Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Transkript

1 Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for

2 Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. april Målgruppen for statistikken er politikere, ledere, vidensmedarbejdere og andre, der er interesseret i at følge udviklingen på anbringelsesområdet i tal. Som en fast del af statistikken beskrives udviklingen i anbringelsesmønsteret i kommunen opdelt på bydele samt udviklingen i andelen af henholdsvis netværksanbragte ud af alle familieplejeanbragte - og familieplejeanbragte ud af samtlige anbragte. Apriludgaven rummer yderligere en oversigt over udviklingen i nyanbringelser. Fordelingen af nyanbringelser kan giver os en pejling af, i hvilken retning anbringelsesmønstret vil ændre sig over tid. Endelig indeholder kvartalsopgørelsen en tabel, der for hver anbringelsestype viser, hvor stor en andel af de nuværende anbragte børn og unge, der er førstegangsanbragt. 1. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune s Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte s Udvikling i nyanbringelser 2010 til 2012 s Førstegangsanbragte børn og unge s. 6 Akutpleje-familier, dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn og unge, samt refusionssager til andre kommuner, er ikke inkluderet i tallene. Indholdsfortegnelse

3 1. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune Fig. 1: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Amager Vest (N = 124) Amager Øst (N = 91) Bispebjerg (N = 129) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 189) City-Østerbro (N = 125) Nørrebro (N = 187) Valby (N = 117) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 102) Hele København (N = 1064) 23,1% 20,2% 29,6% 29,6% 24,1% 37,9% 33,3% 30,2% 49,0% Anbringelsesmønstret for alle bydele i Københavns Kommune pr. 1. april 2012, 1. oktober 2011 og 1. april 2011 er illustreret i figurerne 1-3. Den nederste bjælke i figurerne viser det samlede anbringelsesmønster for Københavns Kommune. Overordnet set har anbringelsesmønstret ikke ændret sig nævneværdigt i perioden. Der er dog sket en lille stigning (fra 27,4 % i april 2011 til 30,2 % i april 2012) i andelen af anbringelser på døgninstitution, mens familieplejeanbringelserne er faldet med et par procentpoint i sammen periode. Andelen af anbringelser i netværket er kun steget meget beskedent indenfor det seneste halv år og er nu på 9,4 % ud af samtlige anbringelser. Det bryder for første gang med den ellers støtte stigning, vi har set i tidligere kvartalsopgørelser. Andelen af børn og unge, der bor på socialpædagogisk opholdssted er generelt faldende over perioden (fra 12,1 % i april 2011 til 8,7 % i april 2012). Bispebjerg er den bydel, der gennem hele perioden har haft den største andel anbringelser i familiepleje. 35,2% 41,9% 26,4% 35,3% 28,2% 38,1% 31,6% 33,5% 5,5% 9,3% 10,4% 26,5% 5,6% 5,5% 7,0% 5,3% 9,4% 3,4% 14,5% 9,4% 3,2% 3,9% 16,3% 5,6% 15,2% 11,8% 18,5% 20,9% 2,6% 8,5% 6,9% 15,0% 3,9% 6,5% 9,9% 8,5% 12,8% 13,4% 7,7% 2,0% 8,8% 2,0% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted 8,7% Fig. 2: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Amager Vest (N = 125) Amager Øst (N = 93) Bispebjerg (N = 129) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 184) City-Østerbro (N = 127) Nørrebro (N = 175) Valby (N = 113) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 102) Hele København (N = 1048) 18,3% 24,0% 18,9% 33,6% 27,2% 27,6% 31,0% 27,0% 39,2% 37,6% 25,2% 40,6% 27,2% 44,2% 39,1% 34,5% 35,8% 34,3% Fig. 3: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april ,4% 11,0% 8,8% 5,4% 7,8% 14,7% 5,1% 6,3% 9,7% 2,7% 12,4% 9,3% 4,7% 4,0% 16,8% 3,1% 13,2% 9,8% 4,0% 22,6% 3,3% 8,7% 19,7% 13,7% 2,0% 8,8% 5,9% 14,0% 9,6% 10,8% 7,8% 7,1% 11,8% 15,4% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Amager Vest (N =127) Amager Øst (N = 101) Bispebjerg (N = 140) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 193) City-Østerbro (N = 121) Nørrebro (N = 178) Valby (N = 119) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 110) Hele København (N = 1089) 31,5% 23,8% 27,1% 25,9% 23,1% 23,6% 31,9% 34,5% 27,4% 24,8% 34,7% 29,1% 37,8% 37,6% 35,4% 44,3% 35,3% 11,6% 36,4% 4,0% 9,4% 2,4% 16,5% 7,9% 4,3% 11,9% 4,1% 10,4% 5,0% 4,5% 3,4% 12,9% 17,8% 5,0% 5,0% 12,6% 17,4% 9,7% 9,9% 11,0% 11,9% 18,0% 10,0% 9,8% 10,1% 10,9% 1,8% 9,1% 7,3% 7,8% 3,6% 13,7% 12,1% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 1

4 2. Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte Fig. 4: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 39) City-Østerbro (N = 46) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 99) Valby (N = 48) Bispebjerg (N = 66) Amager Vest (N = 42) Nørrebro (N = 79) Amager Øst (N = 37) Hele København (N = 456) 30,8% 28,3% 27,3% 22,9% 16,5% 13,5% 21,9% 69,2% 71,7% 72,7% 77,1% 81,8% 83,3% 83,5% 86,5% 78,1% Fig. 5: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober City-Østerbro (N = 46) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 99) Amager Vest (N = 45) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 45) Valby (N = 50) Bispebjerg (N = 67) Amager Øst (N = 40) Nørrebro (N = 80) Hele København (N = 472) 30,4% 27,3% 24,4% 22,0% 14,9% 12,5% 11,3% 20,6% 69,6% 72,7% 75,6% 77,8% 78,0% 85,1% 87,5% 88,8% 79,4% Fig. 6: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Figurerne 4-6 viser andelen af netværksanbragte børn og unge ud af samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune. City-Østerbro (N = 44) 31,8% 68,2% Pr. 1. april 2012 er 21,9 % af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune anbragt i netværket. I oktober 2011 var samme andel 20,6 %, og går vi et år tilbage til april 2011, lå andelen på 18 %. Når vi som her ser isoleret på familieplejeanbringelser, er stigningen i andelen af børn/unge, der anbringes i netværket tydeligere, end vi så i figur 1-3. Det skyldes, at der samtidig er sket et fald i andelen af børn og unge, der bor i ordinær familiepleje. Amager Vest (N = 49) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 96) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 52) Valby (N = 48) Nørrebro (N = 75) 24,5% 24,0% 23,1% 12,5% 10,7% 75,5% 76,0% 76,9% 87,5% 89,3% Særligt har børnefamilieenhederne Vesterbro-Kgs. Enghave, Valby og Bispebjerg oplevet en stigning i andelen af netværksplejeanbragte. Figur 4 viser, at Vesterbro-Kgs. Enghave pt. har den højeste andel af netværksanbragte børn og unge (30,8 %), mens Amager Øst har den mindste (13,5 %). Amager Vest har i løbet af perioden oplevet et fald fra 24,5 % til 16,7 %. Amager Øst (N = 39) Bispebjerg (N = 68) Hele København (N = 471) 10,3% 8,8% 18,0% 89,7% 91,2% 82,0% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 2

5 Fig. 7: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden april 2011 april Fig. 8: Udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden april 2011 april % 30% Vesterbro- Kgs. Enghave City-Østerbro 60% Brønshøj- Husum- Vanløse Bispebjerg 25% Brønshøj- Husum- Vanløse Nørrebro 20% 21,9% Valby 50% Amager Øst 18,0% 15% 10% 5% 0% april 2011 oktober 2011 april 2012 Bispebjerg Amager Vest Nørrebro Amager Øst Hele København 43,3% 42,9% 40% 30% april 2011 oktober 2011 april 2012 Valby Amager Vest Vesterbro- Kgs. Enghav e City- Østerbro Hele København Figur 7 og 8 illustrerer, ved hjælp af kurver, udviklingen i andelen af henholdsvis netværksplejeanbragte blandt samtlige familieplejeanbragte, samt andelen af alle familieplejeanbragte (både netværkspleje og ordinærpleje) ud af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Hver kurve repræsenterer en børnefamilieenhed. Den sorte streg i midten viser udviklingen for hele Københavns Kommune i begge figurer. I figur 7 illustrerer den sorte streg i midten den udvikling, vi netop så i figurerne 4-6 i andelen af netværksplejeanbragte, der er støt stigende fra 18 % i april 2011 til 21,9 % i april Størstedelen af bydelene har oplevet en fortsat stigning i andelen af netværksanbringelser dog med undtagelse af Amager Vest og City-Østerbro. I figur 8 viser den sorte streg i midten, at andelen af samtlige anbringelser i familiepleje (familiepleje og netværkspleje) i Københavns Kommune er faldet fra 43,3 % i april 2011 til 42,9 % i Brønshøj-Husum-Vanløse er fortsat den børnefamilieenhed med den højeste andel familieplejeanbragte. Dernæst følger Bispebjerg. De fleste kurver knækker på midten. Det viser, at der indtil oktober 2011 skete en stigning i andelen af anbragte børn og unge i familiepleje og derefter et fald. Nøgletal, januar 2013: I et samarbejde mellem BFCK og Center for er det besluttet, at et nøgletal ved udgangen af 2012 er, at 45 % af samtlige anbringelser skal være i familiepleje (ordinær familiepleje og netværkspleje). Med det lille fald, vi netop har set i figur 8 fra 43,3 % til 42,9 % indenfor det seneste år, er der stadig et stykke vej til at nå dette nøgletal. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 3

6 3. Udviklingen i nyanbringelser fra 2010 til 2012 Fig. 9: Nyanbringelser i 1. kvartal 2012, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vester (N=19) Amager Øst (N=16) Bispebjerg (N=20) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 29) City-Østerbro (N = 22) Nørrebro (N=29) Valby (N = 16) Vesterbro-Kgs, Enghave (N = 22) 31,8% 50,0% 47,4% 44,8% 55,0% 55,2% 50,0% 63,6% 13,6% 15,8% 12,5% 3,4% 13,6% 13,8% 3,4% 12,5% 6,3% 5,3% 20,0% 13,8% 3,4% 6,3% 9,1% 5,3% 5,0% 24,1% 25,0% 26,3% 20,7% 31,3% 20,0% 6,3% 3,4% 4,5% 13,8% 13,6% 9,1% 4,5% Fig. 10: Nyanbringelser i 1. kvartal 2011, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vester (N=18) Amager Øst (N=12) Bispebjerg (N=14) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 29) City-Østerbro (N = 17) Nørrebro (N=15) Valby (N = 7) Vesterbro-Kgs, Enghave (N = 12) 29,4% 28,6% 38,9% 50,0% 46,7% 57,1% 58,6% 58,3% 5,6% 11,1% 5,9% 11,8% 11,8% 13,3% 6,7% 41,7% 28,6% 35,3% 20,0% 28,6% 8,3% 3,4% 10,3% 3,4% 13,8% 10,3% 5,9% 13,3% 8,3% Hele København (N = 173) 49,7% 9,8% 10,4% 4,0% 21,4% 4,6% Hele København (N = 124) 47,6% 9,7% 8,1% 3,2% 20,2% 11,3% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Figurerne 9-11 viser udviklingen i nyanbringelser i Københavns Kommune i perioden Nyanbringelser kan ses som et forvarsel for, i hvilken retning det generelle anbringelsesmønster vil udvikle sig, da det er her, nye tendenser først slår igennem. Hver figur viser samtlige nyanbringelser i de første tre måneder af det pågældende år. Disse nyoprettede anbringelsessager er desuden opdelt på anbringelsestype. Det er vigtigt at pointere, at der tages udgangspunkt i antallet af nye anbringelser. Et barn eller ung, der genanbringes flere gange i løbet af perioden, vil således bidrage til det samlede antal med mere end én anbringelse. Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Fig. 11: Nyanbringelser i 1. kvartal 2010, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vester (N=31) Amager Øst (N=18) Bispebjerg (N=18) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 26) City-Østerbro (N = 11) 51,6% 50,0% 44,4% 53,8% 45,5% 6,5% 5,6% 9,1% 15,4% 9,7% 11,1% 16,1% 3,8% 11,5% 16,1% 11,1% 15,4% 9,1% Sammenlignes tallene for hele København i de tre figurer, ser vi en tendens, der går i retning af, at forholdsmæssigt flere børn og unge anbringelser på døgninstitution (41,8 % i 1. kvartal 2010 til 49,7 % i 1. kvartal 2012) samt i netværkspleje, på værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber og kostskole. Dette skal ses i sammenhæng med en nedgang i andelen af anbringelser i familiepleje og i særdeleshed socialpædagogisk opholdssteder (19,4 % i 1. kvartal 2010 til 4,6 % i 1. kvartal 2012). Det fremgår samtidig af de tre tabeller, at anbringelsesmønstrene i de forskellige bydele er meget varierende. Brønshøj- Husum-Vanløse er den børnefamilieenhed, der i årets 1. kvartal anbragte forholdsmæssigt flest børn og unge på døgninstitution (55,2 %). Nørrebro (N=31) Valby (N = 19) Vesterbro-Kgs, Enghave (N = 11) Hele København (N = 165) Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 4 22,6% 26,3% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber 45,5% 41,8% 25,8% 15,8% 5,3% 10,5% 10,5% 14,5% 6,5% 6,5% 12,9% 6,7% 2,4% 15,2% 25,8% 31,6% 19,4% Socialpædagogisk opholdssted

7 Fig. 12: Udvikling i nyanbringelser i årenes 1. kvartal 2010 til 2012, Københavns Kommune. Fig. 13: Udvikling i nyanbringelser i familieplejen i årenes 1. kvartal 2010 til 2012, Københavns Kommune. 16% 50% 40% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted 14% 12% 10% 30% 20% 21,2% 17,7% 20,2% 8% 6% 4% 10% Kostskole, efterskole og skibsprojekter 2% 0% 1. kvartal kvartal kvartal 2012 Samlede familiepleje 0% 1. kvartal kvartal kvartal 2012 Figur 12 illustrerer ved hjælp af kurver den udvikling i nyanbringelser, vi lige har set i figurerne Hver kurve viser udviklingen i en anbringelsestype i hele Københavns Kommune. Den grønne kurve viser tydeligt faldet i anbringelser på socialpædagogisk opholdssted. Den stiplede linje udgør udviklingen af den samlede familiepleje (familiepleje og netværkspleje), som viser sig at være nogenlunde stabil gennem hele perioden, dog med et lille fald fra 21,2 % af alle nyanbringelser i 1. kvartal 2010 til 20,2 % af alle nyanbringelser i 1. kvartal Nøgletal, januar 2013: I figur 13 zoomer vi ind og ser nærmere på nyanbringelser i familiepleje og netværkspleje i 1. kvartal de seneste tre år. Den mørkegrønne kurve viser udviklingen i andelen af nyanbringelser i familiepleje ud af samtlige nye anbringelser, mens den lysegrønne kurve viser den samme udvikling i nye anbringelser inden for netværkspleje. Figuren tydeliggør, at der for hvert år anbringes forholdsmæssigt flere i netværket, mens andelen af nyanbringelser i familiepleje er faldende. 1. kvartal 2012 blev der således anbragt flere børn og unge i netværkspleje end i familiepleje. Det er også værd at bemærke, at mens der blev anbragt markant færre i familiepleje i årets første tre måneder i 2011 end i 2010, er andelen af nyanbringelser i familiepleje i 2012 den sammen som i Andelen af nyanbringelser i familiepleje (familiepleje og netværkspleje) er endnu et nøgletal fastsat i samarbejde mellem BFCK og Center for. Målet er, at den samlede andel af nyanbringelser i familiepleje for hele året ved udgangen af 2012 skal være på 20,6 %. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 5

8 4. Førstegangsanbragte børn og unge Fig. 14: Andelen af børn og unge, der pr. 1. april 2012 ikke har haft forudgående anbringelser, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. (N=42) (N=102) 57,1% 54,9% (N=319) Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (N=150) (N=358) 34,7% 32,7% 38,9% Socialpædagogisk opholdssted (N=93) 25,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Har ikke være anbragt forud for den nuværene anbringelse Figur 14 viser hvor stor en procentdel indenfor hver anbringelsestype, der på nuværende tidspunkt er anbragt for første gang. Børn og unge, der er genanbragt efter en periode hjemme hos en eller begge forældre, tæller ikke med i figuren. Ikke overraskende er de typer af foranstaltninger, hvor flest (primært unge) anbringes direkte hjemmefra, kostskole, efterskole og skibsprojekt. Her har 57,1 % af de unge ikke tidligere været anbragt. Dernæst følger netværkspleje. Figuren viser, at lidt over halvdelen af de børn/unge, der bor i netværkspleje, indledningsvist har været anbragt i en anden foranstaltning, mens den resterende halvdel umiddelbart ser ud til at være flyttet fra en eller begge forældre og direkte ind hos en slægtning eller en anden voksen fra netværket. Det er også værd at bemærke, at kun 25,8 % af de børn og unge, der på nuværende tidspunkt bor på Socialpædagogisk opholdssted, ikke tidligere har været anbragt et andet sted (det kan eksempelvis have været i plejefamilie, på døgninstitution eller et andet socialpædagogisk opholdssted.) Sammenlagt har 463 af børnene/de unge ikke været anbragt tidligere. Det svarer til 43,5 % af samtlige anbragte pr. 1. april Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 6