Brugerundersøgelse 2010/11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelse 2010/11"

Transkript

1 Brugerundersøgelse 2010/11 - Undersøgelsen er gennemført blandt universitetsmedarbejdere, der har været involveret i akkrediteringerne efteråret 2010 og foråret 2011

2 Undersøgelsen indeholder Hovedkonklusioner 4 Brugerundersøgelsens resultater over tid 5 Opstartsmøder 6 Vejledning 8 Universitetsbesøg 10 Akkrediteringsrapporter og høring 13 Effekt 16 Information, åbenhed og tilgængelighed 18 Kommunikation og formidling 20 Metode 22 2

3 Kære læser Denne rapport omhandler resultaterne af den seneste brugerundersøgelse, som ACE Denmark har gennemført. Vi foretager brugerundersøgelserne som led i kvalitetssikringen af akkrediteringsarbejdet omkring eksisterende universitetsuddannelser. Formålet med undersøgelsen er at indsamle viden om universitetsmedarbejdernes erfaring med og opfattelse af ACE Denmarks afvikling af akkrediteringerne. Dermed ønsker vi at etablere et grundlag for at videreudvikle vores arbejdsgange og samarbejdet med universiteterne. Universitetsmedarbejderne som har været involveret i akkrediteringerne i efteråret 2010 og foråret 2011, er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. I alt er der indsamlet 145 besvarelser fordelt på 7 universiteter, dvs. en svarprocent på 72 procent. ACE Denmark vil gerne takke de universitetsmedarbejdere, der har taget sig tid til at svare på brugerundersøgelsen og således medvirket til at styrke grundlaget for at forbedre vores arbejde. Det er tredje gang ACE Denmark gennemfører denne type af brugerundersøgelse. Vi har derfor valgt at tilføje et afsnit, hvor vi ser på udviklingen fra sidste års undersøgelse til dette års undersøgelse, hvor det er relevant. Der er desuden tilføjet enkelte nye spørgsmål til undersøgelsen om vores hjemmeside og synlighed i pressen. Undersøgelsen omfatter de dele af akkrediteringsprocessen, hvor universitetsmedarbejderne er involveret, samt en række spørgsmål til, hvordan de opfatter ACE Denmark og akkreditering. Spørgsmålene i undersøgelsen berører otte emner, som genfindes i rapportens struktur: opstartsmøderne; vejledningen; universitetsbesøg; akkrediteringsrapporterne og høringsfasen; effekt; kommunikation og formidling samt information, åbenhed og tilgængelighed. Rapporten afsluttes med et kapitel om undersøgelsens metode. God læselyst! Direktør Anette Dørge Jessen ACE Denmark December

4 Undersøgelsens hovedkonklusioner Opstartsmøder Hovedparten af universitetsmedarbejderne vurderer opstartsmøderne positivt. De oplever, at opstartsmøderne giver relevante informationer, mulighed for dialog og understøtter forståelsen af akkrediteringsprocessen. Der ligger en udfordring i fortsat at gøre møderne relevante for alle - uanset erfaring med akkreditering og relation til uddannelsen. Vejledning Universitetsbesøg Akkrediteringsrapporter og høring Effekt Information, åbenhed og tilgængelighed Kommunikation og formidling En væsentlig andel af universitetsmedarbejderne vurderer, at vejledningen om akkreditering stiller præcise krav til indholdet og omfanget af dokumentationsmaterialet, som universitetet skal udfærdige. Langt hovedparten af de adspurgte tilkendegiver, at de kan anvende eksisterende materiale i dokumentationsprocessen. Halvdelen af de universitetsmedarbejdere, som har været i dialog med ACE Denmark om vejledningen, oplever dialogen som god. Der er overvejende tilfredshed med afviklingen af akkrediteringspanelernes besøg på universiteterne. Universitetsmedarbejderne oplever, at der er en god dialog med velforberedte paneler på møderne. Enkelte tilkendegiver, at der gerne må være mere tid og plads til faglig dialog. Flertallet af de adspurgte oplever, at høringsperiodens længde er passende, mens en betydelig andel vurderer det modsatte. Flertallet oplever kun i nogen grad akkrediteringsrapporterne som gennemsigtige, og hver femte oplever i ringe grad eller slet ikke rapporterne som gennemsigtige. Det er en væsentlig kritik, som vi bl.a. forsøger at imødekomme vha. et øget fokus på vores skriftlige fremstilling og kommunikation. Omkring halvdelen af universitetsmedarbejderne giver udtryk for, at akkreditering i nogen, i høj eller i meget høj grad har en effekt på henholdsvis kvalitetsarbejdet og andre væsentlige forhold på uddannelserne. En væsentlig andel oplever, at akkreditering i nogen grad til i meget høj grad kan bidrage til at skabe bedre uddannelser. I kommentarerne giver adspurgte udtryk for, at systemet er ressourcekrævende i forhold til udbyttet. ACE Denmark fremstår for mange som en åben og tilgængelig institution. Derudover oplever næsten halvdelen af de adspurgte, at de løbende i processen bliver informeret i høj eller i meget høj grad. Et tilsvarende antal respondenter tilkendegiver, at det i nogen grad er tilfældet. Det er væsentligt, at universiteterne er tilstrækkeligt oplyst om akkrediteringsprocessen, og ACE Denmark arbejder løbende med at højne informationsniveauet. Kun en fjerdedel af de adspurgte kender til vores øvrige publikationer. De adspurgte der kender vores publikationer, synes, at de har et fagligt relevant indhold. Universitetsmedarbejderne oplever ikke ACE Denmark som synlig i pressen i undersøgelsesperioden. 4

5 Brugerundersøgelsens resultater over tid Sammenholder vi resultaterne fra brugerundersøgelsen for 2009/10 med resultaterne for undersøgelsen i 2010/11, kan vi notere os, at der på langt de fleste forhold er stabilitet i universitetsmedarbejdernes oplevelse af ACE Denmark og akkrediteringsprocessen. Der er dog enkelte forhold, hvor vi kan se en udvikling. ACE Denmark forventede, at bekendtgørelsesrevisionen i 2010 ville medvirke til at tydeliggøre kravene til universitetets dokumentation i forbindelse med en akkreditering. Vi kan med tilfredshed konstatere en positiv udvikling, hvor universitetsmedarbejderne i højere grad oplever, at vejledningen stiller præcise krav til indholdet af dokumentationen. Dog er der fortsat rum for forbedring, idet 48 procent i nogen grad tilkendegiver, at vores vejledning stiller præcise krav til indholdet af dokumentationen. I forhold til besøgene på uddannelserne er der fortsat et ønske om mere tid på det indledende møde med uddannelsesledelsen. Mødet er siden undersøgelsen for turnusperioden 2009/10 udvidet med 15 minutter. Af de kvalitative kommentarer fremgår der i modsætning til tidligere en efterspørgsel på mere tid til faglig dialog. Vi kan desuden se et fald i universitetsmedarbejdernes tilfredshed med høringsfasen. Det gælder spørgsmålet om den tid, der er afsat til høring, og om de oplever, at ACE Denmark i tilstrækkeligt omfang adresserer deres høringssvar. I 2012 har vi justeret vores praksis mht. indarbejdelse af høringssvar. Sigtet er kortere og mere gennemsigtige rapporter. Vores forventning er, at det vil synliggøre, hvilke ændringer høringssvaret evt. har medført. Flere end tidligere oplever akkreditering som et redskab, der har betydning for, om der er sket eller planlagt ændringer i såvel uddannelsernes kvalitetsarbejde som i andre væsentlige forhold på uddannelserne. Hvor 64 procent tidligere tilkendegav, at der er sket eller er planlagt ændringer i tilrettelæggelsen af kvalitetssikringen af uddannelsen, er det nu 78 procent. I forhold til ændringer eller planlagte ændringer på uddannelserne tilkendegav 51 procent tidligere, at det var tilfældet, hvor det nu er 61 procent. Det er desuden efter vores opfattelse, et positivt resultat, at flere oplever, at akkreditering har en effekt. Samtidigt er der fortsat ca. 60 procent af de adspurgte, der i nogen til i meget høj grad oplever, at akkreditering kan bidrage til at skabe bedre uddannelser. Undersøgelsens resultater indgår i ACE Denmarks interne kvalitetssikringsarbejde. 5

6 Opstartsmøderne ACE Denmark afholder et halvt år før hver afleveringsfrist for dokumentationsrapporter et opstartsmøde på universiteterne. Møderne er en anledning til at få afklaret spørgsmål til processen og øge kendskabet til akkrediteringsvejledningen. Samtidigt er det en lejlighed til, at uddannelserne og akkrediteringskonsulenterne til at mødes. Langt de fleste deltagere har en positiv opfattelse af opstartsmøderne. De vurderer, at møderne giver relevante informationer, mulighed for dialog og understøtter forståelsen af akkrediteringsprocessen. Næsten alle universitetsmedarbejdere som har deltaget i opstartsmøderne, vurderer at de tidsmæssigt er velplacerede. Der er stigende variation i medarbejdernes erfaringsgrundlag og viden om akkreditering. Derfor er behov for, at møderne bliver mere dialogorienterede og gearet til en mere differentieret deltagerkreds. Oplevelse af opstartsmøderne? Universitetsmedarbejderne er generelt positive over for opstartsmøderne. 96 procent af dem der deltog i et opstartsmøde, vurderer, at opstartsmødet i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad gav relevante informationer. Derudover vurderer 95 procent af deltagerne, at opstartsmødet understøtter forståelsen for akkrediteringsprocessen i nogen, høj eller meget høj grad. De kvalitative kommentarer melder om en stigende udfordring i at gennemføre møderne, sådan at de fortsat er relevante for både deltagere med stor og lille erfaring med akkreditering. Resultaterne tyder på, at placeringen af opstartsmøderne er god. Godt 90 procent af deltagerne vurderer, at møderne ligger på et passende tidspunkt. I hvor høj oplever du, at opstartsmødet understøttede forståelsen for akkrediteringsprocessen? Andel i procent I meget høj grad 4 % I høj grad 43 % I nogen grad 49 % I ringe grad 5 % Slet ikke 0 % I alt 101 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 74 Dialog og hjælp til dokumentationsrapporterne Universitetsmedarbejderne har oplevet møderne som en god ramme for dialog med ACE Denmark. 79 procent af universitetsmedarbejderne svarer, at opstartsmødet i nogen, høj eller meget høj grad giver tilstrækkelig mulighed for dialog om konkrete problemer. I det åbne kommentarfelt fremhæver enkelte, at det er vigtigt for dem at møde den konkrete konsulent, som har ansvaret for sagen. Praksis er, at medarbejderne der varetager afviklingen af opstartsmøderne, omfatter universitetets faste kontaktperson, samt yderligere én konsulent. Af praktiske årsager er det ikke muligt, at alle relevante konsulenter deltager på opstartsmøderne. 6

7 Det er universitetsmedarbejdernes oplevelse, at møderne hjælper dem i deres arbejde med dokumentationsrapporterne. En gennemgang af akkrediteringsvejledningen er en fast del af møderne. Det er vigtigt for os, at universitetsmedarbejderne oplever, at gennemgangen er til hjælp for deres arbejde. Til trods for de positive tilbagemeldinger er der 24 procent, der ikke oplever, at mødet understøtter deres arbejde med dokumentationsrapporterne i tilstrækkelig grad. Resultaterne giver samlet set grund til at overveje, hvordan møderne fremover kan blive mere dialogorienteret og imødekomme den stigende spredning i deltagernes behov for information og sparring omkring akkreditering. Vi vil desuden overveje, hvordan vi kan tilrettelægge et opstartsmøde, hvor der er bedre rum for at tænke særlige behov ind. 7

8 Vejledningen Akkrediteringsvejledningen er omdrejningspunktet for alle ACE Denmarks akkrediteringer. Universiteterne udarbejder dokumentation til deres ansøgning på baggrund af vejledningen, og akkrediteringspanelerne vurderer uddannelserne ud fra vejledningens kriterier. Derfor er det vigtigt for ACE Denmark at kende universitetsmedarbejdernes oplevelse af vejledningen. Et stort antal respondenterne oplever, at ACE Denmarks vejledning stiller præcise og klare krav til indholdet og omfanget af universiteternes dokumentationsmateriale. Halvdelen af de respondenter der har været i dialog med ACE Denmark omkring vejledningen, oplever, at dialogen i høj eller meget høj grad har været god. Stiller vejledningen entydige krav til dokumentationens indhold og omfang? Næsten halvdelen af universitetsmedarbejderne oplever, at vejledningen i høj eller meget høj grad stiller præcise krav til indholdet af dokumentation. Lidt under halvdelen vurderer, at vejledningen kun i nogen grad stiller præcise krav til indholdet af dokumentation. Samme billede viser sig, når vi spørger til, om vejledningen stiller klare krav til omfanget af dokumentationen. 41 procent oplever, at det i høj eller meget høj grad er tilfældet. Halvdelen svarer, at det i nogen grad er tilfældet. Kun 10 procent oplever, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Synes du, at ACE Denmarks "Vejledning til ansøgning om akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser" stiller præcise krav til indholdet af dokumentationen? Andel i procent I meget høj grad 2 % I høj grad 45 % I nogen grad 48 % I ringe grad 4 % Slet ikke 2 % I alt 101 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 120 Af de kritiske kommentarer fremgår det, at universitetsmedarbejderne oplever, dels at de justeringer der foretages af vejledningerne finder sted for sent i forhold til universiteternes afleveringsfrister. Dels oplever de, at kravet til omfanget af dokumentationsmaterialet varierer over tid, og nogle oplever, at kravet afhænger af sagsbehandleren. ACE Denmark tilstræber at give universiteterne besked så tidligt som muligt om indholdet af eventuelle justeringer af vejledningerne, og hvornår de vil træde i kraft. Samtidig foretages der forholdsvis få justeringer af vejledningerne. Siden den første vejledning med fem kriterier for eksisterende uddannelser trådte i kraft i 2009, er der foretaget én revision i Den gik overvejende på en præcisering af de forhold, der skal indstilles til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Der er også udarbejdet en vejledning med præciseringer i forhold til Erasmus Mundus uddannelser. 8

9 Det er vores opfattelse, at vejledningens krav til dokumentation er blevet tydeligere med overgangen fra ti til fem kriterier. Det er dog fortsat sådan, at der i en række tilfælde er brug for supplerende dokumentation for at sikre, at akkrediteringspanelerne har et tilstrækkeligt grundlag at vurdere uddannelserne på. Vi er meget opmærksomme på at sikre en så ensartet sagsbehandling som mulig, og vores praksis drøftes løbende. Samtidig vil der være akkrediteringer, hvor konkrete forhold kan medføre mindre afvigelser i den gængse praksis. Vi er opmærksomme på, at en række kommentarer i undersøgelsen afspejler oplevelsen af en varierende praksis, og tager det med i vores videre kvalitetssikringsarbejde. Hvordan er dialogen om vejledningen? Når universitetsmedarbejderne har kontaktet os omkring vejledningen, har godt halvdelen oplevet, at de i høj grad eller i meget høj grad har haft en god dialog. Hvis ja oplever du en god dialog med ACE Denmark i forhold til præciseringer af? Andel i procent I meget høj grad 11 % I høj grad 40 % I nogen grad 38 % I ringe grad 11 % Slet ikke 0 % I alt 100 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 47 Undersøgelsen viser, at 47 universitetsmedarbejdere har været i kontakt med ACE Denmark vedrørende vejledningen. 17 personer er tilknyttet uddannelsesmiljøerne, og 18 personer er tilknyttet fakultetsniveauet. De sidste 10 har funktioner på centralt niveau. 38 procent svarer, at de i nogen grad oplever en god dialog omkring vejledningen. Det er positivt, at så mange har en god oplevelse af deres dialog med os omkring vejledningen, men vi vil naturligvis gerne forbedre resultatet i forhold til de universitetsmedarbejdere, der har tilkendegivet, at de kun i nogen grad har oplevet en god dialog. 9

10 Universitetsbesøg På besøget på universitetet får akkrediteringspanelet mulighed for at føre en dialog med undervisere, tilrettelæggere, studerende og uddannelsens ledelse. Dialogen tager udgangspunkt i universitetets dokumentationsrapport. Universitetet får indledningsvis mulighed for at præsentere uddannelsen og efterfølgende uddybe de forhold, som er beskrevet i dokumentationsrapporten. ACE Denmarks rolle på besøget er primært at facilitere møderne, sekundært at indgå i dialogen med universitetet. Det er vigtigt, at universiteterne oplever, at besøget er veldisponeret, velforberedt og dialogorienteret, fordi det indgår som et væsentligt element i panelernes vurderingsgrundlag. I brugerundersøgelsen er der derfor spurgt ind til universitetets oplevelse af akkrediteringspanelets besøg på uddannelserne, herunder tid, dialog og indtryk af panelets forberedelse. Universitetsmedarbejderne oplever, at der er afsat passende tid til de enkelte møder på besøget. Flere savner dog fortsat, at der er bedre tid på det indledende møde med studieledelsen. Hovedandelen af de adspurgte oplever, at der på besøgene har været en god dialog mellem universitetet og akkrediteringspanelerne. Det er særligt de personer, som er tæt på uddannelsen, som har oplevet en god dialog på møderne. Det er oplevelsen blandt flertallet af de adspurgte, at akkrediteringspanelerne er velforberedte. Flere af de adspurgte ønsker sig yderligere rum for faglig dialog og sparring mellem panelet og universitetets medarbejdere. ACE Denmark anerkender værdien af den faglige sparring på besøget og støtter op om muligheden for at sikre en faglig dialog via uddannelse og forberedelse af panelmedlemmerne. Er der passende tid på besøget? Besøget omfatter et indledende og et afsluttende møde med studieledelsen samt et møde med henholdsvis et udsnit af de studerende og et udsnit af det videnskabelige personale, der er tilknyttet uddannelsen. Undersøgelsen viser, at universitetsmedarbejderne oplever, at det første møde med studieledelsen er for kort. Samme problemstilling blev identificeret i vores forrige brugerundersøgelse. Vi har siden undersøgelsen i 2009/10 indlagt ekstra 15 minutter, men må konstatere, at deltagerne på møderne fortsat efterlyser yderligere tid på det indledende møde. Det er dog vores opfattelse, at panelerne på langt de fleste besøg får drøftet alle relevante forhold med studieledelsen, når der ses samlet på det indledende og afsluttende møde med uddannelsesledelsen. I forhold til de øvrige møder oplever langt flertallet, at der er passende med tid til dialog. De studerende indgår ikke i denne undersøgelse, hvorfor der ikke er spurgt ind til den afsatte tid til mødet med de studerende. God og velforberedt dialog på besøget? Dialogen på besøgets fire møder er væsentlig for panelets samlede forståelse af uddannelsens indhold og rammer. Panelet anvender typisk dialogen til realitetstjek, nuancering og afklaring af forhold på og omkring 10

11 uddannelsen. Dialogen bruges også til at udveksle erfaringer og tanker om uddannelsens udfordringer og udviklingsmuligheder. Akkrediteringspanelerne opleves altovervejende som velforberedte. Af de adspurgte oplever 61 procent, at panelet i meget høj grad eller i høj grad var velforberedte på besøget. 31 procent af svarpersonerne oplever, at panelet i nogen grad var velforberedt, mens kun 3 procent oplever, at panelet i ringe grad var velforberedt. Dialogen mellem panelet og universitetet har i overvejende grad været oplevet som god. 56 procent af universitetsmedarbejderne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever en god dialog. Omkring 15 procent oplever, at dialogen er mindre god. Af de kvalitative kommentarer fremgår det, at flere ønsker mere tid til faglig dialog mellem panelmedlemmerne og universitetets medarbejdere. Dette gælder særligt, hvor flere uddannelser behandles på samme besøg. Det er værd at bemærke, at oplevelsen af en god dialog i nogen grad afhænger af, hvor på universitetet personen er placeret. Universitetsmedarbejdere der er tilknyttet uddannelsen, oplever i højere grad en god dialog med panelet end medarbejdere, der sidder på fakultets- eller universitetsniveau. Oplevede du, at der var en god dialog på møderne med akkrediteringspanelet? Placering på universitetet I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Funktion på centralt niveau med relation til akkreditering Funktion på fakultetsniveau med relation til akkreditering Tilknyttet uddannelsen, der søges akkrediteret Samlet andel fordelt på svarkategorier Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 123 Universiteterne efterlyser faglig sparring Slet ikke I alt Antal 0 % 30 % 40 % 30 % 0 % 100 % % 35 % 47 % 6 % 0 % 100 % % 46 % 27 % 6 % 1 % 100 % % 41 % 34 % 8 % 1 % 100 % 123 Flere af de adspurgte i undersøgelsen giver udtryk for, at dialogen mellem universitetet og panelet på besøget er fokuseret på at finde fejl, og opleves som unødigt bureaukratisk frem for at have fokus på udvikling og faglig sparring. ACE Denmark anerkender, at akkreditering som metode kan medvirke til, at fokus på faglig udvikling får mindre plads på besøgene, fordi der er definerede minimumsstandarder, der skal afklares for at sikre et oplyst beslutningsgrundlag for akkrediteringspanelet og i sidste ende Akkrediteringsrådet. Vi bestræber os på at skabe plads for en mere udviklingsorienteret dialog mellem panel og universitet. Det gør vi ved at forberede panelerne på besøget, og vi opfordrer direkte panelerne til at drøfte relevante faglige forhold på besøget. På mange af besøgene opstår der rum for faglig sparring mellem panelet og universitet. Dialogen kan dog kun være mundtlig, idet den skriftlige rapport entydigt har fokus på, om uddannelserne lever op til vejledningens kriterier. ACE Denmark lægger vægt på, at panelmedlemmerne kender akkrediteringskonceptet godt, og undervejs i hele forløbet støtter vi panelmedlemmerne. Det er altid en målsætning, at panelmedlemmerne er velforberedte og bliver oplevet som sådan, og at der bliver ført en saglig og konstruktiv dialog på akkrediteringsbesøget. Der er særligt fire måder, hvorpå ACE Denmark tilstræber at sikre dette: 11

12 Rekrutteringsprocessen. Uddannelsesdagen. Formødet umiddelbart inden besøget. ACE Denmarks vejledende rolle. Når ACE Denmark rekrutterer panelmedlemmer, vil der forud for deres ansættelse altid være en samtale om deres faglige forudsætninger, samt en høring hos universiteterne i forhold til de kommende panelmedlemmers habilitet. Dernæst deltager panelmedlemmerne i en uddannelsesdag hos ACE Denmark, hvor panelmedlemmerne får en grundig indføring i akkrediteringskonceptet, herunder en orientering om det danske universitetssystem. I uddannelsesdagen indgår også en grundig drøftelse af besøgets formål samt en diskussion af gode og konstruktive spørgsmål. Forud for hvert akkrediteringsbesøg er der altid et forberedende møde, hvor de konkrete uddannelser på baggrund af dokumentationsmaterialet bliver drøftet i detaljer, og hvor der udformes konkrete spørgsmål til brug på besøget. Hertil kommer, at akkrediteringspanelet altid har en akkrediteringskonsulent tilknyttet, som kan støtte panelet i deres arbejde. Disse fire elementer medvirker til at fastholde, hvilke emner og vinkler inden for akkrediteringskonceptet som skal og kan tages op med universitet. Samtidigt skal det sikre effektive møder med fokus på uddannelsens særlige karakteristika og eventuelle problemstillinger. Eksempel på besøgsprogram for en bachelor- og kandidatuddannelse Møde med studieledelsen inklusiv universitetets egen præsentation af uddannelserne Møde med ca. 8 studerende fordelt på uddannelsernes forskellige årgange Frokost Møde med ca. 8 undervisere (VIP og DVIP), som er tilknyttet forskellige årgange på uddannelserne Panelet opsummerer Afsluttende møde med studieledelsen Evt. rundvisning på uddannelsen Panelet afholder vurderingsmøde 12

13 Akkrediteringsrapporter og høringsfase Akkrediteringsrapporterne er det fysiske resultat af akkrediteringsprocessen og beslutningsgrundlaget for Akkrediteringsrådet. Alle akkrediteringsrapporter er tilgængelige for offentligheden via ACE Denmarks hjemmeside. Det er afgørende, at rapporterne kommunikerer faktuelle forhold, klare og gennemsigtige vurderinger og indstillinger til Rådet. Derfor har vi i undersøgelsen spurgt ind til høringsfasen, og til hvordan universitetsmedarbejderne opfatter rapporternes gennemsigtighed, den interne sammenhæng mellem kriterievurderingerne og indstillingen for uddannelsen, samt til hvordan de oplever, at høringssvaret indarbejdes i rapporterne. Flertallet oplever, at der er passende tid i høringsperioden til at udfærdige et høringssvar på baggrund af den tilsendte akkrediteringsrapport, mens ca. 40 procent af de adspurgte oplever, at der er for lidt tid. Et flertal oplever, at der kun i nogen grad er en klar sammenhæng mellem vurderingskriterierne og indstillingen til Akkrediteringsrådet. Knap 20 procent oplever, at vurderingerne under de enkelte kriterier ikke er gennemsigtige. Resultaterne giver grund for en skærpet opmærksomhed på, hvordan vi i ACE Denmark formulerer os. ACE Denmark har i den mellemliggende periode udarbejdet en sprogpolitik og arbejder løbende med at skrive kortere og klarere. Den skriftlige fremstilling understøttes via interne sparringsmøder. Enkelte af de adspurgte har i det åbne kommentarfelt givet udtryk for, at de synes der er variation i vurderingerne på uddannelser, som har lignende vilkår. Det er en væsentlig kritik, som vi forsøger at imødekomme vha. en udvidet indstillingstekst, hvor der redegøres for sammenhænge på tværs af kriterier. Er der passende med tid til at afgive høringssvar? Alle akkrediteringsrapporter bliver sendt i høring på universiteterne forud for sagens afslutning. Formålet med høringen er at give universiteterne mulighed for at gøre indsigelse mod faktuelle fejl og eventuelle misforståelser. Universiteterne får ti arbejdsdage til at afgive et høringssvar. 57 procent af de adspurgte svarer, at de ti dage er passende, imens 41 procent svarer, at der er afsat for lidt tid. Resultatet giver grund til en skærpet opmærksomhed om høringsperiodens længde. Aktuelt er vi ekstra opmærksomme på at få meldt datoer ud for, hvornår universiteterne kan forvente at modtage rapporterne i høring. Det giver universiteterne mulighed for bedre at planlægge processer omkring udfærdigelse af høringssvar. Tiden kan opleves som knap, hvis der er mange kritikpunkter i en akkrediteringsrapport, som universitetet gerne vil besvare. Det er dog trods undersøgelsens resultater fortsat ACE Denmarks opfattelse, at ti hverdage er passende med tid for at udarbejde et høringssvar. Bliver høringssvarene adresseret i akkrediteringsrapporterne? En tredjedel af de adspurgte oplever i ringe grad, at universitetets høringssvar bliver adresseret i akkrediteringsrapporten. De resterende 64 procent har oplevet, at høringssvarene i nogen grad eller i høj grad blev adresseret i akkrediteringsrapporten. Det er ikke muligt at kæde de adspurgtes svar sammen med, hvorvidt universitetsmedarbejderne har været inddraget i akkrediteringer, som har led til en indstilling til en positiv eller betinget positiv akkreditering. Der er ingen tvivl om, at udarbejdelsen af et høringssvar for en uddannelse, der er indstillet til en betinget positiv akkreditering er tidsmæssigt krævende. 13

14 Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis oplevelsen er, at et høringssvar ikke adresseres i akkrediteringsrapporten. Omvendt oplever vi ofte, at høringssvarene er meget omfattende. Der er som udgangspunkt kun lagt op til, at universitetet i høringsfasen har mulighed for at indgive nye oplysninger, som kan rette fejl og mangler i rapporterne. Vi oplever dog ofte at modtage ganske omfattende høringssvar, der omfatter væsentligt mere. I de tilfælde vil det ofte kun være de nye oplysninger, der indarbejdes i den endelige rapport. Der kan også være tilfælde, hvor høringssvaret giver anledning til at fjerne afsnit i akkrediteringsrapporten. Siden undersøgelsens afslutning har vi desuden ændret praksis i forhold til indarbejdelse af høringssvar. Der fremgår nu altid en kort tekst om eventuelle ændringer i vurderingen af kriterier, som er begrundet i høringssvaret i den indledende del af akkrediteringsrapporten under sagsbehandling. Det er også værd at bemærke, at Akkrediteringsrådet altid har adgang til universitetets fulde høringssvar sammen med akkrediteringsrapporten. Er rapporterne gennemsigtige? Akkrediteringsrapporterne skal være gennemsigtige og læsevenlige. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem vurderingsgrundlaget, argumentation, vurderingen af kriterierne og den endelige indstilling til Akkrediteringsrådet. Undersøgelsen viser, at gennemsigtigheden i argumentation og vurdering under de enkelte kriterier ikke er tilstrækkelig god. Kun 28 procent af de adspurgte oplever, at vurderingerne af kriterierne i meget høj grad eller i høj grad er gennemsigtige, mens 53 procent i nogen grad oplever, at kriterierne er gennemsigtige. Knap hver fjerde oplever, at rapporterne i ringe grad eller slet ikke er gennemsigtige på kriterieniveau. I forhold til sammenhængen mellem kriterievurderingerne og den samlede indstilling til Akkrediteringsrådet, oplever 35 procent, at det fremgår klart og gennemskueligt i rapporterne. 53 procent oplever at sammenhængen mellem kriterievurderingerne og indstillingen kun i nogen grad fremgår klart af rapporterne. Endelig svarer 15 procent af de adspurgte at de i ringe grad oplever, at sammenhængen fremgår klart af rapporterne. To spørgsmål om gennemsigtighed i akkrediteringsrapporterne I meget høj grad I høj grad I nogen grad I hvilken grad oplever du, at vurderingerne af kriterierne i den enkelte rapport er gennemsigtige? I hvilken grad oplever du sammenhæng mellem vurdering af de enkelte kriterier og den samlede indstilling i rapporten? Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 100 I ringe grad Slet ikke I alt Antal 1 % 27 % 53 % 19 % 0 % 100 % % 34 % 50 % 15 % 0 % 100 % 100 Af det åbne kommentarfelt fremgår det desuden, at enkelte oplever, at der for uddannelser med lignende forhold er foretaget forskellige vurderinger. Det er en væsentlig kritik, som vi forsøger at imødekomme vha. vores indstilling til Akkrediteringsrådet. Indstillingen omfatter nu et afsnit, hvor der gives en samlet beskrivelse af, hvordan vurderingerne på tværs af kriterierne spiller sammen. Afsnittet skal give et samlet billede 14

15 af uddannelsen, og beskrive hvordan de enkelte kriterievurderinger samles i en helhed, der danner grundlag for den endelige indstilling til rådet. Der er på baggrund af resultaterne grund til at arbejde videre med rapporternes gennemsigtighed. ACE Denmark arbejder løbende på at forbedre den skriftlige fremstilling i akkrediteringsrapporterne. Vi har i 2012 gennemført et projekt om Den gode rapport, hvor der har været fokus på at forkorte og præcisere vores tekster. Som led i udviklingen af mere læsevenlige rapporter har ACE Denmark udarbejdet en sprogpolitik, der lægger op til en enklere og mere ligefrem sprogbrug. Endelig er det et fast element i ACE Denmarks interne kvalitetssikring af akkrediteringsprocessen og -rapporterne, at der gennemføres sparringsmøder med fokus på bl.a. at sikre en klar fremstilling af vurderingsgrundlag, argumentation, vurderinger og indstillinger. 15

16 Effekt Akkrediteringernes formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser i Danmark. ACE Denmark er i den sammenhæng interesseret i, hvilken effekt akkreditering har. Effekt er her målt ved at spørge til universitetsmedarbejdernes oplevelse af akkrediteringsprocessens betydning for tilrettelæggelse af uddannelser, kvalitetssikring af uddannelser og effekten på andre væsentlige forhold på uddannelserne. Afslutningsvis har vi spurgt til, om akkrediteringskonceptet er tilfredsstillende udmøntet. Næsten trefjerdedele af universitetsmedarbejderne oplever, at akkreditering har effekt. Ca. samme andel oplever, at der er sket eller planlagt ændringer af væsentlige forhold på uddannelserne, og at akkreditering kan bidrage til at skabe bedre uddannelser. Samtidig giver universitetsmedarbejderne udtryk for, at akkreditering er en ressourcekrævende proces, hvor de anvendte ressourcer ikke står mål med udbyttet. Effekt af akkreditering? En stor gruppe på 78 procent af universitetsmedarbejderne oplever, at akkreditering i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har haft en betydning for, om der er sket eller er planlagt ændringer i tilrettelæggelsen af uddannelsens kvalitetsarbejde. Samme positive tendens gør sig gældende, når vi spørger til, om akkreditering har haft en betydning for, om der er sket eller er planlagt ændringer af væsentlige forhold på uddannelserne. 61 procent af respondenterne tilkendegiver, at det er tilfældet. Tre spørgsmål til oplevet effekt af akkreditering I meget høj grad I hvilken grad oplever du, at akkrediteringerne har betydet, at der er sket eller planlagt ændringer i tilrettelæggelsen af uddannelsens kvalitetsarbejde? I hvilken grad oplever du, at akkrediteringerne har betydet, at der er sket eller er planlagt ændringer af væsentlige forhold i uddannelserne? Finder du, at akkreditering af universitetsuddannelser kan bidrage til at skabe bedre uddannelser? Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 122, 121 og 117 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I alt Antal 8 % 23 % 47 % 14 % 9 % 100 % % 12 % 45 % 29 % 9 % 100 % % 11 % 51 % 28 % 8 % 100 % 107 Ca. en tredjedel tilkendegiver, at akkrediteringerne i høj eller i meget høj grad har haft betydning for uddannelsens kvalitetsarbejde. På både spørgsmålet om akkreditering har betydning for, om der er sket eller planlagt ændringer i såvel uddannelsernes kvalitetsarbejde som i andre væsentlige forhold for uddannelserne, svarer ca. halvdelen, at det i nogen grad har været tilfældet. 16

17 Ser vi på, hvor mange der finder, at akkreditering kan bidrage til at skabe bedre uddannelser, svarer også her ca. halvdelen, at det i nogen grad er tilfældet. Vi kan ikke se af svarfordelingen, om de universitetsmedarbejdere, der oplever at akkreditering har en effekt i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsens kvalitetsarbejde eller andre væsentlige forhold, oplever effekten som positiv eller negativ. De kvalitative kommentarer afspejler da også variation i oplevelserne, fra de der tilkendegiver, at akkreditering ingen oplevet effekt har, til de der giver eksempler på oplevede positive såvel som uhensigtsmæssige ændringer. Samme forhold opleves også forskelligt, og hvor nogle universitetsmedarbejdere oplever en formalisering af kvalitetssikringsarbejdet positivt, oplever andre det som en unødvendig standardisering af tilgangen til uddannelser, der er forskellige i indhold og niveau. I de åbne kommentarfelter er der givet forskellige eksempler på den oplevede effekt af akkreditering. Flere giver udtryk for et skærpet fokus på og øget tydelighed omkring kvalitetssikringsarbejdet, som de ser som en positiv udvikling. I kommentarerne gives også en række eksempler på konkrete justeringer af uddannelserne såsom alignment i studieordningerne, skarpere indholdsprofiler, skærpet opmærksomhed på studenterevalueringer og justering af kursusudbud. Flere universitetsmedarbejdere giver dog også udtryk for, at akkreditering er en ressourcekrævende proces, hvor udbyttet ikke modsvarer de anvendte ressourcer. Det fremgår også, at der er tilfælde, hvor der opleves en dekobling mellem udefra kommende krav og universitetets interne kvalitetssikringsarbejde. Er akkrediteringskonceptet tilfredsstillende udmøntet? Godt halvdelen af universitetsmedarbejderne synes, at akkrediteringskonceptet i nogen grad er tilfredsstillende udmøntet. 13 procent synes konceptet er tilfredsstillende udmøntet, mens 31 procent kun i ringe grad synes, at konceptet er tilfredsstillende udmøntet. ACE Denmark arbejder løbende med at tydeliggøre kravene til universiteternes dokumentation, og samtidig tydeliggøre grundlaget for de vurderinger, der bliver lagt. Som det fremgår i afsnittet om akkrediteringsrapporter, fremgår der nu i vores rapporter en kort tekst, der beskriver hvilke forhold, der er blevet lagt vægt på ved indstillingen til Akkrediteringsrådet, og hvordan de eventuelt hænger sammen. 17

18 Information, åbenhed og tilgængelighed For at sikre en god og effektiv akkrediteringsproces er det centralt, at universiteterne er velinformerede om relevante forhold, og kan kontakte ACE Denmark, hvis der er spørgsmål til processen. Universitetsmedarbejderne er i undersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af informationsstrømmen mellem universiteterne og ACE Denmark, og til hvordan vores hjemmeside fungerer. Samtidigt har vi spurgt universitetsmedarbejderne, om de oplever ACE Denmark som en åben og tilgængelig institution. Universitetsmedarbejderne oplever i stor grad at vores løbende information er tilstrækkelig. Ca. halvdelen af respondenterne oplever dog, at de kun i nogen grad er tilstrækkeligt informeret. Vi vil derfor fortsat arbejde med vores informationsveje, så universiteterne holdes så velinformerede som muligt. De universitetsmedarbejdere der synes, de får en tilstrækkelig løbende information, oplever også ACE Denmark som en åben og tilgængelig institution. Flertallet oplever, at vores hjemmeside er let at orientere sig på, og at det er den har et relevant indhold. Er den løbende information tilstrækkelig? I alt 42 procent af respondenterne oplever, at de i høj eller meget høj grad får tilstrækkelig information undervejs i akkrediteringsprocessen. Samtidig er der fortsat mange, der oplever, at vi kun i nogen grad imødekommer behovet for løbende information. I hvilken grad oplever du, at ACE Denmarks løbende information om akkrediteringerne har været tilstrækkelig? Andel i procent I meget høj grad 3 % I høj grad 38 % I nogen grad 52 % I ringe grad 5 % Slet ikke 2 % I alt 100 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 107 I de åbne kommentarfelter peger enkelte på, at de mangler information i forbindelse med justering af vores vejledning og praksis. Andre giver udtryk for, at justeringerne foretages for sent i forhold til, hvornår de får effekt, hvilket giver universiteterne kort tid til at indfri dokumentationskravene på de enkelte målepunkter. At sikre en god informationsstrøm er en vigtig målsætning. Det er en forudsætning for akkrediteringerne og ACE Denmarks øvrige arbejde, at de involverede parter føler sig tilstrækkeligt oplyst om de processer, de er involverede i. Fx har universiteterne været inviteret til et møde, hvor dokumentationskravet for forskningsbasering blev drøftet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den kommende bekendtgørelse i forhold til et nyt akkrediteringssystem. På den måde inddrages universiteterne i processen, og vi får deres tilkendegivelser af, hvilke justeringer de synes kunne være hensigtsmæssige. Vi arbejder på, at justere i vejledningen i forbindelse med dokumentationsgrundlaget for vurderingen af kriterium 2. I den forbindelse har universiteterne været inviteret til et møde, hvor justeringerne er blevet 18

19 drøftet. Dermed inddrages universiteterne i processen og får viden om, at der er en justering på af vejledning på vej. Omvendt får vi universiteternes tilkendegivelser af, hvilke justeringer de synes kunne være hensigtsmæssige. Hvordan fungerer vores hjemmeside? Vi bruger også i vid udstrækning vores hjemmeside til at informere om forskellige nyheder. Her ligger fx tidligere afgørelser, vores vejledninger, nyheder fra Akkrediteringsrådet m.v. Derfor er det vigtigt for os, at det er let at orientere sig på hjemmesiden, og at de rette informationer er tilgængelige på den. Et flertal af de universitetsmedarbejdere, som anvender vores hjemmeside, oplever i høj grad eller i nogen grad, at det er let at orientere sig på vores hjemmeside. Flertallet oplever også, at det er det rette indhold, som de kan hente på vores hjemmeside. I hvor høj grad oplever du, at informationerne på vores hjemmeside har et relevant indhold (www.acedenmark.dk)? Andel i procent I meget høj grad 2 % I høj grad 58 % I nogen grad 39 % I ringe grad 1 % Slet ikke 0 % I alt 100 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 85 Der kommer løbende nye funktioner og ny information på vores hjemmeside og i 2013 vil Akkrediteringsrådet få deres egen hjemmeside. Er ACE Denmark åben og tilgængelige? ACE Denmark har som målsætning, at fremstå som en åben og tilgængelig institution. Ca. 40 procent tilkendegiver, at det også er den oplevelse, de har, når de er i kontakt med os. Omvendt tilkendegiver over halvdelen af de adspurgte, at de kun i nogen grad oplever institutionen som åben og tilgængelig, og 11 procent at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. I hvor høj grad oplever du ACE Denmark som åben og tilgængelig? Andel i procent I meget høj grad 5 % I høj grad 33 % I nogen grad 52 % I ringe grad 9 % Slet ikke 2 % I alt 101 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 104 Når 52 procent i nogen grad oplever ACE Denmark som en åben og tilgængelig institution, giver det os anledning til at overveje, hvordan vi kan styrke oplevelsen af os som en åben og tilgængelig institution. Samtidig konstaterer vi, at godt en tredjedel af universitetsmedarbejderne i høj grad eller i meget høj grad oplever ACE Denmark som en åben og tilgængelig. Når vi sammenholder svarene, kan vi ikke overraskende konstatere, at de universitetsmedarbejdere der opfatter os som tilgængelige, også oplever at de bliver løbende informeret. 19

20 Formidling og kommunikation ACE Denmarks er udover akkreditering også forpligtiget til at indsamle og formidle viden om akkreditering og kvalitetssikringsarbejde inden for videregående uddannelser. I dette afsnit ser vi på universitetsmedarbejdere og deres kendskab til de af vores publikationer, som ligger ud over de mange akkrediteringsrapporter. Vi ser yderligere på ACE Denmarks synlighed i pressen. Kun en fjerdedel af de adspurgte kendte til de publikationer, som vi formidler ved siden af vores akkrediteringsrapporter. De adspurgte oplever dog, at de publikationer som de kender til, har et fagligt relevant indhold. Universitetsmedarbejderne oplever ikke ACE Denmark som meget synlig i pressen i undersøgelsesperioden. Leverer vi anvendelige publikationer, og er vi synlige i debatten? ACE Denmark har til opgave at skabe viden om videregående uddannelsers kvalitet. Som led i det arbejde har vi skrevet en række publikationer om akkreditering og kvalitetssikring på tværs af landegrænser. Blandt universitetsmedarbejdere i undersøgelsen tilkendegiver 28 procent, at de kender til de publikationer, som ligger ud over akkrediteringsrapporterne. Af de 28 procent giver 88 procent udtryk for, at publikationerne i høj grad eller i nogen grad har et relevant fagligt indhold. Hvis ja, i hvor høj grad oplever du, at ACE Denmarks publikationer, har et relevant fagligt indhold? Andel i procent I meget høj grad 0 % I høj grad 41 % I nogen grad 47 % I ringe grad 12 % Slet ikke 0 % I alt 100 % Note: ved ikke er trukket ud af opgørelsen. N = 34 Det er vores ambition, at vi skal udkomme med flere faglige publikationer i de kommende år. Som led i vores arbejde med at formidle viden om akkreditering og kvalitetssikring er det interessant at se på, om og i hvilken grad vi er synlige i pressen. Af de adspurgte, oplever 3 procent, at vi i høj grad er synlige i pressen, mens 27 procent oplever, at vi i nogen grad er synlige i pressen. Omvendt oplever flertallet, at vi enten kun i ringe grad eller slet ikke er synlige. Hertil kommer, at 23 procent ikke ved om vi er synlige i pressen. Det må tolkes som, at vi ikke er tilstrækkeligt synlige i pressen. Det er overvejende medarbejdere, der er placeret centralt på universiteterne, som oplever, at vi er synlige i pressen. 20

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING ERHVERVSAKADEMI DANIA, VIBORG Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION ERHVERVSAKADEMI AARHUS, VIBY Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation med DataHub i elmarkedet Juni 2014 HBK/ADA Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE SYDDANSK UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen er

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse Ny uddannelse 14/003427 Juni 2014 Publikationen

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere