Redegørelse for ARBEJDSMILJØ MILJØ ENERGI. Saint-Gobain Isover a/s

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ MILJØ ENERGI

2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 2008, Basisoplysninger side 1 Ledelsens redegørelse side 2 Fremstilling af glasuld side 3 Væsentlige arbejdsmiljø- og arbejdsmiljøforhold side 4 valg af data og tekst i 2008 side 8 Arbejdsmiljø -Resultat 2008 side 9 -Arbejdsmiljø, målopfyldelse 2008 side 11 -Arbejdsmiljømål 2008 side 12 Miljø -Resultat 2008 side 13 -Miljø, målopfyldelse 2008 side 16 -Miljømål 2009 side 16 Energi -Resultat 2008 side 17 -Energi, målopfyldelse 2008 side 17 -Energimål 2009 side 18 Verifikation af miljø- og energiredegørelse Data i tabel side 20 Side 1

3 REDEGØRELSE 2008 Basisoplysninger Navn og beliggenhed og ejerforhold er beliggende på adressen Østermarksvej 4, 6580 Vamdrup. Virksomheden er ejet af den franske koncern Saint-Gobain og har aktieselskabsreg.nr Ledelse Administrerende direktør Teknisk direktør Niels Chr. Larsen Jesper Eeg Knudsen Antal ansatte pr. 31. december Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder Saint-Gobain a/s er registreret som P-enhed under CVR-nr.: Miljøtilsynsmyndigheden er Miljøcenter Odense. Branche og listepunkt Isover er en glasuldsvirksomhed, og hovedaktiviteten er produktion af glasuldsprodukter. Det betyder, at Isover har: Godkendelsespligt i henhold til listepunkt B 102 i bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af listevirksomhed. Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr af 14/ om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Pligten til udarbejdelse af grønt regnskab opfyldes ved udarbejdelse af denne redegørelse, idet Isover er EMASregistreret. Af væsentlige biaktiviteter er der knusning og oparbejdning af glasaffald. Biaktiviteten hører under listepunkt K206 i bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af listevirksomhed. Væsentlige godkendelser 25. november 1981: Tilladelse til indvinding af grundvand. 16. april 1999: Fornyet miljøgodkendelse af Glasuld a/s, inkl. samarbejdsaftale med Vejle Amt. Den nye godkendelse erstatter en lang række af de tidligere godkendelser. Godkendelsen og samarbejdsaftalen er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening den 26. maj maj 2002: Miljøstyrelsens ændring af Vejle Amts miljøgodkendelse af Glasuld A/S i Vamdrup. 19. maj 2003: Gifttilladelse til opbevaring og anvendelse af 99,9 % phenol og 43 % formaldehyd. 13. juli 2003: Godkendelse til anvendelse af formaldehyd. Marts 2005: Saint-Gobain a/s fik tilladelse til at eksportere gamle ovnsten til Tyskland. 26. januar 2006: Gifttilladelse til opbevaring og anvendelse af 99,9 % phenol og 43 % formaldehyd. 3. jul. 2007: Gifttilladelse for laboratoriekemikalium. 31. okt. 2008: Ophør med oplag af risikostoffer. Verifikator: Den akkrediterede verifikator, som har godkendt det integrerede ledelsessystem og denne redegørelse, er:: Bureau Veritas Certifi cation Denmark A/S, Oldenborggade 1 B, 7000 Fredericia Akk.nr Registreringsnummer i det danske aktieselskabsregister. Gyldighedsområde: Udvikling, produktion, salg og distribution af komplette isoleringsløsninger til byggeri samt til industrielle og tekniske specialområder. Side 1

4 LEDELSENS REDEGØRELSE Denne årsredegørelse for Saint-Gobain Isover a/s giver et billede af de arbejdsmiljø-, miljø- og energiaktiviteter, der har været i Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet vurderes samlet set forbedret i 2008, hvilket primært ses af ulykkesstatistikken. Det har været ambitiøse mål for 2008 og indsatsen har været fl ot. I 2008 havde vi desværre 1 arbejdsulykke med fravær. Selvom der kun ses en mindre reduktion i vores ulykkesstatistik for 2008, mener vi, at vi har formået at påvirke sikkerheds-kulturen i en positiv retning. Vi har nemlig fortsat og udbygget vores sikkerhedsaudits, der netop fokuserer på den positive dialog med sikkerhedsadfæren i centrum. Den træning og uddannelse, der er gennemført i 2008 har også haft stor fokus på sikker adfærd. Vi har som noget nyt gennemført et kursus i sikker truckkørsel for relevante medarbejdere. Endvidere har vi genoptaget træning i nødprocedurer og beredskab og fastholdt vores program vedrørende almindelig og avanceret førstehjælp. formalin og phenol. Endvidere har vi reduceret vores oplag af LPG. Vi er dermed ikke længere omfattet af risikodirektivet. Dette har ud over den klare miljømæssige forbedring også medført en ikke uvæsentlig administrativ lettelse. På emissionssiden har vi investeret i anvendelsen af en ny binderrecept. En direkte effekt af dette har været en halvering af vores phenolemission. Det er meget tilfredsstillende, at vi fortsat formår at foretage væsentlige reduktioner i vores udledning til omgivelserne. Satsningen i komforthusene er fortsat et væsentligt udviklingsprojekt hos Isover. De 10 komforthuse er i 2008 opført og udbudt til salg. Komforthusene er et bud på fremtidens enfamiliehus, som bidrager til at nedbringe CO2 -udledningen, sparer næsten hele varmeudgiften og har et optimalt indeklima. Isover modtog i 2008 Dansk Industris Innovations- og samarbejdspris for sit engagement i Komforthusene. Vamdrup den Teknisk Direktør Jesper E. Knudsen Som opfølgning på den trivselsundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2007, er ledergruppen blevet trænet i effektive møder samt kommunikation og samarbejde. Specifi kke områder af produktion har gennemgået kaizen events for at forbedre kommunikationen. Vi er meget tilfredse med den nye opbygning af vores sikkerhedsorganisation, som er blevet godt indarbejdet i De forventninger vi havde til at opnå en mere slagkraftig organisation, hvor sikkerhedsemner løses hurtigt i lokalområderne, er blevet indfriet. Miljø En stor indsats i 2008 har været, at vi har reduceret vores potentiale for større uheld væsentligt. Vi har nedlagt egenproduktion af bindemiddel og har dermed ikke længere oplag af Side 2

5 FREMSTILLING AF GLASULD tilhører mineraluldsbranchen, og som hovedaktivitet fremstiller, leverer og sælger vi isoleringsmaterialer, som er baseret på glasuld. For at kunne fremstille glasuld har vi nogle biaktiviteter, som indebærer fremstilling af bindemiddel samt knusning af glas. Råmaterialer Når vi fremstiller glasuld, så bygger produktet på en fibrering af glas, der er fremstillet af råvarerne sand, soda og kalk tilsat en række hjælpestoffer (nephelin, dolomit, rasorite, palfoss, natriumnitrat og brunsten) samt glasaffald. Glasaffaldet stammer fra andre virksomheder og kommunale indsamlingssystemer og er således en del af affaldsbortskaffelsen disse steder. Vi har på virksomheden anvendt glasaffald siden 1992, og har selv knust glasaffaldet siden Når vi producerer glasuld, anvender vi desuden vand til opblanding af bindemidlet samt i vådvaskere til rensning af røggasserne, inden de sendes ud i atmosfæren. Vandet pumpes op fra egne boringer, som er placeret i anlægsområdet, og er af en sådan kvalitet, at det ikke kan drikkes. Fra glas til isolering Fremstillingen af glasuld foregår som en linieproduktion. Produktionen starter med, at sand, soda, kalk og hjælpestofferne afvejes og blandes med stor nøjagtighed. Denne blanding kaldes menge. Mengen føres frem til ovnbygningen gennem et lukket transportsystem og blandes i ovnbygningen med glasaffaldet i nogle store siloer. Blandingen føres til den elfyrede smelteovn, som omdanner den til fl ydende glas ved ca C. der blandes med urea. Selve reaktionsprocessen foregår derfor ikke længere på Isover. Sammen med bindemidlet kan der påsprøjtes olieemulsion (reducerer støvafgivelsen i forbindelse med evt. tilskæring af det færdige produkt) eller silikone (styrker de vandafvisende egenskaber tilsættes dog kun visse produkter). Jetstrømmen transporterer de fremstillede glasfibre ned på et transportbånd, hvor de danner en tyk dyne, som føres ind i hærdeovnen. Hærdeovnen, der er direkte fyret med naturgas, hærder bindemidlet således, at glasfibrene bindes sammen, og produktet bliver formstabilt. Herefter afkøles glasulden med luft, og den skæres op til forskellige typer af glasuldprodukter. Produkterne bliver komprimeret, emballeret i PEemballage, og påført en etiket. Et robotanlæg lægger en stor del af produkterne på paller, og de føres derefter på lager. Resten oplagres som løse pakker/ruller. Det er fra lageret, at vi udleverer produkterne til kunderne. Selve produktionsforløbet hos Saint-Gobain a/s er illustreret på næste side. 1) Resin (bakelit) er et kunstharpiks og udgangsmaterialet for det færdige bindemiddel. Det smeltede glas fl yder så videre fra ovnen til fibreringsmaskinerne og omdannes her til glasfibre. Dette gøres ved hjælp af en naturgasflamme, der med jetstyrke trækker fibrene lange og tynde, helt ned til 3-4 µm. Samtidig påsprøjtes bindemidlet, der forbinder de enkelte glasfibre med hinanden. Fremstillingen af bindemiddel har vi indtil februar 2008 selv foretaget ud fra phenol, formalin, urea og en række andre hjælpestoffer. Fra februar har vi produceret på baggrund af købt resin 1), Side 3

6 PRODUKTIONSPROCES FOR GLASULDFREMSTILLING GLASRÅVARER BAKELITRÅVARER SMELTEOVN FEEDER BINDEMIDDEL OPRULLER ETIKETTERING HÆRDEOVN FIBRERINGS- MASKINER SUGEKASSER SAV SAKS STABLER ETIKETTERING PAKKE- MASKINE VÆGT VÆGT HÆTTEKRYMPER ROBOT KOMPRIMATOR Principskitse af produktionsprocessen hos VÆSENTLIGE ARBEJDSMILJØ- OG MILJØFORHOLD Væsentlige arbejdsmiljøforhold De 7 vigtigste arbejdsmiljøproblemer hos Isover er vurderet at være følgende: Ulykker Kemi, udsættelse for methylisocyanat, isocyansyre, formaldehyd og phenol Mineraluldsfibre, støv og boraks Løft, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsstillinger Støj Vibrationer i forbindelse med intern transport (truckkørsel) Psykisk arbejdsmiljø. Ulykker De hændelser, der sker på vores virksomhed, registreres og behandles efter et kategoriseringssystem fælles for Saint-Gobain. Hændelser opdeles i følgende kategorier: Type 1= Ulykke med fravær næste dag. Type 2= Ulykke uden fravær (TF2 job) Type 3= Ulykke med mindre personskade Type 4= Ulykke med materiel skade Type 5= Skadelig påvirkning Type 6= Usikker situation Type 7= Hændelse hos entreprenør Type 8= Ulykke mellem hjem og arbejde For Type 1-3 udføres der i hvert tilfælde en årsagsanalyse efter metoden 6M 2). Et godt arbejdsmiljø og et højt sikkerhedsniveau er en forudsætning for at drive en sund og effektiv virksomhed og for at nå vores mål. Overvejelser omkring sikkerhed er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Ledelsens opmærksomhed er en forudsætning for at kunne opnå gode resultater. Samtlige ulykker med fravær rapporteres til hovedkontoret i Paris indenfor 24 timer. For at passe godt på vores gæster får alle eksterne håndværkere minimum en gang om året en sikkerhedsinstruktion, for at forebygge, at de kommer til skade, når de arbejder hos Isover. 2) 6M klarlægger årsagen til en hændelse efter 6 M er (Materi ale, Maskine, Miljø, Management, Menneske, Metode). Endvidere fi ndes der sikre løsninger for at forebygge, at en lignende hændelse sker igen. Side 4

7 Kemi - Udsættelse for methylisocyanat, isocyansyre, formaldehyd og phenol I juni 1998 konstaterede vi gennem målinger, at vi har stofferne methylisocyanat og isocyansyre i vores arbejdsmiljø, specielt omkring hærdeovnen. Disse stoffer er nedbrydningsprodukter fra bindemidlets indhold af urea og formaldehyd og dannes under temperaturpåvirkningen i hærdeovnen. Endvidere overvåges arbejdsmiljøet i overensstemmelse med krav fra moderselskabet Saint-Gobain for indhold af phenol og formaldehyd, der ligeledes stammer fra bindemidlet. Der er fastlagt et måleprogram for disse stoffer, der gennemføres hvert eller hvert andet år. Målingerne har hidtil alene været stationære målinger, men i 2008 har vi suppleret med personbåren måling. Virksomheden har gifttilladelse for formaldehyd og phenol i henhold til Lov om Kemiske stoffer og produkter. Endvidere har virksomheden godkendelse til at anvende formaldehyd i henhold til kræftbekendtgørelsen. Mineraluldsfibre, støv og boraks Støv og mineraluldsfibre forekommer i vores arbejdsmiljø over alt i produktionen og på lageret. På baggrund af krav fra moderselskabet Saint- Gobain, overvåges koncentrationen af støv og fi bre i arbejdsmiljøet hvert 2. år, ud fra et fastlagt måleprogram. Støv- og fibermålingerne foretages som en kombination af stationære og personbårne målinger. I 1995 skiftede virksomheden glasrecept til en glastype, som smelter ved en lavere temperatur, og som er mere opløselig. Receptændringen har navnlig bestået i øget tilsætning af boraks. Boraks fi ndes i vores arbejdsmiljø i form af støv, specielt omkring ovnen. I denne forbindelse blev der fastlagt et måleprogram, der gennemføres hvert andet år. Støj Hvert 4. år foretages en støjkortlægning i hele produktionen. Der foretages en opdeling i følgende 3 områder: Rød zone for støjniveauer over 85 db(a) Gul zone for støjniveauer mellem 80 db(a) og 85 db(a) Grøn zone for støjniveauer under 80 db(a) Rød zone, støjniveauer over 85 db(a), er i følgende områder: Område for røggasrensning (KSW), fibreringsdæk (fibrering af glas), skrubber og skråfiltre (udvaskning af støv/fi bre i røggasrensning), område ved smelteovn og feeder, modtagesektion, kompressorkælder samt udvejning af råvarer i mengebygning. For alle ovenstående områder gælder, at der ikke er faste arbejdspladser. Ved midlertidig ophold skal der anvendes høreværn. Endvidere er der rød zone ved HMF anlægget (granulering af vragprodukter) og et mindre område ved pakkemaskinerne. Her er der faste arbejdspladser og der skal anvendes høreværn. Støjkortlægningen anvendes til at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger og ved design af nye anlæg, samt ved valg af egnet høreværn. Sidste kortlægning er foretaget i Der er planlagt ny støjkortlægning i Væsentlige miljøforhold Der er en række miljømæssige fordele forbundet med vores produkt. Der er foretaget livscyklusanalyser på et gennemsnitligt Isoverprodukt, der viser 3), at de miljømæssige fordele; primært i form af sparet energi ved brugen af produktet; er væsentligt højere end de ressourcer og påvirkninger, der er forbundet med produktionen. Det er endvidere ved fl ere europæiske studier vist 4), at forbedringen af bygningsisolering kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af drivhusgasser. Desuden er det en væsentlig fordel, at råmaterialet til produktionen er sand, der ikke er en knap ressource. Saint-gobain Isover anvender på verdensplan stadigt stigende mængder af returglas som råvare. 3) LCA-analyser foretaget af Saint-Gobain Isovers hovedkontor. Resultater tilgængelige fra 4) Se f.eks. ECOFYS s rapport til Eurima: CO2-mitigation Tilgængelig fra Side 5

8 Der er i 2001 foretaget en gennemgang af virksomhedens samlede miljøpåvirkninger og på baggrund heraf vurderet, hvilke påvirkninger, der er de væsentligste. Miljøpåvirkningerne har ændret sig i størrelse i takt med de miljøforbedringer, der er sket på virksomheden. Men typen af ydre miljøpåvirkninger er uændret gennem årene, idet produktionsmetoden i det væsentlige er uændret. De væsentligste områder er vurderet at være elforbruget, luftemissioner (phenol, formalin, ammoniak og lugt) samt den eksterne transport. Derudover vurderes øvrige energiforbrug (naturgas, LPG, diesel), intern transport, risikoaktiviteter (ophørt i 2008), affald, øvrige luftemissionsparametre, støj og vandforbruget at være parametre, som det er relevant at arbejde med. De enkelte områder gennemgås kort nedenfor. Energiforbrug De væsentligste energiforbrugende aktiviteter er smelteovnen og fi breringsanlægget. Smelteovnen er eldrevet og bidrager sammen med feederen til knap 2/3 af virksomhedens samlede elforbrug. Fibreringsanlægget fyres med naturgas og bruger ca. 3/4 af virksomhedens samlede naturgasforbrug. Elforbruget og naturgasforbruget fordeler sig ligeligt med ca. 50 % til hver i forhold til virksomhedens samlede energiforbrug. Luftemissioner Emissioner til atmosfæren samles i en central skorsten med en højde på 104 m. Forinden er emissionerne blevet fi ltreret i posefi ltre eller vasket i vådvaskere. Røggassen indeholder følgende stoffer: - Vanddamp, som stammer fra fortynding af bindemidlet og fra rensning af røggasserne med vand, samt fra afbrænding af naturgas. - CO2, CO, NOx, N2O, SO2 og uforbrændte kulstofforbindelser, som stammer fra afbrænding af naturgas eller fra smeltning af råvarerne i den elektriske smelteovn. CO2, CO og N2O bidrager til drivhuseffekten. CO er endvidere giftig. NOx og SO2 bidrager til den sure regn. - Phenol, formaldehyd og ammoniak, som stammer fra bindemidlet. Ammoniak bidrager til overgødskning, mens phenol og formaldehyd begge er giftige stoffer. - Støv/fi bre, som stammer fra råvarerne, glasaffaldet, bindemidlet eller fra den producerede glasuld (fi bre). - Lugt, som stammer fra bindemidlet. Transport Ekstern transport er dels transport af råvarer til virksomheden samt udbringningen af de færdige glasuldsprodukter. Intern transport udgøres af truckkørsel, der anvendes under håndteringen af produkterne på virksomhedens forskellige lagerarealer samt ved læsning af produkter. Risikoaktiviteter Der har indtil medio 2008 på anlægsområdet været 3 aktiviteter, som er omfattet af risikobekendtgørelsen (sevesodirektivet): en lagertank til opbevaring af LPG (fl askegas), oplag af phenol samt oplag af formaldehyd. Isover er i pr. 31. oktober 2008 ophørt med at være omfattet af risikobekendtgørelsen, idet de nævnte oplag er nedlagt (phenol og formaldehyd) henholdsvis reduceret (LPG). Affald Produktionen af glasuld giver glasuldspild, støvaffald, vådt affald, organisk affald (papir, pap, PE-folie, belægningsmateriale, olie), kemikalieaffald samt uorganisk affald (forurenede skår, jernskrot, keramiske sten). Affaldsmængderne opgøres i følgende fraktioner: Genbrugt internt eller eksternt, til forbrænding samt deponi. Denne opdeling blev første gang anvendt i miljøredegørelsen for 2005, hvorfor det kan være svært direkte at sammenligne tidligere års opgørelser. Glasuldspild er langt størstedelen af affaldsmængden. Denne affaldsmængde bliver enten oparbejdet til salgbare produkter, recirkuleret internt eller deponeret på losseplads. Mængden af produceret affald i de enkelte fraktioner kan ses bagerst i redegørelsen. Støj Der er støj fra aktiviteterne på anlægsområdet. De mest støjende kilder stammer fra glasknusningen, specielt læsning samt knusning af glasaffald. Den eksterne støj er dokumenteret ved støjberegninger foretaget i 2000 og Der forekommer ikke belastning af omgivelserne i form af vibrationer. Side 6

9 Vandforbrug I produktionen anvendes vand til fortynding af bindemidlet, rengøring af anlæg og rensning af røggasserne. Langt hovedparten af vandforbruget kommer fra egen boring på anlægsområdet og har en kvalitet, som ikke kan drikkes. Det resterende vand leveres fra den kommunale vandforsyning. Vandforbruget kan ses i oplysninger om miljøpåvirkninger bagerst i redegørelsen. Råvareforbrug Råmaterialerne, der anvendes til fremstilling af glas, er: sand, kalk og soda, eget glasaffald og glasaffald fra eksterne leverandører. Til binderfremstilling anvendes phenol, formaldehyd (43 %) og urea. Fra februar 2008 har Isover dog produceret ud fra køberesin. Resten beskrives som hjælpestoffer, da den endelige sammensætning af glasset og bindemidlet er fortroligt. Øvrige oplysninger Der dannes ikke spildevand fra processen under normale driftsforhold. Der sker under normale driftsforhold ingen forurening af undergrunden. På anlægsområdet er der 10 boringer, der fører ned til undergrunden. Boringerne er etableret, før aktiviteterne på anlægsområdet blev igangsat og for at kunne spore eventuel forurening fra kemikalieoplagene. Der udføres kontrolmålinger hvert andet år; senest i RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE OG NATUREN er alles ansvar og udgør grundlaget for vores virksomhed og er en forudsætning for at nå vores mål. Miljøpolitik Vi skal bidrage til at forbedre såvel det ydre som det indre miljø ved at forsyne samfundet med højværdige isoleringsprodukter, som giver energibesparelser samt en effektiv beskyttelse mod brand og støj. Vi skal opfattes som værende en miljøforsvarlig virksomhed og aktivt arbejde med at forebygge miljøuheld og driftsforstyrrelser med konsekvenser for miljøet. Vi skal stræbe efter at reducere anvendelsen af naturens ressourcer ved at tage hensyn til alle miljøaspekterne i hele produktets livscyklus. Vi skal overholde miljølovgivningen. Vi skal aktivt og åbent informere om miljøforhold omkring vores produkter og vores produktionsanlæg. Vi sikrer dette gennem kompetente medarbejdere, som arbejder efter et levende miljøledelsessystem og som altid leder efter forbedringsmuligheder. Side 7

10 REDEGØRELSE FOR VALG AF DATA Redegørelsen for 2008 for Saint-Gobain Isover a/s indeholder de væsentlige arbejdsmiljø-, miljø- og energipåvirkninger, der er forbundet med produktion af glasuld. Tekst og data er udvalgt, så de afspejler indholdet i fabrikkens miljøgodkendelse, energi- og arbejdsmiljøforhold, der afspejler. Dertil kommer en række data som er udvalgt under hensyntagen til: miljø- og arbejdsmiljøpolitik Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for fabrikkens miljøpåvirkninger Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til luft og jord, der er reguleret med grænseværdier eller vilkår Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici der er i forbindelse med drift og vedligehold af anlægget Synliggørelsen af resultatet af affaldshåndteringen, fra affaldsregnskabet som udarbejdes månedsvis Synliggørelse af resultatet af energiforbruget til fremstilling af glasuld Produktionstekniske data, herunder energidata som udarbejdes månedsvis Resultater af miljømålinger Side 8

11 ARBEJDSMILJØ Resultat 2008 Arbejdsmiljøet vurderes samlet set forbedret i Ulykkesfrekvensen er reduceret en smule i forhold til 2007 og vi vurderer, at det store arbejde med adfærden har gjort en forskel. Sikkerhedskultur I 2008 arbejdede vi fortsat med at styrke sikkerhedskulturen, efter metoden kaldet SMAT (safety management auditor training), hvor den positive dialog er i centrum for på den måde at forstærke sikker adfærd. Sikre anlæg og procedurer er ikke tilstrækkeligt til at forhindre ulykker. Ulykker sker oftest som følge af menneskelig adfærd, og derfor har en god sikkerhedskultur stor betydning for at nedbringe antallet af ulykker. Metoden SMAT består i, at en trænet medarbejder går en sikkerhedsaudit. Under audit observeres der sikre forhold og situationer, som er udgangspunktet for dialogen. Hvis der observeres usikre forhold eller situationer, skal årsagen søges klarlagt og om muligt løses på stedet. Vi har igennem fl ere år givet sikkerhedsinstruktioner til eksterne håndværkere og entreprenører, når de skal udføre arbejde for Isover. Gæster på fabrikken får før rundgang udleveret hjelm, sikkerhedssko, hi-vis vest og sikkerhedsbriller, samt givet en sikkerhedsvejledning. Sikkerhedsorganisationen Omstruktureringen af sikkerhedsorganisationen i 2007, har i 2008 vist sig at være en god og rigtig beslutning. Der bliver ofte holdt møder i de lokale sikkerhedsudvalg, hvilket sikrer en hurtigere og bedre løsning af opgaverne i de enkelte områder. APV handlingsplanerne er et af de faste punkter på dagsordenen og ved at inddrage medarbejderne styrker vi også ejerskabet for arbejdsmiljøet. I 2008 blev yderligere 8 medarbejdere trænede som auditorer, og der blev udført i alt 312 sikkerhedsaudits. Der er planlagt træning af fl ere medarbejdere i 2009, så der med udgangen af 2009 vil være 55 auditorer. Arbejdsmiljøpolitik For er et godt arbejdsmiljø mindst ligeså vigtigt som produktion, salg og økonomi, og skal gives samme vægt i såvel det daglige som det langsigtede arbejde. Vi skal arbejde frem mod at eliminere alle arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser ved at analysere og hele tiden forebygge risici. Vi skal passe på vores medarbejdere, besøgende og entreprenører, som udfører arbejde for os. Vi skal have en aktiv dialog med myndigheder, medarbejdere og samfundet om vores arbejdsmiljøforhold. Vi skal overholde relevant lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Vi skal aktivt arbejde for, at ingen føler sig udenfor på arbejdspladsen, og vi skal kunne tilbyde arbejde, uden diskriminerende særbehandling. Side 9

12 Medarbejderinddragelse Medarbejderne på Isover har det daglige ansvar for anlæggene og dermed nogen indfl ydelse på miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne. Det er vores medarbejderes viden og engagement, der sikrer, at der reageres korrekt, hvis der opstår en unormal driftssituation. Isover har et veludbygget intranet, hvor medarbejderne kan søge relevante informationer. Derudover har vi opsat 6 sikkerhedstavler rundt om på virksomheden, som indeholder information om sikkerhedsforhold på virksomheden, men også relevant information fra søsterselskaber. Ved udarbejdelsen af projekter med arbejdsmiljøaspekter inddrages relevante sikkerhedsgrupper og medarbejdere i processen. EHS dag I 2008 holdt Saint-Gobain, for tredje gang en international EHS-dag 5). Det betød at medarbejdere på verdensplan, denne dag satte ekstra fokus på sikkerhed, sundhed og miljø. Arrangementet på Isover omfattede en lang række aktiviteter som medarbejderne frit kunne vælge imellem. Lige fra rådgivning af en kostvejleder eller en ergoterapeut til øvelser i brandslukning, beregning af ens personlige bidrag til CO 2 udledning og vejledning i at nedbringe det. Sundhed og trivsel Et godt arbejdsmiljø handler også om trivsel og sundhed blandt medarbejderne. Isover støtter en række sportsaktiviteter blandt medarbejderne bl.a. tilskud til det lokale motionscenter. Der tilbydes massage, zoneterapi og akupunktur på virksomheden. På virksomheden har vi endvidere en frugtordning og der tilbydes rygestopkurser, da der er totalt rygeforbud pr. 1. januar Som følge af trivselsundersøgelsen i 2007, var kommunikationen et af de områder som medarbejderne vurderede skulle udvikles. Det resulterede i at ledergruppen i 2008 blev trænet i effektive møder, samt kommunikation og samarbejde. Der blev ligeledes afholdt en Kaizenevent i pakkeriet, hvor temaet var kommunikation mellem produktion og vedligehold. Isover har i 2008 fortsat arbejdet med at skabe en rummelig arbejdsplads. Samarbejdsudvalgets arbejde med trivsel har udmøntet sig i implementering af en ny struktur for sygefraværssamtaler der er fokus på en coachende tilgang til sygefraværet, og der drøftes under samtalerne muligheder og ikke begrænsninger. Når det drejer sig om langtidssyge, afholdes der fortsat rundbordssamtaler med individuelle planer som mål. Isover har fortsat et samarbejde med ekstern psykolog, som man kan tilbyde medarbejderne samtaler hos, når det skønnes nødvendigt. Træning af medarbejderne Som et led i arbejdet med sikkerhedskulturen, gennemførte vi i 2008 et kursus for truckførere, hvor temaet var holdningsbearbejdning og adfærdsregulering. Kurset indeholdt i samme omgang en genopfriskning af eksisterende regler på området. Hos Isover får alle medarbejdere tilbudt et grundlæggende førstehjælpskursus, men vi har også et team af avancerede førstehjælpere, som blandt andet er uddannet i at bruge vores hjertestarter. 5) EHS-dag: Miljø-, Sundheds- og Sikkerhedsdag (Environment, Health, Safety) Side 10

13 I 2008 blev yderligere 10 medarbejdere uddannet, så vores avancerede førstehjælpsteam nu består af 25 personer. Ulykkesdata for 2008 Hos Isover er der i 2008 registreret 1 anmeldelsespligtig arbejdsulykke på egne medarbejdere. Hændelsen var en medarbejder, der brækkede foden ved fald i samme niveau. Ulykken er analyseret, og korrigerende og forebyggende tiltag er iværksat for at undgå gentagelse. Der ud over er der registreret 20 usikre situationer. Resultatet for arbejdsulykker i 2008 ligger væsentligt under middelresultatet for isoleringsdivisionen i koncernen (Saint-Gobain Insulation). Fraværsfrekvensen pr arbejdstimer blev i ,03. Udvikling i ulykkesfrekvens S-G Isover, Vamdrup ulykkesdiagram. Det vil sige: TF1-frekvens = 0. TF2-frekvens max 8 (3 hændelser). TF3-frekvens max 32 (12 hændelser) Målet er ikke nået, idet ulykkesfrekvenserne blev: TF1-frekvens = 2,6 TF2-frekvens = 2,6 TF3-frekvens = 62 Vi havde i 2008 desværre 1 ulykke med fravær (TF1), hvor en medarbejder brækkede sin fod under udstigning fra en gummiged. Der har ikke været medarbejdere på skånejob (TF2). Antallet af mindre skader (TF3) var 23. Selvom vi havde 1 ulykke med fravær er det samlede antal af ulykker reduceret i forhold til Vi mener desuden at vores fokus på adfærd især gennem de gennemførte SMAT-audits har haft en positiv indvirkning på sikkerhedskulturen generelt. Mål A2 (08) Reducere påvirkning af røg fra hærdeovn i arbejdsmiljøet jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 TF1 TF2 TF3 Resultater for ulykkesfrekvenser ses under målopfyldelse. Arbejdsmiljø - målopfyldelse 2008 Vores politikker og vurdering af væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger danner grundlag for de 4 fastsatte arbejdsmiljømål for Mål A1 (08) Antallet af ulykker skal reduceres i forhold til 2007 svarende til et år frem på Saint-Gobains Da vores arbejdshygiejniske målinger i april 2008 viste forhøjet indhold af ammoniak og methylisocyanat (MIC) omkring hærdeovnen valgte vi at indføre påbud om brug af masker under produktion af tunge produkter, hvor problemet er eksisterende. Vi har i løbet af året iværksat fl ere tiltag for at reducere emissionen. Efter etablering af supplerende ventilationsafsugning er emissionen reduceret, dog ikke nok til at vi har villet ophæve maskepåbuddet. Der arbejdes videre med at få løst problemet i Mål A3 (08) Skabe rammerne for bedre trivsel blandt medarbejderne; herunder forbedre den interne kommunikation. Målet er nået idet der er skabt bedre rammer i form af nye mødetyper og målrettet ledertræning vedrørende effektive møder, kommunikation og samarbejde. Endvidere har der været afholdt kaizen events i specifi kke områder. 4) TFx-frekvensen er antallet af arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer som middel de seneste 12 måneder. TF2-frekvensen er TF1+2. TF3-frekvensen er TF ) Fraværsfrekvensen er fraværsdage pr arbejdstimer. Side 11

14 Mål A4 (08) At forbedre de ergonomiske forhold i offline. Målet er ikke nået idet de planlagte projekter ikke er gennemført. Projekt vedrørende automatisering af poselukning ved lamelmåtten og automatisering ved kilesaven er udskudt. ARBEJDSMILJØMÅL 2009 Mål A1 (09) Antallet af ulykker skal reduceres i forhold til 2008 svarende til et år frem på Saint-Gobains ulykkesdiagram. Det vil sige: TF1-frekvens = 0. TF2-frekvens max 5,4 (2 hændelser). TF3-frekvens max 40 (15 hændelser) Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Forbedring af sikkerhedskultueren på virksomheden ved gennemførsel af sikkerhedaudits. Mål min Uddannelse af sikkerhedsauditører. Mål: Ved udgangen af 2009 skal der være 55 uddannede sikkerhedsauditører. - Gennemførelse af ledelsesdrevet sikkerhedstræning for alle medarbejdere - Færdiggørelse af implementering af Isovers sikkerhedsstandarder. - Gennemførelse af sikkerhedstræning i forbindelse med større projekter og installationsarbejder. - Prioritering af åbenstående punkter i rapporten fra Maskinsikkerhed. - Installation af CRIR fi breringsskærme på fi beringsmaskinerne - Opnåelse af 5S scoring på højere end Gennemførelse af 6M-analyser for TF1 - TF3 på max. 2 uger (til besluttede forbedringer). - Revitalisering af sikkerhedsopslagstavler. Mål A2 (09) Reducere påvirkningerne fra hærdeovnen til under 50 % af grænseværdien for MIC. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Gennemførelse af projekt med fokus på reduktion af MIC-belastningen fra hærdeovnen med fokus på teknik, proces og procedurer. Mål A3 (09) Skabe rammerne for bedre personaletrivsel gennem arbejde med at skabe mening og sammenhæng, samt gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Udarbejdelse af oplæg for struktureret arbejde med sundhedsfremme. - Gennemførelse af målsætningsarbejde for 2009 med opfølgning via afdelingsmøder og holdmøder. - Træningsprogram for ledelsessystemet gennemføres. - Ledertræning med fokus på konfl ikthåndtering. - Etablering af besøg for fabriksmedarbejdere hos kunders byggepladser for oplevelse af anvendelse af Isovers produkter. Mål A4 (09) Reducere arbejdsmiljøbelastninger for lyd, kemikalier og ergonomiske forhold. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Revison af lydkortlægning for fabrikken. - Forbedret styring af introduktion af nye kemikalier. - Kortlægning af ergonomiske belastninger. - Implementering af Saint-Gobain standard for toksiske stoffer; TAS. Mål A5 (09) Etablering af OpEx-program for løbende forbedring indenfor Sikkerhed og Arbejdsmiljøområdet. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Beskrivelse, organisering og aktivering af program for løbende forbedringer for Sikkerhed og Arbejdsmiljøområdet. Side 12

15 MILJØ Resultat 2008 Samlet set vurderes der at være sket en reduktion af Isovers påvirkning af det eksterne miljø; primært opnået via reduktion af luftemissioner. Komforthusprojektet Samarbejdsprojektet mellem Zeta Invest A/S, Middelfart Sparekasse og Isover om komforthusene er fortsat i De 10 komforthuse bygget efter passivhuskonceptet i Skibet ved Vejle blev offi cielt indviet af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard ved et åbent hus arrangement i september I 2008 er der blevet etableret et forskningsprojekt, der skal indsamle erfaringer med komforthusene. Erfaringerne vil blive dokumenteret og gjort tilgængelig for kommende boligejere samt byggebranchen som helhed. Projektet vil løbe over 3½ år og ledes af Aalborg Universitet, men med et tæt samarbejde til Isover og TRE-FOR Energiforsyning. Formålet med projektet er at registrere og dokumentere det opnåede indeklima i boligerne, livskvaliteten og det lave energiforbrug både gennem objektive målinger i hvert enkelt hus og interview-undersøgelser. Dette forventes at få stor betydning for udviklingen af lavenergibyggeri i den kommende årrække. For sit engagement i Komforthusene modtog Isover i 2008 DI Innovations- og samarbejdsprisen. Samarbejdet har været i top. Konsortier, som har deltaget i projektet, har dannet netværk, udvekslet viden og er indgået i dynamiske læringsforløb, som har ført til udvikling af nye materialer og metoder, skriver Dansk Industri i sin begrundelse for tildelingen af prisen. er afsluttet udstilling i 3. kvartal Luftemissioner I 2008 har vi opnået yderligere reduktion af vores luftemissioner. Ved at skifte til en anden binderrecept med mindre overskud af fri phenol har vi opnået en halvering af den årlige phenoludledning. Skift af binderrecept blev indført samtidig med ombygningen af bindemiddelområdet i forbindelse med nedlægning af risikooplagene (phenol og formalin). De øvrige emissioner er på nogenlunde samme niveau som hidtil. Vi har formået fortsat at holde støvemissionen under grænseværdien på 30 mg/nm 3 (årsmiddel) som har været gældende fra Den årlige udledning af ammoniak er beregnet til at være højere i 2008 end tidligere, se diagrammet. Dette skyldes dog en ændring i måleprogrammet. Vi har tidligere udført stikprøvekontrol på 6 målinger fordelt jævnt over året. For 2008 er der udført præstationskontrol med 3 årlige målinger udført når emissionen er størst. Den reelle udledning vurderes dog at være på samme niveau som tidligere. Vi ligger dog væsentlig under kravværdien på maksimalt 150 mg/nm 3. T/år Årlig udledning; Phenol Formaldehyd Ammoniak Støv Side 13

16 Vi har i 2008 arbejdet målrettet med at fi nde kilderne til vores udledning af TOC 6) og fi nde de væsentlige procesvariable. Hensigten er at reducere emissionen, da vi overskrider vores vilkår på maksimalt 25 mg/nm 3. Arbejdet er struktureret i et Green Belt projekt. Der er i 2008 gennemført screeningsmålinger, der viser, at der er mange kilder til TOC. De væsentligste enkeltstoffer er phenol og methan. På trods af at phenolemissionen er reduceret har dette dog ikke haft en væsentlig indfl ydelse på TOC-emissionen. Der arbejdes videre med at få løst problematikken i Kemikalieforbrug I 2008 har vi arbejdet videre med at forbedre vores registrering af kemikalier således, at vi nu registrerer forbruget af hvert enkelt produkt. Endvidere er kemikaliehåndtering blevet en del af vores faste interne auditering. I 2008 fandt vi under intern audit en række produkter, der ikke var blevet registreret i vores system for arbejdspladsbrugsanvisninger. Vi benyttede derfor lejligheden til ud over at få registreringerne bragt i orden samtidig at rydde op i hvad vi havde stående på hylderne. En del produkter er blevet kasseret og udgået af vores sortiment. Vi har endvidere skærpet fokus på vores interne procedurer, der skal sikre, at der ikke købes nye kemiske produkter før de er blevet godkendt af kemikalieudvalget. Affald I 2008 er der på virksomheden genereret i alt 3006 ton affald. Langt hovedparten af dette affald er fi berbaseret affald, der dels gentilsættes i processen og dels oparbejdes til granulat der sælges; primært til hulmursisolering. Mængden af affald til deponi er procentuelt stadig lavere end de nationalt fastsatte sigtemål 7) på 9 % til deponi. Mængden har dog været relativt høj i 2008, hvilket skyldes at der er sendt en stor mængde brændte produkter til deponi. En del af dette er akkumuleret fra Der er for 2009 fastssat mål om nedbringelse af den fi berbaserede affaldsmængde til deponi til maksimalt 30 tons. Der er i 2008 afsendt 32 tons affald som farligt gods. Langt hovedparten af dette stammer fra tømning af tanke i forbindelse med nedlægning af egenproduktion af bindemiddel. Herudover er der i forbindelse med oprydning i de kemiske produkter vi anvender kasseret en række produkter. Forbrug af vand Virksomheden udleder normalt ikke spildevand fra processen og har heller ikke gjort det i Virksomheden udleder sanitetsspildevand fra anlægsområdet til det kommunale rensningsanlæg. Den faktiske mængde måles ikke, men sættes lig med den forbrugte mængde af kommunalt vand som i 2008 var m 3. Regnvand udledes til det kommunale system, Vamdrup Å eller Vandhullet. De faktiske mængder måles ikke. 6) TOC: Total Organic Carbon. Indhold af kulstof bundet i organiske forbindelser på gasform. 7) Jf. Regeringens affaldsstrategi Transport Der har ikke været miljøforbedrende aktiviteter i forhold til den eksterne transport i Den eksterne transport varetages af leverandører; dels af transportører af råvarer og dels af transportører af de færdige produkter. For 2008 havde vi planlagt at undersøge muligheden for at reducere energiforbruget til ekstern transport af produkter. Dette projekt er ikke gennemført. Risikoaktiviteter I 2008 har Isover reduceret risikoen for alvorlige uheld væsentligt, idet de 3 oplag, der tidligere var omfattet af risikobekendtgørelsen, enten er reduceret eller fjernet. Herunder er selve reaktionsprocessen til produktion af bindemidlet nedlagt. Miljømyndigheden har på vegne af risikomyndighederne tilset, at Isover ikke længere er omfattet af risikobekendtgørelsen; se miljømål for Side 14

17 Overvågning af undergrunden. Der er i 2008 i overensstemmelse med vores miljøgodkendelse udtaget vandprøver fra 6 grundvandsboringer fordelt på matriklen. Prøverne er analyseret for phenolforbindelser med henblik på at overvåge eventuel forurening fra kemikalieoplagene. Der er ikke detekteret stof i nogen af prøverne. Miljøklager og driftsforstyrrelser Der er i 2008 modtaget klager fra vores naboer i en kort periode, hvor vi har anvendt nødbelysning på skorstenen, idet der var fejl på den normale skorstensbelysning. Herudover er der registreret 4 driftsforstyrrelser. De 3 har omfattet brand, hvor påvirkningen af det eksterne miljø har været begrænset. Derudover havde vi et uheld, hvor der blev spildt ca. 2 m3 procesvand til kloaksystemet. Spildet blev standset og pumpet op af det offentlige kloaksystem inden der skete forurening af Vamdrup Å. Under uheldet blev Trekantsområdets Miljøvagt tilkaldt. Der blev foretaget en 6M analyse af hændelsen og efterfølgende blev overfl ydsalarmerne i procesvandsbassinerne gjort funktionsdygtige, vores vagtcentral (PC3) blev trænet i beredskab vedrørende miljøuheld og i beredskabsplanen blev det tydeliggjort hvordan der skal tages action i tilfælde af spild. Overholdelse af vilkår Vilkår til luftemissioner er overholdt på nær kravet til TOC. Vilkår til phenol, formaldehyd, TOC, ammoniak og NOx er fastsat som max-krav, hvor hver enkelt af de 3 årlige målinger skal overholde kravværdien. Disse målinger skal udføres, når emissionen vides at være størst. Ud over de 3 vilkårsfastsatte målinger er der udført 1-3 supplerende målinger. Disse indgår i beregningen af den årligt udledte mængde der er beregnet ud fra et gennemsnit af alle udførte målinger. Vilkår til støv og lugt er fastsat som middelkrav, hvor middelværdien af 6 målinger skal overholde kravværdien. Vilkår vedr. emissionskrav til TOC i centralskorstenen er ikke overholdt. Kravet er fastsat til 25 mg/nm3 gældende efter fi brering og hærdeovn tilsammen. Det er imidlertid ikke muligt at måle på den angivne strækning. Der har i løbet af året været drøftelser med Miljøcenter Odense om hvordan det fastsatte krav skal sikres overholdt. Ved årets afslutning er der endnu ikke opnået enighed om dette.. Der er arbejdet på at reducere emissionen i 2008 men det kan vurderes, at kravet ikke er overholdt. Der arbejdes videre med dette i 2009, jf. afsnit om luftemissioner og de fastsatte mål for Øvrige vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse er overholdt. Væsentlige ændringer siden sidste redegørelse. Siden miljøredegørelsen 2007 er der sket en ændring i Isovers miljøpåvirkninger idet vi i februar 2008 stoppede med egenproduktion af bindemiddel samt reducerede vores oplag af LPG, der fungerer som nødforsyning i tilfælde af naturgassvigt. Dette har indfl ydelse på miljøpåvirkningerne idet vi tidligere har vurderet oplag af formalin og phenol som væsentlige på grund af risikopotentialet. Vi har bl.a. på den baggrund valgt at der i 2009 skal foretages en ny vurdering af hvad der er væsentlige miljøpåvirkninger for vores virksomhed. Endvidere er nøgletallene i datatabellen ændret. Tidligere er nøgletallene beregnet i forhold til den producerede mængde i m3. Da produktmikset har ændret sig de seneste år til at være en større og større andel tunge produkter, vurderes det, at et nøgletal baseret på produceret mængde i ton er en bedre indikator. Der anvendes den nominelle produktion, som er nettoproduktionen på linien. Nøgletallene bliver dermed også opgjort på samme måde som de beregnede energinøgletal. De ændrede nøgletal er vedrørende vandforbrug, materialeforbrug, anvendt glasaffald, emballageforbrug og total mængde affald produceret. Side 15

18 Miljø - målopfyldelse 2008 For 2008 var der fastsat 4 mål vedrørende eksternt miljø. Målene er delvist nået. Dertil kommer mål fastsat i forbindelse med vores energiledelsessystem. Mål M1 (08) Nedbringe phenolemissionen til under 10 mg/nm3 som årsmiddel. Nedbringe TOCemissionen til under 25 mg/nm 3 under alle produktionsforhold. Målet vedrørende reduktion af phenolemissionen er nået. Den gennemsnitlige phenolemission blev i ,4 mg/nm3. Til sammenligning var den gennemsnitlige phenolemission i ,7 mg/ Nm3. Den årlige udledning er halveret svarende til at der er udledt 14,7 T mindre end Målet er nået ved skift til en anden resin i uge 5. Den nye resin indeholder et mindre phenoloverskud, hvilket har direkte indfl ydelse på skorstensemissionen. Målet vedrørende TOC-emissionen er ikke nået. Den maksimale emission er i 2008 målt til 35 mg/nm3. Den gennemsnitlige emission er målt til 27 mg/nm3. Det var forventet, at den planlagte reduktion af phenolemissionen ville have en positiv effekt på TOC-emissionen. Det har vist sig, at denne sammenhæng ikke er entydig. Se afsnit om luftemissioner side 13. Mål M2 (08) Nedbringe støvemissionen til under 30 mg/nm 3 som årsmiddel. Målet er nået, idet den gennemsnitlige emission i 2008 var 29 mg/nm 3. Målingerne er i 2008 udført ved forskellige produktionstyper efter aftale med Miljøcenter Odense. Målingerne kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultatet for 2007, hvor målingerne er udført under samme produktionsforhold. Til sammenligning var den gennemsnitlige udledning i ,7 mg/nm 3. Den opnåede reduktion skyldes procesoptimeringer. Mål M3 (08) Reducere virksomhedens potentiale for større uheld. Målet er nået, idet Isover ikke længere er omfattet af risikodirektivet. I februar 2008 overgik vi til at producere ud fra købt resin og vi stoppede dermed egen produktionen af resin på virksomheden. Herved fjernede vi oplagene af formalin og phenol, der var omfattet af risikodirektivet. Endvidere reducerede vi i juli vores oplag af LPG, der er et nødberedskabslager i forhold til eventuelt svigt i naturgasforsyningen. Risikoen for et større uheld i forbindelse med de giftige kemikalier er dermed reduceret betragteligt Mål M4 (08) I 2008 etableres et recirkuleringsanlæg for fibre. Overordnet mål: Nul fiberbaseret affald på deponi ved recirkulering ultimo Målet er ikke nået, idet det planlagte anlæg ikke er etableret. Der vil i 2009 blive arbejdet videre med det overordnede mål om nedbringelse af det fi berbaserede affald til deponi. Mængden af fi berbaseret affald til deponi var i 2008 højere end året før. Det største bidrag stammer fra brændte produkter, hvor mængden i 2008 har været særlig høj. Miljømål 2009 For 2009 fastsættes der nedenstående 5 mål for det eksterne miljø. Målene omfatter luftemissioner, affald samt produktrelaterede miljøeffekter. Desuden er der medtaget etableringen af et program efter Operational Excellence med henblik på fastsættelse af et program for løbende forbedring. Mål M1 (09) Fastlæggelse af rammer for vilkår i miljøgodkendelse vedrørende luftemissioner. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Bringe TOC-emissionen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vilkår. - Afklaring og fastlæggelse af emissionsvilkår med myndighederne. - Opdatere støjberegninger (ekstern støj) i forhold til planlagte ændringer på lagerplads for tagprodukter. Side 16

19 Mål M2 (09) Etablering af de nødvendige forudsætninger for at kunne beslutte om virksomheden vil gøre anvendelse af ISO (LCA-analyser). Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Gennemførelse af projekt for etablering af beslutningsgrundlag. Grundlaget skal klarlægge muligheder, anvendelse og forventede omkostninger til etablering og vedligeholdelse af LCA. Mål M3 (09) Nedbringelse af fiberbaseret affald til deponi til max 30 tons årligt. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Recirkulering af fi bre fra centralafsugningssystemet, tilsætningsgranulat og brændte produkter i videst muligt omfang. - Revision af kortlægningen, valuarisering af affaldsstrømmene for aktualisering af affaldsregnskabet. - Videreudvikling af affaldsambassadørarbejdet. Mål M4 (09) Undersøge de miljømæssige konsekvenser ved at overgå til MRB-baseret 8) bindemiddelsystem. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Gennemførelse af forsøgsforløb med tilhørende økonomiske, produktmæssige og miljømæssige konsekvensvurderinger Mål M5 (09) Etablering af OpEx-program for løbende forbedring inden for Miljøområdet. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Beskrivelse, organisering og aktivering af program for løbende forbedringer for Miljøområdet. - Min. 1 Kaizen med miljøforbedring som emne. ENERGI Resultat 2008 Der har i 2008 fortsat været god opmærksomhed på at holde energiforbruget på et lavt niveau. Arbejdet er systematiseret i et energiudvalg med repræsentanter fra alle væsentlige dele af organisationen. I 2008 er der sket en udskiftning i de personer der er medlem af energiudvalget og vi har fået en ny formand. Vi har siden 2000 haft en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og der igennem forpligtet os til etablering af energiledelsessystem og løbende forbedringer. Benchmarking i Saint-Gobain viser, at Isover Vamdrup fortsat ligger suverænt lavest målt på energiforbrug pr. ton fi breret glas. I 2008 er der opnået en reduktion i forbruget af naturgas til fi brering på MWh/år. Besparelsen er opnået ved at tage nye typer spinnere i brug, der muliggør et lavere energiforbrug til fi brering. Fra 2007 til 2008 er det specifi kke elforbrug øget med godt 3 %, hvoraf ca. 1 % kan tilskrives en lavere skårprocent. Den lavere skårprocent skyldes mangel på fremmede skår. Den resterende stigning på ca. 2 % kan ikke forklares umiddelbart, men skyldes måske ustabil drift af smelteovnen. Energi - målopfyldelse 2008 Energimål 2008 På energiområdet var der fastsat forbedringsmål, som knytter sig til de energioptimeringsprojekter, der var planlagt for Endvidere en række mål for nøgletal, som er knyttet til den budgetterede produktion. Effekten af de gennemførte forbedringsmål har ikke kunnet ses af de beregnede nøgletal. 8) More Reactive Binder, hvor hærdnngen foregår ved lavere temperatur. Side 17

20 Forbedringsmål Mål E1 (08) Reducere energiforbrug til mellemfrekvensanlæg med 20 %. Målet er nået idet energiforbruget til mellemfrekvensanlæg er reduceret med 30 % svarende til kwh sparet i Forbedringen er opnået ved udskiftning af 6 mellemfrekvensanlæg fra roterende til statiske omformere. Mål E2 (08) Reducere energiforbrug til 0,6 bar trykluftsystemet med 7 %. Målet er nået ved at overskydende luft fra 1,5/2,5 bar systemet afblæses til 0,6 bar systemet. Mål E3 (08) At mindske variationerne af fibrenes fordeling i filten. Målet er ikke endeligt afsluttet i Det er påvist, at den ujævne fordeling af fi brene i glasuldsfi lten især skyldes operatørvariationer. I 2008 er samtlige operatører i fi breringsområdet og på linien blevet trænet i at optimere fi ltfordelingen ud fra den nye fl adevægtsmåler installeret i Effekten af den gennemførte træning forventes først at kunne ses i 1. kvartal Mål E4 (08) At reducere elforbruget på hoodventilatorerne. Målet er ikke nået idet projekt med at gennemføre styring af afsugningsbehovet i afhængighed af produktdata ikke er gennemført. Projektet er overført til Mål E5 (08) At forbedre skårkvaliteten, så det bliver muligt at øge andelen af fremmede skår til mindst 68 % Målet er ikke nået, idet andelen af fremmede skår i 2008 blev 58 %. Der blev som planlagt installeret en skårsigte efter vores skårknuseanlæg for at opnå fi nere skår og dermed færre urenheder der forstyrrer fi breringsprocessen. Den primære årsag til at skårprocenten ikke er blevet højere har været problemer med at få glas i den rigtige kvalitet leveret i tilstrækkelig mængde. ENERGIMÅL 2009 Mål E1 (09) Opnå indgåelse af ny aftale med Energistyrelsen. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Opstilling af aftalegrundlag og indgåelse af aftale. Budgetmål For 2008 er opnået følgende nøgletal. Mål Realiseret Totale energiforbrug: 2,593 kwh/nom. kg 2,640 kwh/nom. kg Elforbrug til smeltning: 0,785 kwh/smeltet kg 0,828 kwh/smeltet kg Gasforbrug til fi brering: 1,033 kwh/ fi breret kg 0,937 kwh/ fi breret kg Fremmede skår: 68 % af fi breret glasmængde 58,2% af fi breret glasmængde Side 18