Skovlyskolens udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovlyskolens udviklingsplan 2011 2015"

Transkript

1 Skovlyskolens udviklingsplan Indledning: Skovlyskolen er en af Rudersdal Kommunes 13 folkeskoler. Kommunens samlede skolevæsen udvikles med afsæt i skolepolitiske mål og i kommunalbestyrelsens/ Skoleområdets fireårige udviklingsplan. Étårige indsatsområder formuleres ligeledes for hele skoleområdet. Den enkelte skole og således også Skovlyskolen, udarbejder ud fra ovennævnte formulerede politik samt planer egen udgave af indsatser, som målretter udviklingen mod den fælles ønskede skoleudvikling med vort lokale præg. Skovlyskolens skolebestyrelse har i Vision for Skovlyskolen 2012 redegjort for, hvad de finder væsentligt for Skovlyskolen, og værdier, principper og retningslinier er indskrevet i dette visionspapir. 1

2 Faktaoplysninger Skovlyskolen Borgmester Schneiders Vej 40, 2840 Holte. Tlf.: adr.: Web: Skoleleder: Ole Stavngaard. Skolebestyrelsesformand: Susanne Jacobsen mail: Tosporet skole med specialklasserække (dækkende kl bestående af 5 klasser). Skolen har i alt 25 klasser. SFO leder: Pia Sverdrup-Jensen - SFO tlf.: SFO er opdelt i 2 afdelinger - en kl. afdeling i Granly og én kl. afdeling i Bøgely. Endvidere er der et SFK tilbud (SkoleFritidsKlub) for kl. i Drivhuset. For kl. er der et klubtilbud under Ung i Rudersdal (Ungdomsskolen) kaldet Glashuset. SFO/SFK har et forældrevalgt rådgivende forældreråd. Formand for forældrerådet er Christina Gede Tøjner: Præsentation af skolen Skolens ledelsesteam består af 5 personer: Skoleleder Ole Stavngaard, viceskoleleder Marianne Bjørn Nielsen, afdelingsleder Preben Sillemann, afdelingsleder Kristine Sklander, SFO leder Pia Sverdrup-Jensen samt sekretariatsleder Lene Meisler. Ledelsesteamet mødes en gang ugentlig. Skolebestyrelen Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter valgt for en 4 årig periode ( ): Susanne Jacobsen, Borgm. Schneidersvej 56, 2840 Holte (formand) Tlf , Charlotte Krogh, Højbjerg Vang 20D, 2840 Holte Tlf , Hans-Henrik Groth, Olgasvej 33, 2950 Vedbæk Tlf , Britt Wilder, Tovesvej 4, 2850 Nærum Tlf , 2

3 Flemming Orth, Kikhanebakken 41, 2840 Holte Tlf , Michael Christiansen, Borgmester Schneidersvej 50, 2840 Holte Tlf , Birgit la Cour, Østre Paradisvej 84, 2840 Holte Tlf , Tilforordnet kommunalbestyrelsesmedlem: Vibeke Peschardt, Skovvej 29, 2950 Vedbæk Tlf , 2 medarbejderrepræsentanter valgt for 1 år: Lisbeth Ratsach og Jesper Andersen 2 repræsentanter for eleverne valgt for 1 år: Frederikke Sloth og Simone Sachmann Skoleleder Ole Stavngaard og viceskoleleder Marianne Bjørn varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen og deltager begge ved møderne. Elevråd: Skolen har 3 elevråd. Skolens fysiske rammer Skovlyskolen er opbygget omkring en flot centralgang med højt til loftet. Ud fra denne går 5 fingre 2 mod nord og 3 mod syd. Hver finger fører til et centralrum, som klasselokalerne er grupperet omkring. Der er 5 klasselokaler om centralrummene placeret mod syd og 7 klasselokaler om centralrummene mod nord. Skolen er inddelt i 3 afdelinger, to sporafdelinger A og B-spor fra klassetrin (incl. specialklasser) samt et overbygningsspor med alle klasser (incl. specialklasse). A-sporet er placeret i Bøge- (0.A -3.A + 1.c+2.C) + Egely (4.A - 6.A + 4.c), B- sporet i Gran- (0.B - 3.B) + Fyrrely (4.B - 6.B + 6.C) og den ældste afdeling i Birkely samt lokaler ved centralgangen ( klasser). Centralrum Granly + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin og centralrum Bøgely + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin. I Gran- og Bøgely er IT adgangen trådløs og maskinerne mobile. I centralrum (Ege-, Fyrre- og Birkely) er der 2 IT øer med hver 4 PC er. Maskinerne i centralrummene er online til FPC s server dvs. med internetadgang og adgang til mange gode undervisningsprogrammer. Skolens faglokaler er hovedsagelig placeret i forbindelse med centralgangen. Dette gælder: 2 IT rum (med 10 og 24 PC'er), billedkunstlokalet, hjemkundskabslokalet, biologi og natur/tekniklokalet, fysik/kemilokalet (1 PC er), musiklokalet (med lille teaterscene)(1 PC er) og skolens støttecenter (4 PC'er). I forbindelse med centralgangen ligger endvidere skolens pædagogiske center med 6 PC'er og direkte adgang til det ene IT lokale. I et lokale ved pædagogisk center er placeret 3

4 videoredigeringsanlæg 1 PC er. Lærerforberedelsesrum med 6 PC'er, lærerværelse med 1 infoskærm samt bærbare PC'er udlånt til personalet (alle undervisere har én til disposition). Endvidere er der 13 IWB (interactive whiteboards) i klasserum godt halvdelen af skolens klasser. Ud over skolens hovedbygning med kælder under store dele af skolen, råder skolen over en salbygning med 2 idrætssale, hvor den ene også kan fungere som teatersal med scene og stort foyerrum. Dette anvendes til Åben Skole for klasseelever. Endvidere rummer salbygningen svømmehal, sløjdlokale og et motoriklokale, som anvendes til Åben Skole for klassetrin. Skolen råder endvidere over et stort udendørs idrætsanlæg med fodboldbane, baner til basketball, håndbold samt muligheder for at dyrke atletik. Skovlyskolen har ingen kantine. Vi har et gruppelokale i hvert af de to klasseområder, og benytter endvidere centralrum, gangarealer og pædagogisk center til gruppearbejder. Undervisningslokalerne grupperet om det nordlige centralrum har alle lille køkken, men ikke toiletfacilitet I Bøgely og i Granly er toiletbygningen placeret i centralrummet. Der er indrette køkkener i begge disse centralrum. I klasselokalerne grupperet om de sydlige centralrum er der både et mindre køkken samt toiletbygning i klassen. Klasserne er traditionelt indrettet med skabe og reoler. Nogle klasser har køleskab i klassen på initiativ fra forældrene, som for egne midler har indkøbt dette. Samtlige klasser har inden for de senest år fået nye ergonomisk rigtige møbler Backup model fra MH Stålmøbler. Skovlyskolens arbejdsgrundlag: Værdigrundlag og pædagogik Skolens arbejde bygger på Folkeskoleloven, Nye Fælles Mål, styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, skolebestyrelsens principper, retningslinjer fra medsystemet samt på centrale, kommunale, lokale arbejdstidsaftaler samt Kendetegn for Rudersdal Kommune. Skovlyskolens fælles værdier er udtryk for de holdninger, som alle i organisationen skal være fælles om. Skovlyskolen er kendt for kvalitet og fortløbende kvalitetsudvikling. Dette søges opnået gennem løbende værdidebat samt evaluering af skolens praksis. Skolens overordnede vision er: At være forældrenes rådgivere og samarbejdspartnere af hensyn til børnenes trivsel, udvikling og uddannelse, at bygge på ansvarlighed og et personligt engagement hos eleverne, forældrene og personalet, at være effektive og økonomisk ansvarsbevidste, at have en ligeværdig, åben og direkte dialog, at være opsøgende og udviklingsorienterede, at sætte udviklingen af børnenes tolerancer højt og at være åbne over for børns forskellighed. Skovlyskolen er generelt en boglig skole med stort kreativt indhold. Fagudbud Skovlyskolens timefordelingsplan tager udgangspunkt i Rudersdal Konmmunes vejledende timefordelingsplan. Tysk som tilbudsfag i 7., 8. og 9. klasse, fransk som valgfag i 8. og 9. klasse, valgfagene varierer fra år til år efter lærerkompetencer og elevinteresser. RR (reading recovery) for udvalgte 1. klasse elever samt læsekvarter for alle elever hver dag. En gang ugentlig synges morgensang i vore to sporskoler for kl. 4

5 Yderligere om skolens kvalitet Skolens personale er organiseret i storteam om afdelinger (to sporskoler klassetrin) og en klasse afdeling samt team om specialcentret, specialklasserne og pædagogisk center samt klasseteam. Lærerene er fagfordelt således, at de alene arbejder i ét storteam. Dette for at der skal være færre samarbejdsrelationer mellem lærerne og lærer/elev. Det giver også mulighed for at arbejde mere fleksibelt, når skemaændringer involverer færre. Der arbejdes efter grundskema, som neutraliseres på flexdage eller i flexperioder. Skolens resurser allokeres derhen, hvor behovet er størst, hvilket betyder, at tolærertimer ikke nødvendigvis er ens for klasser på samme klassetrin. Gode om rummelige skolelokaler og udefaciliteter betyder høj grad af arbejdsro i dagligdagen, og gode muligheder for at vælge anden arena for sin undervisning end klasserummet. Elevgrundlaget og forældreopbakningen til skolen er et rigtig godt udgangspunkt for undervisningen, og ud af huset aktiviteter fylder en hel del.. Skolebestyrelsens vedtagne vision for Skovlyskolen. Folkeskolens formål er øverst i skolens målhieraki. Her er det præciseret, at skolens opgave udføres i et samarbejde med forældrene. Se link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528 For Rudersdal Kommune er formuleret overordnede skolepolitiske mål, som Skovlyskolens virksomhed ligeledes bygger. Link: Vision for skolen Skovlyskolen skal være en skole, hvor samspillet mellem elever, forældre og medarbejdere er grundlag for, at den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt. FØLGENDE VÆRDIER ER ESSENTIELLE FOR SKOLEN FOR AT OPNÅ HØJ FAGLIGHED OG EN SOCIAL UDVIKLING GENNEM HELE SKOLEFORLØBET: Ligeværd Tolerance Inkluderende Ansvarlig Resursebevidst Proaktiv o Udviklingsorienteret o Omstillingsparat o Dynamisk De værdier vor virksomhed bygger på, skal medvirke til at arbejde henimod visionen om at opnå et optimalt lærings- og samværssted. 5

6 Skolens undervisningsdel og fritidsdel (SFO og SFK ) er integrerede dele af skolen. Skovlyskolen skal være værdsættende og inkluderende overfor alle elever, både hvad angår deres forskelle i faglige og i sociale kompetencer samt andre forskelligheder. Skolens mål for: Rammer (bygninger, økonomi, inventar, undervisningsmidler.) Medarbejderne Faglighed Trivsel Kvalitet og udvikling Kommunikation Sundhed Rammer: Mål: Rammebetingelserne for skolens virksomhed dannes af bygnings- og lokaleforhold, økonomi og afledt heraf inventar, materialer, undervisningsmidler, medarbejderne o.a. At arbejde for de bedst mulige rammer for skolens virksomhed. At optimere resurseudnyttelsen mest mulig gennem ansvarsbevidst økonomisk ageren. At være opmærksom på, at helheden består af summen af enkeltdele, som alle skal tilgodeses. Anskaffelser foretages derfor efter en velovervejet plan. At benytte medarbejderresursen mest hensigtsmæssig både hvad angår faglige kompetencer og hvad angår arbejdstid. At anvende teknologi i skolens virksomhed både pædagogisk og administrativt. Flg. principper har med rammerne at gøre: Princip vedr. indsamlinger nr. 5. Princip vedr. klasseklasse nr. 7. Princip vedr. sponsorering og gaver nr. 12. Princip vedr. timefordeling nr. 14. Princip vedr. økonomistyring nr. 15. Faglighed: Mål: Skolen tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø, der udfordrer den enkelte elev på en ambitiøs måde. At lærerens faglige årsplan tages afsæt i Fælles Mål for faget. At undervisningsforløb evalueres for at få et billede af elevernes læring, og herigennem få mulighed for at ændre egen undervisningspraksis (et middel). 6

7 At den internationale dimension skal medtænkes i undervisningen. Følgende principper har med faglighed at gøre: Fagfordelingsprincip nr. 2. Lejrskoleprincip nr. 9. Specialklasseprincip nr. 11. Princip vedr. terminsprøver nr. 13. Timefordelingsprincip nr. 14. Trivsel: Mål: Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere. Kvalitet og udvikling: Skolen sætter fokus på elevernes alsidige personlige udvikling (Hvor står noget om samme regler for medarbejdere og elever) Følgende principper har med trivsel at gøre: Elevrådsprincip nr. 1. Klassedannelsesprincip nr. 6. Lejrskoleprincip nr. 9. Princip mod mobning nr. 16. Trivselspolitik Lærerteamet om hver klasse, og teamet om hvert fagområde, er professionelt og et refleksivt forum for en fælles målrettet undervisning og aktivitetsplanlægning, hvor synergieffekt opnås gennem gensidig inspiration, sparring og supervision. Medarbejdernes faglighed, didaktiske (mål og midler) og metodiske udvikling udfordres gennem møder og kursusaktivitet. At skolens evalueringskultur medfører, at undervisningspraksis løbende revideres. Kommunikation: Mål: At kommunikationen mellem skolens samarbejdsparter er åben, ligeværdig og direkte i gensidig respekt. At anerkendelse er et væsentligt element i enhver dialog. At de direkte involverede søger dialog før andre involveres. 7

8 Et middel til kommunikation er Skoleporten, som rummer skolens hjemmeside, lærer-, elev- og forældreintra. Dette er et effektivt informations- og kommunikationsværktøj internt for medarbejdere, elever og forældre. Hjemmesiden rummer informationer om skolen for kommende forældre, potentielle ansøgere m.fl. Følgende principper har med kommunikation at gøre: Princip om forælrehenvendelser nr. 3. Princip om kontaktforældre nr. 8. Princip om skole-hjem samarbejde princip nr. 10. SKOLEPOLITISKE MÅL RUDERSDAL KOMMUNE Overordnet skolepolitik Det er målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Den gode skole - kvalitet i Skoleområdets samlede virksomhed Hele skolens virksomhed tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Skolen vurderer løbende og systematisk sin praksis og sine resultater i forhold til denne forståelse og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund af det. Forventninger til skoleledelsen og medarbejderne Samtlige medarbejdere skal, med udgangspunkt i Rudersdals skolepolitiske formålsparagraf, varetage deres respektive opgaver i et professionelt samarbejde. Læringsmiljøet Skolernes samværsformer, fysiske indretning og brugen af deres ressourcer udgør i lighed med skolens øvrige virksomhed strategiske og pædagogiske redskaber, der i sidste ende er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i alle børnenes opvækst herunder skoleforløbets indre sammenhæng og sammenhængen med andre uddannelses- og fritidstilbud før, under og efter folkeskolen. Decentralisering Skolerne er selvforvaltende inden for de nationale og kommunale mål og rammer for deres virksomhed. De kommunale mål tager udgangspunkt i en fælles kommunal forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk. Inklusion Kommunen har det fulde ansvar for undervisningen af alle børn i den skolepligtige alder. Skolerne i Rudersdal tager derfor udgangspunkt i en fælles forståelse af, at inklusion handler om at understøtte alle børns muligheder for deltagelse, læring og udvikling. Undervisningen i globalt perspektiv Undervisningen i Rudersdals skoler skal have et globalt perspektiv, hvor eleverne aktivt søger viden, træner sprogfærdigheder og opnår international kultur- og samfunds-forståelse. Skolen skal i alle fag drage nytte af forskellige muligheder for at etablere et samarbejde med skoler, virksomheder, institutioner i andre lande og udveksle erfaringer gennem digitale medier og internationale projekter. 8

9 Bæredygtig udvikling Rudersdals skoler skal i alle sammenhænge medvirke til at børnene lærer, hvordan uddannelse, livskvalitet og sundhed, social integration samt menneskets muligheder for at løse miljø- og udviklingsproblemer er centrale forudsætninger for at skabe en bæredygtig udvikling af den verden vi lever i. Udviklingsplanens fokusområder Skolernes udviklingsplaner skal sætte fokus på tre hovedområder: Det professionelle miljø, Undervisningsdifferentiering Inklusion. Det professionelle miljø: En fundamental forudsætning for et optimalt professionelt miljø er faglig kompentente medarbejdere både hvad angår fag-faglighed og didaktik. At den enkelte medarbejder er engageret i Skovlyskolens udvikling og kultur og er ambitiøse i forhold til at sætte tydelige faglige og sociale mål for elevens læringsprocesser og udvikling. En kultur, hvor den professionelle kommunikation en reflekterende dialog om undervisningen og elevernes læring - og en anerkendende tilgang til hinanden er forudsætninger for at agere professionelt og forske i egen praksis. At medarbejderne oplever, at de får en direkte ledelsesmæssig sparring. At ledelsesteamet fastlægger strategi for at sikre, at medarbejderne tilrettelægger og planlægger undervisningen, så der er udfordringer for alle. På Skovlyskolen har vi udarbejdet en strategiplan (bilag) for skolen professionelle miljø. Med afsæt i skolens kultur og værdier vil vi fortsat sætte fokus på det relationelle på skolen og mellem alle skolens interessenter. Udviklingen ser vi i et socialkonstruktivistisk perspektiv som bl.a. betyder, at sproget og måden vi taler om verden og tingene på er med til at konstruere virkeligheden. Udviklingen foregår derfor ikke lineært og kan således være vanskelig at planlægge år frem i tiden, men det skal ikke afholde os fra at belyse, hvad vi vil arbejde med, og hvordan vi ser verden. Indsatsplanerne vil efterfølgende blive formuleret for ét år ad gangen. En fælles forståelse for udviklingsopgaven er væsentlig, når alle skal indgå i et lærende fællesskab. Strategiplanen for det professionelle miljø på Skovlyskolen er opdelt i 4 områder: 9

10 Den professionelle medarbejders ageren, hvor nøgleord er tydelighed, målrettethed og anerkendelse. Det professionelle fællesskab, hvor faglige ambitioner, at være kompetent, at være nysgerrig, udvise engagement og udgøre et fællesskab er nøgleord. Den professionelle voksne, der udviser forståelse for samværet, barnets selvværd, inklusion og anerkendelse nøgleord. Den professionelle samarbejdspartner, hvor kommunikation, ligeværd og gensidig respekt er nøgleord. Alle fire områder vil det være relevant, at vi arbejder med, i den nye 4 årige planperiode. Værdier giver alene mening, når de er kendte, udleves i praksis i hverdagen og den enkelte medarbejders og elevs ageren spejler disse. Forudsætningen for praksislæring er værdierne, og muligheden for et fælles ansvar for børnenes udvikling er værdibaseret. Skovlyskolens skolebestyrelse har prioriteret følgende værdierne: Ligeværd, tolerance, være inkluderende, være ansvarlig, være resursebevidst og udvise proaktivitet herunder at være udviklingsorienteret, omstillingsparat og dynamisk. Udlevelse af disse værdier er væsentlig relateret til udvikling af skolens professionelle miljø. Italesættelse/kommunikation er væsentlig, når en fælles forståelse skal nås, og synliggørelse af holdninger og mål, skal der løbende arbejdes med igen og igen. Et væsentligt element i det lærende fællesskab er anden ordens læring. At der i teamenes arbejde og ved vejledning og sparring sættes fokus på praksis og reflekteres over denne. Skovlyskolens personale anvender i tiltagende omfang refleksion over egen undervisningspraksis. Dette foregår i flere af vore samarbejdsfora f.eks. når afdelingslederne laver coachende samtaler med medarbejderne efter de har overværet undervisning. Ligeledes anvendes refleksion over egen praksis i vejledningsforløb ved undervisningsvejlederne. Ledelsens rolle relateret til skolens professionelle miljø ses af den udarbejdede strategi, som UCC s konsulent fandt ambitiøs og ledelsens fælles deltagelse i diplomkursus i teamledelse medførte en professionalisering af vort ledelsesteam som professionelt miljø eller som en afdelingsleder udtrykte det vi tager nu vor egen medicin. Vi vil gennem kvalitative mål lede teamenes arbejde f.eks. gennem teamplatforme, som definerer hvad vi ønsker teamene drøfter, udvikler og tager stilling til. Organisation af mødefora og klare opgavebeskrivelser vil vi fortsat arbejde med i den kommende planperiode. Fleksibelt tilrettelagte dage og perioder giver ligeledes muligheder for arbejdet med varierede organisations- og mødefora både hvad angår personalet og eleverne. Skoleforvaltningen har stillet forskellige analyseredskaber til ledelsens rådighed, og de er gode til at åbne for drøftelser dels om status men afledt heraf, hvad vi har af udviklingbehov i de kommende 10

11 år. Skovlyskolen har meldt sig til samarbejdsprojekt med UCC om vort professionelle miljø og anvendelse af skolens undervisningsvejledere og til forskningsprojektet, hvor samarbejdets proces og resultat vurderes. Det tegner til at blive en interessant sparring af ledelsen og vejlederne om rolleafklaring og opgavefordeling. Projektet foregår samtidig med, at vor anvendelse af undervisningsvejlederne, hvor vi nu i går ind i 3. år (sprog og matematik) udvikles og udbygges med flere vejledere (natur-teknik, idræt, dansk og resursecenter). Kompetencer relateret til det professionelle miljø. Rekruttering af kompetente medarbejdere har altid været prioriteret højt i vort ledelsesteam. Relevant basisuddannelse og nogen erfaring er grundlæggende elementer; men en løbende praksislæring kombineret med sparring, coaching og supervision er fast praksis. Endvidere udnyttes efteruddannelsesmulighederne fuldt ud. Afdelingslederne tæt på personalet er gode til at se behov, og vi vil fortsat arbejde målrettet med kompetenceudviklingen. Kompetenceprofiler og 4 årige kompetenceudviklingsplaner for alle vil være redskaber hertil. De væsentligste elementer for læring klasseledelse, relationer og fagfaglige kompetencer vil være i fokus i de kommende 4 års udviklingsperiode. Arbejdet i fagteamene med vejledere og koordinatorer vil blive styrket organisatorisk og indholdsmæssigt. Skovlyskolen har en afdelingsleder for vor specialklasserække. Han har adskillige funktioner relateret til relationelt arbejde på skolen både relateret til specialklasserne men også til vore andre klasser og personalet. Han koordinerer AKT indsatsen (arbejdet med adfærd, kontakt og trivselsudfordringer), og skolen har bl.a. p.g.a. speicalopgaverne uddannet 6 AKT lærer, som alle bidrager til det relationelle arbejde på skolen og vidensdeling heraf. Dette arbejde vil ligeledes være et tema i 4 års perioden. Det effektive møde har været et kursustema for alle i Trimning af mødeafvikling vil der derfor nu være fokus på. IT anvendelse i alle administrative og undervisningsmæssige sammenhænge er fortsat relevant. En passende balance mellem stok og gulerod vil være nødvendig. IT engagerede medarbejdere vidensdeler fortræffeligt, men højere anvendelse af alle læreres bærbare computere, vore IWB (interaktive whitebords) vil være ønskelig relateret til planlægning og gennemførsel af undervisning. Ligeledes anvendelse af nye kommunikationsteknologier skl vi have implementeret i højere grad i den kommende planperiode. Videooptagelse som pædagogisk fastholdelsesredskab vil blive taget i anvendelse fra relateret til lærernes praksis. Dette muliggør at denne efterfølgende kan drøftes med medarbejderen/medarbejderne. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning, der på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer bygger på et samarbejdende læringsfællesskab. Dette med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. Som det kan læses af ovenstående definition skal alle børns faglige, personlige og sociale udvikling tilgodeses ved en bevidst tilrettelæggelse af undervisningen, som bygger på børnenes forudsætninger og muligheder. 11

12 Det er en klassisk misforståelse, at sætte lighedstegn mellem en individualiseret tilrettelæggelse af undervisningen, hvor hver elev har sit program og begrebet undervisningsdifferentiering som princip, hvor indhold, metode, organisering og materialer varieres ud fra, hvad der er optimalt i en given læringssituation. Hos lærerne er denne begrebsafklaring generelt på plads, men vi vil fortsat arbejde med at kommunikation herom og med at folde begrebet ud både for medarbejdere, forældre og elever. Dette fordi læringen får en særlig kvalitet, når princippet er centralt i lærerens professionsforståelse og medtænkes i al planlægning og gennemførsel af undervisning. I denne proces skal indhold, organisering og udtænkning af undervisningsforløbet vælges og metode- og materialevalg foretages. Variation i de nævnte elementer samt valg af arena for undervisningen er ligeledes af betydning for motivation af eleverne og succes med læringsforløb. En bevidstgørelse af hvad eleverne arbejder med i læringssituationen, hvilke mål der sigtes mod, og i hvor høj grad målene nås, vil vi fortsat arbejde med i den 4 årige planperiode. Videreudvikling af skolens evalueringskultur, og herunder i særdeleshed hvordan evalueringsresultaterne bliver en del af en fremadrettet planlægning vil ligeledes være relevante opgaver. Implementering af ovennævnte bevidstgørelse er helt afhængig af nogle grundlæggende værdier og professionsforståelser (citat fra forvaltningsoplæg s. 16) - grundlæggende værdier som anerkendende tilgang, liveværd, hvor alle tilgodeses og den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt (Skovlyskolens vision). Potentialer udfordres bedst ved altid at tænke i nærmeste udviklingszone, når læringssituationer tilrettelægges. Ledelsesopgaven relateret til ønsket om styrket anvendelse af princippet undervisningsdifferentiering på Skovlyskolen de kommende år vil fortsat blive udøvet i alle kontakter med vore medarbejdere i pædagogiske fora ved teamsamtaler og udviklingssamtaler, hvor refleksion over praksis gennemføres. Et andet udgangspunkt for drøftelser og refleksioner vil være observationer af undervisningen, som både gennemføres af ledelsen og vore undervisningsvejledere. De erfaringer, som vore medarbejdere har fået gennem tema- og emneforløb i fleksibel tilrettelagt undervisning (fleksible fællesskaber), vil vi i en fortsat udvikling påvirke struktur og vor praksis vedr. holddannelse både vertikalt (ikke årgangsdelt forløb) og horisontalt (på tværs af parallelklasser). Holddannelse vil i den 4. årige planperiode blive udviklet. Målrettet kompetenceudvikling vil fortsat være prioriteret højt med skolens behov og udviklingstemaer centralt. Arbejdet med Skovlyskolens faglige miljøer tænkes udviklet i takt med vore undervisningsvejledere uddannes og fungerer i skolens faglige miljøer. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem ledelse og vejledere i en styret proces. Vi samarbejder med UCC om implementering og opmærksomhedsfelter for at få optimalt udbytte af vore undervisningsvejledere. Inklusion Når inklusion er blevet et så centralt tema, som det er, skyldes det primært omkostningsudviklingen på det specialiserede område samt nødvendig resurseallokering til specialforanstaltninger. Der er 12

13 derfor logik i at stille spørgsmålet, om dette er en optimal anvendelse af samfundsresurser, og om ekskludering fra fællesskabet giver de ekskluderede børn medvind i tilværelsen. Når Skovlyskolen arbejder på at inkludere så mange børn som muligt i normalskolen, er vort mål ikke blot at rumme børnene eller som psykolog Jørn Nielsen udtrykker det at de er på tålt ophold, men at skolen ved alle dens medarbejdere og i særdeleshed ledelsen arbejder på inklusion, som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces, skal vi tage særlig hensyn til elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. (Rasmus Alenkær). Når vi arbejder med inklusion, er skolens værdier i høj grad i spil og ikke blot værdier der luftes ved festtaler, men en daglig udlevelse af disse relateret til skolens brugere. Når processen karakteriseres som dynamisk og vedvarende signalere dette, at vi ikke bliver færdige og kommer på plads, men at det er en konstant udfordring i alle aktørers møde med barnet. Inklusionsopgaven hænger sammen med mange andre forhold på skolen ud over grundlæggende værdier også de øvrige indsatsområder det professionelle miljø og undervisningsdifferentiering. Status p.t. for Skovlyskolen er, at vi har 24 enkeltintegrerede elever i vore normalklasser, og hertil kommer 42 specialklasseelever, som godt nok kan betragtes som segregerede, da de har 5 selvstændige klasser, men vi foretrækker at arbejde med at klasserne bliver integrerede i vor skole, som øvrige klasser. Dette gøres bl.a. gennem eleverne deltagelse i skolens fællesaktiviteter og fælles undervisningsaktiviteter, hvor det er muligt, at placere den enkelte specialklasse blandt klasser med jævnaldrende børn og lade specialklasseeleverne være med i SFO og SFK blandt alle andre børn. Det har pædagogerne i SFO/SFK haft succes med, og påviselig udvikling hos inkluderede børn ses som resultat af, at de spejler deres kammeraters adfærd. Vort vedvarende og konstante arbejde med inklusion vil vi fortsætte og søge at kvalificere de kommende 4 år og ser mange udviklingsopgaver og mulige tiltag til vore étårige indsatsområder. Ud over fortsat arbejde med en inkluderende skolekultur, udleve vore værdier og have fokus på dem i personaleledelse, skal der også arbejdes med konsultativ indsats relateret til medarbejderne ved AKT medarbejdere, afdelingsledere herunder vor AKT koordinator og specialklasseleder. Endvidere vil vi arbejde med kompetenceudvikling, forbedret udnyttelse og anvendelse af IT, og der skal ligeledes arbejdes med forældregruppen. Dette gælder både at anvende det potentiale der er i vore velfungerende familier, når inklusionsindsatsen planlægges samtidig med at der arbejdes familierelateret til de elever der inkluderes. Øvrige indsatsområder vil fremgå af vore étårige indsatsområder. 13

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Formål med denne udviklingsplan er at sætte ramme og give retning for udvikling af vores skole. Sådan at vi - lærere, pædagoger, teknisk og administrative

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund 9 2850 Nærum Telefon: 4580 0516 E-mailadresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole Sammen er vi et hak bedre! Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær Version 2.1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse/Vision...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Tranegårdskolen Februar 2015 Generelle oplysninger Adresse Tranegårdskolen Lindorffs Allé 5 2900 Hellerup Telefon: 3998 5300 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere