REFLEKsIONsværktøj. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFLEKsIONsværktøj. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer"

Transkript

1 REFLEKsIONsværktøj til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

2 Refleksionsværktøj til team Mappen indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere refleksionsprocesser i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Et team kan bestå af lærere eller både lærere og pædagoger. Målet med mødeguiden er, at give jer inspiration til at reflektere over klassefællesskabet, klasseledelse, elevernes medindflydelse og motivation, undervisningsdifferentiering samt forældresamarbejde. I kan vælge at bruge mappen i sin helhed eller vælge de temaer og øvelser ud, som I finder interessante og relevante. Ved hvert tema i mappen finder I en tidsangivelse for, hvor lang tid refleksion og øvelser cirka vil tage på et teammøde. Tema 1: Teammøder og teamsamarbejde er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødeform og -struktur. Tema 7: Teamrefleksion er en struktureret og afgrænset guide til en teamrefleksion. En teamrefleksion kan være målrettet en konkret og oplevet udfordring, men den kan også være målrettet et tema som I i fællesskab får lyst til at beskæftige jer mere indgående med. Sådan bruger I mappen til at planlægge teammøder: Temaer Visuelt overblik. Kig sammen i teamet på temaerne. Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde Tema 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) LU INK DER Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Tema 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) (Ca. 1 time) Tema 4 Motivation og lyst til læring er mødeled (Ca. 1½ time) Indhold og tidsplan. Her kan I skrive ned, hvornår I vil holde møde om Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse lan (Ca. 1 time) og tidsp Indhold (Ca. 1 time) GMILJØ IN Tal om, hvilke temaer, der vil være relevante at arbejde med på jeres teammøder og i hvilken rækkefølge. DE LÆR EN og spunkt mødetid sted Tema 1 samarbejde team øder og se: Ønsker til team n Teamm orde Øvel de forskellige emner.under hvert faneblad finder I inspiration til, hvordan I kan komme rundt om temaet på teammødet: ) og dags (Ca. 1 time Øvelse: Mål et er samarbejd for teammød Tema 2 er llesskab klassefæ om eleverne erende Velfung Øvelse: Fælles sprog ngerende ) TIPvelfu Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op (Ca. 1 time se: Debat om esskaber Øvel klassefællom teamets refleksionsprocesser. 1 Tema 3 indflydelse med - hvad har delse og Klassele ) Øvelse: Tjeklistei min klasse? (Ca. 1 time skulle have sagt at eleverne TeammødTemalyst4 til læring erog ion Motivat og team samarbe jde Baggrundsviden og tips til mødeleder. Her finder I en beskrivelse Tema 5 TEM tællinger vationsfor Elevse: Moti se: time) Øvel nscirklen Øvel motiva(ca. 1½ Motivatio Status på leplan for Øvelse: Ekstraøvelse: n lse: Hand motivatio tsen Ekstraøve elev tionsindsa en enkelt A1 iering ifferent Tid Ca. 1 timesningsd t om formålet med æg Undervi Deba se: - planl ) Øvel Puslespil lse: (Ca. 1 time ering Øvelse: ing Ekstraøve TIP ing S af formålet med mødet, samt baggrundsviden og tips til, hvordan mødelederen kan tilrettelægge processen på mødet. Til mødeled differenti ingsdifferentier ifferentier Formål rvisn eren rvisningsd n for unde TemaeT med unde Handlepla og øvelser Trin 1 introd uktion ne Formålet med kort om formå jde team får disku dette tema er, at let med Tema 6 samog arbe hvilkede ldre øvelser I skal mødet, og mødeindho teret jeres møde I som lave samm inkluderen rendeturforæ struk en irkler Debat om Inklude ) Øvel I har til jeres ld, samt hvilk Foræ2ldrec ønsker se: Øvelse: Trin øvelse: møder frem(ca. 1etime ønsker til over. amarbejde teamsama Uddel en forældres rbejdet Temaet er kopi af øvelse særli n på side 3 og klip sedler eller til team gt egnet til nye ne med ord team og udsagn, hvor der Tema 7 Gennemfør øvelse at drøfte møde ud er behov for n fleksion struktur osv. Teamre Skriv ) ind på opsam Tal Baggrunds viden Teamsamarb ejdet er en vigtig grund arbejde med pille i at kunne at miljø og klasse udvikle et velfungeren de undervisnin fællesskab. gs- Tydelige ØvElsE TEM Trin 3 øvels e: for teammøde mål og dagsorden r Uddel en kopi af øvelse n på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige for teamm dagsorden øder skal se ud Alle deltag ere prøver at formulere for forskellige mål dagsordenp unkter Brug ca. 30 minutter. mål for møderne Mange lærere og en ekstra opgav pædagoger opleve r møder som allerede eksiste e og ikke som værkt øjer til at løse rende opgav de er, at det er er med. Den uklart, hvad primære årsag målet med ender møded mødet er og eltagerne derfor med fx at forholde sig koble sig af afventende menta eller kaste de temaer, sig ind i drøfte lt, der tilfæld igvis komm lsen af vis at forhol er op uden de sig til hvorfo nødvendigr. Øvelser. Under hvert tema er der forskellige øvelser, 1 lingsarket: (Ca. 1 timesom I kan Ca. 5 ord, blive enige om skal karakt jeres teams erisere amarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. A1 Mål og dagsorden for teammøder som I kan kopiere inden mødet. Trin 4 opsa mling og handlinger Aftal, hvorda fremover ni Tag en runde fremover vil holde jeres hvor I drøfte teammøder. r spørgsmålen Hvem vil Første skridt n e: stå fortaler til at kunne at planlæ Hvad handler øvelsen om: mødel At I som team om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til bruge teamm effektivt og gge og være eder vores skabe rum øderne skal merese ud, og hvilke mål I ønskerpå for de enkelte næstedagsordenpunkter. til refleksteammøderne formulere teammøde? Er der nogen ion og udvikl klare ing er, at temaer fra for deltagerne, mål for møderne. Når mappe drøfte målet n, som vi vil på vores næste bliver dialog er tydelig Sådan gør I: t anden. Deltag en næste møde? n erne forhol TIP FInd InSPIrATIon i mappen til Brugfra helt til teammøderne Kig påaltid jeresenønsker øvelsen: Opsam der sig mere de bidrager lingsa rket på side med er væsen kritisk hvilke temaer I kan drøfte på de kommende til, om det, 6. til teamsamarbejdet og tal sammen om, ønskede mål. tligt medønsker henbli på teammøder. atdagsorden hvordankjeres nå det kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. Den inklud erende skole i praksis, (red.), 2008 Rasmus Alenk ær skab rum 2 til refleksio Eksempel på dagsorden beslutninger og konkrete aftaler. Punkt Emne 1 2 Velkomst Aktivitet/mål OpBrandslukning samlin Ansvarlig Check ind Hvad er presserende, Tid 5 min. 2 som vi skal håndtere lige gs nu ark 3 Børnerunde 4 Tema 10 min. 20 min. TEM Opsamlingsark. Her kan mødelederen samle op på mødets konklusioner, A1 1 Find inspiration i værktøjskassen 1 time Mødeledere n skriver teame ts beslutninger 5 ned. gør hvad Aftaler/handlinger Hvem Ønsker til hvornår efter mødet? fremtidige teammøde r. Vores teams amarbejde skal fremo 6 ver karakterisere Check ud Afrunding s ved: Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: 20 min. 5 min. Dagsorde for vores Uklarenmødemål Klare mødemål fremtidig e teammød er Punk Drøfte Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være t uroen Emnei 3.a i stand til at formulere minimum to handlinger, /mål problemet. 1 derakti kanvitet afhjælpe Velkomst Ansvarlig Check ind Tid 2 Årsplan Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet. 3 4 KoPIÈr ArKET Mødeans varli Afrunding Check ud Hvem er ansvar g lig/mødelede r for møder ne? Skal det gå på skift? Er der en fast Vores næst mødeleder? e teammød Hvem vil e stå for Er der nogen at planlægge og være mødeleder temaer fra på vores næste mappen, som Skriv jeres vi vil drøfte teammøde? aftaler ned: på vores næste møde? KOPIÉR ARK ET 6

3 INKLUDERENDE LÆRINGMILJØ Temaer Tema 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde (ca. 1 time) Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (ca. 1 time) Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber (ca. 1 time) Tema 5 Undervisningsdifferentiering (ca. 1 time) Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse (ca. 1 time) Tema 4 Motivation og lyst til læring (ca. 1½ time) 1 TIP Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op om teamets refleksionsprocesser.

4 Indhold og tidsplan Mødetidspunkt og sted Mødeleder Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber (Ca. 1 time) Øvelse: Fælles sprog om eleverne Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse (Ca. 1 time) Øvelse: Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? Tema 4 Motivation og lyst til læring (Ca. 1½ time) Øvelse: Motivationsfortællinger Øvelse: Motivationscirklen Øvelse: Elevmotivation Ekstraøvelse: Status på motivationsindsatsen Ekstraøvelse: Handleplan for en enkelt elev Tema 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om formålet med differentiering Øvelse: Puslespil - planlæg undervisningsdifferentiering Ekstraøvelse: Handleplan for undervisningsdifferentiering Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om inkluderende forældresamarbejde Øvelse: Forældrecirkler Tema 7 Teamrefleksion (Ca. 1 time) 1

5 T E MA 1 Teammøder og teamsamarbejde Tid Ca. 1 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres mødestruktur og mødeindhold, samt hvilke ønsker I har til jeres møder fremover. Temaet er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødestruktur osv. Baggrundsviden Teamsamarbejdet er en vigtig grundpille i at kunne arbejde med at udvikle et velfungerende undervisningsmiljø og klassefællesskab. Tydelige mål for møderne Mange lærere og pædagoger oplever møder som en ekstra opgave og ikke som værktøjer til at løse de allerede eksisterende opgaver med. Den primære årsag er, at det er uklart, hvad målet med mødet er og derfor ender mødedeltagerne med fx at koble sig af mentalt, forholde sig afventende eller kaste sig ind i drøftelsen af de temaer, der tilfældigvis kommer op uden nødvendigvis at forholde sig til hvorfor. Skab rum til refleksion Første skridt til at kunne bruge teammøderne mere effektivt og skabe rum til refleksion og udvikling er, at formulere klare mål for møderne. Når målet er tydeligt for deltagerne, bliver dialogen næsten altid en helt anden. Deltagerne forholder sig mere kritisk til, om det, de bidrager med er væsentligt med henblik på at nå det ønskede mål. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Uddel en kopi af øvelsen på side 3 og klip sedlerne med ord og udsagn ud Gennemfør øvelsen Skriv ind på opsamlingsarket: Ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. Trin 3 Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder Uddel en kopi af øvelsen på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige dagsorden for teammøder skal se ud Alle deltagere prøver at formulere mål for forskellige dagsordenpunkter Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Aftal, hvordan I fremover vil holde jeres teammøder. Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Brug Opsamlingsarket på side 6. Den inkluderende skole i praksis, Rasmus Alenkær (red.),

6 T E MA 1 Øvelse Ønsker til teamsamarbejdet Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler jeres ønsker til, hvad der skal karakterisere jeres fremtidige teamsamarbejde. Sådan gør I: Vælg og noter hver især 3 ord fra bunken, som bedst udtrykker jeres ønsker til, hvad der fremover skal karakterisere jeres teamsamarbejde Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvilke ord I har valgt og hvorfor Find frem til ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Effektivt Hyggeligt Faglig fordybelse Refleksion Udveksle erfaringer Tydelig rollefordeling Energisk Sjovt Koordinering Planlægning Kollegial sparring Seriøst Tid til at læsse af Nysgerrighed Rød tråd Udvikle os sammen Brandslukning Tale om eleverne Tale om undervisningsmetoder Klare aftaler 3

7 T E MA 1 Øvelse Mål og dagsorden for teammøder Hvad handler øvelsen om: At I som team taler om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til teammøderne skal se ud, og hvilke mål I ønsker for de enkelte dagsordenpunkter. Sådan gør I: Kig på jeres ønsker til teammøderne fra øvelsen: Ønsker til teamsamarbejdet og tal sammen om, hvordan jeres dagsorden kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. TIP Find inspiration i mappen til hvilke temaer I kan drøfte på de kommende teammøder. Eksempel på dagsorden Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid Velkomst Brandslukning Børnerunde Tema Check ind Hvad er presserende, som vi skal håndtere lige nu Find inspiration i mappen 5 min. 10 min. 20 min. 1 time 5 6 Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: Uklare mødemål Drøfte uroen i 3.a Årsplan Aftaler/handlinger Afrunding Hvem gør hvad hvornår efter mødet? Check ud Klare mødemål Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være i stand til at formulere minimum to handlinger, der kan afhjælpe problemet. Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet min. 5 min. 4

8 T E MA 1 Øvelse Formuler mødemål: Dagsordenpunkt Mødemål: Hvad skal vi og hvad skal vi opnå med punktet? 5

9 T E MA 1 Opsamlingsark Mødelederen skriver teamets beslutninger ned. Ønsker til fremtidige teammøder. Vores teamsamarbejde skal fremover karakteriseres ved: Dagsorden for vores fremtidige teammøder Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid 1 Velkomst Check ind Afrunding Check ud Mødeansvarlig Hvem er ansvarlig/mødeleder for møderne? Skal det gå på skift? Er der en fast mødeleder? Vores næste teammøde Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Skriv jeres aftaler ned: 6

10 7

11 T E MA 2 Velfungerende klassefællesskaber Tid Ca. 1 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres fælles sprog om eleverne og at I, i forlængelse heraf, får en debat om hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. Baggrundsviden Udnyt potentialerne i forskelligheden At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et læringsfællesskab. Det er afgørende for det enkelte barns udvikling og læring, at klassefællesskabet kommer til at fungere på måder, som tillader forskellighed; uden at det medfører udskillelse, men i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden. Fokuser på barnets omgivelser Lærings- og adfærdsudfordringer hænger i høj grad sammen med en række forhold i og omkring de situationer, som eleven befinder sig i inden for skolen. Alligevel kan der være en tilbøjelighed til at betragte børns udfordringer som individuelle mangler eller forstyrrelser iboende det enkelte barn. Det viser sig blandt andet i sprogbrugen, hvor udfordringer med en elevs adfærd ofte defineres som for eksempel sociale og emotionelle vanskeligheder, og læringsudfordringer defineres som neurologisk betingede vanskeligheder. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Fælles sprog om eleverne - elevrunden Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvad synes du var særligt interessant i vores drøftelser, da vi skulle udvælge de 3 udsagn? Hvad kom mest bag på dig? Hvad kunne du tænke dig at gøre anderledes fremover i forhold til at skabe et mere velfungerende klassefællesskab? Brug Opsamlingsarket på side 11. Sprogbrugen gør, at man kommer til at lede efter årsagerne til udfordringerne hos det enkelte individ, og dermed fjerner fokus fra de sammenhænge, udfordringerne opstår og indgår i. Den inkluderende skole - en grundbog, Rasmus Alenkær (red.),

12 T E MA 2 Øvelse Fælles sprog om eleverne - elevrunden Hvad handler øvelsen om: At I som team arbejder med at udvikle et fælles anerkendende sprog om eleverne i klassen. Sådan gør I Forberedelse inden mødet: Kopier arket. Skriv navnene på alle elever i klassen på sedlerne og klip sedlerne ud. På mødet: Læg sedlerne med elevernes navne i en bunke med bagsiden op Tag en runde, hvor I skiftes til at trække et navn fra bunken, og svar på spørgsmålet: Hvordan bidrager præcis denne elev, på sin særlige måde, positivt til klassens fællesskab? Når I har været alle navne igennem så tag en runde, hvor I hver især svarer på spørgsmålet: Hvad har øvelsen givet mig? Hvad har gjort mest indtryk? Spilleregler: Ikke sige men. Livline: Du må gerne bede om supplerende hjælp fra en kollega. Sedler til elevernes navne: Udviklet med inspiration fra: På højde med klassen - Mere trivsel, René Juhl,

13 T E MA 2 Øvelse Debat om velfungerende klassefællesskaber Hvad handler øvelsen om At diskutere hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. Sådan gør I Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Kig på udsagnene og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn. Det er vigtigt at kunne tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales og have en anerkendende tilgang til eleverne Det er vigtigt at være bevidst om at sammentænke elevernes sociale trivsel med den faglige udvikling, og løbende evaluere vores undervisningsforløb Et velfungerende klassefællesskab er afhængig af tydelige og faste rammer og aftaler, som eleverne har indflydelse på Det enkelte barns udvikling og læring er afhængig af velfungerende klassefællesskaber, som tillader forskellighed, uden at det medfører udskillelse, og som i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden Alle børn har ret til at være en del af et ligeværdigt klassefællesskab, og det er vores rolle som lærere at differentiere vores læringsmetoder og håndtere situationer, hvor børn med særlige behov kræver en anden form for læringsmiljø og tilrettelæggelse af undervisningen Når vi arbejder med en elev i vanskeligheder spørger vi os selv: Hvad kan vi gøre med klassen for at eleven kommer til at trives, og hvilke ressourcer har vi? Vi skal inddrage og motivere alle børn til at være en del af og bidrage aktivt til fællesskabet, og vi skal skabe en forståelse blandt børn og forældre om at mangfoldige fællesskaber er til gavn for alle børn Forældrene har stor betydning for at skabe et velfungerende klassefællesskab Lærerteamet og samarbejdet omkring en klasse har stor betydning for trivslen og muligheden for at skabe et velfungerende klassefællesskab 10

14 T E MA 2 Opsamlingsark Fælles sprog om eleverne - elevrunden. Skriv stikord ned fra jeres drøftelser: Skriv de tre vigtigste udsagn, som I fandt frem til i øvelsen Debat om velfungerende klassefællesskaber Handlinger fremover. Hvad betyder de tre udsagn, at vi vil gøre i praksis? Fx Tilrettelægge undervisningsdifferentiering i matematik og dansk eller Arbejde med vores sprog om eleverne. 11

15 12

16 T E MA 3 Klasseledelse og medindflydelse Tid Ca. 1 time Formål med temaet og øvelserne Formålet med temaet er, at I som team får diskuteret jeres syn på klasseledelse og elevernes medindflydelse. Baggrundsviden Klasseledelse består af mange af de ting lærere gør i forhold til rammesætning, regler, didaktik, kommunikation osv. Et afgørende element i klasseledelsen består også i at opbygge en ligeværdig relation til eleverne, og her er inddragelsen af eleverne og deres medindflydelse afgørende. Medindflydelsen har både betydning for elevernes motivation for at indgå i en læringsproces, og for deres mulighed for at udvikle sig som borgere i et demokratisk samfund. Medindflydelse styrker elevernes motivation og ansvarsfølelse Når eleverne får medindflydelse i læringssituationen og mulighed for at komme til orde i klassen, tror de mere på sig selv som kompetente til at lære. De deltager aktivt i læringsaktiviteterne, er mere positivt sociale i deres adfærd og udvikler bedre relationer til deres lærere og klassekammerater. Demokratiet starter i klassen Skolen skal ifølge Folkeskoleloven forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det kan være en udfordring at omsætte lovens ord i praksis, så eleverne rent faktisk oplever at være demokratiske. Ud over at eleverne skal tilegne sig demokratisk viden og færdigheder, er det altafgørende at eleverne også oplever at være demokratiske mennesker. Det kan kun ske gennem handling, det vil sige de handlinger, som andre fx lærere og kammerater, reagerer på. Det kan fx være, når elever giver udtryk for deres holdninger og forslag til initiativer - også når de ikke passer ind i vanetænkningen på skolen. Lærerne siger jo, at vi må sige og tænke, som vi vil, men alligevel så synes jeg tit, at man fortæller et eller andet, og så til sidst kommer lærerne lige med deres mening, og så virker den alligevel bare mere rigtig på en måde. 9. klasses elev i Børnene bliver ikke hørt, Busk og Pultz, 2009 TIPS til mødelederen Forberedelse Kopiér tjekliste og øvelsesark til alle deltagere. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Tjekliste Hver deltager udfylder en besvarelse af tjeklisten Hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? på side 14. Trin 3 Diskussion Tal sammen i teamet om: Hvad afspejler svarene på tjeklisten, som er vigtigt for jer at holde fast i? Er der svar som giver anledning til forandringer? Hvorfor er netop disse forandringer vigtige for jer? Trin 4 Opsamling og aftaler Udfyld Opsamlingsarket i fællesskab og lav konkrete aftaler om jeres fremtidige handlinger. Brug Opsamlingsarket på side

17 T E MA 3 Øvelse Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? Undersøgelse af elevernes medbestemmelse i forskellige aspekter af klassens liv. I hvilket omfang har eleverne i din klasse medbestemmelse i følgende aspekter af klassens liv? Næsten aldrig Ikke ret tit Nogen gange Ret tit Undervisning Beskæftige sig med det, der interesserer dem Sætte deres egne mål for læring Bestemme hvor de vil sidde i klassen Bestemme dagens tidsplan Bestemme hvem de vil arbejde sammen med Bestemme hvilke emner de skal arbejde med Bestemme hvordan læringsaktiviteterne skal struktureres og udføres Bestemme om de vil arbejde individuelt eller i gruppe Bestemme anvendelse og art af materialer, der bruges i læringsaktiviteterne Træffe beslutning om mængde, karakter og evaluering af lektier/hjemmearbejde Regler og aftaler Bestemme klassens regler for adfærd Bestemme konsekvenserne i forbindelse med anvendelse af klassens regler for adfærd Bestemme hvordan reglerne skal håndhæves og evalueres Bestemme hvordan ansvarsopgaver i klassen fordeles Trivsel Bestemme hvordan konflikter med kammerater skal løses Bestemme hvordan klasselokalet skal indrettes Kig på dine svar på tjeklisten og overvej følgende spørgsmål: 1. I hvor høj grad har eleverne i din klasse medbestemmelse? 2. Ser du et mønster i, hvilke områder din klasse har meget/lidt medbestemmelse? Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmet Cefai,

18 T E MA 3 Opsamlingsark Mål for elevernes medindflydelse. Hvilke 2 mål vil I gerne stille fremadrettet for klassen med henblik på at forbedre elevernes medindflydelse? Aftaler, forandringer og handlinger til at nå målene. Hvordan kan I nå målene? Hvilke aftaler, forandringer og handlinger er nødvendige? Hvad kan I gøre i fællesskab som team? Hvilke tiltag kan I gøre individuelt? Hvordan kan vi inddrage eleverne i udviklingen af deres medindflydelse? Hent inspiration i Inspirationskataloget. 15

19 16

20 T E MA 4 Motivation og lyst til læring Tid Ca. 11/2 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team arbejder med motivationsbegrebet og får inspiration til at indtænke motivationsbegrebet i jeres tilrettelæggelse af undervisningen. Baggrundsviden Motivation er afgørende for indlæring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Elever med motivation og lyst til læring har bedre forudsætninger for at indfri deres indlæringspotentiale. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, som er særlig og specifik for den enkelte elev, men motivation er ligeledes en tilstand, der skabes i den faglige og relationelle kontekst. For at en elev skal opleve motivation og lyst til læring, er det afgørende, at eleven både tror på egne evner og at eleven oplever læringsmålet som vigtigt. Et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde At arbejde med elevens motivation og lyst til læring bevæger sig i et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde. I dette tema begribes relationsarbejdet lærer-elev imellem ved et fokus på elevens personlige interessefelter og særlige prioriteter. Ved at læreren er nysgerrig på den enkelte elevs interesser og prioriteter, skabes der grobund for kendskab og udbygning af den eksisterende relation. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Øvelse: Motivationsfortællinger Kopiér arket med øvelsen på side og uddel det til alle deltagere på mødet. Hver deltager bruger hver især 5-10 minutter på at svare på spørgsmålene på arkene Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvad I har skrevet Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Motivationscirklen Kopiér arket med øvelsen på side 20. Gennemfør øvelsen Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 4 Øvelse: Elevmotivation Kopiér arket med øvelsen på side 21 og uddel det til alle deltagere på mødet. Gennemfør øvelsen Noter aftaler på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 5 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvordan vil vi følge op på vores indsats? Hvordan sikrer vi os, at vi får delt vores nye erfaringer med elevmotivation? Noter aftaler på Opsamlingsarket side 22 Brug ca. 10 minutter. TIP I kan eventuelt indledende fokusere på en generel indsats og efter behov følge op med en målrettet indsats i forhold til en enkelt elev. Har I behov for at gå i dybden med en enkelt elev kan I benytte ekstraøvelserne Status på motivationsindsatsen og Handleplan for en enkelt elev. 17

21 T E MA 4 Øvelse Motivationsfortællinger Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler erfaringer/en god fortælling om jeres egen og elevernes motivation i en konkret undervisningssituation. Sådan gør I: Tænk på en undervisningssituation i den sidste uge/for nylig, hvor du oplevede, at elevernes motivation var særlig høj. Fag og lektion: Anslag Udtoning Højdepunkt Svar på spørgsmålene: Anslag: Hvordan startede lektionen? Hvordan blev elevernes opmærksomhed fanget? Hvad fængede eleverne? Hvordan blev elevernes interesse vakt? Hvilken stemning var der i klassen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? 18

22 T E MA 4 Øvelse Højdepunkt i lektionen: Beskriv højdepunktet, hvor elevernes motivation var på sit højeste. Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? Udtoning: Hvad gik du fra lektionen med? Hvad gik eleverne fra lektionen med? Hvilke eftertanker gav lektionen? Andet af betydning 19

23 T E MA 4 Øvelse Motivationscirklen Hvad handler øvelsen om: At I som team sætter fokus på motivation og lyst til læring hos den enkelte elev og derigennem får et fælles fokus på elever med mangel på motivation og lyst til læring. Sådan gør I: Tænk på eleverne i klassen og sæt elevernes navne ind i cirklen. Hver deltager laver sin egen motivationscirkel, som repræsenterer indtryk fra egen undervisning. I risiko: Elev med svingende motivation og lyst til læring I fare: Elev med gennemgående og problematisk mangel på motivation og lyst til læring I sikkerhed: Elev med god motivation og lyst til læring Tal sammen om hvilke elever, der viser mangel på motivation og lyst til læring. Tag en runde hvor I på skift samler op på nye overvejelser eller opmærksomheder. Overfør jeres vigtigste pointer til Opsamlingsarket. Tip Savner du viden om de enkelte elever eller ønsker flere perspektiver kan du gennemføre øvelser fra Inspirationskataloget under temaet Motivation og lyst til læring. 20

24 T E MA 4 Øvelse Elevmotivation Hvad handler øvelsen om: At I som team stiller skarpt på, hvad der motiverer udvalgte elever, og tilrettelægger undervisning, der kan understøtte elevernes motivation. Sådan gør I: 1. Kig på eleverne i den yderste cirkel i Motivationscirklen og udvælg 2-3 elever, som I ønsker at sætte fokus på i forhold til deres motivation. 2. Skriv elevernes navne på sedlerne nedenfor. 3. Forsøg at sætte jer i elevernes sted. Skriv hver især sætninger, som I tror eleven kunne formulere om deres egen motivation. Fokusér på hvordan eleven motiveres bedst og kan motiveres yderligere. Skriv én sætning pr. elev. Hent inspiration i eksemplerne nedenfor. 4. Tag en runde, hvor I skiftes til at læse jeres sedler op. 5. Tal om hvordan I kan tage udgangspunkt i elevernes motivation i en konkret undervisningssituation i løbet af den næste uge. Eksempler Det er nogen gange rart at være i en gruppe, hvor jeg er den dygtigste. Så føler jeg, at jeg også kan noget. Og det gør jeg ellers ikke så tit. Det er fedt at være med i en gruppe, hvor jeg også kan være med til at gøre noget. Jeg er jo ikke så god til at skrive, men så fik jeg lov til at være den der byggede en model, der viste det vi havde lært. Det er sjovt at arbejde med et emne man selv har været med til at vælge, og som jeg interesserer mig for. Jeg lærer mest når jeg laver gruppearbejde med mine kammerater. Det er noget andet end, hvis læreren bare fortæller. Elev 1: Elev 2: Elev 3: 21

REFLEKSIONSVÆRKTØJ. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

REFLEKSIONSVÆRKTØJ. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer REFLEKSIONSVÆRKTØJ til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer Refleksionsværktøj til team Mappen indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som

Læs mere

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger

Læs mere

GUIDE. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

GUIDE. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer GUIDE til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Indhold Forord 3 Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø? 4 Syv temaer i arbejdet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SUPERVISIONsværktøj. til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam

SUPERVISIONsværktøj. til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam SUPERVISIONsværktøj til PPR-psykologer Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam 1 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Denne mappe indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Principper for arbejdsplanen

Principper for arbejdsplanen Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som ligger i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra familier, der bor i villaer, men omfatter også børn fra lejligheder i Bispehaven og Gjellerup.

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere