Skovlyskolens udviklingsplan

Transkript

1 Skovlyskolens udviklingsplan Indledning: Skovlyskolen er en af Rudersdal Kommunes 13 folkeskoler. Kommunens samlede skolevæsen udvikles med afsæt i skolepolitiske mål og i kommunalbestyrelsens/ Skoleområdets fireårige udviklingsplan. Étårige indsatsområder formuleres ligeledes for hele skoleområdet. Den enkelte skole og således også Skovlyskolen, udarbejder ud fra ovennævnte formulerede politik samt planer egen udgave af indsatser, som målretter udviklingen mod den fælles ønskede skoleudvikling med vort lokale præg. Skovlyskolens skolebestyrelse har i Vision for Skovlyskolen 2012 redegjort for, hvad de finder væsentligt for Skovlyskolen, og værdier, principper og retningslinier er indskrevet i dette visionspapir. 1

2 Faktaoplysninger Skovlyskolen Borgmester Schneiders Vej 40, 2840 Holte. Tlf.: adr.: Web: Skoleleder: Ole Stavngaard. Skolebestyrelsesformand: Susanne Jacobsen mail: Tosporet skole med specialklasserække (dækkende kl bestående af 5 klasser). Skolen har i alt 25 klasser. SFO leder: Pia Sverdrup-Jensen - SFO tlf.: SFO er opdelt i 2 afdelinger - en kl. afdeling i Granly og én kl. afdeling i Bøgely. Endvidere er der et SFK tilbud (SkoleFritidsKlub) for kl. i Drivhuset. For kl. er der et klubtilbud under Ung i Rudersdal (Ungdomsskolen) kaldet Glashuset. SFO/SFK har et forældrevalgt rådgivende forældreråd. Formand for forældrerådet er Christina Gede Tøjner: cg@sanktpetri-advokater.dk Præsentation af skolen Skolens ledelsesteam består af 5 personer: Skoleleder Ole Stavngaard, viceskoleleder Marianne Bjørn Nielsen, afdelingsleder Preben Sillemann, afdelingsleder Kristine Sklander, SFO leder Pia Sverdrup-Jensen samt sekretariatsleder Lene Meisler. Ledelsesteamet mødes en gang ugentlig. Skolebestyrelen Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter valgt for en 4 årig periode ( ): Susanne Jacobsen, Borgm. Schneidersvej 56, 2840 Holte (formand) Tlf , sja@biocentrum.dtu.dk Charlotte Krogh, Højbjerg Vang 20D, 2840 Holte Tlf , chkr@gentofte.dk Hans-Henrik Groth, Olgasvej 33, 2950 Vedbæk Tlf , hanshenrik@mantra.dk Britt Wilder, Tovesvej 4, 2850 Nærum Tlf , bw@lundbækfonden.dk 2

3 Flemming Orth, Kikhanebakken 41, 2840 Holte Tlf , Michael Christiansen, Borgmester Schneidersvej 50, 2840 Holte Tlf , Birgit la Cour, Østre Paradisvej 84, 2840 Holte Tlf , Tilforordnet kommunalbestyrelsesmedlem: Vibeke Peschardt, Skovvej 29, 2950 Vedbæk Tlf , 2 medarbejderrepræsentanter valgt for 1 år: Lisbeth Ratsach og Jesper Andersen 2 repræsentanter for eleverne valgt for 1 år: Frederikke Sloth og Simone Sachmann Skoleleder Ole Stavngaard og viceskoleleder Marianne Bjørn varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen og deltager begge ved møderne. Elevråd: Skolen har 3 elevråd. Skolens fysiske rammer Skovlyskolen er opbygget omkring en flot centralgang med højt til loftet. Ud fra denne går 5 fingre 2 mod nord og 3 mod syd. Hver finger fører til et centralrum, som klasselokalerne er grupperet omkring. Der er 5 klasselokaler om centralrummene placeret mod syd og 7 klasselokaler om centralrummene mod nord. Skolen er inddelt i 3 afdelinger, to sporafdelinger A og B-spor fra klassetrin (incl. specialklasser) samt et overbygningsspor med alle klasser (incl. specialklasse). A-sporet er placeret i Bøge- (0.A -3.A + 1.c+2.C) + Egely (4.A - 6.A + 4.c), B- sporet i Gran- (0.B - 3.B) + Fyrrely (4.B - 6.B + 6.C) og den ældste afdeling i Birkely samt lokaler ved centralgangen ( klasser). Centralrum Granly + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin og centralrum Bøgely + værkstedslokaler er basisområde for klassetrin. I Gran- og Bøgely er IT adgangen trådløs og maskinerne mobile. I centralrum (Ege-, Fyrre- og Birkely) er der 2 IT øer med hver 4 PC er. Maskinerne i centralrummene er online til FPC s server dvs. med internetadgang og adgang til mange gode undervisningsprogrammer. Skolens faglokaler er hovedsagelig placeret i forbindelse med centralgangen. Dette gælder: 2 IT rum (med 10 og 24 PC'er), billedkunstlokalet, hjemkundskabslokalet, biologi og natur/tekniklokalet, fysik/kemilokalet (1 PC er), musiklokalet (med lille teaterscene)(1 PC er) og skolens støttecenter (4 PC'er). I forbindelse med centralgangen ligger endvidere skolens pædagogiske center med 6 PC'er og direkte adgang til det ene IT lokale. I et lokale ved pædagogisk center er placeret 3

4 videoredigeringsanlæg 1 PC er. Lærerforberedelsesrum med 6 PC'er, lærerværelse med 1 infoskærm samt bærbare PC'er udlånt til personalet (alle undervisere har én til disposition). Endvidere er der 13 IWB (interactive whiteboards) i klasserum godt halvdelen af skolens klasser. Ud over skolens hovedbygning med kælder under store dele af skolen, råder skolen over en salbygning med 2 idrætssale, hvor den ene også kan fungere som teatersal med scene og stort foyerrum. Dette anvendes til Åben Skole for klasseelever. Endvidere rummer salbygningen svømmehal, sløjdlokale og et motoriklokale, som anvendes til Åben Skole for klassetrin. Skolen råder endvidere over et stort udendørs idrætsanlæg med fodboldbane, baner til basketball, håndbold samt muligheder for at dyrke atletik. Skovlyskolen har ingen kantine. Vi har et gruppelokale i hvert af de to klasseområder, og benytter endvidere centralrum, gangarealer og pædagogisk center til gruppearbejder. Undervisningslokalerne grupperet om det nordlige centralrum har alle lille køkken, men ikke toiletfacilitet I Bøgely og i Granly er toiletbygningen placeret i centralrummet. Der er indrette køkkener i begge disse centralrum. I klasselokalerne grupperet om de sydlige centralrum er der både et mindre køkken samt toiletbygning i klassen. Klasserne er traditionelt indrettet med skabe og reoler. Nogle klasser har køleskab i klassen på initiativ fra forældrene, som for egne midler har indkøbt dette. Samtlige klasser har inden for de senest år fået nye ergonomisk rigtige møbler Backup model fra MH Stålmøbler. Skovlyskolens arbejdsgrundlag: Værdigrundlag og pædagogik Skolens arbejde bygger på Folkeskoleloven, Nye Fælles Mål, styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, skolebestyrelsens principper, retningslinjer fra medsystemet samt på centrale, kommunale, lokale arbejdstidsaftaler samt Kendetegn for Rudersdal Kommune. Skovlyskolens fælles værdier er udtryk for de holdninger, som alle i organisationen skal være fælles om. Skovlyskolen er kendt for kvalitet og fortløbende kvalitetsudvikling. Dette søges opnået gennem løbende værdidebat samt evaluering af skolens praksis. Skolens overordnede vision er: At være forældrenes rådgivere og samarbejdspartnere af hensyn til børnenes trivsel, udvikling og uddannelse, at bygge på ansvarlighed og et personligt engagement hos eleverne, forældrene og personalet, at være effektive og økonomisk ansvarsbevidste, at have en ligeværdig, åben og direkte dialog, at være opsøgende og udviklingsorienterede, at sætte udviklingen af børnenes tolerancer højt og at være åbne over for børns forskellighed. Skovlyskolen er generelt en boglig skole med stort kreativt indhold. Fagudbud Skovlyskolens timefordelingsplan tager udgangspunkt i Rudersdal Konmmunes vejledende timefordelingsplan. Tysk som tilbudsfag i 7., 8. og 9. klasse, fransk som valgfag i 8. og 9. klasse, valgfagene varierer fra år til år efter lærerkompetencer og elevinteresser. RR (reading recovery) for udvalgte 1. klasse elever samt læsekvarter for alle elever hver dag. En gang ugentlig synges morgensang i vore to sporskoler for kl. 4

5 Yderligere om skolens kvalitet Skolens personale er organiseret i storteam om afdelinger (to sporskoler klassetrin) og en klasse afdeling samt team om specialcentret, specialklasserne og pædagogisk center samt klasseteam. Lærerene er fagfordelt således, at de alene arbejder i ét storteam. Dette for at der skal være færre samarbejdsrelationer mellem lærerne og lærer/elev. Det giver også mulighed for at arbejde mere fleksibelt, når skemaændringer involverer færre. Der arbejdes efter grundskema, som neutraliseres på flexdage eller i flexperioder. Skolens resurser allokeres derhen, hvor behovet er størst, hvilket betyder, at tolærertimer ikke nødvendigvis er ens for klasser på samme klassetrin. Gode om rummelige skolelokaler og udefaciliteter betyder høj grad af arbejdsro i dagligdagen, og gode muligheder for at vælge anden arena for sin undervisning end klasserummet. Elevgrundlaget og forældreopbakningen til skolen er et rigtig godt udgangspunkt for undervisningen, og ud af huset aktiviteter fylder en hel del.. Skolebestyrelsens vedtagne vision for Skovlyskolen. Folkeskolens formål er øverst i skolens målhieraki. Her er det præciseret, at skolens opgave udføres i et samarbejde med forældrene. Se link: For Rudersdal Kommune er formuleret overordnede skolepolitiske mål, som Skovlyskolens virksomhed ligeledes bygger. Link: Vision for skolen Skovlyskolen skal være en skole, hvor samspillet mellem elever, forældre og medarbejdere er grundlag for, at den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt. FØLGENDE VÆRDIER ER ESSENTIELLE FOR SKOLEN FOR AT OPNÅ HØJ FAGLIGHED OG EN SOCIAL UDVIKLING GENNEM HELE SKOLEFORLØBET: Ligeværd Tolerance Inkluderende Ansvarlig Resursebevidst Proaktiv o Udviklingsorienteret o Omstillingsparat o Dynamisk De værdier vor virksomhed bygger på, skal medvirke til at arbejde henimod visionen om at opnå et optimalt lærings- og samværssted. 5

6 Skolens undervisningsdel og fritidsdel (SFO og SFK ) er integrerede dele af skolen. Skovlyskolen skal være værdsættende og inkluderende overfor alle elever, både hvad angår deres forskelle i faglige og i sociale kompetencer samt andre forskelligheder. Skolens mål for: Rammer (bygninger, økonomi, inventar, undervisningsmidler.) Medarbejderne Faglighed Trivsel Kvalitet og udvikling Kommunikation Sundhed Rammer: Mål: Rammebetingelserne for skolens virksomhed dannes af bygnings- og lokaleforhold, økonomi og afledt heraf inventar, materialer, undervisningsmidler, medarbejderne o.a. At arbejde for de bedst mulige rammer for skolens virksomhed. At optimere resurseudnyttelsen mest mulig gennem ansvarsbevidst økonomisk ageren. At være opmærksom på, at helheden består af summen af enkeltdele, som alle skal tilgodeses. Anskaffelser foretages derfor efter en velovervejet plan. At benytte medarbejderresursen mest hensigtsmæssig både hvad angår faglige kompetencer og hvad angår arbejdstid. At anvende teknologi i skolens virksomhed både pædagogisk og administrativt. Flg. principper har med rammerne at gøre: Princip vedr. indsamlinger nr. 5. Princip vedr. klasseklasse nr. 7. Princip vedr. sponsorering og gaver nr. 12. Princip vedr. timefordeling nr. 14. Princip vedr. økonomistyring nr. 15. Faglighed: Mål: Skolen tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø, der udfordrer den enkelte elev på en ambitiøs måde. At lærerens faglige årsplan tages afsæt i Fælles Mål for faget. At undervisningsforløb evalueres for at få et billede af elevernes læring, og herigennem få mulighed for at ændre egen undervisningspraksis (et middel). 6

7 At den internationale dimension skal medtænkes i undervisningen. Følgende principper har med faglighed at gøre: Fagfordelingsprincip nr. 2. Lejrskoleprincip nr. 9. Specialklasseprincip nr. 11. Princip vedr. terminsprøver nr. 13. Timefordelingsprincip nr. 14. Trivsel: Mål: Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere. Kvalitet og udvikling: Skolen sætter fokus på elevernes alsidige personlige udvikling (Hvor står noget om samme regler for medarbejdere og elever) Følgende principper har med trivsel at gøre: Elevrådsprincip nr. 1. Klassedannelsesprincip nr. 6. Lejrskoleprincip nr. 9. Princip mod mobning nr. 16. Trivselspolitik Lærerteamet om hver klasse, og teamet om hvert fagområde, er professionelt og et refleksivt forum for en fælles målrettet undervisning og aktivitetsplanlægning, hvor synergieffekt opnås gennem gensidig inspiration, sparring og supervision. Medarbejdernes faglighed, didaktiske (mål og midler) og metodiske udvikling udfordres gennem møder og kursusaktivitet. At skolens evalueringskultur medfører, at undervisningspraksis løbende revideres. Kommunikation: Mål: At kommunikationen mellem skolens samarbejdsparter er åben, ligeværdig og direkte i gensidig respekt. At anerkendelse er et væsentligt element i enhver dialog. At de direkte involverede søger dialog før andre involveres. 7

8 Et middel til kommunikation er Skoleporten, som rummer skolens hjemmeside, lærer-, elev- og forældreintra. Dette er et effektivt informations- og kommunikationsværktøj internt for medarbejdere, elever og forældre. Hjemmesiden rummer informationer om skolen for kommende forældre, potentielle ansøgere m.fl. Følgende principper har med kommunikation at gøre: Princip om forælrehenvendelser nr. 3. Princip om kontaktforældre nr. 8. Princip om skole-hjem samarbejde princip nr. 10. SKOLEPOLITISKE MÅL RUDERSDAL KOMMUNE Overordnet skolepolitik Det er målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Den gode skole - kvalitet i Skoleområdets samlede virksomhed Hele skolens virksomhed tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Skolen vurderer løbende og systematisk sin praksis og sine resultater i forhold til denne forståelse og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund af det. Forventninger til skoleledelsen og medarbejderne Samtlige medarbejdere skal, med udgangspunkt i Rudersdals skolepolitiske formålsparagraf, varetage deres respektive opgaver i et professionelt samarbejde. Læringsmiljøet Skolernes samværsformer, fysiske indretning og brugen af deres ressourcer udgør i lighed med skolens øvrige virksomhed strategiske og pædagogiske redskaber, der i sidste ende er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i alle børnenes opvækst herunder skoleforløbets indre sammenhæng og sammenhængen med andre uddannelses- og fritidstilbud før, under og efter folkeskolen. Decentralisering Skolerne er selvforvaltende inden for de nationale og kommunale mål og rammer for deres virksomhed. De kommunale mål tager udgangspunkt i en fælles kommunal forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk. Inklusion Kommunen har det fulde ansvar for undervisningen af alle børn i den skolepligtige alder. Skolerne i Rudersdal tager derfor udgangspunkt i en fælles forståelse af, at inklusion handler om at understøtte alle børns muligheder for deltagelse, læring og udvikling. Undervisningen i globalt perspektiv Undervisningen i Rudersdals skoler skal have et globalt perspektiv, hvor eleverne aktivt søger viden, træner sprogfærdigheder og opnår international kultur- og samfunds-forståelse. Skolen skal i alle fag drage nytte af forskellige muligheder for at etablere et samarbejde med skoler, virksomheder, institutioner i andre lande og udveksle erfaringer gennem digitale medier og internationale projekter. 8

9 Bæredygtig udvikling Rudersdals skoler skal i alle sammenhænge medvirke til at børnene lærer, hvordan uddannelse, livskvalitet og sundhed, social integration samt menneskets muligheder for at løse miljø- og udviklingsproblemer er centrale forudsætninger for at skabe en bæredygtig udvikling af den verden vi lever i. Udviklingsplanens fokusområder Skolernes udviklingsplaner skal sætte fokus på tre hovedområder: Det professionelle miljø, Undervisningsdifferentiering Inklusion. Det professionelle miljø: En fundamental forudsætning for et optimalt professionelt miljø er faglig kompentente medarbejdere både hvad angår fag-faglighed og didaktik. At den enkelte medarbejder er engageret i Skovlyskolens udvikling og kultur og er ambitiøse i forhold til at sætte tydelige faglige og sociale mål for elevens læringsprocesser og udvikling. En kultur, hvor den professionelle kommunikation en reflekterende dialog om undervisningen og elevernes læring - og en anerkendende tilgang til hinanden er forudsætninger for at agere professionelt og forske i egen praksis. At medarbejderne oplever, at de får en direkte ledelsesmæssig sparring. At ledelsesteamet fastlægger strategi for at sikre, at medarbejderne tilrettelægger og planlægger undervisningen, så der er udfordringer for alle. På Skovlyskolen har vi udarbejdet en strategiplan (bilag) for skolen professionelle miljø. Med afsæt i skolens kultur og værdier vil vi fortsat sætte fokus på det relationelle på skolen og mellem alle skolens interessenter. Udviklingen ser vi i et socialkonstruktivistisk perspektiv som bl.a. betyder, at sproget og måden vi taler om verden og tingene på er med til at konstruere virkeligheden. Udviklingen foregår derfor ikke lineært og kan således være vanskelig at planlægge år frem i tiden, men det skal ikke afholde os fra at belyse, hvad vi vil arbejde med, og hvordan vi ser verden. Indsatsplanerne vil efterfølgende blive formuleret for ét år ad gangen. En fælles forståelse for udviklingsopgaven er væsentlig, når alle skal indgå i et lærende fællesskab. Strategiplanen for det professionelle miljø på Skovlyskolen er opdelt i 4 områder: 9

10 Den professionelle medarbejders ageren, hvor nøgleord er tydelighed, målrettethed og anerkendelse. Det professionelle fællesskab, hvor faglige ambitioner, at være kompetent, at være nysgerrig, udvise engagement og udgøre et fællesskab er nøgleord. Den professionelle voksne, der udviser forståelse for samværet, barnets selvværd, inklusion og anerkendelse nøgleord. Den professionelle samarbejdspartner, hvor kommunikation, ligeværd og gensidig respekt er nøgleord. Alle fire områder vil det være relevant, at vi arbejder med, i den nye 4 årige planperiode. Værdier giver alene mening, når de er kendte, udleves i praksis i hverdagen og den enkelte medarbejders og elevs ageren spejler disse. Forudsætningen for praksislæring er værdierne, og muligheden for et fælles ansvar for børnenes udvikling er værdibaseret. Skovlyskolens skolebestyrelse har prioriteret følgende værdierne: Ligeværd, tolerance, være inkluderende, være ansvarlig, være resursebevidst og udvise proaktivitet herunder at være udviklingsorienteret, omstillingsparat og dynamisk. Udlevelse af disse værdier er væsentlig relateret til udvikling af skolens professionelle miljø. Italesættelse/kommunikation er væsentlig, når en fælles forståelse skal nås, og synliggørelse af holdninger og mål, skal der løbende arbejdes med igen og igen. Et væsentligt element i det lærende fællesskab er anden ordens læring. At der i teamenes arbejde og ved vejledning og sparring sættes fokus på praksis og reflekteres over denne. Skovlyskolens personale anvender i tiltagende omfang refleksion over egen undervisningspraksis. Dette foregår i flere af vore samarbejdsfora f.eks. når afdelingslederne laver coachende samtaler med medarbejderne efter de har overværet undervisning. Ligeledes anvendes refleksion over egen praksis i vejledningsforløb ved undervisningsvejlederne. Ledelsens rolle relateret til skolens professionelle miljø ses af den udarbejdede strategi, som UCC s konsulent fandt ambitiøs og ledelsens fælles deltagelse i diplomkursus i teamledelse medførte en professionalisering af vort ledelsesteam som professionelt miljø eller som en afdelingsleder udtrykte det vi tager nu vor egen medicin. Vi vil gennem kvalitative mål lede teamenes arbejde f.eks. gennem teamplatforme, som definerer hvad vi ønsker teamene drøfter, udvikler og tager stilling til. Organisation af mødefora og klare opgavebeskrivelser vil vi fortsat arbejde med i den kommende planperiode. Fleksibelt tilrettelagte dage og perioder giver ligeledes muligheder for arbejdet med varierede organisations- og mødefora både hvad angår personalet og eleverne. Skoleforvaltningen har stillet forskellige analyseredskaber til ledelsens rådighed, og de er gode til at åbne for drøftelser dels om status men afledt heraf, hvad vi har af udviklingbehov i de kommende 10

11 år. Skovlyskolen har meldt sig til samarbejdsprojekt med UCC om vort professionelle miljø og anvendelse af skolens undervisningsvejledere og til forskningsprojektet, hvor samarbejdets proces og resultat vurderes. Det tegner til at blive en interessant sparring af ledelsen og vejlederne om rolleafklaring og opgavefordeling. Projektet foregår samtidig med, at vor anvendelse af undervisningsvejlederne, hvor vi nu i går ind i 3. år (sprog og matematik) udvikles og udbygges med flere vejledere (natur-teknik, idræt, dansk og resursecenter). Kompetencer relateret til det professionelle miljø. Rekruttering af kompetente medarbejdere har altid været prioriteret højt i vort ledelsesteam. Relevant basisuddannelse og nogen erfaring er grundlæggende elementer; men en løbende praksislæring kombineret med sparring, coaching og supervision er fast praksis. Endvidere udnyttes efteruddannelsesmulighederne fuldt ud. Afdelingslederne tæt på personalet er gode til at se behov, og vi vil fortsat arbejde målrettet med kompetenceudviklingen. Kompetenceprofiler og 4 årige kompetenceudviklingsplaner for alle vil være redskaber hertil. De væsentligste elementer for læring klasseledelse, relationer og fagfaglige kompetencer vil være i fokus i de kommende 4 års udviklingsperiode. Arbejdet i fagteamene med vejledere og koordinatorer vil blive styrket organisatorisk og indholdsmæssigt. Skovlyskolen har en afdelingsleder for vor specialklasserække. Han har adskillige funktioner relateret til relationelt arbejde på skolen både relateret til specialklasserne men også til vore andre klasser og personalet. Han koordinerer AKT indsatsen (arbejdet med adfærd, kontakt og trivselsudfordringer), og skolen har bl.a. p.g.a. speicalopgaverne uddannet 6 AKT lærer, som alle bidrager til det relationelle arbejde på skolen og vidensdeling heraf. Dette arbejde vil ligeledes være et tema i 4 års perioden. Det effektive møde har været et kursustema for alle i Trimning af mødeafvikling vil der derfor nu være fokus på. IT anvendelse i alle administrative og undervisningsmæssige sammenhænge er fortsat relevant. En passende balance mellem stok og gulerod vil være nødvendig. IT engagerede medarbejdere vidensdeler fortræffeligt, men højere anvendelse af alle læreres bærbare computere, vore IWB (interaktive whitebords) vil være ønskelig relateret til planlægning og gennemførsel af undervisning. Ligeledes anvendelse af nye kommunikationsteknologier skl vi have implementeret i højere grad i den kommende planperiode. Videooptagelse som pædagogisk fastholdelsesredskab vil blive taget i anvendelse fra relateret til lærernes praksis. Dette muliggør at denne efterfølgende kan drøftes med medarbejderen/medarbejderne. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning, der på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer bygger på et samarbejdende læringsfællesskab. Dette med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. Som det kan læses af ovenstående definition skal alle børns faglige, personlige og sociale udvikling tilgodeses ved en bevidst tilrettelæggelse af undervisningen, som bygger på børnenes forudsætninger og muligheder. 11

12 Det er en klassisk misforståelse, at sætte lighedstegn mellem en individualiseret tilrettelæggelse af undervisningen, hvor hver elev har sit program og begrebet undervisningsdifferentiering som princip, hvor indhold, metode, organisering og materialer varieres ud fra, hvad der er optimalt i en given læringssituation. Hos lærerne er denne begrebsafklaring generelt på plads, men vi vil fortsat arbejde med at kommunikation herom og med at folde begrebet ud både for medarbejdere, forældre og elever. Dette fordi læringen får en særlig kvalitet, når princippet er centralt i lærerens professionsforståelse og medtænkes i al planlægning og gennemførsel af undervisning. I denne proces skal indhold, organisering og udtænkning af undervisningsforløbet vælges og metode- og materialevalg foretages. Variation i de nævnte elementer samt valg af arena for undervisningen er ligeledes af betydning for motivation af eleverne og succes med læringsforløb. En bevidstgørelse af hvad eleverne arbejder med i læringssituationen, hvilke mål der sigtes mod, og i hvor høj grad målene nås, vil vi fortsat arbejde med i den 4 årige planperiode. Videreudvikling af skolens evalueringskultur, og herunder i særdeleshed hvordan evalueringsresultaterne bliver en del af en fremadrettet planlægning vil ligeledes være relevante opgaver. Implementering af ovennævnte bevidstgørelse er helt afhængig af nogle grundlæggende værdier og professionsforståelser (citat fra forvaltningsoplæg s. 16) - grundlæggende værdier som anerkendende tilgang, liveværd, hvor alle tilgodeses og den enkelte elevs potentiale udfordres optimalt (Skovlyskolens vision). Potentialer udfordres bedst ved altid at tænke i nærmeste udviklingszone, når læringssituationer tilrettelægges. Ledelsesopgaven relateret til ønsket om styrket anvendelse af princippet undervisningsdifferentiering på Skovlyskolen de kommende år vil fortsat blive udøvet i alle kontakter med vore medarbejdere i pædagogiske fora ved teamsamtaler og udviklingssamtaler, hvor refleksion over praksis gennemføres. Et andet udgangspunkt for drøftelser og refleksioner vil være observationer af undervisningen, som både gennemføres af ledelsen og vore undervisningsvejledere. De erfaringer, som vore medarbejdere har fået gennem tema- og emneforløb i fleksibel tilrettelagt undervisning (fleksible fællesskaber), vil vi i en fortsat udvikling påvirke struktur og vor praksis vedr. holddannelse både vertikalt (ikke årgangsdelt forløb) og horisontalt (på tværs af parallelklasser). Holddannelse vil i den 4. årige planperiode blive udviklet. Målrettet kompetenceudvikling vil fortsat være prioriteret højt med skolens behov og udviklingstemaer centralt. Arbejdet med Skovlyskolens faglige miljøer tænkes udviklet i takt med vore undervisningsvejledere uddannes og fungerer i skolens faglige miljøer. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem ledelse og vejledere i en styret proces. Vi samarbejder med UCC om implementering og opmærksomhedsfelter for at få optimalt udbytte af vore undervisningsvejledere. Inklusion Når inklusion er blevet et så centralt tema, som det er, skyldes det primært omkostningsudviklingen på det specialiserede område samt nødvendig resurseallokering til specialforanstaltninger. Der er 12

13 derfor logik i at stille spørgsmålet, om dette er en optimal anvendelse af samfundsresurser, og om ekskludering fra fællesskabet giver de ekskluderede børn medvind i tilværelsen. Når Skovlyskolen arbejder på at inkludere så mange børn som muligt i normalskolen, er vort mål ikke blot at rumme børnene eller som psykolog Jørn Nielsen udtrykker det at de er på tålt ophold, men at skolen ved alle dens medarbejdere og i særdeleshed ledelsen arbejder på inklusion, som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces, skal vi tage særlig hensyn til elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. (Rasmus Alenkær). Når vi arbejder med inklusion, er skolens værdier i høj grad i spil og ikke blot værdier der luftes ved festtaler, men en daglig udlevelse af disse relateret til skolens brugere. Når processen karakteriseres som dynamisk og vedvarende signalere dette, at vi ikke bliver færdige og kommer på plads, men at det er en konstant udfordring i alle aktørers møde med barnet. Inklusionsopgaven hænger sammen med mange andre forhold på skolen ud over grundlæggende værdier også de øvrige indsatsområder det professionelle miljø og undervisningsdifferentiering. Status p.t. for Skovlyskolen er, at vi har 24 enkeltintegrerede elever i vore normalklasser, og hertil kommer 42 specialklasseelever, som godt nok kan betragtes som segregerede, da de har 5 selvstændige klasser, men vi foretrækker at arbejde med at klasserne bliver integrerede i vor skole, som øvrige klasser. Dette gøres bl.a. gennem eleverne deltagelse i skolens fællesaktiviteter og fælles undervisningsaktiviteter, hvor det er muligt, at placere den enkelte specialklasse blandt klasser med jævnaldrende børn og lade specialklasseeleverne være med i SFO og SFK blandt alle andre børn. Det har pædagogerne i SFO/SFK haft succes med, og påviselig udvikling hos inkluderede børn ses som resultat af, at de spejler deres kammeraters adfærd. Vort vedvarende og konstante arbejde med inklusion vil vi fortsætte og søge at kvalificere de kommende 4 år og ser mange udviklingsopgaver og mulige tiltag til vore étårige indsatsområder. Ud over fortsat arbejde med en inkluderende skolekultur, udleve vore værdier og have fokus på dem i personaleledelse, skal der også arbejdes med konsultativ indsats relateret til medarbejderne ved AKT medarbejdere, afdelingsledere herunder vor AKT koordinator og specialklasseleder. Endvidere vil vi arbejde med kompetenceudvikling, forbedret udnyttelse og anvendelse af IT, og der skal ligeledes arbejdes med forældregruppen. Dette gælder både at anvende det potentiale der er i vore velfungerende familier, når inklusionsindsatsen planlægges samtidig med at der arbejdes familierelateret til de elever der inkluderes. Øvrige indsatsområder vil fremgå af vore étårige indsatsområder. 13