Fængselsfunktionæren 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 10"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2006 Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest på vej på Søbysøgård på vej Odense Arrest på vej i Jyderup på vej i Ringe på vej Anstalten ved Herstedvester i Vridsløselille Køge Arrest

2 Nr Fængselsfunktionæren Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Århus Arrest Kærshovedgård i Nørre Snede Vejle Arrest i Jyderup på vej på vej på vej Odense Arrest på vej Renbæk på vej på i Ringe Søbysøgård på vej på vej ved Horserød Helsingør Arrest Anstalten ved Herstedvester i Vridsløselille Køge Arrest 13 Leder 14 Det vælter ind med påbud 16 Arbejdstilsynet kritiserer alenearbejde 17 Dårligt arbejdsmiljø på Finansloven 18 Lene Espersen: Jeg vil drøfte arbejdsmiljøet med forligspartierne Udgivet af Dansk Fængselsforbund Vestre Kirkegårds Allé 3, 2450 København SV Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Farlige indsatte på særlige afdelinger 10 Medlemsmøde i i Horsens 12 Velfærdsreformen hæver efterlønsalderen til 62 år Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Tjenestemændenes låneforening Halvårsmeddelelse Renteforhøjelser 14 Debat 15 Navne 16 Er du sikker på din ret til efterløn? Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsidebillede: Arbejdstilsynet har nu sendt 17 udkast og påbud om at forbedre arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 17 pinlige påbud LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund I sidste nummer af Fængselsfunktionæren kommenterede jeg Arbejdstilsynets påbud til Anstalten ved Herstedvester og i Vridsløselille. Urimeligt, at det skulle være nødvendigt, og pinligt, at det skulle nå hertil, sagde jeg. Teksten i de to påbud var kompliceret, men budskabet var til at forstå: Gør noget ved det psykiske arbejdsmiljø og handl i stedet, stod der. Jeg var på linje med mange andre harm. Harm over at det overhovedet skulle være nødvendigt at udstikke påbud til de to fængsler. Man fristes til at sige: Det var dengang. Siden er det gået stærkt. Institution efter institution har føjet sig til: til ved Horserød, Fængslet Kærshovedgård, Helsingør Arrest, Køge Arrest, Renbæk, på Søbysøgård, i Ringe, i Jyderup, Aalborg Arrest, Randers Arrest, Århus Arrest, Vejle Arrest og Odense Arrest og hele to påbud til Fængslet ved Nørre Snede. 17 i alt. 17 markeringer af, at der er noget helt galt med vores arbejdsplads. 17 beviser på, at vi har voldsomme problemer og ikke bare er klynkemostre. 17 muligheder for, at vores ledelse bliver meldt til politiet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan vente sig: Mon der bliver tale om bøde? Vil en betinget dom være en mulighed? Eller skal nogen ministeren, direktøren, de lokale ledelser måske ind og afsone? Ordet urimeligt dækker ikke situationen mere. Det er ud over enhver beskrivelse pinligt. Vi kan ikke leve med det. Og vore chefer hvad enten der er tale om direktøren, ministeren eller det Folketingsflertal, der sætter rammerne for vores virke kan ikke blive ved med at byde os det. Derfor var vi heller ikke sene til at informere offentligheden om den katastrofale udvikling. Vi fremlagde nøgternt situationen og opfordrede Christiansborg til at tage den dybt alvorligt. Vi kan ikke leve med flere lappeløsninger og omprioriteringer, sagde vi og tilføjede: Det koster penge at forbedre arbejdsmiljøet. Får vi ikke de penge så er vi lige vidt. Heldigvis tyder meget på, at vores nødråb er blevet hørt. Retsordførerne fra både Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale lovede nemlig hurtigt, at de ville arbejde for flere penge til arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse. Jeg tror på politikerne. Jeg er overbevist om, at spørgsmålet vil komme på dagsordenen, når politikerne skal forhandle om næste års finanslov. Hvor meget, hvordan og præcis til hvad står endnu hen i det uvisse. Men jeg tror på, at politikerne finder situationen lige så pinlig som jeg, og at de ved, at det er sidste udkald for at skabe anstændige arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen en helt nødvendig statsinstitution. Fængselsfunktionæren

4 Det vælter ind med påbud Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest på vej på Søbysøgård på vej Odense Arrest på vej i Jyderup på vej i Ringe på vej Anstalten ved Herstedvester i Vridsløselille Køge Arrest Arbejdstilsynets påbud fordeler sig bredt ud over Danmarkskortet. Arbejdstilsynet har for alvor skruet bissen på. Tilsynet har nu sendt 17 påbud om, at arbejdsmiljøet skal forbedres i Kriminalforsorgen. Herstedvester, Nørre Snede, Ringe, Aalborg, Jyderup, Randers, Kærshovedgård, Helsingør, Horserød, Odense, Vejle, Renbæk, Vridsløselille, Køge, Århus, Søbysøgård. Man skal have fulgt godt med i geografitimerne i folkeskolen, hvis man skal have overblik over alle de påbud, som for øjeblikket dukker op i postkassen hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. I syd, i nord, i øst, i vest. ene fra Arbejdstilsynet rammer fængsler og arresthuse overalt på Danmarkskortet. Fængselsfunktionæren kunne i september oplyse, at Arbejdstilsynet har udstedt to påbud til Kriminalforsorgen om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. I mellemtiden er tallet nu næsten nidoblet til 17 påbud eller udkast til påbud. Det er det største antal påbud, Ar- 4 Fængselsfunktionæren

5 bejdstilsynet har udstedt til en statslig arbejdsplads med uniformeret personale de seneste år. Til sammenligning har tilsynet de sidste tre år ikke udstedt påbud til Forsvaret og kun et til Politiet. Arbejdspsykolog i Arbejdstilsynet, Carl Suwalski, bekræfter, at tilsynet nu er nødsaget til at bruge det stærkeste magtmiddel i arbejdsmiljøloven: Muligheden for at udstede påbud. Vi har udstedt påbud eller udkast til påbud til syv arresthuse og til ni fængsler hvoraf ét fængsel har fået to påbud, siger Carl Suwalski. Han oplyser, at otte af påbudene i første omgang er i udkast, mens de sidste ni er endeligt afgjorte. Direktoratet for Kriminalforsorgen har fået et år til effektivt at forbedre arbejdsmiljøet, ellers bliver der indgivet politianmeldelse eller fremsendt bødeforlæg. Carl Suwalski forventer dog ikke, at politianmeldelse bliver nødvendig: Det vil være meget usædvanligt, hvis vi bliver nødt til at anmelde en af Justitsministeriets institutioner til Politiet, siger Carl Suwalski. Der er ikke sket nok ene kommer efter, at Arbejdstilsynet gennem de sidste tre år har forsøgt at få Direktoratet for Kriminalforsorgen til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Direktoratet har i løbet af denne periode adskillige gange lovet bod og bedring i form af forskellige arbejdsmiljøtiltag. Til trods for dette må Arbejdstilsynet nu konstatere, at der i 16 fængsler og arresthuse ikke er sket nok siden tilsynets første besøg i Tilsynsforløbet har løbet over flere år, hvor vi har givet Kriminalforsorgen lejlighed til selv at løse problemerne. Ved vores besøg i fængsler og arresthuse i foråret kunne vi se, at der var sket forbedringer i nogle institutioner, men i 16 institutioner var der stadig så mange problemer, at påbud var nødvendigt, siger Carl Suwalski. Problemer i overmål Arbejdstilsynet peger på en lang række problemer i Kriminalforsorgen. Seks problemer går igen i mange af påbudene: (1) alenearbejde; (2) arbejdspres; (3) risikoen for vold og trusler; (4) uklare retningslinier i forbindelse med volds- og magtanvendelsessituationer; (5) uklare krav til arbejdet som fængselsfunktionær (6) manglende mulighed for at drøfte og få støtte til at håndtere psykiske eftervirkninger af traumatiske oplevelser. Arbejdstilsynet kræver, at Direktoratet for Kriminalforsorgen bruger en ekstern rådgiver i de fængsler, hvor der er problemer: Alle fængsler og arresthuse, der får påbud, skal bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemerne, siger Carl Suwalski. Rentzmann: Vi mangler penge I Direktoratet for Kriminalforsorgen mener direktør William Rentzmann, at det bliver dyrt, hvis alle Arbejdstilsynets påbud skal opfyldes. Det fremgik af et TV2-interview midt i september. Hvis vi skal skaffe pengene indenfor vores budget, så bliver vi nødt til at spare på personalet, men så bider problemerne jo sig selv i halen, siger William Rentzmann. Af Søren Gregersen til Direktoratet for Kriminalforsorgen Ifølge Arbejdstilsynets påbud skal Direktoratet for Kriminalforsorgen træffe effektive foranstaltninger til at imødegå psykiske arbejdsmiljøbelastninger i fængsler og arresthuse. For eksempel: (1) Sætte ind mod alenearbejde, for eksempel i på Søbysøgård. (2) Sænke arbejdspresset. Det gælder for eksempel i Odense Arrest og Renbæk. (3) Minimere risikoen for vold, for eksempel i Statsfængsel Midtjyllands afdelinger i både Nørre Snede og Kærskovhovedgård. (4) Indføre klare retningslinier i forbindelse med volds- og magtanvendelsessituationer. Det gælder blandt andet Anstalten ved Herstedvester og i Vridsløselille. (5) Indføre klare krav til arbejdet som fængselsfunktionær, blandt andet i ved Horserød og Anstalten ved Herstedvester. (6) Give medarbejderne bedre mulighed for at drøfte og få støtte til at håndtere psykiske eftervirkninger af traumatiske oplevelser, for eksempel i form af supervision. Det gør sig gældende i i Vridsløselille og ved Horserød. Desuden skal Direktoratet for Kriminalforsorgen bruge en ekstern rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemerne i alle fængsler og arresthuse. Fængselsfunktionæren

6 Arbejdstilsynet kritiserer alenearbejde Det psykiske arbejdsmiljø forværres af alenearbejde. Derfor udsteder Arbejdstilsynet nu påbud om, at alenearbejdet skal begrænses i statsfængslerne på Søbysøgård, Renbæk og Midtjylland. Alenearbejde indebærer manglende kollegial og ledelsesmæssig støtte, skriver Arbejdstilsynet i sine påbud til statsfængslerne på Søbysøgård, Renbæk og Midtjylland. Tilsynet giver de tre institutioner et års frist til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, blandt andet ved at sætte ind mod alenearbejdet. Jan Nielsen, formand for fængselsfunktionærerne i på Søbysøgård, er enig i, at planlagt alenearbejde udgør et stort problem i fængslet: Det er psykisk meget hårdt, at sidde alene med helt op til 40 indsatte. Man er alene, hvis der er konflikter med voldelige indsatte, og man har ikke nogen at støtte sig til i dagligdagen. Jeg tror, at alenearbejdet er en af årsagerne til, at Arbejdstilsynet peger på, at planlagt alenearbejde udgør et stort problem, blandt andet i på Søbysøgård. mange af mine kollegaer lader sig pensionere før tiden, siger Jan Nielsen. Vicedirektør Ole Hansen i Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at alenearbejde er en af de væsentligste årsager til Arbejdstilsynets påbud: De aktuelle påbud fra Arbejdstilsynet drejer sig især om alenearbejde og generel supervision af det uniformerede personale, siger Ole Hansen. Han ønsker dog ikke, at kommentere på de specifikke påbud til statsfængslerne på Søbysøgård, Renbæk og Midtjylland. Jeg kommenterer ikke på konkrete sager. Direktoratet er i øjeblikket i gang med at skabe et overblik over, hvilket omfang disse påbud har og hvad der skal til for at imødekomme dem, siger Ole Hansen. Intet sket på to år Det er psykisk meget hårdt, at sidde alene med op til 40 indsatte, siger Jan Nielsen, formand for fængselsfunktionærerne i på Søbysøgård. Det er ikke første gang, at Arbejdstilsynet har peget på, at alenearbejde er et problem. I på Søbysøgård, kritiserede Arbejdstilsynet allerede i juni 2004 alenearbejdet: Medarbejderne skal udføre krævende opgaver i relation til de indsatte, uden den fornødne støtte fra kollegaer, skrev tilsynet dengang og traf afgørelsen om, at der skulle træffes effektive foranstaltninger for at imødegå arbejdsmiljøproblemerne. Knap to år senere, i april 2006, konstaterer Arbejdstilsynet, at der stadig er alenearbejde i større omfang på Søbysøgård. Tilsynet må endda notere sig, at alenearbejde i det åbne fængsel nu er udvidet i forhold til tidligere. På grund af besparelser i 2006 er der mere alenearbejde i forhold til tidligere, skrev Arbejdstilsynet efter besøget i foråret. Dette bekræfter Jan Nielsen: Alenearbejdet er i 2006 udvidet på vores afdeling for sædelighedskriminelle. De skal beskyttes mod øvrige indsatte og eventuelle udefrakommende. Det kan være svært, når vi er alene på afdelingen, siger Jan Nielsen. Væk med alenearbejde Jan Nielsen er tilfreds med, at Arbejdstilsynet nu har skåret det ud i pap, at alenearbejde skaber dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets påbud må få konsekvenser. Hvis det står til mig, skal planlagt alenearbejde væk fra Søbysøgård. Det vil ikke løse alle problemer, men det vil være et skridt i den rigtige retning, siger Jan Nielsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen ved ikke, hvor mange penge, der skal til for at komme alenearbejdet til livs i Kriminalforsorgen. Vi har endnu ikke overblik over, hvad Arbejdstilsynets påbud kommer til at koste. Det gælder også problemerne med alenearbejde, siger Ole Hansen. Af Søren Gregersen 6 Fængselsfunktionæren

7 Dårligt arbejdsmiljø på Finansloven Flere penge er helt nødvendigt. Sådan lød svaret til TV2 fra en bred kreds af retsordførere, da de midt i september blev spurgt om, hvad de havde tænkt sig at gøre ved det dårlige arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen. Et politisk flertal på Christiansborg er parat til at sætte flere penge af på Finansloven for at rette op på det kritiske arbejdsmiljø i fængsler og arresthuse. Reaktionen fra Folketinget kommer efter, at Arbejdstilsynet har udstedt 17 påbud om, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres i Kriminalforsorgen. Retsordførerne fra både Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale slår i TV2-Nyhederne til lyd for, at den nuværende finanslovsbevilling ikke rækker til at forbedre arbejdsmiljøet. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti: Hvis regeringen ikke er indstillet på at finde de penge, så må vi tage sagen i egen hånd i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og kræve, at der sættes tilstrækkelige midler af til det her område. Den holdning tilslutter Morten Bødskov fra Socialdemokraterne sig. Han har ikke overblik over, hvor mange penge det vil koste at rette op på det dårlige psykiske arbejdsmiljø, men billigt bliver det ikke. Det er en alvorlig sag, at man får så mange påbud fra Arbejdstilsynet. Nu skal vi have set på, hvor alvorlig sagen er, men min fornemmelse siger mig, at det er rimelig mange penge, vi skal have fat i. Vi kan ikke have, at medarbejderne i fængslerne skal tage på arbejde med helbredet som indsats. Det går simpelthen ikke, siger Morten Bødskov. Justitsministeren har sovet i timen Også de Radikale er med på at finde pengene. Retsordfører fra De Radikale, Simon Emil Ammitzbøll, mener, at justitsministeren har forsømt at gøre noget ved problemerne. Min fornemmelse siger mig, at det er rimelig mange penge, vi skal have fat i. Vi kan ikke have, at medarbejderne i fængslerne skal tage på arbejde med helbredet som indsats, siger Morten Bødskov, retsordfører for Socialdemokraterne. Hvis regeringen ikke er indstillet på at finde de penge, så må vi tage sagen i egen hånd i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger retsordfører Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Justitsministeren har jo tidligere været i samråd om lige præcis denne her sag, og derfor er det uacceptabelt, at der ikke er sket mere på området, end der er, siger Simon Emil Ammitzbøll. Også Venstre bakker op Det tegner sig flertal udenom regeringen for at sætte det dårlige arbejdsmiljø på Finansloven, men selv i regeringspartiet Venstre er stemningen positiv. Retsordfører Birthe Rønn Hornbech melder blankt ud, at regeringen har et ansvar for den manglende økonomiske opbakning til Kriminalforsorgen. Hvis det står til hende, så bør der findes penge. I forbindelse med forligsforhandlingerne vil jeg i hvert fald lægge et godt ord ind. Det er helt sikkert. Jeg synes, at det er for ringe, og det er vores ansvar, siger Birthe Rønn Hornbech. Af Carina Lempert Fængselsfunktionæren

8 Lene Espersen: Jeg vil drøfte arbejdsmiljøet med forligspartierne Efter 17 påbud fra Arbejdstilsynet vil justitsminister Lene Espersen nu drøfte det psykiske arbejdsmiljø med de politiske partier, der står bag Kriminalforsorgens finansiering. Vi må i forligskredsen vurdere den nye situation. Sådan lyder budskabet fra justitsminister Lene Espersen (K) i forlængelse af, at Arbejdstilsynet har stillet stolen for døren og udstedt 17 påbud om et bedre psykisk arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen. Ministeren lover at tage kontakt til de politiske partier, som står bag flerårsaftalen for den økonomiske aftale, der er den finansielle baggrund for Kriminalforsorgen. Det siger sig selv, at vi naturligvis ser på påbud fra Arbejdstilsynet med stor alvor. Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt på alle arbejdspladser, ikke mindst i Kriminalforsorgen hvor der arbejdes med et klientel, der kan være vanskeligt. Jeg vil derfor drøfte situationen, når jeg næste gang mødes med forligspartierne bag Kriminalforsorgens flerårsaftale, siger Lene Espersen. Regeringen indgik i november 2003 aftale med Dansk Folkeparti om Kriminalforsorgens økonomi for perioden Justitsministeren var dengang godt tilfreds med aftalen, fordi den blandt andet sikrede flere fængselspladser, et nyt fængsel på Falster og bedre arbejdsforhold for de ansatte. Men det dårlige arbejdsmiljø har tilsyneladende fået ministeren til at overveje situationen med forligspartierne igen. bliver gransket Justitsministeren understreger samtidig, at de mange påbud har vækket opmærksomhed, og at de bliver gransket nøje. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at gennemgå Arbejdstilsynets rapporter med Kriminalforsorgens ledelse, men jeg kan oplyse, at der er iværksat et arbejde for at lokalisere og løse problemerne, siger Lene Espersen. Hun peger på, at Direktoratet for Kriminalforsorgen allerede har forsøgt at gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø. Der er iværksat en række initiativer i Kriminalforsorgen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder for eksempel nedbringelse af sygefravær, nedbringelse af vold og trusler, nedbringelse af det høje belæg og mere konsekvens over for indsatte, som ikke følger reglerne. Den indsats har haft effekt. Og der er også planlagt og gennemført en række andre initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet, siger Lene Espersen. Trods de mange initiativer irriterer det flere politikere, at arbejdsmiljøet alligevel er så ringe, at Arbejdstilsynet må skride ind med påbud. Ifølge formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), er Arbejdstilsynets advarsler om dårligt arbejdsmiljø blevet overhørt. Der er ikke blevet lyttet til de indvendinger, som Arbejdstilsynet er kommet med, siger Peter Skaarup. Af Søren Gregersen Det siger sig selv, at vi naturligvis ser på påbud fra Arbejdstilsynet med stor alvor, siger Lene Espersen. 8 Fængselsfunktionæren

9 Farlige indsatte på særlige afdelinger Placér farlige fanger for sig selv og skab et ekstra højt sikkerhedsniveau omkring dem. Det foreslår en arbejdsgruppe, som har vurderet sikkerheden i Kriminalforsorgen. I dag er det primært rockere, der anbringes på særlige afdelinger. Fremover skal voldelige indsatte, indsatte der truer med at undvige og indsatte, der har brug for beskyttelse, placeres på særlige afdelinger med høj sikkerhed. Det er et af de forslag, som Justitsministeriets arbejdsgruppe, er kommet frem til, efter arbejdsgruppen har brugt et år på at vurdere sikkerheden i Kriminalforsorgen. Hvis det står til arbejdsgruppen, skal farlige indsatte udskilles tidligere og de skal i højere grad placeres på særlige afdelinger. Ideen er, at et højt sikkerhedsniveau, et stramt regime og tæt personaledækning for en udvalgt gruppe af indsatte, vil betyde, at sikkerhedsregimerne i andre afdelinger kan lempes. Kaj Rasmussen, personale- og sikkerhedskonsulent i i Horsens, har siddet med i arbejdsgruppen: De særlige afdelinger vil forbedre sikkerheden for både indsatte og personalet. I stedet for, at de farlige indsatte kører rundt i den almindelige løsdrift, vil man kunne være særlige opmærksomme på dem. Det vil samtidig betyde friere ramme for alle andre indsatte, siger Kaj Rasmussen. En anden baggrund for forslagene, er at bruge mandskabet i fængslerne bedre: Dér hvor vi skal bruge ressourcerne, er over for de farlige indsatte. Hvis du i alt har tolv medarbejdere og tre afdelinger, så er det bedre, at have seks medarbejdere på afdelingen med særlige indsatte og tre på de to øvrige afdelinger med et mildere regime. End at du har fire medarbejdere på alle tre afdelinger, siger Kaj Rasmussen. Kun de rigtig farlige For at forslaget kan lade sig gøre, så kræver det, at man nøje udvælger de indsatte, som skal på de særlige afdelinger. Arbejdsgruppen har en tretrinsraket, som skal skydes i gang, for at det kan ske: For det første skal alle nyindsatte isoleres op til 48 timer, indtil der foreligger en risikovurdering. For det andet skal der indføres et risikovurderingssystem, der skal anvendes i forhold til alle indsatte. Og for tredje skal der oprettes et register til håndtering af oplysningerne. Arbejdsgruppen peger desuden på, at Direktoratet for Kriminalforsorgens Sikkerhedsenhed skal have et medansvar for at udskille og placere særlige indsatte. Ifølge Kaj Rasmussen skal man overveje tingene en ekstra gang, inden man sender indsatte på de særlige afdelinger: Man skal ikke lukke folk ind, som ikke hører til på de særlige afdelinger. Det er et voldsomt prædikat, man giver disse mennesker. De kommer til at afsone under nogle hårde forhold. Det er barskt. Derfor er det også godt, at det er den centrale sikkerhedsenhed, som træffer den endelige afgørelse, siger Kaj Rasmussen. 12 pladser i Statfængslet Østjylland I Østjylland er det allerede besluttet, at der skal oprettes en særlig afdeling. Fængslet slår 16. oktober dørene op med 12 pladser i afdeling E for særligt sikrede indsatte. Kaj Rasmussen påpeger, at det er meget vigtigt at få retningslinierne for afdelingens regime på plads inden åbningen. Det virker lidt som om, tingene foregår i den forkerte rækkefølge. Forslaget er jo lige lagt frem og endnu ikke godkendt. Jeg har kontaktet Direktoratet for Kriminalforsorgen for at høre hvilke retningslinier vi skal forholde os efter, når afdelingen tages i brug, siger Kaj Rasmussen. 10 millioner kroner Arbejdsgruppen foreslår, at der i alt oprettes 50 nye sikrede pladser. Udover Østjylland skal det være i i Vridsløselille og i i Nyborg. Arbejdsgruppen vurderer, at det vil koste 10 millioner kroner at etablere de særlige afdelinger. Dette beløb dækker ikke udgifter til ekstra sikkerhedstiltag og ekstra mandskab. Af Søren Gregersen Det er en god idé at udskille flere fanger, men man skal være påpasselig med at udsætte indsatte for et stramt sikkerhedsregime, mener Kaj Rasmussen, sikkerhedskonsulent i i Horsens. Fem veje til bedre sikkerhed Sikkerheden skal forbedres via fem hovedforslag, hvis det står til Justitsministeriets arbejdsgruppe. Bedre sikkerhedssystemer, mere hånd i hanke med mobiltelefoner og computere, strammere kontrolforanstaltninger, større ledelsesfokus og særlige initiativer i forhold til farlige indsatte. Det er den korte version af forslagene fra Justitsministeriets arbejdsgruppe, som i slutningen af september afleverede sin rapport til Folketingets Retsudvalg. Rapporten er et resultat af et års arbejde med at vurdere sikkerheden i Kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen har blandt andet ladet sig inspirere af Kriminalvårdsstyrelsen i Sverige, som tog sikkerheden op til revision efter en række voldsomme fangeflugter med gidseltagninger. Arbejdsgruppens forslag er nu i høring i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Institutionerne har frist til november til at komme med bemærkninger til forslagene. Herefter vil Direktoratet for Kriminalforsorgen tage stilling til, hvilke initiativer der skal iværksættes. Flere af forslagene kræver lovændringer. Det gælder blandt andet forslagene om kriminalisering af mobiltelefoner, skærpet adgangskontrol og ændrede retningslinjer for transport. Fængselsfunktionæren

10 Medlemsmøde i i Horsens På medlemsmødet i i Horsens blev der udtrykt massiv kritik af ledelsesforholdene både i det nuværende fængsel og i forbindelse med flytningen til det nye Østjylland. Personalet var vrede og meget frustrerede, og kritikken mod ledelsen i i Horsens var massiv. Det stod lysende klart efter et medlemsmøde den 15. september 2006, hvor 122 fængselsfunktionærer var samlet i statsfængslets kantine. Alene det, at over 75 % af fængselsfunktionærerne var mødt op for at drøfte de utilfredsstillende arbejdsforhold taler for sig selv. Lokalet var overfyldt, så flere medlemmer måtte opholde sig på gangarealet udenfor. Der fremkom et utal af konkrete eksempler på hvor dårligt personalet føler sig behandlet af såvel topledelsen som mellemlederne: Vi vil under ingen omstændigheder acceptere den diktatoriske og truende ledelsesstil, som ledelsen har haft det seneste års tid Ledelsen har ingen respekt for deres medarbejdere Personalets sikkerhed skal prioriteres væsentligt højere både nu og i fremtiden Det er blot nogle af de overskrifter, der kan sættes på den kritik der kom fra medlemmerne. Mange medarbejdere gav udtryk for deres mange daglige frustrationer over ledelsens beslutninger og det dårlige arbejdsmiljø der præger det store, gamle fængsel. 10 Fængselsfunktionæren

11 Afdelingsformand Connie Thonsgaard og den øvrige bestyrelse lagde i over to timer øre til medlemmernes kritik og frustrationer over ledelsens ageren, inden kritikken blev sammenfattet i en udtalelse. Nå ja, kunne man sige, hvor mange kræfter skal man da bruge på at rette op på forholdene i et fængsel, der er lige ved at dreje nøglerne om for sidste gang? Men svaret er ikke så enkelt. Om kort tid flytter i Horsens til det nyopførte Østjylland og umiddelbart skulle man tro, at dette var en enestående mulighed for at starte på en frisk i helt nye og tidssvarende omgivelser med moderne faciliteter både for indsatte og ansatte. Men sådan forholder det sig ikke. Personalet mener, at det nye fængsel er blevet et prestigeprojekt der mere handler om kunstudsmykning, fiskesø og rundvisninger end om personaleforhold og sikkerhed, som endnu ikke er i orden. Det har skabt stor utryghed hos både medarbejdere og lokalafdelingens bestyrelse. Det er under al kritik, at ledelsen lægger mere energi i at fremvise det nye fængsel for næsten alle og enhver, frem for at indgå aftaler med personalet om de retningslinjer, der om kort tid skal gælde for os alle, siger Connie Thonsgaard, formand for Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i Horsens. Det er helt absurd, at vi som personale står med både et gammelt og et nyt fængsel, hvor vi føler, at intet fungerer tilfredsstillende nogen af stederne. Det giver oplevelsen af en dobbelt frustration og en modløshed blandt mine medlemmer, som jeg aldrig før har oplevet, siger Connie Thonsgaard. Hun har tidligere oplevet utilfredse medlemmer, men denne gang adskiller situationen sig på to væsentlige områder. For det første er det nu stort set alle medlemmer, der reagerer på de dårlige forhold og for det andet er vreden og frustrationerne vendt til en psykisk og følelsesmæssig påvirkning hos flere medlemmer. Jeg har det meget dårligt med at se på kolleger, der er ved at bryde sammen som følge af den behandling de oplever fra ledelsen, siger Connie Thonsgaard. På mødet vedtog medlemmerne enstemmigt en udtalelse, der blev sendt til fængslets ledelse. Efterfølgende har Uddrag af UDTALELSEN FRA MEDLEMSMØDET Nogle af de kritikpunkter, der blev rejst var: lokalafdelingen af Dansk Fængselsforbund drøftet indholdet af udtalelsen med ledelsen, men dette har ikke umiddelbart medført en nærmere afklaring af situationen. Af John Rasmussen Ledelsens manglende forhandlingsvilje i hensynet til indgåelse af nye lokalaftaler om arbejdets tilrettelæggelse. Ledelsens gentagne brud på informationspligten i forhold til samarbejdsaftalen. Ledelsens gentagne fastsættelser af retningslinier, der ikke har været gjort til genstand for forhandling eller hvor ledelsen uden grund eller genforhandling opsiger indgåede aftaler. Ledelsen har fremsat et tilbud, hvor det fremgår at alle har muligheden for 4 månedlige dobbeltture, men hvor sygdom på disse skal afspadseres. En forringelse af de nuværende 5 månedlige dobbeltture, er stik imod ledelsens egne synspunkter, som de fremfører i deres kommentarer til Ementor-undersøgelsen. Medlemmerne vil under ingen omstændigheder være med til at der laves aftaler, som forringer den nuværende ordning. Derudover vil medlemmerne påpege overfor ledelsen, at de ikke kan tilsidesætte de Vejledende Bestemmelser på eget initiativ, medmindre der har været indgået aftale om dette med fagforeningen. Alle medlemmer er enige om at de giver deres samtykke og fuldmagt til, at Dansk Fængselsforbunds Lokalafdeling i Horsens får adgang til Interflex/Vat. Personalet kræver at der indkaldes ekstra personale i forbindelse med samtlige tilfælde af sygdom, transporter m.m. Personalet kræver at der øjeblikkeligt indføres en minimumsgrænse for hvor mange personaler, der kan undværes, når sygdom, transporter m.v. virkelig ikke kan dækkes med ekstravagter. Overskrides denne minimumsgrænse, kræver personalet at de indsattes fritidsaktiviteter aflyses. Sikkerheden skal prioriteres væsentlig højere end nu, da den høje sikkerhed skaber bedre tryghed blandt personalet. Det er KUN ledelsens ansvar at samtlige poster bliver dækket. Personalet kræver at der øjeblikkeligt indføres en nødprocedure/plan, som træder i kraft når alarmsystemet er defekt. Personalet accepterer under ingen omstændigheder den diktatoriske og truende ledelsesstil, som i Horsens ledelse har haft det seneste års tid. Personalet skal opnå medindflydelse i beslutningsprocesserne. Såvel topledelsen som mellemledelsen skal øjeblikkeligt behandle deres personaler med medmenneskelig respekt. Tonen fra ledelsen er direkte truende, nedladende og diktatorisk. Denne ledelsesstil skaber ekstrem utryghed, mistillid og forringer arbejdsmiljøet markant, hvorfor personalets krav om at blive mødt med respekt skal indfries nu! Ellers må topledelsen genvurdere mellemledernes evner til at lede, og Direktoratet for Kriminalforsorgen må genvurdere fængslets topledelses evne til at lede. Personalet kræver at der skal findes en afklaring omkring de fysiske forhold på Østjylland. Personalet accepterer ikke de utallige eksempler på at ledelsen har en usædvanlig lang og fuldstændig uacceptabel behandlingstid på lokalafdelingens henvendelser på vegne af sine medlemmer. Dette må høre op øjeblikkeligt! Alle medlemmer er enige om at Login til Interflex skal placeres inden man går ind til personscanning på Østjylland. Medlemmerne vil ikke acceptere at de skal betale af deres fritid, for at blive scannet. Alle medlemmer vil indskærpe for ledelsen at de på mange områder overskrider arbejdsmiljølovgivningen i forbindelsen med opførslen og indretningen af Østjylland. Fængselsfunktionæren

12 Velfærdsreformen hæver efterlønsalderen til 62 år Med regeringens og forligspartiernes aftale om fremtidens velfærd lægges der op til ændringer på bl.a. efterlønsområdet. Indtil videre har vi kun aftaleteksten, og før den er omsat i love og bekendtgørelser, kender vi ikke detaljerne og kan derfor heller ikke sige præcis, hvad det kommer til at betyde for hvert enkelt medlem. Det er regeringens og forligspartiernes ønske at forlænge den tid, vi alle er på arbejdsmarkedet. De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, en større del af indvandrere skal i beskæftigelse, og vi skal alle blive længere på i arbejde. Det betyder bl.a., at tidspunktet for at kunne gå på efterløn gradvist hæves fra 60 til 62 år. Personer, der er 48 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne, og kan gå på efterløn når de fylder 60 år. Efterlønsalderen hæves med 1 2 år i henholdsvis 2019, 2020, 2021og 2022, så man den 1. januar 2022 skal være 62 år for at kunne gå på efterløn. Folkepensionsalderen hæves tilsvarende fra 65 til 67 år, så det fortsat er muligt at få efterløn i 5 år. Folkepensionsalderen hæves med 1 2 år i henholdsvis 2024, 2025, 2026 og Viser det sig, at danskernes gennemsnitlige levealder fortsætter med at stige, vil efterlønsalderen og folkepensionsalderen blive hævet yderligere fra Efterlønsalderen og folkepensionsalderen kan maksimalt hæves med 1 år ad gangen fra 2025, og ændringerne sker med et varsel på 10 år. Der tages beslutning om regulering af efterlønsalderen og folkepensionsalderen hvert 5. år, første gang i Forligspartiernes ønske er, at vi kan modtage efterløn og folkepension i omkring år. Efterlønsbidrag i 30 år Der bliver ikke ændret i efterlønnens størrelse, men fremover skal medlemmer, som i dag er under 30 år, indbetale efterlønsbidrag i 30 år i stedet for de 25 år, som er gældende i dag. Der vil være en overgangsordning for medlemmer, som den 31. december 2006 er mellem 31 og 47 år. Disse skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og frem til efterlønsalderen dog maksimalt i 30 år. Medlemmer, som er fyldt 48 år inden udgangen af 2006, bliver heller ikke her omfattet af ændringerne, og skal betale efterlønsbidrag efter de gamle regler. Fortrydelsesordning Fakta om efterlønsbidrag 48 år pr : uændret år pr : der vil komme overgangsregler for betaling af efterlønsbidrag år pr : 30 års efterlønsbidrag, start senest ved 32 år - 28 år pr : 30 års efterlønsbidrag, start senest ved 30 år Medlemmer, som før 2008 har indbetalt bidrag inden det 35. år, får et antal bidragsfri perioder, så de har samme samlede bidragsbetaling som medlemmer, der først er begyndt at betale bidrag fra det 35. år. For medlemmer med lang tids tilknytning til arbejdsmarkedet indføres en fortrydelsesordning, så de kan komme ind i efterlønsordningen, selvom de i første omgang har fravalgt denne. Det drejer sig om personer, som har et ubrudt a-kassemedlemskab fra det 24. år. Disse kan tilmelde sig efterlønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen. For personer, der er over 34 år ved udgangen af 2006, er kravet a-kassemedlemskab siden 1.januar Den mulige efterlønsydelse nedsættes med 2 % af dagpengemaksimum for hvert år, de mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den normale bidragsperiode på 30 år. Satsen for den skattefri præmie nedsættes tilsvarende med 4 % for hvert års manglende betaling. Der vil ikke blive ændret i muligheden for at fravælge efterlønsordningen. Ønsker man ikke længere at være tilmeldt efterlønsordningen, er det fortsat muligt at få sit indbetalte efterlønsbidrag overført til sin pensionsordning. Lempet fradrag for arbejdsindtægter Med de nuværende regler har efterlønsmodtagere med en lav timeløn en forholdsvis beskeden økonomisk gevinst af supplerende arbejde i efterlønsperioden. Der skal derfor gennemføres en målrettet lempelse af fradraget for arbejdsindkomst i efterlønnen, så efterlønsmodtagere med en relativ lav timeløn får mindre fradrag pr. arbejdstime, mens fradraget er uændret for efterlønsmodtagere med en relativ høj timeløn. Med de ny regler vil en timeløn, der er lavere end den gældende omregningssats - 173, 24 kr. i betyde et lavere fradrag i efterlønnen. Der sættes en grænse for det beløb, der kan optjenes til lempelig modregning på kr. årligt. Indtil videre har vi som nævnt kun aftaleteksten for velfærdsforliget, og først senere når folketinget har vedtaget de enkelte love og bekendtgørelser, kender vi detaljerne på området. STA deltager gerne i møder om velfærdsforliget på arbejdspladserne og i lokale afdelinger. Af Søren Bertelsen Arbejdsløshedskassen STA 12 Fængselsfunktionæren

13 Tjenestemændenes Låneforening HALVÅRSMEDDELELSE 2006 Udlånsrenten har fra til været 5,25 % p.a. og resten af halvåret har udlånsrenten været 5,75 %. Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfries uden omkostninger. Hovedtal 1. halvår halvår 2005 Antal lån mill. kr. mill. kr. Udlånssum 222,4 178,8 Samlet udlån 732,8 695,4 Omkostninger 4,7 4,2 Tab og hensættelser 0,5 2,1 HALVÅRETS RESULTAT 1,0 0,8 Egenkapital 184,6 179,0 Der har været en stigning i det halvårlige udlån på ca. 43,6 mill. kr. svarende til 24 %, men det samlede udlån er kun steget med ca. 37 mill.kr, hvilket skyldes at der fortsat sker store indfrielser af lån. Den store stigning i antallet af nye lån skal ses i sammenhæng med at 1. halvår 2005 var præget af en nedgang, som dog blev opvejet af en tilsvarende stigning i 2. halvår af Halvårets udlån på 222,4 mill.kr. er dog rekord for låneforeningen. Halvårets resultat er påvirket af en negativ udvikling på foreningens fondsbeholdning af fortrinsvis obligationer, hvor der i perioden har været en del kursfald. Dette resultat opvejes dog af en nedgang i afskrivningerne og hensættelserne. For året som helhed forventes et overskud på cirka 5 mill. kr. Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et meget attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er ingen begrænsninger på lånets anvendelse. Renteforhøjelse I forbindelse med Nationalbankens forhøjelse af diskontoen i juni med 0,25 % og i august med yderligere 0,25 %, hæves låneforeningens udlånsrente med 0,25 % med virkning fra 01. september Udlånsrenten er herefter 6,0 % p.a. Fængselsfunktionæren

14 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. oktober 2006 Lidt om personalepolitik eller mangel på samme Af fængselsfunktionær Dorthe Guling, i Jyderup. Sygefraværet i i Jyderup er ekstremt højt. Det ved alle, men alle undrer sig også. I år har jeg været samboende/gift med en mandlig kollega og vi har begge forrettet tjeneste i hovedvagten på fængslet, uden nogen bemærkninger fra skiftende ledere. Det samme har andre ægtepar/nært beslægtede også uden indberetninger om problemer. Nogen har ligefrem søgt til fængslet fordi deres ægtefæller var der og det har aldrig været et problem. Den 14. juli 2005 hørte jeg rygter om at nært beslægtede ikke måtte forrette tjeneste på samme afdeling mere. Dette kunne jeg også læse i et referat fra et møde i samarbejdsudvalget (på foranledning af lokalafdelingen af DF). Man måtte kun være i samme vagt såfremt fængslet havde brug for det; eksempelvis ved sygdom, magtanvendelse, urinprøver og lignende. Så hørte vi ikke mere, men rygterne gik. Den 9 marts 2006 blev min ægtefælle og jeg så kaldt til afdelingslederen, og fik besked om at en af os skulle forrette tjeneste på en anden afdeling. Vi måtte endda selv bestemme hvem af os det skulle være. Der blev brugt 5 minutter af vores frokostpause til denne information under et kursus i ETIK OG MORAL!! Da vi mente at det var en ledelsesbeslutning at tvangsflytte en af os, mente vi samtidig at det var et ledelsesansvar at placere os et andet sted - så det bad vi om skete. Da det skulle gælde fra den 1. oktober 2006 ville vores afdelingsleder finde ud af det, inden vores sommerferie i juli. Yderligere fortalte afdelingslederen, at vi ikke var et problem og at man havde vedtaget at dem det berørte, kunne søge dispensation for reglen og altså være der på tålt ophold (mine ord). Da jeg havde tænkt lidt over dette og mente at der skete mange brud på personalepolitikken og almindelig opførsel, skrev jeg et brev til vores daværende inspektør den 11. marts 2006, hvori jeg bad om en uddybning, da jeg var uforstående for problemet og meget frustreret. Den 20. marts 2006 gik jeg hjem som sygemeldt pga. en arbejdsskade som ikke er godkendt, da den blev anmeldt 5 år for sent til arbejdsskadestyrelsen (men det er en anden historie). Jeg havde intet hørt og sidst i maj måned skrev jeg til vores personalechef med kopi af brevet til inspektøren. Denne gang gik der kun otte dage, hvorefter jeg fik et brev, hvori der stod, at han ville tage problematikkerne op til revurdering i PPU og jeg ville få besked snarest. Tiden gik og jeg hørte intet. Den 17. august 2006 ringede jeg til personalechefen og fortalte at mit ben nu var i orden, hvorfor jeg atter kunne starte på job, og spurgte om hvor jeg skulle forrette tjeneste tænk sig; det havde man ikke lige fået styr på (det var jo også kun vigtigt for mig, da de andre havde opgivet), men jeg ville høre noget i løbet af en uge. Skønt! Der var også kun gået et halvt år fra brevet og et år fra rygterne startede (og jeg har endnu ikke fået en besvarelse af mine spørgsmål). Alt dette er ikke bare fordi jeg er mavesur eller ikke kan arbejde uden min mand, men det er princippet i måden det gøres på, og at man bliver dømt kollektivt uden ret til at forsvare sig, samt at det kun gælder for tjenestegørende personale. Den 22. august 2006 blev min mand kaldt til sygefraværssamtale (fire måneder efter at han var meldt rask), efter at han var gået psykisk ned på grund af manglende opbakning fra ledelsen i en magtanvendelsessag (vidnesag) mod en indsat der var foregået i april Imens han var syg, ringede en overvagtmester efter 2 dage (flot, de skal først ringe efter 4 dage) men glæden/opbakningen var kort og da han af min mand fik at vide, at det var psykisk, var hans eneste kommentar, at han forbeholdt sig retten til at ringe igen. FLOT - det kan kaldes personaleomsorg/pleje. Nu efter 3 uger har han stadig ikke modtaget notat fra samtalen. Der har også været situationer efter magtanvendelser, hvor nye kollegaer af afdelingslederen har fået besked på, at de havde grebet situationen forkert an, mens gamle kollegaer intet hørte om det. Det er da virkelig opbakning til de unge. Der var også en situation, hvor en kollega efter en magtanvendelse efterlyste debriefing, hvorpå overvagtmesteren sagde til hende, at såfremt man skulle debriefe for sådan noget, kunne man ikke bestille andet! Flot menneskeindsigt. Og sådan er der flere eksempler. Vi har i Jyderup fået rigtig mange nye kollegaer inden for de sidste 2 år. De klarer sig rigtig rigtig godt, men mange siger at de er forvirrede og forundrede over holdningen i fængslet. Det sidste er en gammel kollega (som har været ansat i 18 år) der har søgt adskillige dagjob i fængslet. Hun kan ikke bruges. Men når man mangler diverse afløsere, så er hun god nok. Den seneste stilling blev således besat af en langtidsledig efter at kollegaen havde virket i stillingen i cirka 3 måneder. Hvis man læser ovenstående behøver man vel ikke undre sig over, at så mange holder op. Ej heller at gamle bliver syge og nedslidte, da der bliver kæmpet nogle kampe, hvor vi i stedet kunne bruge krudtet på at passe vores arbejde. Til udtalelsen fra afdelingslederen om At god ledelse kræver gode medarbej- 14 Fængselsfunktionæren

15 DEBAT dere er det min påstand, at en god leder skaber gode medarbejdere, og til udtalelsen om at hvis ikke man er en del af løsningen, er man problemet, er det min påstand, at man skal kende problemet for at være med til at lave løsningen. Jeg har intet hørt fra min arbejdsplads i det halve år jeg har været syg, ud over, når jeg har kontaktet dem (godt det ikke var psykisk betinget, for så var jeg nok ikke kommet i gang igen). Det fortæller måske lidt om interessen for mig som medarbejder. Den 23. august 2006 fik min mand så et brev med hjem, hvori der bliver orienteret om, hvor jeg skal forrette tjeneste. Man kontakter mig ikke engang personligt/telefonisk om så vigtig en ting for mit fremtidige virke. Uanset udfaldet af dette, mener jeg, at behandlingstiden er uretfærdig lang og tænker om det også havde været ok, hvis det var en indsat man behandlede på den måde. Det tror jeg næppe, men nu er vi jo også bare ansatte. På trods af alt, er jeg utrolig glad for mit job, men det er godt gjort, at det næsten er på gangene man skal hente overskuddet. VORES LØN Af Jim Steenfeldt, Arresthuset i Aalborg. I skrivende stund hører vi dagligt om hvordan kommuner mangler penge til både det ene og det andet, og som sædvanligt skal det gå ud over servicen for den enkelte borger. Noget af det jeg hæftede mig meget ved var hvordan mange kommuner ikke havde råd til at hyre håndværkere, til at reparere på skolerne pga. af de MEGET stigende håndværkerpriser. Alene i første kvartal i år skulle håndværkerpriser på landsplan være steget med 3,75 %. Så meget fik vi ikke engang i vores sidste overenskomst, og prøv at tænk på, at håndværkerpriserne også er steget for mig som privatperson, når jeg skal bruge en sådan. Men det er min løn ikke. Jeg mener, at vi i flere år har haltet gevaldigt efter på lønningsmarkedet og samtidig hører vi fra politikerne, at det er masser af penge i statskassen. Måske man burde kigge lidt på vores lønninger og smide nogle penge den vej, da vi, som håndværkerne, også har haft mere at se til de sidste år - her tænker jeg især på det høje belæg som har fyldt meget rundt omkring. Jeg mener, det er jo lige før man er flov over at sige, man KUN får kr. i løn om måneden, og når man spørger folk hvad de tror man får for at passe på de mennesker, som er for farlige til at gå ude i samfundet, ja så ryger deres bud hurtigt op på kr. Nåhh ja, så har vi jo vores tjenestemandspension, som der jo desværre er alt for mange, der får alt for tidligt. Det er også meget godt med den, men det er nu engang nu mens jeg stadig er rimelig fit for fight, at jeg skal bidrage til samfundets udvikling. Mit råb til vores fagforening vil da klart være, at nu skal der kroner på bordet. Vi skal ikke længere være dem der altid trækker det korteste strå. Det gælder både i den faste løn og ikke mindst i vores tillæg. NAVNE 25 års Jubilæum Ralf Andersen, Arresthuset i Nykøbing Falster Ralf Andersen havde den 1. oktober 2006 været ansat i kriminalforsorgen i 25 år. Han startede sin karriere på Vestre Fængsel i Ralf er en glad og positiv mand. Ligeledes er hans hukommelse meget god og han fortæller os, at han stadig kan huske den første indsatte han åbnede døren for. Han startede i Arresthuset i Nykøbing Falster den 1. april Her i arresten er det Ralf, der har styr på arbejdsdriften, så dette fungerer til alles tilfredshed. Når Ralf har fri får han tiden til at gå med at cykle lange ture og vandre både i indland og udland. Ralf Andersen, du ønskes hjerteligt tillykke med jubilæet. Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig i dit hjem, og ser frem til de næste mange år i dit behagelige selskab. På personalets vegne Frede Gammelgaard Fængselsfunktionæren

16 Dansk Fængselsforbund Vestre Kirkegårds Allé København SV B MAGASINPOST Er du sikker på din ret til efterløn? Hvis du, din ægtefælle eller nogen du kender er usikre på, hvad der sker med efterlønnen når Velfærdsreformen vedtages, så få mere at vide i STA. Vi vil på nogle møder fortælle, hvad vi ved om efterlønnens fremtid og har foreløbig planlagt møder i: STA København 9. og 21. november STA Århus 16. november STA Middelfart 23. november Alle møder starter kl og slutter kl. ca Du kan ringe og tilmelde dig og de du gerne vil have med på Telefon: eller Mail: Når vi har modtaget din tilmelding vil du høre fra os. Hvis der er behov, deltager vi også gerne i afdelingsmøder, fyraftensmøder på arbejdspladserne mv., så kontakt os om eventuelle arrangementer.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført G 05-09-2012 Institution Output Indhold Status Afsl. FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrenreguleringen Ministerens initiativer Hvad kan vi lære Reguleringen af styren Styren koncentratio n 'rer tekst 0.1 24 og 25 Alle materialer, færdighærdet

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 JUNI 2017 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 2 af 6 Modregning af folkepension nu løses problemet Folketinget har vedtaget en lov, der løser problemet

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Deltagere: Ole Hansen (formand), Direktoratet Mads Holgersen, Institution Vridsløselille Søren Helstrup, Institution Herstedvester

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 392 Offentligt T A L E Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 29. april 2016 APOL/NFM J.nr.

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Klager over snerydning smelter væk

Klager over snerydning smelter væk Klager over snerydning smelter væk Klager du over naboens snerydning til Aalborg Kommune, skal du ikke forvente, at sneen ryger væk med det samme. Advarsler og lange frister gør, at der kan gå op til en

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 3999 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 4. juli 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2007-152-1114 Dok.: ANS41691 Hermed sendes

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Dansk Fængselsforbund December 2006 - Januar 2007 Nr. 12/1-2006/2007 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Penge til påbud udskudt til foråret 15 Socialdemokraterne: Regeringen svigter

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført G 05-09-2012 G 16-01-2014 G 11-03-2014 Institution AT j.nr. Output Indhold

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Arbejdsformidlingens (AF) administration af løntilskudsordningen BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Orienteringen af Folketinget

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Direktoratet har ikke omtalt dette spørgsmål i sin udtalelse af 4. februar 2003.

Direktoratet har ikke omtalt dette spørgsmål i sin udtalelse af 4. februar 2003. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. november 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 24. oktober 2001 af Arresthuset i Slagelse. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere