Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer. Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer. Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen"

Transkript

1

2 Skolens teammøder

3

4 Skolens teammøder Facilitering og refleksive processer Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen

5 Skolens teammøder Facilitering og refleksive processer Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen 1. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 FAGLIG REDAKTION: Mads Hermansen OMSLAG: Imperiet (Harvey Macaulay) FORFATTERFOTO: Søren Kirkegaard SATS: SL grafik (slgrafik.dk) TRYK: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN TRYKT BOG: ISBN EBOG: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 INDHOLD FORORD 7 1. TEAMMØDER BØR FACILITERES Facilitators store ansvar Teamsamarbejde og mødekultur Teammødet som forum for mening og værdiskabelse Facilitering: En fast og venlig hånd om mødet Hvad ligger der i facilitatorrollen? FACILITATOR SIKRER TEAMETS FOKUS Starte mødet myndigt og rettidigt Præcisere mødets indhold Fokusere en vildfaren diskussion Alternativ til talerliste Hjælpe med at bygge op, ikke rive ned Hvem gør hvad hvornår? Facilitator følger op på det, der ikke blev gjort At fastlægge næste møde INVOLVERING: ALLE SKAL PÅ, MEN EFFEKTIVT Tavs refleksion og notering Summe med sidemand Variationer: Lyt & byt, interview, gående og trioer Lynrunden Plukke i plenum Facilitators brug af inkluderende processer FACILITATOR SKAL HAVE TEAMETS MANDAT At sikre sin legitimitet som facilitator 51

7 2. At facilitere alene eller med medfacilitator Ressourceperson eller andre gæster i teammødet SKOLENS ØVRIGE MØDER KAN FACILITERES Mødet i pædagogisk råd Ledergruppemødet Forældremødet Klasseledelse Studiegruppen Praktikgruppen SAMTALEPROCESSER MED FORDYBELSE Hvad er målet med processerne? VIDENDELENDE PROCESSER Lyt & byt Knastbehandling Stjernestunder og snubletråde Parvise historier med lynkvittering To gratis konsulenter De seks tænkehatte Pædagog-lærer-samarbejde Koordinering og beslutning om samarbejde REFLEKSIVE PROCESSER Fortælling med nøgleord Fortælling i to versioner Mål med pædagogisk/didaktisk forløb Evaluering af eget pædagogisk/didaktisk arbejde Facilitators evaluering af egen praksis 131 EFTERORD 135 LITTERATUR 141 WORKSHOPS 143 STIKORDSREGISTER 145

8 Forord 7 FORORD Samarbejde med kolleger, ledelse, børn, forældre og forskellige ekspertgrupper har længe været et vigtigt fundament i skolen og lærerens arbejdsliv. Med den nye folkeskolereform, som trådte i kraft den 1. august 2014, er der imidlertid sket en del, som ændrer på, hvem der er aktører om hvad og hvordan i forhold til samarbejde. En af de vigtige ændringer understreger lærernes betydning for koordinering. Der står på side 18 i aftaleteksten: Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Endvidere står der: På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Disse formuleringer kan naturligvis fortolkes på meget forskellig måde, og udviklingen i landets kommuner vil ved reformen og i årene efter formodentlig udkrystallisere sig i en del forskellig praksis. Uanset hvordan det udvikler sig, er det svært at se uden om lærerne som vigtige nav i det at skabe sammenhæng og koordinering. Medarbejderteam i skolen har været en realitet siden folkeskolereformen i 1993, hvor der godt nok ikke står, at der skal formeres team, men flere paragraffer omtaler implicit nødvendigheden af dem: 18, stk. 4: På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse

9 8 Forord af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 45, stk. 4: Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. 25, stk. 4: På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk og pædagogisk begrundet. Siden 1993 har der været eksperimenteret med forskellige former for teamdannelse: klasseteam, årgangsteam, klyngeteam, fagteam, ressourceteam m.v. Rigtig mange steder har medarbejdere på skolerne været forpligtet på deltagelse i flere forskellige team. Det ser endnu ikke ud til, at den ideelle struktur er fundet, men sikkert er det, at skolereformen i 2014 vil lægge yderligere pres på teamets arbejde som et centralt sted for forberedelse, refleksion, koordinering og styring. Lærerne har her fået udpeget en central rolle til at sikre sammenhæng. I folkeskolereformen oplistes der ud over samarbejde med pædagogerne på skolen også øgede forventninger til samarbejde med en række fritids- og undervisningsinstitutioner uden for skole og med forældre og elever. Det er svært at forestille sig, at den bevægelse, som allerede har præget feltet mange steder mod øget autonomi til teamet, ikke vil blive øget i de kommende år. Det vil ske alene, fordi koordination og samarbejde om det, der foregår i og omkring undervisningen, ikke effektivt kan styres alene fra skolens ledelse. Hvis arbejdet skal afvikles nogenlunde harmonisk og i godt flow, er det nødvendigt, at koordineringen ligger tættere på teamet end på ledelsen. Det betyder formodentlig, at reelle beslutninger om arbejdsdeling, skemalægning og organisering af undervisning over tid i højere grad må lægges ud i relativt selvstyrende team. Det betyder så igen, at arbejdspresset i teamet vil øges. Mange steder har det indtil nu mest handlet om koordinering, planlægning, evaluering og i mindre grad kollegial drøftelse af forældre- og elevsam-

10 Forord 9 arbejder, når der har været specielle udfordringer i feltet. I fremtiden kan man forvente, at der vil blive brug for at anvende tid på det sidste område, da det er svært at forestille sig, at samarbejdet med børn og forældre vil aftage. Ud over disse temaer vil arbejdsdeling, skemalægning og organisering af det praktiske arbejde som nævnt ovenfor også komme til at fylde mere. Så der er mange og gode grunde til at intensivere og professionalisere arbejdet i skolens team. Selv hvis der ikke var sket en arbejdstidsomlægning og aftalt en skolereform, ville opretholdelse og udvikling af kvalitet i det undervisningstilbud, som udbydes, alligevel kræve yderligere investering. Folkeskolereformens aftaletekst taler meget tydeligt om kvalitetsforbedringer på mange områder. Et naturligt sted at varetage arbejdet med den løbende justering og kvalitetssikring er naturligvis teamet. Rigtig mange steder har man siden 93-lovens indførelse også arbejdet med disse områder, men yderligere produktudvikling eller reel igangsætning af professionelt rammesat arbejde med og refleksion over udfordringer i det daglige arbejde med elever, forældresamarbejdet og samarbejdet med ledelsen vil være nødvendigt for at opfylde målet om kvalitetsudvikling. Siden 93-loven er skolen blevet befolket med en lang række særligt uddannede lærere, som har fået specielle opgaver med udvikling af kvalitet i undervisningen. Det handler fx om inklusions-, læse-, matematik-, AKT- og andre fagvejledere. Dette faglige sparringsløft til skolens medarbejdere må naturligvis også tænkes ind i teamets arbejde som ressource og inspiration. Når skolens medarbejderteam får større betydning og fylde i skolens arbejde, er det naturligt, at samarbejdet med skolens ledelse også indrettes, så samarbejdskanalerne er åbne og lette at betjene, og at arbejdsdelingerne er klare og hjælpsomme. Der forestår altså også et større arbejde for skolevæsnerne og skolernes ledelser med henblik på at få denne dagsorden sat og arbejdet gennemført, så der ikke bliver prop i systemet mellem medarbejderteam og ledelse.

11 10 Forord I denne bog tager vi ikke dette samarbejdsudviklingsprojekt op, men nøjes med at pege på dets nødvendige udvikling. Vi tager derimod de to vigtigste professionaliseringsområder op: 1. Effektiv møde- og processtyring og udvikling af en hjælpsom ramme og kultur for arbejde med refleksion og videreudvikling af professionskompetencerne hos medarbejderne. I forhold til dette område vil vi sætte fokus på gode kulturer, rammer og spilleregler for effektive og gode møder, således at beslutninger, arbejdsdelinger, evaluering og andre vigtige temaer i teamets daglige arbejde kan foregå i en venlig atmosfære, der er præget af arbejdsomhed og effektivitet. Udfordringer og forslag til praksis for dette område vil især blive udfoldet af Ib Ravn (kapitel 1-5). 2. Fokus på gode kulturer, rammer og spilleregler for møder, hvor man arbejder kollegialt med sparring, refleksion og udvikling i forhold til svære og sårbargørende problemer, som medarbejderne støder på i deres arbejde med elever og forældre. Det er til forskel fra det første område et felt, hvor der ud over gode og robuste rammesætninger og spilleregler kræves udvikling af de professionelle kompetencer hos teamets medlemmer, så de bliver nænsomt lydhøre og refleksive i forhold til de forhold, der bliver fortalt om og reflekteret ind i. Dette område vil Vibeke Petersen især udfolde (kapitel 6-8, med bidrag fra Ib Ravn i afsnit ). Bogens målgruppe er teamdeltagere og især facilitatorer, som med den nye skolereform har fået en mere central og betydningsfuld rolle i forhold til at få skolens drift og udvikling til at foregå så effektivt, iderigt og konstruktivt som muligt. Presset på samarbejde i team af forskellig slags vil blive intensiveret, uanset om det er fagteam, årgangsteam, klasseteam, indskolings-, mellem- eller udskolingsteam, specialteam, ledelsesteam eller andre team, som bliver opfundet og udviklet i slipstrømmen.

12 Forord 11 Det at erhverve kompetencer til at facilitere og deltage i samarbejdsprocesser må derfor nødvendigvis også blive en forstærket del af det, der foregår i grund- og efteruddannelser for lærere og pædagoger. Bogen har derfor også oplagt relevans i forhold til de samarbejdssituationer, som foregår i grund- og efteruddannelse. To centrale arenaer for træning og arbejde her er studiegrupper og praktikgrupper. Naturligvis er der forskel på, hvor tyngden ligger i disse grupper. Studiegrupper har stærk fokus på studie- og samarbejdsprocessen mod kvalificering til professionen og til produktion af oplæg og skriftligheder, som skal danne grundlag for eksamen. Praktikgruppen fylder meget i praktisk forberedelse og evaluering af forløb i praktikken. Ofte vil den studerende i praktikforløb også være medlem af et medarbejderteam på skolen. Skolernes forskellige team har naturligvis megen tyngde i forhold til at optimere driftssiden, men har det til fælles med studie- og praktikgrupper, at man også skal være i stand til at omtænke og evaluere på den praksis, man er ansvarlig for. Set i dette lys bliver både studieog praktikgrupper steder, hvor man øver sig i at få de professionelle kompetencer, som man senere skal udfolde i diverse skoleteam. Samtidig med dét er de også konkrete samarbejdsteam, hvor der er lige så meget brug for faciliteret styring. Undervejs i bogen vil der blive fokuseret på det specielle og forskellige i forhold til studie- og praktikgrupper, men i det store hele er det de samme kvalifikationer, man skal have for at kunne være et produktivt teammedlem, uanset om det er den ene eller den anden konstellation, man er med i. Styrings- og rammesætningssiden af arbejdet i det gode team har ofte fået forskellige betegnelser. Selv har jeg i en række sammenhænge identificeret denne ledelsesfunktion som læringsledelse (fx Spilleregler i klassen, 2010), hvor de to gennemgående og vigtigste faktorer til lydhør styring identificeres som evne til at rammesætte gode og funktionelle spilleregler for, hvordan man afvikler et indhold på den ene side, og empatisk tilstedeværelse i den forhandling, som altid må være en væsentlig del af møder, på den anden side. Ib Ravn har i sine bøger (bl.a. Facilitering ledelse af møder der ska-

13 12 Forord ber værdi og mening, 2011) brugt facilitatorbetegnelsen for denne rolle. Ravn har dog flere gange nikket ja til, at hans forståelse af facilitatorrollen er sammenfaldende med den måde, jeg definerer læringsledelse på. Vibeke Petersen har i sine bøger (fx Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, 2013) brugt betegnelsen procesleder for denne rolle, men også herfra har jeg fået nik til, at begrebet dækker det samme som læringsledelse. I denne bog har forfatterne valgt at bruge facilitatorbegrebet for ledelses- og styringsopgaven, fordi det trods sammenfald med to andre begreber får understreget det ekstremt vigtige i teamarbejde: at sørge for at processerne i teamet får en venlig, bestemt og hjælpende hånd med på vejen. Ib Ravns afsnit handler om driften i mødet; dvs. hvordan man bruger mødet til at drøfte sagerne, træffe beslutninger og fordele arbejdsopgaver på en måde, så alle deltagerne bidrager, og det går smertefrit og hurtigt. Vibeke Petersen bidrager til forståelse og praksis for udviklingen (undersøgelse af nye muligheder, højttænkning på idegenerering, refleksion over forløb, som er gået galt med henblik på udvikling af ny forståelse af, hvad man i stedet kunne gøre osv.). Det fælles værdi- og praksisgrundlag er imidlertid funderet i en fælles forståelse af vigtigheden af optimering af professionel rammesætning og styring. Processer må gerne ledes myndigt, ligetil og enkelt, og det er væsentligt, at kommunikation, læring og samarbejde må forvaltes som potentielt sårbare processer, hvor man skal værne nænsomt om sig selv og hinanden. Processerne fremtræder således med en lidt forskellig toning og mål, som giver facilitator og deltagere mulighed for at vælge inspirationsgrundlag til de konkrete sammenhænge. God læselyst og facilitering. Mads Hermansen Ekstern redaktør på Samfundslitteratur Professor på Nordic School of Public Health

14 Kapitel 1 13 KAPITEL 1 TEAMMØDER BØR FACILITERES Skolens teammøder er ofte venlige og kollegiale fora, hvor mange af arbejdsdagens hændelser vendes og praktiske ting aftales. Lise Tingleff Nielsen (2013) har forsket i folkeskolens team, og hun peger på to ting, der præger teamarbejdet. Dels bliver der koordineret og fordelt opgaver, og dels bliver der plejet sociale relationer. De færreste team tager sig tid til egentlig pædagogisk og professionel udvikling. Her er en stor udfordring: Hvordan kan skolens team arrangere deres samarbejde, så de skaffer sig tid til udvikling så det hele ikke går op i opgavefordeling og relationsarbejde? Teamets primære samarbejdsplatform er de møder, hvor medlemmerne ses ansigt til ansigt og taler sammen, mere eller mindre velstruktureret. Teammedlemmerne taler naturligvis sammen, når de tager fat i hinanden parvist og evt. i mindre grupper i løbet af en arbejdsuge, og undertiden samles de i fælles realisering af et projekt i skolegården e.l. Men det sted, hvor teamet kollektivt udfolder det meste af sit liv, er mødet (Ravn, 2011) ugentligt eller halvårligt, fast eller ad hoc, kort eller langt. De fleste team har en teamkoordinator eller en teamleder eller som minimum en mødeindkalder. Dog opfatter vedkommende sig måske ikke som teamets leder, og hun er jo slet ikke deltagernes personaleleder. Hvorfor skulle jeg så kaste mig frem i rollen som den skrappe mødeleder, der dirigerer trafikken og bestemmer, hvem der kan tale hvornår, og hvad vi beslutter? Nej, vi klarer det jo nok, i indbyrdes forståelse. Vi er jo voksne mennesker; det kan vi godt finde ud af, uden en leder. Sådan tænker mange lærere og pædagoger formentlig. Hvis dine teammøder, kære læser, er smukt selvorganiserende og rigtig gode som de ér, så pris dig lykkelig, og læg denne bog til side.

15 14 Teammøder bør faciliteres Den er ikke til dig. Men oplever du som mange andre, at teamet ikke organiserer sig selv helt så smertefrit, er der råd at hente her. 1. FACILITATORS STORE ANSVAR Vi skal i bogens første fem kapitler se på den centrale rolle, som en facilitator kan spille på teammødet. Teamet har måske allerede en teamleder eller teamkoordinator i forvejen (vi vil bruge den sidste betegnelse her i bogen, idet vi antager, at de to begreber ofte dækker nogenlunde det samme). I denne bog skal vedkommende ikke spille rollen som den klassiske mødeleder, der styrer showet og trumfer beslutninger igennem. Hun kan bruge sin energi på en elegantere måde, nemlig i den mere respektfulde og støttende rolle som teammødets facilitator. En facilitator bestemmer ikke over mødets indhold, altså de ting, der drøftes, og de beslutninger, der tages, men kun over mødets form: Hvornår skal vi snakke om hvad? Hvornår glider samtalen bort fra emnet? Er der nogen, der monopoliserer samtalen? Har vi også fået hørt fra vores knap så højttalende kolleger? Hvordan får vi flere ideer på banen? Nu skal vi have taget en beslutning! Lad os se et eksempel på facilitators rolle i den situation, hvor et team ikke kan få placeret en arbejdsopgave X. Alle i teamet erkender, at X skal gøres, men ingen melder sig. En klassisk mødeleder, der også er personaleleder, har autoritet til at skære igennem: Heidi, jeg vil bede dig om at gøre det. Det kan en teamkoordinator ikke, så hvad skal man gøre? Hvis der ikke er nogen, der vil, så kan man jo ikke tvinge dem, vel? Teamkoordinatoren går derfor lidt rundt om den varme grød og humper til sidst videre til næste punkt på dagsordenen. Derved efterlader hun sig et ureguleret vejkryds, hvor bilvragene af utrufne beslutninger gennem mødet langsomt hober sig op i et stærkt demotiverende monument over teamets kollektive inkompetence. I modsætning hertil vil en teamkoordinator, der har fået rollen som

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin Mødeledelse af pædagogiske møder Oplæg ved Vibeke Petersen d.26.08.16 Sprogin 1 Præsentation af mig og mine kurser i Sprogin o Lærer- og psykologuddannet med særligt fagområde indenfor kommunikation, samarbejde,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august.

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE FU. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne. LOKE FU

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau

Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau Møllevangskolen Møllevangs Allé 20 8210 Aarhus V Tlf: 87 13 60 60 E-mail: moe@mbu.aarhus.dk Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 jf. BEK nr. 231 af

Læs mere

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 3 på Ellevangskolen

Uddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 3 på Ellevangskolen Indhold Kultur og særkende som uddannelsessted... 1 Praktikkens organisering... 2 Ansvar for praktikken... 2 Samarbejdet med de studerende... 3 Arbejdsplanen:... 3 Vejledning med praktiklærer:... 4 Førvejledning:...

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

E FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.)

E FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.) 155+2 mm E FTE RRETN I NGSSTU DI E R kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Principper for arbejdsplanen

Principper for arbejdsplanen Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som ligger i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra familier, der bor i villaer, men omfatter også børn fra lejligheder i Bispehaven og Gjellerup.

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Faciltering af videnprocesser

Faciltering af videnprocesser Faciltering af videnprocesser ESB-netværkets årlige temakonference 2016 Odense, tirsdag d. 19. april 2016 kl. 10.20-14.00 b Ravn, Ph.D., lektor DPU/Aarhus Universitet, Campus Emdrup ravn@edu.au.dk og www.edu.au.dk/fv

Læs mere

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen Vestfjendsskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Uddannelsesplan Stenløse Privatskole 2015/2016

Uddannelsesplan Stenløse Privatskole 2015/2016 Uddannelsesplan Stenløse Privatskole 2015/2016 Praktikansvarlig Afdelingsleder Lene Andersen Telefon:47 17 09 10 la@stenpriv.dk Skolen som uddannelsessted Stenløse Privatskole fungerer som praktikskole

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere