Effektivitet af luft/væskesolfanger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektivitet af luft/væskesolfanger"

Transkript

1 Effektivitet af luft/væskesolfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN

2

3 Effektivitet af luft/væskesolfanger Jørgen M. Schultz og Simon Furbo

4

5 Indholdsfortegnelse Introduktion...6 Baggrund...6 Beskrivelse af luft/væskesolfangeren...7 Bestemmelse af effektivitet...8 Målinger kun med luft...9 Målinger kun med væske...10 Målinger med både luft- og væskegennemstrømning...12 Forslag til mulige forbedringer af solfangeren...13 Vurdering af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden...14 Opstilling af husets varmebalance...15 Opstilling af husets fugtbalance...15 Beskrivelse af bygningsmodellen for sommerhuset...17 Simuleret effekt af luftsolfangerens udtørrende virkning...18 Konklusion...19 Referencer

6 Introduktion Som en del af Energiforskningsprojektet Kvalitetssikring af solvarmeanlæg, EFP- 05/ , som finansieres af Energistyrelsen og gennemføres i et samarbejde mellem PlanEnergi, BYG.DTU, DS, SBI, Ellehauge & Kildemoes og Dansk Solvarme Forening, yder BYG.DTU assistance til fabrikanter med det formål at udvikle nye og bedre produkter. Fabrikanter stillede ved projektets start forslag om 9 projekter, som de ønskede at gennemføre i et samarbejde med BYG.DTU. På grund af projektets begrænsede resurser var det nødvendigt at begrænse antallet af projekter til to. De to gennemførte projekter, som blev udvalgt af projektledelsens prioriteringsgruppe, er: Effektivitet af luft- /væskesolfanger, som gennemføres i et samarbejde med Aidt Miljø A/S og Optimal kappebeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning, som gennemføres i et samarbejde med Nilan A/S og METRO THERM A/S. Denne rapport beskriver førstnævnte projekt. Baggrund Aidt Miljø A/S har haft stor succes med udvikling og salg af luftsolfangere til sommerhuse, hvor luftsolfangerens primære opgave er at ventilere sommerhuset med opvarmet udeluft når solen skinner. Sammenfaldet mellem ventilation og solindfald har den fordel, at der dermed kan ske en udtørring af sommerhuset, idet opvarmningen af luften i huset medfører en reduktion i luftens relative fugtighed, hvorved adsorberet fugt i vægge, møbler, tæpper etc. frigives til rumluften og ventileres bort. Derved oplever beboerne, at sommerhuset virker friskt og tørt uden den typiske indelukkethed man ellers møder efter at huset har været lukket ned i længere tid. Ventilatoren i solfangeren drives af et indbygget PV-modul, hvilket bevirker, at ventilatoren kun kører når solen skinner og, at driften af solfangeren er helt gratis. Imidlertid er der generelt ikke behov for luftsolfangerens udtørrende og opvarmende effekt om sommeren, når sommerhuset er i brug, hvorimod der vil være behov for varmt brugsvand eller varme til en swimmingpool. Derfor kan en kombineret luft- og væskesolfanger forøge brugsværdien af solfangeren specielt i sommermånederne. Derfor har Aidt Miljø A/S ønsket at få målt effektiviteten af en kombineret luft- og væskesolfanger med henblik på at identificere eventuelle forbedringsmuligheder. Derudover har det også været et ønske, at få en vurdering af udtørringseffekten i et typisk sommerhus ved installation af luft/væskesolfangeren. 6

7 Beskrivelse af luft/væskesolfangeren Luft/væskesolfangerens opbygning fremgår af figur 1 og figur 2. Højtemperatur PP ribberør mm Ventilator Figur 1. Foto af luft/væskesolfanger før montering af dæklag. Integreret solcelle Kraftig filt 2-4 mm Perforeret aluplade En ventilator koblet til den integrerede solcelle trækker udeluft ind gennem solfangerens bagside, der består af en perforeret aluminiumsplade. Luften passerer derefter gennem en kraftig sort filt, der sammen med de sorte ribberør og til dels solcellemodulet udgør solfangerens absorber. Den opvarmede luft suges derefter ud gennem ventilatoren og blæses ind i sommerhuset gennem en aluminium flexslange der afsluttes med et indblæsningsarmatur. Polycarbonat kanalplade Kold luft indtag Væskekredsen er opbygget af sorte PP ribberør, der for en kortere periode kan tåle op til ca. 140 C. Der kan enten anvendes vand eller vand/glykol i væskekredsen Figur 2. Skematisk tværsnit i luft/væskesolfangeren. afhængig af, om væsken tømmes af før vinteren. Cirkulationspumpen kan eventuelt drives af solcellemodulet. Af hensyn til temperaturerne ved stagnation anbefales det, at solfangeren monteres liggende med en hældning større end 60. Luft/væskesolfangeren der er anvendt til bestemmelse af effektivitetsudtrykkene har et transparent areal på 3 m 2. Solcellemodulet har et areal på ca. 0,7 m 2 og en mærkeeffekt på 24 W. Figur 3 viser en principskitse af solfangeren set forfra. 7

8 Væske udløb Solcellepanel Ventilator under panel Væske indløb Figur 3. Principskitse af væske/luftsolfangeren set forfra. Bestemmelse af effektivitet Til bestemmelse af effektivitetsudtrykkene for luft/væskesolfangeren blev denne monteret med en hældning på 60 på et tag med fladeazimuth = 10 (figur 4). Figur 4. Billede af væske/luftsolfanger monteret på tag under prøvningen. 8

9 Der er gennemført følgende målinger: Målinger med 3 forskellige luftmængder (50, 100 og 150 m 3 /h) uden cirkulation af væske. Målinger uden luftgennemstrømning, men med cirkulation af væske (1,2 l/min/m²) med indløbstemperaturer på hhv. 25 C, 45 C, 55 C og 65 C ved en udetemperatur på ca. 20 C. Målinger med 3 forskellige luftmængder (50, 100 og 150 m 3 /h) og cirkulation af væske (1,2 l/min/m²) med indløbstemperaturer på ca. 27 C, 40 C, 45 C, 50 C og 60 C ved en udetemperatur på C. Luftmængden blev målt med en flowmåler med pitotrør koblet til ventilatorens trykside via en kort kanalstrækning. Flowmåleren blev tilsluttet en tryktransducer, så kontinuerte målinger kunne lagres elektronisk. Opvarmningen af luften gennem solfangeren blev målt med en termosøjle hvis ene ende var skærmet og placeret i skyggen på en nordvendt væg (udetemperatur) mens den anden ende var monteret i den korte kanalstrækning lige efter afkastet fra ventilatoren. Indledningsvis blev der udført en måling med den luftmængde, som den solcelledrevne ventilator kunne yde, hvilket viste sig at være væsentlig mindre end forventet fra fabrikantens side. Det viste sig, at ventilatorydelsen i form af luftvolumenstrøm var meget følsom overfor selv små forøgelser af tryktabet i kanalstrækninger, bøjninger og måleblænde på ventilatorens trykside. Det blev derfor besluttet, at tilslutte en ekstern regulerbar ventilator, så effektiviteten kunne findes ved forskellige luftvolumenstrømme. Målinger kun med luft Resultaterne udelukkende med luftgennemstrømning viser at jo højere luftmængde jo bedre effektivitet (figur 5), idet luftvolumenstrømmen kun i begrænset omfang påvirker afkasttemperaturen. Årsagen hertil kan være en mindre god flowfordeling i solfangeren ved de lavere luftvolumenstrømme, hvor der kan være mulighed for, at der dannes en varm luftpude øverst i solfangeren. Ud over målingerne ved de 3 faste luftvolumenstrømme viser figur 3 også resultatet af en måling, hvor det udelukkende er den solcelledrevne ventilator der trækker luft gennem solfangeren PV luft 70 m3/h (målt). I figur 5 ligger effektiviteten ved 50 m 3 /h og effektiviteten ved 70 m 3 /h næsten på samme niveau. 9

10 Effektivitetskurver for Aidt SV30 Hybrid Tm bestemt ud fra lufttemperaturer Effektivitet [-] luft 50 m3/h (målt) luft 100 m3/h (målt) Luft 150 m3/h (målt) PV luft 70 m3/h (målt) (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 5. Målt effektivitet, hvor solfangeren kun anvendes som luftsolfanger. Luftmængden, som den PV forsynede ventilator kan trække gennem solfangeren, er meget afhængig af tryktabet i hele systemet, hvorfor dette må ofres stor opmærksomhed ved installationen både med hensyn til kanalføring og indblæsningsarmatur, men også med hensyn til, at den indblæste luftmængde også skal have let ved at komme ud af huset igen. Målinger kun med væske Resultatet fra målingerne kun med væske er vist i figur 6. Baseret på målingerne ved de 4 forskellige væskefremløbstemperaturer er der ved regression fundet et 2. ordens effektivitetsudtryk, der også fremgår af figur 6. Starteffektiviteten ligger på 0,55. Ved udregning af effektivitetsudtrykket er der anvendt det transparente areal af solfangeren, hvilket kan diskuteres, idet absorberarealet relateret til væskeopvarmningen er væsentlig mindre end det transparente areal. Imidlertid vil anvendelse af et andet areal end det transparente areal ikke kunne anvendes i tilfældet med både væske- og luftgennemstrømning i solfangeren. Endelig er det også sådan, at solfangerarealet defineres i henhold til EN

11 Effektivitetskurve for Aidt SV30 Hybrid - kun væske Målte værdier Regression 2 led Regressionsudtryk 2 led: n = (Tm-Ta)/G (Tm-Ta)²/G r² = Effektivitet [-] (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 6. Solfangereffektivitet ved en indfaldsvinkel på 0 for væskesolfanger alene. Målinger ved en fremløbstemperatur på ca. 25 C (punkterne til venstre i figur 4) er anvendt til bestemmelse af indfaldsvinkelkorrektionsfaktoren, figur 7, som er fundet til 3,6 (tangensrelation). Værdien svarer til tidligere målinger udført på samme type dæklag [1]. Indfaldsvinkelkorrektionsfaktor Korrektionsfaktor K θ Indfaldsvinkelkorrektion: K θ = 1 tan 3.6 (θ/2) Indfaldsvinkel [ ] KKq θ fra fra målinger Regression Kurvefit Figur 7. Indfaldsvinkelkorrektionsfaktor. 11

12 Målinger med både luft- og væskegennemstrømning Resultatet af målinger foretaget med kombineret væske- og luftstrømning er vist i figur 8. Væskevolumenstrømmen er holdt konstant på 1,2 l/min/m² mens luftvolumenstrømmen er hhv. 50 m 3 /h, 100 m 3 /h og 150 m 3 /h. Effektiviteten er afbilledet som funktion af temperaturforskellen mellem middel væsketemperatur og udelufttemperaturen, og er beregnet ud fra summen af varmetilførslen til hhv. væsken og luften. Det har ikke ud fra de kombinerede målinger været muligt at opstille et 2. ordens udtryk for effektiviteten, hvorfor figur 8 viser de lineære kurvetilpasninger for de kombinerede målinger. Effektivitetskurver for Aidt SV30 Hybrid Tm bestemt ud fra væsketemperaturen Effektivitet [-] Væske, kurvefit Væske + 50 m3/h, kurvefit Væske m3/h, kurvefit Væske m3/h, kurvefit (Tm - Ta) [K] (G = 800 W/m²) Figur 8. Samlet solfangereffektivitet ved en indfaldsvinkel på 0. For målingerne med både luft og væske er væsketemperaturen alene anvendt til bestemmelse af T m. De tilsvarende effektivitetsudtryk ved en indfaldsvinkel på 0 er: Væske alene: η = 0,55 4,70 (T m T a )/G 0,024 (T m T a )²/G Væske + 50 m 3 /h: η = 0,58 4,90 (T m T a )/G Væske m 3 /h: η = 0,61 5,00 (T m T a )/G Væske m 3 /h: η = 0,62 4,28 (T m T a )/G Resultatet af målingerne viser en øget effektivitet, når solfangeren anvendes som kombineret luft- og væskesolfanger. Dette stemmer godt overens med opbygningen af solfangeren, hvor luften trækkes ind gennem solfangerens bagside, der er uden isolering. Når luftstrømmen øges reduceres varmetabet mellem absorberen og solfangerens bagside, dels fordi varmetabet ved ledning og konvektion i luften mellem absorber og bagplade elimineres og dels fordi filten, der udgør absorberen, afkøles mere, jo større luftstrømmen er, med deraf følgende reduktion af strålingsudvekslingen. 12

13 Det er tidligere nævnt, at effektivitetsudtrykkene er bestemt ud fra det transparente areal, hvilket resulterer i en reduceret effektivitet på grund af, at det integrerede solcellemodul ikke medvirker til varmeoverføring til væsken og kun i mindre omfang medvirker til opvarmningen af luften i luftsolfangeren. Hvis det ifølge EN var muligt at basere effektiviteten på et effektivt transparent areal eller effektivt absorberareal, hvor der tages hensyn til det integrerede solcellemodul, der andrager ca. 25% af det transparente areal, anslås det, at starteffektiviteten vil blive øget til ca Forslag til mulige forbedringer af solfangeren Det blev ved målingerne konstateret, at ventilatorens ydeevne er meget følsom overfor selv relativt små tryktab i kanalføringen på ventilatorens trykside, hvorfor det kunne være en mulighed at finde en ventilator med en bedre karakteristik. Målingerne ved forskellige luftvolumenstrømme gennem solfangeren viste en meget lille forskel i luftens temperaturstigning, hvilket til dels skyldes en bedre varmeoverføring til luften ved større lufthastigheder men også, at der ved små volumenstrømme sandsynligvis er en mindre god fordeling af luftstrømmen i solfangeren. Det kan betyde, at der kan dannes en varm luftpude øverst i solfangeren, som ikke udnyttes i ventilationsluften. En løsning på dette problem kan være, at ventilatoren flyttes fra en placering midt på solfangeren til en placering i det øverste hjørne. Sandsynligvis vil sådan en placering også resultere i en højere volumenstrøm, da det naturlige drivtryk forårsaget af den opvarmede luft forøges. Solcellernes placering i solfangeren er meget tæt på ventilatoren, hvilket betyder, at solcellerne i praksis sidder et af de varmeste steder i solfangeren med deraf forringet ydelse. En mulighed for at forbedre ydelsen og dermed måske også at reducere arealet af solcellerne kunne være at flytte solcellerne til det koldeste sted i solfangeren, f.eks. nederst og længst væk fra ventilatoren. I den nuværende udformning trækkes luften fra bagsiden af solfangeren og op gennem absorberen, hvor den opvarmes, hvorefter den varme luft strømmer mellem absorberen og dæklaget hen til ventilatoren. Herved sker der et væsentlig varmetab gennem dæklaget, der er i direkte kontakt med den varme strømmende luft. Der er ikke nogen form for isolering bag absorberen, hvilket betyder, at der om sommeren, hvor der ikke er behov for den varme luft og ventilatoren stoppes, er et væsentligt varmetab gennem solfangerens bagside. Dette reducerer solfangerens ydelse mht. til opvarmning af varmt brugsvand. En forbedring af effektiviteten kunne opnås ved at vende tilbage til en tidligere udformning af luftsolfangeren, hvor udeluften via en kort kanal fra bagsiden af solfangeren blev ført frem til spalten mellem dæklag og absorber, hvorefter den blev trukket ned gennem filtabsorberen, hvor luften blev opvarmet. Herved lå den kolde luft mellem absorber og dæklag, hvilket reducerer varmetabet gennem solfangerens front. Derudover var den tidligere udgave af luftsolfangeren forsynet med en bagsideisolering, hvilket specielt vil være en fordel for den kombinerede luft/væskesolfanger. Integrationen af solcellerne i solfangeren har den fordel, at de sidder beskyttet mod vejrliget, men til gengæld sidder de også i en position med høje temperaturer. Derudover 13

14 optager de en væsentlig del af absorberarealet, der alternativt kunne være anvendt til en forøgelse af væskedelen af absorberen med deraf forøget effektivitet til følge. En placering af solcellemodulet uden for solfangeren vil være en fordel ved beregning af effektiviteten i henhold til EN , men vil være et produktteknisk tilbageskridt. I installationsvejledningen for solfangeren står der, at solfangeren skal monteres liggende med en hældning på mindst 60 for at undgå for høje temperaturer i solfangeren under stagnation. Imidlertid vil en stående montering resultere i et højere drivtryk for luftstrømmen, så volumenstrøm og dermed effektiviteten forøges. Vurdering af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden Vurderingen af luftsolfangerens evne til at sænke luftfugtigheden i et sommerhus, der står aflukket hele vinteren, er foretaget ved opstilling af en simpel bygningsmodel for sommerhuset. Modellen er illustreret i figur 9. DRY-data: Solindfald, W/m² Fugtindhold, x u kg/kg Udetemperatur, C Infiltration, 0,1 h -1 Qsol SV-30 ventilation T i x i Varmetab til udeluft Varmetab til jord Varmeudveksling med konstruktion Fugtudveksling med konstruktion T j = cos((time+3300) 2π/8760) Figur 9. Illustration af bygningsmodellen anvendt til vurdering af den udtørrende virkning af luftsolfangeren. Værdier for udetemperatur, solindfald og luftfugtighed er hentet fra det danske Design Reference Year (DRY) [2], hvor data ligger som timeværdier. Den opstillede bygningsmodel vil derfor blive gennemregnet time for time for et helt år. Ved vurdering af den udtørrende virkning af luftsolfangeren er det nødvendigt at opstille både en varmebalance og en fugtbalance, der tager hensyn til henholdsvis varmekapaciteten og fugtkapaciteten i bygningen. 14

15 Opstilling af husets varmebalance Ved opstilling af varmebalancen er der to tilfælde der skal tages hensyn til: 1) tilfældet, hvor der ikke er noget solindfald og derfor heller ikke nogen mekanisk ventilation og 2) tilfældet, hvor solen skinner og luftsolfangeren blæser varm luft ind i bygningen. I tilfældet uden sol, vil der være et vist luftskifte (infiltration) gennem utætheder i bygningens klimaskærm og gennem den friskluftventil, der nødvendigvis skal være der, for at den luft, der blæses ind af luftsolfangeren når solen skinner, også kan komme ud. I modellen er infiltrationen sat til 0,1 h -1. I tilfældet med sol, skaber luftsolfangeren et overtryk i huset, hvorfor hele luftskiftet svarer til den luftmængde der blæses ind af luftsolfangeren. Varmebalancen i de to tilfælde kan skrives som: SV-30 inaktiv: Q sol 0,1 Vρc (T i T ude ) (UA) udeluft (T i T ude ) - (UA) jord (T i T j ) = (Vρc) masse dt i /dt SV-30 aktiv: Q sol q indbl ρc (T indbl T ude ) (UA) udeluft (T i T ude ) - (UA) jord (T i T j ) = (Vρc) masse dt i /dt Af speciel betydning for indetemperaturen i huset er størrelsen af den aktive termiske masse, hvilket blandt andet afhænger af mængden og arten af inventar samt den indvendige vægbeklædning. Det er i modellen forudsat, at alle indvendige overflader består af træ og at kapaciteten af møbler etc. tillægges den aktive termiske masse i den indvendige vægbeklædning. Til vurdering af, hvor stor en del af vægbeklædningen der deltager aktivt i husets termiske masse, er der set på, hvor stor en mængde energi, der i løbet af en time lagres i en væg af træ, hvis overfladetemperaturen på væggen pludselig øges med 1 K. Dette kan udtrykkes som [3]: Q(3600 s) = 1,13 b T 3600 hvor Q: er den lagrede energimængde efter 1 time [J/m 2 ] b: er den termiske effusivitet [J/m 2 K s 0,5 ] T: er den momentane temperaturstigning [K] Den termiske effusivitet er for træ ca. 365 [J/m 2 K s 0,5 ], hvorved den lagrede energimængde ved en momentan temperaturstigning på 1 K på overfladen bliver ca. 25 kj/m 2. Denne værdi (25 kj/m 2 K) ganget med det indvendige overfladeareal anvendes derfor som en tilnærmet værdi for den aktive varmekapacitet i huset. Den aktive termiske masse antages at få samme temperatur som indetemperaturen i hvert tidsskridt. Varmebalancen løses med hensyn til indetemperaturen T i. Opstilling af husets fugtbalance Beregning af resulterende fugtighed i indeluften udføres på følgende måde: 15

16 1. Fugtindholdet beregnes til slutningen af tidsskridtet hvis der ikke forekom fugtudveksling med materialer i rummet: X i,ny = ((Vol q indbl τ) X i,gammel + q indbl τ X u ) /Vol hvor X i,ny er det nye absolutte fugtindhold i indeluften [kg/kg] Vol er bygningens indre volumen [m 3 ] q indbl er luftskiftet [m 3 /s] τ er tidsskridtet [s] X i,gammel er det absolutte fugtindhold ved start af tidsskridtet [kg/kg] X u er udeluftens absolutte fugtindhold [kg/kg] 2. Det fundne fugtindhold omregnes til en tilsvarende relativ fugtighed i rumluften: φ 1 = p d / p s = [( X i,ny ) /(X i,ny + 0,62198)] / exp(23,5771 (4042,9/(T-37,58))) hvor φ 1 er luftens relative fugtighed [-] p d er vanddamptrykket i indeluften [Pa] p s er mætningsvanddamptrykket i indeluften [Pa] T er indetemperaturen [K] I ovenstående udtryk regnes med at totaltrykket i atmosfæren er konstant Pa. 3. Rummets begrænsningsflader antages alle at være af træ med en simplificeret sorptionskurve som vist i figur 10: Simplificeret sorptionskurve for træ Fugtindhold [kg/kg] Uden fugtudveksling i nuværende tidsskridt Slutning af forrige tidsskridt u = φ 022 Slutning af nuværende tidsskridt efter fugtudveksling Relativ luftfugtighed [-] Figur 10. Illustration af den iterative proces til bestemmelse af det nye fugtindhold i henholdsvis fugtaktive masse og i indeluften. 16

17 4. Uden fugtudveksling med rummets begrænsningsflader, møbler etc. ville den relative fugtighed i rumluften svare til φ 1 ved slutningen af aktuelt tidsskridt (blå kurves skæring med x-aksen). Ved fugtudveksling vil ændringen i rumluftens relative fugtighed til φ 1 imidlertid umiddelbart betyde, at fugtindholdet i rummets begrænsningsflader ændres svarende til at gå fra den røde tilstand til den blå tilstand (skæring med y-aksen) i ovenstående diagram. Derved frigives imidlertid fugt til rumluften, hvorfor den endelige relative fugtighed i rumluften findes ved at opstille en fugtbalance: (φ ny φ slut, forrige ) 0,22 M træ = (φ ny φ 1 ) (Vol ρ) rumluft hvor M træ er massen af den aktive fugtkapacitet [kg] ρ er indeluftens massefylde [kg/m 3 ] φ er den relative luftfugtighed [-] Fugtbalancen løses med hensyn til φ ny (resultat = grøn tilstand i ovenstående diagram) Ved opstilling af fugtbalancen skal der analogt til opstillingen af varmebalancen defineres en aktiv fugtkapacitet. Dette gøres analogt til tilfældet med varmebalancen ved at anvende fugteffusiviteten [3], der for træ er ca [kg/pa m 2 s 0,5 ] og beregne, hvor meget vanddamp der kan adsorberes i løbet af en time, hvis den relative luftfugtighed øges med 1 % ved overfladen af materialet. Den beregnede aktive fugtkapacitet bliver dermed 2, [kg/m 2 Pa], hvilket svarer til, at et lag på knap 1 mm af den inderste del af væggen deltager aktivt i fugtudvekslingen ved et tidsskridt på en time. Ovenstående valg af den fugtaktive masse resulterer i en for positiv vurdering af den udtørrende effekt af luftsolfangeren ved længere perioder uden sol, hvor de dybereliggende lag i væggen også vil få betydning for den relative fugtighed i indeluften. Omvendt vil den valgte fugtaktive masse sandsynligvis give et fornuftigt billede af indeluftens relative luftfugtighed på dage, hvor solen skinner og indetemperaturen varierer kraftigt. Beskrivelse af bygningsmodellen for sommerhuset Luftsolfangeren der har været afprøvet i dette projekt er på 3 m 2, hvilket iflg. fabrikantens egne oplysninger er passende til et sommerhus på m 2. Der er derfor valgt at opstille en bygningsmodel for et sommerhus på 75 m 2. Detaljerne fremgår af nedenstående tabel 1. Volumenstrømmen som funktion af solindfaldet samt effektiviteten som funktion af volumenstrømmen er fundet ud fra målingerne på solfangeren. Den maksimale effektivitet med solcelledrevet ventilator bliver i dette tilfælde 40%. 17

18 Tabel 1. Nøgletal til beskrivelse af den anvendte bygningsmodel ved vurdering af luftsolfangerens udtørrende effekt. Bebygget areal 75 m 2 Indvendigt volumen 175 m 3 Indvendigt overfladeareal 225 m 2 Vægtet U-værdi for konstruktioner mod udeluft U-værdi af konstruktion mod jord Sydvendt vinduesareal 0,5 W/m 2 K 0,2 W/m 2 K 7 m 2 (svarer til 4 m 2 med 100% transmittans) Infiltration 0,1 h -1 når ventilatoren ikke kører, ellers 0 Solfangerens orientering Solfangerens hældning Syd Lodret Ventilator starter ved en indstråling på I 0 = 200 W/m 2 Maksimal ventilator ydelse på V maks = 100 m 3 /h Når indstrålingen > I maks = 600 W/m 2 Volumenstrøm afhængig af indstråling I, [m 3 /h] V = [(I I 0 ) V maks ]/(I maks I 0 ) Solfangerens effektivitet (kun luft) 0,00325(V) + 2,1E-5(V) 2-2,2E-7(V) 3 + 5,37E-9(V) 4 Simuleret effekt af luftsolfangerens udtørrende virkning Alle beregningsrutinerne er lagt ind i Excel regneark, hvor det er muligt at ændre på de forskellige parametre. Simuleringen udføres iterativt ved at gætte på en start indetemperatur og et start fugtindhold i indeluften, hvorefter programmet beregner indetemperatur og fugtindhold på timebasis for et helt år. Hvis slutværdierne af indetemperatur og fugtindhold afviger fra gættet, anvendes slutværdierne som nyt gæt på startværdierne i en ny beregning. Figur 11 viser resultatet af simuleringer med hhv. ingen solfanger (kun infiltration), solfanger med en effektivitet på 0 (PV-styret ventilation, men uden opvarmning af ventilationsluften) og SV-30 (PV-styret ventilation og opvarmning af ventilationsluften). Betragtes kurverne for indetemperaturerne i figur 11 ses det, at indetemperaturen kun i meget begrænset omfang påvirkes af, om solfangeren blæser varm luft ind i huset eller ej. Det skyldes, at solindfaldet gennem vinduerne har langt den største indflydelse på indetemperaturen sammenlignet med tilskuddet fra luftsolfangeren. Betragtes kurverne for den beregnede relative luftfugtighed ses det, at luftfugtigheden midt på vinteren er næsten den samme i alle tre tilfælde, men at den relative luftfugtighed er ca. 0,05 lavere i tilfældet med luftsolfanger sammenlignet med tilfældet uden luftsolfanger. Det fremgår også af figur 11, at der i solrige perioder (starten af februar, midt i marts) sker en væsentlig ekstra udtørring på ca. 0,1 i relativ luftfugtighed ved anvendelse af luftsolfangeren sammenlignet med tilfældet uden solcelledrevet ventilation. Men det fremgår også, at en solcelledrevet ventilator uden opvarmning af indblæsningsluften vil give næsten samme udtørringseffekt. Den store fordel er, at ventilationen på denne måde 18

19 automatisk sker i perioder, hvor solindfaldet gennem bygningens vinduer opvarmer indeluften og dermed sænker luftfugtigheden. Relativ luftfugtighed i sommerhus Relativ luftfugtighed [-] Relativ luftfugtighed Indetemperatur Dato Indetemperatur [ C] Solvarme+ventilation Kun ventilation Kun infiltration = 0,1 h-1 Tinde, solv + ventilation Tinde, kun ventilation Tinde, kun infiltration Figur 11. Resultat fra simulering af indetemperatur og relativ luftfugtighed med hhv. ingen solfanger (kun infiltration), solfanger med en effektivitet på 0 (PV-styret ventilation, men uden opvarmning af ventilationsluften) og SV-30 (PV-styret ventilation og opvarmning af ventilationsluften). Konklusion Effektiviteten af den kombinerede luft/væskesolfanger er blevet bestemt for følgende tilfælde: 1) væskesolfanger uden luftgennemstrømning, 2) luftsolfanger uden væskegennemstrømning og 3) kombineret væske- og luftgennemstrømning. Målingerne viser at starteffektiviteten ligger i intervallet 0,55 0,62, størst for den kombinerede løsning. Målingerne viser også, at den kombinerede løsning resulterer i en væsentlig højere effektivitet jo højere luftvolumenstrømmen bliver, hvilket skyldes en reduktion af varmetabet gennem solfangerens bagside, når der suges luft ind gennem denne. Målingerne viste også, at den luftvolumenstrøm, som den solcelledrevne ventilator kan yde er meget følsom overfor ændringer i tryktabet på ventilatorens trykside. Målingerne gav en luftvolumenstrøm på ca. 70 m 3 /h. Baseret på erfaringerne fra målingerne er der peget på en række muligheder for at forbedre solfangerens effektivitet, hvilket selvfølgelig må vurderes på baggrund af en produktionsteknisk og økonomisk vurdering. 19

20 Luftsolfangerens udtørrende virkning på et aflukket sommerhus er vurderet med en simpel bygningsmodel gennemregnet med timeværdierne for udeklimaet fra det danske Design Reference Year. Resultatet af simuleringen viser, at luftsolfangeren sænker den relative luftfugtighed med 5 %-point midt på vinteren, hvor der er sparsomt med sol, mens der i solrige perioder om foråret opnås en sænkning af den relative luftfugtighed med op til 10 %-point i forhold til et sommerhus uden anden ventilation end en infiltration på 0,1 h -1. Den udtørrende effekt baseret på de forenklede beregninger er i modstrid med erfaringerne fra mange af de installerede anlæg, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser af den udtørrende virkning både eksperimentelt og gennem detaljerede beregninger. Den oplevede forbedring af luftkvaliteten i sommerhuse med luftsolfangeren installeret skyldes dels den lavere luftfugtighed, men også den forøgede ventilation med udeluft, der medvirker til at fjerne fornemmelsen af indelukkethed. Denne effekt skal ikke undervurderes, og at det sker uden købt energi er et meget stort plus. Referencer [1] Shah, Louise Jivan. Dæklag for Djurs Solvarmes solfanger type DS-3. Laboratoriet for Varmeisolering, Rapport nr , DTU, [2] Jensen, Jerry Møller & Lund, Hans. Design reference year, DRY et nyt dansk referenceår. Laboratoriet for Varmeisolering, Meddelelse nr. 281, DTU, [3] Peuhkuri, Ruut H. & Rode, Carsten. Moisture Buffer value: Analytical determination and use of dynamic measurements. Working paper IEA Annex 41 Meeting, Trondheim. BYG DTU,

Prøvestand til lufsolfangere

Prøvestand til lufsolfangere Prøvestand til lufsolfangere Elsa Andersen Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R 255 (DK) December 2011 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 FORORD... 2 3 INDLEDNING... 3 4 DESIGN AF LUFTSOLFANGERPRØVESTAND...

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Luftsolfangere til industri og større haller

Luftsolfangere til industri og større haller Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Tillykke med din nye solfanger. Med den rette placering får du glæde af den i mange år fremover. Den medfølgende kontakt placeres på loftet eller på vægen

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm 503 Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm Danmarks første forsøgsprojekt med facademonterede solceller viser, at der er gode muligheder for at opnå en samlet forbedring af solcellers økonomi

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Solskodde - et bevægeligt solpanel

Solskodde - et bevægeligt solpanel Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Byfornyelsesselskabet København, C.F. Møllers tegnestue, Steensen

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

s. 649 Lavenergihuse og deres energimæssige placering Af civilingeniør Jørgen S.R. Nielsen, Birch & Krogboe K/S

s. 649 Lavenergihuse og deres energimæssige placering Af civilingeniør Jørgen S.R. Nielsen, Birch & Krogboe K/S Internet Artikel fra HFB 22 1978 Lavenergihuse og deres energimæssige placering Af civilingeniør Jørgen S.R. Nielsen, Birch & Krogboe K/S Baggrund Der har i de senere år været megen tale om nulenergihuse,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen. 0 Færdig på en weekend Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal måle grundigt op. Og du må hellere købe et anlæg, der er lidt for stort, end et, der er for lille.

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Med naturens egen energi

Med naturens egen energi Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

OPTIMERET SOLVARMEPRODUKTION I ET LIBERALISERET ELMARKED DEMONSTRATION AF FULDSKALAANLÆG I BRÆDSTRUP

OPTIMERET SOLVARMEPRODUKTION I ET LIBERALISERET ELMARKED DEMONSTRATION AF FULDSKALAANLÆG I BRÆDSTRUP OPTIMERET SOLVARMEPRODUKTION I ET LIBERALISERET ELMARKED DEMONSTRATION AF FULDSKALAANLÆG I BRÆDSTRUP Projektet er støttet af Energinet.dk Marts 2009 Projektdeltagere: PlanEnergi (projektansvarlig) Jyllandsgade

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Naturlig ventilation - kombinerer solenergi og frisk luft

Naturlig ventilation - kombinerer solenergi og frisk luft Naturlig ventilation - kombinerer solenergi og frisk luft Vi tilbyder Indblæsning af frisk tør luft, der affugter og sikrer et sundt indeklima. Mulighed for filtrering af indgående luft. t dansk kvalitetsprodukt,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere