COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE

Transkript

1 December 2011 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE AF KONSULENT SUNE THORVILDSEN, SUNT@DI.DK OG KONSULENT LARS BACH JENSEN, LBJ@DI.DK FN s klimaforhandlinger under COP17 i Durban, Sydafrika, ventes at give konkrete fremskridt på overførsel af klimateknologi, den Grønne Klimafond og klimatilpasning. Værtslandet er selv ved at tage de første skridt hen mod en mere grøn energi, og en ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Sydafrika på energiområdet åbner muligheder for erhvervslivet. De sydafrikanske værter for COP17 klimaforhandlingerne arbejder målrettet på at skabe fremskridt når det drejer sig om vigtige delelementer i klimadagsordenen teknologioverførsler, den Grønne Klimafond og klimatilpasning. Områder til forhandling i Durban, som kan øge eksporten af dansk cleantech < Note Tre vigtige delområder der vil understøtte grøn vækst, og som kan øge danske cleantech virksomheders eksportmuligheder. Grøn vækst Teknologioverførsel Klimatilpasning og -forebyggelse Finansiering

2 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE DI INDSIGT DECEMBER 11 SIDE 2 Forhandlingsrunden rækker efter alt at dømme ikke til en fuld juridisk bindende aftale, men fremskrift på de vigtige delområder vil være vigtige. Ikke mindst for Sydafrika og hele det afrikanske kontinent, hvor klimaudfordringen presser sig mere og mere på. Især Sydafrika fremstår som et af de afrikanske lande, hvor vækstmulighederne er størst. Der er dermed mulighed for, at blandt andet danske virksomheder og dansk teknologi kan bidrage til løsningerne. TRE KONKRETE KLIMAFREMSKRIDT Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at takle klimaudfordringerne. Derfor er de overordnede rammer, som FN udstikker, vigtige for at få kanaliseret løsningerne ud til de lande og markeder, der har brug for det. Stor rolle til erhvervslivet i klimaforhandlingerne i Durban. På det overordnede politiske plan er hovedfokus i COP17-forhandlingerne, hvordan Kyoto-aftalen i fremtiden skal udvikle sig. Aftalen fra 1997 er den eneste internationalt juridisk bindende klimaaftale om at dæmpe CO 2 -udledningen, og den udløber med udgangen af EU s klimapolitik, og dermed også den danske indsats, er bundet op på Kyoto-aftalen. Selvom det er tvivlsomt om COP17 resulterer i en aftale, der erstatter den nuværende Kyoto-aftale, er det forventningen, at der sker fremskridt på tre konkrete og vigtige områder: 1. TEKNOLOGIOVERFØRSEL TIL UDVIKLINGSLANDE Udviklingslandene har brug for teknologi og kompetencer for at kunne tilpasse sig klimaforandringerne og sikre fremtidige energiforsyninger. Forhandlingerne i København under COP15 i december 2009 resulterede blandt andet i udvikling af en særlig teknologimekanisme, som skal sikre overførslen af teknologi til udviklingslandene. Meget fokus på overførsel af teknologi til udviklingslandene... Erhvervslivet har særlige interesser i, at denne mekanisme indrettes hensigtsmæssigt, og en stor del af erhvervslivets fokus i Durban vil være forhandlingerne om denne mekanisme. En effektiv mekanisme skal sørge for at knytte erhvervslivet og de lokale institutioner tæt sammen. Dette skal dels sikre en opbygning af kompetence i udviklingslandene, og dels sikre en effektiv adgang for virksomhederne til de lokale markeder.

3 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE DI INDSIGT DECEMBER 11 SIDE 3 2. DEN GRØNNE KLIMAFOND Etablering af den Grønne Klimafond er et andet vigtigt diskussionspunkt. Fonden skal stå for fordelingen af de 100 mia. USD årligt fra 2020, som var en del af aftalerne under COP15 i København og COP16 i Cancun. Fokus er blandt andet på, hvordan fonden skal institutionaliseres, så fondens midler kanaliseres effektivt ud til markederne. Et vigtigt element bliver, at skabe en kobling til supplerende investeringer fra den private sektor. Endelig skal fondens anvendelse balanceres i forhold til andre udviklingsmidler, sådan at der ikke opstår konflikt mellem indsatserne. og på etableringen af den Grønne Klimafond. 3. KLIMATILPASNING Der forventes desuden fremskridt på klimatilpasningsdelen. Klimatilpasning er særligt vigtigt for det afrikanske kontinent, og der er tæt sammenhæng til fremdriften på teknologimekanismen og den Grønne Klimafond. De sydafrikanske COP17-værter er opsatte på at skabe fremdrift i forhandlingerne, selvom udsigten til en fuld klimaaftale er vanskelig. Der er også særlig opmærksomhed om at sikre en gennemsigtig forhandlingsproces. Dette er vigtigt såfremt de enkelte elementer skal opnå fuld tilslutning fra de knap 200 lande i FN. Kommer der fremskridt på ovennævnte delområder vil det samlet understøtte grøn vækst og eksportpotentialer for danske cleantech virksomheder. Fremskridt på delelementer vil kunne fremme danske eksport muligheder. SYDAFRIKAS ENERGI- OG KLIMAPOLITISKE MÅLSÆTNINGER Værtslandet Sydafrika har en stor interesse i, at COP17 kaster resultater af sig. Men som andre nationer i verden, har Sydafrika en egen national dagsorden for den grønne omstilling. Sydafrika vil reducere forbruget af kul i elproduktionen fra 93 pct. til 46 pct. i 2030 Den sydafrikanske økonomi er i høj grad opbygget af storskala energiintensiv minedrift og mineralsk forarbejdning. Kulminedrift har i lang tid været en hjørnesten i den sydafrikanske økonomi. Derfor er energiintensiteten i Sydafrika forholdsvis stor. I dag udgør kulfyrede kraftværker langt størstedelen af Sydafrikas energiforsyning. Dertil kommer en betydningsfuld produktion af såkaldt liquid fuels, som er et flydende brændsel baseret på kul. Samlet set er Sydafrika den 14. største CO 2 -udleder i verden. Den sydafrikanske regering ønsker at reducere anvendelsen af kul i energi forsyningen. Regeringen har opstillet en målsætning om at reducere kulandelen i den nyværende elproduktion fra 93 pct. til 46 pct. i I stedet øges produktionen af el fra vind, vand, sol og atomkraft, som hver især vil dække ca. 10 pct. af den samlede kapacitet i 2030.

4 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE DI INDSIGT DECEMBER 11 SIDE 4 Elpriserne i Sydafrika er blandt verdens laveste. Derfor har den kraftige økonomiske vækst og den hurtige industrialisering skabt en markant stigende efterspørgsel efter el. For at styrke energiforsyningen har det statslige energiselskab, Eskom, iværksat et ambitiøst investeringsprogram med henblik på at diversificere energiforsyningen. Den 12. oktober 2011 godkendte det sydafrikanske kabinet en klimaplan (South Africa s National Climate Change Response Policy). Dette er en hvidbog med forslag til hvordan Sydafrika kan reducere deres drivhusgasudledninger i fremtiden. Sydafrika arbejder desuden med forslag om subsidier til vedvarende energi, og et forslag til en skat på CO 2. Det forventes, at Sydafrika sammen med de øvrige OECD-lande, Kina, Brasilien og Rusland vil indføre et CO 2 -kvotesystem fra Under klimatopmødet i København i 2009 annoncerede Sydafrika et klimamål om at sænke landets CO 2 -udledning med 34 pct. frem til 2020, og 45 pct. i 2025 ift. Business As Usual. Dette vil medføre højere priser på CO 2 og dermed mere vækst i produktionen af cleantech. Dermed ligger der et potentiale for danske producenter af energiteknologi og -udstyr. DANSK SYDAFRIKANSK AFTALE OM ENERGI Danmark har engageret sig i arbejdet med at fremme den vedvarende energi og energieffektivisering i Sydafrika. Der er indgået et såkaldt Memorandum of Understanding mellem Danmark og Sydafrika i forbindelse med at den med sydafrikanske vicepræsident besøgte DI den 24. oktober og en ny aftale mellem Danmark og Sydafrika kan intensivere det grønne samarbejde. Aftalen omfatter blandt andet fremme af samarbejde gennem udvikling af partnerskaber inden for vedvarende energi og energieffektivisering i forhold til de relevante virksomheder i Sydafrika og Danmark. Formålet med aftalen er at fremme konkrete samarbejdsprojekter mellem de to lande. Fokus er: Energieffektivisering i industrien og i bygninger. Vedvarende energi herunder særligt vindenergi. Aftalen kan bane vejen for større kommerciel samhandel mellem Danmark og Sydafrika.

5 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE DI INDSIGT DECEMBER 11 SIDE 5 DA BRIK BLEV BRIKS DANSK EKSPORT TIL SYDAFRIKA Sydafrika er Danmarks største eksportmarked blandt de afrikanske lande syd for Sahara. Eksporten til landet udgjorde i ,4 mia. kr., og var således mere en dobbelt så stor som eksporten til Nigeria, som er Danmarks næststørste eksportmarked i regionen. Sydafrika er Danmarks største marked syd for Sahara Eksport til top - 4 afrikanske lande syd for Sahara 2010 Mio. kr < Kilde Danmarks Statistik Sydafrika Nigeria Kenya Ghana Sydafrika er et vækstmarked på vej frem og i den forbindelse taler man oftere og oftere om BRIKS-landene, hvilket dækker over, at Sydafrika betragtes som et af de næste store vækstmarkeder. Landet har i dag vækst rater, der kan sammenlignes med Brasilen og Rusland. Om det er rimeligt at placere Sydafrika i samme kategori som BRIK-landene kan diskuteres, men signalværdien er tydelig. Sydafrika er et marked på vej frem og blandt andet Kina har en klar interesse i de afrikanske rå stoffer herunder Sydafrikas store kulreserver. Højere priser på kul i Asien end i Europa betyder, at Sydafrika eksporterer mere kul til Asien end til Europa. Stabil vækst i Sydafrika de sidste årti, som forventes at fortsætte.

6 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE DI INDSIGT DECEMBER 11 SIDE 6 BRIKS-landendes årlige realvækst i BNP, Pct < Sydafrika Rusland Kina Brasilien Indien Note Den lodrette sorte streg angiver overgangen til prognose-tal. Kilde World Economic Outlook, 2011.

7 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk