Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0

Transkript

1 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0

2 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 5 INDLEDNING... 7 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL FORRIGE UDGAVE ABSTRAKT MODEL FOR FOT-OBJEKTER GENEREL PRODUKTIONSBESKRIVELSE GEOMETRISKE KRAV TOPOLOGISKEMAER GEOKODNING AF BYGNINGER ORTOFOTO ORTOFOTO OBJEKTKATALOG KLASSEN BYGNINGER BYGNING BBR_PUNKT BBR_BYGNING KLASSEN BEBYGGELSE BYKERNE INDUSTRI LAV BEBYGGELSE HØJ BEBYGGELSE KLASSEN TRAFIK VEJMIDTE JERNBANE VEJKANT HELLE CHIKANE OBJEKTDEFINITION TRAFIKHEGN STANDSNINGSSTED KLASSEN TEKNIK TEKNISK AREAL BASSIN TELEMASTEFUNDAMENT HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT HØJSPÆNDINGSLEDNING BYGVÆRK

3 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 ANLÆG DIVERSE HØFDE PARKERING TELEMAST VINDMØLLE MAST NEDLØBSRIST BRØNDDÆKSEL STATUE/STEN INSTALLATIONSSKAB KLASSEN NATUR SKOV HEDE MOSE ENG OVERDREV KRAT/BEVOKSNING SAND/KLIT RÅSTOFOMRÅDE FREDET FORTIDSOMRÅDE LANDHEGN BYHEGN BRUGSGRÆNSE SKRÆNT DIGE TRÆ TRÆGRUPPE FREDET FORTIDSPUNKT KLASSEN HYDRO SØ VANDLØB AFVANDINGSGRØFT VANDLØBSBRED HAVN KYST BADE/BÅDEBRO KLASSEN ADMINISTRATIV BY KOMMUNE STEDNAVN KLASSEN DIVERSE OMRÅDEPOL ORTOPOL BILAG A: BILAG B:

4 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 BILAG C: BILAG D: BILAG E:

5 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Forord FOT betyder Fælles ObjektTyper, og denne betegnelse dækker over geografiske objekter, som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Begrebet dækker også over en proces, som blev startet, da KL og det daværende Boligministeriums departement i 1997 nedsatte Grundkortudvalget. Dette udvalg fik til opgave at sikre en økonomisk og teknisk anvendelse af ressourcerne til fremstilling og vedligeholdelse af grunddata, herunder at sikre, at principperne for samarbejdet vedrørende teknisk og topografisk kortlægning blev konkretiseret. I forbindelse med gennemførsel og afrapportering af en førstegangsproduktion af FOT i samarbejde med EKKO kommunerne i 2003 valgte Grundkortudvalget at fastholde udgangspunktet fra 1997, men med den tilføjelse, at samarbejdet nu skulle tage udgangspunkt i tilvejebringelse af en national geografisk infrastruktur, som skulle være baseret på geografiske objekter i stedet for 2 forskellige kortværk (teknisk og topografisk). Der er således foretaget et skift fra en kortværksorienteret til en objektorienteret tilgang til etablering og ajourføring af en national geografisk infrastruktur. En national geografisk infrastruktur er karakteriseret ved nedenstående nøgleord: datasamlingerne skal være standardiserede og harmoniserede datasamlingerne skal være landsdækkende, sammenhængende og integrerede vertikalt og horisontalt (på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger) datasamlingerne skal være vedligeholdte aktuelle og ajourførte datasamlingerne skal være anvendelige og tilgængelige. På baggrund af behandling af indstilling vedrørende godkendelse af FOT specifikation version 2 i styregruppen under Servicefællesskabet for Geodata februar 2004, blev det besluttet at igangsætte etableringen af en samlet fælles specifikation for de tekniske og topografiske objekttyper i forlængelse af FOT specifikation version 2. Dette arbejde var planlagt til at tage udgangspunkt i de erfaringer, der bl.a. var opnået i forbindelse med: Etablering af FOT specifikation version 2 Produktion af FOT i EKKO og RAK Afrapportering for førstegangsproduktion af FOT i EKKO Afrapportering fra arbejdsgruppen til udpegning af fælles objekttyper Ligeledes skulle specifikationerne for henholdsvis TK99 og TOP10DK indgå sammen med andre relevante specifikationer, som f.eks. specifikationen for Digitale Grundplaner (DGP), i arbejdet omkring fastlæggelse af fælles objektdefinitioner for disse tekniske og topografiske objekttyper. Endvidere skulle gruppen foretage en analyse af hvilke topografiske objekter, der var i spil hos naturforvaltningen og igennem dette analyse arbejde indarbejde krav herfra. Arbejdsgruppen for fastlæggelse af FOT under Servicefællesskabet for Geodata, nedsatte til gennemførelse af dette arbejde en underarbejdsgruppe i april 2005 med repræsentanter fra henholdsvis stat, amt, kommune og ledningsejere.

6 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Formål og mål med gruppens arbejde har været og er: at fastlægge en samlet fælles specifikation for de tekniske og topografiske objekttyper(fot version 3): I tilknytning til den foreliggende 2. version af FOT specifikationen, skal der foretages en specificering af de samlet tekniske og topografiske objekttyper på baggrund af dels de eksisterende specifikationer for TK99 og TOP10DK og dels de nye krav, der vil komme fra forvaltningerne i henhold til, at FOT skal indgå som fælles geografisk referencegrundlag i den digitale forvaltning. Der vil igennem dette arbejde opnås en samlet specifikation for de tekniske og topografiske objekttyper, hvor de enkelte objekttyper har én og kun én objektdefinition. at FOT definitions- og indholdsmæssigt kan indgå som komponent i et fælles administrationsgrundlag på lige fod med andre typer af geografiske data og registre. at fastlæggelsen af egenskaber og referencer for de enkelte objekttyper foretages ud fra en vurdering af disse egenskabers vigtighed i FOT som national infrastruktur (basisdata). at det er teknisk muligt at gennemføre kravene i specifikationen. at etableringen af FOT udføres som en opgradering og afløsning af eksisterende datasæt. I forbindelse med arbejdet omkring fastlæggelse af, hvordan FOT tænkes at skulle indgå i det fælles administrationsgrundlag, har gruppen foretaget nogle definitions- og indholdsmæssige tiltag til objekttyperne især under klasserne TRAFIK, NATUR og HYDRO. Arbejdsgruppen under Servicefællesskabet har haft Philip Hartmann, Brøndby Kommune som formand. I arbejdsgruppen har de øvrige medlemmer været Inge Flensted, Hjørring kommune, Laurids Rolighed Larsen, Geoforum, Olaf Andersson, KMS og som sekretær Marianne Bengtson, KMS. I forbindelse med udarbejdelsen af dette dokument er der søgt faglig bistand hos en række personer, der alle har ydet en yderst kvalificeret indsats. En tak skal lyde til: Bjarne Falk(Vejle kommune), Lars Aaboe Kristensen(Ribe Amt), Vagn Hyldgaard(Naturgas M- N), Kurt Toft(Scankort), Peter Schack Madsen(Århus kommune), Hans Erik Svart(SNS), Michael Stjernholm(DMU), Henrik Larsen(SNS), Søren Buch(Blominfo), Lars Tyge Jørgensen(KMS), Tine Nielsen Skafte(SNS), Michael Stjernholm(DMU), Bo Møller- Nielsen(VD), John Thorn(HNG), Lisbeth Laustsen(Thy kommune), Göran Jönsson(København kommune), Helge Nielsen(Fyns Amt), Svend-Erik Hesselsøe(VD), Ole Ringsborg(Storstrøms Amt), Lars Mikael Kjellerup Larsen(SNS), Lorenz Lei(Bane DK), Jørgen Grum(KMS), Stig Bervig(TDC), John Brandbyge(Århus Amt), Line Ankjær Andersen(Ringkøbing Amt), Henrik Frost Christoffersen (Miljøforvaltningen 2007, KDF), Jørgen Grum(KMS), Jens Gottlieb(KMS), Peter Højholt Sørensen(KMS), Peter Max Bastrup(KMS). 4. November 2005

7 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Indledning Denne version af FOT-specifikationen er en forsættelse af arbejdet fra den sidste arbejdsgruppe og deres resultater herfra i form af FOT version 2 specifikation og en afrapportering. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Plan for udarbejdelse af fælles specifikation for de tekniske og topografiske objekttyper udarbejdet forslag til en FOT specifikation version 3, hvori indgår et stort udvalg af de objekttyper, der var defineret henholdsvis i TK99 og TOP10DK. Endvidere har gruppen i samarbejde med repræsentanter fra amterne og Skov- og naturstyrelsen indarbejdet de særlige krav til udvalgte FOT objekttyper, som forestilles at indgå som fælles grundlag for amternes fremtidige ajourføring af de naturbeskyttede objekttyper. Det betyder at følgende FOT objekttyper vil blive udgangspunkt for specifikation og etablering af FOT version 3 Klassen BYGNINGER bestående af objekttyperne: Bygning, BBR_bygning, BBR_punkt Klassen BEBYGGELSE bestående af objekttyperne: Bykerne, Industri, Lav Bebyggelse, Høj Bebyggelse. Klassen TRAFIK bestående af objekttyperne: Vejmidte, Jernbane, Vejkant, Helle, Chikane, Trafikhegn, Standsningssted. Klassen TEKNIK bestående af objekttyperne: Teknisk areal, Bassin, Telemastefundament, Højspændingsmastefundament, Højspændingsledning, Bygværk, Anlæg diverse, Høfde, Parkering, Telemast, Vindmølle, Mast, Nedløbsrist, Brønddæksel, Statue/Sten, Installationsskab. Klassen NATUR bestående af objekttyperne: Skov, Hede, Mose, Eng, Overdrev, Krat/Bevoksning, Sand/Klit, Råstofområde, Fredet Fortidsområde, Landhegn, Byhegn, Brugsgrænse, Skrænt, Dige, Træ, Trægruppe, Fredet Fortidspunkt, Topografisk punkt. Klassen HYDRO bestående af objekttyperne: Sø, Vandløb, Afvandingsgrøft, Vandløbsbred, Havn, Kyst, Bade/Bådebro. Klassen ADMINISTRATIV bestående af objekttyperne: By, Kommune, Stednavn. Klassen DIVERSE bestående af objekttyperne: Ortopol, Områdepol Fra FOT version til FOT version 3 I forbindelse med arbejdet omkring udarbejdelse af FOT specifikation v.1 og 2 var der fokus på de objekttyper man i den statslige, kommunale og amtslige sektor var fælles om. Det var en udvalgt fællesmængde af tekniske og topografiske objekter, som skulle indgå i opbygning af en fælles landsdækkende geografisk infrastruktur. For at de kunne indgå i en sådan infrastruktur, skulle de defineres med krav om en landsdækkende registrering, dog med varierende nøjagtighed mellem land og by.

8 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Med udarbejdelse af FOT-3 er fokus nu blevet betydelig bredere, da vi ikke længere fastholder en opdeling i FOT og tekniske og topografiske objekttyper, men har udarbejdet en fælles specifikation for samtlige tekniske og topografiske objekttyper. Objekttyperne i FOT-3 kan opdeles i to hovedgrupper 1) en gruppe som omhandler objekttyper som tilvejebringes i en sektor og anvendes af andre sektorer (multisektordata) og 2) en gruppe som omhandler objekttyper, som tilvejebringes og kun anvendes i en og samme sektor (sektordata). Et udvalg af de FOT objekttyper, som defineres til at være multisektordata, er typisk data, som forvaltes af en kommune eller amt, og som der er krav om at registrere landsdækkende ud fra en lovgivning. Disse har typisk også tilknyttet nøgle til et centralt register. En løbende ajourføring af disse objekttyper kan kun foregå hos forvaltningen. De FOT objekttyper, som defineres til at være sektordata, er typisk data uden lovgivningsmæssige forhold tilknyttet, uden tilknytning af nøgler til centralt register eller hvor der typisk ikke er krav om en landsdækkende registrering. Disse sektorspecifikke objekttyper kan defineres til at være valgfrie at registrere i udvalgte områder eksempel på dette kan være fravalg vedrørende registrering af vejkant i landområde, tilvalg vedrørende registrering af skovlinier i skov eller afvandingsgrøfter i byområder. Aktiviteter der forsat er i gang under høringen Arbejdsgruppen arbejder forsat med indarbejdelse af justeringer til FOT-3 data- og metadatamodel, så disse kan danne grundlag for opstart af arbejdet omkring opbygning af fælles produktions-, lagrings- og leverancesystem for FOT. Ligeledes arbejder gruppen forsat med indarbejdelse af nyt layout for FOT-3. Til høringen november 2005 er der på xyz-geodata s hjemmeside under FOT høring vedlagt eksempel på nyt layout for FOT-3, klassen BYGNINGER.

9 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Ændringer i forhold til forrige udgave Fra FOT-2 specifikationen er der foretaget en hel del større ændringer i form af udvidelse med multisektor og sektorspecifikke objekttyper, som førhen indgik i henholdsvis de tekniske og topografiske specifikationer (TK99 og TOP10DK). Inddeling af landet i 3 områdetyper Da FOT-3 skal understøtte kommunernes behov for registrering af objekttyper i forskellige nøjagtighedsklasser alt efter om disse forefindes i byområder, område planlagt til udstykning eller landområder, opereres der med 3 typer af nøjagtighedsområder i FOT-3: Område 1 som svarer til TK1/ TOP10DK. Område 2 som svarer til TK2 Område 3 som svarer til TK3 Ligeledes er der i FOT-3 indarbejdet 3 typer af ortofoto, som matcher krav til nøjagtighed i disse områder. Hvilke objekttyper indgår i FOT-3? Under hele processen omkring fastlæggelse af, hvilke objekttyper der kunne indgå i FOT-3, har der været styret efter følgende pejlemærker, hvor mindst et af disse pejlemærker skal være opfyldt før en objekttype kan betragtes som et FOT-3-objekt: Objekttypen skal relatere til enten et teknisk eller topografisk fysisk synligt objekt. Objekttypens udstrækning er relateret til en teknisk eller topografisk afgrænsning. Fredninger og beskyttelseslinier er ikke en del af FOT-3, fordi disse objekttyper umiddelbart vurderes til at være af mere administrativ karakter end topografiske karakter. Deres afgrænsning er hårdt bundet op på lovmæssige forhold vedrørende, hvor beskyttelsen skal ligge, og hvor der evt. gælder særlige regler. Objekttyperne i FOT-3 er listet op i de efterfølgende skemaer: Klassen BYGNINGER: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering Flade Bygning TK99, TOP10DK BBR_Bygning TK99 Punkt BBR_punkt Klassen BEBYGGELSE: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering

10 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Flade Industri TOP10DK, Bykerne TOP10DK Lav bebyggelse TOP10DK Høj bebyggelse TOP10DK Klassen TRAFIK: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering Linie Vejmidte TK99, TOP10DK Jernbane TK99, TOP10DK, BANEDANMARK Vejkant TK99 Helle TK99 Chikane TK99 Trafikhegn TK99 Punkt Standsningssted TOP10DK, BANEDANMARK Klassen TEKNIK: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering Flade Teknisk areal TOP10DK Bassin TOP10DK, TK99 Telemastefundament TK99 Højspændingsmastefundament TK99 Linie Højspændingsledning TK99, TOP10DK Bygværk TK99 Anlæg diverse TK99 Høfde TK99, TOP10DK Parkering TK99, TOP10DK Punkt Telemast TK99, Vindmølle TOP10DK, TK99 Mast TK99 Nedløbsrist TK99 Brønddæksel TK99 Statue/Sten TK99 Installationsskab TK99 Klassen NATUR: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering

11 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Flade Skov TOP10DK, TK99, Råstofområde TOP10DK, TK99, Amterne Krat/ Bevoksning TK99 Hede TOP10DK, TK99, Amterne Sand/Klit TOP10DK Mose TOP10DK, TK99, Amterne Eng TOP10DK, TK99, Amterne Strandeng TK99, Amterne Overdrev TK99, Amterne Fredet Fortidsområde TOP10DK, Kulturarvstyrelsen Linie Landhegn TK99, TOP10DK Byhegn TK99 Brugsgrænse TK99 Skrænt-top/bund TK99, TOP10DK Dige TOP10DK, Amterne, Kulturarvsstyrelsen Punkt Træ TK99, Trægruppe TOP10DK, TK99 Fortidspunkt TOP10DK, Kulturarvstyrelsen Klassen HYDRO: Geometri FOT-3 Datagrundlag til etablering Flade Sø TOP10DK, TK99, Amterne Linie Vandløb TK99, TOP10DK, Amterne Afvandigsgrøft TK99 Vandløbsbred TK99, TOP10DK Havn TK99, TOP10DK Kyst TOP10DK, Bade/Bådebro TK99, TOP10DK Klassen ADMINISTRATIV: Geometri FOT v3 Datagrundlag til etablering Flade Kommune TOP10DK, Matrikelkort By/Bebyggelse TOP10DK Punkt Stednavn TOP10DK

12 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Klassen DIVERSE: Geometri FOT v3 Datagrundlag til etablering Flade Områdepol Ny definition Ortopol Udfra Områdepol Særlige forhold vedrørende objekttyperne i FOT-3 Klassen NATUR og HYDRO Forhold omkring etablering Ved etablering af FOT-3 objekttyperne Landhegn og Brugsgrænse tages udgangspunkt i TK99 Landhegn og brugsgrænse. Evt. manglende koter overføres fra enten terrænmodel eller TOP10DK. Ligeledes tilpasses samtlige FOT-3 arealobjekter til TK99 Landhegn, Byhegn og Brugsgrænse således, at der etableres fælles geometri mellem disse. Ved etablering af udvalgte FOT-3 naturtyper tages udgangspunkt i henholdsvis TOP10DK og amternes registrering. For objekttyperne HEDE, ENG, MOSE lægges op til en toleranceværdi på 10 meter i forbindelse med tilpasning af de to datasæt. Det vil sige, at hvis der er under 10 meter forskel mellem f.eks. en TOP10DK HEDE og en amts HEDE ved en datasammenstilling, så omdøbes TOP10DK HEDE til FOT HEDE. For objekttyperne DIGE, VANDLØB, SØ, OVERDREV, SKOV er tolerancen sat til 5 meter. Vi har valgt at lade TOP10DK være udgangspunktet, da denne i forvejen har z registreret. For de objekter, hvor der ikke opnås match indenfor henholdsvis de 5 og 10 meter, skal der gennemføres en vurdering af disse objekter hos kommunen og på baggrund heraf foretages evt. en nyregistrering. (se endvidere afsnittet Etablering af FOT objekter) Definition og fastlæggelse af objekttype For udvalgte FOT objekttyper er der taget hensyn til, at disse skal indgå som geografisk referencegrundlag for kommunernes fremtidige registrering af de beskyttet naturtyper. Dette vedrører objekttyperne: Dige, Vandløb, Sø, Skov, Hede, Eng, Mose og Overdrev. For udvalgte objekttyper er der defineret en underklassificering for objektet (f.eks. HEDETYPE, ENGTYPE), så det er muligt at foretage en udvælgelse af f.eks. en særlige type hede. ( Se for yderligere information se under de enkelte objekttype definitioner i objektkataloget) Forvaltningens rolle Forvaltningen stiller krav til objektdefinitionerne så disse kan indgå som geografisk referencegrundlag hos forvaltningen. Det er forvaltningen, der fastlægger og løbende ajourfører objekterne disse opdateringer indmeldes til FOT systemet. Der foretages kun periodisk fotogrammetrisk ajourføring af objekttyperne HEDE, ENG, MOSE, OVERDREV, DIGE ud fra forvaltningens udpegning af disse. For SØ,

13 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 VANDLØB, SKOV kan der foretages periodisk fotogrammetrisk ajourføring uden forvaltningens forhåndsudpegning af disse. Dog skal de efterfølgende godkendes af forvaltningen. Supplerende egenskaber på vandløb For VANDLØB er der indarbejdet et antal supplerende egenskaber, som kan understøtte de supplerende krav indenfor kort- og GIS anvendelse. ( Se for yderligere information under de enkelte objekttype definitioner i objektkataloget) Nye og udgåede objekttyper Følgende objekttype er en ny FOT-3 objekttype, som ikke kommer fra TK99 eller TOP10DK: Fredet fortidsområde: Definerer fredet fortidsminde, som er større end eller lig med 2500 m 2. Nye topologiregler For FOT-3 linienetværksobjekter er der indført særlige topologiregler. Det betyder for VANDLØB, at dette kun har snap-relationer til andre VANDLØB. Dog vil kan det have snap med øvrige FOT objekter, der hvor det ender f.eks. ved indløb til SØ. Ligeledes er der indarbejdet en ny regel vedrørende opsplitning af flade-objekter, hvor VANDLØB, VEJMIDTE eller JERNBANE krydser disse. For VEJMIDTE og VANDLØB gælder, at kun visse (de vigtigste) opsplitter de flade-objekter, der krydses. De øvrige medfører ikke, at fladerne opsplittes. JERNBANE forårsager aldrig en fladeopsplitning, når den krydser en flade. ( Se for yderligere information i de enkelte objekttype definitioner i objektkataloget) Cut-out reglen fra FOT-2 er nu kommet til at omfatte samtlige fladetyper med undtagelse af BYGNING. Det vil sige, at der altid foretages cut-out, hvor en flade ligger helt inde i en anden flade. Klassen BYGNINGER Ingen ændringer i forhold til FOT-2 Klassen TRAFIK Sekundære egenskaber på vejmidte og jernbane For FOT-3 objekttype VEJMIDTE og JERNBANE er der indarbejdet et antal sekundæer egenskaber, som kan understøtte de særlige krav indenfor kort- og GIS-anvendelse. ( Se for yderligere information under de enkelte objekttype definitioner i objektkataloget) Forvaltningens rolle Forvaltningen stiller krav til VEJMIDTE,så denne kan indgå som geografisk referencegrundlag hos forvaltningen. Det er forvaltningen, der fastlægger og løbende ajourfører denne disse opdateringer indmeldes til FOT systemet..

14 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Nye topologiregler For FOT-3 linienetværksobjekt er der indført særlige topologiregler. Det betyder for VEJMIDTE og JERNBANE, at disse kun har snap-relationer til andre VEJMIDTE, JERNBANE eller HAVN. Dog vil VEJMIDTE og JERNBANE have snap med øvrige FOT objekter, der hvor de ender f.eks. hvor VEJMIDTE ender ved BYGNING. Ligeledes er der indarbejdet en ny regel vedrørende opsplitning af flade-objekter, hvor VEJMIDTE eller JERNBANE krydser disse. For VEJMIDTE gælder, at kun visse (de vigtigste) opsplitter de flade-objekter, der krydses. De øvrige medfører ikke, at fladerne opsplittes. JERNBANE forårsager aldrig en fladeopsplitning, når den krydser en flade. For JERNBANE foretages der slet ikke opsplitning af flader når JERNBANE krydser en flade.( Se for yderligere information under de enkelte objekttype definitioner i objektkataloget) Klassen TEKNIK Nye og udgået objekttyper Se under afsnit vedrørende TK99 standardobjekter i FOT-3 Klassen ADMINISTRATIV Ingen ændringer i forhold til FOT-2 Klassen DIVERSE Definition og fastlæggelse af objekttype FOT-3 objekttyperne ORTOPOL og OMRÅDEPOL fastlægger områder med sammenlignelige billedmålforhold og geometriske nøjagtigheder. For objekttypen ORTOPOL gælder det desuden, at denne er bærer af metadata for de til polygonen tilhørende ortofoto. Underklassificering af FOT objekttype For udvalgte FOT-3 objekttyper er der indarbejdet en underklassificering af objekttypen. Dette betyder, at det vil være muligt at foretage en udsøgning af visse objekter inden for objekttypen med en bestemt klassificering. For eksempel er VEJMIDTE underklassificeret i 4 underkategorier: VEJMIDTETYPE [1..1] Tekst Vej Sti Stiforbindelse Systemlinie

15 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Tilknytning af sekundære egenskaber for et FOT objekt Det enkelte FOT objekt har typisk tilknyttet et antal primære egenskaber. Det kan være egenskaber, som relaterer til objektets rolle som geografisk reference for en administrativ anvendelse i den digitale forvaltning. De primære egenskaber opdateres og anvendes typisk af den forvaltning, som administrerer den pågældende objekttype. For at FOT-3 også kan imødekomme en mere multisektororienteret anvendelse, hvor der vil være ønske om tilknytning af et antal egenskaber, som mere går på visualisering af data og forespørgsel på særlige egenskaber på data, er der åbnet mulighed for håndtering af sådanne egenskaber. Dette har medført, at der for FOT linienetværksobjekttyper er indarbejdet et særlig afsnit under de enkelte objekttype definitioner, som omhandler de sekundære egenskaber for pågældende linienetværksobjekttype.

16 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af Abstrakt model for FOT-objekter Der opstilles en generel abstrakt datamodel for alle FOT-objekter. Den abstrakte model opstiller de generelle regler for hvilke egenskaber vi ønsker FOT-objekterne skal repræsenteres med. Man kan tale om de egenskaber der er gældende for alle FOT-objekter. I den konkretet anvendelse af den abstrakte model skal hver objekttype specificeres nærmere, f.eks. hvilke attributtyper den skal have associeret og hvordan livscyklus reglerne skal være (se beskrivelse af de enkelte objekttyper). Modellen viser nogle begrebsmæssige sammenhænge og ikke hvordan vi forestiller os en konkret implementering foretaget. Den skal derfor også læses sådan. Modellen er præget af ønsket om mulighed for filtrering af data fra FOT til forskellige brugere. Filtrering sætter en del krav til håndtering af tid og registrering af ændringer på attributniveau som komplicerer modellen. Hvis dette ønske fraviges, kan en del krav fjernes fra modellen. Datamodellen er udført i Unified Modeling Language (UML) som består af forskellige modelelementer. De benyttede er vist i Figur 1. Grundæggende består modellen af klasser med et navn og et antal af attributter. Objekter er instanser af klasser. En klasse kan være abstrakt (klassenavnet skrevet med kursiv) hvilket betyder at ingen instanser forekommer af klassen. Klasser kan være forbundet af forskellige relationer: Afhængighed som blot udtrykker at en klasse er afhængig af en anden. Benyttes bl.a. til at vise at en klasse har attributværdier der er bestemt af en anden klasse (afhængighed vedrører ikke objekter). Association som er den almindeligste relation som udtrykker at instanser af forskellige klasser (objekter) har en relation til hinanden. Komposition er en stærkere form for association og betyder at et objekt består af andre objekt. Hvis objektet slettes skal de objekter det består af også slettes. Generalisering betyder at et objekt er et overbegreb til et andet (kaldes for supertyper og subtyper). F.eks. en person er en supertype til chef og læses som at en chef er en person. De attributter der er tilknyttet supertypen nedarves til subtyperne. F.eks. personens cpr-nr nedarves til subtypen chef. Multiplicitet findes på associationer og kompositioner og udtrykker antallet af objekter der er relateret til andre objekter. Klasser og de forskellige relationer kan være begrænset af et udtryk. F.eks. at en bestemt attributværdi skal være inden for et bestemt interval. Skrives i {}. «anvender» Klassenavn -attributter {Begrænsning} Afhængighed Association Komposition Generalisering 1..* Multiplicitet Figur 1 De benyttede modelelementer i UML. Den abstrakte model for FOT består helt overordnet af to klasser: objekter der er tilknyttet attributter som det ses af Figur 2.

17 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 historisk reference nedlagt 0..* {Skal som minum have en attribut af typen Geometri} ObjektType objtype[1] metadata[1] : Type_Metadata AttributType attrtype[1] metadata[1] : Type_Metadata levende 0..* 0..* afsender Objekt id[1] obj_type[1] : ObjektType født_tid[1] nedlagt_tid[1] metadata[1..*] : Objekt_Metadata 1 1..* Attribut id[1] attr_type[1] : AttributType fra_tid[1] til_tid[1] ejerskab[1] status[1] : status_type «anvender» «enumeration» status_type ukendt foreløbig endelig modtager 0..* {Værdi skal være en administrativ nøgle} Reference-attribut værdi[1] metadata[1] : Attribut_Metadata Egenskabs-attribut værdi[1] metadata[1] : Attribut_Metadata Geometri-attribut Stedfæstelse[1] : OGC_geometri ændringstype[1] OGC_geometri Ydre 1 1 Indre 0..* Flade Linie_Ring Linie 1 Punkt x,y,z[1] metadata_plan[1] : Punkt_Metadata metadata_højde[1] : Punkt_Metadata 2..* 1 Figur 2 Abstrakt model for FOT objekter og attributter. Objekter og attributter Som nævnt opererer FOT overordnet med objekter som har tilhørende attributter. Attributterne kan betragtes som selvstændige objekter (og er derfor defineret som en klasse) da de hver især har tilknyttet flere egenskaber som f.eks. metadata og status, dvs. attributterne har attributter. Attributterne lever dog ikke selvstændigt da et objekt er en komposition af attributterne. I modellen er der oprettet en abstrakt klasse attribut, som nedarver attributter til de tre typer af attributter vi har valgt at operere med i FOT sammenhæng. Alle typer af attributter har en ID, type, tidsstempling, ejerskab, status og andre metadata. De tre typer er: En Reference-attribut som er en nøgle der benyttes i den administrative sektor og er unik identificerbar. Det kan være en Vejkode (CPR vejkode). En Egenskabs-attribut som udtrykker information om en bestemt egenskab ved et FOTobjekt. Det kan være Færdselstype (f.eks. Sti). En Geometri-attribut der stedfæster FOT-objekterne. Geometritypen i FOT skal være baseret på Open Geospatial Consortium (OGC) specifikationen og kan enten være et Punkt, en Linie eller en Flade. På geometrien registreres en ændringstype så systemet kan understøtte en filtrering til brugernes behov. F.eks. hvis z-værdien er ændret/rettet kommer der en ny version af geometrien.

18 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Et objekt skal som minimum have en geometri knyttet til sig så objektet kan stedfæstes. Typisk vil der også være en Reference-attribut associeret et objekt, som benyttes som referencegrundlag. Et objekt har en unik ID og er altid tilknyttet en specifik objekttype. Desuden skal der registreres hvornår objekter 'fødes' og 'dør' i databasen (hvilket ikke nødvendigvis er det samme tidspunkt som i virkeligheden). Disse to tidspunkter udgør tilsammen historikken af objektet. Når et objekt dør gøres det historisk og hvis der er opstået nye objekter af det nedlagte skal der registreres referencer til det/de forhenværende objekter (Historisk reference). Se uddybende forklaring af håndtering af tid i næste afsnit. Det kan overvejes i forbindelse med en løbende sagsorienteret ajourføring at knytte sagsrelatrerede oplysninger til den historiske reference, f.eks. om baggrunden for oprettelse og nedlæggelse. Der indføres endnu en mulighed i forbindelse med objekter. Der tillades forskellige referencer mellem objekter, men vi specificerer ikke denne reference yderligere. Vi tager desuden ikke stilling til historik af referencen. Principielt indføres blot en reference fra et objekt til et eller flere andre objekter, men det kan også være den anden vej rundt så flere objekter kan pege på et enkelt objekt. Det kommer lidt an på anvendelsessituationen. En anvendelsessituation kan være at betragte et objekt som aggregeret fra andre objekter. En anden anvendelsessituation kan være segmentering af et objekt, som understøtter et potentielt behov for at underinddele visse objekter. Der er eksempelvis behov for segmentering af Færdselsobjekter til at understøtte forskellige egenskabsdata der forløber over hele objektet. Hvordan den eventuelle segmentering skal implementeres er der ikke taget stilling til. En metode er f.eks. ved hjælp af stationering som benyttes af Vejdirektoratet. Det er vigtigt at understrege at segmenteringen kan ligge uden for FOT regi. Dvs. det kan være en enkelt institution der har behov for at segmentere en bestemt objekttype. Håndtering af tid i FOT Det findes fire helt generelle krav til håndtering af tid: 1. Til et givent tidspunkt skal FOT databasen kunne forespørges om hvilke objekter der var tilstede til et givent tidspunkt. 2. For et givent objekt hvordan så dets egenskaber ud til et givent tidspunkt. 3. For et givent objekt hvilke 'forældre' har dette, dvs. stammer objektet fra et eller flere andre døde objekter. 4. For et givent objekt hvad er 'børnene' så, dvs. hvilke andre objekter opstår ud fra et dødt objekt. Historik Vi opererer med to begreber af tid: historik og versionering. Historik definerer vi som når et objekt dør/slettes og nye opstår. Der skal holdes styr på objekternes levetid, hvornår de dør, hvem de evt. er opstået fra og hvem der evt. er 'børn' af et dødt objekt (jvf. pkt. 1, 3 og 4). Historikken holdes ajour ved hjælp af de to begreber Født_tid og Nedlagt_tid og den historiske reference. Nedlagt_tid er ikke defineret så længe objektet lever. Et eksempel er et vejmidte hvorpå der etableres en sidevej (se Figur 4). Det der sker er at vejmidten med ID #1 nedlægges og der etableres tre nye vejmidter som er brudt hvor sidevejen etableres. De to nye vejmidter (#2 og #4) oprettes med reference til det nedlagte vejmidte #1. Vejmidte #3 oprettes blot. Vejmidte #1 får påført et tidsstempel på Nedlagt_tid og der refereres til vejmidterne #2 og #4.

19 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Fot ID: #1 Sidevej etableres Fot ID: #2 Fot ID: #3 Fot ID: #4 Figur 3 Eksempel på at et vejobjekt dør og tre nye opstår (historik). Versionering Versionering betegnes som den situation der opstår når egenskaberne/attributterne der er associeret med et objekt ændres, dvs. på denne måde versioneres objektet indirekte. De enkelte attributter tidsstemples så der kan holdes styr på de forskellige versioner af attributterne. Dvs. hvornår en egenskab af et givent objekt har ændret sig. Versioneringen holdes ajour ved hjælp af de to attributter Fra_tid og Til_tid. Til_tid er ikke defineret så længe en attributværdi er gyldig. Formålet med versionering og behovet for at kunne identificere ændringer på attributniveau skyldes ønsket om filtrering af data og trinvis opdatering (+/-). Hvis en bruger af data ikke er interesseret i en bestemt egenskab og der sker en ændring af denne egenskab, er der fra brugerens synspunkt ikke sket noget med objektet. Det er muligt at undgå at opdatere denne brugers data ved at bruge versionering af de enkelte attributter og filtrering på leverancesiden. For at undgå versionering helt ned på punktniveau og stadig understøtte filtrering indføres en ændringstype på geometrien som kan beregnes implicit eller lagres eksplicit. Den specificerer hvilken ændring der er sket: f.eks. hvis z-værdien i et punkt er ændret kommer der en ny version af geometrien, men det er ikke relevant for brugere som kun arbejder i planet (2D). Ejerskab Ejerskab er en egenskab der skal associeres hver attributværdi. Ejerskab kan være en administrativ organisation/institution som har ansvaret for at vedligeholde en bestemt egenskab, eksempelvis en specifik kommune. Grunden til at ejerskab er associeret hver enkelt attributtype og ikke blot den enkelte objekttype er at man godt kan forestille sig forskellige ejerskaber til forskellige attributtyper. Objekttypen har dermed ikke noget ejerskab, og der skal findes regler for hvornår bestemte attributværdier kan afgøre om et objekt dør eller opstår (livscyklus). Det vil implicit være ejerskabet af disse værdier der afgør objekttypens ejerskab. Status Status indføres på attributterne for at kunne give information på kvaliteten af en given egenskab. Det kan f.eks. være et vejobjekt der kun er projekteret og dermed endnu ikke findes i sin endelige udformning i landskabet. I dette tilfælde vil Geometri-attributten få status af at være projekteret. Lovlige værdier for status er: Ukendt, Foreløbig og Endelig. Metadata Metadata defineres som data om data og er data der typisk benyttes af en bruger for at afgøre om data kan benyttes til et givent formål. Metadata er ikke behandlet til bunds i denne udgave af specifikationen. Der er f.eks. ikke kigget på metadata til selve FOT datasamlingen. Hvis FOT datasamlingen forventes distribueret som datasæt skal der være metadata som fortæller overordnet om hvad det er for et datasæt, koordinatsystem, tidspunkt for udtrækningen af data til

20 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 leverance. Denne type metadata er ikke medtaget i specifikationen da det ses mere som et spørgsmål om dataleverencer. På Figur 4 er vist den uddybende model for metadata. Billede billede_nr[1] målforhold[1] Metadata «anvender» Punkt_Metadata stedfæstelsestid[1] stedfæstelsesmetode[1] producentnavn[1] billede_info[2] : Billede forventet_middelfejl[1] Objekt_Metadata standard[1] stedfæstelsestid[1] stedfæstelsesmetode[1] fra_tid[1] til_tid[1] Attribut_Metadata fastlæggelsestid[1] fastlæggelsesmetode[1] oprindelsesinstitution[1] Type_Metadata standard[1] fuldstændighed[1] nøjagtighed[1] Figur 4 Model for metadata. Som det ses på Figur 2 lagres metadata til objekttyper, objekter, attributtyper og attributter. For Geometri-attributten lagres metadata på mindste enhed, dvs. punkter: Punkt_Metadata. Metadata om punkter deles op i (x,y) og (z) da der kan være forskellige informationer koblet på de to planer. Informationerne der skal knyttes til punkterne er en stedfæstelsestid, dvs. tidspunkt for registreringen eller valideringen (ikke nødvendigvis det samme tidspunkt som Fra_tid). En metode til stedfæstelse hvilket f.eks. er om den er målt. Desuden skal der registreres navnet på producenten samt eventuelle informationer om det par billeder der ligger til grund for en fotogrammetrisk stedfæstelse. Information om billederne er et nr og et målforhold. Sidst skal der registreres en forventet middelfejl. Metadata på punktet er mest information der benyttes til produktionsmæssige / kvalitetssikringsmæssige formål. Til objekter registreres information der kan afledes ud fra Punkt_Metadata. Stedfæstelsestidspunktet er det nyeste tidspunkt blandt punkterne. Stedfæstelsesmetoden er den dårligste metode blandt punkterne. Desuden skal der registreres hvilken registreringsstandard der er benyttet. Objekter inden for den samme objekttype kan godt have forskellige registreringsstandarder tilknyttet. Et konkret eksempel er at objekter af bygningsobjekttypen i FOT godt kan være registreret ud fra forskellige standarder, f.eks. de tekniske kort og Top10DK. Registreringsstandarden kan godt ændres i løbet af et objekts levetid og derfor tidsstemples metadata til objektet. Til egenskabs-attributter og reference-attributter registreres et fastlæggelsestidspunkt samt en metode til fastlæggelse. Desuden knyttes der information om hvilken institution der har bestemt attributværdien. For attributtyper og objekttyper skal der ligge en reference til hvilken standard objekttypen / attributtypen er defineret ud fra. Her kan findes information om definition mm. Der registreres desuden en forventet fuldstændighed og nøjagtighed. I et videre arbejde med specifikationen vil det være hensigtsmæssigt at oversætte de metadataelementer der er fundet relevante i FOT sammenhæng til metadataelementerne beskrevet i ISO standard TC Der forventes ikke de store problemer i denne opgave, men oversættelsen kan afstedkomme enkelte nye obligatoriske metadataelementer i FOT.

21 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af Generel produktionsbeskrivelse Etablering og vedligeholdelse af FOT er to forhold, som kan ses adskilt, men nødvendigvis også må ses i sammenhæng ud fra en grundlæggende forståelse af, at geografiske data ikke er bedre end den ajourføring, som er tænkt ind i vedligeholdelsen af dem allerede i forbindelse med etableringen. 2.1 Etablering af FOT FOT-3 omhandler ikke kun de fælles objekter mellem de to grundlæggende kortværker TK99 og TOP10DK som beskrevet i FOT-2. I FOT-3 er alle objekter i de to kortværker inddraget i udvælgelsen af, hvilke objekter der skal optræde i FOT-3. I TK99 opereres med såkaldte standardobjekttyper, som altid vil optræde i minimum et af TK99- områderne: TK1, TK2 og TK3. Ud over disse standardobjekter findes der også såkaldte frivillige objekttyper, som altså er frivillige for den enkelte kommune at registrere. Som udgangspunkt er det kun standardobjekttyperne, der er videreført i FOT-3 specifikation, som nye selvstændige objekttyper samskrevet med tilsvarende objekttyper fra TOP10DK. Et udvalg af de frivillige objekttyper fra TK99 kan evt. være indarbejdet under andre FOT objekttyper. (Se TK99 feb side 25 for listen over standardobjekter i TK99) I nedenstående tabeller er alle objekterne fra de to grundlæggende kortværker oplistet sammen med navnet på det objekt eller de objekter, de kan findes under i FOT-3. Hvor der ikke findes et FOT-3 navn, er objektet ikke videreført. TK99 navn Standard Frivillig FOT-3 navn Bygning Bygning Tag x Bygning Bygning Mur x Bygning Drivhus x Bygning Beholder-Tank/Silo x Bygning Bygningsdetaljer x - Bygningsspring x BBR-Bygning Bygningsadskillelse x BBR-Bygning Anlæg Bygværk x Bygværk Bygværk Havn x Havn Kajkant x Havn Anlæg Diverse x Bade/Bådebro Sportsanlæg x Teknisk areal Høfde x Høfde Svømmebassin x Teknisk Areal Fortøjning x - Vej Kørevej Befæstet x Vejkant Kørevej Ubefæstet x Vejkant Parkering x Vejkant og teknisk Areal Internvej Befæstet x Vejkant Internvej Ubefæstet x Vejkant Cykelsti x Vejkant Helle x Helle

22 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Trafikhegn x Trafikhegn Chikane x Chikane Vej Diverse x Vejkant Vejmidte x Vejmidte Vejmidte, Diverse x Vejmidte Indkørselsvejmidte x Vejmidte Sti Hovedsti x Vejkant Sti Diverse x Vejkant Stimidte x Vejmidte Spor Jernbanetracé x Jernbane Spor Diverse x Jernbane Jernbaneskinne x - Vand Kystlinie x Kyst Sø x Sø Vandløb-Kanal x Vandløbsbred Vandhul x Sø Grøft x Afvandingsgrøft Vandløbsmidte over 2.5 meter x Vandløb Vandløbsmidte under 2.5 meter x Vandløb Grænse og topografi Landhegn x Landhegn Byhegn x Byhegn Brugsgrænse x Brugsgrænse Beplantningslinie x - Skrænt Top x Skrænt Skrænt Bund x Skrænt Løvtræ Indmålt x Træ Nåletræ Indmålt x Træ Løvtræ Signatur x Træ Nåletræ Signatur x Træ Skovpolygon x Skov Bypolygon x By Fladesignatur Løvskov x Skov Nåleskov x Skov Vådområde x Eng og Mose Krat/Bevoksning x Krat/Bevoksning Hede x Hede Kirkegård x? Grusgrav/Råstof x Råstof eller Teknisk areal Teknik Højspændingsledning x Højspændingsledning Højspænding, Fundament x Højspændingsmastefundament Mast x Mast Radio-TV-mast x Telemast Signalstander x - Mast, Fundamant x - Vindmølle x Vindmølle Nedløbsrist x Nedløbsrist Brønddæksel x Brønddæksel

23 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Statue-Sten x Statue/Sten Installationsskab x Installationsskab Diverse Signatur x - Teknik Diverse x - KM-Afmærkning x - Kørebaneafgrænsning x - Skilteportal x - Diverse Kommunenummer x Vejmidte Vejkode x Vejmidte Husnummer x - Bygningsnummer x - Vandløbspil x - Trappepil x - Stednavn x - Planfikspunkt x - Planfikspunkt, Tekst x - Højdefikspunkt x - Højdefikspunkt, Tekst x - Naturligt Paspunkt x - Naturligt Paspunkt, Tekst x - Terrænkote x - Terrænkote, Tekst x - Vandspejlskote x - Vandspejlskote, Tekst x - Særligt Kotepunkt x - Højdekurve x - Strukturlinie x - Brudlinie x - Maskeareal x - Umålt Areal x - DHM-Grænse x - Stinavn x - Tekst Diverse x - Kommunegrænse x TOP10DK navn FOT-3 navn Trafik Vejmidter Vejmidte Stimidte Vejmidte Stiforbindelse Vejmidte Busvej Vejmidte Rundkørsel Vejmidte Til- og Frakørsel Vejmidte Vejbrudpunkt - Tunnel Vejmidte Bro Vejmidte Jernbanespor Jernbane Standsningssted Standsningssted Bebyggelse Bykerne Bykerne Industri Industri Lav Bebyggelse Lav Bebyggelse Høj Bebyggelse Høj Bebyggelse

24 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Bygning Tank/Silo Bygning Drivhus Bygning Bygning Bygning Natur Dæmning - Dige Dige Skrænt Skrænt Råstofområde Råstofområde Levende Hegn Landhegn Allé Landhegn Trægruppe Trægruppe Skov Skov Gartneri - Hede Hede Sand/Klit Sand/Klit Vådområde Eng og Mose Kultur Rekreativt Område - Fredet Fortidsminde Fredet Fortidsområde og Fredet Fortidspunkt Sportsanlæg Teknisk Areal Kirkegård? Teknik Parkeringsareal Start-landingsbane Vindmølle Højspændingsledning Teknisk Areal Bassin Telemast-Tårn Hegn Hydrografi Havn Kystlinie Sø Grøft Vandløbsmidte Vandløbsbred Høfde Fiskedam Bade- og Bådebro Teknisk Areal Teknisk Areal Vindmølle Højspændingsledning Teknisk Areal Bassin Telemast Landhegn og Byhegn Havn Kyst Sø Vandløb Vandløb Vandløbsbred Høfde Sø Bade/Bådebro Diverse Brugsgrænse langs vej Brugsgrænse Markør - Topografisk linie - Ved etableringen af FOT-3 objekter skal det grundlæggende udgangspunkt være objektet med den største geometriske nøjagtighed, når to eller flere objekter angiver en afgrænsning, der skal sammensmeltes til én.

25 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Der findes dog imidlertid flere former for nøjagtighed: 1. Plan (X,Y) 2. Kote (Z) 3. Registreringssted i forhold til objektdefinitionen Prioritering Prioteringenen bliver således, 1. Den geometri, der er bedst med hensyn til plan nøjagtighed (vurderet ud fra oprindelsesoplysningerne), bliver grundlaget for det nye objekt. Der hvor TK99 og TOP10DK er sammenfaldende i plan nøjagtighed tages udgangspunkt i TK Hvis koten for den valgte geometri også har en god kvalitet (igen ifølge oprindelsesoplysningerne), anvendes den tilhørende kote også. Dette under forudsætning af, at objektet har koten registreret det rette sted. 3. Hvis koten derimod var bedre defineret i det flyttede, interpoleres koten i det nye objekt ud fra det flyttede eller fjernede objekts bedre koter. 4. Hvor ingen af koterne skønnes at kunne anvendes, interpoleres ud fra en højdemodel eller koten nyregistreres. Det her foreskrevne princip tænkes anvendt i en automatisk proces, hvorfor der vil kunne fremkomme fejl og mangler, der efterfølgende må opsøges visuelt med henblik på manuel udbedring. Det skønnes umiddelbart, at indenfor OMRÅDEPOL med TYPE=2 og TYPE=3 vil TK99- objekternes geometri i langt overvejende grad danne grundlaget for de nye objekter, hvorimod der indenfor OMRÅDEPOL med TYPE=1 vil være en mere ligelig fordeling mellem TK99-og TOP10DK geometri. For fladeobjekterne og udvalgte linieobjekter (dige og vandløb) vil det generelt være TOP10DK og amternes geometri, der vil danne grundlaget for de nye objekter. Flytteafstand Generelt tillades det, at fladeobjekter stammende fra TOP10DK justeres op til 5 meter i planen for at opnå fælles geometri med linieobjekter stammende fra TK99-kortet. Fladeobjekter stammende fra amternes registreringer tillades generelt at blive justeret op til 10 meter i planen. 2.2 Ajourføring af FOT I fastholdelse af aktualitet i datasamlinger er der principielt to tilgange til ajourføring, nemlig: En periodisk ajourføring, hvor data gennemgås med planlagt frekvens hvert år, hvert 3. år etc. En løbende ajourføring, hvor data i forbindelse med brug af data eller sagsbehandling oprettes og editeres af autoriserede brugere. Den periodiske ajourføring sker som oftest i en fotogrammetrisk gennemgang af et område ud fra flybilleder med registrering af de visuelt konstaterede ændringer. Den rene visuelle kontrol støttes af udpegede ajourføringer og eventuelle administrative registreringer. Den løbende ajourføring kendes i dag under navnet Administrativ Ajourføring, men et bedre udtryk for dette er en Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). Opsamlingen af geografiske ændringer sker her i forbindelse med sagsbehandlingen f. eks. i forbindelse med en byggesag

26 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 eller planlægning og navngivning af en ny vej. Data vil også kunne opstå ved almindelig anvendelse, hvor det f.eks. konstateres, at der mangler data. En ændring tilføjet gennem LSA vil i forbindelse med den periodiske fotogrammetriske ajourføring blive registreret i henhold til gældende specifikationer. Indberetning af rettelser eller fundne fejl er typisk tilknyttet systematikken i LSA. Ajourføringen af FOT bliver en kombination af Løbende Sagsorienteret Ajourføring hos relevante myndigheder og den periodiske gennemgang med fotogrammetrisk verifikation og registrering. 2.3 Områdeopdelinger For at homogenisere kortværket inden for veldefinerede områder, er der indført et objekt kaldet OMRÅDEPOL. Dette objekt opdeler hele kortværket i områder med ensartet kvalitet vurderet ud fra: nøjagtighed, flyvehøjde, detaljeringsgrad og kortstandard. Opdelingens eksakte beliggenhed aftales i forbindelse med indgåelse af aftale om omlægning til FOT3-standarden således, at objektet efter omlægningen ikke omkranser data af en ringere beskaffenhed end den objektet angiver. OMRÅDEPOL består af én af følgende tre typer: 1. Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder i 1: eller ringere. Dette svarer til TK1 og TOP10DK. 2. Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder i 1: Dette svarer til TK2. 3. Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder i 1:4.000 eller 1: Dette svarer til TK3 Ved senere revisioner af et kortværk kan objektets beliggenhed ændres, hvis også hele det tilhørende kortværks kvalitet indenfor området opretholdes. 2.4 Særlige forhold for klassen BYGNINGER Objektyperne i denne klasse opstår fortrinsvis i forbindelse med ajourføring og efterfølgende geokodning. Det vil derfor tage en længere årrække, inden alle bygninger i en kommune er registreret efter denne specifikation. For at fremskynde processen og langt tidligere få en troværdig og anvendelig repræsentation af klassens objekter, er der åbnet en mulighed for, at også de øvrige bygninger i de kommunale og statslige kortværker kan indgå som BYGNING i FOT. BYGNING kommer derved til at indeholde en blanding af objekter stammende fra forskellige specifikationer. Da alle objekter har en metadata-beskrivelse, som netop rummer oplysning om objektets registreringsstandard, vil det til enhver tid være muligt at skille objekterne i BYGNING fra hinanden alt efter deres ophav. Kommunen kan herved fremskynde geokodningsprocessen ved også at foretage geokodning af ikke ajourførte bygninger og få etableret BBR_PUNKT og BBR_BYGNING. Fordelene ved den forenklede administration som geokodede bygninger medfører, kan derved opnås langt tidligere.

27 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version af 280 Efter hånden som bygningerne bliver ajourførte, erstattes de eksisterende mere eller mindre uægte FOT-objekter med nye ægte FOT-objekter, hvorved kvaliteten af databasen gradvist forøges. TK99 bygninger, som allerede er geokodet, opgraderes ligeledes til FOT objekter. Bygningsadskillelseslinier er fjernet fra FOT. Under geokodningsprocessen skal de dog være til stede, hvorfor de skal etableres og indmeldes på samme måde som BYGNING. Når så geokodningsprocessen kører, bliver de anvendt som hjælpedata i forbindelse med den automatiske og manuelle etablering af BBR_BYGNING. Efter endt geokodning er der ikke længere brug for disse hjælpedata, hvorfor de slettes på lige fod med de øvrige hjælpedata. Der er ingen beskrivelse af generaliserede udgaver af bygninger i denne specifikation. Generaliseringen udføres i forbindelse med ajourføring af de afledte databaser internt i KMS. At de ikke findes beskrevet, er ikke det samme, som at de ikke indgår i det fælles geografisk administrationsgrundlag, FAGG. Det skal de selvfølgelig. Beskrivelsen af deres tilblivelse er blot uden for denne specifikations virkefelt. Når FAGG kommer i funktion, skal de afledte bygninger være tilgængelige på lige fod med de andre FOT-objekter samt basis- og multisektordata fra andre kilder. 2.5 Særlige forhold for klassen NATUR FOT-3 lægger op til en bedre integration af de topografiske naturtyper i naturforvaltningen. Definitioner for FOT naturtyperne De indarbejdede objektdefinitioner i FOT-3 for objekttyperne: Dige, Vandløb, Sø, Skov, Hede, Eng, Strandeng, Mose og Overdrev er specificeret ud fra ønsket om, at de kan danne geometrisk grundlag for naturforvaltningens administration af disse naturtyper. Målet er at få oparbejdet et fælles referencegrundlag for disse naturtyper hvor 1) der benyttes én og samme objektdefinition for den del af objektet der vedrører en geometrisk afgrænsning, 2) naturforvaltningen fastlægger og opdaterer løbende objekterne geometriske udstrækning, og 3) stat, region og kommune er fælles om den fotogrammetriske ajourføring af objekterne. Det er vigtigt her at understrege, at der, hvor der ønskes et samarbejde i stand mellem FOT og natur og miljø forvaltningen, er vedrørende etablering og ajourføring af et fælles geometrisk grundlag. FOT har ikke intentioner om at udarbejde en fælles definition af selve 3 objektet. FOT har kun en intention om at udarbejde en fælles definition for den del af den samlede objektbeskrivelse, der vedrører objektets geometriske udstrækning. Der er foretaget en specificering af mulige fælles regler for registrering, så der kan opnås en landsdækkende og homogen registrering af data herunder opbygning af grundlag til en effektiv ajourføring. Følgende hovedområder er specificeret: Regler for topologi. Regler for anvendelse af eksisterende fysiske grænser til fastlæggelse af objekts udstrækning. Regler for oprettelse og nedlæggelse af objekt