Billedkunst B. Fagkonsulent. Om eksamen og eksamensprojekt på B-niveau

Transkript

1 Billedkunst B Om eksamen og eksamensprojekt på B-niveau Fagkonsulent Jeg har fået en del spørgsmål vedrørende projektet og eksamenen på B-niveau. Jeg har samlet svarene nedenfor. Jeg takker alle, der har indsendt spørgsmål og dem der er kommet med opbyggende kritiske kommentarer til teksten. Mart Tiemensma Til 3.2 Arbejdsformer læreplansteksten: Der skal være sammenhæng mellem kurser og projekter. Imod slutningen af undervisningsperioden bruges 15 % af den samlede uddannelsestid til et selvstændigt, individuelt projekt, hvor eleven arbejder ud fra en problemformulering, som udspringer af et tema/emne, der har været behandlet i undervisningen. projekt a. projektet og uddannelsestid Det selvstændige, individuelle projektets varighed udgør ca. 15 % af den samlede uddannelsestid. Uddannelsestiden fra 0 til B er 200 timer. Hvis eleverne har haft billedkunst på C niveau og nu skal fortsætte på B niveau, regnes C niveauets timetal (75) sammen med CàB niveauet timetal (125). Siden der i timetals regnestykket indgår timer til andre aktiviteter, eksempelvis AT, kan det være, at der reelt afsættes timer til projektet. Det frarådes at gøre projektet kortere, da eleverne skal have tid til at fordybe sig, desuden tager det tid at løse visualiseringsopgaver i forbindelse med et projekt. I en ideal situation formulerer eleverne deres egne analyseopgaver og visualiseringsopgaver, således at disse klart hænger sammen. Læreren er coach eller vejleder til projektet. b. projektets tema Klassen kan blive enige om et fælles overordnet tema, læreren kan beslutte et tema, eller et begrænset antal temaer, eller der kan være frit slag på alle hylder. Det sidste er dog begrænset således, at der skal være en relation til undervisningen. Læreplanen foreskriver at problemformuleringen udspringer af et tema/emne, der har været behandlet i undervisningen, for at undgå projekter, som opfinder faget eller kunsten helt forfra. Tiden er begrænset og derfor må eleverne have nogle faglige forudsætninger for at kunne udføre et projekt på et tilfredsstillende niveau. Eleverne skal eksempelvis ikke bruge oceaner af tid på at lære at arbejde med et bestemt computerprogram, hvis temaet har med betydningsanalyse at gøre.

2 Et fælles tema bør give eleverne mulighed for at vise deres selvstændighed. Nogle elever må kunne kombinere elementer fra forskellige forløb, samtidig med at andre går i dybden med det ene eller det andet særlige problemområde, som er behandlet før. Relationen til emnet/temaet må gerne være på et overordnet forholdsvist abstrakt niveau, da eleverne i projektet må kunne vise deres selvstændighed, kreativitet og originalitet. Læreren bør holde øje med to udfordringer: for det første må projekterne ikke være bogstavelige gentagelser af stof fra undervisningen, hvor den svage elev arbejder horisontalt på overfladen frem for vertikalt i dybden; for det andet bør kravet om relation til undervisningen ikke begrænse de stærke elever så meget, at de ikke får tilstrækkelig mulighed for at demonstrere deres selvstændighed og heller ikke kan arbejde ud fra deres personlige præferencer. Problematikken vil i de kommende år blive evalueret med henblik på at skabe den bedst mulige praksis. Eksempler på emner til projektet. Det siger sig selv, at de herunder nævnte eksempler er skrevet ud fra min egen undervisningspraksis, og skal tilpasses det enkelte holds undervisningsbeskrivelse. Eksempler på et bredt tema til hele holdet er Eksempler på elev-valgte temaer hverdagen æstetik (samfunds)kritik den kunstneriske metode det banale i hverdagen hverdag som kunst iscenesættelse af hverdagen det smukke i det affældige (det smukke) gadebillede æstetik og integration (ikke globalkunst i Danmark); kunstens arrogance håndværk/readymade politiske plakater kritisk graffiti montage af betydningslag serendipitet (kombinationen af held og årvågenhed som kunstnerisk strategi). c. projekt: egne produkter og produkter fremstillet af andre, praksis og teori I læreplanen (3.2 Arbejdsformer) kan læses at eleverne (arbejder) sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer: der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de

3 teoretiske overvejelser i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i skriftlig form. Processen og opgaveløsninger, research, fravalg og resultater skal samles i en portfolio / logbog. Det gælder selvsagt også projektet. d. projekt og gruppearbejde Læreplanen udtaler sig ikke om, hvorvidt eleverne kan arbejde på deres projekt i en gruppe eller ej. De går individuelt op til eksamen og skal i denne forbindelse kunne gøre rede for hele projektet samt arbejdsfordelingen i gruppen. Det siger sig selv, at resultatet af gruppearbejdet må have gavnet hele projektet. I eksamensbekendtgørelsenkan i øvrigt læses: 12. Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret. e. projekt og samtidskunst Læreplanen tager ikke stilling til spørgsmålet, om visualiseringsopgavernes historicitet. Lærer eller elev behøver derfor ikke spørge sig selv, om visualiseringsopgaven har forbindelse til samtidskunst eller ej. Efter min mening er det imidlertid svært at forestille sig et projekt, som ikke forholder sig til samtidskunst, siden eleverne udvikler deres visualiseringsopgaver i dag, i samtiden. På B niveau og specielt med hensyn til projektet forventer jeg, at mine elever kan relatere deres projekt til samtidskunsten. Hvis de eksempelvis vælger portræt er en del af deres undersøgelse portræt og samtidskunst. For at gøre dette 100 % klar til eleverne, kan en sætning som Samtidskunst inddrages i projektet eller Gør rede for hvordan dine visualiseringsopgaver forholder sig til samtidskunst indgå i opgavebeskrivelsen til projektet. f. projekt og portfolio I forbindelse med projektet tilføjer eleven reproduktioner eller fotos af værker lavet af andre, egne visualiseringsopgaver, samt relevante tekster og egne skriftlige noter til portfolioen. g. projektpræsentation Projektperioden kan afsluttes med en præsentation af projektet, eksempelvis som udstilling på skolen. til: 4.2 Prøveform

4 mundtlig eksamen på B niveau, variation b. I læreplanen nævnes to variationer for mundtlig eksamen. Jeg har haft en del spørgsmål vedrørende variation b og jeg har derfor lavet en lille vejledende tekst om denne form for eksamen. Opgaveform a. er beskrevet i vejledningen. b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. afsnit 3.2. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Opgaverne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid til udarbejdelse af præsentation på grundlag af opgaven. Eksaminationen er todelt. I første del redegør eksaminanden for opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale. Anden del omhandler eksaminandens præsentation af det selvstændige projekt. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele således, at første del udgør ca. 2/3 af eksaminationstiden. generelt En eksamen i billedkunst på B niveau er en todelt mundtlig prøve. I eksamenens første del redegør eksaminanden for en opgave, der tager udgangspunkt i portfolioens indhold (jf. afsnit 3.2) Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale. I eksamenens anden del præsenterer eksaminanden det selvstændige projekt. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale. Eksaminationstiden er ialt 30 minutter og fordeles således, at eksamenens første del (opgaven) udgør ca. 2/3 af eksaminationstiden og eksamenens anden del (projektet) ca. 1/3 af eksaminationstiden. Forskellen på de to dele er, at eksempler på tværs af hele portfolioen inddrages i første del, mens anden del udelukkende handler om elevernes projekt. I begge tilfælde forventes en fokuseret behandling af stoffet.

5 Eksamensprocedure a. valg af emne eller tema Enhver eksaminand tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere til deres eksamination. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. I de første år med den nye eksamensform, anbefales det at sørge for, at de to emner for projektet og eksamensopgave er forskellige, således at eksaminanderne ikke behøver at gentage sig selv. a.1. hvornår? Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. De fleste eksaminatorer vil med henblik på årskaraktervurdering bruge tid i den afsluttende del af undervisningsforløbet til individuelle gennemgange af eksaminandernes portfolio. I den sammenhæng er det oplagt, at eksaminanden og eksaminator afgrænser det område, inden for hvilket præsentationsopgaven skal stilles. Eksaminatoren formulerer en eksamensopgave, som tager udgangspunkt i det tema eller emne som eksaminanden har valgt. a.2. hvilket emne eller tema Vælg af emnet eller temaet ligner emnevalget i forbindelse med den større skriftlige opgave. Opgaven skal dog tage udgangspunkt i eksaminandens portfolio, og må ikke være noget, som ligger uden for undervisningen, som imidlertid er et krav ved en større skriftlig opgave. Temaet eller emnet skal afgrænses så tilpas bredt, at eleven kan inddrage de forskellige selvfremstillede materialer og (fotos / reproduktioner af) materialer fremstillet af andre på tværs af hele portfolioen. Temaet eller emnet kan vælges fx i samme ånd som centrale faglige elementer, som nævnes i vejledninger for stx og hf C-niveau (4.2): portræt, malerkunst-teknik, krig, realisme, kunst og politik, naturvidenskab og kunst osv.

6 eksamensopgave b.1. opgaveformulering Eksaminator formulerer de individuelle opgaver. Opgaverne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Det er klart at de ikke kan vise alle deres opnåede kompetencer men noget af det. Opgaven må hellere formuleres smalt, således, at eksaminanden kan komme dybt ind i emnet, end bredt, hvor eksaminander fortælle overfladisk lidt om alt muligt. tre eksempler eksaminanden har valgt: (emne) RUM (som aspekt i kunst og arkitektur) eksaminator formulerer: Rum eller gengivelse af rum er et aspekt af mange kunstværker og arkitektureksempler. Spørgsmålet er, hvordan, hvorfor og hvorledes rum og rumgengivelse kan spille en rolle i kunstværket, hvilke roller rum kan spille, og hvordan den rolle kan påduttes beskueren. Vælg 3 forskellige eksempler (et samtidskunstværk / samtids arkitektureksempel og et eksempel som du selv har fremstillet) på anvendelse af rumaspektet i kunst og arkitektur. Andre eksempler kan inddrages underordnet. Opgavens fokus er arkitekten eller kunstnerens koncept af rum eller rumgengivelse som element (blandt mange andre elementer) i et bestemt værk. I forbindelse med besvarelsen introducerer du eksemplerne kortfattet, beskriver og analyserer du eksemplerne sammenlignende og fokuseret, og forklarer du analysens vigtigste pointer. Vurder eksemplerne i historisk perspektiv.

7 (Eller meget udførligt: beskriv værkernes rumlighed eller rumgengivelse, forklar dine iagttagelser, og perspektiver besvarelserne i forhold til hinanden og i forhold til andre eksempler i din portfolio, eksempelvis det gængse ; Sandsynliggør således dine påstande og saml disse i en konklusion) eksaminanden har valgt: (emne) FARVE (og farveteorier) eksaminator formulerer: Farve er (blandt andre ting) et kompositorisk aspekt i mange kunstværker og arkitektureksempler. Vælg 3 forskellige eksempler (et samtidskunstværk / samtids arkitektureksempel og et eksempel, som du selv har fremstillet). Andre eksempler fra din portfolio kan inddrages underordnet. Opgavens fokus er kunstnernes opfattelse om farve som kompositorisk element i værket set i lyset af mindst to farveteorier. I forbindelse med besvarelsen introducerer du eksemplerne kortfattet, beskriver og analyserer eksemplerne sammenlignende og fokuseret i relation til farveteorierne, og forklarer analysens vigtigste pointer. Vurder eksemplerne i historisk stilistisk perspektiv. (Eller meget udførligt: beskriv værkernes farvekomposition, forklar dine iagttagelser, og perspektiver besvarelserne i forhold til hinanden og i forhold til andre eksempler i din portfolio; Inddrag farveteorier i din besvarelse. Sandsynliggør således dine påstande og saml disse i en konklusion.)

8 eksaminanden har valgt: (emne) STILLEBEN eksaminator formulerer: De første stillebens er meget gamle, og også i dag er nogle samtidskunstnere betaget af stillebenemnet. Stillebenkonceptet har dog været meget forskelligt i forskellige perioder. På grundlag af en beskrivelse og analyse af en samling eksempler. som indeholder i hvert fald et eksempel fra før 1400, et fra , et fra 1750 til nu og et samtidskunsteksempel samt et selvfremstillet eksempel. ønskes en skitsering af vigtige brud i stillebengenren, som genren dyrkedes og dyrkes i Europa. (eller mere udførlig: Du introducerer eksemplerne kortfattet, beskriver og analyserer disse med henblik på at sandsynliggøre dine beskrivelser af brud i stillebengenren. Du forklarer væsentlige påstandenes bagvedliggende principper eller koncepter sammenlignende for de eksempler som du har valgt. Sandsynliggør således dine påstande og saml disse i en konklusion.) b.2. inddragelse af censor Eksaminator sender opgaverne til censor. Hvis der efter censors skøn er uoverensstemmelse mellem opgaverne og undervisningsbeskrivelsen, og hvis opgaverne i øvrigt ikke tilgodeser betingelserne i læreplanen, reagerer censor på disse forhold inden eksamens afholdelse. c. De 48 timer c.1. opgave udlevering: Ca. 48 timer før eksamen udleveres opgaverne. Eksaminander, der skal eksamineres før klokken 12.00, får eksempelvis deres opgave om formiddagen, de andre om eftermiddagen. Det afgøres lokalt, hvem der

9 er ansvarlig for udlevering af opgaverne, men det er selvsagt vigtigt, at eleverne ikke er i tvivl om, hvornår og hvor opgaverne kan hentes. c.2. eksaminandens 48 timers forberedelse Den ca. 48 timer lange forberedelsestid bruger eksaminanderne til at vælge eksempler fra deres portfolio - selvfremstillede eksempler og afbildninger af disse, billeder, tegninger eller produkter lavet af andre, skemaer, tekster og andet, som kan bidrage med at synliggøre en pointe og give supplerende oplysninger, der understøtter eksemplerne. Eksaminanden (eller: holdet og / eller eksaminatoren) skal vælge en præsentationsform af det sorterede og kommenterede materiale. Læreplanen tager ikke stilling til, hvordan eksamenspræsentationen formgives. Den kan eksempelvis udformes som powerpoint-præsentation, udstilling eller installation. Eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog (fx powerpoint-print) til forløbet samt en kopieret version af sin præsentation. Det ligger i billedkunstundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage tilføjelserne i præsentationen. Eksaminanden kan bruge noget af forberedelsestiden til at opstramme egne visualiseringsopgaver. Ideen med 48 timers opgave er dog, at eksaminanden får god tid til at lave en klar fokuseret og velpræsenteret opgavebesvarelse.