Effektivitet af luft/væskesolfanger
|
|
- Ejnar Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektivitet af luft/væskesolfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN
2
3 Effektivitet af luft/væskesolfanger Jørgen M. Schultz og Simon Furbo
4
5 Indholdsfortegnelse Introduktion...6 Baggrund...6 Beskrivelse af luft/væskesolfangeren...7 Bestemmelse af effektivitet...8 Målinger kun med luft...9 Målinger kun med væske...10 Målinger med både luft- og væskegennemstrømning...12 Forslag til mulige forbedringer af solfangeren...13 Vurdering af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden...14 Opstilling af husets varmebalance...15 Opstilling af husets fugtbalance...15 Beskrivelse af bygningsmodellen for sommerhuset...17 Simuleret effekt af luftsolfangerens udtørrende virkning...18 Konklusion...19 Referencer
6 Introduktion Som en del af Energiforskningsprojektet Kvalitetssikring af solvarmeanlæg, EFP- 05/ , som finansieres af Energistyrelsen og gennemføres i et samarbejde mellem PlanEnergi, BYG.DTU, DS, SBI, Ellehauge & Kildemoes og Dansk Solvarme Forening, yder BYG.DTU assistance til fabrikanter med det formål at udvikle nye og bedre produkter. Fabrikanter stillede ved projektets start forslag om 9 projekter, som de ønskede at gennemføre i et samarbejde med BYG.DTU. På grund af projektets begrænsede resurser var det nødvendigt at begrænse antallet af projekter til to. De to gennemførte projekter, som blev udvalgt af projektledelsens prioriteringsgruppe, er: Effektivitet af luft- /væskesolfanger, som gennemføres i et samarbejde med Aidt Miljø A/S og Optimal kappebeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning, som gennemføres i et samarbejde med Nilan A/S og METRO THERM A/S. Denne rapport beskriver førstnævnte projekt. Baggrund Aidt Miljø A/S har haft stor succes med udvikling og salg af luftsolfangere til sommerhuse, hvor luftsolfangerens primære opgave er at ventilere sommerhuset med opvarmet udeluft når solen skinner. Sammenfaldet mellem ventilation og solindfald har den fordel, at der dermed kan ske en udtørring af sommerhuset, idet opvarmningen af luften i huset medfører en reduktion i luftens relative fugtighed, hvorved adsorberet fugt i vægge, møbler, tæpper etc. frigives til rumluften og ventileres bort. Derved oplever beboerne, at sommerhuset virker friskt og tørt uden den typiske indelukkethed man ellers møder efter at huset har været lukket ned i længere tid. Ventilatoren i solfangeren drives af et indbygget PV-modul, hvilket bevirker, at ventilatoren kun kører når solen skinner og, at driften af solfangeren er helt gratis. Imidlertid er der generelt ikke behov for luftsolfangerens udtørrende og opvarmende effekt om sommeren, når sommerhuset er i brug, hvorimod der vil være behov for varmt brugsvand eller varme til en swimmingpool. Derfor kan en kombineret luft- og væskesolfanger forøge brugsværdien af solfangeren specielt i sommermånederne. Derfor har Aidt Miljø A/S ønsket at få målt effektiviteten af en kombineret luft- og væskesolfanger med henblik på at identificere eventuelle forbedringsmuligheder. Derudover har det også været et ønske, at få en vurdering af udtørringseffekten i et typisk sommerhus ved installation af luft/væskesolfangeren. 6
7 Beskrivelse af luft/væskesolfangeren Luft/væskesolfangerens opbygning fremgår af figur 1 og figur 2. Højtemperatur PP ribberør mm Ventilator Figur 1. Foto af luft/væskesolfanger før montering af dæklag. Integreret solcelle Kraftig filt 2-4 mm Perforeret aluplade En ventilator koblet til den integrerede solcelle trækker udeluft ind gennem solfangerens bagside, der består af en perforeret aluminiumsplade. Luften passerer derefter gennem en kraftig sort filt, der sammen med de sorte ribberør og til dels solcellemodulet udgør solfangerens absorber. Den opvarmede luft suges derefter ud gennem ventilatoren og blæses ind i sommerhuset gennem en aluminium flexslange der afsluttes med et indblæsningsarmatur. Polycarbonat kanalplade Kold luft indtag Væskekredsen er opbygget af sorte PP ribberør, der for en kortere periode kan tåle op til ca. 140 C. Der kan enten anvendes vand eller vand/glykol i væskekredsen Figur 2. Skematisk tværsnit i luft/væskesolfangeren. afhængig af, om væsken tømmes af før vinteren. Cirkulationspumpen kan eventuelt drives af solcellemodulet. Af hensyn til temperaturerne ved stagnation anbefales det, at solfangeren monteres liggende med en hældning større end 60. Luft/væskesolfangeren der er anvendt til bestemmelse af effektivitetsudtrykkene har et transparent areal på 3 m 2. Solcellemodulet har et areal på ca. 0,7 m 2 og en mærkeeffekt på 24 W. Figur 3 viser en principskitse af solfangeren set forfra. 7
8 Væske udløb Solcellepanel Ventilator under panel Væske indløb Figur 3. Principskitse af væske/luftsolfangeren set forfra. Bestemmelse af effektivitet Til bestemmelse af effektivitetsudtrykkene for luft/væskesolfangeren blev denne monteret med en hældning på 60 på et tag med fladeazimuth = 10 (figur 4). Figur 4. Billede af væske/luftsolfanger monteret på tag under prøvningen. 8
9 Der er gennemført følgende målinger: Målinger med 3 forskellige luftmængder (50, 100 og 150 m 3 /h) uden cirkulation af væske. Målinger uden luftgennemstrømning, men med cirkulation af væske (1,2 l/min/m²) med indløbstemperaturer på hhv. 25 C, 45 C, 55 C og 65 C ved en udetemperatur på ca. 20 C. Målinger med 3 forskellige luftmængder (50, 100 og 150 m 3 /h) og cirkulation af væske (1,2 l/min/m²) med indløbstemperaturer på ca. 27 C, 40 C, 45 C, 50 C og 60 C ved en udetemperatur på C. Luftmængden blev målt med en flowmåler med pitotrør koblet til ventilatorens trykside via en kort kanalstrækning. Flowmåleren blev tilsluttet en tryktransducer, så kontinuerte målinger kunne lagres elektronisk. Opvarmningen af luften gennem solfangeren blev målt med en termosøjle hvis ene ende var skærmet og placeret i skyggen på en nordvendt væg (udetemperatur) mens den anden ende var monteret i den korte kanalstrækning lige efter afkastet fra ventilatoren. Indledningsvis blev der udført en måling med den luftmængde, som den solcelledrevne ventilator kunne yde, hvilket viste sig at være væsentlig mindre end forventet fra fabrikantens side. Det viste sig, at ventilatorydelsen i form af luftvolumenstrøm var meget følsom overfor selv små forøgelser af tryktabet i kanalstrækninger, bøjninger og måleblænde på ventilatorens trykside. Det blev derfor besluttet, at tilslutte en ekstern regulerbar ventilator, så effektiviteten kunne findes ved forskellige luftvolumenstrømme. Målinger kun med luft Resultaterne udelukkende med luftgennemstrømning viser at jo højere luftmængde jo bedre effektivitet (figur 5), idet luftvolumenstrømmen kun i begrænset omfang påvirker afkasttemperaturen. Årsagen hertil kan være en mindre god flowfordeling i solfangeren ved de lavere luftvolumenstrømme, hvor der kan være mulighed for, at der dannes en varm luftpude øverst i solfangeren. Ud over målingerne ved de 3 faste luftvolumenstrømme viser figur 3 også resultatet af en måling, hvor det udelukkende er den solcelledrevne ventilator der trækker luft gennem solfangeren PV luft 70 m3/h (målt). I figur 5 ligger effektiviteten ved 50 m 3 /h og effektiviteten ved 70 m 3 /h næsten på samme niveau. 9
10 Effektivitetskurver for Aidt SV30 Hybrid Tm bestemt ud fra lufttemperaturer Effektivitet [-] luft 50 m3/h (målt) luft 100 m3/h (målt) Luft 150 m3/h (målt) PV luft 70 m3/h (målt) (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 5. Målt effektivitet, hvor solfangeren kun anvendes som luftsolfanger. Luftmængden, som den PV forsynede ventilator kan trække gennem solfangeren, er meget afhængig af tryktabet i hele systemet, hvorfor dette må ofres stor opmærksomhed ved installationen både med hensyn til kanalføring og indblæsningsarmatur, men også med hensyn til, at den indblæste luftmængde også skal have let ved at komme ud af huset igen. Målinger kun med væske Resultatet fra målingerne kun med væske er vist i figur 6. Baseret på målingerne ved de 4 forskellige væskefremløbstemperaturer er der ved regression fundet et 2. ordens effektivitetsudtryk, der også fremgår af figur 6. Starteffektiviteten ligger på 0,55. Ved udregning af effektivitetsudtrykket er der anvendt det transparente areal af solfangeren, hvilket kan diskuteres, idet absorberarealet relateret til væskeopvarmningen er væsentlig mindre end det transparente areal. Imidlertid vil anvendelse af et andet areal end det transparente areal ikke kunne anvendes i tilfældet med både væske- og luftgennemstrømning i solfangeren. Endelig er det også sådan, at solfangerarealet defineres i henhold til EN
11 Effektivitetskurve for Aidt SV30 Hybrid - kun væske Målte værdier Regression 2 led Regressionsudtryk 2 led: n = (Tm-Ta)/G (Tm-Ta)²/G r² = Effektivitet [-] (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 6. Solfangereffektivitet ved en indfaldsvinkel på 0 for væskesolfanger alene. Målinger ved en fremløbstemperatur på ca. 25 C (punkterne til venstre i figur 4) er anvendt til bestemmelse af indfaldsvinkelkorrektionsfaktoren, figur 7, som er fundet til 3,6 (tangensrelation). Værdien svarer til tidligere målinger udført på samme type dæklag [1]. Indfaldsvinkelkorrektionsfaktor Korrektionsfaktor K θ Indfaldsvinkelkorrektion: K θ = 1 tan 3.6 (θ/2) Indfaldsvinkel [ ] KKq θ fra fra målinger Regression Kurvefit Figur 7. Indfaldsvinkelkorrektionsfaktor. 11
12 Målinger med både luft- og væskegennemstrømning Resultatet af målinger foretaget med kombineret væske- og luftstrømning er vist i figur 8. Væskevolumenstrømmen er holdt konstant på 1,2 l/min/m² mens luftvolumenstrømmen er hhv. 50 m 3 /h, 100 m 3 /h og 150 m 3 /h. Effektiviteten er afbilledet som funktion af temperaturforskellen mellem middel væsketemperatur og udelufttemperaturen, og er beregnet ud fra summen af varmetilførslen til hhv. væsken og luften. Det har ikke ud fra de kombinerede målinger været muligt at opstille et 2. ordens udtryk for effektiviteten, hvorfor figur 8 viser de lineære kurvetilpasninger for de kombinerede målinger. Effektivitetskurver for Aidt SV30 Hybrid Tm bestemt ud fra væsketemperaturen Effektivitet [-] Væske, kurvefit Væske + 50 m3/h, kurvefit Væske m3/h, kurvefit Væske m3/h, kurvefit (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 8. Samlet solfangereffektivitet ved en indfaldsvinkel på 0. For målingerne med både luft og væske er væsketemperaturen alene anvendt til bestemmelse af T m. De tilsvarende effektivitetsudtryk ved en indfaldsvinkel på 0 er: Væske alene: η = 0,55 4,70 (T m T a )/G 0,024 (T m T a )²/G Væske + 50 m 3 /h: η = 0,58 4,90 (T m T a )/G Væske m 3 /h: η = 0,61 5,00 (T m T a )/G Væske m 3 /h: η = 0,62 4,28 (T m T a )/G Resultatet af målingerne viser en øget effektivitet, når solfangeren anvendes som kombineret luft- og væskesolfanger. Dette stemmer godt overens med opbygningen af solfangeren, hvor luften trækkes ind gennem solfangerens bagside, der er uden isolering. Når luftstrømmen øges reduceres varmetabet mellem absorberen og solfangerens bagside, dels fordi varmetabet ved ledning og konvektion i luften mellem absorber og bagplade elimineres og dels fordi filten, der udgør absorberen, afkøles mere, jo større luftstrømmen er, med deraf følgende reduktion af strålingsudvekslingen. 12
13 Det er tidligere nævnt, at effektivitetsudtrykkene er bestemt ud fra det transparente areal, hvilket resulterer i en reduceret effektivitet på grund af, at det integrerede solcellemodul ikke medvirker til varmeoverføring til væsken og kun i mindre omfang medvirker til opvarmningen af luften i luftsolfangeren. Hvis det ifølge EN var muligt at basere effektiviteten på et effektivt transparent areal eller effektivt absorberareal, hvor der tages hensyn til det integrerede solcellemodul, der andrager ca. 25% af det transparente areal, anslås det, at starteffektiviteten vil blive øget til ca Forslag til mulige forbedringer af solfangeren Det blev ved målingerne konstateret, at ventilatorens ydeevne er meget følsom overfor selv relativt små tryktab i kanalføringen på ventilatorens trykside, hvorfor det kunne være en mulighed at finde en ventilator med en bedre karakteristik. Målingerne ved forskellige luftvolumenstrømme gennem solfangeren viste en meget lille forskel i luftens temperaturstigning, hvilket til dels skyldes en bedre varmeoverføring til luften ved større lufthastigheder men også, at der ved små volumenstrømme sandsynligvis er en mindre god fordeling af luftstrømmen i solfangeren. Det kan betyde, at der kan dannes en varm luftpude øverst i solfangeren, som ikke udnyttes i ventilationsluften. En løsning på dette problem kan være, at ventilatoren flyttes fra en placering midt på solfangeren til en placering i det øverste hjørne. Sandsynligvis vil sådan en placering også resultere i en højere volumenstrøm, da det naturlige drivtryk forårsaget af den opvarmede luft forøges. Solcellernes placering i solfangeren er meget tæt på ventilatoren, hvilket betyder, at solcellerne i praksis sidder et af de varmeste steder i solfangeren med deraf forringet ydelse. En mulighed for at forbedre ydelsen og dermed måske også at reducere arealet af solcellerne kunne være at flytte solcellerne til det koldeste sted i solfangeren, f.eks. nederst og længst væk fra ventilatoren. I den nuværende udformning trækkes luften fra bagsiden af solfangeren og op gennem absorberen, hvor den opvarmes, hvorefter den varme luft strømmer mellem absorberen og dæklaget hen til ventilatoren. Herved sker der et væsentlig varmetab gennem dæklaget, der er i direkte kontakt med den varme strømmende luft. Der er ikke nogen form for isolering bag absorberen, hvilket betyder, at der om sommeren, hvor der ikke er behov for den varme luft og ventilatoren stoppes, er et væsentligt varmetab gennem solfangerens bagside. Dette reducerer solfangerens ydelse mht. til opvarmning af varmt brugsvand. En forbedring af effektiviteten kunne opnås ved at vende tilbage til en tidligere udformning af luftsolfangeren, hvor udeluften via en kort kanal fra bagsiden af solfangeren blev ført frem til spalten mellem dæklag og absorber, hvorefter den blev trukket ned gennem filtabsorberen, hvor luften blev opvarmet. Herved lå den kolde luft mellem absorber og dæklag, hvilket reducerer varmetabet gennem solfangerens front. Derudover var den tidligere udgave af luftsolfangeren forsynet med en bagsideisolering, hvilket specielt vil være en fordel for den kombinerede luft/væskesolfanger. Integrationen af solcellerne i solfangeren har den fordel, at de sidder beskyttet mod vejrliget, men til gengæld sidder de også i en position med høje temperaturer. Derudover 13
14 optager de en væsentlig del af absorberarealet, der alternativt kunne være anvendt til en forøgelse af væskedelen af absorberen med deraf forøget effektivitet til følge. En placering af solcellemodulet uden for solfangeren vil være en fordel ved beregning af effektiviteten i henhold til EN , men vil være et produktteknisk tilbageskridt. I installationsvejledningen for solfangeren står der, at solfangeren skal monteres liggende med en hældning på mindst 60 for at undgå for høje temperaturer i solfangeren under stagnation. Imidlertid vil en stående montering resultere i et højere drivtryk for luftstrømmen, så volumenstrøm og dermed effektiviteten forøges. Vurdering af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden Vurderingen af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden i et sommerhus, der står aflukket hele vinteren, er foretaget ved opstilling af en simpel bygningsmodel for sommerhuset. Modellen er illustreret i figur 9. DRY-data: Solindfald, W/m² Fugtindhold, x u kg/kg Udetemperatur, C Infiltration, 0,1 h -1 Qsol SV-30 ventilation T i x i Varmetab til udeluft Varmetab til jord Varmeudveksling med konstruktion Fugtudveksling med konstruktion T j = cos((time+3300) 2π/8760) Figur 9. Illustration af bygningsmodellen anvendt til vurdering af den udtørrende virkning af luftsolfangeren. Værdier for udetemperatur, solindfald og luftfugtighed er hentet fra det danske Design Reference Year (DRY) [2], hvor data ligger som timeværdier. Den opstillede bygningsmodel vil derfor blive gennemregnet time for time for et helt år. Ved vurdering af den udtørrende virkning af luftsolfangeren er det nødvendigt at opstille både en varmebalance og en fugtbalance, der tager hensyn til henholdsvis varmekapaciteten og fugtkapaciteten i bygningen. 14
15 Opstilling af husets varmebalance Ved opstilling af varmebalancen er der to tilfælde der skal tages hensyn til: 1) tilfældet, hvor der ikke er noget solindfald og derfor heller ikke nogen mekanisk ventilation og 2) tilfældet, hvor solen skinner og luftsolfangeren blæser varm luft ind i bygningen. I tilfældet uden sol, vil der være et vist luftskifte (infiltration) gennem utætheder i bygningens klimaskærm og gennem den friskluftventil, der nødvendigvis skal være der, for at den luft, der blæses ind af luftsolfangeren når solen skinner, også kan komme ud. I modellen er infiltrationen sat til 0,1 h -1. I tilfældet med sol, skaber luftsolfangeren et overtryk i huset, hvorfor hele luftskiftet svarer til den luftmængde der blæses ind af luftsolfangeren. Varmebalancen i de to tilfælde kan skrives som: SV-30 inaktiv: Q sol 0,1 Vρc (T i T ude ) (UA) udeluft (T i T ude ) - (UA) jord (T i T j ) = (Vρc) masse dt i /dt SV-30 aktiv: Q sol q indbl ρc (T indbl T ude ) (UA) udeluft (T i T ude ) - (UA) jord (T i T j ) = (Vρc) masse dt i /dt Af speciel betydning for indetemperaturen i huset er størrelsen af den aktive termiske masse, hvilket blandt andet afhænger af mængden og arten af inventar samt den indvendige vægbeklædning. Det er i modellen forudsat, at alle indvendige overflader består af træ og at kapaciteten af møbler etc. tillægges den aktive termiske masse i den indvendige vægbeklædning. Til vurdering af, hvor stor en del af vægbeklædningen der deltager aktivt i husets termiske masse, er der set på, hvor stor en mængde energi, der i løbet af en time lagres i en væg af træ, hvis overfladetemperaturen på væggen pludselig øges med 1 K. Dette kan udtrykkes som [3]: Q(3600 s) = 1,13 b T 3600 hvor Q: er den lagrede energimængde efter 1 time [J/m 2 ] b: er den termiske effusivitet [J/m 2 K s 0,5 ] T: er den momentane temperaturstigning [K] Den termiske effusivitet er for træ ca. 365 [J/m 2 K s 0,5 ], hvorved den lagrede energimængde ved en momentan temperaturstigning på 1 K på overfladen bliver ca. 25 kj/m 2. Denne værdi (25 kj/m 2 K) ganget med det indvendige overfladeareal anvendes derfor som en tilnærmet værdi for den aktive varmekapacitet i huset. Den aktive termiske masse antages at få samme temperatur som indetemperaturen i hvert tidsskridt. Varmebalancen løses med hensyn til indetemperaturen T i. Opstilling af husets fugtbalance Beregning af resulterende fugtighed i indeluften udføres på følgende måde: 15
16 1. Fugtindholdet beregnes til slutningen af tidsskridtet hvis der ikke forekom fugtudveksling med materialer i rummet: X i,ny = ((Vol q indbl τ) X i,gammel + q indbl τ X u ) /Vol hvor X i,ny er det nye absolutte fugtindhold i indeluften [kg/kg] Vol er bygningens indre volumen [m 3 ] q indbl er luftskiftet [m 3 /s] τ er tidsskridtet [s] X i,gammel er det absolutte fugtindhold ved start af tidsskridtet [kg/kg] X u er udeluftens absolutte fugtindhold [kg/kg] 2. Det fundne fugtindhold omregnes til en tilsvarende relativ fugtighed i rumluften: φ 1 = p d / p s = [( X i,ny ) /(X i,ny + 0,62198)] / exp(23,5771 (4042,9/(T-37,58))) hvor φ 1 er luftens relative fugtighed [-] p d er vanddamptrykket i indeluften [Pa] p s er mætningsvanddamptrykket i indeluften [Pa] T er indetemperaturen [K] I ovenstående udtryk regnes med at totaltrykket i atmosfæren er konstant Pa. 3. Rummets begrænsningsflader antages alle at være af træ med en simplificeret sorptionskurve som vist i figur 10: Simplificeret sorptionskurve for træ Fugtindhold [kg/kg] Uden fugtudveksling i nuværende tidsskridt Slutning af forrige tidsskridt u = φ 022 Slutning af nuværende tidsskridt efter fugtudveksling Relativ luftfugtighed [-] Figur 10. Illustration af den iterative proces til bestemmelse af det nye fugtindhold i henholdsvis fugtaktive masse og i indeluften. 16
17 4. Uden fugtudveksling med rummets begrænsningsflader, møbler etc. ville den relative fugtighed i rumluften svare til φ 1 ved slutningen af aktuelt tidsskridt (blå kurves skæring med x-aksen). Ved fugtudveksling vil ændringen i rumluftens relative fugtighed til φ 1 imidlertid umiddelbart betyde, at fugtindholdet i rummets begrænsningsflader ændres svarende til at gå fra den røde tilstand til den blå tilstand (skæring med y-aksen) i ovenstående diagram. Derved frigives imidlertid fugt til rumluften, hvorfor den endelige relative fugtighed i rumluften findes ved at opstille en fugtbalance: (φ ny φ slut, forrige ) 0,22 M træ = (φ ny φ 1 ) (Vol ρ) rumluft hvor M træ er massen af den aktive fugtkapacitet [kg] ρ er indeluftens massefylde [kg/m 3 ] φ er den relative luftfugtighed [-] Fugtbalancen løses med hensyn til φ ny (resultat = grøn tilstand i ovenstående diagram) Ved opstilling af fugtbalancen skal der analogt til opstillingen af varmebalancen defineres en aktiv fugtkapacitet. Dette gøres analogt til tilfældet med varmebalancen ved at anvende fugteffusiviteten [3], der for træ er ca [kg/pa m 2 s 0,5 ] og beregne, hvor meget vanddamp der kan adsorberes i løbet af en time, hvis den relative luftfugtighed øges med 1 % ved overfladen af materialet. Den beregnede aktive fugtkapacitet bliver dermed 2, [kg/m 2 Pa], hvilket svarer til, at et lag på knap 1 mm af den inderste del af væggen deltager aktivt i fugtudvekslingen ved et tidsskridt på en time. Ovenstående valg af den fugtaktive masse resulterer i en for positiv vurdering af den udtørrende effekt af luftsolfangeren ved længere perioder uden sol, hvor de dybereliggende lag i væggen også vil få betydning for den relative fugtighed i indeluften. Omvendt vil den valgte fugtaktive masse sandsynligvis give et fornuftigt billede af indeluftens relative luftfugtighed på dage, hvor solen skinner og indetemperaturen varierer kraftigt. Beskrivelse af bygningsmodellen for sommerhuset Luftsolfangeren der har været afprøvet i dette projekt er på 3 m 2, hvilket iflg. fabrikantens egne oplysninger er passende til et sommerhus på m 2. Der er derfor valgt at opstille en bygningsmodel for et sommerhus på 75 m 2. Detaljerne fremgår af nedenstående tabel 1. Volumenstrømmen som funktion af solindfaldet samt effektiviteten som funktion af volumenstrømmen er fundet ud fra målingerne på solfangeren. Den maksimale effektivitet med solcelledrevet ventilator bliver i dette tilfælde 40%. 17
18 Tabel 1. Nøgletal til beskrivelse af den anvendte bygningsmodel ved vurdering af luftsolfangerens udtørrende effekt. Bebygget areal 75 m 2 Indvendigt volumen 175 m 3 Indvendigt overfladeareal 225 m 2 Vægtet U-værdi for konstruktioner mod udeluft U-værdi af konstruktion mod jord Sydvendt vinduesareal 0,5 W/m 2 K 0,2 W/m 2 K 7 m 2 (svarer til 4 m 2 med 100% transmittans) Infiltration 0,1 h -1 når ventilatoren ikke kører, ellers 0 Solfangerens orientering Solfangerens hældning Syd Lodret Ventilator starter ved en indstråling på I 0 = 200 W/m 2 Maksimal ventilator ydelse på V maks = 100 m 3 /h Når indstrålingen > I maks = 600 W/m 2 Volumenstrøm afhængig af indstråling I, [m 3 /h] V = [(I I 0 ) V maks ]/(I maks I 0 ) Solfangerens effektivitet (kun luft) 0,00325(V) + 2,1E-5(V) 2-2,2E-7(V) 3 + 5,37E-9(V) 4 Simuleret effekt af luftsolfangerens udtørrende virkning Alle beregningsrutinerne er lagt ind i Excel regneark, hvor det er muligt at ændre på de forskellige parametre. Simuleringen udføres iterativt ved at gætte på en start indetemperatur og et start fugtindhold i indeluften, hvorefter programmet beregner indetemperatur og fugtindhold på timebasis for et helt år. Hvis slutværdierne af indetemperatur og fugtindhold afviger fra gættet, anvendes slutværdierne som nyt gæt på startværdierne i en ny beregning. Figur 11 viser resultatet af simuleringer med hhv. ingen solfanger (kun infiltration), solfanger med en effektivitet på 0 (PV-styret ventilation, men uden opvarmning af ventilationsluften) og SV-30 (PV-styret ventilation og opvarmning af ventilationsluften). Betragtes kurverne for indetemperaturerne i figur 11 ses det, at indetemperaturen kun i meget begrænset omfang påvirkes af, om solfangeren blæser varm luft ind i huset eller ej. Det skyldes, at solindfaldet gennem vinduerne har langt den største indflydelse på indetemperaturen sammenlignet med tilskuddet fra luftsolfangeren. Betragtes kurverne for den beregnede relative luftfugtighed ses det, at luftfugtigheden midt på vinteren er næsten den samme i alle tre tilfælde, men at den relative luftfugtighed er ca. 0,05 lavere i tilfældet med luftsolfanger sammenlignet med tilfældet uden luftsolfanger. Det fremgår også af figur 11, at der i solrige perioder (starten af februar, midt i marts) sker en væsentlig ekstra udtørring på ca. 0,1 i relativ luftfugtighed ved anvendelse af luftsolfangeren sammenlignet med tilfældet uden solcelledrevet ventilation. Men det fremgår også, at en solcelledrevet ventilator uden opvarmning af indblæsningsluften vil give næsten samme udtørringseffekt. Den store fordel er, at ventilationen på denne måde 18
19 automatisk sker i perioder, hvor solindfaldet gennem bygningens vinduer opvarmer indeluften og dermed sænker luftfugtigheden. Relativ luftfugtighed i sommerhus Relativ luftfugtighed [-] Relativ luftfugtighed Indetemperatur Dato Indetemperatur [ C] Solvarme+ventilation Kun ventilation Kun infiltration = 0,1 h-1 Tinde, solv + ventilation Tinde, kun ventilation Tinde, kun infiltration Figur 11. Resultat fra simulering af indetemperatur og relativ luftfugtighed med hhv. ingen solfanger (kun infiltration), solfanger med en effektivitet på 0 (PV-styret ventilation, men uden opvarmning af ventilationsluften) og SV-30 (PV-styret ventilation og opvarmning af ventilationsluften). Konklusion Effektiviteten af den kombinerede luft/væskesolfanger er blevet bestemt for følgende tilfælde: 1) væskesolfanger uden luftgennemstrømning, 2) luftsolfanger uden væskegennemstrømning og 3) kombineret væske- og luftgennemstrømning. Målingerne viser at starteffektiviteten ligger i intervallet 0,55 0,62, størst for den kombinerede løsning. Målingerne viser også, at den kombinerede løsning resulterer i en væsentlig højere effektivitet jo højere luftvolumenstrømmen bliver, hvilket skyldes en reduktion af varmetabet gennem solfangerens bagside, når der suges luft ind gennem denne. Målingerne viste også, at den luftvolumenstrøm, som den solcelledrevne ventilator kan yde er meget følsom overfor ændringer i tryktabet på ventilatorens trykside. Målingerne gav en luftvolumenstrøm på ca. 70 m 3 /h. Baseret på erfaringerne fra målingerne er der peget på en række muligheder for at forbedre solfangerens effektivitet, hvilket selvfølgelig må vurderes på baggrund af en produktionsteknisk og økonomisk vurdering. 19
20 Luftsolfangerens udtørrende virkning på et aflukket sommerhus er vurderet med en simpel bygningsmodel gennemregnet med timeværdierne for udeklimaet fra det danske Design Reference Year. Resultatet af simuleringen viser, at luftsolfangeren sænker den relative luftfugtighed med 5 %-point midt på vinteren, hvor der er sparsomt med sol, mens der i solrige perioder om foråret opnås en sænkning af den relative luftfugtighed med op til 10 %-point i forhold til et sommerhus uden anden ventilation end en infiltration på 0,1 h -1. Den udtørrende effekt baseret på de forenklede beregninger er i modstrid med erfaringerne fra mange af de installerede anlæg, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser af den udtørrende virkning både eksperimentelt og gennem detaljerede beregninger. Den oplevede forbedring af luftkvaliteten i sommerhuse med luftsolfangeren installeret skyldes dels den lavere luftfugtighed, men også den forøgede ventilation med udeluft, der medvirker til at fjerne fornemmelsen af indelukkethed. Denne effekt skal ikke undervurderes, og at det sker uden købt energi er et meget stort plus. Referencer [1] Shah, Louise Jivan. Dæklag for Djurs Solvarmes solfanger type DS-3. Laboratoriet for Varmeisolering, Rapport nr , DTU, [2] Jensen, Jerry Møller & Lund, Hans. Design reference year, DRY et nyt dansk referenceår. Laboratoriet for Varmeisolering, Meddelelse nr. 281, DTU, [3] Peuhkuri, Ruut H. & Rode, Carsten. Moisture Buffer value: Analytical determination and use of dynamic measurements. Working paper IEA Annex 41 Meeting, Trondheim. BYG DTU,
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereOptimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler
Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua
Læs mereSimon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk
Simon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk Indfaldsvinkel Indfaldsvinklen ændrer sig igennem hele dagen Indfaldsvinklen ændrer sig fra dag
Læs mereYdelse og effektivitet for HT solfanger
Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department
Læs mereYdelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen
l Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen "c Søren østergaard Jensen " Juni 1994 i ~, " Prøvestationen for Solenergi - DT Energi ndledning Det formodes,
Læs mereSILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.
SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Fan, Jianhua; Furbo, Simon Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs merePrøvestand til lufsolfangere
Prøvestand til lufsolfangere Elsa Andersen Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R 255 (DK) December 2011 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 FORORD... 2 3 INDLEDNING... 3 4 DESIGN AF LUFTSOLFANGERPRØVESTAND...
Læs mereGS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger
GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereNaturlig ventilation med varmegenvinding
Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereEnergibesparelse for Ventilationsvinduet
Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for
Læs mereSOLFANGER MED ANTIREFLEKSIONSBEHANDLET GLAS
SOLFANGER MED ANTIREFLEKSIONSBEHANDLET GLAS NIELS KRISTIAN VEJEN Effektivitet [-].9.8.7.6.5.4.3.2. 9 8 7 6 5 4 3 2 SunArc - Alm. glas [%-point] SunArc Alm. glas Tan: SunArc Tan: Alm. glas SunArc - Alm.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereMåling af bygningers lufttæthed
V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye
Læs mereIndustrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme
Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereLuftsolfangere til industri og større haller
Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mere2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold
Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTurbovex TX 250A Turbovex A/S
Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT
Læs mereMontage og brugervejledning for: SV14 Hybrid med 80 l beholder. Brugsvands- og varmluftanlæg m/selvcirkulation
August 2009 HJ Montage og brugervejledning for: SV14 Hybrid med 80 l beholder Brugsvands- og varmluftanlæg m/selvcirkulation (Se desuden standardvejledning for montage af SV14 på tag eller væg) SolarVenti..rykker
Læs mereKundereferencer. Skal I bruge en referent i området ved Flensborg Fjord må I gerne bruge mit navn.
Hytter- Sommerhuse Tør Varm Luft Ventilering Supplement til Opvarmning Bekæmper fugt, mug, skimmelsvamp, radongas og dårlige lugte i hytter, sommerhuse, kældre etc. Ventilation uden omkostninger - Styret
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereNBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.
SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mere- mere end funktionel
Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereEnfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11
Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereMåling på solvægge til rumopvarmning Naturcenter Vestamager
Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereSolvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?
Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion
Læs mereMontagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30
Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereNilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereByfornyelse København Istedgade 43 Solskodder
Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mere1 Konklusion MEMO. Der er foretaget en vurdering af campinghytters og mobilehomes energiforbrug ved udlejning i vintersæsonen.
MEMO TITEL DATO 28. februar 2013 Energiforbrug i campinghytter og mobilehomes i vintersæsonen - en vurdering v1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereMonterings- og brugervejledning for luftsolfanger
Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Tillykke med din nye solfanger. Med den rette placering får du glæde af den i mange år fremover. Den medfølgende kontakt placeres på loftet eller på vægen
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs merePrincip beskrivelse. - mere end funktionel
Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereSOLVARMEANLÆG FORÅR 2010
SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereHåndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning
Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereBevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke
Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereMARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereEgenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016
Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...
Læs mereKombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereVENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU
VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereFysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært
ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs mereGør både dig og dit hus glad
Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det
Læs mere