REFLEKsIONsværktøj. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFLEKsIONsværktøj. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer"

Transkript

1 REFLEKsIONsværktøj til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

2 Refleksionsværktøj til team Mappen indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere refleksionsprocesser i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Et team kan bestå af lærere eller både lærere og pædagoger. Målet med mødeguiden er, at give jer inspiration til at reflektere over klassefællesskabet, klasseledelse, elevernes medindflydelse og motivation, undervisningsdifferentiering samt forældresamarbejde. I kan vælge at bruge mappen i sin helhed eller vælge de temaer og øvelser ud, som I finder interessante og relevante. Ved hvert tema i mappen finder I en tidsangivelse for, hvor lang tid refleksion og øvelser cirka vil tage på et teammøde. Tema 1: Teammøder og teamsamarbejde er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødeform og -struktur. Tema 7: Teamrefleksion er en struktureret og afgrænset guide til en teamrefleksion. En teamrefleksion kan være målrettet en konkret og oplevet udfordring, men den kan også være målrettet et tema som I i fællesskab får lyst til at beskæftige jer mere indgående med. Sådan bruger I mappen til at planlægge teammøder: Temaer Visuelt overblik. Kig sammen i teamet på temaerne. Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde Tema 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) LU INK DER Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Tema 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) (Ca. 1 time) Tema 4 Motivation og lyst til læring er mødeled (Ca. 1½ time) Indhold og tidsplan. Her kan I skrive ned, hvornår I vil holde møde om Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse lan (Ca. 1 time) og tidsp Indhold (Ca. 1 time) GMILJØ IN Tal om, hvilke temaer, der vil være relevante at arbejde med på jeres teammøder og i hvilken rækkefølge. DE LÆR EN og spunkt mødetid sted Tema 1 samarbejde team øder og se: Ønsker til team n Teamm orde Øvel de forskellige emner.under hvert faneblad finder I inspiration til, hvordan I kan komme rundt om temaet på teammødet: ) og dags (Ca. 1 time Øvelse: Mål et er samarbejd for teammød Tema 2 er llesskab klassefæ om eleverne erende Velfung Øvelse: Fælles sprog ngerende ) TIPvelfu Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op (Ca. 1 time se: Debat om esskaber Øvel klassefællom teamets refleksionsprocesser. 1 Tema 3 indflydelse med - hvad har delse og Klassele ) Øvelse: Tjeklistei min klasse? (Ca. 1 time skulle have sagt at eleverne TeammødTemalyst4 til læring erog ion Motivat og team samarbe jde Baggrundsviden og tips til mødeleder. Her finder I en beskrivelse Tema 5 TEM tællinger vationsfor Elevse: Moti se: time) Øvel nscirklen Øvel motiva(ca. 1½ Motivatio Status på leplan for Øvelse: Ekstraøvelse: n lse: Hand motivatio tsen Ekstraøve elev tionsindsa en enkelt A1 iering ifferent Tid Ca. 1 timesningsd t om formålet med æg Undervi Deba se: - planl ) Øvel Puslespil lse: (Ca. 1 time ering Øvelse: ing Ekstraøve TIP ing S af formålet med mødet, samt baggrundsviden og tips til, hvordan mødelederen kan tilrettelægge processen på mødet. Til mødeled differenti ingsdifferentier ifferentier Formål rvisn eren rvisningsd n for unde TemaeT med unde Handlepla og øvelser Trin 1 introd uktion ne Formålet med kort om formå jde team får disku dette tema er, at let med Tema 6 samog arbe hvilkede ldre øvelser I skal mødet, og mødeindho teret jeres møde I som lave samm inkluderen rendeturforæ struk en irkler Debat om Inklude ) Øvel I har til jeres ld, samt hvilk Foræ2ldrec ønsker se: Øvelse: Trin øvelse: møder frem(ca. 1etime ønsker til over. amarbejde teamsama Uddel en forældres rbejdet Temaet er kopi af øvelse særli n på side 3 og klip sedler eller til team gt egnet til nye ne med ord team og udsagn, hvor der Tema 7 Gennemfør øvelse at drøfte møde ud er behov for n fleksion struktur osv. Teamre Skriv ) ind på opsam Tal Baggrunds viden Teamsamarb ejdet er en vigtig grund arbejde med pille i at kunne at miljø og klasse udvikle et velfungeren de undervisnin fællesskab. gs- Tydelige ØvElsE TEM Trin 3 øvels e: for teammøde mål og dagsorden r Uddel en kopi af øvelse n på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige for teamm dagsorden øder skal se ud Alle deltag ere prøver at formulere for forskellige mål dagsordenp unkter Brug ca. 30 minutter. mål for møderne Mange lærere og en ekstra opgav pædagoger opleve r møder som allerede eksiste e og ikke som værkt øjer til at løse rende opgav de er, at det er er med. Den uklart, hvad primære årsag målet med ender møded mødet er og eltagerne derfor med fx at forholde sig koble sig af afventende menta eller kaste de temaer, sig ind i drøfte lt, der tilfæld igvis komm lsen af vis at forhol er op uden de sig til hvorfo nødvendigr. Øvelser. Under hvert tema er der forskellige øvelser, 1 lingsarket: (Ca. 1 timesom I kan Ca. 5 ord, blive enige om skal karakt jeres teams erisere amarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. A1 Mål og dagsorden for teammøder som I kan kopiere inden mødet. Trin 4 opsa mling og handlinger Aftal, hvorda fremover ni Tag en runde fremover vil holde jeres hvor I drøfte teammøder. r spørgsmålen Hvem vil Første skridt n e: stå fortaler til at kunne at planlæ Hvad handler øvelsen om: mødel At I som team om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til bruge teamm effektivt og gge og være eder vores skabe rum øderne skal merese ud, og hvilke mål I ønskerpå for de enkelte næstedagsordenpunkter. til refleksteammøderne formulere teammøde? Er der nogen ion og udvikl klare ing er, at temaer fra for deltagerne, mål for møderne. Når mappe drøfte målet n, som vi vil på vores næste bliver dialog er tydelig Sådan gør I: t anden. Deltag en næste møde? n erne forhol TIP FInd InSPIrATIon i mappen til Brugfra helt til teammøderne Kig påaltid jeresenønsker øvelsen: Opsam der sig mere de bidrager lingsa rket på side med er væsen kritisk hvilke temaer I kan drøfte på de kommende til, om det, 6. til teamsamarbejdet og tal sammen om, ønskede mål. tligt medønsker henbli på teammøder. atdagsorden hvordankjeres nå det kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. Den inklud erende skole i praksis, (red.), 2008 Rasmus Alenk ær skab rum 2 til refleksio Eksempel på dagsorden beslutninger og konkrete aftaler. Punkt Emne 1 2 Velkomst Aktivitet/mål OpBrandslukning samlin Ansvarlig Check ind Hvad er presserende, Tid 5 min. 2 som vi skal håndtere lige gs nu ark 3 Børnerunde 4 Tema 10 min. 20 min. TEM Opsamlingsark. Her kan mødelederen samle op på mødets konklusioner, A1 1 Find inspiration i værktøjskassen 1 time Mødeledere n skriver teame ts beslutninger 5 ned. gør hvad Aftaler/handlinger Hvem Ønsker til hvornår efter mødet? fremtidige teammøde r. Vores teams amarbejde skal fremo 6 ver karakterisere Check ud Afrunding s ved: Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: 20 min. 5 min. Dagsorde for vores Uklarenmødemål Klare mødemål fremtidig e teammød er Punk Drøfte Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være t uroen Emnei 3.a i stand til at formulere minimum to handlinger, /mål problemet. 1 derakti kanvitet afhjælpe Velkomst Ansvarlig Check ind Tid 2 Årsplan Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet. 3 4 KoPIÈr ArKET Mødeans varli Afrunding Check ud Hvem er ansvar g lig/mødelede r for møder ne? Skal det gå på skift? Er der en fast Vores næst mødeleder? e teammød Hvem vil e stå for Er der nogen at planlægge og være mødeleder temaer fra på vores næste mappen, som Skriv jeres vi vil drøfte teammøde? aftaler ned: på vores næste møde? KOPIÉR ARK ET 6

3 INKLUDERENDE LÆRINGMILJØ Temaer Tema 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde (ca. 1 time) Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (ca. 1 time) Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber (ca. 1 time) Tema 5 Undervisningsdifferentiering (ca. 1 time) Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse (ca. 1 time) Tema 4 Motivation og lyst til læring (ca. 1½ time) 1 TIP Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op om teamets refleksionsprocesser.

4 Indhold og tidsplan Mødetidspunkt og sted Mødeleder Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber (Ca. 1 time) Øvelse: Fælles sprog om eleverne Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse (Ca. 1 time) Øvelse: Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? Tema 4 Motivation og lyst til læring (Ca. 1½ time) Øvelse: Motivationsfortællinger Øvelse: Motivationscirklen Øvelse: Elevmotivation Ekstraøvelse: Status på motivationsindsatsen Ekstraøvelse: Handleplan for en enkelt elev Tema 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om formålet med differentiering Øvelse: Puslespil - planlæg undervisningsdifferentiering Ekstraøvelse: Handleplan for undervisningsdifferentiering Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om inkluderende forældresamarbejde Øvelse: Forældrecirkler Tema 7 Teamrefleksion (Ca. 1 time) 1

5 T E MA 1 Teammøder og teamsamarbejde Tid Ca. 1 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres mødestruktur og mødeindhold, samt hvilke ønsker I har til jeres møder fremover. Temaet er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødestruktur osv. Baggrundsviden Teamsamarbejdet er en vigtig grundpille i at kunne arbejde med at udvikle et velfungerende undervisningsmiljø og klassefællesskab. Tydelige mål for møderne Mange lærere og pædagoger oplever møder som en ekstra opgave og ikke som værktøjer til at løse de allerede eksisterende opgaver med. Den primære årsag er, at det er uklart, hvad målet med mødet er og derfor ender mødedeltagerne med fx at koble sig af mentalt, forholde sig afventende eller kaste sig ind i drøftelsen af de temaer, der tilfældigvis kommer op uden nødvendigvis at forholde sig til hvorfor. Skab rum til refleksion Første skridt til at kunne bruge teammøderne mere effektivt og skabe rum til refleksion og udvikling er, at formulere klare mål for møderne. Når målet er tydeligt for deltagerne, bliver dialogen næsten altid en helt anden. Deltagerne forholder sig mere kritisk til, om det, de bidrager med er væsentligt med henblik på at nå det ønskede mål. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Uddel en kopi af øvelsen på side 3 og klip sedlerne med ord og udsagn ud Gennemfør øvelsen Skriv ind på opsamlingsarket: Ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. Trin 3 Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder Uddel en kopi af øvelsen på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige dagsorden for teammøder skal se ud Alle deltagere prøver at formulere mål for forskellige dagsordenpunkter Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Aftal, hvordan I fremover vil holde jeres teammøder. Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Brug Opsamlingsarket på side 6. Den inkluderende skole i praksis, Rasmus Alenkær (red.),

6 T E MA 1 Øvelse Ønsker til teamsamarbejdet Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler jeres ønsker til, hvad der skal karakterisere jeres fremtidige teamsamarbejde. Sådan gør I: Vælg og noter hver især 3 ord fra bunken, som bedst udtrykker jeres ønsker til, hvad der fremover skal karakterisere jeres teamsamarbejde Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvilke ord I har valgt og hvorfor Find frem til ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Effektivt Hyggeligt Faglig fordybelse Refleksion Udveksle erfaringer Tydelig rollefordeling Energisk Sjovt Koordinering Planlægning Kollegial sparring Seriøst Tid til at læsse af Nysgerrighed Rød tråd Udvikle os sammen Brandslukning Tale om eleverne Tale om undervisningsmetoder Klare aftaler 3

7 T E MA 1 Øvelse Mål og dagsorden for teammøder Hvad handler øvelsen om: At I som team taler om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til teammøderne skal se ud, og hvilke mål I ønsker for de enkelte dagsordenpunkter. Sådan gør I: Kig på jeres ønsker til teammøderne fra øvelsen: Ønsker til teamsamarbejdet og tal sammen om, hvordan jeres dagsorden kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. TIP Find inspiration i mappen til hvilke temaer I kan drøfte på de kommende teammøder. Eksempel på dagsorden Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid Velkomst Brandslukning Børnerunde Tema Check ind Hvad er presserende, som vi skal håndtere lige nu Find inspiration i mappen 5 min. 10 min. 20 min. 1 time 5 6 Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: Uklare mødemål Drøfte uroen i 3.a Årsplan Aftaler/handlinger Afrunding Hvem gør hvad hvornår efter mødet? Check ud Klare mødemål Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være i stand til at formulere minimum to handlinger, der kan afhjælpe problemet. Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet min. 5 min. 4

8 T E MA 1 Øvelse Formuler mødemål: Dagsordenpunkt Mødemål: Hvad skal vi og hvad skal vi opnå med punktet? 5

9 T E MA 1 Opsamlingsark Mødelederen skriver teamets beslutninger ned. Ønsker til fremtidige teammøder. Vores teamsamarbejde skal fremover karakteriseres ved: Dagsorden for vores fremtidige teammøder Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid 1 Velkomst Check ind Afrunding Check ud Mødeansvarlig Hvem er ansvarlig/mødeleder for møderne? Skal det gå på skift? Er der en fast mødeleder? Vores næste teammøde Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Skriv jeres aftaler ned: 6

10 7

11 T E MA 2 Velfungerende klassefællesskaber Tid Ca. 1 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres fælles sprog om eleverne og at I, i forlængelse heraf, får en debat om hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. Baggrundsviden Udnyt potentialerne i forskelligheden At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et læringsfællesskab. Det er afgørende for det enkelte barns udvikling og læring, at klassefællesskabet kommer til at fungere på måder, som tillader forskellighed; uden at det medfører udskillelse, men i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden. Fokuser på barnets omgivelser Lærings- og adfærdsudfordringer hænger i høj grad sammen med en række forhold i og omkring de situationer, som eleven befinder sig i inden for skolen. Alligevel kan der være en tilbøjelighed til at betragte børns udfordringer som individuelle mangler eller forstyrrelser iboende det enkelte barn. Det viser sig blandt andet i sprogbrugen, hvor udfordringer med en elevs adfærd ofte defineres som for eksempel sociale og emotionelle vanskeligheder, og læringsudfordringer defineres som neurologisk betingede vanskeligheder. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Fælles sprog om eleverne - elevrunden Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvad synes du var særligt interessant i vores drøftelser, da vi skulle udvælge de 3 udsagn? Hvad kom mest bag på dig? Hvad kunne du tænke dig at gøre anderledes fremover i forhold til at skabe et mere velfungerende klassefællesskab? Brug Opsamlingsarket på side 11. Sprogbrugen gør, at man kommer til at lede efter årsagerne til udfordringerne hos det enkelte individ, og dermed fjerner fokus fra de sammenhænge, udfordringerne opstår og indgår i. Den inkluderende skole - en grundbog, Rasmus Alenkær (red.),

12 T E MA 2 Øvelse Fælles sprog om eleverne - elevrunden Hvad handler øvelsen om: At I som team arbejder med at udvikle et fælles anerkendende sprog om eleverne i klassen. Sådan gør I Forberedelse inden mødet: Kopier arket. Skriv navnene på alle elever i klassen på sedlerne og klip sedlerne ud. På mødet: Læg sedlerne med elevernes navne i en bunke med bagsiden op Tag en runde, hvor I skiftes til at trække et navn fra bunken, og svar på spørgsmålet: Hvordan bidrager præcis denne elev, på sin særlige måde, positivt til klassens fællesskab? Når I har været alle navne igennem så tag en runde, hvor I hver især svarer på spørgsmålet: Hvad har øvelsen givet mig? Hvad har gjort mest indtryk? Spilleregler: Ikke sige men. Livline: Du må gerne bede om supplerende hjælp fra en kollega. Sedler til elevernes navne: Udviklet med inspiration fra: På højde med klassen - Mere trivsel, René Juhl,

13 T E MA 2 Øvelse Debat om velfungerende klassefællesskaber Hvad handler øvelsen om At diskutere hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. Sådan gør I Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Kig på udsagnene og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn. Det er vigtigt at kunne tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales og have en anerkendende tilgang til eleverne Det er vigtigt at være bevidst om at sammentænke elevernes sociale trivsel med den faglige udvikling, og løbende evaluere vores undervisningsforløb Et velfungerende klassefællesskab er afhængig af tydelige og faste rammer og aftaler, som eleverne har indflydelse på Det enkelte barns udvikling og læring er afhængig af velfungerende klassefællesskaber, som tillader forskellighed, uden at det medfører udskillelse, og som i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden Alle børn har ret til at være en del af et ligeværdigt klassefællesskab, og det er vores rolle som lærere at differentiere vores læringsmetoder og håndtere situationer, hvor børn med særlige behov kræver en anden form for læringsmiljø og tilrettelæggelse af undervisningen Når vi arbejder med en elev i vanskeligheder spørger vi os selv: Hvad kan vi gøre med klassen for at eleven kommer til at trives, og hvilke ressourcer har vi? Vi skal inddrage og motivere alle børn til at være en del af og bidrage aktivt til fællesskabet, og vi skal skabe en forståelse blandt børn og forældre om at mangfoldige fællesskaber er til gavn for alle børn Forældrene har stor betydning for at skabe et velfungerende klassefællesskab Lærerteamet og samarbejdet omkring en klasse har stor betydning for trivslen og muligheden for at skabe et velfungerende klassefællesskab 10

14 T E MA 2 Opsamlingsark Fælles sprog om eleverne - elevrunden. Skriv stikord ned fra jeres drøftelser: Skriv de tre vigtigste udsagn, som I fandt frem til i øvelsen Debat om velfungerende klassefællesskaber Handlinger fremover. Hvad betyder de tre udsagn, at vi vil gøre i praksis? Fx Tilrettelægge undervisningsdifferentiering i matematik og dansk eller Arbejde med vores sprog om eleverne. 11

15 12

16 T E MA 3 Klasseledelse og medindflydelse Tid Ca. 1 time Formål med temaet og øvelserne Formålet med temaet er, at I som team får diskuteret jeres syn på klasseledelse og elevernes medindflydelse. Baggrundsviden Klasseledelse består af mange af de ting lærere gør i forhold til rammesætning, regler, didaktik, kommunikation osv. Et afgørende element i klasseledelsen består også i at opbygge en ligeværdig relation til eleverne, og her er inddragelsen af eleverne og deres medindflydelse afgørende. Medindflydelsen har både betydning for elevernes motivation for at indgå i en læringsproces, og for deres mulighed for at udvikle sig som borgere i et demokratisk samfund. Medindflydelse styrker elevernes motivation og ansvarsfølelse Når eleverne får medindflydelse i læringssituationen og mulighed for at komme til orde i klassen, tror de mere på sig selv som kompetente til at lære. De deltager aktivt i læringsaktiviteterne, er mere positivt sociale i deres adfærd og udvikler bedre relationer til deres lærere og klassekammerater. Demokratiet starter i klassen Skolen skal ifølge Folkeskoleloven forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det kan være en udfordring at omsætte lovens ord i praksis, så eleverne rent faktisk oplever at være demokratiske. Ud over at eleverne skal tilegne sig demokratisk viden og færdigheder, er det altafgørende at eleverne også oplever at være demokratiske mennesker. Det kan kun ske gennem handling, det vil sige de handlinger, som andre fx lærere og kammerater, reagerer på. Det kan fx være, når elever giver udtryk for deres holdninger og forslag til initiativer - også når de ikke passer ind i vanetænkningen på skolen. Lærerne siger jo, at vi må sige og tænke, som vi vil, men alligevel så synes jeg tit, at man fortæller et eller andet, og så til sidst kommer lærerne lige med deres mening, og så virker den alligevel bare mere rigtig på en måde. 9. klasses elev i Børnene bliver ikke hørt, Busk og Pultz, 2009 TIPS til mødelederen Forberedelse Kopiér tjekliste og øvelsesark til alle deltagere. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Tjekliste Hver deltager udfylder en besvarelse af tjeklisten Hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? på side 14. Trin 3 Diskussion Tal sammen i teamet om: Hvad afspejler svarene på tjeklisten, som er vigtigt for jer at holde fast i? Er der svar som giver anledning til forandringer? Hvorfor er netop disse forandringer vigtige for jer? Trin 4 Opsamling og aftaler Udfyld Opsamlingsarket i fællesskab og lav konkrete aftaler om jeres fremtidige handlinger. Brug Opsamlingsarket på side

17 T E MA 3 Øvelse Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? Undersøgelse af elevernes medbestemmelse i forskellige aspekter af klassens liv. I hvilket omfang har eleverne i din klasse medbestemmelse i følgende aspekter af klassens liv? Næsten aldrig Ikke ret tit Nogen gange Ret tit Undervisning Beskæftige sig med det, der interesserer dem Sætte deres egne mål for læring Bestemme hvor de vil sidde i klassen Bestemme dagens tidsplan Bestemme hvem de vil arbejde sammen med Bestemme hvilke emner de skal arbejde med Bestemme hvordan læringsaktiviteterne skal struktureres og udføres Bestemme om de vil arbejde individuelt eller i gruppe Bestemme anvendelse og art af materialer, der bruges i læringsaktiviteterne Træffe beslutning om mængde, karakter og evaluering af lektier/hjemmearbejde Regler og aftaler Bestemme klassens regler for adfærd Bestemme konsekvenserne i forbindelse med anvendelse af klassens regler for adfærd Bestemme hvordan reglerne skal håndhæves og evalueres Bestemme hvordan ansvarsopgaver i klassen fordeles Trivsel Bestemme hvordan konflikter med kammerater skal løses Bestemme hvordan klasselokalet skal indrettes Kig på dine svar på tjeklisten og overvej følgende spørgsmål: 1. I hvor høj grad har eleverne i din klasse medbestemmelse? 2. Ser du et mønster i, hvilke områder din klasse har meget/lidt medbestemmelse? Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmet Cefai,

18 T E MA 3 Opsamlingsark Mål for elevernes medindflydelse. Hvilke 2 mål vil I gerne stille fremadrettet for klassen med henblik på at forbedre elevernes medindflydelse? Aftaler, forandringer og handlinger til at nå målene. Hvordan kan I nå målene? Hvilke aftaler, forandringer og handlinger er nødvendige? Hvad kan I gøre i fællesskab som team? Hvilke tiltag kan I gøre individuelt? Hvordan kan vi inddrage eleverne i udviklingen af deres medindflydelse? Hent inspiration i Inspirationskataloget. 15

19 16

20 T E MA 4 Motivation og lyst til læring Tid Ca. 11/2 time TIPS til mødelederen Formål med temaet og øvelserne Formålet med dette tema er, at I som team arbejder med motivationsbegrebet og får inspiration til at indtænke motivationsbegrebet i jeres tilrettelæggelse af undervisningen. Baggrundsviden Motivation er afgørende for indlæring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Elever med motivation og lyst til læring har bedre forudsætninger for at indfri deres indlæringspotentiale. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, som er særlig og specifik for den enkelte elev, men motivation er ligeledes en tilstand, der skabes i den faglige og relationelle kontekst. For at en elev skal opleve motivation og lyst til læring, er det afgørende, at eleven både tror på egne evner og at eleven oplever læringsmålet som vigtigt. Et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde At arbejde med elevens motivation og lyst til læring bevæger sig i et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde. I dette tema begribes relationsarbejdet lærer-elev imellem ved et fokus på elevens personlige interessefelter og særlige prioriteter. Ved at læreren er nysgerrig på den enkelte elevs interesser og prioriteter, skabes der grobund for kendskab og udbygning af den eksisterende relation. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Øvelse: Motivationsfortællinger Kopiér arket med øvelsen på side og uddel det til alle deltagere på mødet. Hver deltager bruger hver især 5-10 minutter på at svare på spørgsmålene på arkene Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvad I har skrevet Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Motivationscirklen Kopiér arket med øvelsen på side 20. Gennemfør øvelsen Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 4 Øvelse: Elevmotivation Kopiér arket med øvelsen på side 21 og uddel det til alle deltagere på mødet. Gennemfør øvelsen Noter aftaler på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 5 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvordan vil vi følge op på vores indsats? Hvordan sikrer vi os, at vi får delt vores nye erfaringer med elevmotivation? Noter aftaler på Opsamlingsarket side 22 Brug ca. 10 minutter. TIP I kan eventuelt indledende fokusere på en generel indsats og efter behov følge op med en målrettet indsats i forhold til en enkelt elev. Har I behov for at gå i dybden med en enkelt elev kan I benytte ekstraøvelserne Status på motivationsindsatsen og Handleplan for en enkelt elev. 17

21 T E MA 4 Øvelse Motivationsfortællinger Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler erfaringer/en god fortælling om jeres egen og elevernes motivation i en konkret undervisningssituation. Sådan gør I: Tænk på en undervisningssituation i den sidste uge/for nylig, hvor du oplevede, at elevernes motivation var særlig høj. Fag og lektion: Anslag Udtoning Højdepunkt Svar på spørgsmålene: Anslag: Hvordan startede lektionen? Hvordan blev elevernes opmærksomhed fanget? Hvad fængede eleverne? Hvordan blev elevernes interesse vakt? Hvilken stemning var der i klassen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? 18

22 T E MA 4 Øvelse Højdepunkt i lektionen: Beskriv højdepunktet, hvor elevernes motivation var på sit højeste. Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? Udtoning: Hvad gik du fra lektionen med? Hvad gik eleverne fra lektionen med? Hvilke eftertanker gav lektionen? Andet af betydning 19

23 T E MA 4 Øvelse Motivationscirklen Hvad handler øvelsen om: At I som team sætter fokus på motivation og lyst til læring hos den enkelte elev og derigennem får et fælles fokus på elever med mangel på motivation og lyst til læring. Sådan gør I: Tænk på eleverne i klassen og sæt elevernes navne ind i cirklen. Hver deltager laver sin egen motivationscirkel, som repræsenterer indtryk fra egen undervisning. I risiko: Elev med svingende motivation og lyst til læring I fare: Elev med gennemgående og problematisk mangel på motivation og lyst til læring I sikkerhed: Elev med god motivation og lyst til læring Tal sammen om hvilke elever, der viser mangel på motivation og lyst til læring. Tag en runde hvor I på skift samler op på nye overvejelser eller opmærksomheder. Overfør jeres vigtigste pointer til Opsamlingsarket. Tip Savner du viden om de enkelte elever eller ønsker flere perspektiver kan du gennemføre øvelser fra Inspirationskataloget under temaet Motivation og lyst til læring. 20

24 T E MA 4 Øvelse Elevmotivation Hvad handler øvelsen om: At I som team stiller skarpt på, hvad der motiverer udvalgte elever, og tilrettelægger undervisning, der kan understøtte elevernes motivation. Sådan gør I: 1. Kig på eleverne i den yderste cirkel i Motivationscirklen og udvælg 2-3 elever, som I ønsker at sætte fokus på i forhold til deres motivation. 2. Skriv elevernes navne på sedlerne nedenfor. 3. Forsøg at sætte jer i elevernes sted. Skriv hver især sætninger, som I tror eleven kunne formulere om deres egen motivation. Fokusér på hvordan eleven motiveres bedst og kan motiveres yderligere. Skriv én sætning pr. elev. Hent inspiration i eksemplerne nedenfor. 4. Tag en runde, hvor I skiftes til at læse jeres sedler op. 5. Tal om hvordan I kan tage udgangspunkt i elevernes motivation i en konkret undervisningssituation i løbet af den næste uge. Eksempler Det er nogen gange rart at være i en gruppe, hvor jeg er den dygtigste. Så føler jeg, at jeg også kan noget. Og det gør jeg ellers ikke så tit. Det er fedt at være med i en gruppe, hvor jeg også kan være med til at gøre noget. Jeg er jo ikke så god til at skrive, men så fik jeg lov til at være den der byggede en model, der viste det vi havde lært. Det er sjovt at arbejde med et emne man selv har været med til at vælge, og som jeg interesserer mig for. Jeg lærer mest når jeg laver gruppearbejde med mine kammerater. Det er noget andet end, hvis læreren bare fortæller. Elev 1: Elev 2: Elev 3: 21

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger

Læs mere

SUPERVISIONsværktøj. til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam

SUPERVISIONsværktøj. til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam SUPERVISIONsværktøj til PPR-psykologer Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam 1 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Denne mappe indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRE- SAMARBEJDE MØDEGUIDE OG VÆRKTØJER

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere