Kræftens Bekæmpelse. 15 års succeser i kræftforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftens Bekæmpelse. 15 års succeser i kræftforskning"

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse 15 års succeser i kræftforskning

2 Kræftens Bekæmpelse 2014 Udarbejdet af Mette Weber og Bodil Kofoed Layout Marianne Glynstrup

3 Indholdsfortegnelse s. 1 Indholdsfortegnelse Forord: 15 års kræftforskning i Danmark 15 års fremskridt, der nytter Forvandling af kræftceller til normale celler Sluk for kræftcellers energiforsyning Bedste behandling for brystkræft-kvinder med flere andre sygdomme Kræft og psyke s. 7 s. 10 s. 10 s. 10 s. 11 Forskere: Lyt til patienten Patientens aktive rolle CaP nu og i fremtiden Naturmedicin, healing og andre alternative behandlinger Luftforurening med partikler øger risiko for lungekræft s. 16 s. 17 s. 19 s. 19 s. 19 Smerter hos kræftpatienter Opløsningsmiddel kan give leverkræft Behandling af smerter hos kræftpatienter Projekt 1: Smerte og kognitive funktioner i hjernen Projekt 2: Bedre tests af hjernefunktioner hos kræftpatienter Nyt våben i kampen mod brystkræft Tidlig diagnose De første kræftpakker s. 11 s. 12 s. 12 s. 12 s. 14 s. 14 s. 14 s. 15 Når immunsystemet rammes af kræft: Lymfekræft i huden Genbrug af kendte lægemidler mod kræft Selvmords-protein og kræftcellers kommunikation Nye behandlinger til tyk- og endetarmskræft Overlevere efter børnekræft risikerer flere psykiske lidelser Kræftcellers DNA- reparation Værdighedssamtaler - et nyt tilbud til kræft- patienter s. 20 s. 21 s. 21 s. 22 s. 23 s. 23 s. 23 Bedre brug af kræftpakkerne s. 16 Hvede-fuldkorn beskytter bedre end rug s. 24 Egen læge spiller vigtig rolle s. 16 Brystkræft og ny viden om hormonbehandlingerne s. 24

4 s. 2 Indholdsfortegnelse Massiv strålebehandling af svulster i lunge og lever Rekonstruktion af bryst efter kræft Ny opfindelse til bedre PET-scanning af kræft s. 24 s. 25 s. 25 Ny viden om aggressiv kræft i hjernen Kvinder, kræft og rehabilitering Jagten på at bremse spredning af aggressiv brystkræft s. 32 s. 32 s. 33 Nordisk samarbejde om kræfttal Mænd kan undgå at blive overbehandlet for prostatakræft Bivirkninger efter behandling af kræft i endetarm D-vitamins rolle i kroppens beskyttelse mod kræft s. 26 s. 26 s. 27 s. 28 Biomarkører kan udpege kræftceller på et tidligt stadie Årsager til resistens ved antihormonbehandling af kræft Kræft i blære og nyrer Kræftpatienter har øget risiko for søvnproblemer s. 33 s. 34 s. 34 s. 34 Dårlig social og økonomisk position giver dårlig overlevelse Skræddersyet behandling af patienter med blærekræft s. 28 s. 29 Ny viden om triple-negativ brystkræft Håb for bedre behandling mod spredt kræft Bedre strålebehandling - færre skader s. 35 s. 35 s. 36 Mere viden om kræftpatienters behov for hjælp Genændringer afslører leukæmipatienters overlevelse s. 29 s. 30 Kemohjerne hos kræftpatienter undersøges nærmere Strålebehandling af blærekræft s. 36 s. 37 Triklorætylen og kræft s. 30 Mobiltelefoner øger ikke risikoen for hjernekræft s. 37 Ultralyds-scanninger ved mavekræft s. 30 Strålebehandling af lungekræft s. 37 Ældre og kræft s. 31 Luftforurening øger risikoen for lungekræft s. 38

5 Indholdsfortegnelse s. 3 Strålebehandling af liv- moderhalskræft s. 39 Kommunikation mellem patient og læge s. 46 Kræftoverlevere får sunde børn Strålebehandling af hoved-hals kræft Nemmere diagnose af blærekræft med urinprøve s. 39 s. 39 s. 40 Formaldehyd øger risikoen for flere typer af kræft N-3 fedtsyrer forebygger ikke brystkræft Fattigdom øger depressioner s. 47 s. 48 s. 48 Oncogener en tændknap for kræft s. 40 Posttraumatisk stress (PTSD) s. 48 Strålebehandling fanger kræftsvulster, som flytter sig Bedre screening mod livmoderhalskræft Forebyggelse af tarmkræft Risiko for brystkræft i det andet bryst s. 42 s. 42 s. 42 s. 43 Andre traumatiske oplevelser og PTSD Mænd og testikelkræft Mindfulness terapi mod angst og depression Brug af mobiltelefoner i Norden øger ikke forekomsten af hjernekræft s. 49 s. 49 s. 49 s. 50 Ægtefæller til kvinder med brystkræft bliver oftere deprimerede Opdagelse af nyt signalsystem Bedre skræddersyet kræftbehandling i fremtiden Hemmeligheden bag cellernes selvmord Håndtering af følelser efter kræftdiagnose s. 43 s. 43 s. 44 s. 45 s. 45 Kræftpatienter får for lidt hjælp Aktive befolkningsundersøgelser Smertestillende medicin sænker risikoen for kræft Stress, immunforsvar og kræft Hormonbehandling for nedsat frugtbarhed øger ikke kræftrisiko s. 50 s. 51 s. 51 s. 52 s. 53 Kræftprofil kan afsløre brystkræft tidligt s. 46 Brystkræft og den bedste antihormonbehandling s. 53

6 s. 4 Indholdsfortegnelse Tro og religion s. 54 Fra genforandringer til modermærkekræft s. 62 Brystkræft og kombinationsbehandling s. 54 HPV-vaccinen får det officielle blå stempel s. 62 Markør for spredning af kræft s. 55 Opdagelse af ny enzymfamilie i kræftceller s. 63 Markant social ulighed i kræftoverlevelse Behandling mod brystkræft giver ikke kemohjerne Radon i hjemmet og leukæmi hos børn Behandling af børnekræft en dansk succes Børnekræft starter før fødslen s. 56 s. 56 s. 57 s. 57 s. 58 Brystkræftfamilier og årsag til arvelig brystkræft Kroppens immunforsvar og jagten på ny kræftvaccine Immunterapi Herlev Hospital i front Immunforsvaret hjælpes til at genkende kræftceller s. 64 s. 64 s. 64 s. 65 Kemoterapi virker forskelligt s. 58 Succesfuld immunterapi mod modermærkekræft s. 65 Bivirkninger efter børnekræft s. 60 Immunterapi mod mange kræftformer s. 66 Opskrift på stopklods mod kræft s. 60 T-celler effektivt våben mod kræft s. 67 Fuldkorn og nordisk kost Natarbejde anerkendt som årsag til brystkræft Ny opdagelse af proteiner i cellernes kontrol ved DNA-skader Bivirkninger af kræftbehandling Opdagelse af sejlivede kræftceller med stammecelle-egenskaber s. 60 s. 61 s. 61 s. 61 s. 62 Kræftceller dræbes indefra af deres egne giftige lysosomer Sjusk med anmeldelse af arbejdsskader ved kræft UG til forsøg med lindrende behandling Dræber T-celler mod kræft Cyster afslører brystkræft s. 67 s. 67 s. 68 s. 68 s. 69

7 Indholdsfortegnelse s. 5 Ny viden om genskader s. 69 Stress giver ikke kræft s. 76 Medicin mod depressioner dræber kræftceller s. 70 Kræftrisiko ved højspændingsledninger s. 77 Hormonbehandlinger og brystkræft s. 70 Kræftrisiko ved mineraluld? s. 77 Nyt antistof bremser kræftcellers vokseværk s. 70 Celler produceres til forskning i verdensklasse s. 77 Kræftcellers svage punkt: lysosomerne s. 71 Opdagelse af nyt gen ved modermærkekræft s. 72 Alkohol øger risiko for brystkræft s. 72 Forsøg med at stoppe sejlivede kræftceller, som overlever behandling s. 73 Protein Hsp70 beskytter kræftcellerne mod kroppens eget forsvar s. 73 Bremseklods mod spredning af kræft s. 73 Bedre diagnoser af bryst- og blærekræft s. 74 En verdenssensation: Et kig ind i en kræftcelle s. 74 På vej mod vaccine mod kræft s. 74 Biobanken leverer masser af ny viden om kræft s. 75 Sejlivede brystkræftceller kan dræbes ved at skifte til ny behandling Børnekræft og øget risiko for kræft senere s. 75 s. 75 Nederst i hver beskrivelse står en henvisning (med rødt) til at læse mere. Disse tekster kan findes i pdf-version på

8 s. 6

9 Forord s års kræftforskning i Danmark 15 års fremskridt, der nytter Kræftens Bekæmpelse støtter hvert år dansk kræftforskning med cirka 250 millioner kr. Og de mange millioner nytter. Det viser de seneste års små og store fremskridt indenfor kræftforskningen. Vi har sat kræftforskningen under lup for at se, hvad der er kommet ud af de seneste 15 års intensiv forskning; dels fremskridt, som Kræftens Bekæmpelses egne forskere har bidraget med og dels resultater, som andre danske kræftforskere har stået for med støtte fra de mange millioner kr., som danskerne hvert år indsamler og giver til Kræftens Bekæmpelse. Kræftforskning betaler sig Kræftens Bekæmpelse driver selv egen forskning i Center for Kræftforskning, som år efter år markerer sig i verdensklasse indenfor international forskning. Forskningscentret ligger på Strandboulevarden i København og huser bl.a. moderne laboratorier og en stor biobank med data fra godt danskere. Her arbejder danske og internationale forskere fra mere end 20 forskellige lande. Kræftens Bekæmpelse støtter også en stor del af den kræftforskning, som foregår på landets hospitaler og universiteter og har her et tæt samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste kræftforskere rundt om i landet. - De mange millioner, som vi investerer i kræftforskning betaler sig. Ingen tvivl om det! Det viser de seneste års forskningsresultater. Der er sket mange fremskridt, som tilsammen har været med til at forbedre kræftbehandlingen og ikke mindst forlænge overlevelsen inden for de fleste kræftsygdomme. Og det er værd at glæde sig over, fastslår direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens gåder? Har vi så løst kræftens gåder? Nej, men vi er godt på vej! Kræft er ikke én men mange sygdomme. Og derfor er der ikke én, men mange forskellige løsninger på kræftens gåder. Vi har i det følgende bedt en række fremtrædende danske kræftforskere om at beskrive de væsentligste resultater af deres arbejde, som har bidraget til nogle af de mange fremskridt indenfor forebyggelse af kræft, nye, bedre behandlingsmetoder og hjælp til at få et godt liv igen efter en kræftsygdom. For at lette overskueligheden har vi så vidt muligt placeret hver artikel efter årstal. Denne version består af resumeer af hver artikel, som forhåbentlig kan give et hurtigt overblik over de mange forskellige forskningsresultater. Artiklerne, som danner baggrund for disse resumeer, kan læses i deres fulde længde på Cancer.dk. Rigtig god læselyst Direktør Leif Vestergaard Pedersen Kræftens Bekæmpelse

10 s. 8

11 Her gør din støtte en forskel: De vigtigste forskningsresultater fra Kræftens Bekæmpelse ( )

12 s. 10 Kræftens Bekæmpelses forskning Forvandling af kræftceller til normale celler Professor i Molekylær Onkologi Bo Porse, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet (2014) Forskere på Finsenlaboratoriet ved Rigshospitalet har med data fra leukæmipatienter udviklet nye metoder til at sammenligne gener i kræftceller med gener fra normale celler. Målet var at finde nye svagheder i kræftceller, som kan angribes med behandling. Forskerne har opdaget stoffer, som kan bruges til at vende kræftcellernes unormale mønstre i generne til mønstre, som findes i normale celler. Metoden ser ud til at kunne bruges på længere sigt til at slå kræftcellerne ihjel og kan også bruges til at forudsige, hvordan patienter vil reagere på kemoterapi, og om patienterne eventuelt vil have bedre gavn af en anden behandling f.eks. knoglemarvstransplantation. Læs mere: Forskning i genaktivitet kan fører til nye målrettede behandlinger Sluk for kræftcellers energiforsyning Forskningsenheden Genomintegritet, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Forskere har opdaget, hvordan man kan kvæle kræftceller ved at slukke for deres tilførsel af energi. For uden energi kan kræftceller ikke vokse vildt og sprede sig. Hvis man kan slukke for energiforsyningen, så vil kræftcellerne dø. De såkaldte onkogener producerer kemisk energi til cellerne. BRAF (V600E) er et sådan onkogen, som specifikt driver forsyningen af energi til modermærkekræftceller. Hvis man bekæmper onkogenet BRAF (V600E) med kræftmedicinen vemurafenib, så slår man de fleste kræftceller ihjel. Men sygdommen dukker ofte op igen. Kræftceller er helt afhængige af onkogener. Og forskerne har nu opdaget, at denne afhængighed har at gøre med en specifik svaghed i kræftcellernes energiforsyning. Den ny viden kan bruges til at udvikle kombinationsbehandlinger, som kan kvæle de mest sejlivede kræftceller. Læs mere: Forskere afslører kræftcellers ømme punkt Bedste behandling for brystkræft-kvinder med flere andre sygdomme Professor, overlæge Marianne Ewertz, Odense Universitetshospital (2013) Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder, og hyppigheden stiger med alderen. Det samme gør hyppigheden af andre sygdomme hos kræftpatienten. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan flere sygdomme (komorbiditet) samtidig med kræft påvirker dødeligheden og undersøge effekten af forebyggende efterbehandling, f.eks. kemoterapi. Resultaterne viste, at ca. hver fjerde brystkræftpatient har flere andre sygdomme samtidig med brystkræft. Overlevelsen efter brystkræft er forbedret undtagen for de kvinder, som i alvorlig grad har flere andre sygdomme end kræft. Forskningen viste, at risikoen for at dø af brystkræft steg i takt med graden af de andre samtidige sygdomme. Til gengæld virkede kræftbehandlingen lige så godt hos patienter med en mild til moderat grad af andre sygdomme. Forskernes konklusion er, at brystkræftpatienter bør tilbydes forebyggende efterbehandling, hvis de overhovedet kan tåle det under hensyntagen til deres andre sygdomme. Læs mere: Multisygdom og overlevelse efter behandling for tidlig brystkræft

13 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 11 Kræft og psyke Smerter hos kræftpatienter Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Kræft er ikke blot en sygdom, der rammer kroppen. En kræftdiagnose og efterfølgende behandling påvirker de fleste patienter psykisk og socialt på en lang række forskellige områder. Forskere ved Aarhus Universitetshospital har de sidste ti år haft fokus på psykiske og sociale følger efter kræft fra angst og depression, problemer med familie og job til betydningen af psykologhjælp, religion og alternativ behandling. Projekterne har gjort os klogere på de mange følger efter en kræftsygdom og har været med til at udvikle nye støttetilbud og anden hjælp til, at kræftpatienter også kan få et godt liv efter en kræftsygdom. Projekterne spænder vidt indenfor den psykosociale kræftforskning. (Her kan bl.a. nævnes nedenstående emner, som uddybes i efterfølgende afsnit) Psykiske problemer som følge af kræft og kræftbehandling Kemohjerne bivirkninger efter kemoterapi Søvnproblemer, stress, smerter og andre bivirkninger efter kræft Alternativ behandling som f.eks. Mindfulness Tro og religions betydning for kræftpatienter Hvordan takler man følelser som f.eks. angst og uro Hvad betyder kommunikationen mellem kræftpatienter og behandlere og plejepersonale Læs mere: Ovennævnte projekter er uddybet med artikler i de følgende kapitler af resumeerne. Projekterne er ligeledes grundigere beskrevet i den lange artikel version på Cancer.dk Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Bedre livskvalitet efter kræftbehandling er i fokus, eftersom flere og flere kræftpatienter overlever og skal overvinde senfølger og bivirkninger efter behandlingen. Det gælder også smerter. En stor dansk undersøgelse af kvinder med brystkræft viser, at mange oplever smerter helt op til 16 måneder efter operationen. Hver 3. kvinde oplevede smerter næsten hver dag eller hele tiden, og hver 10. kvinde oplevede smerterne som meget eller ekstremt belastende. 7-9 år senere, havde 20 pct. af kvinderne fortsat smerter næsten hver dag eller hele tiden. Udover typen af operation, var der også en sammenhæng mellem smerter og patienter med lavere uddannelse og indkomst, ringere fysik, søvnproblemer og flere depressive symptomer. Flere undersøgelser tyder på, at psykologisk behandling i mindre omfang kan afhjælpe smerterne. Men der er i høj grad behov for mere forskning i behandling mod smerter blandt kræftpatienter og kræftoverlevere. Læs mere: Øvrige projekter om Psykosocial kræftforskning

14 s. 12 Kræftens Bekæmpelses forskning Opløsningsmiddel kan give leverkræft Forskningsenheden Kost, gener og miljø, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Det klorede opløsningsmiddel triklorethylen (TRI), som har været brugt i over 100 år inden for jern- og metalindustrien og på renserier, øger risikoen for leverkræft. Det viser en undersøgelse af nordiske arbejdere i årene , som var udsat TRI. Det interessante er, at formålet med undersøgelsen oprindeligt var at vise, at arbejdstagerne ikke fik lever- og hjerneskader af TRI. Men ved hjælp af cancerregistrene har forskerne efterfølgende opdaget, at de TRI-udsatte arbejdere har dobbelt så stor risiko for leverkræft sammenlignet med andre indbyggere i de tre nordiske lande. I undersøgelsen ses også øget forekomst af non-hodgkin s lymfom blandt mænd og hos kvinder øget forekomst af kræft i livmoderhalsen. Det sidste er dog mere usikkert, om det skyldes TRI. Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere fastslået, at TRI øger risikoen for nyre- og leverkræft og non-hodgkin s lymfom. Læs mere: Opløsningsmiddel øger risiko for leverkræft Behandling af smerter hos kræftpatienter Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet Behandling med såkaldte opioider *(f.eks. morfin) er hjørnestenen i behandling af kræftsmerter og anbefales i øvrigt af verdenssundhedsorganisationen WHO. Behandlingen kan imidlertid have bivirkninger. Undersøgelser viser, at patienter med akutte og kroniske smerter har nedsatte kognitive funktioner. Mange kræftpatienter som behandles for smerter, lider ofte af glemsomhed, nedsat opmærksomhed, øget distraktion og forvirring. Herudover er mange kræftpatienter også tit plaget af andre symptomer, f.eks. depression, vægttab, træthed etc., som også kan påvirke de kognitive funktioner. I de følgende projekter undersøger forskere fra Rigshospitalet samspillet mellem smerter, smertestillende medicin og kognitiv funktion hos kræftpatienter med henblik på at forbedre smertebehandlingen. *) Opioiderne udvindes af råopium, med morfin og kodein som de mest kendte. Læs mere: Ny viden om behandling af smerter hos kræftpatienter Projekt 1: Smerte og kognitive funktioner i hjernen Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet I forsøget undersøger forskerne, hvordan de kognitive processer i hjernen (tænkning, erkendelse og erfaring) påvirkes af smerter og smertebehandling med opioider. I forsøget udsættes raske frivillige forsøgspersoner for smerte og behandles med smertestillende medicin remifentanil (morfinlignende præparat). Resultaterne viser, at de kognitive funktioner hos forsøgspersonerne bliver forringet af både smerter men også af selve den smertestillende medicin. De kognitive funktioner forringes yderligere ved voldsomme pludselige smerter. Den ny viden om disse komplicerede sammenhænge om patienters smerteoplevelser har stor betydning, hvis lægerne skal blive bedre til at lindre og behandle smerter hos f.eks. kræftpatienter. Læs mere: Projekt 1: Kognitiv funktion hos raske forsøgspersoner, som udsættes for akut smerte før og under behandling med det smertestillende middel remifentanil

15 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 13

16 s. 14 Kræftens Bekæmpelses forskning Projekt 2: Bedre tests af hjernefunktioner hos kræftpatienter Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet (2013) Der mangler gode testmetoder og enighed om, hvordan man bedst måler kognitive funktioner i hjernen f.eks. i forbindelse med test af hjernefunktionerne hos kræftpatienter, som får smerte-dæmpende medicin. I dette forsøg med 300 kræftpatienter og 300 kontrolpersoner fra hhv. Danmark og Brasilien undersøges fem forskellige neuropsykologiske tests, som også tidligere har været brugt på kræftpatienter. De foreløbige resultater viser, at både patienterne selv og deres pårørende oplever, at de kognitive funktioner forringes Opioider er som nævnt en hjørnesten i smertebehandlingen af kræftpatienter. Det er derfor afgørende, at vi kan måle, hvordan opioider påvirker kræftpatienter. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, men forskerne håber på at udvikle bedre kognitive tests, der kan bruges i fremtiden. Læs mere: Projekt 2: Vurdering af den kognitive funktion hos kræftpatienter Nyt våben i kampen mod brystkræft Forskningsenheden Celledød og metabolisme, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Op mod 80 pct. af alle danske brystkræftpatienter lider af hormonfølsom brystkræft, som bl.a. behandles med antihormon tamoxifenbehandling. Men desværre udvikler en del kvinder resistens og får tilbagefald indenfor ti år. På baggrund af en ny undersøgelse har forskerne arbejdet på at udvikle en kombinationsbehandling, som både kan uskadeliggøre østrogenreceptoren og samtidig bremse signalmolekylerne fra vækstfaktorreceptorerne. Den metode slukker så at sige de signaler i kræftcellen, som styrer de processer, der får brystkræftcellerne til at vokse uhæmmet. Østrogenreceptoren kan uskadeliggøres enten ved at give et andet antihormon kaldet fulvestrant eller ved at benytte nogle nye genteknologiske metoder, som fjerner østrogenreceptoren helt fra cellerne. Læs mere: Nyt våben i kampen mod brystkræft Tidlig diagnose Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Hvordan får vi danskerne til at gå tidligere til læge med kræftsymptomer? Hvordan får vi den praktiserende læge til at lytte til patienten og være særligt opmærksom på kræft? Hvordan styrker vi samarbejdet mellem praktiserende læger og resten af sundhedsvæsenet? Kræftens Bekæmpelse har sammen med Novo Nordisk Fonden sat særligt fokus på disse spørgsmål. Forskningen sker gennem Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP. For at sikre optimal overlevelse efter kræft er det vigtigt, at sygdommen opdages tidligt, for så er chancen for at overleve og komme sig efter sygdommen størst. Derfor har CaP haft fokus på hele patientforløbet og indsamlet en lang række forskningsresultater fra patientens første symptomer til udredning hos lægen, behandling på hospitalet og efterbehandling. Læs mere: Hurtigere diagnose og be handling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

17 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 15 De første kræftpakker Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Resultater fra Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis (CaP) har været med til at forbedre kræftbehandlingen på en lang række vigtige områder. Forskerne afslørede bl.a., at halvdelen af alle kræftpatienter i Danmark måtte vente mere end tre måneder på at blive behandlet. Kritikken førte til, at sundhedspolitikerne oprettede de første såkaldte kræftpakker med klare regler for ventetider og behandlingsforløb på alle danske hospitaler. Forskerne i Aarhus viste også, at kun halvdelen af kræftpatienterne gik til praktiserende læge med konkrete alarmsymptomer på kræft. Den anden halvdel havde uspecifikke symptomer. Resultaterne førte til at danske regioner oprettede såkaldte Diagnostiske Centre for at forbedre diagnostikken. Sidst men ikke mindst blev der sat fokus på at forbedre de praktiserende lægers udredninger af kræftpatienter, så diagnosen kunne stilles tidligere og patienten kunne sendes videre i behandling. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling.

18 s. 16 Kræftens Bekæmpelses forskning Bedre brug af kræftpakkerne Egen læge spiller vigtig rolle Forskere: Lyt til patienten Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Efter de første kræftpakker blev indført, har forskerne nu sat fokus på at undersøge, hvordan kræftpakkerne kan optimeres og bruges endnu bedre til gavn for kræftpatienterne. Det sker bl.a. gennem nye efteruddannelser for de praktiserende læger. Lægerne får undervisning i alarmsymptomer på kræft. Lægerne lærer også, hvordan de mere aktivt kan bruge den såkaldt udredende sektor (specialister, hospitaler etc.), når en patient kommer til lægen med mere eller mindre uklare symptomer, som kan vise sig at være symptomer på en kræftsygdom. CaPs forskning i, hvad forsinkelser i udredningen betyder for succes i behandling og dermed overlevelse, viser tydeligt, at der er et stort behov for at bruge de nye kræftpakker mere optimalt end i dag. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) En vigtig del af kræftudredningen starter hos den praktiserende læge. Derfor har CaPs forskere arbejdet intensivt med, hvordan man kan støtte de praktiserende læger gennem videreuddannelse i at blive bedre til at opdage symptomerne og sende patienten videre i udredningsforløbet. Ni ud af ti kræftpatienter fortæller om deres symptomer først til egen læge, som er ansvarlig for at henvise til yderligere udredning. Derfor spiller den praktiserende læge en afgørende rolle for tidlig diagnose. CaP har gennem sin forskning indsamlet en bred viden på området og fungerer i dag som et videncenter på området. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Ikke alle kræftsygdomme viser alarmsymptomer i starten. For nogle patienter vil de første tegn på sygdom være træthed eller vægttab. Symptomer som måske virker uspecifikke, men som vi skal sikre bliver hørt hos den praktiserende læge. Forskerne på CaP har derfor fokus på at undersøge, hvordan vi sikrer en responsiv og åben holdning til patienten i det danske sundhedsvæsen. Forskerne ser på sammenhænge mellem de organisatoriske forhold hos de praktiserende læger og patienters beslutninger om at opsøge læge. Forskerne undersøger bl.a., om patienters beslutning om at søge læge også påvirkes af det personlige forhold til læge og sundhedspersonale, og hvad det betyder for patienten, hvis hun mødes med empati og forståelse. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

19 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 17 Patientens aktive rolle Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Hvordan oplever patienten selv sine symptomer, og hvornår går hun til lægen? Det har forskerne på CaP i Aarhus også undersøgt. En forudsætning for tidligere diagnoser er, at den enkelte patient går til lægen hurtigst muligt i sygdomsforløbet. Det kræver, at patienten er opmærksom på sine symptomer. Derfor har forskerne undersøgt, hvordan patienter selv tolker forandringer i kroppen, ubehag og sygdomssymptomer. Undersøgelsen viser bl.a., at folk trækker på mange forskellige former for viden (oplysningskampagner, biografisk viden, kulturel/ lægmandsviden), når de skal vurdere deres symptomer. Gennem et stort internationalt samarbejde har CaP vist, at der er en del patienter, som overser eller ignorerer symptomer på kræft. Den viden har skabt opmærksomhed om problemet og medvirket til, at sundhedspolitikerne har startet en stor national oplysningskampagne om emnet. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

20 s. 18 Kræftens Bekæmpelses forskning

21 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 19 CaP nu og i fremtiden Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis blev indviet i 2010 og er nu det største af sin art i verden. CaP har indsamlet og udviklet en stor videnbase om, hvordan man håndterer kræftudredningen i det danske sundhedsvæsen. CaP har også støttet sundhedspolitikerne med en lang række forslag til forbedringer. CaP har et stærkt internationalt samarbejde og har også været en aktiv medspiller i udviklingen af det danske sundhedsvæsen og givet væsentlige input til Kræftplan II og III. I kommende forskningsprojekter vil forskerne arbejde videre med at afdække, hvordan vi kan opdage tegn på kræft endnu tidligere, hvordan vi kan lave bedre og billigere undersøgelser, ligesom CaP vil se på effekten af at få stillet kræftdiagnoser tidligere. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Naturmedicin, healing og andre alternative behandlinger Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Der er stor interesse for såkaldt komplementær og alternativ behandling (KAB). Derfor er der også brug for bedre information til kræftpatienter om effekten og bivirkninger af alternativ behandling, ligesom der er behov for mere viden om hvordan kræftpatienter bruger alternativ behandling. Flere undersøgelser viser, at hver anden kræftpatient benytter alternative behandlingsformer. Disse patienter er generelt yngre, har bedre økonomi, højere uddannelse, er spirituelle og har sundere livsstil. Hver 3. bruger oplevede at behandlingen virkede positivt på deres kræftsygdom. Undersøgelser viser dog også, at patienternes forventninger har større effekt end selve behandlingen. Mens man forventer, at alternativ behandling også giver forbedret livskvalitet, viser undersøgelser omvendt, at det ikke generelt er tilfældet. Forbedret livskvalitet gælder formentligt kun for en mindre gruppe patienter med særlig positiv indstilling til alternativ behandling. Læs mere: Øvrige projekter om Psykosocial kræftforskning Luftforurening med partikler øger risiko for lungekræft Forskningsenheden Kost, gener og miljø, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Mennesker, der bor i områder med meget partikelforurening i luften, har større risiko for at få lungekræft. Det viser en stor undersøgelse med mennesker foretaget i otte europæiske lande. Partiklerne stammer bl.a. fra dieselbiler, industri og brændeovne. Undersøgelsen er unik, fordi man har sammenholdt data fra mange forskellige europæiske områder og befolkninger. Undersøgelsen viser, at partikelforurening - selv under EU s grænseværdier - øger risikoen for lungekræft. Når forskerne fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse i en samlet analyse finder, at partikelforurening øger risikoen for lungekræft, så vejer det tungt. Det førte i efteråret til, at IARC under FNs sundhedsorganisation WHO klassificerede, at udendørs luftforurening med partikler kan stemples som sikkert kræftfremkaldende for mennesker. Læs mere: Partikelforurening øger risiko for lungekræft

Kræftens Bekæmpelse: 15 års succeser i kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse: 15 års succeser i kræftforskning Kræftens Bekæmpelse: 15 års succeser i kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 2014 Udarbejdet af Mette Weber og Bodil Kofoed Layout Marianne Glynstrup Indholdsfortegnelse s. 1 Indholdsfortegnelse Forord: 15

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013 Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2013 Forord Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 17266 Grafisk

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise Foto: Iris Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan undgår du tarmkræft Faresignaler du skal være opmærksom på Guide: Sådan undgår du kræft Kostråd: Det skal du spise Tarmkræft

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter til supplerende behandling af kræftpatienter Af Bent Alsø, medlem af PROPA, bestyrelsesmedlem i CytoVac A/S Er cellebaseret styrkelse og aktivering af immunforsvaret en fremtidig supplerende behandlingsmulighed

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere