sikre kvaliteten af vores arbejde. Vi vil gerne vise udadtil, at vi handler miljørigtigt i vores dagligdag, og at vi tilrettelægger vores virksomhed så optimalt som muligt for at skabe gode betingelser for miljøbeskyttelsen. Kvalitets- og miljøledelsessystemet skal bruges til: At sikre kvalitet og ensartethed i vores ydelser og forebygge fejl At reducere vores væsentlige miljøpåvirkninger At sikre målrettet udvikling og forbedring At måle og vurdere vores indsats Aktivt at inddrage medarbejderne i arbejdet med miljøforbedringer og kvalitetssikring Figur 2. Årets gang i Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem JULI NOVEMBER Intern audit Lukke afvigelser fra intern audit DECEMBER FEBRUAR Miljøhandlingsplan udarbejdes og vedtages Ekstern audit på EMAS og ISO9001 gennemføres Lukke afvigelser fra ekstern audit MARTS JUNI Miljøredegørelse udarbejdes Årlig ledelsesevaluering Handlingsplanens mål gennemføres henover året. Procedurer i systemet opdateres løbende, og forbedringsforslag og eventuelle afvigelser indrapporteret i systemet behandles løbende som de opstår. Det er direktionen i Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at systemet fungerer og følges, og procesejerne, der har ansvar for at processer og underliggende procedurer er opdateret. EMASkoordinatoren, den kvalitetsansvarlige, redaktørerne på de enkelte procedurer og kvalitets- og miljøtovholderne, står for den daglige vedligeholdelse og drift af systemet. 6

7 Udvikling i forbrug fra 2012 til 2013 Det er lykkes at begrænse Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger fra 2012 til 2013, hvor Miljøstyrelsens forbrug af el, vand og papir er reduceret, mens varmeforbruget er steget. I 2013 har Miljøstyrelsen udvidet de lejemål, der er omfattet af EMAS, med 880 m 2. I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2012 til 2013 at: Elforbruget er faldet med 2,1 % Papirforbruget (målt som indkøb af papir) er faldet med 7,1 % Vandforbruget er faldet med 18,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 24,8 % Brændstofforbruget er steget med 13,1 % Figur 3. Udvikling i forbrug 2008 til 2013 Note: Indeks-året er 2008, da dette år udgør baseline for Miljøministeriets mål om at reducere 20 % af Miljøministeriet energiforbrug i årene Figur 4. Udvikling i forbrug fordelt på medarbejder 7

8 I det følgende redegøres for Miljøstyrelsens samlede udvikling i forbrug af el, klimakorrigeret varme, vand, papir, affald, brændstof og emissioner. Udviklingen for Miljøstyrelsens enkelte adresser fremgår af bilag 3. Tabel 1. Oversigt over nøgletal for Miljøstyrelsen forbrug fra Forbrugsudvikling i 2013 ift Antal ansatte pr. år (gennemsnitlig antal åv) (B) ,1 % Bruttoareal i m 2 (A) ,4 % Befæstet areal (A) 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 0,0 % Energieffektivitet Papir Fjernvarme korr. (MWh) (A) Nøgletal Fjernvarme, korrigeret total (KWh/ÅV) (R) El, samlet (MWh) (A) Nøgletal El (KWh/åv) (R) Papirforbrug (antal A4-ark) (A) Samlet papirforbrug af A4 og A3 (kg) (A) Nøgletal papirforbrug (kg/åv) (R) ,8 % ,4 % ,1 % ,2 % ,3 % ,1 % ,5 % Nøgletal papirforbrug (affald i ton/forbrug i ton) (R) 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 542,9 % Brændstof Brændstofforbrug samlet (MWh) (A) Nøgletal Brændstofforbrug (KWh/åv) (R) 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % ,1 % Vand Vandforbrug (m3) (A) ,4 % Nøgletal vandforbrug (m3/åv) (R) 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Affald Papir (ton) (A) 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Nøgletal papiraffald (kg/åv) (R) 49,9 67,6 27,0 5,3 Pap (ton) (A) 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % 8

9 Nøgletal papaffald (kg/åv) (R) 3,1 10,1 8,6 11,9 Makulator (ton) (A) 0,6 2, Nøgletal makulator (kg/åv) (R) 1,9 6, Glas (ton) (A) 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50 % Nøgletal glas (kg/åv) (R) Elektronisk affald (ton) (A) Nøgletal elektronisk affald (kg/åv) (R) Andet affald, brændbart (ton) (A) Nøgletal andet affald (kg/åv) (R) 0,0 3,1 6,1 1,3 0,4 1,0-0,6 0,7 34,5 % 1,1 3,1-1,9 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4 41,1 % 86,6 89,0 90,3 102,8 Madaffald (ton) (A) ,1 - Nøgletal madaffald (kg/åv) (R) Emissioner 1 CO 2 emission total (ton) (A) Nøgletal, CO 2 (ton/åv) (R) SO 2 emission i total (ton) (A) Nøgletal, SO 2 (kg/åv) (R) NO x emission i total (ton) (A) Nøgletal, NO x (kg/åv) (R) ,6 % 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7 2,9 % ,2 0,1-31,4 % ,7 0,4-39,9 % ,7 9,4 22,0 % ,1 25,8 6,9 % Partikler i total (kg) (A) ,5 298,3 89,4 % Nøgletal, Partikler (g/åv) (R) CH 4 emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, CH 4 (g/åv) (R) N 2O emission i total (kg CO 2 ækvivalenter) (A) Nøgletal, N 2O (g/åv) (R) ,2 81,7 66,0 % ,8 59,4-11,0 % ,9 16,3-22,0 % ,8 23,1 29,6 % ,57 6,3 13,6 % Note: Tallet A er de årlig samlede input/påvirkninger på området, tallet B er antallet af ansatte (gennemsnitlig antal årsværk), Nøgletallet R er forholdet A/B. 1 Miljøstyrelsen er først begyndt at opgøre udledning af SO2, NOx, partikler, CH4 og N2O fra Derfor er tal fra tidligere år ikke tilgængelige. Miljøstyrelsen har i 2013 ikke haft forbrug af HFC er, PFC er eller SF6, hvorfor der ikke er opgjort tal herfor. 9

10 Medarbejdere Antallet af medarbejdere i Miljøstyrelsen er steget fra 2012 til Dette skyldes, at Miljøstyrelsens adresse i Roskilde blev lukket ultimo 2012, og disse medarbejdere er nu flyttet til lokaler på Wilders Plads. Dermed er disse medarbejdere også blevet omfattet af EMAS. Arealforbrug I opgørelsen ovenfor er kun opgjort arealforbrug for de af Miljøstyrelsens adresser, som er EMAS registreret. På grund af det øgede antal medarbejdere på adressen på Wilders Plads, er lejemålet blevet udvidet med ca. 880 m 2. Da alle styrelsens adresser ligger i tæt bebygget område, vurderes det befæstede areal at være 100 %. Dette kan ikke opgøres endeligt, da Miljøstyrelsen lejer sig ind på samtlige adresser. For alle adresser (undtagen Strandgade 29) lejer Miljøstyrelsen kun en del af bygningen. Fjernvarme Miljøstyrelsens klimakorrigerede fjernvarmeforbrug er steget med 24,8 % i forhold til Udviklingen skyldes, at flere af Miljøstyrelsens medarbejdere er blevet samlet på adresser omfattet af EMAS. Antallet af opvarmede kvadratmeter er dermed steget med ca. 7 %. Forbrug uden klimakorrigering er kun steget med 3,6 %, så der har ikke været den forventede reduktion i forhold til årets temperaturer. El Miljøstyrelsens elforbrug er samlet set faldet med 2,1 % i forhold til Dette til trods for, at Miljøstyrelsen i 2013 har haft flere medarbejdere og m 2 omfattet af EMAS og dermed inkluderet i miljøredegørelsen. En del af faldet kan formentligt tilskrives at alle medarbejdere har fået nye og mere energieffektive pc ere. Vand Vandforbruget for Miljøstyrelsen er samlet faldet med 18,4 % i 2013 i forhold til Dette sker som efter en mindre stigning i forbruget 2012 samt et større fald i Papir Miljøstyrelsens samlede papirforbrug, målt ved indkøbt mængde i kg er faldet med 7,1 %. På grund af svingende lagerbeholdning er den indkøbte mængde et usikkert mål for det årlige papirforbrug, men da indkøbet har været siden 2010, må det vurderes, at der er sket et fald i forbruget. De faldende mænger skyldes, at Miljøstyrelsens medarbejdere arbejder mere digitalt end tidligere, og i 2013 har alle medarbejdere fået en bærbar pc, hvilket har gjort det muligt at medbringe mødematerialer mv. digitalt. Papirforbruget været et fokusområde i Miljøstyrelsen i både 2012 og Mængden af papiraffald er steget voldsomt knap 500 % - i forhold til Niveauet svarer dog til affaldsmængden i tidligere år. Den store stigning skyldes at Miljøstyrelsen ultimo 2013 har lukket det 500 m2 store, decentrale arkiv på Prags Boulevard. I den forbindelse er der sket en stor oprydning og udsmidning af mange års opbevaring af sagsdubletter, brochurer, publikationer og andet informationsmateriale. Desuden har ombygninger og interne flytninger på adresserne Strandgade og Wilders Plads medført oprydning i og udsmidning af sagsdubletter, publikationer mv. Affald Miljøstyrelsens samlede affaldsmængde er i 2013 steget med knap 5 tons i forhold til Trækkes papiraffaldet ud af opgørelsen, er der dog tale om et fald på over 4 tons. I 2013 opgøres madaffald for første år for sig selv. Dette har tidligere indgået i andet brændbart affald. På trods af dette er der dog stadig tale om et fald i mængden af andet brændbart affald og madaffald på ca. 3,5 tons i forhold til Brændstofforbrug Miljøstyrelsens samlede brændstofforbrug er steget med 13,1 %. Fordeles tallet ud pr. medarbejder er der sket et lille fald på 0,8 %. Der er dog sket en stor ændring i sammensætningen af transporten. Forbruget af jetfuel er faldet med hele 44,4 % i forhold til 2012, mens forbruget af brændstof til tjenestebilerne er steget med 190 %. Brændstofforbruget til kørsel i egen bil er faldet med 11,6 %. Den store stigning i brændstofforbruget til Miljøstyrelsens tjenestebiler er sket på grund af overflytningen af medarbejdere fra adressen i Roskilde (som ikke var omfattet af EMAS) til Wilders Plads (som er omfattet af EMAS). Denne gruppe medarbejdere er ofte på tilsyn, og har derfor et væsentligt højere transportforbrug end den gennemsnitlige medarbejder. Dette har betydet at brændstofforbruget for medarbejdere i Odense 10

11 og Århus også er inkluderet i det samlede brændstofforbrug i 2013, dvs. at forbruget i denne opgørelse er højere end det reelt burde være. Desværre har det ikke været muligt for Miljøstyrelsen at skille de biler ud af opgørelsen, som ikke er omfattet af EMAS. Emissioner Et mindsket elforbrug har ikke kunnet opveje, at Miljøstyrelsens udledning af CO 2 er steget 10,6 % i 2013 i forhold til Stigningen er hovedsagligt sket på elforbruget, hvor en større del af den danske produktion i 2013 er kommet fra kulkraftværker i forhold til Udledningen af SO 2 er faldet, hovedsagligt på grund af den ændrede sammensætning af brændstofforbruget. Denne ændring har dog også medført stigning i udledningen af partikler med 79 %, N 2 O med 30 % og NO x med 22 % i forhold til Indkøb Det fremgår af Miljøministeriets interne miljøpolitik , at Miljøministeriet vil påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. Miljøministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område i egne aftaler og statslige forpligtende indkøbsaftaler. Ved indkøb i Miljøstyrelsen benyttes de forpligtende indkøbsaftaler, der er etableret på tværs af Miljøministeriet og staten. Det betyder, at der så vidt muligt indkøbes produkter der lever op til miljømærkekriterierne for Blomsten og/eller Svanen og hvor det er relevant FSC/PEFC samt anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af bl.a. kontormøbler, tryksager, taxikørsel mv. Lovkrav vedr. Miljøstyrelsens drift Det er et krav i EMAS forordningen, at driften lever op til miljølovgivningen. Miljøstyrelsens oversigt over love og regler 3 af relevans for styrelsens drift opdateres minimum to gange årligt for at sikre overholdelse af lovgivningen. Opdatering af listen og eventuel implementering af nye krav sikres af Miljøstyrelsens Service enhed. 2 Jf. miljødeklaration på Energinets hjemmeside: https://www.energinet.dk/da/klima-og- MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Til-groent-regnskab.aspx 3 Miljøbeskyttelsesloven, Kommune- og lokalplaner, Affaldsbekendtgørelsen, København Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ, Cirkulæret om energieffektivisering i staten, cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, Finansministeriets statsaftaler samt egne ministerielle aftaler, Lovbekendtgørelse om Arbejdsmiljø og Klassificeringsbekendtgørelsen. 11

12 Status på miljø- og kvalitetsmål i 2013 I 2013 havde Miljøstyrelsen fokus på følgende indsatsområder: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 % Højere kvalitet i Miljøstyrelsens interne møder I skemaet herunder er indsatserne afrapporteret: Indsatsområde 1: Reduktion af Miljøstyrelsens papirforbrug med 5 %. I 2013 sættes fokus på tiltag, som kan reducere papirforbruget. Indsatserne er rettet mod unødvendigt papirforbrug, f.eks. prints der ikke bliver afhentet i printeren og prints af mødemateriale, der alligevel ikke bliver brugt. Miljøpolitik: Reduktion af miljøpåvirkningen fra ministeriets aktiviteter Mål: At reducere Miljøstyrelsens miljøpåvirkning fra drift Milepæle Beskrivelse Status 1. Trådløst netværk installeret i hele MST. Trådløst netværk vil gøre det lettere at medbringe sin bærbare PC til møder i stedet for at printe mødemateriale Synliggørelse af papirforbruget. Der udarbejdes kvartalsvis statistik over Miljøstyrelsens papirforbrug og resultaterne offentliggøres på intranettet for at synliggøre forbruget og opfordre til fortsat at overveje før man printer. 3. Kampagne om digitalt mødemateriale. Nyhed med opfordring til at mødematerialet er digitalt på storskærm eller flipover under mødet (sammenhæng til indsatsområde 2). Indsatsområde 2: Forbedre kvaliteten af Miljøstyrelsens interne møder. Indsatsen har til formål at skabe rammer for effektive, kvalitetsbetonede møder. Det samlede papirindkøb i kg er reduceret med 7,1 % i forhold til 2012 Målet er opfyldt Trådløst netværk er implementeret i januar Der har været nyheder på intranettet i april, august, oktober 2013 og januar 2014 med status på papirforbruget Nævnt i nyhed på intranettet i april og august Målet er kun delvist opfyldt. Forventes opfyldt i Milepæle Beskrivelse Status 1. Inspirationsmøde kantinen med ekstern oplægsholder. Inspiration og værktøjer til afholdelse af effektive møder Møde afholdt 30. august med Bo Krüger. Har desuden været tema på 2. Kampagne om effektive møder bestående af tre nyheder med tips til afholdelse af effektive møder 3. Udarbejdelse af paradigmer for mødemateriale F.eks. indkaldelse og referater. Paradigmerne bliver tilgængelige i kvalitetsledelsessystemet 4. Evaluering af interne møder i en periode (14 dage eller 1 måned) f.eks. ved brug af bolde/point eller andre visuelle metoder. årets personalekonference Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Er blevet udskudt til projekt om effektive møder i 2014 Miljømål for 2014 I 2013 vil Miljøstyrelsen arbejde med følgende indsats: Reduktion af brændstofforbruget med 5 % Vi vil arbejde med at reducere brændstofforbruget ved at indkøbe elcykler, og dermed reducere antallet af korte taxature. Alle medarbejdere får adgang til videomøde-udstyr, således at de kan holde videomøder med hinanden på tværs af landet og med de øvrige styrelser i ministeriet. Derudover igangsættes der en kampagne internt i styrelsen, som skal gøre Miljøstyrelsens medarbejdere opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til reduktionen af brændstofforbruget. Indsatserne i 2014 afrapporteres i Miljøredegørelsen for 2014, der udkommer i

13 Bilag 1 Ansvarsfordeling i 2013 Miljø- og kvalitetsledelsessystemet omfatter en lang række af Miljøstyrelsens aktiviteter. Systemet understøtter styrelsens fortløbende arbejde med styring af de direkte miljøpåvirkninger fra driften, samt de indirekte miljøpåvirkninger fra produktionen af f.eks. love, bekendtgørelser, handlingsplaner mv. Topledelsen defineres i Miljøstyrelsen som direktionen. Direktionen har ansvar for: At kommunikere vigtigheden af at opfylde såvel kundekrav som lov- og myndighedskrav At fastlægge kvalitetspolitik At fastlægge kvalitets- og miljømål/styringsindikatorer At gennemføre ledelsens evaluering At ressourcer er til rådighed At udpege ledelsens repræsentant og procesejere At planlægge og opretholde kvalitets- og miljøledelsessystemet At sikre, at kundekrav fastlægges og opfyldes med det formål at styrke kundetilfredshed At ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret i styrelsen At gennemføre certificering i henhold til ISO 9001 og EMAS og regler fastsat i relation hertil Overordnede dokumenter godkendes af direktøren efter drøftelse i direktionen. Ledelsens repræsentant kan godkende procedurer på vegne af direktøren i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den kvalitetsansvarlige refererer til ledelsens repræsentant og assisterer denne i udførelsen af de opgaver, som denne har ansvaret for. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Den kvalitetsansvarlige har ansvaret for: At kvalitets- og miljøledelsessystemets dokumenter opfylder kravene i ISO 9001 og evt. andre kravgrundlag, der på sigt bliver omfattet af systemet Systemvedligehold, herunder ansvar for at de gældende dokumenter er tilgængelige og at brug af ikke gældende dokumenter forhindres At understøtte chefer og medarbejderes anvendelse af kvalitets- og miljøledelsessystemet Systemudvikling, herunder opfølgning på gennemførelsen af løbende forbedringer, procesoptimering, samt metoder til overvågning, udvikling og forbedring af processer Analyse af data genereret som et resultat af overvågning og måling og data fra andre relevante kilder. Her tænkes bl.a. på resultater fra brugertilfredshedsanalyser samt fra interne og eksterne audits. Rapportere oplysninger samt undersøgelses- og analyseresultater til ledelsens repræsentant, herunder udarbejdelse af oplæg til ledelses evaluering, og følge op på ledelsens beslutninger i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet Løbende kontakt til ledelses repræsentant, så denne kan udfylde rollen som ledelsens repræsentant Ledelse af auditprogrammet Kontakt til certificeringsorgan Koordinering og uddannelse ift. procesejere, auditorer, redaktører og tovholdere Fastlægge kundekrav ved at undersøge kundernes behov og forventninger f.eks. gennem brugertilfredshedsundersøgelser Bistå topledelsen med at udbrede kendskabet til kundekrav i hele organisationen At oversigter over dokumentgodkendere, dokumentansvarlige (redaktionsgrupper), redaktører og dokumentbrugere altid er opdaterede i kvalitets- og miljøledelsessystemet At samarbejde og koordinere med Naturstyrelsen om kvalitetsledelsessystemet At planlægge og iværksætte intern og ekstern audit Den kvalitetsansvarlige skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse i kvalitetsledelse. EMAS-koordinatoren refererer til procesejeren af EMAS. Koordinatoren er ansvarlig for: At udarbejde det grønne regnskab, miljøhandlingsplan og miljøredegørelse. 13

14 At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde miljødelen af kvalitets- og miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende miljøforbedringer. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante miljøresultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på miljøhandlingsplanen og på auditrapporter. Den løbende formidling om EMAS på Intranettet, hjemmesiden og til enhederne. Virksomhedsområdets koordinator refererer til procesejeren af virksomhedsområdets procedurer. Koordinatoren er ansvarlig for: At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde virksomhedsområdets del af kvalitetsog miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende forbedringer deraf. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og MIO får forelagt relevante resultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på auditrapporter. At følge op på de registreringer af afvigelser og forbedringsforslag der foretages via formular i procedurerne. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Kvalitetsteamet har ansvar for: At understøtte den kvalitetsansvarlige i løsningen af dennes opgaver At bidrage til at kvalitets- og miljøledelsessystemet og udviklingen af dette bliver forankret bredt i styrelsen Sammen med den kvalitetsansvarlige at sparre med ledelsens repræsentant vedr. udvikling og implementering af kvalitets- og miljøledelsessystemet Som administratorer stå for brugeroprettelse/-nedlæggelse samt overordnet teknisk systemopsætning i D4. Procesejerne er i løbende dialog med redaktøren (se nedenfor) for de enkelte processer og har ansvar for og godkender de enkelte procedurer under deres pågældende proces(-ser). Procesejerne kan uddelegere ansvaret for godkendelse af specificerede procedurer til relevant(e) kontorchefer, koordinatorer eller kvalitetsansvarlig se proceduren for dokumentstyring. Procesejernes væsentligste ansvar og beføjelse er: Ansvar for at en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces, herunder struktur på generisk(e) proces(ser) og delprocesser, udgør den nødvendige helhed, løbende gennemgås og ajourføres samt at den materielle lovgivning, interne retningslinjer mm. overholdes. For egen proces at udvikle og forbedre kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser m.m. indenfor egen proces Ansvar for at godkende procedurer til en bestemt kerne-, støtte- eller ledelsesproces eller alternativt at udpege en anden godkender på kontorchefniveau Ansvar for, hvis det ønskes, at tildele redaktørerne kompetence til i visse tilfælde at kunne godkende på vegne af procesejeren Beføjelse til at inddrage de nødvendige medarbejdere, nedsætte redaktionsgrupper og udpege redaktører samt ansvar for at disse til stadighed eksisterer og fungerer tilfredsstillende samt give den kvalitetsansvarlige besked ved ændringer Ansvar for at dokumentere, forbedre og udvikle den pågældende proces Ansvar for at kommunikere om kvalitets- og miljøledelse Beføjelse til at prioritere redaktørers og redaktionsgrupper arbejde med kvalitets-- og miljøledelsessystemet over andre opgaver Ansvar for at inddrage direktionen ved større eller strategiske ændringer i kvalitets- og miljøledelsessystemet indenfor egen proces Procesejere tilbydes årligt et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Procesejerne er kontorchefer, der enten alene eller sammen med én eller to andre chefer er ansvarlige for en kerneproces, en støtteproces eller en ledelsesproces. 14

15 Redaktører har skriverettigheder til relevante områder i kvalitetshåndbogen (D4 InfoNet). Redaktøren er bindeled mellem redaktionsgruppen og procesejeren. Redaktøren har ansvar for: At sørge for, at procedurer og øvrige dokumenter udgør den nødvendige helhed, er fyldestgørende, gennemgås periodisk samt er opdaterede inden for de områder dokumenterne dækker herunder, at nye regler, nye retningslinjer eller ændringer i lovgivningen indarbejdes. At procedurerne opdateres, hvis der sker ændringer i eller kommer nye eksterne dokumenter med betydning for proceduren, f.eks. ændret eller ny lovgivning. At dokumenter, som vedkommende er redaktør på, godkendes inden de distribueres At vurdere om vedkommende selv kan godkende en ændret procedure eller om ændringerne er af en art, så procesejeren skal godkende den ændrede procedure, se proceduren for dokumentstyring. At håndtere medarbejdernes løbende ændringsforslag, se procedure for dokumentstyring At opdatere de dokumenter redaktøren er redaktør for. Det fremgår af dokumenthovedet på hver procedure, hvem der er redaktør. Redaktører tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Redaktionsgrupper er dokumentansvarlige og står for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underlæggende dokumenter. Redaktionsgrupperne kan dække flere delprocesser. Redaktionsgruppen har ansvar for: Udarbejdelse og vedligeholdelse af de dokumenter, redaktionsgruppen er ansvarlig for (typisk en eller flere procedurer) I samarbejde med redaktøren at stå for den løbende udarbejdelse/opdatering af overordnede dokumenter, procedurer og/eller underliggende dokumenter. Medlemmer af redaktionsgrupperne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. De interne auditorer er ansvarlige for gennemførelse af intern audit. De interne auditorer skal inden for et år efter udpegning have gennemført en ekstern kompetencegivende efteruddannelse som auditteamleder i ISO 9001 og EMAS. For at sikre implementeringen og forankringen af kvalitets- og miljøledelse udpeges en medarbejder som miljø- og kvalitetstovholder i hver enhed af chefen. Tovholderen får en særlig rolle i forhold til at understøtte ledelsen i implementeringen og forankring af kvalitetsledelsessystemet. Man kan vælge at udpege en person, der i forvejen har en rolle som redaktør, auditor eller lignende. De primære opgaver for tovholderen: At formidle indholdet og tankegangen bag kvalitetsledelsessystemet At bidrage til at forbedringsforslag videreformidles til de ansvarlige i kvalitets- og miljøledelsessystemet At introducere nye medarbejdere til kvalitets- og miljøledelsessystemet (bl.a. som del af introduktionsforløb) At fungere som kontaktperson for kvalitetsansvarlig og kvalitetsteamet At vedligeholde evt. brugergrupper til de enkelte procedurer lokalt. Medlemmerne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den samlede ledelse i Miljøstyrelsen har en væsentlig rolle og et betydeligt ansvar både i forhold til implementeringen og brugen af kvalitets- og miljøledelsessystemet, og i forhold til udviklingen og forbedringen af systemet. Ledelsen har således en væsentlig funktion i forhold til at kommunikere, formidle og efterleve de ledelsesmæssige budskaber i kvalitetsledelsessystemet. Dette betyder konkret, at den enkelte chef i MST har ansvar for: At medarbejderne anvender kvalitets- og miljøledelsessystemet og arbejder efter systemets procedurer. At bidrage til udvikling og forbedring af kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At sørge for at medarbejdere med driftsopgaver (f.eks. redaktører eller tovholdere) inden for systemet får afsat ressourcer til dette 15

16 At bidrage til få rettet eventuelle afvigelser At tænke kvalitets- og miljøledelsessystemet ind i den daglige drift At medvirke til opstilling af kvalitetsmål inden for eget ansvarsområde samt til opfyldelsen af disse At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser mm. inden for eget ansvarsområde At virke som rollemodel for medarbejderne ved at italesætte kvalitets- og miljøledelsessystemet ved f.eks. teammøder samt opfordre medarbejderne til at bidrage til udvikling og forbedring af systemet. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. Som ansat i Miljøstyrelsen følger et stillingsmæssigt ansvar for: At anvende kvalitets- og miljøledelsessystemet At påpege afvigelser fra kvalitets- og miljøledelsessystemet og medvirke til at få disse registreret og afhjulpet At indmelde forbedringsforslag At holde sig opdateret inden for sit område. At vurdere om modtagne eksterne dokumenter (med eksterne dokumenter menes love, bekendtgørelser, vejledninger, rapporter mv.) har relevans for sagsbehandlingen, herunder om det modtagne dokument bør indgå som sagsakt, hvorefter dokumentet behandles i overensstemmelse med støtteprocessen Journalisering bør medføre ændring af kvalitets- og miljøledelsessystemets procedurer (der laves et forbedringsforslag til redaktøren) at vurdere om dokumentet skal videreformidles til faglige kolleger til orientering i de tilfælde, hvor dokumentet ikke bør medføre ændringer i procedurerne eller skal indgå som sagsakt. Der er ikke krav om erfaring eller gennemført uddannelse i D4. MIO (Medarbejder Indflydelses Organ) orienteres eller høres i forbindelse med: Udarbejdelsen af intern miljøpolitik, miljømålsætninger, den årlige miljøhandlingsplan og miljøredegørelse Ved den årlige ledelsesvurdering af kvalitets- og miljøledelsessystemet og ved håndtering af audits. Den konkrete afgrænsning af MIO s kompetencer fremgår af MIO-aftalen. 16

17 Bilag 2 Miljøministeriets interne miljøpolitik Miljøstyrelsen er en del af koncernen Miljøministeriet, som består af et departement og en række styrelser og decentrale institutioner. Koncernen har vedtaget Miljøministeriets interne miljøpolitik for , som er fælles for alle institutioner i Miljøministeriet. Miljøministeriets interne miljøpolitik er: Grøn i eget hus vejen til et bæredygtigt miljøministerium. Miljøministeriet ønsker at være et moderne ministerium, som på miljøområdet er et forbillede for andre ministerier, øvrige myndigheder samt samarbejdspartnere i øvrigt. Miljøministeriet arbejder derfor systematisk med at udvikle koncernen som en bæredygtig virksomhed. Miljøministeriet vil: - Påvirke samfundet i en bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb. - Være en innovativ organisation, hvor ressourcer udnyttes optimalt og med mindst muligt spild. - Igennem en bæredygtig arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer skabe god ny natur og passe godt på den eksisterende. - præge og inspirere øvrige myndigheder, samarbejdspartnere og enkeltpersoner til også at være grønne i eget hus. Miljøministeriet vil derfor agere miljøbevidst i alle sine aktiviteter og arbejde for hele tiden at holde sig på forkant med udviklingen, herunder lovgivningen, samt sætte ambitiøse mål for at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter. Medarbejderne i ministeriet inddrages aktivt i arbejdet med miljøforbedringer, og ministeriet bidrager til, at andre offentlige myndigheder også agerer miljøbevidst. Miljøpolitikken udmøntes med primært fokus på koncernfælles løsninger og samarbejde på tværs i følgende hovedindsatsområder i perioden : - Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb i forbindelse med varekøb og tjenesteydelser, samt ved ombygning, renovering mv. i ministeriet. - Reduktion af miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter med fokus på brug af innovative, omkostningseffektive og/eller digitale løsninger. Særlige fokusområder vil være affaldshåndtering, udfasning af farlige stoffer, samt reduktion af vand- og energiforbrug. - Løbende udvikling af den bæredygtige arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer og fastholdelse af bæredygtighedscertificeringer. - Øget miljøbevidsthed hos ministeriets ansatte igennem adfærdskampagner og information, samt målrettet formidling og synliggørelse af ministeriets interne miljøarbejde over for eksterne parter. - Arbejde med udbredelse af miljø- og kvalitetsledelsessystemer, f.eks. EMAS, i ministeriets styrelser og institutioner. Miljøpolitikken udmøntes i en årlig handlingsplan, hvor der opstilles bindende mål for de koncernfælles hovedindsatsområder og specifikke indsatser i styrelser og miljøcentre. Målopfyldelse afrapporteres i ministeriets årlige miljøredegørelse. I relation til målopfyldelse vil der desuden være fokus på konstant at forbedre dokumentationen af ministeriets interne miljøarbejde. 17

18 Bilag 3 Miljøstyrelsens forbrug pr. adresse MST Antal ansatte 18 Ændring i % fra 2012 Ansatte pr. år ,1 % Areal - m 2 Strandgade 29 Opvarmet areal ,0 % Brutto ,0 % Bygning O - Wilders Plads Opvarmet areal ,7 % Prags Boulevard Opvarmet areal ,0 % MST Erhverv Århus Opvarmet areal MST Omstilling Fåborg Opvarmet areal ,0 % Kemikalieinspektionen i Dep. Opvarmet areal , Areal, total Opvarmet ,0 % Brutto ,4 % Energiforbrug total Energiforbrug, MWh målt Fjernvarme Strandgade ,4 394,5 478, ,4 % Bygning O 35, ,25 106,9 82,7 96, ,3 % Prags Boulevard 58,9 62,2 95,0 107,7 61,2 56,3-7,9 % MST Erhverv Århus - 37,2 42,8 19,1 - - MST Omstilling Fåborg - 22,0 22,0 27,6 12, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP , Fjernvarme, total ,6 % El Strandgade 29, inkl. kantine (total) ,0 % Strandgade 29, kantine - 34,2 49,8 49,4 48,9 48,8-0,1 % Strandgade 29, ekskl. kantine ,8 % Bygning O ,0 % Prags Boulevard 1,9 0,08 0,15 0,22 0,02 0,01-42,1 % MST Erhverv Århus - 16,3 14,3 6,9 - - MST Omstilling Fåborg - 3,8 3,5 3,9 1, ,0 % Kemikalieinspektion i DEP ,2 0,0 - - El, total ,1 % Energiforbrug, MWh korrigeret Fjernvarme, korrigeret Strandgade ,9 424,4 445,7 462,1 457,6 581,3 27,0 % Bygning O ,3 % Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret total ,8 % Nøgletal (kwh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret (kwh/m 2 ) Strandgade og bygning O ,3 %

19 Prags Boulevard ,9 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Fjernvarme, korrigeret samlet (kwh/m2) ,7 % El, total (kwh/m 2 ) ,0 % Nøgletal(kWh/åv) Fjernvarme, korrigeret total (kwh/åv) ,4 % Fjernvarme, korr. Kwh/åv indeks= El, total (kwh/åv) ,2 % El, total kwh/åv indeks= Fjernvarme, korrigeret indekseret ,8 % El indekseret ,1 % Vandforbrug, m 3 Strandgade ,1 % Bygning O ,0 % MST Erhverv Århus MST Omstilling Fåborg ,0 % Kemikalieinspektion i DEP Vand, total ,4 % Nøgletal (m 3 /åv) 6,7 6,0 9,3 8,6 8,8 6,3-28,5 % Vand, total m 3 /åv indeks= Forbrugsudv. indeks= Papirforbrug Forbrug, antal A4 ark (1000) ,3 % Forbrug (MST), antal A3 ark (1000) ,5 % Samlet forbrug i kg ,1 % Nøgletal, A4ark/åv (1000) ,8 % Nøgletal (A3 og A4) kg/åv ,5 % Papir kg/åv indekseret (2009) Forbrugsudvikling A4 arkindeks 2008 (%) Nøgletal papiraffald (t)/papirforbrug (t) - 1,74 1,67 0,78 0,17 1,11 - Affaldsmængder Affaldsfraktioner (tons) Papir 16,65 16,2 22,4 8,8 1,7 10,2 497,4 % Pap 2,16 1,0 3,3 2,8 3,8 3,6-5,8 % Blandet pap og papir - - 0,2-0,0 0,0 - Makulator - 0,6 2,0-0,0 0,0 - Glas - 0,0 1,0 2,0 0,4 0,2-50,0 % Elektronisk affald 0,53 0,4 1,0 0,0 0,6 0,7 34,5 % Farligt affald (kviksølvaffald) - - 0,0-0,0 0,0-100,0 % Andet affald, brændbart 16,28 28,1 29,5 29,5 32,9 19,4-41,1 % Madaffald ,1 - Haveaffald - 0, ,0 0,0 - Deponi - 0,1 0,01-0,0 0,0 - Andre batterier - - 0,1-0,0 0,0 - Transportemballagefolie - - 0,01 0,03 0,02 0,0-100,0 % Brændstofforbrug Brændstofforbrug, tjenestebiler (L) diesel , 2 % Brændstofforbrug, egne biler (L) Kørsel i egne biler (km) ,6 % Brændstofforbrug, egne biler (L) ,6 % 19

20 Brændstofforbrug, taxikørsel (L) Diesel 1195,5 1195, ,3-0,1 % Brændstofforbrug, Indenrigs fly (L) Jetfuel ,4 % Brændstofforbrug samlet (MWh) Samlet (MWh) 95,0 110,22 114,47 129,23 130,93 147,82 12,9 % Forbrugsudvikling - indeks Nøgletal(kWh/åv) Brændstof ,0 % Brændstof kwh/åv indekseret CO2 emission CO2 i tons Fjernvarme 70,9 76,7 105,0 93,2 65,9 64,5-2,1 % El 169,8 180,0 198,8 156,4 121,6 142,3 17,0 % Brændstof 25,3 29,4 30,6 34,6 35,0 39,3 12,4 % Total ,6 % Emissionsudvikling, indeks 2008 (%) ,6 125,7 106,8 83,6 92,5 10,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (ton/åv) 1,0 0,9 1,0 0,9 0,7 0,7-3,0 % SO2 emission i kg Fjernvarme ,90 13,18 13,65 3,6 % El 51,73 39,42 36,75 27,61 25,27 25,75 1,9 % Brændstof ,22 106,01-38,8 % Total 51,73 39,42 36,75 38,51 11,66 145,40-31,3 % Nøgletal, SO2 pr. åv (kg/åv) ,66 0,40-39, 8 % NOx emission i kg Fjernvarme ,99 65,88 66,99 1,7 % El 194,12 159,04 158,90 128,71 105,89 103,38-2,4 % Brændstof , ,47 22,5 % Total 194,12 159,04 158,9 205, , ,85 22,0 % Nøgletal, NOx pr. åv (kg/åv) ,12 25,79 6,9 % Partikel emission i kg Fjernvarme ,64 17,23 3,6 % El 6,31 6,20 4,88 4,48 3,80 5,73 50,8 % Brændstof ,06 275,30 100,9 % Total 6,31 6,20 4,88 4,48 157,50 298,26 89,4 % Nøgletal, partikler pr. åv (kg/åv) ,4 0,82 66,0 % CH4 emission i CO2 ækvivalenter kg Fjernvarme ,47 5,51 23,3 % El 87,3 91,6 107,8 85,2 60,70 52,25-13,9 % Brændstof ,62 1,67 3,2 % Total 87,29 91,60 107,84 85,20 66,79 59,44-11,0 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,21 0,16-22,0 % N2O emission i CO2 ækvivalenter - kg Fjernvarme ,16 5,13-0,4 % El 2,8 2,6 2,8 2,2 2,11 2,06-2,4 % Brændstof ,56 15,90 50,6 % Total 2,80 2,61 2,77 2,24 17,83 23,10 29,6 % Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) ,06 0,06 13,6 % 4 Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før Miljøstyrelsen har ikke kunnet opgøre tal før 2012

Miljøredegørelse 2015 Miljøstyrelsen

Miljøredegørelse 2015 Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 2015 Miljøstyrelsen Juli 2016 Redaktion: Miljøstyrelsen Tekst: Vicki Svenningsen Fotos: Thomas Borberg/Polfoto NIMA stock Miljøstyrelsen 2 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015 Indhold

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen

Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen Indeholder Analyserapport nr. 2 Udarbejdet af: Hanne Bruun 07/2452 Ledelsens evaluering

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet

Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet i 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Kvalitetspolitik 2. Kvalitetsmål 3. Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

EMAS i Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse 1.1. 31.12.2002

EMAS i Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse 1.1. 31.12.2002 2003 EMAS i Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 1.1. 31.12.2002 Indhold EMASCERTIFIKAT 4 LEDELSENS BERETNING 5 1 ORGANISATIONSPLAN DECEMBER 2002 7 1.1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM MILJØSTYRELSEN 7 1.2 EMAS - EU'S

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Analyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013

Analyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapport Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapportens baggrund og proces Denne rapport er de systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringen i Teknik og Miljø. Rapporten danner

Læs mere

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse Maj 2014 august 2015 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Ledelsens Evaluering 2009

Ledelsens Evaluering 2009 Greve Kommune har fra 1. januar 2007 indført et kvalitetsikringssystem i den kommunale natur- og miljøadministration. Det lovmæssige grundlag for systemet er lov nr. 506 af 7. juni 2006, Lov om et kvalitetsstyringssystem

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet

Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. Svendborg Kommune Centrumpladsen 7, 2. 5700 Svendborg Tlf. 62 21 19 04 Fax. xxxxxxxx www.svendborg.dk 2. maj 2012 Analyserapport for

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller

Læs mere

Ledelseshåndbog November 2013

Ledelseshåndbog November 2013 Ledelseshåndbog November 2013 Side 1 af 3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for VandCenter Syd... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og beføjelser...

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet i natur- og miljøadministrationen

Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet i natur- og miljøadministrationen Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet i natur- og miljøadministrationen - 2008 1. Indledning Dette er Furesø Kommunes ledelsesevaluering af kvalitetsstyringssystemet jf. kvalitetsstyringsloven.

Læs mere

Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse

Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 1.1. 31.12. 2004 Miljøstyrelsen 13. oktober 2005 Indholdsfortegnelse: 1. EMAS certifikat 5 2. Ledelsens beretning 7 3. Organisationsplan 9 4. Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet De fleste danske virksomheder har mødt kravet

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. 1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010

Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010 Sagsnr.: 2007/02235 Dato: Februar 2010 Sag: Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010 Sagsbehandler: Mette Vestergaard Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøredegørelse 2014

Miljøredegørelse 2014 1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013 1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Ledelsens evaluering af Naturstyrelsens kvalitetsledelsessystem 2012

Ledelsens evaluering af Naturstyrelsens kvalitetsledelsessystem 2012 NOTAT Organisation og personale J.nr. 016-00284 Ref. Kvalitetsteamet Den 28. januar 2013 Ledelsens evaluering af Naturstyrelsens kvalitetsledelsessystem 2012 Indhold: 1. Indledning 2. Historik og ændringer

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Natur og Miljø Ledelsens Evaluering Sep. 2010 Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.15.12-P35-4-09 Ref.: Rikke Stilling

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune Screening af systemdokumentationen 23. juni 2009 Thisted Kommune Ansvarlig: Jan Støttrup Andersen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold til Lov nr.

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere