Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer. Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer. Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen"

Transkript

1

2 Skolens teammøder

3

4 Skolens teammøder Facilitering og refleksive processer Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen

5 Skolens teammøder Facilitering og refleksive processer Ib Ravn og Vibeke Petersen Med forord og efterord af Mads Hermansen 1. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 FAGLIG REDAKTION: Mads Hermansen OMSLAG: Imperiet (Harvey Macaulay) FORFATTERFOTO: Søren Kirkegaard SATS: SL grafik (slgrafik.dk) TRYK: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN TRYKT BOG: ISBN EBOG: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 INDHOLD FORORD 7 1. TEAMMØDER BØR FACILITERES Facilitators store ansvar Teamsamarbejde og mødekultur Teammødet som forum for mening og værdiskabelse Facilitering: En fast og venlig hånd om mødet Hvad ligger der i facilitatorrollen? FACILITATOR SIKRER TEAMETS FOKUS Starte mødet myndigt og rettidigt Præcisere mødets indhold Fokusere en vildfaren diskussion Alternativ til talerliste Hjælpe med at bygge op, ikke rive ned Hvem gør hvad hvornår? Facilitator følger op på det, der ikke blev gjort At fastlægge næste møde INVOLVERING: ALLE SKAL PÅ, MEN EFFEKTIVT Tavs refleksion og notering Summe med sidemand Variationer: Lyt & byt, interview, gående og trioer Lynrunden Plukke i plenum Facilitators brug af inkluderende processer FACILITATOR SKAL HAVE TEAMETS MANDAT At sikre sin legitimitet som facilitator 51

7 2. At facilitere alene eller med medfacilitator Ressourceperson eller andre gæster i teammødet SKOLENS ØVRIGE MØDER KAN FACILITERES Mødet i pædagogisk råd Ledergruppemødet Forældremødet Klasseledelse Studiegruppen Praktikgruppen SAMTALEPROCESSER MED FORDYBELSE Hvad er målet med processerne? VIDENDELENDE PROCESSER Lyt & byt Knastbehandling Stjernestunder og snubletråde Parvise historier med lynkvittering To gratis konsulenter De seks tænkehatte Pædagog-lærer-samarbejde Koordinering og beslutning om samarbejde REFLEKSIVE PROCESSER Fortælling med nøgleord Fortælling i to versioner Mål med pædagogisk/didaktisk forløb Evaluering af eget pædagogisk/didaktisk arbejde Facilitators evaluering af egen praksis 131 EFTERORD 135 LITTERATUR 141 WORKSHOPS 143 STIKORDSREGISTER 145

8 Forord 7 FORORD Samarbejde med kolleger, ledelse, børn, forældre og forskellige ekspertgrupper har længe været et vigtigt fundament i skolen og lærerens arbejdsliv. Med den nye folkeskolereform, som trådte i kraft den 1. august 2014, er der imidlertid sket en del, som ændrer på, hvem der er aktører om hvad og hvordan i forhold til samarbejde. En af de vigtige ændringer understreger lærernes betydning for koordinering. Der står på side 18 i aftaleteksten: Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Endvidere står der: På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Disse formuleringer kan naturligvis fortolkes på meget forskellig måde, og udviklingen i landets kommuner vil ved reformen og i årene efter formodentlig udkrystallisere sig i en del forskellig praksis. Uanset hvordan det udvikler sig, er det svært at se uden om lærerne som vigtige nav i det at skabe sammenhæng og koordinering. Medarbejderteam i skolen har været en realitet siden folkeskolereformen i 1993, hvor der godt nok ikke står, at der skal formeres team, men flere paragraffer omtaler implicit nødvendigheden af dem: 18, stk. 4: På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse

9 8 Forord af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 45, stk. 4: Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. 25, stk. 4: På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk og pædagogisk begrundet. Siden 1993 har der været eksperimenteret med forskellige former for teamdannelse: klasseteam, årgangsteam, klyngeteam, fagteam, ressourceteam m.v. Rigtig mange steder har medarbejdere på skolerne været forpligtet på deltagelse i flere forskellige team. Det ser endnu ikke ud til, at den ideelle struktur er fundet, men sikkert er det, at skolereformen i 2014 vil lægge yderligere pres på teamets arbejde som et centralt sted for forberedelse, refleksion, koordinering og styring. Lærerne har her fået udpeget en central rolle til at sikre sammenhæng. I folkeskolereformen oplistes der ud over samarbejde med pædagogerne på skolen også øgede forventninger til samarbejde med en række fritids- og undervisningsinstitutioner uden for skole og med forældre og elever. Det er svært at forestille sig, at den bevægelse, som allerede har præget feltet mange steder mod øget autonomi til teamet, ikke vil blive øget i de kommende år. Det vil ske alene, fordi koordination og samarbejde om det, der foregår i og omkring undervisningen, ikke effektivt kan styres alene fra skolens ledelse. Hvis arbejdet skal afvikles nogenlunde harmonisk og i godt flow, er det nødvendigt, at koordineringen ligger tættere på teamet end på ledelsen. Det betyder formodentlig, at reelle beslutninger om arbejdsdeling, skemalægning og organisering af undervisning over tid i højere grad må lægges ud i relativt selvstyrende team. Det betyder så igen, at arbejdspresset i teamet vil øges. Mange steder har det indtil nu mest handlet om koordinering, planlægning, evaluering og i mindre grad kollegial drøftelse af forældre- og elevsam-

10 Forord 9 arbejder, når der har været specielle udfordringer i feltet. I fremtiden kan man forvente, at der vil blive brug for at anvende tid på det sidste område, da det er svært at forestille sig, at samarbejdet med børn og forældre vil aftage. Ud over disse temaer vil arbejdsdeling, skemalægning og organisering af det praktiske arbejde som nævnt ovenfor også komme til at fylde mere. Så der er mange og gode grunde til at intensivere og professionalisere arbejdet i skolens team. Selv hvis der ikke var sket en arbejdstidsomlægning og aftalt en skolereform, ville opretholdelse og udvikling af kvalitet i det undervisningstilbud, som udbydes, alligevel kræve yderligere investering. Folkeskolereformens aftaletekst taler meget tydeligt om kvalitetsforbedringer på mange områder. Et naturligt sted at varetage arbejdet med den løbende justering og kvalitetssikring er naturligvis teamet. Rigtig mange steder har man siden 93-lovens indførelse også arbejdet med disse områder, men yderligere produktudvikling eller reel igangsætning af professionelt rammesat arbejde med og refleksion over udfordringer i det daglige arbejde med elever, forældresamarbejdet og samarbejdet med ledelsen vil være nødvendigt for at opfylde målet om kvalitetsudvikling. Siden 93-loven er skolen blevet befolket med en lang række særligt uddannede lærere, som har fået specielle opgaver med udvikling af kvalitet i undervisningen. Det handler fx om inklusions-, læse-, matematik-, AKT- og andre fagvejledere. Dette faglige sparringsløft til skolens medarbejdere må naturligvis også tænkes ind i teamets arbejde som ressource og inspiration. Når skolens medarbejderteam får større betydning og fylde i skolens arbejde, er det naturligt, at samarbejdet med skolens ledelse også indrettes, så samarbejdskanalerne er åbne og lette at betjene, og at arbejdsdelingerne er klare og hjælpsomme. Der forestår altså også et større arbejde for skolevæsnerne og skolernes ledelser med henblik på at få denne dagsorden sat og arbejdet gennemført, så der ikke bliver prop i systemet mellem medarbejderteam og ledelse.

11 10 Forord I denne bog tager vi ikke dette samarbejdsudviklingsprojekt op, men nøjes med at pege på dets nødvendige udvikling. Vi tager derimod de to vigtigste professionaliseringsområder op: 1. Effektiv møde- og processtyring og udvikling af en hjælpsom ramme og kultur for arbejde med refleksion og videreudvikling af professionskompetencerne hos medarbejderne. I forhold til dette område vil vi sætte fokus på gode kulturer, rammer og spilleregler for effektive og gode møder, således at beslutninger, arbejdsdelinger, evaluering og andre vigtige temaer i teamets daglige arbejde kan foregå i en venlig atmosfære, der er præget af arbejdsomhed og effektivitet. Udfordringer og forslag til praksis for dette område vil især blive udfoldet af Ib Ravn (kapitel 1-5). 2. Fokus på gode kulturer, rammer og spilleregler for møder, hvor man arbejder kollegialt med sparring, refleksion og udvikling i forhold til svære og sårbargørende problemer, som medarbejderne støder på i deres arbejde med elever og forældre. Det er til forskel fra det første område et felt, hvor der ud over gode og robuste rammesætninger og spilleregler kræves udvikling af de professionelle kompetencer hos teamets medlemmer, så de bliver nænsomt lydhøre og refleksive i forhold til de forhold, der bliver fortalt om og reflekteret ind i. Dette område vil Vibeke Petersen især udfolde (kapitel 6-8, med bidrag fra Ib Ravn i afsnit ). Bogens målgruppe er teamdeltagere og især facilitatorer, som med den nye skolereform har fået en mere central og betydningsfuld rolle i forhold til at få skolens drift og udvikling til at foregå så effektivt, iderigt og konstruktivt som muligt. Presset på samarbejde i team af forskellig slags vil blive intensiveret, uanset om det er fagteam, årgangsteam, klasseteam, indskolings-, mellem- eller udskolingsteam, specialteam, ledelsesteam eller andre team, som bliver opfundet og udviklet i slipstrømmen.

12 Forord 11 Det at erhverve kompetencer til at facilitere og deltage i samarbejdsprocesser må derfor nødvendigvis også blive en forstærket del af det, der foregår i grund- og efteruddannelser for lærere og pædagoger. Bogen har derfor også oplagt relevans i forhold til de samarbejdssituationer, som foregår i grund- og efteruddannelse. To centrale arenaer for træning og arbejde her er studiegrupper og praktikgrupper. Naturligvis er der forskel på, hvor tyngden ligger i disse grupper. Studiegrupper har stærk fokus på studie- og samarbejdsprocessen mod kvalificering til professionen og til produktion af oplæg og skriftligheder, som skal danne grundlag for eksamen. Praktikgruppen fylder meget i praktisk forberedelse og evaluering af forløb i praktikken. Ofte vil den studerende i praktikforløb også være medlem af et medarbejderteam på skolen. Skolernes forskellige team har naturligvis megen tyngde i forhold til at optimere driftssiden, men har det til fælles med studie- og praktikgrupper, at man også skal være i stand til at omtænke og evaluere på den praksis, man er ansvarlig for. Set i dette lys bliver både studieog praktikgrupper steder, hvor man øver sig i at få de professionelle kompetencer, som man senere skal udfolde i diverse skoleteam. Samtidig med dét er de også konkrete samarbejdsteam, hvor der er lige så meget brug for faciliteret styring. Undervejs i bogen vil der blive fokuseret på det specielle og forskellige i forhold til studie- og praktikgrupper, men i det store hele er det de samme kvalifikationer, man skal have for at kunne være et produktivt teammedlem, uanset om det er den ene eller den anden konstellation, man er med i. Styrings- og rammesætningssiden af arbejdet i det gode team har ofte fået forskellige betegnelser. Selv har jeg i en række sammenhænge identificeret denne ledelsesfunktion som læringsledelse (fx Spilleregler i klassen, 2010), hvor de to gennemgående og vigtigste faktorer til lydhør styring identificeres som evne til at rammesætte gode og funktionelle spilleregler for, hvordan man afvikler et indhold på den ene side, og empatisk tilstedeværelse i den forhandling, som altid må være en væsentlig del af møder, på den anden side. Ib Ravn har i sine bøger (bl.a. Facilitering ledelse af møder der ska-

13 12 Forord ber værdi og mening, 2011) brugt facilitatorbetegnelsen for denne rolle. Ravn har dog flere gange nikket ja til, at hans forståelse af facilitatorrollen er sammenfaldende med den måde, jeg definerer læringsledelse på. Vibeke Petersen har i sine bøger (fx Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, 2013) brugt betegnelsen procesleder for denne rolle, men også herfra har jeg fået nik til, at begrebet dækker det samme som læringsledelse. I denne bog har forfatterne valgt at bruge facilitatorbegrebet for ledelses- og styringsopgaven, fordi det trods sammenfald med to andre begreber får understreget det ekstremt vigtige i teamarbejde: at sørge for at processerne i teamet får en venlig, bestemt og hjælpende hånd med på vejen. Ib Ravns afsnit handler om driften i mødet; dvs. hvordan man bruger mødet til at drøfte sagerne, træffe beslutninger og fordele arbejdsopgaver på en måde, så alle deltagerne bidrager, og det går smertefrit og hurtigt. Vibeke Petersen bidrager til forståelse og praksis for udviklingen (undersøgelse af nye muligheder, højttænkning på idegenerering, refleksion over forløb, som er gået galt med henblik på udvikling af ny forståelse af, hvad man i stedet kunne gøre osv.). Det fælles værdi- og praksisgrundlag er imidlertid funderet i en fælles forståelse af vigtigheden af optimering af professionel rammesætning og styring. Processer må gerne ledes myndigt, ligetil og enkelt, og det er væsentligt, at kommunikation, læring og samarbejde må forvaltes som potentielt sårbare processer, hvor man skal værne nænsomt om sig selv og hinanden. Processerne fremtræder således med en lidt forskellig toning og mål, som giver facilitator og deltagere mulighed for at vælge inspirationsgrundlag til de konkrete sammenhænge. God læselyst og facilitering. Mads Hermansen Ekstern redaktør på Samfundslitteratur Professor på Nordic School of Public Health

14 Kapitel 1 13 KAPITEL 1 TEAMMØDER BØR FACILITERES Skolens teammøder er ofte venlige og kollegiale fora, hvor mange af arbejdsdagens hændelser vendes og praktiske ting aftales. Lise Tingleff Nielsen (2013) har forsket i folkeskolens team, og hun peger på to ting, der præger teamarbejdet. Dels bliver der koordineret og fordelt opgaver, og dels bliver der plejet sociale relationer. De færreste team tager sig tid til egentlig pædagogisk og professionel udvikling. Her er en stor udfordring: Hvordan kan skolens team arrangere deres samarbejde, så de skaffer sig tid til udvikling så det hele ikke går op i opgavefordeling og relationsarbejde? Teamets primære samarbejdsplatform er de møder, hvor medlemmerne ses ansigt til ansigt og taler sammen, mere eller mindre velstruktureret. Teammedlemmerne taler naturligvis sammen, når de tager fat i hinanden parvist og evt. i mindre grupper i løbet af en arbejdsuge, og undertiden samles de i fælles realisering af et projekt i skolegården e.l. Men det sted, hvor teamet kollektivt udfolder det meste af sit liv, er mødet (Ravn, 2011) ugentligt eller halvårligt, fast eller ad hoc, kort eller langt. De fleste team har en teamkoordinator eller en teamleder eller som minimum en mødeindkalder. Dog opfatter vedkommende sig måske ikke som teamets leder, og hun er jo slet ikke deltagernes personaleleder. Hvorfor skulle jeg så kaste mig frem i rollen som den skrappe mødeleder, der dirigerer trafikken og bestemmer, hvem der kan tale hvornår, og hvad vi beslutter? Nej, vi klarer det jo nok, i indbyrdes forståelse. Vi er jo voksne mennesker; det kan vi godt finde ud af, uden en leder. Sådan tænker mange lærere og pædagoger formentlig. Hvis dine teammøder, kære læser, er smukt selvorganiserende og rigtig gode som de ér, så pris dig lykkelig, og læg denne bog til side.

15 14 Teammøder bør faciliteres Den er ikke til dig. Men oplever du som mange andre, at teamet ikke organiserer sig selv helt så smertefrit, er der råd at hente her. 1. FACILITATORS STORE ANSVAR Vi skal i bogens første fem kapitler se på den centrale rolle, som en facilitator kan spille på teammødet. Teamet har måske allerede en teamleder eller teamkoordinator i forvejen (vi vil bruge den sidste betegnelse her i bogen, idet vi antager, at de to begreber ofte dækker nogenlunde det samme). I denne bog skal vedkommende ikke spille rollen som den klassiske mødeleder, der styrer showet og trumfer beslutninger igennem. Hun kan bruge sin energi på en elegantere måde, nemlig i den mere respektfulde og støttende rolle som teammødets facilitator. En facilitator bestemmer ikke over mødets indhold, altså de ting, der drøftes, og de beslutninger, der tages, men kun over mødets form: Hvornår skal vi snakke om hvad? Hvornår glider samtalen bort fra emnet? Er der nogen, der monopoliserer samtalen? Har vi også fået hørt fra vores knap så højttalende kolleger? Hvordan får vi flere ideer på banen? Nu skal vi have taget en beslutning! Lad os se et eksempel på facilitators rolle i den situation, hvor et team ikke kan få placeret en arbejdsopgave X. Alle i teamet erkender, at X skal gøres, men ingen melder sig. En klassisk mødeleder, der også er personaleleder, har autoritet til at skære igennem: Heidi, jeg vil bede dig om at gøre det. Det kan en teamkoordinator ikke, så hvad skal man gøre? Hvis der ikke er nogen, der vil, så kan man jo ikke tvinge dem, vel? Teamkoordinatoren går derfor lidt rundt om den varme grød og humper til sidst videre til næste punkt på dagsordenen. Derved efterlader hun sig et ureguleret vejkryds, hvor bilvragene af utrufne beslutninger gennem mødet langsomt hober sig op i et stærkt demotiverende monument over teamets kollektive inkompetence. I modsætning hertil vil en teamkoordinator, der har fået rollen som

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk Spiseseddel Hvad er formålet?

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket ETHVERT MØDE MELLEM MENNESKER ER UNIKT - OG EN MULIGHED FOR NY

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole Sammen er vi et hak bedre! Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær Version 2.1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse/Vision...

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere