Den effektive bestyrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den effektive bestyrelse"

Transkript

1 Den effektive bestyrelse En konkret guide til hvordan den effektive bestyrelse sammensættes og arbejder i vækstvirksomheder med eksterne ejere. Forfattere: Kim Wiencken Søren J. Nielsen Jacob Bratting Pedersen 1

2 1. Indledning Hvad skal vi egentlig med en bestyrelse? Det går jo udmærket, og bliver det ikke bare mere besværligt, hvis der kommer en masse kloge hoveder og blander sig i noget, de i bund og grund ikke har særlig meget forstand på? Det, vi laver i vores virksomhed, er jo noget helt særligt! Svarene er ikke givet på forhånd, men én ting er sikkert: Hvis virksomheden skal have glæde af sin bestyrelse, må der stilles nogle helt klare krav til: hvad bestyrelsen skal lave hvor stor den skal være hvilke personprofiler, der skal være i den hvordan den skal arbejde Det er i bund og grund det, denne guide handler om. Hvert år etableres der, ifølge tal fra Danmarks Statistik, omkring nye virksomheder i Danmark. Efter 3 år eksisterer kun omtrent 1/3 af disse virksomheder, og efter 6 år har kun ca. 1 pct. af virksomhederne nået en størrelse på minimum 10 ansatte. Vækst, både målt i omsætning og i antal af medarbejdere, er med andre ord noget, der kun finder sted i ganske få opstartsvirksomheder. Målgruppen for denne guide er de mere risikovillige virksomhedsledere og ejere, dels fra 1 pct. gruppen ovenfor, dels fra gruppen af mere modne virksomhedsledere og ejere, som er kendetegnet ved: at de driver virksomhed ud fra et klart profit- og vækstmotiv at de er stærkt innovative og ambitiøse at de tænker og agerer strategisk at de identificerer sig med virksomhedsledere og ejere, der har haft succes med at vokse og internationalisere en virksomhed frem til et fantastisk resultat (f.eks. børsnotering eller succesfuldt virksomhedssalg) Sådanne virksomhedsledere og ejere har med andre ord en helt anden dagsorden end f.eks. livsstils-iværksætteren, der etablerer sig på grund af behov for uafhængighed og derfor vil opfatte succes på en helt anden måde. Desuden skal det nævnes, at denne rapport og dens bagvedliggende research er baseret på den forudsætning, at virksomheden har en overvejende grad af eksterne ejere. Det er dog kun en lille andel af danske aktie- og anpartsselskaber, der har eksterne ejere. Størstedelen af selskaberne er små, ligesom de er ejet af én person. Selskaber, der er ejet af en person, hvor ejeren selv udgør ledelsen, er ikke målgruppen for denne rapport. Så selvom ejerledere kan finde inspiration i rapporten, har de dog oftest en anden tilgang til en bestyrelse. Bestyrelsens funktion og virke har været genstand for megen opmærksomhed i Danmark såvel som i udlandet. Flere undersøgelser har således påpeget, at succesrig 2

3 virksomhedsudvikling hænger sammen med, at virksomheden har en god og effektiv bestyrelse. Der findes derfor også en lang række anbefalinger og beskrivelser af kravene til en god bestyrelse. Komitéen for god Selskabsledelse har eksempelvis formuleret nogle konkrete anvisninger til bestyrelsens sammensætning og virke. Men da målgruppen i overvejende grad er de større og ofte børsnoterede selskaber, kan det her være svært for den mindre vækstvirksomhed at få overblik over og inspiration til, hvordan den skal formulere kravene til egen bestyrelse. Andre guider og beskrivelser lægger hovedvægten på de mere formelle aspekter i bestyrelsesarbejdet, og her er risikoen, at bestyrelsens rolle som et vigtigt værdiskabende element drukner i bestemmelser og paragraffer. Endelig findes der en del internationale artikler og undersøgelser, der specielt har fokus på bestyrelsesarbejdet i de små og mellemstore teknologivirksomheder, der arbejder tæt sammen med venturekapitalister. Disse virksomheder er dels kendetegnet ved, at de har en markant bedre udvikling (omsætningsvækst, internationalisering, indtjeningsvækst) end de tilsvarende virksomheder, der ikke arbejder sammen med venturekapitalister, dels at de arbejder radikalt anderledes på bestyrelsessiden. Det er denne radikalt anderledes tilgang til bestyrelsesarbejdet, der har inspireret forfattergruppen til at skrive en bedste praksis -guide til, hvordan vækstvirksomheder med eksterne ejere kan sammensætte og etablere en bestyrelse, den virkelig kan få glæde af. Selve arbejdet med at forfatte guiden bygger på følgende fundament: Forfattergruppen er selv erfarne erhvervsledere og venturekapitalister, som i en årrække har arbejdet med at udvikle virksomheder hvilket er første byggesten i guiden Næste byggesten er den omfattende navnlig internationale litteratur på området (se litteraturliste) Den tredje byggesten er et antal interview, vi har gennemført for at kvalitetssikre guiden. Her en særlig tak til Ulla Brockenhuus-Schack (Managing Partner, Seed Capital), Lars Bruhn (Bestyrelsesformand Bruhn Holding), David Carratt (Managing Partner, Kennet Ventures, Scott Maxwell (Managing Partner, OpenView Venture Partners) og Yinglan Tan (Singapore Management University) Vi håber, at guiden vil kunne anvendes som en klar vejledning og inspiration for vækstvirksomhedernes ejere, bestyrelser og ledere i, hvilke metoder der bør overvejes og anvendes for at opnå både et langt bedre arbejde i bestyrelsen samt et bedre samarbejde mellem bestyrelsen og ledelsen og mellem aktionærerne og bestyrelsen. 3

4 Én af de centrale konklusioner i guiden er netop, at den effektive bestyrelse i vækstvirksomheder med eksterne ejere bygger på, at der eksisterer et åbent og tillidsfuldt samspil mellem virksomhedens 3 hovedgrupper: Aktionærerne, Bestyrelsen og Direktion. Der skal med andre ord være balance i trekanten. Det er en balance, der opnås, når de 3 grupper har et indbyrdes forhold, der er kendetegnet ved: Tillid, Transparens og en klar Opgavefordeling (se figur). Guiden peger desuden på, at virksomheden skal opfylde 6 forudsætninger for at kunne etablere en værdiskabende og effektiv bestyrelse. De 6 forudsætninger er: 1. Virksomheden skal overbevise nye bestyrelsesmedlemmer om, at den har et interessant udviklingspotentiale, samt at den kan tilbyde en fornuftig aflønning af bestyrelsesmedlemmerne. 2. Bestyrelsen skal én gang årligt fastlægge årets bestyrelsesopgaver, som indarbejdes i bestyrelseskalenderen. Denne planlægningsopgave er særlig vigtig, fordi guiden bygger på en ganske anderledes involvering af bestyrelsen i løsning af virksomhedens opgaver set i forhold til traditionelt bestyrelsesarbejde. 3. Formandens personlighed, engagement, baggrund og arbejdsopgaver skal definere rammerne for bestyrelsesarbejdet. Formandens opgaver er indgående beskrevet, fordi han/hun spiller en helt særlig aktiv rolle. 4. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges ud fra virksomhedens konkrete behov. Løbende udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer og individuel ansvarlighed skal følge virksomhedens udvikling og behov. Det skal med andre ord ikke være flovt at forlade en bestyrelse efter eksempelvis et år. 4

5 5. Bestyrelseskulturen skal være gennemsyret af en fællesskabsånd: vi spiller på samme hold. Arbejdet i bestyrelsen skal bygge på: tillid, åbenhed, en direkte konfronterende stil, lyst til ærlig feedback samt en gensidig respekt. 6. Endelig skal kvaliteten i bestyrelsesarbejdet bl.a. sikres gennem årlig evaluering af bestyrelsens arbejde. En evaluering som også deles med aktionærerne. Flere af disse forudsætninger kan genfindes i ovenstående figur, men i virkeligheden giver figuren for alvor først mening, når guiden her er læst til ende. 2. Karakteristika ved de mindre vækstvirksomheder og deres behov på bestyrelsessiden Ambitiøse vækstvirksomheder er kendetegnet ved, at de løbende står over for en mængde forandringsrelaterede problemstillinger. Alene af den årsag er de derfor ikke nemme at lede. Hertil kommer, at de er ganske risikobetonede. Hovedparten af de mere modne vækstvirksomheder vil således kunne se tilbage på et antal alvorlige kriser, som har truet eksistensgrundlaget. Omfattende tilpasninger af strategi og efterfølgende konsekvensimplementeringer har en vis hyppighed i disse virksomheder. Det betyder, at bestyrelsen i denne type virksomhed og også i mange andre bør have fokus på at se fremad frem for at analysere på historiske data. Regnskab og kontrol skal selvfølgelig ikke undervurderes, men det bør ikke være det centrale element for bestyrelsens bidrag til ledelsen af en virksomhed med vækstpotentiale. Ambitiøse vækstvirksomheder står desuden ofte over for problemstillinger, som ledelsen ikke umiddelbart har erfaring med. Det kan være udfordringer inden for goto-market -strategien, opbygning af en partnerkanal i Nordamerika, etablering af datterselskaber i Asien, outsourcing af dele af udviklingsfunktionen, formulering af en patentstrategi mv. Naturligvis kan vækstvirksomheden søge at rekruttere sig til den opdaterede og helt relevante kompetence, hvilket på mange måder vil være en ideel løsning. Men praksis viser ofte, at det er der hverken råd eller tid til. Hertil kommer, at virksomheden ofte vil have problemer med at tiltrække sådanne personer til fast ansættelse. En dygtig og dynamisk sammensat bestyrelse kan derimod være den helt rigtige løsning på kompetenceproblemet. Det kan imidlertid være svært at beslutte, hvornår den mindre vækstvirksomhed skal tage skridtet fuldt ud og sammensætte en bestyrelse, der opfylder alle kravene til en god og effektiv bestyrelse (se kapitel 4). For virksomheder, der er meget kapitalkrævende i de tidlige faser af livsforløbet, vil det f.eks. give god mening at sammensætte en mere komplet bestyrelse meget tidligt, mens det for den mindre kapitalkrævende virksomhed formentlig giver bedre mening at gøre det successivt. Generelt gælder dog, at etablering af en professionel bestyrelse hellere bør ske før end senere. 5

6 I virksomheder, hvor hovedaktionæren samtidig er adm. direktør (ejerledede virksomheder), kan det ofte være svært at tage skridtet og etablere en professionel bestyrelse, da ejerne ofte føler, at de herved afgiver indflydelse eller får sværere ved at få beslutninger igennem. Man skal som ejerleder være forberedt på - og sætte pris på - at blive udfordret af den professionelle bestyrelse, men opfattelsen af at miste indflydelse er fejlagtig, da ejerlederen i de fleste tilfælde vil kunne afsætte bestyrelsen, såfremt denne ikke tilføjer værdi til virksomheden eller går imod ejerlederens grundlæggende ønsker med virksomheden. Men i bund og grund handler det overvejende om tidlig forventningsafstemning mellem ejer og den bestyrelse, der ønskes indsat, for således at reducere risikoen for konflikter og gensidig spild af tid. 3. Bestyrelsens overordnede rolle i forhold til de basale udviklingsstadier i vækstvirksomheden Vækstvirksomheder gennemløber normalt 3 hovedfaser, før de bliver til stabile modne selskaber: Seed/start-up fase Tidlig kommerciel fase Vækstfase Hver af disse faser har nogle karakteristika og dermed afledte behov til de forskellige færdigheder, egenskaber og bidrag, som forventes af bestyrelsen Seed/start-up fasen I denne fase er der næsten ingen indtjening, og fokus i virksomheden er på basal produktudvikling og måske endda forskning. Sideløbende står virksomheden over for både at skulle definere de produkter eller ydelser, som man vil gå ud på markedet med, og at udvikle en forretningsmodel samt identificere potentielle kundegrupper. Selvom behovet for salgs- og markedskompetence er betydende, befinder virksomheden sig i en overvejende teknisk fase, hvor der arbejdes målrettet mod at afdække produktets unikke egenskaber. I denne fase udvikler virksomheden også kompetencer omkring økonomisk styring og finansiering, hvilket er discipliner, der har stor betydning i henseende til, at virksomheden ofte har et kraftigt stigende omkostningsforbrug. Virksomheder, der er mindre gode til at få tilvejebragt tilstrækkelig finansiering, bør i denne fase udvikle kompetencer omkring omkostningsbesparelser. Den typiske bestyrelse i Seed/start-up fasen er kendetegnet ved: En størrelse på ca. 3 personer fordelt på 1-2 fra ledelsen/iværksætterkredsen, 1-2 eksterne og 1-2 fra investorkredsen. 6

7 Det har stor betydning, at mindst én af investorerne kan investere den fornødne tid i virksomheden. Det er også vigtigt, at der hurtigt opbygges et respektfuldt tillidsforhold mellem ledelsen og investorkredsen, som er karakteriseret ved, at parterne lytter til hinanden. En væsentlig del af bestyrelsens opgave ligger i denne fase i at udfordre iværksætternes ofte dominerende og til tider overoptimistiske ideer og visioner og indplacere dem i en realistisk forretningsmæssig sammenhæng. I denne tidlige fase af virksomhedens udvikling skal der endvidere skabes tillid til, at alle problemer behandles åbent. Eventuelle bestyrelseskollegaer, der ikke bidrager aktivt, skal skiftes ud relativt hurtigt Tidlige kommercielle fase Denne fase sætter ind, når virksomheden går over i en begyndende kommercialisering. Produktet eller ydelserne skal finjusteres i forhold til markedets og kundernes reaktioner, og omsætningen skal tage lidt fart. Virksomheden gør sig lidt erfaringer, dels i forhold til forskellige kunder, dels i forhold til forskellige anvendelser af produktet. De første kundetilbagemeldinger systematiseres, og der foretages yderligere tilpasninger i produkt, forretningsmodel, leverancemodel, support mv. Her er fokus på udvikling af relationen med kunderne, at forstå markedet bedre samt at teste produktet for basale fejl. I denne fase vil firmaet begynde at opbygge en salgsog marketingorganisation, idet den indser, at en fortsat teknisk tilgang til salg er utilstrækkelig. For de fleste virksomheder er dette en meget vanskelig forandringsfase, hvor en kompetent bestyrelse kan være afgørende for succes eller fiasko. Den typiske bestyrelse i kommercialiseringsfasen er yderligere kendetegnet ved: At bestyrelsesnetværket får stor betydning. Virksomheden står typisk over for at skulle rekruttere dygtige eksterne personer til salgs- og markedsområdet, og det er vigtigt, at bestyrelsen kan bistå aktivt med at finde de rigtige kandidater. Det har stor betydning, at bestyrelsen har stærke funktionelle kompetencer. Dels til at bistå med formuleringen af en ny salgs- og markedsstrategi, dels med at opstille kravene og lave jobprofiler på de nye stillinger. Bestyrelsen skal også træde i karakter i forhold til at vurdere, om bestyrelsen skal suppleres/udskiftes Bestyrelsen skal desuden overveje om den adm. direktør har den rigtige profil til den kommercielle fase. 3.3 Vækstfasen I vækstfasen har virksomheden oplevet en betydelig omsætningsvækst, og selvom virksomheden måske endda oplever positiv indtjening og en positiv pengestrøm, melder der sig ofte en række af nye udfordringer. Det kan være spørgsmål omkring: 7

8 fortsat internationalisering, måske i nye geografiske områder etablering af nye produkter, services penetrering af nye kundesegmenter etablering af processer og procedurer etablering af strategiske partnerskaber etablering af HR gruppe overvejelser om børsnotering eller frasalg I denne fase har virksomheden måske opnået at vinde en niche i et afgrænset geografisk område og har konstateret, at en fortsat vækst stiller krav om noget ekstraordinært på produktsiden eller på markedssiden. Den typiske bestyrelse i vækstfasen er yderligere kendetegnet ved: At bestyrelsen skifter formand. Der vil typisk være behov for at tiltrække en formand, der tidligere har haft succes med at internationalisere en lignende virksomhed. At der skal tiltrækkes en ny type af salgs- og markedskompetence. Viden om international skalering af produkter og services, herunder navnlig produktmarketing, vil være central. At der ofte også er behov for at supplere bestyrelsen med et medlem med stor teknisk indsigt samt med en person, der er særlig kompetent i at håndtere kriser. Bestyrelsen har endvidere i tæt samarbejde med aktionærerne udarbejdet en opdateret målsætning for, hvordan virksomheden skal udvikles på den lidt længere bane. Er det mod et frasalg, en børsnotering, eller skal virksomheden blot vokse sig større og blive mere uafhængig og stabil? Endelig er det også i denne fase, hvor bestyrelsen og aktionærerne evt. beslutter at tiltrække flere penge til virksomheden for at finansiere væksten. Derved vil der ofte også komme en fornyelse i bestyrelsen. Bestyrelsen bør dog ikke vokse ud over de 5 medlemmer, medmindre den har gjort sig klart, om der virkeligt er et behov herfor. 4. Den værdiskabende bestyrelse I den vækstorienterede virksomheds tidlige faser har iværksætteren ofte en ganske central rolle ofte som adm. direktør. Egenskaber som: visionær, stædig og vedholdende kan ikke værdsættes nok, men det er samtidig egenskaber, som kan drive virksomheden i afgrunden, hvis ikke de markedsmæssige resultater følger med. Det er derfor vigtigt, at vækstvirksomheden ganske tidligt får sammensat en kompetent bestyrelse, der tilføjer både generel og specifik kompetence, viden og sund dømmekraft dels som en modvægt til iværksætteren, dels som en supplerende viden. Helt overordnet varetager bestyrelsen følgende hovedopgaver: 8

9 Udstikke virksomhedens strategi og retning Sikre at den aktuelle udvikling følger de lagte planer. Sikre at virksomheden altid har det rigtige kapitalberedskab i forhold til planerne. Sikre at ledelsen er rigtigt sammensat i forhold til de udfordringer og vækstplaner, som virksomheden står overfor. Men det er også vigtigt, at bestyrelsen er et antal skridt foran virksomhedens faktiske udvikling og dermed også virksomhedens daglige ledelse. Enhver virksomhed vil med stor sandsynlighed ramme ind i et antal uforudsete udfordringer og strategiske problemer. Med den rette kompetencemæssige sammensætning kan den effektive bestyrelse forudse mange af disse problemer samt bistå i analyserne af disse og i forlængelse heraf foreslå konkrete løsninger. Dermed vil bestyrelsen udvikle sig til at være en uvurderlig samarbejdspartner for aktionærerne og ledelsen i virksomheden. Overordnet set skal bestyrelsen tilføre værdi til virksomheden i følgende 3 dimensioner: 1. Netværksdimensionen; Det enkelte bestyrelsesmedlem skal kunne bidrage med et relevant personnetværk, som kan anvendes, eksempelvis når virksomheden skal vinde nye kunder, partnere eller rekruttere nøglepersoner, nationalt eller internationalt alt efter virksomhedens situation og behov. 2. Kompetencedimensionen; Det enkelte bestyrelsesmedlem skal have en distinkt og relevant erhvervserfaring (læs: kernekompetence), som kan anvendes i forhold til virksomhedens prioriterede udviklingsopgaver. F.eks. når der skal opbygges en europæisk salgsorganisation, indføres et globalt CRM-system eller udvikles et nyt aflønningssystem til sælgerne i et givet marked. Disse kompetencer bør bringes i spil med nøglepersoner i virksomheden uden at skulle gennem den adm. direktør. Det skal dog nævnes, at det stadig er vigtigt, at alle spiller på samme hold. Og at direktøren og formanden er informeret om den interaktion, der sker mellem et bestyrelsesmedlem og enkelte personer i virksomheden. 3. Persondimensionen; Dele af bestyrelsen (specielt formanden) skal desuden besidde evnen til at coache og udvikle nøglepersonerne i ledergruppen. Formandens rolle er naturligvis specifikt at være coach for den adm. direktør, men andre bestyrelsesmedlemmer kan godt påtage sig mentorroller i forhold til andre nøglepersoner i ledergruppen. F.eks. kan den erfarne marketingchef fra et globalt selskab være en fantastisk sparringspartner til den yngre marketingchef, der står over for sit livs udfordring med at lancere produkter til et nyt globalt marked. 9

10 De personer, der vælges ind i en sådan type af bestyrelsesarbejde, skal naturligvis have den fornødne tid til rådighed. Her taler vi dels om den tid, der skal anvendes på de skemalagte bestyrelsesmøder, men også om den tid, der skal anvendes mellem bestyrelsesmøderne, som tidsmæssigt ofte har et større omfang. Bestyrelsen skal mindst én gang årligt klart definere omfanget af årets bestyrelsesopgaver. Dette gøres ofte samtidig med, at der fastlægges en årskalender for bestyrelsesarbejdet. Denne præcisering af årets opgaver bør kort nedfældes på skrift (hvem gør hvad, hvornår). Så har hver af de 3 involverede stakeholders, aktionærer, direktion og bestyrelse, en ensartet og præcis beskrivelse af, hvem der har ansvaret for løsning af eksempelvis følgende typer af udviklingsopgaver: strategiudvikling, produktstrategi, produktmanagement, rekruttering, key account management, salgsmodel, partnerstrategi. Det er desuden vigtigt, at alle medlemmer af bestyrelsen er bekendt med den vedtagne forretningsorden og agerer efter denne. Efterfølgende er det mindst lige så vigtigt, at virksomheden følger op på, om kvaliteten af opgaveløsningen har været tilstrækkelig høj. Omfanget af bestyrelsesmøder besluttes helt ud fra den enkelte virksomheds behov, men ligger typisk på 6-12 årlige møder. Hvert møde har som udgangspunkt 3 hovedpunkter på dagsordenen: almindelig resultatmæssig opfølgning (finansiel og ikke-finansiel) temaindhold (som typisk følger virksomhedens årsopgaver) opfølgning på centrale problemer og udviklingsopgaver Et effektivt bestyrelsesmøde er kendetegnet ved, at: hovedparten af tiden anvendes på indgående at diskutere 1 til 2 kritiske emner - typisk efterfulgt af en beslutning der ikke bruges for meget tid på historisk resultatopfølgning (som desværre ofte udgør 90 pct. af tiden ved mindre effektive bestyrelsesmøder) dagsordenen er drøftet og fastlagt i god tid før mødet materialet (præsentationerne m.v.) til bestyrelsesmødet meget præcist understøtter dagsordenspunkterne, hverken mere eller mindre (formandens ansvar) materialet sendes mindst 3 dage før bestyrelsesmødet, så alle har mulighed for at forberede sig grundigt mødet styres effektivt, men at der alligevel afsættes tilstrækkelig tid til at behandle de kritiske diskussionspunkter alle bestyrelsesmedlemmer møder op til tiden og er velforberedte der skrives korte og præcise beslutningsreferater Generelle erfaringer for sammensætning af optimale gruppestørrelser kan overføres på størrelsen af effektive bestyrelser, dvs. den optimale størrelse på en bestyrelse 10

11 ligger på omkring 5 personer, men ofte starter man med en lidt mindre bestyrelse på 3 personer, begge antal er inklusive bestyrelsesformanden. 4.1 De 6 kendetegn ved den effektive bestyrelse Der er navnlig 6 forhold, der kendetegner den effektive bestyrelse; 1. Virksomhedens potentiale kombineret med en fornuftig aflønning af bestyrelsesmedlemmerne er drivkraften for bestyrelsesarbejdet. 2. Der foreligger en årsplan for bestyrelsens arbejde bestyrelseskalenderen 3. Formandens personlighed, engagement, baggrund og arbejdsopgaver definerer rammerne for bestyrelsesarbejdet og dermed også kulturen. 4. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges ud fra virksomhedens konkrete behov. Løbende udskiftninger og individuel ansvarlighed er nøgleord. 5. Bestyrelseskulturen er kendetegnet ved, at vi spiller sammen som et hold. 6. Bestyrelsen foretager selvevaluering og agerer dynamisk på resultatet af denne. I det følgende vil hvert af de 6 kendetegn blive uddybet nærmere. Virksomhedens potentiale kombineret med en fornuftig aflønning af bestyrelsesmedlemmerne er drivkraften for bestyrelsesarbejdet Dygtige og kompetente bestyrelsesmedlemmer skal først og fremmest tænde på virksomheden. Dvs. man skal finde virksomheden interessant og tro på, at den har et klart udviklingspotentiale, som man kan bistå med at udvikle. Dernæst skal der foreligge en interessant aflønningspakke, gerne bestående af en ejerandel samt et fast og et variabelt vederlag. For at vækstvirksomheden skal kunne tiltrække kompetente bestyrelsesmedlemmer er ledelsen og aktionærerne nødsaget til at præsentere virksomheden og dens udviklingspotentiale på en overbevisende måde. Præsentationen bør være meget kortfattet og navnlig berøre følgende emner: Hvad laver virksomheden? Hvilke problemer løser den for sine kunder? Hvilke kunder har virksomheden? Hoveddata (organisation, historie, særlige milepæle, patenter mv.) Økonomisk udvikling, omsætning og indtjening Målsætning og vision for de kommende 3 år Dygtige bestyrelsesmedlemmer vil gerne kunne identificere sig med de virksomheder, de involverer sig i. Derfor er det vigtigt, at de dels køber ind i vækstvirksomhedens forretningsmodel, dels er enige i visionen om, hvor selskabet skal befinde sig om 3 år. 11

12 Det næste er, at vækstvirksomheden skal have en meget klar holdning til, hvordan man vil aflønne formanden såvel som de menige bestyrelsesmedlemmer. Som det vil fremgå senere i guiden, er der en forventning til, at formanden er ganske aktiv med en gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. en dag om ugen i de første 3 måneder, faldende til 2-3 dage månedligt. Arbejdsindsatsen for de øvrige bestyrelsesmedlemmer vil bestå i: a) en hurtig oplæringsperiode, b) en fast arbejdsindsats omkring de planlagte bestyrelsesmøder og c) den tid hvor det enkelte bestyrelsesmedlem involveres i specifikke opgaver. For den mere modne vækstvirksomhed bør aflønningen opdeles i tre komponenter: Ejerandel (aktier, optioner eller en kombination heraf) Fast vederlag Variabelt vederlag For den mindre virksomhed kan det være svært at honorere et medlem med fast eller variabelt kontant vederlag på grund af omkostningen. Her bør der så i stedet bruges aktier eventuelt til favørkurs. Ved at virksomheden har en klar holdning til, hvordan ejerskabet kan spredes til bestyrelsesmedlemmerne, har den mulighed for at skabe et fællesskab mellem aktionærgruppen og bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmernes ejerskab kan opnås på forskellig vis. Det mest ideelle er, at nye bestyrelsesmedlemmer køber aktier i selskabet enten ved nytegning, eller ved at eksisterende aktionærer sælger ud. Derved opnås et særligt engagement, da de nye bestyrelsesmedlemmer har måttet tage penge op af lommen. Optioner er også en mulighed for at erhverve aktier. Her sikres de nye bestyrelsesmedlemmer en mulig gevinst, men de løber ikke en større økonomisk risiko. Det skal dog sikres, at der er klare linjer for, hvad der skal ske med optioner i det tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet forlader bestyrelsen. Hvor stor en ejerandel, vækstvirksomheden er indstillet på at sprede til bestyrelsen, beror helt på selskabets situation, men procenten skal gerne have en sådan størrelse, at lykkes det virksomheden at realisere sin 3 års plan, så skal der ligge en interessant økonomisk gulerod for det enkelte bestyrelsesmedlem. Formandens andel er typisk noget større end de andre bestyrelsesmedlemmer, som tilbydes ejerskab. Tilbydes formanden eksempelvis 2 pct., tilbydes særligt væsentlige bestyrelsesmedlemmer 1 pct., mens andre tilbydes ½ pct. Formandens faste vederlag aftales ofte som et fast månedligt beløb, som afspejler en gennemsnitlig arbejdsindsats på 2-3 dage månedligt. Sættes timeprisen for aflønning af bestyrelsesmedlemmer til DKK 750 pr time vil en formand således oppebære et månedligt honorar i størrelsesordenen DKK , svarende til DKK årligt. Et menigt bestyrelsesmedlem forventes at skulle anvende sammenlagt ca. 6 dage årligt til det ordinære bestyrelsesarbejde og vil blive kompenseret med ca. DKK 12

13 årligt. Hertil kommer de specifikke arbejdsopgaver som han/hun involveres i. I gennemsnit budgetteres med, at hvert bestyrelsesmedlem anvender 10 dage årligt på selskabet, hvilket modsvarer en udgift på ca. DKK Derved bliver den samlede årlige udgift pr. bestyrelsesmedlem ca. DKK Ved en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf bestyrelsesformanden og 2 andre medlemmer er eksterne, skal der med andre ord budgetteres med en årlig driftsomkostning for bestyrelsen på ca. DKK Isoleret set er det naturligvis en stor årlig omkostning, men ser man på den viden, kompetence og arbejdsindsats, som vækstvirksomheden får stillet til rådighed, vil disse penge været givet godt ud. Der foreligger og vedtages en årsplan for bestyrelsens arbejde bestyrelseskalenderen Som nævnt i foregående afsnit skal bestyrelsen én gang årligt klart definere omfanget af årets bestyrelsesopgaver. Derefter skal dette arbejde planægges udført hen over det kommende regnskabsår. Denne præcisering af årets opgaver bør kort nedfældes på skrift (hvem gør hvad, hvornår), så hver af de 3 involverede stakeholders har en fælles, ensartet og præcis beskrivelse af hvem, der har ansvaret for løsning af årets bestyrelsesopgaver. For virksomheder i de to første faser, seed/start-up fasen og i den tidlige kommercielle fase, bør der afholdes faste møder hver måned. Virksomheden befinder sig i en sårbar og turbulent fase, hvor det kræves, at der holdes et konstant vågent øje med virksomhedens resultater og fremdrift. En anden årsag til den hyppige mødefrekvens er at sikre fokus hos ledelsen. Virksomheder, der bevæger sig ind i vækstfasen, kan reducere antallet af møder til 8-10 årligt, og senere i udviklingen kan man som oftest nøjes med møder hver anden måned. Det er dog meget op til bestyrelsen at vurdere og fastlægge mødeantallet og frekvensen, specielt baseret på virksomhedens særlige udfordringer Antallet af bestyrelsesmøder og den overordnede planlægning af indholdet af hovedtemaerne for bestyrelsesmøderne bør fastlægges, når budgettet og forretningsplanen for det nye regnskabsår skal godkendes. I forbindelse med netop udarbejdelsen af budget og forretningsplan skal formanden og den adm. direktør danne sig et overblik over, hvilke kritiske udfordringer virksomheden står over for i det kommende finansår. Det er på den baggrund, at de kritiske temaer fastlægges rent tidsmæssigt hen over kalenderåret. Følger en virksomhed kalenderåret, vil formanden og den adm. direktør have dette overblik medio november måned. Med dette overblik kan formanden derefter udarbejde en bestyrelseskalender, som indeholder: Standard dagsorden pr. bestyrelsesmøde (normal opfølgning på økonomiske resultater, men også opfølgning på ikke-økonomiske mål) Kalendermæssig indplacering af årets faste temaer som navnlig omfatter: 13

14 Gennemgang af regnskabsudkastet for tidligere års resultat og balance samt beslutning om bonus (ekstern revisor deltager) Generalforsamlingen, konstituerende bestyrelsesmøde, bestyrelsens forretningsorden Forskning & udvikling samt produktstrategimøde Den grundigere kvartalsrapportering kombineret med opdateret prognose for hele året (møde med hele ledergruppen til et grundigere gennemsyn af resultaterne i kvartalet) Kunde- og markedsanalysemøde Årets strategimøde (ofte 2 dages eksternt seminar), herunder fastlæggelse af rammerne for næste års budget og forretningsplan Næste års kritiske opgaver/temaer samt afdækning af behovet for nye kompetencer i bestyrelsen Evaluering af bestyrelsens arbejde og beslutning om næste års sammensætning af bestyrelsen Bestyrelseskalenderen for det kommende år, herunder fastlæggelse af datoer, mens alle medlemmer er til stede Kalendermæssig indplacering af årets særligt vigtige temaer (ofte er der tale om de prioriterede, kritiske udviklingsopgaver), som naturligvis er meget afhængig af virksomhedens særlige udfordringer og prioriteringer. I bilag 1 findes eksempel på bestyrelseskalenderen i skemaform. Formandens personlighed, engagement, baggrund og arbejdsopgaver definerer rammerne for bestyrelsesarbejdet og dermed også kulturen. Formanden bør have min. 3 års bestyrelseserfaring og må meget gerne være en adm. direktør, der tidligere har været igennem en tilsvarende og succesfuld udvikling af en virksomhed, og som nu trives ved at skabe resultater på den mere indirekte måde. Formandens overordnede opgave er at sikre, at bestyrelsen er effektiv, og at den støtter op om virksomheden. Formanden kan og skal ikke gennemtrumfe sin vilje i bestyrelsen, men sikre at der er bred opbakning bag alle beslutninger. Formanden er mere en involveret co-pilot end en vagthund. Formanden er også den adm. direktørs sparringspartner og coach. For at kunne udfylde sin rolle skal formanden de første 3 måneder anvende ca. 1 dag ugentlig til at sætte sig ind i virksomheden og dens problemstillinger. Herefter forventes det, at formanden anvender ½ dag pr. uge. Tidshorisonten for formandens virke bør være ca. 3 år, men skal løbende evalueres. Det er formandens ansvar, at arbejdsopgaverne og beslutningerne fremstår krystalklare i bestyrelsen, og at der ikke opstår forvirring blandt bestyrelsesmedlemmerne. Formandens job er med andre ord at agere dirigent for bestyrelsen og gennem sine personlige egenskaber sikre, at der hele tiden sker fremdrift. Det er vigtigt at understrege, at den adm. direktør rapporterer til bestyrelsen og ikke til formanden. Hvis formanden betragter den adm. direktør som sin medarbejder, uden at involvere de øvrige bestyrelsesmedlemmer, vil det underminere bestyrelsens effektivitet. 14

15 Et tæt og stærkt samarbejde med den adm. direktør er dog naturligvis vigtigt. Udgangspunktet for et sådant samarbejde er, at de to udvikler en fælles referenceramme for, hvordan de ser og vurderer virksomheden, herunder bliver enige om nogle fælles centrale værdier for, hvordan man driver virksomhed. Derfor er det ofte en rigtig god idé, hvis formanden og den adm. direktør foretager en grundig gennemgang og revurdering af den oprindelige strategiplan ved udløbet af de første 3 måneder. I planlægningen af bestyrelsesmøderne har formanden følgende primære arbejdsopgaver: Med udgangspunkt i bestyrelseskalenderen og efter samtale med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, den adm. direktør og den øvrige ledergruppe producerer formanden forslag til dagsorden for det kommende bestyrelsesmøde. Det er navnlig vigtigt, at der opnås enighed om, hvilke 1-2 særligt vigtige emner, der skal behandles på det pågældende bestyrelsesmøde. Formanden skal sammen med den adm. direktør sikre, at alt relevant materiale til bestyrelsesmødet produceres og fremstilles på en simpel og enkel måde (ikke for mange slides/powerpoints og ingen irrelevant information). Til de første 2-3 bestyrelsesmøder er det ofte en god idé, at formanden og den adm. direktør sætter sig sammen inden mødet og gennemgår og tilretter hver enkelt præsentation. Endelig sikrer formanden, at materialet fremsendes til bestyrelsen minimum 3 arbejdsdage før bestyrelsesmødets afholdelse, som hovedregel gerne op til den sidste weekend inden bestyrelsesmødet for at sikre fornøden tid til at studere det fremsendte På selve bestyrelsesmøderne er det formandens ansvar, at møderne forløber effektivt, hvilket indebærer: at mødet styres med udgangspunkt i den vedtagne dagsorden at diskussioner ikke kører i ring, men at de rundes af, når formanden skønner, at alle er hørt, og alle vinkler er belyst at formanden søger at alle navnlig vigtige beslutninger nyder opbakning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer at formanden hurtigt skrider ind i sager, hvor der er risiko for, at personlige interesser bliver sammenblandet at der udarbejdes kortfattede mødereferater, der udsendes umiddelbart efter mødet. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges ud fra virksomhedens konkrete behov. Løbende udskiftning og individuel ansvarlighed er nøgleord. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges ud fra virksomhedens særlige karakteristika og behov. Normalt vil man søge at spejle de funktionelle kompetencer i bestyrelsen som eksempelvis: Salg & Marketing, Udvikling, Produktion, Leverance, Økonomi 15

16 men udgangspunktet for fastlæggelsen af årets bestyrelseshold bør klart være den beskrivelse af årets opgavefordeling, som tidligere blev omtalt. Ved en klar opgavetildeling til det enkelte bestyrelsesmedlem skal det endvidere sikres, at bestyrelsesmedlemmet opnår en høj grad af ansvarlighed i forhold til egen rolle og opgaver. Det skal være klart fra starten, at alle bestyrelsesmedlemmer løbende vil blive udskiftet, men med lidt forskellige intervaller. Nogle skift sker, når en konkret opgave er løst, hvilket kan være allerede efter ét år, andre i takt med virksomhedens udvikling efter 2 eller 3 år. Den gængse opfattelse af, at man lider et nederlag og kommer ud for et prestigetab ved at forlade en bestyrelse efter et år, skal fundamentalt ændres. Som nævnt i kapitel 3 skal de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges ud fra virksomhedens særlige karakteristika og behov hvilket er et arbejde som formanden løser i tæt samarbejde med den adm. direktør. Valget af det enkelte bestyrelsesmedlem foretages som regel af de større aktionærer (beslutningskompetencen er typisk reguleret igennem en aktionæroverenskomst), og derved bliver der også skabt en vigtig kobling mellem det enkelte bestyrelsesmedlem og aktionæren. Opgaven er her at præcisere, hvilke kompetencer virksomheden reelt har behov for i minimum det kommende års tid. Der sondres her mellem: generiske kompetencer og specifikke kompetencer Et eksempel på en generisk kompetence kan være generel økonomistyring. Der er tale om en kompetence, som ikke retter sig specifikt mod en branche eller knytter sig til en konkret erfaring. En specifik kompetence (inden for økonomistyringsområdet) kan være implementering af et bestemt økonomistyringssystem, der er specielt egnet til at understøtte økonomistyringen i internationale softwarevirksomheder. Generiske kompetencer er mere generelle og er ikke branchespecifikke, mens de specifikke kompetencer knytter sig til en speciel branche og til meget konkrete erfaringer, som den pågældende person har erhvervet. Hvis virksomheden ikke rigtig har gjort sig klart, hvilke kompetencer man egentligt har behov for og hvornår, vælges bestyrelsesmedlemmer ofte ud fra deres generiske kompetencer. Der vælges eksempelvis et bestyrelsesmedlem, der har erfaring med internationalisering måske en nært forestående opgave i virksomheden. Men ofte viser det sig, at den viden, det pågældende bestyrelsesmedlem har, kun i meget begrænset omfang lader sig anvende. Dels har bestyrelsesmedlemmet ikke rigtig tid til at sætte sig ind i og dermed forstå - virksomhedens opgave og udfordringer på det internationale marked, dernæst eksisterer der med meget stor sandsynlighed vidt forskellige branchebetingelser. Det er derfor vigtigt, at virksomheden i videst muligt omfang får afdækket sine branchespecifikke kompetencebehov, så søgningen efter relevante bestyrelseskandidater bliver så præcis så mulig. 16

17 I den forbindelse er det vigtigt, at virksomheden samarbejder med specialister på rekrutteringssiden, som stiller meget konkrete krav til, hvordan eksempelvis bestyrelseskandidaterne udformer deres CV. Herved bliver det muligt på effektiv vis at afdække vedkommendes særlige kompetencer, generiske som specifikke. Når det potentielle bestyrelsesmedlem og virksomheden så har fundet hinanden, er det helt centralt, at bestyrelsesmedlemmet bliver gjort opmærksom på, at bestyrelsesarbejdet er begrænset til 1 år hvorefter revurdering vil finde sted. En forlængelse af bestyrelsesperioden til yderligere et år skal ikke være noget, som sker pr. automatik, men skal være afhængigt af bestyrelsens fremtidige kompetencebehov samt resultatet af bestyrelsens selvevaluering. Denne tidsbegrænsning skal naturligvis afspejles i kontrakten med bestyrelsesmedlemmet. Endelig skal det også aftales konkret, hvordan det nye bestyrelsesmedlem lærer virksomheden at kende. Her er det ofte en god idé, at det nye bestyrelsesmedlem inviteres til at være i virksomheden et par dage, hvor vedkommende eksempelvis deltager i ledergruppemøder samt følger en eller flere fra ledergruppen til interne og eksterne møder. Efter et par måneder hvor det nye bestyrelsesmedlem måske har anvendt 4-5 dage totalt set i virksomheden er det ofte en god idé, at bestyrelsesmedlemmet på det næstkommende bestyrelsesmøde afgiver en kortfattet beretning omkring sine oplevelser med virksomheden. Det er yderst vigtigt, at den eksisterende bestyrelse er i stand til at give plads til nye medlemmer og ikke danner front mod nye medlemmer. Den eksisterende bestyrelse er faktisk den største barriere, når nyuddannede bestyrelsesmedlemmer kommer ind i en eksisterende bestyrelse Bestyrelseskulturen er kendetegnet ved, at vi spiller sammen som et hold. Bestyrelsen og direktøren skal konstant være i kontakt med hinanden, dels for at opfordre til åbenhed, dels for at bestyrelsen løbende skal kunne bistå direktøren/ledergruppen specifikt. Der skal skabes et arbejdsklima af tillid og oprigtighed, som gør, at direktøren deler dårlige nyheder og vanskelig information med bestyrelsen så tidligt, at den har mulighed for at analysere og agere. Ingen i bestyrelsen må være bange for at udfordre og/eller tage diverse konflikter hverken over for direktøren og den øvrige ledelse, eller over for hinanden. Alle involverede skal kunne tåle helt åbent at udfordre andres mening og selv modtage udfordringer og kritik. Navnlig formanden skal sikre, at det er argumenterne, der sikrer den bedste løsning for virksomheden og ikke dem, der råber højest. Konsensus i alle beslutninger skal naturligvis søges. Formanden skal endvidere sikre, at der skabes respekt for individuelle meninger og holdninger. Afvigende meninger og dem, der udfordrer, skal ikke straffes, men snarere belønnes. Det er navnlig i gennemførelsen af bestyrelsesmøderne, at den rette bestyrelseskultur skal udvikles. Selv om det i praksis er formanden, der skal være tovholder på 17

18 udviklingen af den rette kultur og -adfærd, skal alle medlemmerne naturligvis bakke op om den. Målsætningen er en bestyrelseskultur, der er kendetegnet ved: Engagement og effektivitet En direkte, åben og ærlig kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne indbyrdes og i forhold til den adm. direktør og ledergruppen (der skal udvikles en udstrakt evne til at give og modtage kritik) En høj grad af gensidig respekt Anerkendelse af, at afvigende (mindretals) meninger og synspunkter også skal høres En høj grad af ansvarlighed for virksomhedens resultater og egen rolle heri Fuld opbakning til at følge god ledelsespraksis (særligt vigtig når mange af bestyrelsesmedlemmerne arbejder direkte med eksempelvis ledergruppemedlemmer) Årlig evaluering af bestyrelsens effektivitet Bestyrelsen foretager årlig selvevaluering og agerer dynamisk på resultatet af denne Bestyrelsen skal foretage en årlig selvevaluering. Dette sker op til beslutningen om næste års bestyrelsessammensætning og skal ske i god tid inden generalforsamlingen. Selvevalueringen er en formaliseret proces, hvor det enkelte bestyrelsesmedlem dels vurderer egen indsats, dels vurderer de øvrige medlemmers indsats, herunder også den opgaveløsning, der har fundet sted i løbet af året. Resultatet af selvevalueringen drøftes i bestyrelsen og med aktionærerne og danner også grundlag for næste års sammensætning af bestyrelsen. Er der behov for, at et fortsættende bestyrelsesmedlem skal præstere og yde på en anden måde, påtales dette. Udover selve resultatet af evalueringen er processen - hvis den laves godt - også en måde at få bestyrelsen til at reflektere over sit eget formål og over, hvordan den bidrager til værdiskabelsen i virksomheden. Det kan fx være godt, at bestyrelsen starter med at diskutere, hvad den gerne vil have ud af en evaluering. Dette kan også lede frem til forskellige metoder til gennemførslen. Selvevaluering er med til at give et overblik over kvaliteten af det arbejde, der udføres, og identificere eventuelle svagheder. Evalueringen bør ideelt foretages sammen med en ekstern konsulent for at sikre anonymitet og ærlighed i besvarelserne. Den eksterne konsulent samler alle besvarelser og rapporterer tilbage til bestyrelsen og aktionærerne. I mange bestyrelser forestår formanden selv evalueringen, hvilket ikke muliggør en neutral evaluering af formanden selv. En selvevaluering har flere formål: Vurdering af, om sammensætningen af bestyrelseskompetencer passer til virksomhedens aktuelle situation og dens fremtidige behov Danne grundlag for justering af adfærden hos enkeltmedlemmer og om genvalg eller udskiftning skal finde sted 18

19 Lægge et generelt pres på bestyrelsen og gøre de enkelte medlemmer opmærksomme på, at der løbende foretages en opfølgning på den personlige præstation Bestyrelser, der ikke regelmæssigt udfører selvevalueringer, har desværre en tendens til at udvikle en høj grad af selvtilfredshed og selvbedrag omkring egen performance. Selvevaluering bør foregå på tre områder: Bestyrelsesformanden. Hvorledes opfatter de andre medlemmer og direktøren, at bestyrelsesformanden udfylder sin rolle? Bestyrelsesmedlemmerne imellem. Hvordan opfatter de enkelte menige medlemmer og formanden hinandens arbejde? Hvor ser de styrker hos den enkelte, og hvor er der mulighed for forbedring? Egentlig selvevaluering. Hvordan synes det enkelte bestyrelsesmedlem, at han/hun selv bidrager, og hvor kan indsatsen forbedres? I bilag 2 er der præsenteret en skabelon til brug for de tre ovenstående områder. Det tilrådes dog at tilpasse hvert skema, gerne ved brug af ekstern konsulent, til den enkelte virksomheds behov. 5. Samspillet mellem bestyrelsen og aktionærerne I de foregående afsnit har vi indgående beskrevet arbejdet i bestyrelsen og samspillet mellem bestyrelsen og direktionen. I det følgende vil vi kort beskrive behovet for at etablere det frugtbare samspil mellem bestyrelsen og aktionærerne. Beslutningskompetencen i en virksomhed er normalt tredelt: 1. Aktionærerne 2. Bestyrelsen 3. Direktionen Hver af de disse grupper har egne opgaver og ansvar, som i sig selv er yderst centrale for virksomhedens virke, men det helt afgørende for effektiviteten i beslutningskompetencen er det tillidsfulde og åbne samspil mellem de 3 grupper: 19

20 Når disse 3 samspil fungerer gnidningsfrit (der er balance i trekanten), er virksomheden i stand til at træffe hurtige beslutninger, der har opbakning hele vejen rundt. Men når samspillet ikke fungerer, vil og kan det være destruktivt og ødelæggende for virksomheden. De små og mellemstore virksomheder er ofte karakteriseret ved at have én eller ganske få hovedaktionærer, hvor forholdet imellem dem herunder bestyrelsens størrelse og sammensætning reguleres i en aktionæroverenskomst. Beslutningskompetencen for valg af bestyrelsesmedlemmer ligger derfor typisk hos de større ejere. Derved bliver der helt fra begyndelsen skabt en tæt kobling mellem bestyrelsesmedlemmet og aktionæren, som bl.a. er vigtig for at sikre, at aktionærens interesser bliver varetaget i bestyrelseslokalet. Men hvordan opbygges det optimale samspil mellem aktionæren og bestyrelsesmedlemmet? Det gode samspil bygger på: at aktionærerne har formuleret en klar målsætning med investeringen, respektive selskabet at bestyrelsesmedlemmet og aktionæren i videst muligt omfang har sammenfaldende interesser (gennem aflønning) en løbende transparens og dermed åbenhed mellem de to parter en løbende dialog, navnlig når vigtige beslutninger skal træffes 20

Den effektive bestyrelse

Den effektive bestyrelse Den effektive bestyrelse En konkret guide til hvordan den effektive bestyrelse sammensættes og arbejder i vækstvirksomheden. Forfattere: Kim Wiencken Søren J. Nielsen Jacob Bratting Pedersen Version 2.0

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse. 5. Maj 2015

Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse. 5. Maj 2015 Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse 5. Maj 2015 Agenda 1) Hvad er virksomhedernes typiske kendetegn? 2) Hvorfor en bestyrelse? 3) Hvilke opgaver har en bestyrelse? 4) Gør

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008 Fra: Waldemar Schmidt Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør Dato: 29. juli 2008 Tiltrædelsesbrev i forbindelse med etablering af uafhængig bestyrelse for SCE A/S Jeg er meget imponeret over udviklingen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

2) Foregår rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer til IT-Universitetet på en hensigtsmæssig måde?

2) Foregår rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer til IT-Universitetet på en hensigtsmæssig måde? Bilag 9 Evaluering af bestyrelsens arbejde på IT-Universitetet Bestyrelsesmedlem: Dato for samtale: Bestyrelsens størrelse og sammensætning 1) Har bestyrelsen på IT-Universitetet den rigtige størrelse?

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Den stærke bestyrelse - hvordan kommer du med? 25.11.2008. Sådan realiserer du drømmen

Den stærke bestyrelse - hvordan kommer du med? 25.11.2008. Sådan realiserer du drømmen Den stærke bestyrelse - hvordan kommer du med? 25.11.2008 Sådan realiserer du drømmen Hvordan defineres og fremskaffes den rette bestyrelseskompetence Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk www.asnet.dk

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Principper for god selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2013 Forklaring på / 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Temamøde: Fra god til vindervirksomhed Den professionelle bestyrelse Tirsdag den 30. november 2010

Temamøde: Fra god til vindervirksomhed Den professionelle bestyrelse Tirsdag den 30. november 2010 Temamøde: Fra god til vindervirksomhed Den professionelle bestyrelse Tirsdag den 30. november 2010 Forventningsafstemning Hvad er en bestyrelse hvad skal der til for at vi kan kalde den professionel? Hvad

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Aflønningspolitik i Danica Pension

Aflønningspolitik i Danica Pension Aflønningspolitik i Danica Pension 1. Formål Formålet med denne politik er at fastlægge rammerne for aflønning i Danica Pension. Politikken tager udgangspunkt i aflønningspolitikken for Danske Bank-koncernen,

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen Selskabernes ejere, aktionærerne og samfundet har en fælles interesse i, at

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN

LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN Denne lønpolitik er udarbejdet i henhold til lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 9, bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle

Læs mere

Etabler en professionel bestyrelse

Etabler en professionel bestyrelse Etabler en professionel bestyrelse Kongres for svineproducenter 2014 Søren Svendgaard ssv@vfl.dk Læringspunkter fra vores bestyrelseskurser i landbruget Baggrund for mit indlæg Søren Svendgaard Videncentret

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Den Værdiskabende Bestyrelse 2008

Den Værdiskabende Bestyrelse 2008 Den Værdiskabende Bestyrelse 2008 Hvordan sammensættes en bestyrelse, der passer til den valgte strategi? Hvordan opstilles en behovsprofil? Hvordan findes kandidater med de ønskede kompetencer? Bestyrelseshonorar?

Læs mere

Strategidag 08 Bestyrelser

Strategidag 08 Bestyrelser Strategidag 08 Bestyrelser Fredag den 25. april 2008 Bente Zinck b.zinck@terranavtica.com www.terranavtica.com Tel: +45 30 13 51 00 Bestyrelse i Terra Navtica A/S Program: Kort præsentation af Terra Navtica

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen 10 sæt anbefalinger vedr. God Selskabsledelse i Offentlige Virksomheder Årets konference for Offentlige Bestyrelser 2. Oktober 2014 Radisson Blue Scandinavia Waldemar Schmidt International businessman

Læs mere

Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger

Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger Gældende fra og med den 28. november 2014 1. Baggrund og formål Nærværende politik er fastsat af bestyrelsen i Investeringsforeningen PFA

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Corporate Governance-anbefalinger

Corporate Governance-anbefalinger Corporate Governance-anbefalinger Logo 09.03.2011. - CMYK 22. maj 2014 Anbefaling Selskabets holdning Argumentation 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Referat. DDS bestyrelsesmøde den 27. september 2011

Referat. DDS bestyrelsesmøde den 27. september 2011 Deltagere: Philip Saerens, Michael Tandrup, Nikolaj Fjellvang-Sølling, Rasmus Lundby Kontor: Heidi Jensen, Anders Olesen, Nils Henrik Stene Afbud: Lea Krag Fogh, Tue David Bak Sted: kl. 17:30 Idrættens

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58 21 06 17, indkalder herved til ordinær generalforsamling til afholdelse FREDAG DEN 21. MARTS 2014,

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Side 1 af 5 Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Indledning Nedenfor fremgår, hvorledes PFA Bank forholder sig til og efterlever Finansrådets ledelseskodeks

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur 23. januar 2013 1. Indledning Nordfyns Kommune ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen har rettet henvendelse KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere