Whymocracy. elevdemokrati på tværs af ungdomsuddannelserne. Afrapportering og evaluering til Undervisningsministeriet

Transkript

1 Whymocracy elevdemokrati på tværs af ungdomsuddannelserne Afrapportering og evaluering til Undervisningsministeriet Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Mål og Succeskriterier 3 2. Kommunikations- og kampagnestrategi Facebook Instagram Kampagnefilmen 8 3. Stormøderne praktik og logistik Indhold på stormøder Spørgeskema til evaluering af stormøderne De enkelte organisationers bidrag til kampagnen LandboUngdom Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Landselevbestyrelser for SOSU- og PAU- elever Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Erhvervsskolernes Elevorganisation Inddragelse af ledelsen på ungdomsuddannelserne Konklusion 18 2 Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 2

3 1. Indledning Den 9. august 2013 ansøgte de fem elevorganisationer for ungdomsuddannelser i Danmark Landbo- Ungdom, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landselevbestyrelserne for SOSU- og PAU-elever og Erhvervsskolernes Elevorganisation Undervisningsministeriet om en bevilling på 1 mio. kr. for at sætte fokus på elevdemokrati på landets ungdomsuddannelser. Ønsket om et øget fokus på elevdemokrati er et gennemgående tema i alle organisationernes daglige arbejde, og det var derfor oplagt at gå sammen om at lave et panorganisatorisk initiativ i forlængelse af regeringens elevrådsbekendtgørelse fra februar 2013, som for første gang udstak fælles retningslinjer for alle ungdomsuddannelser. Hensigten bag den panorganisatoriske kampagne var således at udnytte elevdemokratiets fornyede aktualitet til at sætte bredt ind på tværs af uddannelser for én gang for alle at styrke danske elevers muligheder for demokratisk medindflydelse. Den 30. august blev organisationernes ansøgning positivt imødekommet af Undervisningsministeriet i form af et bevillingsbrev, der godkendte bevillingen på 1 mio. kr Mål og Succeskriterier I ansøgningen til ministeriet havde organisationerne opstillet en tidsramme for kampagnen, som gik fra juli 2013 til marts Den 10. september 2013 blev en ekstern kampagneleder ansat til at konkretisere kampagne- og kommunikationsstrategi og i samarbejde med styregruppen bag kampagnen sikre, at de i ansøgningen udformede målsætninger blev nået inden for den opsatte tidsramme. Målsætningerne for kampagnen er beskrevet i skemaet nedenfor i kolonnen til venstre, mens midterste kolonne giver et indtryk af, hvordan vi via regionale stormøder, film og andre metoder, som nærværende rapport vil uddybe nedenfor, har søgt at indfri disse målsætninger. Kolonnen længst til højre giver en vurdering af, om målsætningen kan hævdes at være indfriet eller ej. Målsætning Resultat Status At der sker en stigning på 15 % i antallet af aktive elevråd 29,01 % af eleverne på stormøderne svarede i et spørgeskema, at de vil stille op til valg til elevrådet, Forventet opnået. Resultatet kan først endeligt måles i starten af næste gang, der er valg. * skoleåret 2014, hvor de fleste på tværs af parternes uddannelser. valg til elevråd finder sted. At 50% af de elevråd, der allerede er fungerende i dag, føler sig bedre informeret om Vi fik beklageligvis ikke inkorporeret dette spørgsmål i spørgeskemaet. Men vi har en god fornemmelse af, at målet blev indfriet, eftersom den ene workshop på stormøderne, som over Forventet opnået. Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 3

4 elevrådsbekendt-gørelsen efter kampagnens afslutning At eleverne på tværs af parternes uddannelser føler sig oplyst om rettigheder og muligheder for at bruge elevråd At minimum 1000 elever deltager i regionale arrangementer At 25 % af landets skoleledere efter kampagnen bekræfter, at kampagnen har været anledning til aktiviteter på skolen, eksempelvis bedre samarbejde med elevrådet, temadiskussioner eller andet Kampagnen skal genere minimum 50 artikler ved søgning i Infomedia 20% af eleverne deltog i, handlede om elevrådsarbejde og elevrådsbekendt-gørelsen. Blandt disse elever svarede 50 %, at de var tilfredse (24 %) eller meget tilfredse (26 %) med workshoppen. Derudover svarede 57,63 %, at de havde fået større indblik i deres rettigheder efter stormøderne. 57,63 % svarede ja til spørgsmålet: Har du efter Whymocracy-dagen fået større indblik i de rettigheder, du har som elev på en ungdomsuddannelse, mens 37,40 % af eleverne på stormøderne svarede, at de havde fået nye ideer til, hvad de kan lave eller opnå med elevrådet. Vi modtog tilmeldinger fra elever, men eftersom deltagerantallet til samtlige stormøder var langt højere, end hvad der var blevet tilmeldt, er det reelle tal formentlig tæt på elever. Den pædagogiske tænketank SOPHIA er i skrivende stund i gang med at udforme et initiativ alene rettet mod ledelsen på ungdomsuddannelserne, og de vil have resultaterne klar 1. august 2014, som først fremlægges Whymocracys styregruppe og efterfølgende ministeriet, jf. mail af 27. februar Kampagnen fik bred medieopmærksomhed i både landsdækkende og lokale medier aviser, radio og tv. Ved en Infomedia-søgning har vi fundet 61 artikler eller links til udsendelser. Opnået. Opnået. Afventer status. Opnået. * Kampagnen sluttede officielt den 10. marts 2014, og valg til elevråd foregår typisk i starten af et skoleår. Vi har derfor ikke haft mulighed for at måle direkte på, hvorvidt vores målsætninger er blevet indfriet. I stedet sendte vi et spørgeskema ud til alle elever, der deltog på vores stormøder, hvilket der er et separat afsnit om længere ned, se kapitel 3.2. Det er ud fra svarene i dette spørgeskema, at ovenstående resultater er målt. 2. Kommunikations- og kampagnestrategi Kampagnen fik navnet Whymocracy, og vi søgte dermed allerede i navnet at understrege, at det var spørgsmålene frem for svarene, der havde fokus i denne kampagne. Vi ville således spørge Hvorfor overhovedet demokrati? og ad den vej få eleverne til at ræsonnere og diskutere sig frem til svaret. Grundtanken bag Whymocracy var nemlig, at det er i debatten og dialogen, at demokratiet udvikler sig. Demokrati er ikke en statisk størrelse, som der kan sættes formel på, men er derimod hele tiden til diskussion, og det er kun i kraft af deltagelsen i demokratiet, at man kan være med til at udvikle det i den retning, man ønsker. Vi ønskede således grundlæggende at skabe bevidsthed for eleverne på ung- Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 4

5 domsuddannelsen om, at de via deres stemme og deres engagement kan få indflydelse, skabe forandring og forbedring. Fordi Whymocracys agenda var at vække elevernes engagement og appetit for demokrati og medindflydelse via debatter og dialog, var det udelukket at lave en klassisk oplysningskampagne, som skulle klæde eleverne intellektuelt på ved hjælp af undervisningsmateriale og tung information. Derudover ville vi gerne arbejde os uden om diskursen om elevrådsarbejde som den flittige elevs pligt, og i stedet frame elevrådet som et organ, alle elever som udgangspunkt har interesse i at være en del af. Vi kunne tidligt udpege særligt tre problemstillinger, som potentielt ville kunne svække kampagnenes outreach og succesrate: Elevdemokrati er et fænomen, der udspiller sig i skolesammenhæng, og hvis eleverne skulle have vækket en oprigtig interesse og ikke opleve kampagnen som endnu en lektie, de af nød skulle sætte sig ind i, var det nødvendigt, at vi mødte eleverne i øjenhøjde. Vi ville for alt i verden undgå at tale ned til dem eller på anden måde belære dem og håbede derfor, at vi ved at stille åbne spørgsmål og ad den vej sætte en refleksion i gang kunne så de første frø til den erkendelse om demokratiets potentiale, som skulle udgøre hele fundamentet for kampagnen. Flere af organisationerne kunne berette om, hvordan mange elever havde mistet troen på, at de kunne ændre noget på skolerne, og derfor havde de ikke mod på at være aktive i elevrådet. Samme scenarie af apati eller disillusion udspillede sig på landsplan borgeres tilknytning til Christiansborg og vi valgte derfor at bruge en kommunikationsstrategi baseret på åbne og provokerende spørgsmål til at få eleverne til at diskutere på niveau med resten af borgerne, hvordan vi optimerer demokratiet og sikrer den enkelte større indflydelse. Lysten til at diskutere og engagere sig skulle vække interessen for elevdemokratiet, ligesom mange af diskussionerne om danskernes forhold til Christiansborg ville kunne bruges direkte overført til en skolesammenhæng. Elevråd har igennem en længere årrække lidt af et image-problem og bliver således af mange associeret med en ligegyldig aktivitet, som kun de flittige elever bruger tid på for at gøre ekstra godt indtryk på lærerne og ledelsen. Whymocracys ambition var at få alle elever til at indse, hvordan elevdemokrati har direkte relevans for dem, og derfor søgte vi at redefinere elevrådet og få eleverne til at associere det med noget nyt. Vi forsøgte derfor i vores udformning af kampagnen hele tiden at være bevidst om disse udfordringer ved at tænke og kommunikere innovativt og nyt. I ansøgningen til Undervisningsministeriet havde vi beskrevet, at vi ville lave regionale stormøder for Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 5

6 elever på ungdomsuddannelserne. Disse stormøder skulle fungere som hovedproduktet for kampagnen, og fordi vi ønskede at skabe så højt kvalitativt et niveau som muligt på disse møder, flyttede vi dem fra efteråret 2013, som de oprindeligt var planlagt til, til uge 2 og 6 i 2014, så vi havde tid til både at planlægge det bedste program til stormøderne og til at skabe opmærksomhed om kampagnen, så nok elever ville lære kampagnen at kende og tilmelde sig stormøderne. Vi ønskede at skabe fokus på kampagnen via en aktiv Facebook-side og en ambitiøs og tankevækkende kampagnefilm. Begge initiativer er uddybet nedenfor. Derudover udgav vi pressemeddelelser i forbindelse med bevillingen, lanceringen af kampagnefilmen og forud for de regionale stormøder Facebook Eftersom kampagnens tidshorisont var begrænset til kun seks måneder, var det mest effektivt kun at fokusere på én informations- og kommunikationsplatform. Det blev på Facebook, hvor eleverne i forvejen var, og hvor vi via annoncer og interaktion med organisationernes egne Facebook-sider kunne cirkulere information og hurtigt skabe opmærksomhed om kampagnen. Havde vi oprettet en hjemmeside, kunne vi have delt mere information, sat den flottere op og skabt en stærkere visuel Whymocracy-identitet, men inden for så kort en tidsramme ville vi ikke kunne få nær det antal besøgende, som vi ønskede. På nedenstående graf af den 13. maj 2014 fremgår det, hvordan antallet af synes godt om - tilkendegivelser hurtigt steg og blev ved med at stige gennem kampagnens forløb. Den 13. maj 2014 havde således besøgt siden og trykket synes godt om. Facebook er derudover et oplagt medie til at skabe dialog og debat, og det var netop et af sidens tre funktioner: Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 6

7 via åbne og provokerende spørgsmål som for eksempel Er "den hemmelige socialdemokrat" ven eller fjende af det demokratiske samfund? (18. februar 2014), Forhindrer Janteloven danskerne i at være demokratiske? Janteloven siger: Du skal ikke tro, du er noget. Demokratiet siger: Du ER noget! (23. januar 2014), "Har du ideer til, hvordan din skole eller undervisning kan forbedres? Gør du noget ved det? (13. november 2013) satte vi debatter i gang for at vække det dialogbaserede engagement, som repræsenterede fundamentet for kampagnens tilgang til demokrati. Siden fungerede som reklame for kampagnen. Den blev en effektiv måde hurtigt at få opmærksomhed inden for den målgruppe elever på ungdomsuddannelser som vi ønskede at nå ud til, eftersom vi dels kunne betale for annoncer, der målrettede sig netop elever på ungdomsuddannelser, og de enkelte synes godt om -tilkendegivelser automatisk genererede flere, da man på Facebook kan følge andres virtuelle handlinger. Slutteligt havde siden en nøgleposition som officielt talerør for kampagnen. Det var via Facebook-siden, at vi kommunikerede information om stormøder, udsendte vores kampagnefilm, delte mediers dækning af os mm. Vi indhentede tilbud fra forskellige grafikere for at finde den helt rigtige Whymocracy-identitet. Vi ønskede en visuel identitet, der skilte sig ud frem for at være æstetisk tiltrækkende. Vores banner på siden blev derfor meget specielt med Justicia-figuren illustreret med en mekanisk arm og et påsat hundehoved i neongrønne farver og med en dreng, der skyder farverige frihedsfugle ud af sit gevær. Vi ville have grafikken til at understrege vores ønske om at få folk til at tænke selv, undre sig, stoppe op og stille spørgsmålstegn. På Facebook oprettede vi derudover et Bic-Badge, som er et virtuelt badge, den enkelte Facebookbruger kan sætte på sit profilbillede for at udtrykke sin støtte til et projekt eller en sag. Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 7

8 2.2. Instagram Vi oprettede en Instagram-profil for kampagnen, som vi tilknyttede vores Facebook-side. Vi brugte den i første omgang til at reklamere for vores film, hvor vi under optagelserne kunne lægge billeder op af de forskellige politikere blive filmet. Instagram-profilen kom dog først for alvor i aktion under stormøderne, hvor de deltagende elever tog billeder og uploadede dem via hashtagget #whymocracy. Den 19. maj 2014 var der 104 billeder på dette hashtag og derudover to billeder på hashtagget #whymocracy Kampagnefilmen Vi besluttede at lave en film, som kunne cirkuleres viralt og hurtigt generere stor opmærksomhed om kampagnen. Filmen skulle være kontroversiel og skabe debat og opmærksomhed om kampagnen og samtidig understrege dens seriøsitet og ambitionsniveau. Som inspiration for manuskriptet til filmen tog vi fat i den disillusion, som mange borgere føler over for politikerne på Christiansborg, og som mange elever på ungdomsuddannelserne ligeledes giver udtryk for i skolesystemet og vendte den på hovedet ved at gøre ministre og folketingspolitikerne til afsendere på kernedemokratiske budskaber. Følte man sig uden for indflydelse, kunne man nu i filmen se en del af magtens elite stå med et skilt, hvorpå der stod Folket har magten eller Min magt ligger i dine hænder. Vi ønskede både at provokere og opmuntre og forventede ligeledes, at modtagelsen af filmen ville være meget blandet: Nogle ville blive glade for at se politikere, som normalt slås på den politiske arena, stå side om side og støtte op om folkets position i samfundet, mens andre ville blive provokerede, fordi billederne var for langt fra virkeligheden. Vores agenda var at minde beskueren om, at demokrati handler om at engagere sig og være med. Er du uenig i noget, giver demokratiet som samfundsstruktur dig mulighed for via dit engagement og din stemme at blive hørt og ændre ved tingene. Vi udvalgte i alt 33 folketingsmedlemmer, heriblandt ni daværende ministre, til filmen. De blev filmet i et levende stillbillede med et skilt, hvorpå der stod skrevet et demokratisk budskab, som enten de eller vi havde formuleret. Der var lige mange politikere fra hvert parti plus en enkelt løsgænger (Uffe Elbæk). Marie Keys pladeselskab Sony Music gav os lov til gratis at bruge Marie Keys nummer Landet som baggrundsmusik for filmen. Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 8

9 D.d. (den 19. maj 2014) er den blevet afspillet gange på Youtube og 709 gange på Vimeo. Derudover er den i en periode på to uger (uge 43 og 44) blevet vist i næsten alle busser i Hovedstaden og på Fyn samt i uge 45 og 46 i alle s-tog samt på alle perronskærme. Ifølge Gallup har personer set kampagnefilmen i s-togene i gennemsnit 5,5 gange på de to uger, mens personer Ifølge Gallup har set kampagnefilmen i s-togene i gennemsnit 5,5 gange på de to uger, mens den dagligt er blevet eksponeret for passagerer i 300 af Hovedstadens busser. På ugentlig basis er filmen i busserne nået ud til alene i aldersgruppen år.tv-avisen lavede ligeledes et indslag om filmen den 19. oktober kl , ligesom adskillige andre medier dækkede historien om, at toppolitikere på tværs af partiskel støttede op om et stærkere elevdemokrati. Vi udsendte også en mail til alle ungdomsuddannelsesinstitutioner og opfordrede lærere til at inddrage filmen i undervisningen for eksempel i dansk eller samfundsfag. 3. Stormøderne praktik og logistik Kampagnens hovedprodukt var imidlertid ikke filmen, men derimod regionale stormøder, hvor vi fik mulighed for at møde den målgruppe, som kampagnen henvendte sig til. Det var vigtigt for os at kombinere vores virtuelle aktiviteter med en fysisk platform for kampagnen, så eleverne mødte hinanden på tværs af uddannelser, aldre og geografi og fik mulighed for at stille spørgsmål og diskutere med hinanden. Vi afholdt derfor i alt fem stormøder for elever på landets ungdomsuddannelser et i hver sygehusregion: 7. januar 2014: Nørresundby Gymnasium (for Region Nordjylland) 8. januar 2014: Viborg Katedralskole (for Region Midtjylland) 3. februar 2014: Esbjerg Gymnasium og HF (for Region Syddanmark) 5. februar 2014: Roskilde Katedralskole (for Region Sjælland) 6. februar 2014: Taarnby Gymnasium og HF (for Region Hovedstaden) Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 9

10 Vi afholdt møderne på gymnasier, eftersom de kunne tilbyde de bedste faciliteter lokalemæssigt. Selvom vi med stormøderne søgte at nå ud til samtlige elever, var det af logistiske hensyn langt fra muligt at invitere alle elever i den enkelte region, og vi fastsatte derfor et loft på 500 deltagere på hvert stormøde og skrev ud i invitationerne til de enkelte skoler, at der ville blive trukket lod om pladserne blandt de tilmeldte elever for at gøre det så retfærdigt som muligt. De første invitationer blev sendt ud som plakater, som vi i et vedlagt brev bad de enkelte skoler hænge op, ligesom vi bad dem nævne arrangementet ved skolesamling. Denne strategi viste sig dog ikke hensigtsmæssig, eftersom vi via opfølgende telefonopkald til samtlige institutioner kunne erfare, at kun de færreste havde hængt plakaterne op, nogle havde slet ikke modtaget pakken med plakater, og andre havde måske set pakken, men ikke lige fået åbnet og handlet på den eller ligefrem smidt den væk. Via opkaldene fik vi dog forklaret vigtigheden i at hænge plakaterne op, og kombineret med en effektiv Facebook-strategi og brug af elevorganisationernes netværk begyndte tilmeldingerne at tikke ind. Vi nåede op på følgende antal tilmeldte elever: Region Nordjylland: 171 elever Region Midtjylland: 358 elever Region Syddanmark: 216 elever Region Sjælland: 394 elever Region Hovedstaden: 411 elever I alt: elever Til samtlige stormøder kunne vi dog tælle et langt større deltagerantal, hvilket formentlig skyldes, at mange elever fra den pågældende skole ikke havde tilmeldt sig forud for arrangementet, men bare mødte op Indhold på stormøder Vi planlagde en universalstruktur for alle møder, så nøjagtigt samme indhold med undtagelse af et enkelt punkt blev gentaget på hvert møde. Vores ambition var at skabe et højt, kvalitativt produkt, Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 10

11 som var lige relevant for alle elevgrupper, og som derfor kunne genbruges i samme form alle steder i landet. Den eneste ændring var vores hovedtaler på hvert arrangement, som blev murer og samfundsdebattør Mattias Tesfaye på de tre første stormøder og journalist og samfundsdebattør Rune Lykkeberg på de sidste to. På det allersidste stormøde inviterede vi undervisningsminister Christine Antorini, som bød velkommen på et fyldt Taarnby Gymnasium og HF. Programmet varede alle steder fra kl og så ud som følger: Velkomst, praktisk information Forestilling Demokrati - Hvad rager det mig? opført af C:NTACT min. pause (kage, the, kaffe, vand) Workshop I / Blok I min. pause (mad) Oplæg v. Mattias Tesfaye eller Rune Lykkeberg med efterfølgende spørgsmål fra publikum min. pause Workshop II / Blok II Fælles afslutning Eleverne kunne forud for selve stormødet vælge sig ind på to af i alt fem forskellige workshops. Den ene workshops ville de deltage på i blok 1 og den anden i blok 2. De fem workshops var: Valg og begrundelser (Stig Skov Mortensen, SOPHIA): Hvorfor vælger vi, som vi gør, og hvilke overvejelser og vaner ligger til grund for vores interesser og beslutninger? Demokratisk dannelse (Marie Hyldgaard Kjeldsen, SOPHIA): Hvad er demokrati, og hvordan skaber vi det? Hvordan giver skolen, samfundet, sociale sammenhænge os mulighed for at indgå i forskelligartede demokratiske fællesskaber? Retorik (Marcus Lantz og Mette Svalgaard, begge cand.mag. i retorik): Demokrati handler om at ytre sig, så hvordan gør du det bedst muligt? Tips og gode råd (aktive fra de forskellige elevorganisationer bag Whymocracy): Hvilke rettigheder har du som elev, hvad kan du med dit elevråd, og hvordan ser den nye elevrådsbekendtgørelse ud? Forumteater (skuespillere fra C:NTACT under Betty Nansen): En konflikt om elevrådsarbejde bliver spillet af tre skuespillere, og publikum inddrages i konfliktløsningen. De fem workshops var bevidst meget forskellige, så vi kunne nå ud til en broget skare af elever og tilbyde hver enkelt den indgangsvinkel til demokrati, som de fandt mest tiltrækkende. Til alle workshops Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 11

12 oplevede vi stort engagement blandt eleverne, og i spørgeskemaet svarede langt størstedelen af eleverne ligeledes, at de enten var tilfredse (24-43%) eller meget tilfredse (12-63%) med de workshops, de deltog i. I diskussionen af forestillingen 'Demokrati hvad rager det mig?', som indledte hvert stormøde, og efter oplægget af henholdsvis Mattias Tesfaye eller Rune Lykkeberg fløj hænderne ligeledes i vejret blandt de fremmødte elever, så debatten konstant var livlig og i kog. Der var god energi, selvom kl. blev 18, og eleverne havde haft en lang dag. Det var derfor heller ikke nogen overraskelse, at 76,34 % i spørgeskemaet svarede, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med det stormøde, de havde deltaget på. Glædeligt var det ydermere, at de ansatte undervisere, skuespillere og de to oplægsholdere, Rune Lykkeberg og Mattias Tesfaye, udtrykte stor begejstring for at være en del af stormøderne. Således tweetede Mattias Tesfaye ligeledes optimistisk efter første møde på Nørresundby Gymnasium : Vi afsluttede hvert stormøde med, at eleverne beskrev, hvad de havde opnået på de enkelte workshops, og hvad de kunne tage med sig fra dagen på den måde fik alle et indblik i, hvad der var foregået på de workshops, de ikke havde været på, ligesom det blev konkretiseret, hvordan den nye viden efterfølgende kunne implementeres i dagligdagen. Kampagnlederen rundede dagen af med at udnævne alle deltagere til Whymocracy-ambassadører, som fremover skulle sikre sig at udbrede Whymocracys budskab og sørge for bruge de nye redskaber aktivt i deres dagligdag. Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 12

13 3.2. Spørgeskema til evaluering af stormøderne Fordi de for kampagnen opstillede målsætninger ikke var målbare inden for kampagnens tidsramme, bl.a. fordi de fleste valg til elevråd foregår efter sommerferien 2014, lavede vi et spørgeskema, som i 10 spørgsmål spurgte ind til, hvad eleverne syntes om de enkelte workshops, og hvad de mere overordnet havde fået ud af det stormøde, de havde deltaget på. Spørgeskemaet blev besvaret af 287 elever, hvilket udgør 19,97 % af antallet af tilmeldte elever og således er statistisk signifikant for gruppen af elever. Besvarelserne vurderes derudover repræsentative for gruppen, eftersom flere lærere, som havde tilmeldt en hel klasse, fik eleverne til at udfylde i timen og således sikrede, at det ikke kun var de særligt positive, der svarede spørgeskemaet. Vi kan ligeledes se, at besvarelserne er fordelt ligeligt geografisk efter det enkelte stormøde. På baggrund af disse besvarelser kunne vi derfor få en fornemmelse af, hvorvidt vi har indfriet vores målsætninger eller ej. I løbet af stormøderne kom mange elever over til os og roste arrangementet. En elev spurgte, om vi ikke nok ville holde en Whymocracy 2, fordi hun havde syntes, det var så inspirerende. I det hele taget bad mange os gentage arrangementet, ligesom lærere takkede os, fortalte, at det havde inspireret dem, og at de ville bruge det direkte i undervisningen den efterfølgende dag. På baggrund af disse mundtlige tilbagemeldinger lavede vi også et ris/ros-felt, hvor eleverne anonymt kunne give feedback på stormøderne. I alt 88 elever skrev en kommentar, som enten var forslag til forbedringer, ros eller i enkelte tilfælde ris. Overordnet set var det dog meget positive tilbagemeldinger. 4. De enkelte organisationers bidrag til kampagnen I bevillingen fra Undervisningsministeriet var der allokeret kr. til hver elevorganisation bag Whymocracy. Hensigten var, at den enkelte organisation kunne målrette nogle initiativer til specifikt deres elevgruppe, så vi sikrede os at imødekomme alle evt. hindringer for en elevdemokratisk vækst. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte organisationers selvstændige initiativer og det udbytte, de har fået ud af det: Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 13

14 4.1. LandboUngdom Landsledelsen i LandboUngdom besluttede, at den bedste måde at have en Whymocracy-aktivitet i landbrugsuddannelse ville være at lave noget for elevrådene på de danske landbrugsskoler. Organisationen brugte derfor en del af deres allokerede midler på konsulenttimer på møder med elevrådene for at få dem klædt på til deres arbejde. På disse møder fik elevrådene nogle værktøjer, de kan bruge på deres elevrådsmøder, ligesom nye elevråd fik en god start med en social aktivitet, der rystede dem sammen. F.eks. blev der brugt en tid på at diskutere, hvilke kompetencer elevrådet har, samt hvordan man kan samarbejde konstruktivt. Det blev diskuteret, hvad den enkelte kan få ud af at være med i elevrådet, at erfaringerne herfra kan anvendes i andet bestyrelsesarbejde, f.eks. LandboUngdom eller helt andre frivillige organisationer som idrætsforeninger eller lign. Konsulenten har ligeledes haft fokus på at give elevrådet værktøjer til at holde gode og effektive møder, værdien i at have en dagsorden og et referat, samt hvordan man forbereder sig bedst muligt og er ansvarlig for mødets indhold og resultaterne af møderne. Ligeledes bidrog konsulenten med værktøjer til, hvordan man som elevråd kan blive hørt, når man ønsker indflydelse på beslutninger på skolen. Nogle landbrugsskoler har elevråd, og disse har forskellige formål, mens andre ikke har elevråd, men gerne vil have det. Udfordringen med elevråd på landbrugsskolerne er, at der er meget stor udskiftning, eftersom de fleste elever forlader elevrådet efter 5 måneder på skolebænken for at komme ud i praktik. Det kan være svært at have store gennemgående demokratiske og politiske aktiviteter på skolerne med denne store udskiftning. Der er derfor en stor opgave forude i at få eleverne til at forstå vigtigheden i indsatsen i elevrådet (at sikre eleverne indflydelse på egen uddannelse og uddannelsesforløb), selvom den måske er kort og kan forekomme amputeret. LandboUngdom fortsætter derfor også deres konsulentbistand til elevråd rundt omkring i landet efter Whymocracys afslutning. Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 14

15 4.2. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, gennemførte tre aktiviteter med fokus på elevinddragelse, engagement og demokratisk deltagelse i hverdagen. To ud af de tre tiltag er særlige tiltag, der har kunnet lade sig gøre udelukkende vha. midler fra Whymocracy, mens det tredje tiltag var en del af et eksisterende initiativ. Tour de elevråd Tour de elevråd gik ud på at besøge landets handelsskoler med særligt fokus på de afdelinger, der enten befinder sig lidt afsides geografisk (uden for fra de større byer), eller som opleves som afsides set i et demokratisk perspektiv: enten afkoblet fra LH's netværk eller som generelt demokratisk svækket. På de fleste skoler var der i forvejen truffet aftaler med skolernes elevråd om en introduktion til LH og Whymocracy, ligesom der på nogle skoler også blev afholdt workshops i elevrådsarbejde, engagement af den brede elevmasse i elevrådsarbejdet, og hvordan elevrådet gennem LH kan engagere sig demokratisk på et mere nationalt plan. På de skoler, som LH ikke har en god kontakt til, mødte man i stedet op på skolen og talte med elevrådsformanden, kontaktlæreren for elevrådet og i nogle tilfælde også skolens rektor/direktør. Fokus var alle vegne at komme i dialog med alle afdelingers elevråd og skabe engagement her. Tour de elevråd blev gennemført i uge 7 og 8 og nåede i alt ud til 48 skoler. Der blev afholdt introduktionsoplæg på 43 skoler og workshops på 5 skoler. Tour de elevråd har både skabt et øget engagement i den demokratiske proces i LH som organisation, og det har skabt et øget engagement i de enkelte elevråd på de skoler, som LH besøgte. Elevrådscamp Lolland LH afholder løbende lokale elevrådscamps, der samler elevrådene i de seks regioner, LH er inddelt i. Her afholdes der bl.a. oplæg om de rettigheder, eleverne har gennem elevrådsbekendtgørelsen, om hvordan man organiserer elevdemokratisk arbejde i hverdagen og om at lave større kampagner. Der har ikke tidligere har været afholdt camp på Lolland, eftersom elevrådsaktiviteten her har været meget sporadisk og periodisk. Men som en del af Whymocracy afholdt LH den første elevrådscamp på Lolland i håb om at kunne kickstarte elevdemokratiarbejdet her. Campen viste sig at blive en stor succes med i alt 20 deltagende elever fra hele CELF, der dækker Lol- Evaluering af demokratioplysningskampagnen Whymocracy for elever på ungdomsuddannelser 15