Skovlyskolens udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovlyskolens udviklingsplan 2011 2015"

Transkript

1 Skovlyskolens udviklingsplan Indledning: Skovlyskolen er en af Rudersdal Kommunes 13 folkeskoler. Kommunens samlede skolevæsen udvikles med afsæt i skolepolitiske mål og i kommunalbestyrelsens/ Skoleområdets fireårige udviklingsplan. Étårige indsatsområder formuleres ligeledes for hele skoleområdet. Den enkelte skole og således også Skovlyskolen, udarbejder ud fra ovennævnte formulerede politik samt planer egen udgave af indsatser, som målretter udviklingen mod den fælles ønskede skoleudvikling med vort lokale præg. Skovlyskolens skolebestyrelse har i Vision for Skovlyskolen 2012 redegjort for, hvad de finder væsentligt for Skovlyskolen, og værdier, principper og retningslinier er indskrevet i dette visionspapir. 1

2 Faktaoplysninger Skovlyskolen Borgmester Schneiders Vej 40, 2840 Holte. Tlf.: adr.: Web: Skoleleder: Ole Stavngaard. Skolebestyrelsesformand: Susanne Jacobsen mail: Tosporet skole med specialklasserække (dækkende kl bestående af 5 klasser). Skolen har i alt 25 klasser. SFO leder: Pia Sverdrup-Jensen - SFO tlf.: SFO er opdelt i 2 afdelinger - en kl. afdeling i Granly og én kl. afdeling i Bøgely. Endvidere er der et SFK tilbud (SkoleFritidsKlub) for kl. i Drivhuset. For kl. er der et klubtilbud under Ung i Rudersdal (Ungdomsskolen) kaldet Glashuset. SFO/SFK har et forældrevalgt rådgivende forældreråd. Formand for forældrerådet er Christina Gede Tøjner: Præsentation af skolen Skolens ledelsesteam består af 5 personer: Skoleleder Ole Stavngaard, viceskoleleder Marianne Bjørn Nielsen, afdelingsleder Preben Sillemann, afdelingsleder Kristine Sklander, SFO leder Pia Sverdrup-Jensen samt sekretariatsleder Lene Meisler. Ledelsesteamet mødes en gang ugentlig. Skolebestyrelen Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter valgt for en 4 årig periode ( ): Susanne Jacobsen, Borgm. Schneidersvej 56, 2840 Holte (formand) Tlf , Charlotte Krogh, Højbjerg Vang 20D, 2840 Holte Tlf , Hans-Henrik Groth, Olgasvej 33, 2950 Vedbæk Tlf , Britt Wilder, Tovesvej 4, 2850 Nærum Tlf , 2

3 Flemming Orth, Kikhanebakken 41, 2840 Holte Tlf , Michael Christiansen, Borgmester Schneidersvej 50, 2840 Holte Tlf , Birgit la Cour, Østre Paradisvej 84, 2840 Holte Tlf , Tilforordnet kommunalbestyrelsesmedlem: Vibeke Peschardt, Skovvej 29, 2950 Vedbæk Tlf , 2 medarbejderrepræsentanter valgt for 1 år: Lisbeth Ratsach og Jesper Andersen 2 repræsentanter for eleverne valgt for 1 år: Frederikke Sloth og Simone Sachmann Skoleleder Ole Stavngaard og viceskoleleder Marianne Bjørn varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen og deltager begge ved møderne. Elevråd: Skolen har 3 elevråd. Skolens fysiske rammer Skovlyskolen er opbygget omkring en flot centralgang med højt til loftet. Ud fra denne går 5 fingre 2 mod nord og 3 mod syd. Hver finger fører til et centralrum, som klasselokalerne er grupperet omkring. Der er 5 klasselokaler om centralrummene placeret mod syd og 7 klasselokaler om centralrummene mod nord. Skolen er inddelt i 3 afdelinger, to sporafdelinger A og B-spor fra klassetrin (incl. specialklasser) samt et overbygningsspor med alle klasser (incl. specialklasse). A-sporet er placeret i Bøge- (0.A -3.A + 1.c+2.C) + Egely (4.A - 6.A + 4.c), B- sporet i Gran- (0.B - 3.B) + Fyrrely (4.B - 6.B + 6.C) og den ældste afdeling i Birkely samt lokaler ved centralgangen ( klasser). Centralrum Granly + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin og centralrum Bøgely + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin. I Gran- og Bøgely er IT adgangen trådløs og maskinerne mobile. I centralrum (Ege-, Fyrre- og Birkely) er der 2 IT øer med hver 4 PC er. Maskinerne i centralrummene er online til FPC s server dvs. med internetadgang og adgang til mange gode undervisningsprogrammer. Skolens faglokaler er hovedsagelig placeret i forbindelse med centralgangen. Dette gælder: 2 IT rum (med 10 og 24 PC'er), billedkunstlokalet, hjemkundskabslokalet, biologi og natur/tekniklokalet, fysik/kemilokalet (1 PC er), musiklokalet (med lille teaterscene)(1 PC er) og skolens støttecenter (4 PC'er). I forbindelse med centralgangen ligger endvidere skolens pædagogiske center med 6 PC'er og direkte adgang til det ene IT lokale. I et lokale ved pædagogisk center er placeret 3

4 videoredigeringsanlæg 1 PC er. Lærerforberedelsesrum med 6 PC'er, lærerværelse med 1 infoskærm samt bærbare PC'er udlånt til personalet (alle undervisere har én til disposition). Endvidere er der 13 IWB (interactive whiteboards) i klasserum godt halvdelen af skolens klasser. Ud over skolens hovedbygning med kælder under store dele af skolen, råder skolen over en salbygning med 2 idrætssale, hvor den ene også kan fungere som teatersal med scene og stort foyerrum. Dette anvendes til Åben Skole for klasseelever. Endvidere rummer salbygningen svømmehal, sløjdlokale og et motoriklokale, som anvendes til Åben Skole for klassetrin. Skolen råder endvidere over et stort udendørs idrætsanlæg med fodboldbane, baner til basketball, håndbold samt muligheder for at dyrke atletik. Skovlyskolen har ingen kantine. Vi har et gruppelokale i hvert af de to klasseområder, og benytter endvidere centralrum, gangarealer og pædagogisk center til gruppearbejder. Undervisningslokalerne grupperet om det nordlige centralrum har alle lille køkken, men ikke toiletfacilitet I Bøgely og i Granly er toiletbygningen placeret i centralrummet. Der er indrette køkkener i begge disse centralrum. I klasselokalerne grupperet om de sydlige centralrum er der både et mindre køkken samt toiletbygning i klassen. Klasserne er traditionelt indrettet med skabe og reoler. Nogle klasser har køleskab i klassen på initiativ fra forældrene, som for egne midler har indkøbt dette. Samtlige klasser har inden for de senest år fået nye ergonomisk rigtige møbler Backup model fra MH Stålmøbler. Skovlyskolens arbejdsgrundlag: Værdigrundlag og pædagogik Skolens arbejde bygger på Folkeskoleloven, Nye Fælles Mål, styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, skolebestyrelsens principper, retningslinjer fra medsystemet samt på centrale, kommunale, lokale arbejdstidsaftaler samt Kendetegn for Rudersdal Kommune. Skovlyskolens fælles værdier er udtryk for de holdninger, som alle i organisationen skal være fælles om. Skovlyskolen er kendt for kvalitet og fortløbende kvalitetsudvikling. Dette søges opnået gennem løbende værdidebat samt evaluering af skolens praksis. Skolens overordnede vision er: At være forældrenes rådgivere og samarbejdspartnere af hensyn til børnenes trivsel, udvikling og uddannelse, at bygge på ansvarlighed og et personligt engagement hos eleverne, forældrene og personalet, at være effektive og økonomisk ansvarsbevidste, at have en ligeværdig, åben og direkte dialog, at være opsøgende og udviklingsorienterede, at sætte udviklingen af børnenes tolerancer højt og at være åbne over for børns forskellighed. Skovlyskolen er generelt en boglig skole med stort kreativt indhold. Fagudbud Skovlyskolens timefordelingsplan tager udgangspunkt i Rudersdal Konmmunes vejledende timefordelingsplan. Tysk som tilbudsfag i 7., 8. og 9. klasse, fransk som valgfag i 8. og 9. klasse, valgfagene varierer fra år til år efter lærerkompetencer og elevinteresser. RR (reading recovery) for udvalgte 1. klasse elever samt læsekvarter for alle elever hver dag. En gang ugentlig synges morgensang i vore to sporskoler for kl. 4

5 Yderligere om skolens kvalitet Skolens personale er organiseret i storteam om afdelinger (to sporskoler klassetrin) og en klasse afdeling samt team om specialcentret, specialklasserne og pædagogisk center samt klasseteam. Lærerene er fagfordelt således, at de alene arbejder i ét storteam. Dette for at der skal være færre samarbejdsrelationer mellem lærerne og lærer/elev. Det giver også mulighed for at arbejde mere fleksibelt, når skemaændringer involverer færre. Der arbejdes efter grundskema, som neutraliseres på flexdage eller i flexperioder. Skolens resurser allokeres derhen, hvor behovet er størst, hvilket betyder, at tolærertimer ikke nødvendigvis er ens for klasser på samme klassetrin. Gode om rummelige skolelokaler og udefaciliteter betyder høj grad af arbejdsro i dagligdagen, og gode muligheder for at vælge anden arena for sin undervisning end klasserummet. Elevgrundlaget og forældreopbakningen til skolen er et rigtig godt udgangspunkt for undervisningen, og ud af huset aktiviteter fylder en hel del.. Skolebestyrelsens vedtagne vision for Skovlyskolen. Folkeskolens formål er øverst i skolens målhieraki. Her er det præciseret, at skolens opgave udføres i et samarbejde med forældrene. Se link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528 For Rudersdal Kommune er formuleret overordnede skolepolitiske mål, som Skovlyskolens virksomhed ligeledes bygger. Link: Vision for skolen Skovlyskolen skal være en skole, hvor samspillet mellem elever, forældre og medarbejdere er grundlag for, at den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt. FØLGENDE VÆRDIER ER ESSENTIELLE FOR SKOLEN FOR AT OPNÅ HØJ FAGLIGHED OG EN SOCIAL UDVIKLING GENNEM HELE SKOLEFORLØBET: Ligeværd Tolerance Inkluderende Ansvarlig Resursebevidst Proaktiv o Udviklingsorienteret o Omstillingsparat o Dynamisk De værdier vor virksomhed bygger på, skal medvirke til at arbejde henimod visionen om at opnå et optimalt lærings- og samværssted. 5

6 Skolens undervisningsdel og fritidsdel (SFO og SFK ) er integrerede dele af skolen. Skovlyskolen skal være værdsættende og inkluderende overfor alle elever, både hvad angår deres forskelle i faglige og i sociale kompetencer samt andre forskelligheder. Skolens mål for: Rammer (bygninger, økonomi, inventar, undervisningsmidler.) Medarbejderne Faglighed Trivsel Kvalitet og udvikling Kommunikation Sundhed Rammer: Mål: Rammebetingelserne for skolens virksomhed dannes af bygnings- og lokaleforhold, økonomi og afledt heraf inventar, materialer, undervisningsmidler, medarbejderne o.a. At arbejde for de bedst mulige rammer for skolens virksomhed. At optimere resurseudnyttelsen mest mulig gennem ansvarsbevidst økonomisk ageren. At være opmærksom på, at helheden består af summen af enkeltdele, som alle skal tilgodeses. Anskaffelser foretages derfor efter en velovervejet plan. At benytte medarbejderresursen mest hensigtsmæssig både hvad angår faglige kompetencer og hvad angår arbejdstid. At anvende teknologi i skolens virksomhed både pædagogisk og administrativt. Flg. principper har med rammerne at gøre: Princip vedr. indsamlinger nr. 5. Princip vedr. klasseklasse nr. 7. Princip vedr. sponsorering og gaver nr. 12. Princip vedr. timefordeling nr. 14. Princip vedr. økonomistyring nr. 15. Faglighed: Mål: Skolen tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø, der udfordrer den enkelte elev på en ambitiøs måde. At lærerens faglige årsplan tages afsæt i Fælles Mål for faget. At undervisningsforløb evalueres for at få et billede af elevernes læring, og herigennem få mulighed for at ændre egen undervisningspraksis (et middel). 6

7 At den internationale dimension skal medtænkes i undervisningen. Følgende principper har med faglighed at gøre: Fagfordelingsprincip nr. 2. Lejrskoleprincip nr. 9. Specialklasseprincip nr. 11. Princip vedr. terminsprøver nr. 13. Timefordelingsprincip nr. 14. Trivsel: Mål: Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere. Kvalitet og udvikling: Skolen sætter fokus på elevernes alsidige personlige udvikling (Hvor står noget om samme regler for medarbejdere og elever) Følgende principper har med trivsel at gøre: Elevrådsprincip nr. 1. Klassedannelsesprincip nr. 6. Lejrskoleprincip nr. 9. Princip mod mobning nr. 16. Trivselspolitik Lærerteamet om hver klasse, og teamet om hvert fagområde, er professionelt og et refleksivt forum for en fælles målrettet undervisning og aktivitetsplanlægning, hvor synergieffekt opnås gennem gensidig inspiration, sparring og supervision. Medarbejdernes faglighed, didaktiske (mål og midler) og metodiske udvikling udfordres gennem møder og kursusaktivitet. At skolens evalueringskultur medfører, at undervisningspraksis løbende revideres. Kommunikation: Mål: At kommunikationen mellem skolens samarbejdsparter er åben, ligeværdig og direkte i gensidig respekt. At anerkendelse er et væsentligt element i enhver dialog. At de direkte involverede søger dialog før andre involveres. 7

8 Et middel til kommunikation er Skoleporten, som rummer skolens hjemmeside, lærer-, elev- og forældreintra. Dette er et effektivt informations- og kommunikationsværktøj internt for medarbejdere, elever og forældre. Hjemmesiden rummer informationer om skolen for kommende forældre, potentielle ansøgere m.fl. Følgende principper har med kommunikation at gøre: Princip om forælrehenvendelser nr. 3. Princip om kontaktforældre nr. 8. Princip om skole-hjem samarbejde princip nr. 10. SKOLEPOLITISKE MÅL RUDERSDAL KOMMUNE Overordnet skolepolitik Det er målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Den gode skole - kvalitet i Skoleområdets samlede virksomhed Hele skolens virksomhed tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Skolen vurderer løbende og systematisk sin praksis og sine resultater i forhold til denne forståelse og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund af det. Forventninger til skoleledelsen og medarbejderne Samtlige medarbejdere skal, med udgangspunkt i Rudersdals skolepolitiske formålsparagraf, varetage deres respektive opgaver i et professionelt samarbejde. Læringsmiljøet Skolernes samværsformer, fysiske indretning og brugen af deres ressourcer udgør i lighed med skolens øvrige virksomhed strategiske og pædagogiske redskaber, der i sidste ende er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i alle børnenes opvækst herunder skoleforløbets indre sammenhæng og sammenhængen med andre uddannelses- og fritidstilbud før, under og efter folkeskolen. Decentralisering Skolerne er selvforvaltende inden for de nationale og kommunale mål og rammer for deres virksomhed. De kommunale mål tager udgangspunkt i en fælles kommunal forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk. Inklusion Kommunen har det fulde ansvar for undervisningen af alle børn i den skolepligtige alder. Skolerne i Rudersdal tager derfor udgangspunkt i en fælles forståelse af, at inklusion handler om at understøtte alle børns muligheder for deltagelse, læring og udvikling. Undervisningen i globalt perspektiv Undervisningen i Rudersdals skoler skal have et globalt perspektiv, hvor eleverne aktivt søger viden, træner sprogfærdigheder og opnår international kultur- og samfunds-forståelse. Skolen skal i alle fag drage nytte af forskellige muligheder for at etablere et samarbejde med skoler, virksomheder, institutioner i andre lande og udveksle erfaringer gennem digitale medier og internationale projekter. 8

9 Bæredygtig udvikling Rudersdals skoler skal i alle sammenhænge medvirke til at børnene lærer, hvordan uddannelse, livskvalitet og sundhed, social integration samt menneskets muligheder for at løse miljø- og udviklingsproblemer er centrale forudsætninger for at skabe en bæredygtig udvikling af den verden vi lever i. Udviklingsplanens fokusområder Skolernes udviklingsplaner skal sætte fokus på tre hovedområder: Det professionelle miljø, Undervisningsdifferentiering Inklusion. Det professionelle miljø: En fundamental forudsætning for et optimalt professionelt miljø er faglig kompentente medarbejdere både hvad angår fag-faglighed og didaktik. At den enkelte medarbejder er engageret i Skovlyskolens udvikling og kultur og er ambitiøse i forhold til at sætte tydelige faglige og sociale mål for elevens læringsprocesser og udvikling. En kultur, hvor den professionelle kommunikation en reflekterende dialog om undervisningen og elevernes læring - og en anerkendende tilgang til hinanden er forudsætninger for at agere professionelt og forske i egen praksis. At medarbejderne oplever, at de får en direkte ledelsesmæssig sparring. At ledelsesteamet fastlægger strategi for at sikre, at medarbejderne tilrettelægger og planlægger undervisningen, så der er udfordringer for alle. På Skovlyskolen har vi udarbejdet en strategiplan (bilag) for skolen professionelle miljø. Med afsæt i skolens kultur og værdier vil vi fortsat sætte fokus på det relationelle på skolen og mellem alle skolens interessenter. Udviklingen ser vi i et socialkonstruktivistisk perspektiv som bl.a. betyder, at sproget og måden vi taler om verden og tingene på er med til at konstruere virkeligheden. Udviklingen foregår derfor ikke lineært og kan således være vanskelig at planlægge år frem i tiden, men det skal ikke afholde os fra at belyse, hvad vi vil arbejde med, og hvordan vi ser verden. Indsatsplanerne vil efterfølgende blive formuleret for ét år ad gangen. En fælles forståelse for udviklingsopgaven er væsentlig, når alle skal indgå i et lærende fællesskab. Strategiplanen for det professionelle miljø på Skovlyskolen er opdelt i 4 områder: 9

10 Den professionelle medarbejders ageren, hvor nøgleord er tydelighed, målrettethed og anerkendelse. Det professionelle fællesskab, hvor faglige ambitioner, at være kompetent, at være nysgerrig, udvise engagement og udgøre et fællesskab er nøgleord. Den professionelle voksne, der udviser forståelse for samværet, barnets selvværd, inklusion og anerkendelse nøgleord. Den professionelle samarbejdspartner, hvor kommunikation, ligeværd og gensidig respekt er nøgleord. Alle fire områder vil det være relevant, at vi arbejder med, i den nye 4 årige planperiode. Værdier giver alene mening, når de er kendte, udleves i praksis i hverdagen og den enkelte medarbejders og elevs ageren spejler disse. Forudsætningen for praksislæring er værdierne, og muligheden for et fælles ansvar for børnenes udvikling er værdibaseret. Skovlyskolens skolebestyrelse har prioriteret følgende værdierne: Ligeværd, tolerance, være inkluderende, være ansvarlig, være resursebevidst og udvise proaktivitet herunder at være udviklingsorienteret, omstillingsparat og dynamisk. Udlevelse af disse værdier er væsentlig relateret til udvikling af skolens professionelle miljø. Italesættelse/kommunikation er væsentlig, når en fælles forståelse skal nås, og synliggørelse af holdninger og mål, skal der løbende arbejdes med igen og igen. Et væsentligt element i det lærende fællesskab er anden ordens læring. At der i teamenes arbejde og ved vejledning og sparring sættes fokus på praksis og reflekteres over denne. Skovlyskolens personale anvender i tiltagende omfang refleksion over egen undervisningspraksis. Dette foregår i flere af vore samarbejdsfora f.eks. når afdelingslederne laver coachende samtaler med medarbejderne efter de har overværet undervisning. Ligeledes anvendes refleksion over egen praksis i vejledningsforløb ved undervisningsvejlederne. Ledelsens rolle relateret til skolens professionelle miljø ses af den udarbejdede strategi, som UCC s konsulent fandt ambitiøs og ledelsens fælles deltagelse i diplomkursus i teamledelse medførte en professionalisering af vort ledelsesteam som professionelt miljø eller som en afdelingsleder udtrykte det vi tager nu vor egen medicin. Vi vil gennem kvalitative mål lede teamenes arbejde f.eks. gennem teamplatforme, som definerer hvad vi ønsker teamene drøfter, udvikler og tager stilling til. Organisation af mødefora og klare opgavebeskrivelser vil vi fortsat arbejde med i den kommende planperiode. Fleksibelt tilrettelagte dage og perioder giver ligeledes muligheder for arbejdet med varierede organisations- og mødefora både hvad angår personalet og eleverne. Skoleforvaltningen har stillet forskellige analyseredskaber til ledelsens rådighed, og de er gode til at åbne for drøftelser dels om status men afledt heraf, hvad vi har af udviklingbehov i de kommende 10

11 år. Skovlyskolen har meldt sig til samarbejdsprojekt med UCC om vort professionelle miljø og anvendelse af skolens undervisningsvejledere og til forskningsprojektet, hvor samarbejdets proces og resultat vurderes. Det tegner til at blive en interessant sparring af ledelsen og vejlederne om rolleafklaring og opgavefordeling. Projektet foregår samtidig med, at vor anvendelse af undervisningsvejlederne, hvor vi nu i går ind i 3. år (sprog og matematik) udvikles og udbygges med flere vejledere (natur-teknik, idræt, dansk og resursecenter). Kompetencer relateret til det professionelle miljø. Rekruttering af kompetente medarbejdere har altid været prioriteret højt i vort ledelsesteam. Relevant basisuddannelse og nogen erfaring er grundlæggende elementer; men en løbende praksislæring kombineret med sparring, coaching og supervision er fast praksis. Endvidere udnyttes efteruddannelsesmulighederne fuldt ud. Afdelingslederne tæt på personalet er gode til at se behov, og vi vil fortsat arbejde målrettet med kompetenceudviklingen. Kompetenceprofiler og 4 årige kompetenceudviklingsplaner for alle vil være redskaber hertil. De væsentligste elementer for læring klasseledelse, relationer og fagfaglige kompetencer vil være i fokus i de kommende 4 års udviklingsperiode. Arbejdet i fagteamene med vejledere og koordinatorer vil blive styrket organisatorisk og indholdsmæssigt. Skovlyskolen har en afdelingsleder for vor specialklasserække. Han har adskillige funktioner relateret til relationelt arbejde på skolen både relateret til specialklasserne men også til vore andre klasser og personalet. Han koordinerer AKT indsatsen (arbejdet med adfærd, kontakt og trivselsudfordringer), og skolen har bl.a. p.g.a. speicalopgaverne uddannet 6 AKT lærer, som alle bidrager til det relationelle arbejde på skolen og vidensdeling heraf. Dette arbejde vil ligeledes være et tema i 4 års perioden. Det effektive møde har været et kursustema for alle i Trimning af mødeafvikling vil der derfor nu være fokus på. IT anvendelse i alle administrative og undervisningsmæssige sammenhænge er fortsat relevant. En passende balance mellem stok og gulerod vil være nødvendig. IT engagerede medarbejdere vidensdeler fortræffeligt, men højere anvendelse af alle læreres bærbare computere, vore IWB (interaktive whitebords) vil være ønskelig relateret til planlægning og gennemførsel af undervisning. Ligeledes anvendelse af nye kommunikationsteknologier skl vi have implementeret i højere grad i den kommende planperiode. Videooptagelse som pædagogisk fastholdelsesredskab vil blive taget i anvendelse fra relateret til lærernes praksis. Dette muliggør at denne efterfølgende kan drøftes med medarbejderen/medarbejderne. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning, der på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer bygger på et samarbejdende læringsfællesskab. Dette med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. Som det kan læses af ovenstående definition skal alle børns faglige, personlige og sociale udvikling tilgodeses ved en bevidst tilrettelæggelse af undervisningen, som bygger på børnenes forudsætninger og muligheder. 11

12 Det er en klassisk misforståelse, at sætte lighedstegn mellem en individualiseret tilrettelæggelse af undervisningen, hvor hver elev har sit program og begrebet undervisningsdifferentiering som princip, hvor indhold, metode, organisering og materialer varieres ud fra, hvad der er optimalt i en given læringssituation. Hos lærerne er denne begrebsafklaring generelt på plads, men vi vil fortsat arbejde med at kommunikation herom og med at folde begrebet ud både for medarbejdere, forældre og elever. Dette fordi læringen får en særlig kvalitet, når princippet er centralt i lærerens professionsforståelse og medtænkes i al planlægning og gennemførsel af undervisning. I denne proces skal indhold, organisering og udtænkning af undervisningsforløbet vælges og metode- og materialevalg foretages. Variation i de nævnte elementer samt valg af arena for undervisningen er ligeledes af betydning for motivation af eleverne og succes med læringsforløb. En bevidstgørelse af hvad eleverne arbejder med i læringssituationen, hvilke mål der sigtes mod, og i hvor høj grad målene nås, vil vi fortsat arbejde med i den 4 årige planperiode. Videreudvikling af skolens evalueringskultur, og herunder i særdeleshed hvordan evalueringsresultaterne bliver en del af en fremadrettet planlægning vil ligeledes være relevante opgaver. Implementering af ovennævnte bevidstgørelse er helt afhængig af nogle grundlæggende værdier og professionsforståelser (citat fra forvaltningsoplæg s. 16) - grundlæggende værdier som anerkendende tilgang, liveværd, hvor alle tilgodeses og den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt (Skovlyskolens vision). Potentialer udfordres bedst ved altid at tænke i nærmeste udviklingszone, når læringssituationer tilrettelægges. Ledelsesopgaven relateret til ønsket om styrket anvendelse af princippet undervisningsdifferentiering på Skovlyskolen de kommende år vil fortsat blive udøvet i alle kontakter med vore medarbejdere i pædagogiske fora ved teamsamtaler og udviklingssamtaler, hvor refleksion over praksis gennemføres. Et andet udgangspunkt for drøftelser og refleksioner vil være observationer af undervisningen, som både gennemføres af ledelsen og vore undervisningsvejledere. De erfaringer, som vore medarbejdere har fået gennem tema- og emneforløb i fleksibel tilrettelagt undervisning (fleksible fællesskaber), vil vi i en fortsat udvikling påvirke struktur og vor praksis vedr. holddannelse både vertikalt (ikke årgangsdelt forløb) og horisontalt (på tværs af parallelklasser). Holddannelse vil i den 4. årige planperiode blive udviklet. Målrettet kompetenceudvikling vil fortsat være prioriteret højt med skolens behov og udviklingstemaer centralt. Arbejdet med Skovlyskolens faglige miljøer tænkes udviklet i takt med vore undervisningsvejledere uddannes og fungerer i skolens faglige miljøer. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem ledelse og vejledere i en styret proces. Vi samarbejder med UCC om implementering og opmærksomhedsfelter for at få optimalt udbytte af vore undervisningsvejledere. Inklusion Når inklusion er blevet et så centralt tema, som det er, skyldes det primært omkostningsudviklingen på det specialiserede område samt nødvendig resurseallokering til specialforanstaltninger. Der er 12

13 derfor logik i at stille spørgsmålet, om dette er en optimal anvendelse af samfundsresurser, og om ekskludering fra fællesskabet giver de ekskluderede børn medvind i tilværelsen. Når Skovlyskolen arbejder på at inkludere så mange børn som muligt i normalskolen, er vort mål ikke blot at rumme børnene eller som psykolog Jørn Nielsen udtrykker det at de er på tålt ophold, men at skolen ved alle dens medarbejdere og i særdeleshed ledelsen arbejder på inklusion, som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces, skal vi tage særlig hensyn til elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. (Rasmus Alenkær). Når vi arbejder med inklusion, er skolens værdier i høj grad i spil og ikke blot værdier der luftes ved festtaler, men en daglig udlevelse af disse relateret til skolens brugere. Når processen karakteriseres som dynamisk og vedvarende signalere dette, at vi ikke bliver færdige og kommer på plads, men at det er en konstant udfordring i alle aktørers møde med barnet. Inklusionsopgaven hænger sammen med mange andre forhold på skolen ud over grundlæggende værdier også de øvrige indsatsområder det professionelle miljø og undervisningsdifferentiering. Status p.t. for Skovlyskolen er, at vi har 24 enkeltintegrerede elever i vore normalklasser, og hertil kommer 42 specialklasseelever, som godt nok kan betragtes som segregerede, da de har 5 selvstændige klasser, men vi foretrækker at arbejde med at klasserne bliver integrerede i vor skole, som øvrige klasser. Dette gøres bl.a. gennem eleverne deltagelse i skolens fællesaktiviteter og fælles undervisningsaktiviteter, hvor det er muligt, at placere den enkelte specialklasse blandt klasser med jævnaldrende børn og lade specialklasseeleverne være med i SFO og SFK blandt alle andre børn. Det har pædagogerne i SFO/SFK haft succes med, og påviselig udvikling hos inkluderede børn ses som resultat af, at de spejler deres kammeraters adfærd. Vort vedvarende og konstante arbejde med inklusion vil vi fortsætte og søge at kvalificere de kommende 4 år og ser mange udviklingsopgaver og mulige tiltag til vore étårige indsatsområder. Ud over fortsat arbejde med en inkluderende skolekultur, udleve vore værdier og have fokus på dem i personaleledelse, skal der også arbejdes med konsultativ indsats relateret til medarbejderne ved AKT medarbejdere, afdelingsledere herunder vor AKT koordinator og specialklasseleder. Endvidere vil vi arbejde med kompetenceudvikling, forbedret udnyttelse og anvendelse af IT, og der skal ligeledes arbejdes med forældregruppen. Dette gælder både at anvende det potentiale der er i vore velfungerende familier, når inklusionsindsatsen planlægges samtidig med at der arbejdes familierelateret til de elever der inkluderes. Øvrige indsatsområder vil fremgå af vore étårige indsatsområder. 13

Skovlyskolens indsatsområder

Skovlyskolens indsatsområder Skovlyskolens indsatsområder 2011-2012 Det professionelle miljø, Undervisningsdiff. og Inklusion Kære forældre/elever samt medarbejdere. Det kan være vanskeligt at give et komplet billede af, hvad en virksomhed

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kontaktforældremøde 12/10-2010

Kontaktforældremøde 12/10-2010 Dagsorden: Præsentation af skolebestyrelsen Præsentation af skolebestyrelsens arbejde Tilbagemelding fra skolebestyrelsen til kontaktforældrenes ønsker på mødet i foråret 2010 Ideer og input til skolebestyrelsen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets

Læs mere

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1 Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag 1849-15265 Side 1 Indledning Denne skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere