REGIONALE FORSKELLE I FORSKNINGSINDSATSEN

Transkript

1 17. november 2005 Af Martin Windelin, direkte tlf.: Resumé: REGIONALE FORSKELLE I FORSKNINGSINDSATSEN Omfanget af forskning og udvikling (FoU) i de enkelte regioner er en af de faktorer, der har væsentlig betydning for den pågældende regions konkurrenceevne og evne til at skabe en høj velstand. Der ses derfor i dette notat nærmere på de regionale forskelle i forskningsindsatsen i Danmark. Der er store regionale forskelle i det FoU-arbejde, der udføres i erhvervslivet. Således udgør udgifterne til FoU-arbejde i erhvervslivet ca. 3 procent af BNP i Hovedstadsregionen mod omkring det halve i Øst-, Vest- og Nordjylland. I resten af landet udgør de under ½ procent af BNP. Afstanden mellem regioner, hvor erhvervslivets forskningsindsats er høj henholdsvis lav, er øget markant gennem de sidste ti år. I Hovedstadsregionen steg FoU-udgifternes andel af BNP de seneste ti år således med godt 1½ procentpoint. I Øst- og Nordjylland var væksten på 1,2 procentpoint og i Vestjylland på 0,7 procentpoint. I de øvrige regioner var væksten mindre end ¼ procentpoint. Forklaringen på de store regionale forskelle i erhvervslivets forskningsindsats er blandt andet, at FoU-arbejdet i erhvervslivet er koncentreret i relativt få brancher i Danmark, som ligger geografisk skævt fordelt. Desuden er der en tendens til at placere FoU-afdelingerne af virksomhederne uanset branche tæt på forskningsmiljøerne på universiteterne. Der er også store regionale forskelle i det FoU-arbejde, der udføres i den offentlige sektor. I Hovedstadsregionen og i Østjylland udgør udgifterne ca. 1,2 procent. af BNP, mens det på Fyn er 0,9 procent og i Nordjylland ca. 0,7 procent af BNP. I de regioner, hvor der ikke ligger et universitet, er andelen ¼ procent eller mindre. Den skæve regionale fordeling og udvikling i FoU-indsatsen forstærker den effekt, som de regionale uddannelsesforskelle har på regionernes konkurrencevne og evne til at skabe høj velstand, men den kan af flere årsager være svær at ændre. Imidlertid spiller de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) en central rolle i at sikre videns- og teknologioverførsel fra forskningscentrene til virksomhederne i resten af landet. Desværre har de offentlige investeringer i GTS erne i de senere år været faldende og er forholdsvis små i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Der synes derfor af flere grunde, at være behov for og samfundsøkonomisk ræson i et markant løft i investeringerne i den teknologiske service. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2005\reg-forskelle-mw.doc

2 2 REGIONALE FORSKELLE I FORSKNINGSINDSATSEN Omfanget af forskning og udvikling (FoU) i de enkelte regioner er en af de faktorer, der har væsentlig betydning for de pågældende regioners konkurrenceevne og evne til at skabe en høj velstand. Dette fremgår bl.a. af et større OECD-studie, som har kortlagt de vigtigste drivkræfter bag væksten i OECD-landene siden Konklusionen fra dette og andre studier er, at der er en klar tendens til, at jo større forskningsindsatsen i den enkelte region er, desto bedre konkurrenceevne og evne til at skabe en høj velstand har den enkelte region. 2 Der ses derfor i dette notat nærmere på de regionale forskelle i forskningsindsatsen i Danmark. FoU-arbejde i erhvervslivet Figur 1 viser, at der er store regionale forskelle i FoU-arbejdet i erhvervslivet. Således udgør udgifterne til FoU-arbejde i erhvervslivet ca. 3 procent af BNP i Hovedstadsregionen mod omkring det halve i Øst-, Vest- og Nordjylland. På Fyn og øst for Storebælt (dvs. Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter) udgør udgifterne under ½ procent af BNP. Figur 1 viser også, at der de seneste ti år i alle regioner har været en vækst i erhvervslivets forskningsindsats. I Hovedstadsregionen steg FoU-udgifternes andel de seneste ti år således med godt 1½ procentpoint. I Øst- og Nordjylland var væksten på 1,2 procentpoint og i Vestjylland på 0,7 procentpoint. I de øvrige regioner var væksten mindre end ¼ procentpoint. Afstanden mellem regioner, hvor erhvervslivets forskningsindsats er høj henholdsvis lav er således øget gennem de sidste ti år. 1 Jf. OECD (2001), The New Economy: Beyond the Hype. Også i den regionale konkurrenceevnemodel, som blev udviklet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i januar 2004, indgår FoU-udgifterne i modellens præstationsindikator for erhvervenes innovation, som er modellens vækstdrivere, dvs. en af de faktorer, der har central betydning for den pågældende regions evne til at skabe vækst. En uddybende beskrivelse heraf, samt AErådets kommentarer hertil, findes i dette notats bilag 1. 2 Dette betyder dog ikke, at regioner, der har en høj forskningsindsats altid vil have en bedre konkurrenceevne og evne til at skabe velstand end regioner med en mindre forskningsindsats. Mange andre forhold end forskningsindsatsen påvirker regionernes konkurrenceevne og evne til at skabe velstand.

3 3 Figur 1. FoU-arbejde udført i erhvervslivet: udgifternes andel af BNP, opdelt på regioner, Hovedstadsregionen Østjylland Vestjylland 1993 Nordjylland Vækst Sydjylland Fyn Øst for Storebælt 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Anm.: Bemærk, at figuren viser udgifterne til det FoU-arbejde, der udføres (ikke finansieres) i erhvervslivet. En del af det FoU-arbejde, der udføres i erhvervslivet er finansieret af offentlige midler, ligesom en del af den forskning, der udføres i den offentlige sektor, er finansieret af erhvervslivet. Den regionale opdeling er fastlagt af Dansk Center for Forskningsanalyse, hvor Hovedstadsregionen er lig Kbh. og Frb. kommuner, Kbh. s Roskilde og Frederiksborg amter. Øst for Storebælt er Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter, Sydjylland er Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter. Vestjylland er Ringkøbing og Viborg amter. Østjylland er lig Århus. Det har ikke umiddelbart været muligt at få tallene oplyst på et geografisk mere detaljeret niveau end det her viste. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af data fra Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik ( Regionale nationalregnskaber ). Forklaringen på de store regionale forskelle i erhvervslivets forskningsindsats er blandt andet, at FoU-arbejdet i erhvervslivet er koncentreret i relativt få brancher i Danmark, som ligger geografisk skævt fordelt. Således står fire brancher for 60 procent af erhvervslivets egne udgifter til FoU, hvoraf medicinalbranchen (i alt væsentligt Lundbeck og Novo Nordisk) står for 21 procent, vidensservice (rådgivnings- og analysevirksomhed mv.) for 16 procent, softwareudvikling mv. for 12 procent og den finansielle sektor for 10 procent I bilag 2 er vist en mere detaljeret oversigt over virksomhedernes FoU-indsats fordelt på brancher. Desuden er der - både i brancher, der som helhed ikke har en høj FoUintensitet og i brancher, som har en høj FoU-intensitet en tendens til at placere FoU-afdelingerne af virksomhederne i disse brancher tæt på forskningsmiljøerne på universiteterne. Danfoss, Grundfoss og Lego er imidlertid virksomheder, som viser, at det kan lade sig gøre at lave FoU-arbejde uden,

4 4 at der ligger et universitet omkring det næste gadehjørne, jf. Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse, AKF(2001). FoU-arbejde i den offentlige sektor Af figur 1 ses desuden, at mens erhvervslivets FoU-arbejde i Nordjylland over de seneste ti år er steget med raketfart fra 0,21 procent til 1,39 procent af BNP, så har der på Fyn kun været en beskeden vækst fra 0,29 procentpoint til 0,46 procentpoint af BNP. Forskellen er bemærkelsesværdig, da begge regioner har et universitet og væksten i FoU-arbejde udført i den offentlige sektor de seneste seks år har ikke specielt har været i Nordjyllands favør faktisk er forskningsindsatsen i den offentlige sektor vokset lidt mere på Fyn end i Nordjylland, jf. figur 2. Forskellen skyldes blandt andet, at der på universiteterne i Ålborg henholdsvis Odense forskes i forskellige områder, og at graden af samarbejde med erhvervslivet og universitetet (blandt andet derfor) er forskelligt. Således står de tekniske videnskaber for hele 37 procent af FoU-arbejdet udført i den offentlige sektor i Nordjylland, mens det kun er 2 procent i Odense, jf. tabel 2 i bilag 3, der viser en samlet oversigt over forskningsudgifternes fordeling på de forskellige videnskabsområder i de forskellige regioner. Figur 2. FoU-arbejde udført i den offentlige sektor: udgifternes andel af BNP, opdelt på regioner, Hovedstadsregionen Østjylland Fyn Hele landet Nordjylland 1997 Ændring Vestjylland Øst for Storebælt Sydjylland -0,2% 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% Anm.:. Se anmærkning til figur 1. Det har ikke umiddelbart været muligt at få tal længere tilbage end for 1997 for FoU-arbejde udført i den offentlige sektor. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af specialudtræk fra Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik ( Regionale nationalregnskaber ).

5 5 Figur 2 viser tillige, at der også er store regionale forskelle i det FoUarbejde, der udføres i den offentlige sektor. I Hovedstadsregionen og i Østjylland udgør udgifterne ca. 1,2 procent af BNP, mens det på Fyn er 0,9 procent og i Nordjylland ca. 0,7 procent af BNP. I de regioner, hvor der ikke ligger et universitet, er andelen ¼ procent eller mindre. Figur 2 viser også, at der på landsplan har været en meget beskeden vækst på 0,04 procentpoint i FoU-arbejdet i den offentlige sektor de seneste seks år. Udviklingen de seneste seks år har imidlertid mindsket de regionale forskelle i det FoU-arbejde, der udføres i den offentlige sektor. Således har der været et svagt fald i FoU-arbejdets andel af BNP i Hovedstadsregionen og i Østjylland, mens der med forskellige styrke har været en stigning i de øvrige regioner. På Fyn og i Nordjylland er forskningsindsatsen i den offentlige sektor steget mest, nemlig med ca. 60 procent, svarende til 0,25 procentpoint i Nordjylland og 0,34 procentpoint på Fyn. Det samlede FoU-arbejde Figur 3 viser ikke overraskende, at de samlede udgifter til FoU også er meget skævt regionalt fordelt. Figur 3. FoU-arbejde i Danmark, udgifternes andel af BNP, opdelt på udførende sektor og regioner, 2003 Hovedstadsregionen 71% Østjylland 60% Nordjylland 67% Vestjylland Fyn 84% 34% Erhvervslivet Offentlig sektor Sydjylland 92% Øst for Storebælt 75% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5% 5,0% Anm.: Se anmærkning til figur 1. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af data fra Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik ( Regionale nationalregnskaber ).

6 6 Figur 3 viser tillige, at der er regionale forskelle i hvor stor en andel af FoUarbejdet, der udføres i den private henholdsvis den offentlige sektor. I Sydjylland udfører erhvervslivet 92 procent af det samlede FoU-arbejde, mens det på Fyn kun er 34 procent Der er en tendens til, at i universitetsregionerne udgør erhvervslivets andel af FoU-arbejdet en noget mindre andel - og det offentliges FoU-arbejde en tilsvarende større andel - af det samlede FoU-arbejde end i de øvrige regioner. Fyn er dog en klar undtagelse fra denne tendens. Perspektivering De store og stigende regionale forskelle i forskningsindsatsen er med til at forstærke den effekt, som de regionale uddannelsesforskelle har på regionernes konkurrenceevne og evne til at skabe høj velstand. De stigende regionale forskelle i forskningsindsatsen er en tendens der må forventes at fortsætte i fremtiden. Det skyldes dels forskningstunge virksomheders geografiske koncentrationstendenser, men også at velfungerende og attraktive offentlige forskningsmiljøer forudsætter en kritisk masse og kontakt til andre forskningsmiljøer. Det kan gøre det væsentlig sværere at sprede den geografiske beliggenhed af den offentlige forskningsindsats end at sikre gode uddannelsesmuligheder regionalt på de forskellige uddannelsesniveauer. Et vigtig og central metode til at sikre, at FoU-indsatsen også forbedrer konkurrenceevne og evne til at skabe høj velstand uden for universitetsregionerne er at sikre videns- og teknologioverførsel fra forskningscentrene til virksomhederne i udkants/periferiområderne. Her spiller De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS erne) en central rolle, hvorfor indsatsen her burde opprioriteres væsentligt. Imidlertid har de statslige investeringer i GTS erne været faldende, jf. følgende citatet fra De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter seneste årsberetning (side 6): B5A61A2418/1418/Årsberetning2004rev7.pdf

7 7 Det turde være indlysende, at det kræver øgede ressourcer for GTS-virksomhederne at deltage i den hastige og meget dynamiske teknologiske udvikling, således at vi fortsat kan videreformidle og implementere den nyeste internationale know-how til praktisk anvendelse i danske virksomheder. Så meget desto mere betænkeligt er det, at de offentlige dan-ske investeringer i teknologisk service og infrastruktur faldende. Og i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med er de ofentlige investeringerne i teknologisk service markant mindre i Danmark, jf. årsberetningen side 7: Mens den danske stat investerer hvad der svarer til 11% af GTS-nettets samlede omsætning i teknologisk service, så investerer de lande, som vi normalt sammenligner os med, 20-30% eller mere i teknologisk service. Virksomheder i Danmark opererer dermed under en svagere teknologisk infrastruktur end de af deres konkurrenter, der vælger at lægge produktion, forskning og udvikling i lande med bedre rammebetingelser for innovation og videnspredning. Der synes derfor af flere grunde at være et behov for og samfundsøkonomisk ræson i et markant løft i investeringerne i den teknologiske service.

8 8 BILAG 1: FOU I DEN REGIONALE KONKURRENCEEVNEMODEL Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne i januar 2004 præsentere en regional konkurrenceevnemodel udviklet af Copenhagen Economics og Inside Consulting. Modellens overordnede formål er at afdække og forklare forskelle i de danske regioners konkurrenceevne, dvs. i regionernes evne til at skabe vækst. Det er meningen, at modellen og dens indikatorer/data skal kunne bruges af regionale erhvervspolitiske aktører til benchmarkanalyser mv., jf. Modellen forventes at indgå som en vigtig del af beslutningsgrundlaget ved udformningen af den regionale erhvervspolitik i de nye regionale vækstfora, i ministerierne og i Folketinget. I ovennævnte model indgår erhvervslivets FoU-udgifter i modellens præstationsindikator for erhvervenes innovation, som er en af modellens vækstdrivere, dvs. en af de faktorer, der har central betydning for den pågældende regions evne til at skabe vækst. Dataene for erhvervslivets FoU-udgifter kommer fra Center for Forskningsanalyse, som er den statistikansvarlige myndighed på området, jf. side 22 og 86 i Regionernes konkurrenceevne, januar Selvom FoU-udgifterne er en ofte anvendt indikator for innovation i forskellige regioner har man i den nye regionale konkurrenceevnemodel (fra august 2005) lagt op til at lade denne indikator erstatte af en række forskellige indikatorer for erhvervenes innovationsaktivitet og innovationsniveau. Dette skyldes, at man i den nye regionale konkurrenceevnemodel har valgt at fokusere på outputmål og ikke inputmål (FoU er et inputmål), jf. side 22 og 39 i Videreudvikling af den regionale konkurrenceevnemodel Baggrundsrapport om modellens nye indeks og indikatorer, august De nye innovations-indikatorer skal indsamles via spørgeskemaundersøgelser. Det er ikke oplyst, om der allerede eksisterer spørgeskemadata for disse indikatorer eller om der skal udarbejdes en ny/separat spørgeskema-indsamling og hvor gode (dækningsgrad og repræsentativitet) disse data vil være i forhold til de tidligere anvendte FoU-data fra Center fra Forskningsanalyse. Fordelene ved de hidtil anvendte FoU-data fra Center fra Forskningsanalyse er blandt andet, at de er relativt hårde data (dvs. nemt kvantificerbare som mio.kr., antal årsværk mv.) og at der eksisterer historiske data, hvilket muliggør historiske analyser, der kan afsløre historiske sammenhænge og tendenser.

9 9 BILAG 2: FOU-VIRKSOMHED KONCENTRERET I RELATIVT FÅ BRANCHER Tabel 1. Virksomhedernes egne udgifter til FoU, fordelt på brancher, 2003 Branche Mio.kr. Andel Kumuleret Medicinalvirksomhed ,0% 21,0% Vidensservice (rådgivnings- og analysevirksomhed mv.) ,9% 36,8% Softwareudvikling, databehandlingsvirksomhed mv ,2% 49,0% Finansiel sektor ,1% 59,2% Telemateriel, edb-udstyr, andre elektroniske apparater mv ,3% 68,5% Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,0% 74,5% Kemisk industri i øvrigt ,9% 79,3% Fremstilling af motorer og motordele ,6% 84,0% Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr ,2% 88,2% Fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr 737 2,9% 91,0% Handel 502 2,0% 93,0% Maskinindustri i øvrigt 436 1,7% 94,7% Fremstilling af andre maskiner til generelle formål 289 1,1% 95,8% Gummi- og plastindustri 271 1,1% 96,9% Øvrige erhverv 146 0,6% 97,4% Fremstilling af metal; jern og metalvareindustri 142 0,6% 98,0% Sten-, ler- og glasindustri 115 0,4% 98,4% Fremstillingsvirksomhed i øvrigt 113 0,4% 98,9% Fremstilling af maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustri 83 0,3% 99,2% Grafisk industri, træ- og papirindustri 70 0,3% 99,5% Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 45 0,2% 99,7% Fremstilling af land- og skovbrugsmaskiner 44 0,2% 99,8% Fremstilling af biler, cykler og andre transportmidler 43 0,2% 100,0% I alt Anm.: Se anmærkning til figur 1. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af data fra Dansk Center for Forskningsanalyse.

10 10 BILAG 3: OFFENTLIGT FOU-ARBEJDE FORDELT PÅ VIDENSKABSOMRÅDE Tabel 2. FoU-arbejde udført i den offentlige sektor: udgifternes fordeling på videnskabsområde, 2003 Natur Teknisk Sundhed Jord. & vet. Samfund Humaniora I alt Hovedstadsregionen 28% 14% 27% 8% 11% 11% 100% Øst for Storebælt 0% 0% 2% 80% 6% 12% 100% Fyn 27% 2% 28% 9% 10% 24% 100% Sydjylland 0% 38% 16% 0% 31% 15% 100% Vestjylland 0% 3% 5% 87% 0% 4% 100% Østjylland 30% 0% 34% 5% 14% 17% 100% Nordjylland 10% 37% 11% 0% 25% 16% 100% I alt 26% 12% 26% 11% 12% 13% 100% Kilde: AErådets beregninger på baggrund af data fra Dansk Center for Forskningsanalyse.