Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter"

Transkript

1 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Alt for mange flygtninge- og indvandrerkvinder modtager ikke tilstrækkelig støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet. Kvinderne har ofte mange kortvarige aktiveringsforsøg og sygemeldinger bag sig. Nogle holdes fast af generationers traditioner, af ægtefælles og egne forventninger til kvinderollen. I socialforvaltninger og jobcentre bliver resultatet ofte komplekse sager, hvor sagsbehandleren står helt alene med udredningen. Sagsbehandlere har en travl hverdag med mange klienter og store administrative krav. Tværkulturel sagsbehandling stiller andre krav til sagsbehandlerne end arbejdet med danske borgere, og mødet med flygtninge- og indvandrerkvinderne kan være krævende. I Odense Kommune udviklede man i 2005 en metode, hvor et tværfagligt helbredsafklarende team undersøgte og afklarede 20 komplicerede sager. Resultatet var bemærkelsesværdigt, idet 17 kvinder kunne aktiveres, mens kun tre skulle indstilles til pension. Et helt afgørende element i metoden er, at den bevidst og konsekvent bygger på et ressourcesyn. Den tværfaglige vurdering af flygtninge- og indvandrerkvinderne er kun ét aspekt af Helbredsafklarende Teams indsats - et andet er at aflaste og give sparring til sagsbehandleren. Integrationsministeriet har støttet metodeudviklingen med puljemidler. I 2006 har Integrationsministeriets enhed Integrationsservice formidlet metoden på landsplan. Dette er sket gennem finansiering og gennemførelse af en turné med 10 oplæg af socialfaglig leder Connie Nør Larsen og psykolog Lene Linnet Bach fra Helbredsafklarende Team i Odense Kommune. 1

2 Forhistorie Året var 2004 byen var Odense Mange indvandrer- og flygtningekvinder fra tredje verdens lande var ledige og på kontanthjælp. Alt for mange - sammenlignet med danske kvinder. Odense Kommune besluttede at sætte særligt fokus på indvandrer- og flygtningekvinder med gentagne og ofte lange sygemeldinger. Formålet var at afklare, om den enkelte kvinde - trods eventuelle helbredsmæssige problemer - havde arbejdsevne og ressourcer til at komme i gang med en beskæftigelsesfremmende indsats. Det vil sige, at teamet skulle undersøge, om der gennem tværfaglig afklaring kunne fremskaffes ny viden om kvinderne, som kunne forklare den manglende succes med aktivering. Kommunen søgte og fik puljemidler af Integrationsministeriet til at gennemføre et udviklingsprojekt om helbredsafklaring af flygtninge- og indvandrerkvinder. Kommunen besluttede at indsatsen skulle handle om at udvikle en metode, der egnede sig til at helbredsafklare borgere med anden etnisk baggrund end dansk at aflaste den enkelte sagsbehandler ved at lade et tværfagligt team udrede komplekse sager. 2

3 Metodeudvikling Odense Kommune havde i nogle år anvendt en tværfaglig helbredsafklaring Ambulant afklaring af borgere, hvor der var behov for afklaring af arbejdsevne med henblik på indstilling til pension. Ambulant afklaring Ambulant afklaring er en hurtigere afklaring af en borger, der ud fra de foreliggende oplysninger ikke skønnes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Den ambulante afklaring vil foregå gennem 1-2 grundige samtaler med et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, sociallæge og/eller psykolog. Revahuset, Odense kommune spx#anker2 Det blev besluttet, at metoden Ambulant afklaring skulle videreudvikles og målrettes flygtninge- og indvandrerkvinder, hvor årsagerne til gentagne sygemeldinger var uklare. Kvinderne skulle afklares lægeligt, psykologisk og socialfagligt. I samarbejde mellem den socialfaglige sagsbehandling og Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune blev der nedsat et tværfagligt team. Det fik navnet Helbredsafklarende Team. Teamet bestod af en læge, en psykolog og en socialfaglig leder. Lægen skulle vurdere, om kvinderne havde lidelser, som var funktionshæmmende, da de fleste af kvinderne havde helbredsmæssige klager. Psykologen skulle afklare, om der var tale om en eller anden form for psykisk lidelse, da antagelsen var, at nogle af kvindernes lidelser var af psykosomatisk karakter. Den socialfaglige leder skulle afdække ressourcer, barrierer og ønsker hos den enkelte kvinde. Den socialfaglige leder har samtidigt et indgående kendskab til forvaltningen og de krav, der stilles til borgere på kontanthjælp. I kraft af sin ledelsesposition kan den socialfaglige leder desuden træffe beslutning om, hvad der efterfølgende skal ske med den helbredsafklarede borger. Undervejs i projektperioden skulle afklaringsmetoden justeres og tilpasses målgruppens og sagsbehandlernes behov. 3

