Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark: Mobilitet mellem sektorer"

Transkript

1 September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten mellem sektorer samt hvilke grupper, der har højest og lavest mobilitet. Lønudviklingen ved sektorskift undersøges også, både generelt og for uddannelsesgrupper. Faktaarket viser, at mobiliteten mellem sektorer faldt kraftigt fra 2008 til 2010, og at faldet fortsætter om end ikke nær så kraftigt frem til Faktaarket viser også, at der er betydelig lønfremgang ved skift fra den offentlige til den private sektor, men at der er betydelig variation i lønfremgang mellem forskellige uddannelsesgrupper. Spørgsmål kan rettes til: Angående metode: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på Angående politisk indhold: Forvaltningspolitisk chef i Djøf Jens Qvesel på

2 Indhold Mobilitet... 3 Mobilitet blandt forskellige grupper... 5 Mobilitet og køn... 6 Mobilitet og uddannelse... 8 Mobilitet og geografi Mobilitet og alder Gevinst ved mobilitet Løngevinster Løngevinster og uddannelse Metode

3 Mobilitet I 2012 skiftede fra offentlig til privat beskæftigelse mens lidt flere, nemlig , skiftede fra privat til offentlig beskæftigelse. Det svarer til, at 4,3 procent af de offentligt beskæftigede skiftede til den private sektor, og at 2,5 procent af de privatansatte skiftede til offentlig beskæftigelse. Mønsteret har været det samme hen over årene, med lidt flere personer, der skifter fra den private til den offentlige sektor end den anden vej. Der var næsten lige mange, der skiftede fra offentlig til privat og omvendt i 1995 og 2005, mens der fra 2008 har været betydeligt flere, der skiftede fra privat til offentlig end den anden vej. Tendensen holder i 2010 og Figur 1. Antal, der skifter sektor i løbet af et år Idet der alene analyseres på dem, der rykker fra én beskæftigelse til en anden, ses der ikke på dem, der går ind og ud af arbejdsstyrken (bliver studerende/færdige med at studere/bliver pensionister eller lignende) samt bevægelser blandt ledige. Dermed betyder det højere antal personer, der går fra privat til offentlig beskæftigelse ikke, at den offentlige sektor kommer til at udgøre en større del af de beskæftigede gennem perioden. Figuren nedenfor viser, at forholdet mellem beskæftigede i den offentlige og private sektor er forholdsvist konstant igennem perioden, idet den private sektor svinger mellem at udgøre 67 og 70 pct. af de beskæftigede. 3

4 Figur 2. Andelen af beskæftigede i offentlig og privat sektor Når man tager højde for forskellen i sektorernes størrelse, er der forholdsmæssigt flere, der skifter fra privat til offentlig end omvendt; den offentlige sektor udgør kun 32,7 procent af de beskæftigede, men skift til den offentlige sektor udgør 36,4 procent af skiftene, svarende til 11 procent mere end man ville forvente. Den private sektor udgør 67,3 procent af de beskæftigede, mens skift til den private sektor kun udgør 63,6 procent af skiftene, svarende til 6 procent mindre end man ville forvente, hvis der ikke var forskel på mobilitetsgraden. Dermed kan det tolkes, at der er større mobilitet ud af den private sektor end ud af den offentlige. 4

5 Figur 3. Udviklingen i mobilitet mellem sektorer Udviklingen over tid viser, at der fra 1995 til 2008 har været en stigning i mobiliteten, men at denne er vendt til et fald i perioden fra 2008 til var det år, hvor der ses absolut højest mobilitet, mens 2012 er det år, hvor der er lavest mobilitet, også lavere end Hvis udviklingen omregnes til indekstal, hvor 2005=100, bliver udviklingen tydeligere. Grafen viser, at der fra 2005 til 2008 var en stigning i sektormobiliteten, særligt fra den private til den offentlige sektor, hvilket måske kan tolkes, som at krisen havde ramt den private sektor i 2008, men endnu ikke var slået fuldt igennem i den offentlige sektor. Men både mobiliteten fra offentlig til privat sektor og omvendt er faldet betydeligt fra 2008 til 2010 og yderligere fra 2010 til Figur 4. Udviklingen i mobilitet, indekstal (2005=100) 5

6 Mobilitet blandt forskellige grupper Ovenstående afsnit viser den samlede mobilitet for hele befolkningen. Men der kan sagtens være forskelligrettede tendenser indenfor befolkningen, hvor nogle har særligt høj eller særligt lav mobilitet. I de følgende afsnit ses der på mobiliteten i forskellige grupperinger, for eksempel opdelt på køn, uddannelse, geografi samt aldersgrupper. Mobilitet og køn Knap kvinder og godt mænd skiftede i 2012 fra privat til offentlig beskæftigelse, svarende til 4,2 procent af de offentligt ansatte kvinder og 5,9 procent af de offentligt ansatte mænd. Ca kvinder og knap mænd tog springet den anden vej, svarende til 1,5 procent af mændene og hele 4,2 procent af kvinderne. Det er samtidig værd at bemærke, at mens mænd overvejende er ansat i den private sektor hele 82 procent er privat ansat er fordelingen mellem sektorerne langt mere lige for kvinderne med 52 procent, der er ansat i den private sektor. Tabel 1. Antal mænd og kvinder, der skifter sektor i Skiftet ud af Forblevet i sektoren I alt sektoren Kvinder: Offentlig til privat sektor Kvinder: Privat til offentlig sektor Mænd: Offentlig til privat sektor Mænd: Privat til offentlig sektor Hvis vi ser på udviklingen gennem perioden, er der (som vi også så på det samlede billede) en noget højere mobilitetsgrad i 2008 end både før og efter. For kvinderne var det hele 7,4 procent af de privatansatte, der i 2008 skiftede til offentlig ansættelse, mens tallet var helt nede på 4,2 procent i Det er værd at bemærke, at særligt mobilitet fra offentlig til privat er faldet i perioden efter Der er i 2012 endnu lavere mobilitet fra privat til offentlig sektor end der var i 2010, mens der er sket en minimal stigning i mobiliteten fra offentlig til privat sektor mellem 2010 og 2012, fra 3,6 procent i 2010 til 3,7 procent i

7 Figur 5. Andelen af kvinder, der skifter sektor i perioden 2005 til For mændene går bevægelsen gennem hele perioden den modsatte vej, nemlig fra offentlig til privat ansættelse. Både mobiliteten fra offentlig til privat og fra privat til offentlig sektor er gået kraftigt ned siden krisen, og er faldet om end kun lidt fra 2010 til Figur 6. Andelen af mænd, der skifter i perioden 2005 til

8 Mobilitet og uddannelse Der er stor forskel på sektormobiliteten mellem forskellige uddannelsesgrupper. Særligt ufaglærte har en høj sektormobilitet, hvor næsten hver tiende i 2012 skiftede fra offentlig til privat beskæftigelse. Personer med mellemlang videregående uddannelse skifter meget sjældent fra offentlig til privat beskæftigelse, mens personer med lang videregående uddannelse oftere skifter fra offentlig til privat beskæftigelse end den anden vej. Figur 7. Andelen der skifter sektor i 2012, fordelt på uddannelsesniveau. 8

9 Opdeles de lange videregående uddannelser på uddannelsesretning 1, er det særligt de humanistiske fag, der har en høj grad af mobilitet fra privat til offentlig, mens særligt naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt de samfundsvidenskabelige skifter fra offentlig til privat beskæftigelse. Figur 8. Andelen der skifter sektor i 2012 blandt personer med LVU, fordelt på uddannelsesretning. Hvis vi ser på udviklingen i perioden 2005 til 2012, viser det sig, at de ufaglærte ligesom alle andre grupper oplever et fald i mobiliteten fra 2008 til 2010 og yderligere til 2012, men faldet er ikke helt så kraftigt, som det ses blandt andre grupper. Samtidig var stigningen fra 2005 til 2008 blandt de ufaglærte heller ikke nær så høj, som det ses blandt andre grupper. Der ses altså en lavere konjunkturafhængighed i ufaglærtes mobilitet når der alene ses på dem, der går fra én sektor til en anden, idet bevægelser til og fra ledighed ikke indgår i denne analyse. 1 Når opdelingen på uddannelsesretning vises, er personer med sundhedsfaglig uddannelse udeladt, idet de har et arbejdsmarked, der er ganske forskelligt fra de tre andre gruppers. De er dog medregnet i det samlede tal for lang videregående uddannelse. 9

10 Figur 9. Udvikling i mobilitet blandt ufaglærte I den faglærte gruppe er der som for alle andre gruppe sket en nedgang i mobilitet fra 2008 til 2010, både fra privat til offentlig sektor og omvendt. Men fra 2010 til 2012 er der en vis forskel i udviklingen, idet mobiliteten fra offentlig til privat sektor stiger fra 3,8 til 4,3 procent, mens der sker en yderligere fastlåsning af bevægelsen fra privat til offentlig beskæftigelse, der går fra 1,7 procent i 2010 til 1,4 procent i Figur 10. Udvikling i mobilitet blandt faglærte Samme bevægelse om end i mindre grad ses blandt personer med kort videregående uddannelse, hvor der også ses en mindre fremgang i mobiliteten fra offentlig til privat sektor 10

11 fra 2010 til I samme periode går mobiliteten fra privat til offentlig beskæftigelse fra 1,4 procent til 1,3 procent, altså et lille fald. Figur 11. Udvikling i mobilitet blandt personer med kort videregående uddannelse For personer med mellemlang videregående uddannelse er billedet et noget andet end for de andre grupper. Denne gruppe har gennem hele perioden en langt højere mobilitet fra privat til offentlig sektor end den anden vej. Men også for denne gruppe har der været et stort fald fra 2008 til 2010 og et yderligere, men lille fald fra 2010 til Figur 12. Udvikling i mobilitet blandt personer med mellemlang videregående uddannelse 11

12 Hvis vi endelig ser på gruppen med lang videregående uddannelse, har der også her været et fald fra 2008 til 2010 (men en bemærkelsesværdig lille stigning i offentlig til privat mobilitet fra 2005 til 2008), et fald, der fortsat ses i Figur 13. Udvikling i mobilitet blandt personer med lang videregående uddannelse 12

13 Når gruppen med lang videregående uddannelse underopdeles i retninger, er der små, men interessante forskelle mellem de tre grupper 2. Humanisterne har fra 2008 til 2012 haft en højere mobilitet fra privat til offentlig sektor, men denne falder fra 2010 til Men mobiliteten fra offentligt til privat stiger i perioden, om end der kun er tale om en stigning fra 3,1 til 3,3 procent. Figur 14. Udvikling i mobilitet blandt personer med LVU: Humaniora 2 Idet gruppen med sundhedsvidenskabelige uddannelser ikke vises på grund af gruppens særlige arbejdsmarked. 13

14 For samfundsvidenskabeligt uddannede er der generelt et større træk fra offentlig til privat beskæftigelse end den anden vej. Og mens mobiliteten fra offentligt til privat sektor ikke falder fra 2010 til 2012 hvilket jo er den generelle tendens så stiger mobiliteten fra privat til offentlig beskæftigelse i perioden. Figur 15. Udvikling i mobilitet blandt personer med LVU: Samfundsvidenskab 14

15 Gruppen naturvidenskabelige og tekniske lange videregående uddannelser har som nogle af de få oplevet et fald i mobiliteten fra offentlig til privat beskæftigelse fra 2005 til Det fald er naturligvis blevet kraftigere fra 2008 til 2010, og der ses igen et fald fra 2010 til Der sker et vist fald i mobiliteten fra privat til offentlig sektor fra 2008 til 2010 og en stagnation fra 2010 til Figur 16. Udvikling i mobilitet blandt personer med LVU: Naturvidenskab og teknik For at give et overblik over uddannelsesgruppernes ændringer over tid i forhold til deres udgangspunkt, er der omregnet til indekstal, hvor 2005=100. I mobiliteten fra offentlig til privat beskæftigelse, er det klart personer med lang videregående uddannelse, der oplever den mindste fremgang fra 2005 til 2008 (indeks 105), mens personer med mellemlang videregående uddannelse oplever den største fremgang (indeks 146). Det siger naturligvis intet om mobilitetsgraden blot om gruppens udvikling i forhold til eget udgangspunkt. Grafen viser også, at faglærte og personer med kort videregående uddannelse i høj grad følger samme mønster, mens de ufaglærte er dem, der oplever de mindste udsving i perioden. Figur 17. Mobilitet fra offentlig til privat sektor, omregnet til indekstal (2005=100), opdelt på uddannelsesgruppe 15

16 Det er interessant, at grupperne i langt højere grad følger samme mønster, når man ser på mobiliteten fra privat til offentlig, end når man ser på mobiliteten fra offentlig til privat ovenfor. Der genfindes dog nogle af de samme mønstre at ufaglærte har haft mindre udsving end de andre grupper (efterfulgt af LVU), men også at faglærte har haft de største udsving. Figur 18. Mobilitet fra privat til offentlig sektor, omregnet til indekstal (2005=100), opdelt på uddannelsesgruppe 16

17 Mobilitet og geografi Der er størst sektormobilitet i København, hvor hele 6,3 procent af de offentligt ansatte i 2012 skiftede fra offentlig til privat ansættelse. Det var også i København, at den største andel, 3,9 procent, skiftede fra privat til offentlig ansættelse. Østjylland har den næsthøjeste mobilitetsgrad, uanset retningen, mens Nordjylland har den laveste mobilitet fra den offentlige til den private sektor, og Østsjælland har den laveste fra privat til offentlig beskæftigelse. Figur 19. Andelen, der skifter sektor, opdelt på landsdele Når man ser på udviklingen her opdelt på fire større geografiske enheder - ser der ud til at være en tendens til, at mobiliteten fra privat til offentlig ansættelse falder fra 2010 til 2012 alle andre steder end i København, mens mobiliteten fra offentlig til privat ansættelse er på samme niveau eller svagt stigende (om end der kun er tale om meget svage tendenser) udenfor landets to største byer. 17

18 Figur 20. Udvikling i mobilitet i Byen København I Østjylland er der ingen udvikling i mobiliteten fra offentlig til privat sektor i perioden 2010 til 2012, men et svagt fald i mobiliteten fra privat til offentlig sektor. Figur 21. Udvikling i mobilitet i Østjylland På resten af Sjælland (udover København By) er der en svag tendens til en lidt højere mobilitet fra offentlig til privat sektor fra 2010 til 2012, mens der er en svagt faldende tendens i mobiliteten fra privat til offentlig sektor. 18

19 Figur 22. Udvikling i mobilitet på Sjælland (udover København By). I Jylland og på Fyn (udover Østjylland) ses samme tendens som på Sjælland uden for København By, en svag stigning i mobiliteten fra offentlig til privat sektor og et svagt fald i mobiliteten fra privat til offentlig sektor. Figur 23. Udvikling i mobilitet på Fyn og i Jylland (udover Østjylland) Omregnet til indekstal kan man se, at udviklingen i forhold til 2005 har temmelig lignende forløb, når man kigger på de fire områder i forhold til mobiliteten fra offentlig til privat beskæftigelse, men også at der er en næsten ens udvikling for København og Østjylland og én for resten af landet, om end Jylland og Fyn oplever en lidt mere gunstig udvikling end Sjælland. 19

20 Figur 24. Mobilitet fra offentlig til privat sektor, omregnet til indekstal (2005=100), opdelt på geografi Billedet for mobiliteten fra privat til offentlig sektor ligner mobiliteten den anden vej en del. København By og Østjylland har i høj grad samme mønster, mens resten af landet også ligner hinanden. Det er dog interessant, at der er så forholdsvis lille forskel Figur 25. Mobilitet fra privat til offentlig sektor, omregnet til indekstal (2005=100), opdelt på geografi 20

21 Mobilitet og alder Der er naturligvis temmelig stor forskel på mobiliteten for de forskellige aldersgrupper. Særligt de unge op til 29 år har en høj grad af mobilitet mellem sektorerne, og i meget høj grad fra den offentlige til den private sektor ca. hver syvende offentligt ansatte unge skiftede i 2012 fra den offentlige til den private sektor. Mobiliteten bliver lavere med alderen, særligt i skiftet fra privat til offentlig sektor, kun en procent af de privatansatte på over 60 år og derover skifter fra privat til offentlig ansættelse. Figur 26. Andelen, der skifter sektor, opdelt på aldersgrupper Udviklingen blandt den yngste gruppe er naturligvis blevet lavere fra 2008 til 2010 og 2012, men det er ikke en stor effekt, hvilket kunne tyde på, at mobiliteten i gruppen ikke er særligt konjunkturafhængig. Figur 27. Udvikling i mobilitet under 30-årige. 21

22 Der sker lidt større ændringer i mobiliteten i gruppen i trediverne, og ligesom for den yngre gruppe, er der meget lidt ændring at spore fra 2010 til 2012, om end der er tendens til at mobiliteten fra privat til offentlig er for nedadgående og fra offentlig til privat er for opadgående. Figur 28. Udvikling i mobilitet blandt 30 til 39-årige Blandt gruppen, der er i fyrrerne, har der ligeledes været et massivt fald i mobiliteten fra 2008 til Men hvor der måske kan ses en svag tendens til en opblødning i mobiliteten fra offentlig til privat fra 2010 til 2012, kan der samtidig ses en tendens til en fastfrysning af mobiliteten fra privat til offentlig sektor. Figur 29. Udvikling i mobilitet blandt 40 til 49-årige Samme tendens kan man ane men mindre udtalt i aldersgruppen 50 til

23 Figur 30. Udvikling i mobilitet blandt 50 til 59-årige Hvis man endelig kigger på den ældste aldersgruppe personer over 60 er mobiliteten meget lav, og er faldet yderligere fra 2010 til Men mobiliteten fra offentlig til privat sektor er højere i 2012 for denne aldersgruppe end for gruppen i halvtredserne. Figur 31. Udvikling i mobilitet blandt personer på 60 og derover 23

24 Gevinst ved mobilitet Løngevinster Løn er ikke bare løn, men dækker over en pakke, hvor der både indgår løn og vilkår. Betalt frokostpause m.m. er en del af den samlede pakke med løn og vilkår. Der er forskel på både løn og vilkår i den offentlige og den private sektor, og der er også meget stor forskel inden for sektorerne. I denne analyse bruges begrebet smalfortjeneste. Det er det lønbegreb, der kommer tættest på den timeløn, den almindelige lønmodtager oplever. Der er ikke medregnet pension i timelønnen. Analyser indikerer, at selvom der naturligvis er en del forskel på timelønnen med og uden pension og de personalegoder, der kan gøres op, er denne procentuelt nogenlunde den samme i den offentlige og den private sektor. Se også metodeafsnit. Idet der kan være forskelle i sammensætning af gruppen, der skifter arbejde og dem, der ikke skifter, benyttes der her standardberegninger. Det betyder, at man ser på forskellen i udviklingen i timelønnen som sammenlignelige grupper oplever der bliver dermed taget højde for forskelle i sammensætningen af grupper. Se metodeafsnit for eksempler. I beregningerne er der standardiseret på alder, uddannelsesniveau, og hvorvidt man er skiftet til en lederstilling. Ser man på alle, der skifter, ser den procentuelle udvikling i timelønnen således ud: Figur 32. Procentvis standardberegnet udvikling i timelønnen ved at skifte sektor, 2012 Der er således en betydelig gevinst ved at gå fra offentlig til privat ansættelse, nemlig en lønstigning på hele 12,1 procent i forhold til timelønnen året før. Man går i gennemsnit 3,2 procent ned i løn, hvis man skifter fra privat til offentlig ansættelse. 24

25 Løngevinster og uddannelse For næsten alle uddannelsesgrupper er der en positiv lønudvikling ved skift fra offentlig til privat ansættelse og en negativ lønudvikling ved skift fra privat til offentlig ansættelse. Når man ser på faldet ved at skifte fra privat til offentlig ansættelse, er det de faglærte, der oplever den største tilbagegang, nemlig hele fem procent, mens de ufaglærte kun oplever en mindre tilbagegang, nemlig 0,9 procent. Til gengæld er det også de faglærte, der oplever den absolut højeste løngevinst ved at skifte fra offentlig til privat sektor, nemlig hele 13,7 procent. Personer med lang videregående uddannelse er den gruppe, der har den laveste procentuelle gevinst ved skiftet, kun 5,6 procent. Figur 33. Standardberegnet lønudvikling ved sektorskift, opdelt på uddannelsesniveau. 25

26 Opdeles lang videregående uddannelse i hovedretninger, finder vi at personer med naturvidenskabelig og teknisk uddannelse er den gruppe, der har det højeste løntab ved skift til offentlig sektor, mens gruppen af samfundsvidenskabeligt uddannede har det laveste løntab på 2,4 procent. Gruppen af samfundsvidenskabeligt uddannede er samtidig den gruppe, der har den størstegevinst ved skift til privat ansættelse (6,1 procent), efterfulgt af det naturvidenskabelige og tekniske område (5,8 procent). Humanisterne har den laveste løngevinst ved skift til det private område på 5 procent. Figur 34. Standardberegnet lønudvikling ved sektorskift, på uddannelsesretning blandt personer med LVU. 26

27 . Metode Opgørelserne af mobilitet ser alene på dem, der går fra beskæftigelse til beskæftigelse, bevægelser ind og ud af ledighed/ind og ud af arbejdsstyrken er således ikke medtaget. Der ses på ansættelse året før (november) og i det beskrevne år (november). Nævneren i procentudregninger er antallet i starten af perioden, dvs. dem, der som udgangspunkt var ansat i sektoren. Lønbegreb: Når man ønsker at sammenligne lønudvikling på tværs af sektorer, er oplagte forskelle sektorerne imellem, bl.a. at lønnen kan dække over forskellig arbejdstid (skal man selv betale sin frokostpause), forskelle i arbejdstid herudover (betyder en aftalt arbejdstid på 37 timer rent faktisk 37 timer), forskellige personalegoder (betalt kaffe, mulighed for aktieoptioner, betalt telefon), genetillæg af forskellig art samt naturligvis forskel i pensionsindbetalinger. Nogle af disse forskelle er det muligt at tage højde for, andre er det ikke muligt at tage højde for. I denne analyse er der taget udgangspunkt i begrebet smalfortjeneste. Smalfortjenesten kommer tættest på den timeløn, den enkelte oplever. Der er taget højde for forskelle i aftalt arbejdstid, men ikke for om fx frokosten er betalt, eller om der er forskel på mulighed for afspadsering/udbetaling af overarbejde. Der er ikke taget højde for fravær og pensionsbidrag. Der er naturligvis forskel mellem den offentlige og private sektor på disse forhold. Begrebet smalfortjeneste er de senere år udgået til fordel for en forfinelse af begrebet, udarbejdet af Lønkommissionen. Lønkommissionens begreb kontrollerer for så mange faktorer som muligt. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne forskelle mellem lønkommissionens lønbegreb og lønbegrebet smalfortjeneste. Men det er muligt at se på forskellene mellem begrebet smalfortjeneste og begrebet smalfortjeneste inklusive pension og personalegoder, der ligger forholdsvis tæt op ad lønkommissionens begreb og er forløber til dette. På baggrund af rapporten Lønforskelle mellem mænd og kvinder , viser beregninger ud fra analyserne, at forskellen mellem smalfortjeneste med og uden pension og personalegoder i stat, kommune og privat ansættelse i 2006 var 17,1 procent (stat), 14,7 procent (kommune) og 14,5 procent (privat). Idet kommuner er den store arbejdsgiver, ligger den samlede forskel for det offentlige område tættere på den 14,7 procent end på de 17,1 procent. Der er dermed en forskel mellem offentlig og privat sektor på det, der ligger udover smalfortjenesten (dvs. pension og målbare personalegoder), men den er ikke så stor, at det er dén, der kan forklare hele forskellen i timeløn. Se også notatet Udviklingen i mobiliteten mellem sektorerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Standardberegning af løn - hvorfor: I opgørelsen af løngevinst bruges standardberegninger. Der kan være store forskelle i sammensætningen af gruppen, der skifter sektor, og gruppen, der ikke skifter sektor. For eksempel er unge mere tilbøjelige til at skifte sektor end ældre. 3 Forfattere Mette Deding og Mona Larsen, SFI 2008, side 72ff, figur 4.3 og følgende. 27

28 Samtidig oplever unge ofte en højere lønudvikling end ældre personer med mere anciennitet. Dermed vil en simpel sammenligning kunne komme til at vise en betydelig gevinst ved et skift men en gevinst, der vil være en afspejling af den forskellige sammensætning i gruppen unge (med høj lønudvikling), der skifter og ældre (med lavere lønudvikling), der bliver. Denne fejl i reel gevinst kan naturligvis undgås, hvis man laver analyser for de forskellige aldersgrupper. Men da løndannelse afhænger af mere end alder, skulle man lave analyser for ekstremt mange forskellige kombinationer på samme tid. I denne analyse har det af tekniske og datasikkerhedsmæssige hensyn (fra DST) alene været muligt at standardisere på tre samtidige baggrundsfaktorer (fem, når der også skal medtages sektor før og efter). Der er her som udgangspunkt korrigeret for alder (i intervaller), uddannelsesniveau (og retning i gruppen af LVU), samt hvorvidt man bliver leder. Der er testet for konsistens og der er meget lidt forskel, om man korrigerer for, om man var leder i forvejen, eller om man bliver leder, når man ser på den korrigerede gevinst for alle. Standardberegning af løn - metode: Ved en standard beregning lægger man sammensætningen i alder, køn, uddannelse m.m. i den ene gruppe her dem, der ikke skifter til grund for beregningerne i den anden gruppe. Dermed får man når man laver et vejet gennemsnit henover alle kombinationer af grupper et estimat for, hvordan lønudviklingen ville have været i gruppen, hvis den havde lignet dem, der var blevet. 28

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Seniorer ønsker sig fleksible rammer

Seniorer ønsker sig fleksible rammer Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Stivnet jobmarked bremser innovation Den økonomiske krise har næsten halveret antallet af jobskift mellem offentlig og privat sektor. Dermed

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Langtidsledigheden passerer 50.000

Langtidsledigheden passerer 50.000 Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Faktaark: Profilen af en djøfer i udlandet... 1. Arbejdssted og -forhold... 2. Arbejdsområder... 4

Faktaark: Profilen af en djøfer i udlandet... 1. Arbejdssted og -forhold... 2. Arbejdsområder... 4 Faktaark: Profilen af en djøfer i udlandet Undersøgelsen viser at: Over 1/3 af djøferne er beskæftiget i den private sektor under udlandsophold Over halvdelen er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver, og

Læs mere

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer Månedsløn i kr Lønstatistik 2013 HK s lønstatistik 2013 er baseret på lønoplysninger fra medlemmerne i HK s to private sektorer HK/Privat og HK/Handel. 26.763 medlemmer har svaret hvilket betyder at 33

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013 Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse Notat 8. marts 2013 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende ingeniørarbejde.

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere