Børnehaven Tyttebærhuset 2011
|
|
- Karl Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læreplaner Børnehaven Tyttebærhuset 2011 Indledning I Tyttebærhuset er der en positiv tilgang til opgaven med at beskrive vores praksis i læreplaner. Vores holdning er, at gennemtænkt pædagogik kommer børnene til gode, og derfor må vi være bevidste om de læringsmiljøer, vi skaber for vores børn. 1 Samtidig er vi klar over, at ikke alt kan måles og registreres. I Tyttebærhuset lægges vægt på den gode stemning og at et godt sted at være, er et godt sted at lære - dette er ikke umiddelbart målbart. Vi ser nogle kvaliteter i at være en lille institution med 51 børn. Personalet kender alle børn og forældre, og vi har på denne måde gode vilkår for at skabe et fællesskab omkring vores børnehave. Denne læreplan skal ses som en beskrivelse af vores børnemiljø. For at sikre, at vi lever op til loven om børnemiljøvurdering, har vi løbende øjne og ører åbne i forhold til børnenes trivsel og læring. Indbygget i vores planlægning af aktiviteter er fokus på hvilke tegn, vi skal se efter hos børnene. De er også en aktiv del af den måde vi evaluerer på (se afsnit om evaluering og dokumentation). 2 Alle børn skal mødes med anerkendelse og der skal tages udgangspunkt i det de er gode til. Personalet er inspireret af Gardners teori om de mange intelligenser og læringsveje. På denne måde skabes et inkluderende miljø. Leg og læring Vi har et bredt læringsbegreb, hvor vi tænker på det enkelte barns samlede udvikling. Der skal skaffes rum og tid til leg, da børn tilegner sig verden og udvikler sig gennem deres leg. Vi har majfest og en pige viser de andre, at hun kan trille ned af bakken. Læring sker i samspil mellem mennesker. Børn lærer rigtig meget af hinanden, vi skal opfordre 1 1 I deltog vi i KID-projektet (kvalitet i daginstitutioner) Fokus var at se på hvordan voksnes samspil med børn har betydning for om de bliver en del af fællesskabet. 2. På Personaleweek-enden 2011 var børnemiljø et tema i forbindelse med dette havde vi læst en artikel af Per Schultz Jørgensen Et godt børnemiljø handler om sociale relationer (se (Dansk center for undervisningsmiljø
2 til at de ser på hinanden, hjælper hinanden og lærer af hinanden. Der skal gives tid til fordybelse. Børn lærer bedst, hvis de kan mærke, at den voksne selv brænder for det der formidles og er nærværende. Vi må derfor tilstræbe, at den enkelte voksne kan arbejde med det han/hun finder interessant i forhold til husets læreplan. Den voksne skal være spørgende og eksperimenterende sammen med børnene, men også stille krav om, at børnene skal prøve selv (f.eks. at tage tøj på). Børn har en lystbetonet tilgang til at lære: Lyst er ikke noget man skal give børn, men noget man ikke skal tage fra dem, siger Erik Sigsgård. Halvårstema For at samle vore to huse omkring noget fælles arbejdes med et ½-års tema fra jul til sommer. Eksempler på halvårstemaer er Eksperimenter, Cirkus, Fisk og Mit nabolag. I forbindelse med disse temaer, bruger vi så mange kulturelle udtryksmåder som muligt. Vi tegner, maler, synger, leger, fortæller, dramatiserer m.m. Som afslutning på temaet inviteres børn og forældre til et arrangement i børnehaven. Mange forældre vil gerne bidrage med viden og ideer i vores hverdag og i forbindelse med vore halvårstemaer. Vi ser dette som tegn på interesse fra forældrenes side, og vi skal være åbne overfor dette samspil. Syslepædagogik er et af Tyttebærhusets varemærker. De voksne har ofte gang i små arbejdsprojekter i køkkenhaven eller på legepladsen. Vi har synlig rengøring og laver formiddagsmad og bager næsten hver dag. Børnene er med i det omfang det er muligt og kommer dermed i en slags mesterlære. Børn lærer, hvis de mærker, at den voksne selv synes noget er vigtigt. Når de voksne er optagede af voksne sysler og praktisk arbejde, behøver børnene ikke at være direkte involverede i den voksnes projekt, men finder inspiration til deres egne lege og leger ved siden af den voksne. Et element er også, at den voksne er i nærheden og det giver tryghed. Syslepædagogik giver således mulighed for både at gå foran barnet (mesterlære) gå ved siden af (at lave noget sammen) og gå bagved (at skabe tryghed). Endelig giver det os også mulighed for at lave nogle gode iagttagelser af det enkelte barns samspil med andre. Vores skovhus Blåbærhuset er i høj grad med til at give Tyttebærhuset et særligt pædagogisk perspektiv. Her er børnene i tæt kontakt med naturen. (se tema om natur) Børnene er inddelt i grupper efter alder og er sammen med jævnaldrene, dette giver gode muligheder for observationer af om barnet er alderssvarende. I skovhuset er der særlig tid og ro til samvær, nærvær og fordybelse. Forholdet mellem børn og voksne Den forståelse vi har af forholdet mellem voksne og børn tager overordnet afsæt i Silkeborg kommunes børne- og ungepolitik: I Silkeborg kommune har børn og unge ret til et godt liv og til at kunne udvikle sig til hele, sunde og livsduelige mennesker. Børn og unge oplever livsglæde og anerkendes som dem, de er. Børn og unge inddrages, har indflydelse og bliver hørt. 3 Nøgleord er demokrati, anerkendelse, forpligtende samvær, nysgerrighed og lyst til at lære. 3 Silkeborg kommunes vision som indledning til Børn og Unge politikken 2007
3 Vi har interesseret os for hvordan forholdet mellem børn og voksne ser ud på det psykologiske plan og hvad det pædagogiske arbejde dermed skal rettes mod og har fundet Jan Tønnesvangs teorier interessante. Vi skal som voksne støtte barnet i dets udviklingsbestræbelser indenfor 4 områder: 1. Barnets trang til selvhævdelse skal vi støtte med empatisk spejling. 2. Barnets trang til samhørighed skal vi støtte med delagtighed og accept af ligeværdsbestræbelser. 3. Barnets trang til at mestre skal vi støtte som medspillende modspillere d.v.s. vi skal lytte til barnets optagethed og selvvirksomhed og samtidigt stille krav og give modspil. 4. Barnets trang til idealisering (vis mig hvem jeg kan blive). Vi skal være det gode eksempel. 4 Metodeafsnit Til at strukturere beskrivelsen af vore læreplaner har vi valgt at benytte os af SMTTE-modellen, som er udviklet ved Pedagogisk Senter i Kristiansand. Modellen er oprindeligt et redskab til at beskrive skolens praksis, målsætning, handleplaner og evaluering. Da vi i førskolepædagogikken også skal tænke didaktisk med loven om læreplaner i dagtilbud, finder vi denne model meget brugbar. SMTTE-modellen er en enkel og systematisk ramme: S = Sammenhæng: Vores baggrund og forudsætninger beskrives hvor er vi, og hvad vil vi gøre noget ved? M = Mål: Hvad vil vi konkret opnå? Hvad er vores visioner? T = Tiltag: Hvordan vil vi gøre det? Hvilke handlinger? T = Tegn: Hvordan kan vi se / høre, vi er på vej mod målet? E = Evaluering: Registrering, dokumentation, vurdering hvad er resultatet af det vi gør? SMTTE- modellen suppleres med udvalgte praksisfortællinger og fotos fra hverdagen i Tyttebærhuset. Udover at bruge SMTTE-modellen til at strukturere denne læreplans efter, bruger vi den også til planlægning, strukturering og evaluering af enkelte aktiviteter. Af og til bruger vi en model (KG-skemaet) der tager udgangspunkt i en konkret aktivitet 5, se eks. på planlægning af teater med Svinedrengen (bilag 1). Skemaerne kan vi fortsat bruge til at sikre, at vi kommer omkring alle 6 læreplanstemaer. Det første skema bruges inden aktiviteten, her beskrives mål og intentioner for aktiviteten og der tænkes konkret i, hvordan de 6 temaer tilgodeses og hvordan der skal dokumenteres. Det andet skema bruges efter aktiviteten her fortælles om forløbet og hvad der skete og ud fra dette laves evaluering. I fodnoterne kan ses henvisninger til de møder hvor de enkelte afsnit af læreplanen har været behandlet. På denne måde, kan vi selv følge med i hvornår og hvordan et punkt har været taget op. Vi har valgt at lave et afsnit om evaluering generelt. Under de enkelte temaer kan der dog være nogle specielle tilføjelser i forbindelse med evaluering. 4 Vi fik repeteret Jan Tønnesvangs teori om barnets udviklingsbetræbelser på personaleweek-end i Skema fra læreplanskursus v. Kirsten Gammelgård okt. 2005
4 Bilag 1 Barnets alsidige personlige udvikling. At udtrykke sig Turde være med i stykket Turde at stille sig frem Agere en rolle Glæde ved at tegne Jeg er en del af. Sociale kompetencer Glæden ved at lave noget sammen med andre At lytte til hinanden Give plads til andre. At inspirere hinanden Spille roller Fælles projekt Vi kan Sprog At lytte høre stykket Gentage replikker At genfortælle gennem dramatisk udtryk og billedmæssigt. Få billeder på det det handler om. Dialog om elementer af stykket. Beskrivelse af aktivitet : Svinedrengen Børnene får eventyret fortalt af en voksen til formiddagsmad. Næste dag til formiddagsmad aftales, hvem der skal spille de forskellige roller. Der efter gør vi klar på loftet og trækker i kostymer. Stykket laves som guidet teater og vises for de andre børn. Dagen efter laver gruppen tegninger fra eventyret. Mål: At børnene kender de gamle eventyr At få lavet iagttagelser af børnene i en målrettet aktivitet. At udtrykke sig inden for de kulturelle udtryksformer teater og billedkunst. Danne billeder (abstraktion) forestille sig. At øve koncentration At børnene bliver fortrolige med at stå frem foran andre. Beskrivelse/undersøgelse: 1. Fortælle eventyret 2. Spille eventyret (dramatisk leg) 3. Udtrykke sig billedmæssigt. Dokumentation: Vise teater for de andre børn Tage fotos Tegninger Krop og bevægelse Dramatisk udtryk At lege det ind i kroppen Nonverbalt bruge kroppen til at tale med. Tegne, male Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier At bruge de kulturelle udtryksformer fortælling, dramatik og tegne/male. At overføre de gamle eventyr til næste generation.
5 Evaluering og dokumentation generelt: Forudsætningen for at evaluere er dokumentation. Vi skal synliggøre for os selv og andre hvad vi har haft gang i og hvad vi har villet med det. Tyttebærhuset har en hjemmeside. Her præsenteres børnehaven og vore pædagogiske læreplaner. (Oplysningerne kan også findes i Godt at vide mappen i forgangen ). Vores hjemmeside fungerer også som dokumentation af vores arbejde, idet der er fotos og fortællinger om forskellige temaer og aktiviteter. Vi laver forældrebrev på hjemmesiden om aktuelle ting i børnehaven. Vi laver Tyttebærside forud for hver måned, her kan børn og forældre orientere sig om fødselsdage, specielle aktiviteter, udflugter og anden information. (Er både på hjemmeside og opslag i Tyttebærhuset og Blåbærhuset. Vi laver diasshows af særlige begivenheder og aktiviteter, så børn og forældre har mulighed for samtale omkring aktuelle oplevelser. Der er en forældrekalender i både Blåbærhuset og Tyttebærhuset. Vi bestræber os på at skrive nogle stikord om dagens indhold i denne hver dag. Dette giver forældrene mulighed for at samtale med børnene om dagens begivenheder. Børnenes egne udsagn er vigtige at lytte til og der skal skabes tid til refleksion i og med gruppen: Fik de det udbytte vi havde regnet med? Hvilke ting blev vi overraskede over? Er der noget der skal ændres til næste gang? Hvordan har det enkelte barn haft det i forløbet (her særlig fokus på udsatte børn). Vi skal være opmærksomme på, at børn ikke lærer på samme måde og at børn har forskellige styrkesider jf. de mange intelligenser. Måske har barnet lært noget andet, end det vi har som mål med aktiviteten, derfor er det vigtigt at skabe tid og rum til børns egne refleksioner og at vi som voksne lytter og lærer at børns udsagn. Eks: Med hjælp fra en overhead forstørrer børnene deres tegninger om Svinedrengen. Børnene får øje på deres egen skygge, og de får lang tid til at gå med at eksperimentere med dette og opdager også at man skal gå til siden for at tegne.
6 Ligesom i eksemplet herover, skrives fortællinger ned fra praksis i forbindelse med evaluering af et forløb. Vi kombinerer gerne med digitale fotos. Vi gemmer digitale fotos og bruger dem på flg. Måder: Forældrene kan se diasshows fra aktuelle begivenheder sammen med børnene i forgangen. Billederne gemmes i året der gik -mapper og i tema-mapper Billederne gemmes i mapper under det enkelte barn og brændes på CD som gave til barnet, når det forlader børnehaven. Evaluering af halvårstemaer og særligt tilrettelagte aktiviteter foregår på personalemøder. Vi bruger SMTTE-tænkningen til planlægning, strukturering af forløb og til evaluering. På forældremøder har vi dialog med forældrene om børnehavens hverdag og børnehavens praksis og læreplaner evalueres ud fra oplæg fra personalet og bestyrelsen. Børnehavens praksis evalueres ligeledes løbende i bestyrelsen. Evalueringer af de enkelte børn foregår på gruppemøder og sammen med forældrene efter behov. Der tilbydes en samtale når barnet har været i børnehaven i 3 mdr. og ved behov inden skolestart. Se evalueringsafsnit vedr. det enkelte barns trivsel og udvikling (afsnit 5.5.) under temaet Barnets alsidige personlige udvikling.
Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs merePædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014. Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN
Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for vuggestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs merePÅRØRENDESTATEMENTS. Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere.
PÅRØRENDESTATEMENTS Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere. Pårørendeoplevelse er, at de kan se, at deres familiemedlem kan en
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016. Hjernen&Hjertet
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 6 1.2 Dagtilbuddets
Læs mereGlidende overgang 2014. Vonsild SFO
Glidende overgang 2014 Vonsild SFO Velkommen til glidende overgang Glidende overgang er et tilbud til kommende skolebørn om at starte på Vonsild Skole 1. april. Indtil skolestart - i august - vil børnene
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereVi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.
Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken. Daginstitutionen Norddalsparken er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Lederen er Bente Nielsen, Daglig
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af indsatsområdet. I medfør af 8 i Lov om social service skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereHarte SFO. Rammer for mål- og indhold
Harte SFO Rammer for mål- og indhold april 2010 1(12) Indledning Rammer for mål- og indhold i Harte SFO, er udarbejdet på baggrund af de Rammer for målog indhold i SFO, som Kolding byråd har vedtaget den
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereLæreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten
Læreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære 1 Indhold Forord 3 Værdigrundlag/læringsmiljø 4 Læringstemaerne 5 Alsidig personlig udvikling 5 Sociale kompetencer 7 Sproglig
Læs mereNavn Lotte Bohse Hansen Vivi Pahuus Christiansen. Mailadresse Lih17@esbjergkommune.dk vc@esbjergkommune.dk
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Sociale kompetencer...
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave
Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereMåned Aktivitet Mål Lærerplantemaer
Måned Aktivitet Mål Lærerplantemaer Januar Februar Projekt: Med fokus på Sprog og Alsidig personlig udvikling. Marts April Vinteraktiviteter, vi bygger snemænd, kælker og laver eksperimenter med sneen.
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Søvej Dato: Tirsdag d. 11. sep. 2012, kl. 10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereFællesskaber By Night
Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen) Sløjfemodellen en systematik
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mere