4 Gennemgående træk i de udvalgte sager De 20 sager, der blev udvalgt til en tværfaglig vurdering i det Helbredsafklarende Team, var sager, hvor der forelå mange oplysninger fra den praktiserende læge, og hvor sagen havde været diskuteret med sociallægen gentagne gange. Sagerne havde en række fællestræk. Det drejede sig om sager, hvor der var tale om kvinder som: havde været igennem mange aktiveringsforsøg i visse tilfælde med gentagne fritagelser på grund af sygdom eller barsel udtrykte helbredsmæssige klager tilsyneladende ikke havde nogen arbejdsidentitet ikke gjorde en aktiv indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet havde symptomer på fysiske, psykiske eller psykosomatiske lidelser levede et liv præget af isolation. Sager, hvor sagsbehandleren var i tvivl om: hvordan sagen skulle gribes an hvorvidt der burde indledes en pensionssag hvad der var årsagerne til, at aktiveringsforsøg ikke førte til beskæftigelse. Sager af denne karakter kan en sagsbehandler have svært ved at løfte alene, fordi de kræver ekspertise på områder, der ikke nødvendigvis indgår i hendes faglighed. 4

5 Fast procedure og systematik en drejebog til helbredsafklaring Helbredsafklarende Team udviklede en drejebog for de helbredsafklarende samtaler. Metoden sikrer en fast procedure og systematik for alle sager. Fremgangsmåden sikrer desuden, at sagens forskellige elementer holdes adskilt. Struktur og rækkefølge under samtalen med den enkelte kvinde er afgørende for effekten og resultaterne af helbredsafklaringen. Efter løbende justeringer og tilpasninger er den endelige udgave af drejebogen følgende: 1. Sagsbehandleren visiterer en kvinde til Helbredsafklarende Team 2. Historik og problemfelter beskrives Teamet får hele sagen tilsendt. Den gennemlæses - såvel den socialfaglige sag som den socialmedicinske Teamets tre medlemmer udarbejder en skriftlig historik psykologisk, medicinsk og socialfagligt Teamet vurderer problemstillingerne i sagen Den konkrete dokumentation i sagen oplistes. 3. Teamet udarbejder en konkret handlingsplan Den forestående samtale med kvinden planlægges Teamet overvejer, hvordan man kan samle op og hvilke anbefalinger, der kan være relevante til den fortsatte sagsbehandling. 4. Indkaldelse til samtale Kvinden indkaldes per brev til samtalen med HelbredsafklarendeTeam. Samtalen foregår på det lokalcenter, kvinden hører under. I brevet orienteres om at formålet med samtalen er, at teamet vil undersøge, hvilke ressourcer hun har, og om der er grundlag for beskæftigelsesfremmende tiltag at samtalen vil vare ca. 2 timer at der vil være en tolk til stede 5

6 5. Samtalen Den socialfaglige leder byder kvinden velkommen. Kvinden orienteres igen om formålet med og varigheden af samtalen Psykologen indleder selve interviewet. Hun stiller spørgsmål om kvindens baggrund og om, hvordan hendes liv har formet sig frem til hendes ankomst til Danmark Den socialfaglige leder tager over. Nu med fokus på kvindens hverdag og hendes familierelationer her i landet. Hendes eventuelle erfaring med arbejdsmarkedet, hendes kompetencer og hendes ønsker til fremtiden Lægen afslutter samtalen med at snakke med kvinden om hendes helbred. Hun spørger til kvindens syn på de helbredsoplysninger, sagen omfatter. Medlemmerne af teamet afbryder ikke den fagperson, der er i gang med sin del af afklaringen. Man kan dog spørge om lov til at stille supplerende spørgsmål. Såfremt kvinden i den første del af samtalen begynder at tale om sit helbred, henvises der til, at det får hun lejlighed til, når hun skal snakke med lægen. På den måde kan fokus fjernes fra somatiske klager, mens psykologen og den socialfaglige leder udreder sagen. 6. Teamet tager stilling i sagen Når samtalen er slut, oplyses kvinden om, at hun skal vente udenfor i 5-10 minutter, mens teamet tager stilling til sagen. Teamets medlemmer fremlægger hver deres synspunkter på sagen, og der foretages en samlet vurdering og konklusion. Der træffes beslutning om anbefalinger og anvisninger til fremtidige tiltag. 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning Teamet kalder kvinden ind igen - denne gang sammen med hendes sagsbehandler. Teamet giver kvinden en systematisk tilbagemelding. Denne gang er det først lægen, så psykologen og til sidst den socialfaglige leder, som giver hver deres vurdering af sagen. Herefter bliver kvinden præsenteret for teamets samlede vurdering og anvisninger. 6

7 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning fortsat Ofte var det den enkelte kvindes forventning, at Helbredsafklarende Team ville pege på en pension efter samtalen. De reagerede i flere tilfælde meget følelsesladet, når det blev klart for dem, at de kunne og skulle i aktivering. Det var derfor nødvendigt at bruge tid på at tale om og skabe forståelse for, at samfundet har love og regler, som skal overholdes. Blandt andet med den nye lovgivning Ny chance til alle. Ikke sjældent har teamet dog oplevet, at samtalen endte med, at kvinden gav udtryk for en vis lettelse over at få at vide, at der ingen vej var udenom, og at teamets afgørelse ikke stod til diskussion. Der blev under samtalen med kvinden talt om, hvad der skulle gøres for, at hun kunne få en succesfuld beskæftigelsesfremmende aktivering. 8. Dialog med og sparring til sagsbehandleren Når kvinden var gået, var der dialog med og sparring til sagsbehandleren fra det tværfaglige team. Teamet og sagsbehandleren diskuterede måder og redskaber til at komme videre i det fortsatte sagsarbejde. 7

8 Erfaringer og justeringer Erfaringerne med Helbredsafklarende Team viser, at det er afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid til den helbredsafklarende samtale. I de to timer, der er sat af til samtalen, er det muligt at nå at få den enkelte kvindes ressourcer og styrkesider synliggjort. Undervejs i projektet foretog teamet justeringer på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet. Teamets opgave var som nævnt at afklare de sværeste sager. I begyndelsen udvalgte teamet selv sager fra lokalkontorerne. Den praksis blev dog hurtigt ændret, da sagsbehandlerne i flere tilfælde oplevede den som pågående og forstyrrende. De følte sig kigget over skulderen og kontrolleret. Derfor blev det besluttet, at det er sagsbehandlerne, der henviser kvinderne til helbredsafklaring. I teamets arbejde med de første sager deltog kvindens egen sagsbehandler ikke i helbredsafklaringen. I to tilfælde blev der klaget over afgørelsen fra det tværfaglige team. Det synliggjorde et behov for at inddrage sagsbehandleren. I en periode blev sagsbehandleren indbudt til at deltage i hele samtalen. Den praksis fungerede heller ikke optimalt, da teamet oplevede, at kvinden overvejende talte til sin sagsbehandler. Hun fortsatte med at fortælle om sine klager, som hun plejede, når hun talte med sagsbehandleren. Som beskrevet i drejebogen blev konklusionen, at sagsbehandleren skulle være til stede, når teamet præsenterede afgørelsen for kvinden. Ved de første afklaringer fandt samtalen sted i forvaltningen. Dette viste sig at være uhensigtsmæssigt. Og løsningen blev, at teamet tog ud på det lokalkontor, kvinden var tilknyttet. Det var mere trygt for kvinderne, der skulle afklares, og samtidig var det tidsbesparende for sagsbehandlerne, som undgik transport og ventetid. 8

9 Kvinderne og det videre forløb Det er nødvendigt at sætte ressourcer af til det videre forløb. For at den beskæftigelsesrettede indsats kan bære frugt, skal den åbne mulighed for, at den enkelte kvinde kan arbejde med sin indstilling til sig selv og sin familie. Familien skal i højere grad hjælpe med de hjemlige pligter og for eksempel ikke forvente, at moderen står parat med varm mad efter børnenes skoledag. Økonomisk sanktionering vil kunne hjælpe med at få kvinden ud af huset. Det kan bidrage til at familien støtter op om kvindens aktivering. Men det kan aldrig stå alene. I forbindelse med aktivering skal den enkelte kvinde støttes i at arbejde med og udvikle sin selvtillid. Har kvinderne ikke de nødvendige kompetencer, skal der åbnes mulighed for, at de får dem. Ressourcestærke kvinder opgør med myter og fordomme Det overraskende ved samtalerne var ikke, at kvinderne havde en række vanskeligheder af helbredsmæssig og social karakter, men at der i langt de fleste tilfælde var tale om ressourcestærke kvinder. Ud fra papirerne var antagelsen ofte, at teamet ville møde kvinder, som var slidte og forsagte. I virkeligheden var der tale om kvinder, der kunne indgå i en værdig dialog med samtlige tilstedeværende, og som kunne argumentere for deres sag. En dør til arbejdsmarkedet? For familiesammenførte kvinder gælder det ofte, at deres forældre og anden familie er i hjemlandet. Med andre ord kan der være tale om kvinder, der er isolerede og har en begrænset kontakt med og viden om livet i Danmark. Det kan medføre, at kvinden holder fast i en traditionel opfattelse af kvinderollen. Og hun ønsker blot at få fred. En sygemelding kan give kvinden fred fra det offentlige system. I egen selvforståelse er hun syg. Hun bruger sygdom som afværge- og livsstrategi. Der er således tale om en kompleks social problemstilling, som kun løses i samarbejde med kommunen, sundhedsvæsnet og kvinden selv. Hvis samfundet ønsker en ændring af flygtningeog indvandrerkvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, skal der være villighed til at løse denne opgave. Kan kvinden arbejde med egne holdninger og forventninger til sig selv og prøve kræfter med velegnede praktiksteder med mentorer, kan døren åbne sig til fast arbejde. 9

10 Truet på identiteten Mange af kvinderne føler sig også truet på deres identitet. De ser, at deres børn tager elementer af dansk kultur til sig. Det kan den enkelte mor opleve som en trussel. På den ene side ønsker hun, at hendes børn får en god uddannelse og muligheder for job. På den anden side spiller følelserne ind, og hun er bange for, at børnene forandrer sig så meget, at de bliver fremmede for hende. Teamsamarbejdet Overordnet er det teamets erfaring, at de helbredsafklarende samtaler kun fører til succes, hvis samarbejdet i teamet fungerer. Sammensætningen af teamets medlemmer spiller derfor en stor rolle. Og det tager tid og ressourcer at etablere et velfungerende samarbejde i et team. Det kræver en indkøringsperiode. For at få et fælles grundlag er det nødvendigt at udarbejde spilleregler for teamsamarbejdet. Det er vigtigt, at man i helbredsafklarende teams har respekt for hinandens ekspertise tør diskutere modtager og stiller kritiske spørgsmål stoler på egen faglighed samler op og udarbejder en samlet vurdering hjælper hinanden med at holde fast i forhold til borgeren efter samtalen har mulighed for at drøfte forløbet, giver hinanden og borgerens sagsbehandler sparring Teamet er, som nævnt, sammensat af personer, der repræsenterer 3 forskellige faggrupper. Under samtalen medvirker alle tre og er til stede fra start til slut. Det betyder, at der er 3 forskellige indgangsvinkler til og opfattelser af kvinderne, forvaltningen, formidlingsmetoder, samarbejdsmetoder og resultater. Tidsforbruget formindskes, og kommunikationen forbedres, når den enkelte sag ikke skal sendes frem og tilbage mellem forskellige instanser. I det tværfaglige samarbejde og med de tværfaglige drøftelser kan man fastholde hinanden i at se nøgternt på et sagsforløb og den borger, sagen handler om. Teamet diskuterer og forhandler sig til rette i hvert enkelt tilfælde. Ofte er diskussionerne lange og intense. 10

11 Det er en stor fordel, at den enkelte kvinde med det samme får at vide, hvad der skal ske i hendes sag. Derudover bevirker metoden, at sagsbehandleren for fremtiden kan henvise til, at sagen ikke længere er til diskussion. Helbredsafklarende Teams har afgjort sagen. Socialfaglig ensomhed og samarbejdet med Helbredsafklarende Team Sagsbehandlerne arbejder i et felt med mange krav og en stram lovgivning: Ny chance til alle Vend bunken, 3 måneders opfølgninger og indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgere, der skal have 300 timers ustøttet arbejde indenfor 2 år Kommunale politikere, der vil se resultater - og have svar på, hvorfor er der så mange på kontanthjælp uden at være i aktivering Samarbejdet med en psykolog eller en læge kan desuden være omstændeligt, hvis det primært foregår skriftligt og uden direkte dialog. Når man som sagsbehandler oplever, at en sag er kørt fast borgeren vil eller kan ikke leve op til de krav lovgivningen stiller - kan der udvikles en socialfaglig ensomhed. For sagsbehandleren kan dialogen og den tværfaglige sparring fra Helbredsafklarende Team aflaste og mindske den følelse af ensomhed, som kan opstå i arbejdet med indviklede sager. I samarbejdet med Helbredsafklarende Team har sagsbehandleren mulighed for at få ekspertsvar på centrale spørgsmål og kan derfor koncentrere sig om sit socialfaglige område. Det er Helbredsafklarende Team, der træffer afgørelsen og tager ansvaret i den enkelte sag. Ansigt til ansigt med kvinden og hendes sagsbehandler meddeler lægen og psykologen, om der er grundlag for aktivering, eller om der er fysiske eller psykiske omstændigheder, som hindrer aktivering. Herefter er det sagsbehandlerens opgave at holde fast i og realisere afgørelsen og anvisningerne fra Helbredsafklarende Team. Hvis afklaringen viser, at kvinden har arbejdsevne, skal sagsbehandleren planlægge beskæftigelsesfremmende foranstaltninger sammen med borgeren. Kvinden kan ikke længere hævde, at hendes helbred står i vejen for aktivering. 11

12 Gevinster For kvinderne Bæredygtige beskæftigelsesfremmende tiltag - som for eksempel mentorordninger - kan for den enkelte kvinde betyde, at hun bliver mindre fokuseret på sygdom og kommer ud af sin isolation bliver bevidst om sine styrkesider og kompetencer får mere selvværd og opnår respekt fra omgivelserne ikke mindst fra sine børn får større viden om det omgivende samfund. Dermed kan en eventuel bekymring for, at hendes børn bliver for danske mindskes oplever glæden ved at tjene sine egne penge For sagsbehandlerne Med muligheden for at indstille sager til Helbredsafklarende Team behøver sagsbehandleren ikke tage stilling til samtlige faktorer i borgerens liv - for eksempel de helbredsmæssige får sagsbehandleren nyt handlegrundlag kommer sagsbehandleren i dialog med og får faglig sparring af eksperterne i Helbredsafklarende Team For de praktiserende læger De privatpraktiserende læger spiller en central rolle i arbejdet med flygtninge- og indvandrerkvinder. Kvinderne har som regel respekt for egen læge, og de er i hyppig kontakt med lægen. Samarbejdet i Helbredsafklarende Team rummer mulighed for at åbne en kommunikation med lægen. For at undgå hyppige sygemeldinger skal lægen og kommunens medarbejdere være i dialog om hvad kommunens handlingsplan indeholder for den enkelte kvinde hvilke krav kommunen har til kvinden hvilke skånehensyn, der skal og kan tages. Informationerne gør det lettere for lægen at vurdere, om en sygemelding er relevant, og sagsbehandleren får reelt grundlag for at vurdere, hvilke arbejdsfunktioner borgeren kan klare. 12

13 En kvindes integration = hele familiens integration Integrer en mand, og du integrerer en person. Integrer en kvinde, og du integrerer en hel familie. En kliché måske men i mange tilfælde sand. For forvaltningen Oprettelsen af et Helbredsafklarende team kan hurtigt blive en økonomisk gevinst for kommunen. Hvis bare én ud 10 kommer i ordinær beskæftigelse i et år har indsatsen tjent sig hjem. Kommer flere i ordinært arbejde giver Helbredsafklarende Team regulært overskud. I Odense Kommune har arbejdet i Helbredsafklarende Team betydet, at der er blevet ryddet op i de 20 behandlede sager. Desuden er der skabt grundlag for en relevant og målrettet indsats i hver enkelt sag i forhold til såvel aktivering som tildeling af pension. Med Helbredsafklarende Team får kommunen to ydelser på en gang. Den får først og fremmest en kvalificeret, tværfaglig afklaring, som giver et nyt handlegrundlag. Samtidig får kommunen tværfaglig sparring til de kommunale sagsbehandlere. Hvordan er det gået kvinderne? Helbredsafklaringen har været virkningsfuld og har forandret kvindernes situation hen i mod en mere aktiv tilværelse. Udgangspunktet var 20 kvinder på passiv forsørgelse og med helbredsmæssige problemer. Som følge af helbredsafklaringen kunne 17 kvinder komme i gang med beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Helbredsafklaringen viste, at der kun for 3 kvinders vedkommende var grundlag for pension. På de 20 udvalgte sager var status i december kvinder er i arbejde, heraf 1 på deltid 1 kvinde modtager ikke længere kontanthjælp 3 kvinder har fået tildelt pension 13 kvinder modtager fortsat kontanthjælp. Alle 13 er i matchgruppe 4 og 5. En del er i aktivering blandt andet på danskuddannelse, i virksomhedspraktik eller i anden opkvalificering. Nogle er fritaget på grund af barsel. 13

14 Implementering Metodeudviklingsprojektet sluttede med udgangen af 2005, men Helbredsafklarende Team fortsætter som et kommunalt finansieret tilbud i Odense Kommune. Helbredsafklarende Team er således etableret som besluttende instans og sparringspartner i de komplekse sager, hvor en sagsbehandler tidligere sad isoleret med en svær social problemstilling. Det betyder et mere kvalificeret fagligt arbejde, og det betyder mere korrekt sagsbehandling for den enkelte borger. Helbredsafklarende Team i stadig flere kommuner Med den succes Helbredsafklarende Team har haft, er der på nuværende tidspunkt mange kommuner, som har haft bud efter ophavskvinderne Lene Linnet Bach og Connie Nør Larsen for at høre om metoden. Flere kommuner er blevet inspireret af metoden. De har taget den i brug for såvel mænd som kvinder i målgruppen. Andre kommuner er i gang med at etablere tilsvarende tiltag. 14

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Februar 2007 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for fleksjob

Kvalitetsstandard for fleksjob Kvalitetsstandard for fleksjob Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Ud fra en konkret, individuel vurdering kan Greve Kommune tilbyde fleksjob til borgere,

Læs mere

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015 Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...

Læs mere

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,

Læs mere

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sygefraværspolitik i Statens Administration Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

29.09.2010 Erik Schrøder

29.09.2010 Erik Schrøder 29.09.2010 Erik Schrøder Disposition Præsentation Baggrunden for reformerne Fraværsregler Ledelsens udfordringer Medarbejdernes udfordringer Forslag til konkrete handlinger Perspektiver for fremtidens

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Indkaldelse Du indkaldes hermed til en samtale, hvor vi skal tale om dit cv på så vi sammen kan sikre, at det er ajourført og korrekt.

Indkaldelse Du indkaldes hermed til en samtale, hvor vi skal tale om dit cv på  så vi sammen kan sikre, at det er ajourført og korrekt. #[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Indkaldelse Du

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Tilbud om virksomhedspraktik Du bedes møde til jobsamtale vedrørende en praktikplads på denne virksomhed:

Tilbud om virksomhedspraktik Du bedes møde til jobsamtale vedrørende en praktikplads på denne virksomhed: #[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Tilbud om virksomhedspraktik

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Marts 2009 AKTIVERING

Marts 2009 AKTIVERING Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års

Læs mere

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem.

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmål/svar - senest opdateret d. 13. september 2013 Virksomhedscentre generation 2 Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmålene er inddelt i følgende emner:

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

Aktivering der virker

Aktivering der virker Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole? Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige

Læs mere

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der

Læs mere

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Overvåget samvær. En pjece til forældre Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Vi indkalder dig til samtale om din jobsøgning en jobsamtale

Vi indkalder dig til samtale om din jobsøgning en jobsamtale #[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Id: 7.4 Vi indkalder

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet

Læs mere

Økonomien forbundet med førtidspensionsreform

Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Click here to enter text. Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Til Kopi til Fra Arne Lund Kristensen Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet 13. august 2012 Init.: joa/njk Sagsnr./Dok.nr. 2012-30409

Læs mere

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Integrationspolitik for Morsø Kommune S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder

Læs mere

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo ligger i Nordjylland og har afdelinger placeret i Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Autismecenter Nord-Bo

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016 Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 11. januar 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.

Læs mere

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som

Læs mere

Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008

Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008 Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008 Hermed fremlægges Jobcentrets egen statistik over sager afgjort i Beskæftigelsesankenævnet. Oversigtsskemaet er en summering over registrerede

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 01. september 2015 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb I notatet beskrives ressource- og jobafklaringsforløb formålet med

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Fejlagtig praksis for registrering af tidspunkt for indgivelse af ansøgninger om førtidspension er bragt til ophør Når selv simple ting

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

BESKÆFTIGELSE JOBCENTRENES ERFARINGER MED RESSOURCEFORLØB

BESKÆFTIGELSE JOBCENTRENES ERFARINGER MED RESSOURCEFORLØB BESKÆFTIGELSE JOBCENTRENES ERFARINGER MED RESSOURCEFORLØB KL-undersøgelse af ressourceforløb 2016 Tema Side 2 af 19 Ressourceforløb hvad er jobcentrenes erfaringer? Reformen på førtidspension- og fleksjobområdet

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds

Læs mere

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

Beskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye

Læs mere

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 For private institutioner kan der søges om støttemidler til børn. For alle institutioner kan der søges om

Læs mere

AKTIVERING. for dig over 30

AKTIVERING. for dig over 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig over 30 3 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning

Læs mere

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

FN s børnekonvention og dansk national ret

FN s børnekonvention og dansk national ret Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for

Læs mere

Værktøj 1 - Prioritering Evaluering

Værktøj 1 - Prioritering Evaluering Værktøj 1 - Prioritering Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Maj 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 1... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012 Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde Workshop Ungestrategi 13. april 2012 To store emner vi griber det an således Sammenhæng i den kommunale indsats to små cases + debat Erfaringerne - det

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

De sammenhængende bånd

De sammenhængende bånd De sammenhængende bånd Workshop: Fordomme. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Projektleder Mohamed Gelle, Dansk Flygtningehjælp Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion v. Jakob Ejersbo,

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

www.kogp.dk 11798 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700

www.kogp.dk 11798 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700 www.kogp.dk 11798 Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Her er resultatet af vores landsdækkende undersøgelse I efteråret

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen Januar 2005 LO medlemmers modtagelse af indvandrere på Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Læs mere

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Kære Henrik Appel Esbensen 25.11.2010 Sagsnr. 2010-86079 Dokumentnr. 2010-805610 Tak for din henvendelse af 18. november 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere