Kræftens Bekæmpelse. 15 års succeser i kræftforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftens Bekæmpelse. 15 års succeser i kræftforskning"

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse 15 års succeser i kræftforskning

2 Kræftens Bekæmpelse 2014 Udarbejdet af Mette Weber og Bodil Kofoed Layout Marianne Glynstrup

3 Indholdsfortegnelse s. 1 Indholdsfortegnelse Forord: 15 års kræftforskning i Danmark 15 års fremskridt, der nytter Forvandling af kræftceller til normale celler Sluk for kræftcellers energiforsyning Bedste behandling for brystkræft-kvinder med flere andre sygdomme Kræft og psyke s. 7 s. 10 s. 10 s. 10 s. 11 Forskere: Lyt til patienten Patientens aktive rolle CaP nu og i fremtiden Naturmedicin, healing og andre alternative behandlinger Luftforurening med partikler øger risiko for lungekræft s. 16 s. 17 s. 19 s. 19 s. 19 Smerter hos kræftpatienter Opløsningsmiddel kan give leverkræft Behandling af smerter hos kræftpatienter Projekt 1: Smerte og kognitive funktioner i hjernen Projekt 2: Bedre tests af hjernefunktioner hos kræftpatienter Nyt våben i kampen mod brystkræft Tidlig diagnose De første kræftpakker s. 11 s. 12 s. 12 s. 12 s. 14 s. 14 s. 14 s. 15 Når immunsystemet rammes af kræft: Lymfekræft i huden Genbrug af kendte lægemidler mod kræft Selvmords-protein og kræftcellers kommunikation Nye behandlinger til tyk- og endetarmskræft Overlevere efter børnekræft risikerer flere psykiske lidelser Kræftcellers DNA- reparation Værdighedssamtaler - et nyt tilbud til kræft- patienter s. 20 s. 21 s. 21 s. 22 s. 23 s. 23 s. 23 Bedre brug af kræftpakkerne s. 16 Hvede-fuldkorn beskytter bedre end rug s. 24 Egen læge spiller vigtig rolle s. 16 Brystkræft og ny viden om hormonbehandlingerne s. 24

4 s. 2 Indholdsfortegnelse Massiv strålebehandling af svulster i lunge og lever Rekonstruktion af bryst efter kræft Ny opfindelse til bedre PET-scanning af kræft s. 24 s. 25 s. 25 Ny viden om aggressiv kræft i hjernen Kvinder, kræft og rehabilitering Jagten på at bremse spredning af aggressiv brystkræft s. 32 s. 32 s. 33 Nordisk samarbejde om kræfttal Mænd kan undgå at blive overbehandlet for prostatakræft Bivirkninger efter behandling af kræft i endetarm D-vitamins rolle i kroppens beskyttelse mod kræft s. 26 s. 26 s. 27 s. 28 Biomarkører kan udpege kræftceller på et tidligt stadie Årsager til resistens ved antihormonbehandling af kræft Kræft i blære og nyrer Kræftpatienter har øget risiko for søvnproblemer s. 33 s. 34 s. 34 s. 34 Dårlig social og økonomisk position giver dårlig overlevelse Skræddersyet behandling af patienter med blærekræft s. 28 s. 29 Ny viden om triple-negativ brystkræft Håb for bedre behandling mod spredt kræft Bedre strålebehandling - færre skader s. 35 s. 35 s. 36 Mere viden om kræftpatienters behov for hjælp Genændringer afslører leukæmipatienters overlevelse s. 29 s. 30 Kemohjerne hos kræftpatienter undersøges nærmere Strålebehandling af blærekræft s. 36 s. 37 Triklorætylen og kræft s. 30 Mobiltelefoner øger ikke risikoen for hjernekræft s. 37 Ultralyds-scanninger ved mavekræft s. 30 Strålebehandling af lungekræft s. 37 Ældre og kræft s. 31 Luftforurening øger risikoen for lungekræft s. 38

5 Indholdsfortegnelse s. 3 Strålebehandling af liv- moderhalskræft s. 39 Kommunikation mellem patient og læge s. 46 Kræftoverlevere får sunde børn Strålebehandling af hoved-hals kræft Nemmere diagnose af blærekræft med urinprøve s. 39 s. 39 s. 40 Formaldehyd øger risikoen for flere typer af kræft N-3 fedtsyrer forebygger ikke brystkræft Fattigdom øger depressioner s. 47 s. 48 s. 48 Oncogener en tændknap for kræft s. 40 Posttraumatisk stress (PTSD) s. 48 Strålebehandling fanger kræftsvulster, som flytter sig Bedre screening mod livmoderhalskræft Forebyggelse af tarmkræft Risiko for brystkræft i det andet bryst s. 42 s. 42 s. 42 s. 43 Andre traumatiske oplevelser og PTSD Mænd og testikelkræft Mindfulness terapi mod angst og depression Brug af mobiltelefoner i Norden øger ikke forekomsten af hjernekræft s. 49 s. 49 s. 49 s. 50 Ægtefæller til kvinder med brystkræft bliver oftere deprimerede Opdagelse af nyt signalsystem Bedre skræddersyet kræftbehandling i fremtiden Hemmeligheden bag cellernes selvmord Håndtering af følelser efter kræftdiagnose s. 43 s. 43 s. 44 s. 45 s. 45 Kræftpatienter får for lidt hjælp Aktive befolkningsundersøgelser Smertestillende medicin sænker risikoen for kræft Stress, immunforsvar og kræft Hormonbehandling for nedsat frugtbarhed øger ikke kræftrisiko s. 50 s. 51 s. 51 s. 52 s. 53 Kræftprofil kan afsløre brystkræft tidligt s. 46 Brystkræft og den bedste antihormonbehandling s. 53

6 s. 4 Indholdsfortegnelse Tro og religion s. 54 Fra genforandringer til modermærkekræft s. 62 Brystkræft og kombinationsbehandling s. 54 HPV-vaccinen får det officielle blå stempel s. 62 Markør for spredning af kræft s. 55 Opdagelse af ny enzymfamilie i kræftceller s. 63 Markant social ulighed i kræftoverlevelse Behandling mod brystkræft giver ikke kemohjerne Radon i hjemmet og leukæmi hos børn Behandling af børnekræft en dansk succes Børnekræft starter før fødslen s. 56 s. 56 s. 57 s. 57 s. 58 Brystkræftfamilier og årsag til arvelig brystkræft Kroppens immunforsvar og jagten på ny kræftvaccine Immunterapi Herlev Hospital i front Immunforsvaret hjælpes til at genkende kræftceller s. 64 s. 64 s. 64 s. 65 Kemoterapi virker forskelligt s. 58 Succesfuld immunterapi mod modermærkekræft s. 65 Bivirkninger efter børnekræft s. 60 Immunterapi mod mange kræftformer s. 66 Opskrift på stopklods mod kræft s. 60 T-celler effektivt våben mod kræft s. 67 Fuldkorn og nordisk kost Natarbejde anerkendt som årsag til brystkræft Ny opdagelse af proteiner i cellernes kontrol ved DNA-skader Bivirkninger af kræftbehandling Opdagelse af sejlivede kræftceller med stammecelle-egenskaber s. 60 s. 61 s. 61 s. 61 s. 62 Kræftceller dræbes indefra af deres egne giftige lysosomer Sjusk med anmeldelse af arbejdsskader ved kræft UG til forsøg med lindrende behandling Dræber T-celler mod kræft Cyster afslører brystkræft s. 67 s. 67 s. 68 s. 68 s. 69

7 Indholdsfortegnelse s. 5 Ny viden om genskader s. 69 Stress giver ikke kræft s. 76 Medicin mod depressioner dræber kræftceller s. 70 Kræftrisiko ved højspændingsledninger s. 77 Hormonbehandlinger og brystkræft s. 70 Kræftrisiko ved mineraluld? s. 77 Nyt antistof bremser kræftcellers vokseværk s. 70 Celler produceres til forskning i verdensklasse s. 77 Kræftcellers svage punkt: lysosomerne s. 71 Opdagelse af nyt gen ved modermærkekræft s. 72 Alkohol øger risiko for brystkræft s. 72 Forsøg med at stoppe sejlivede kræftceller, som overlever behandling s. 73 Protein Hsp70 beskytter kræftcellerne mod kroppens eget forsvar s. 73 Bremseklods mod spredning af kræft s. 73 Bedre diagnoser af bryst- og blærekræft s. 74 En verdenssensation: Et kig ind i en kræftcelle s. 74 På vej mod vaccine mod kræft s. 74 Biobanken leverer masser af ny viden om kræft s. 75 Sejlivede brystkræftceller kan dræbes ved at skifte til ny behandling Børnekræft og øget risiko for kræft senere s. 75 s. 75 Nederst i hver beskrivelse står en henvisning (med rødt) til at læse mere. Disse tekster kan findes i pdf-version på

8 s. 6

9 Forord s års kræftforskning i Danmark 15 års fremskridt, der nytter Kræftens Bekæmpelse støtter hvert år dansk kræftforskning med cirka 250 millioner kr. Og de mange millioner nytter. Det viser de seneste års små og store fremskridt indenfor kræftforskningen. Vi har sat kræftforskningen under lup for at se, hvad der er kommet ud af de seneste 15 års intensiv forskning; dels fremskridt, som Kræftens Bekæmpelses egne forskere har bidraget med og dels resultater, som andre danske kræftforskere har stået for med støtte fra de mange millioner kr., som danskerne hvert år indsamler og giver til Kræftens Bekæmpelse. Kræftforskning betaler sig Kræftens Bekæmpelse driver selv egen forskning i Center for Kræftforskning, som år efter år markerer sig i verdensklasse indenfor international forskning. Forskningscentret ligger på Strandboulevarden i København og huser bl.a. moderne laboratorier og en stor biobank med data fra godt danskere. Her arbejder danske og internationale forskere fra mere end 20 forskellige lande. Kræftens Bekæmpelse støtter også en stor del af den kræftforskning, som foregår på landets hospitaler og universiteter og har her et tæt samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste kræftforskere rundt om i landet. - De mange millioner, som vi investerer i kræftforskning betaler sig. Ingen tvivl om det! Det viser de seneste års forskningsresultater. Der er sket mange fremskridt, som tilsammen har været med til at forbedre kræftbehandlingen og ikke mindst forlænge overlevelsen inden for de fleste kræftsygdomme. Og det er værd at glæde sig over, fastslår direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens gåder? Har vi så løst kræftens gåder? Nej, men vi er godt på vej! Kræft er ikke én men mange sygdomme. Og derfor er der ikke én, men mange forskellige løsninger på kræftens gåder. Vi har i det følgende bedt en række fremtrædende danske kræftforskere om at beskrive de væsentligste resultater af deres arbejde, som har bidraget til nogle af de mange fremskridt indenfor forebyggelse af kræft, nye, bedre behandlingsmetoder og hjælp til at få et godt liv igen efter en kræftsygdom. For at lette overskueligheden har vi så vidt muligt placeret hver artikel efter årstal. Denne version består af resumeer af hver artikel, som forhåbentlig kan give et hurtigt overblik over de mange forskellige forskningsresultater. Artiklerne, som danner baggrund for disse resumeer, kan læses i deres fulde længde på Cancer.dk. Rigtig god læselyst Direktør Leif Vestergaard Pedersen Kræftens Bekæmpelse

10 s. 8

11 Her gør din støtte en forskel: De vigtigste forskningsresultater fra Kræftens Bekæmpelse ( )

12 s. 10 Kræftens Bekæmpelses forskning Forvandling af kræftceller til normale celler Professor i Molekylær Onkologi Bo Porse, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet (2014) Forskere på Finsenlaboratoriet ved Rigshospitalet har med data fra leukæmipatienter udviklet nye metoder til at sammenligne gener i kræftceller med gener fra normale celler. Målet var at finde nye svagheder i kræftceller, som kan angribes med behandling. Forskerne har opdaget stoffer, som kan bruges til at vende kræftcellernes unormale mønstre i generne til mønstre, som findes i normale celler. Metoden ser ud til at kunne bruges på længere sigt til at slå kræftcellerne ihjel og kan også bruges til at forudsige, hvordan patienter vil reagere på kemoterapi, og om patienterne eventuelt vil have bedre gavn af en anden behandling f.eks. knoglemarvstransplantation. Læs mere: Forskning i genaktivitet kan fører til nye målrettede behandlinger Sluk for kræftcellers energiforsyning Forskningsenheden Genomintegritet, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Forskere har opdaget, hvordan man kan kvæle kræftceller ved at slukke for deres tilførsel af energi. For uden energi kan kræftceller ikke vokse vildt og sprede sig. Hvis man kan slukke for energiforsyningen, så vil kræftcellerne dø. De såkaldte onkogener producerer kemisk energi til cellerne. BRAF (V600E) er et sådan onkogen, som specifikt driver forsyningen af energi til modermærkekræftceller. Hvis man bekæmper onkogenet BRAF (V600E) med kræftmedicinen vemurafenib, så slår man de fleste kræftceller ihjel. Men sygdommen dukker ofte op igen. Kræftceller er helt afhængige af onkogener. Og forskerne har nu opdaget, at denne afhængighed har at gøre med en specifik svaghed i kræftcellernes energiforsyning. Den ny viden kan bruges til at udvikle kombinationsbehandlinger, som kan kvæle de mest sejlivede kræftceller. Læs mere: Forskere afslører kræftcellers ømme punkt Bedste behandling for brystkræft-kvinder med flere andre sygdomme Professor, overlæge Marianne Ewertz, Odense Universitetshospital (2013) Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder, og hyppigheden stiger med alderen. Det samme gør hyppigheden af andre sygdomme hos kræftpatienten. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan flere sygdomme (komorbiditet) samtidig med kræft påvirker dødeligheden og undersøge effekten af forebyggende efterbehandling, f.eks. kemoterapi. Resultaterne viste, at ca. hver fjerde brystkræftpatient har flere andre sygdomme samtidig med brystkræft. Overlevelsen efter brystkræft er forbedret undtagen for de kvinder, som i alvorlig grad har flere andre sygdomme end kræft. Forskningen viste, at risikoen for at dø af brystkræft steg i takt med graden af de andre samtidige sygdomme. Til gengæld virkede kræftbehandlingen lige så godt hos patienter med en mild til moderat grad af andre sygdomme. Forskernes konklusion er, at brystkræftpatienter bør tilbydes forebyggende efterbehandling, hvis de overhovedet kan tåle det under hensyntagen til deres andre sygdomme. Læs mere: Multisygdom og overlevelse efter behandling for tidlig brystkræft

13 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 11 Kræft og psyke Smerter hos kræftpatienter Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Kræft er ikke blot en sygdom, der rammer kroppen. En kræftdiagnose og efterfølgende behandling påvirker de fleste patienter psykisk og socialt på en lang række forskellige områder. Forskere ved Aarhus Universitetshospital har de sidste ti år haft fokus på psykiske og sociale følger efter kræft fra angst og depression, problemer med familie og job til betydningen af psykologhjælp, religion og alternativ behandling. Projekterne har gjort os klogere på de mange følger efter en kræftsygdom og har været med til at udvikle nye støttetilbud og anden hjælp til, at kræftpatienter også kan få et godt liv efter en kræftsygdom. Projekterne spænder vidt indenfor den psykosociale kræftforskning. (Her kan bl.a. nævnes nedenstående emner, som uddybes i efterfølgende afsnit) Psykiske problemer som følge af kræft og kræftbehandling Kemohjerne bivirkninger efter kemoterapi Søvnproblemer, stress, smerter og andre bivirkninger efter kræft Alternativ behandling som f.eks. Mindfulness Tro og religions betydning for kræftpatienter Hvordan takler man følelser som f.eks. angst og uro Hvad betyder kommunikationen mellem kræftpatienter og behandlere og plejepersonale Læs mere: Ovennævnte projekter er uddybet med artikler i de følgende kapitler af resumeerne. Projekterne er ligeledes grundigere beskrevet i den lange artikel version på Cancer.dk Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Bedre livskvalitet efter kræftbehandling er i fokus, eftersom flere og flere kræftpatienter overlever og skal overvinde senfølger og bivirkninger efter behandlingen. Det gælder også smerter. En stor dansk undersøgelse af kvinder med brystkræft viser, at mange oplever smerter helt op til 16 måneder efter operationen. Hver 3. kvinde oplevede smerter næsten hver dag eller hele tiden, og hver 10. kvinde oplevede smerterne som meget eller ekstremt belastende. 7-9 år senere, havde 20 pct. af kvinderne fortsat smerter næsten hver dag eller hele tiden. Udover typen af operation, var der også en sammenhæng mellem smerter og patienter med lavere uddannelse og indkomst, ringere fysik, søvnproblemer og flere depressive symptomer. Flere undersøgelser tyder på, at psykologisk behandling i mindre omfang kan afhjælpe smerterne. Men der er i høj grad behov for mere forskning i behandling mod smerter blandt kræftpatienter og kræftoverlevere. Læs mere: Øvrige projekter om Psykosocial kræftforskning

14 s. 12 Kræftens Bekæmpelses forskning Opløsningsmiddel kan give leverkræft Forskningsenheden Kost, gener og miljø, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Det klorede opløsningsmiddel triklorethylen (TRI), som har været brugt i over 100 år inden for jern- og metalindustrien og på renserier, øger risikoen for leverkræft. Det viser en undersøgelse af nordiske arbejdere i årene , som var udsat TRI. Det interessante er, at formålet med undersøgelsen oprindeligt var at vise, at arbejdstagerne ikke fik lever- og hjerneskader af TRI. Men ved hjælp af cancerregistrene har forskerne efterfølgende opdaget, at de TRI-udsatte arbejdere har dobbelt så stor risiko for leverkræft sammenlignet med andre indbyggere i de tre nordiske lande. I undersøgelsen ses også øget forekomst af non-hodgkin s lymfom blandt mænd og hos kvinder øget forekomst af kræft i livmoderhalsen. Det sidste er dog mere usikkert, om det skyldes TRI. Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere fastslået, at TRI øger risikoen for nyre- og leverkræft og non-hodgkin s lymfom. Læs mere: Opløsningsmiddel øger risiko for leverkræft Behandling af smerter hos kræftpatienter Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet Behandling med såkaldte opioider *(f.eks. morfin) er hjørnestenen i behandling af kræftsmerter og anbefales i øvrigt af verdenssundhedsorganisationen WHO. Behandlingen kan imidlertid have bivirkninger. Undersøgelser viser, at patienter med akutte og kroniske smerter har nedsatte kognitive funktioner. Mange kræftpatienter som behandles for smerter, lider ofte af glemsomhed, nedsat opmærksomhed, øget distraktion og forvirring. Herudover er mange kræftpatienter også tit plaget af andre symptomer, f.eks. depression, vægttab, træthed etc., som også kan påvirke de kognitive funktioner. I de følgende projekter undersøger forskere fra Rigshospitalet samspillet mellem smerter, smertestillende medicin og kognitiv funktion hos kræftpatienter med henblik på at forbedre smertebehandlingen. *) Opioiderne udvindes af råopium, med morfin og kodein som de mest kendte. Læs mere: Ny viden om behandling af smerter hos kræftpatienter Projekt 1: Smerte og kognitive funktioner i hjernen Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet I forsøget undersøger forskerne, hvordan de kognitive processer i hjernen (tænkning, erkendelse og erfaring) påvirkes af smerter og smertebehandling med opioider. I forsøget udsættes raske frivillige forsøgspersoner for smerte og behandles med smertestillende medicin remifentanil (morfinlignende præparat). Resultaterne viser, at de kognitive funktioner hos forsøgspersonerne bliver forringet af både smerter men også af selve den smertestillende medicin. De kognitive funktioner forringes yderligere ved voldsomme pludselige smerter. Den ny viden om disse komplicerede sammenhænge om patienters smerteoplevelser har stor betydning, hvis lægerne skal blive bedre til at lindre og behandle smerter hos f.eks. kræftpatienter. Læs mere: Projekt 1: Kognitiv funktion hos raske forsøgspersoner, som udsættes for akut smerte før og under behandling med det smertestillende middel remifentanil

15 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 13

16 s. 14 Kræftens Bekæmpelses forskning Projekt 2: Bedre tests af hjernefunktioner hos kræftpatienter Professor, overlæge, dr.med. Per Sjøgren; Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet (2013) Der mangler gode testmetoder og enighed om, hvordan man bedst måler kognitive funktioner i hjernen f.eks. i forbindelse med test af hjernefunktionerne hos kræftpatienter, som får smerte-dæmpende medicin. I dette forsøg med 300 kræftpatienter og 300 kontrolpersoner fra hhv. Danmark og Brasilien undersøges fem forskellige neuropsykologiske tests, som også tidligere har været brugt på kræftpatienter. De foreløbige resultater viser, at både patienterne selv og deres pårørende oplever, at de kognitive funktioner forringes Opioider er som nævnt en hjørnesten i smertebehandlingen af kræftpatienter. Det er derfor afgørende, at vi kan måle, hvordan opioider påvirker kræftpatienter. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, men forskerne håber på at udvikle bedre kognitive tests, der kan bruges i fremtiden. Læs mere: Projekt 2: Vurdering af den kognitive funktion hos kræftpatienter Nyt våben i kampen mod brystkræft Forskningsenheden Celledød og metabolisme, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Op mod 80 pct. af alle danske brystkræftpatienter lider af hormonfølsom brystkræft, som bl.a. behandles med antihormon tamoxifenbehandling. Men desværre udvikler en del kvinder resistens og får tilbagefald indenfor ti år. På baggrund af en ny undersøgelse har forskerne arbejdet på at udvikle en kombinationsbehandling, som både kan uskadeliggøre østrogenreceptoren og samtidig bremse signalmolekylerne fra vækstfaktorreceptorerne. Den metode slukker så at sige de signaler i kræftcellen, som styrer de processer, der får brystkræftcellerne til at vokse uhæmmet. Østrogenreceptoren kan uskadeliggøres enten ved at give et andet antihormon kaldet fulvestrant eller ved at benytte nogle nye genteknologiske metoder, som fjerner østrogenreceptoren helt fra cellerne. Læs mere: Nyt våben i kampen mod brystkræft Tidlig diagnose Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Hvordan får vi danskerne til at gå tidligere til læge med kræftsymptomer? Hvordan får vi den praktiserende læge til at lytte til patienten og være særligt opmærksom på kræft? Hvordan styrker vi samarbejdet mellem praktiserende læger og resten af sundhedsvæsenet? Kræftens Bekæmpelse har sammen med Novo Nordisk Fonden sat særligt fokus på disse spørgsmål. Forskningen sker gennem Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP. For at sikre optimal overlevelse efter kræft er det vigtigt, at sygdommen opdages tidligt, for så er chancen for at overleve og komme sig efter sygdommen størst. Derfor har CaP haft fokus på hele patientforløbet og indsamlet en lang række forskningsresultater fra patientens første symptomer til udredning hos lægen, behandling på hospitalet og efterbehandling. Læs mere: Hurtigere diagnose og be handling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

17 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 15 De første kræftpakker Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Resultater fra Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis (CaP) har været med til at forbedre kræftbehandlingen på en lang række vigtige områder. Forskerne afslørede bl.a., at halvdelen af alle kræftpatienter i Danmark måtte vente mere end tre måneder på at blive behandlet. Kritikken førte til, at sundhedspolitikerne oprettede de første såkaldte kræftpakker med klare regler for ventetider og behandlingsforløb på alle danske hospitaler. Forskerne i Aarhus viste også, at kun halvdelen af kræftpatienterne gik til praktiserende læge med konkrete alarmsymptomer på kræft. Den anden halvdel havde uspecifikke symptomer. Resultaterne førte til at danske regioner oprettede såkaldte Diagnostiske Centre for at forbedre diagnostikken. Sidst men ikke mindst blev der sat fokus på at forbedre de praktiserende lægers udredninger af kræftpatienter, så diagnosen kunne stilles tidligere og patienten kunne sendes videre i behandling. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling.

18 s. 16 Kræftens Bekæmpelses forskning Bedre brug af kræftpakkerne Egen læge spiller vigtig rolle Forskere: Lyt til patienten Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Efter de første kræftpakker blev indført, har forskerne nu sat fokus på at undersøge, hvordan kræftpakkerne kan optimeres og bruges endnu bedre til gavn for kræftpatienterne. Det sker bl.a. gennem nye efteruddannelser for de praktiserende læger. Lægerne får undervisning i alarmsymptomer på kræft. Lægerne lærer også, hvordan de mere aktivt kan bruge den såkaldt udredende sektor (specialister, hospitaler etc.), når en patient kommer til lægen med mere eller mindre uklare symptomer, som kan vise sig at være symptomer på en kræftsygdom. CaPs forskning i, hvad forsinkelser i udredningen betyder for succes i behandling og dermed overlevelse, viser tydeligt, at der er et stort behov for at bruge de nye kræftpakker mere optimalt end i dag. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) En vigtig del af kræftudredningen starter hos den praktiserende læge. Derfor har CaPs forskere arbejdet intensivt med, hvordan man kan støtte de praktiserende læger gennem videreuddannelse i at blive bedre til at opdage symptomerne og sende patienten videre i udredningsforløbet. Ni ud af ti kræftpatienter fortæller om deres symptomer først til egen læge, som er ansvarlig for at henvise til yderligere udredning. Derfor spiller den praktiserende læge en afgørende rolle for tidlig diagnose. CaP har gennem sin forskning indsamlet en bred viden på området og fungerer i dag som et videncenter på området. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Ikke alle kræftsygdomme viser alarmsymptomer i starten. For nogle patienter vil de første tegn på sygdom være træthed eller vægttab. Symptomer som måske virker uspecifikke, men som vi skal sikre bliver hørt hos den praktiserende læge. Forskerne på CaP har derfor fokus på at undersøge, hvordan vi sikrer en responsiv og åben holdning til patienten i det danske sundhedsvæsen. Forskerne ser på sammenhænge mellem de organisatoriske forhold hos de praktiserende læger og patienters beslutninger om at opsøge læge. Forskerne undersøger bl.a., om patienters beslutning om at søge læge også påvirkes af det personlige forhold til læge og sundhedspersonale, og hvad det betyder for patienten, hvis hun mødes med empati og forståelse. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

19 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 17 Patientens aktive rolle Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Hvordan oplever patienten selv sine symptomer, og hvornår går hun til lægen? Det har forskerne på CaP i Aarhus også undersøgt. En forudsætning for tidligere diagnoser er, at den enkelte patient går til lægen hurtigst muligt i sygdomsforløbet. Det kræver, at patienten er opmærksom på sine symptomer. Derfor har forskerne undersøgt, hvordan patienter selv tolker forandringer i kroppen, ubehag og sygdomssymptomer. Undersøgelsen viser bl.a., at folk trækker på mange forskellige former for viden (oplysningskampagner, biografisk viden, kulturel/ lægmandsviden), når de skal vurdere deres symptomer. Gennem et stort internationalt samarbejde har CaP vist, at der er en del patienter, som overser eller ignorerer symptomer på kræft. Den viden har skabt opmærksomhed om problemet og medvirket til, at sundhedspolitikerne har startet en stor national oplysningskampagne om emnet. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling

20 s. 18 Kræftens Bekæmpelses forskning

21 Kræftens Bekæmpelses forskning s. 19 CaP nu og i fremtiden Professor Peter Vedsted, antropolog Rikke Sand Andersen, psykolog Anette Fischer Pedersen, Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis CaP - Aarhus Universitet (2013) Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis blev indviet i 2010 og er nu det største af sin art i verden. CaP har indsamlet og udviklet en stor videnbase om, hvordan man håndterer kræftudredningen i det danske sundhedsvæsen. CaP har også støttet sundhedspolitikerne med en lang række forslag til forbedringer. CaP har et stærkt internationalt samarbejde og har også været en aktiv medspiller i udviklingen af det danske sundhedsvæsen og givet væsentlige input til Kræftplan II og III. I kommende forskningsprojekter vil forskerne arbejde videre med at afdække, hvordan vi kan opdage tegn på kræft endnu tidligere, hvordan vi kan lave bedre og billigere undersøgelser, ligesom CaP vil se på effekten af at få stillet kræftdiagnoser tidligere. Læs mere: Tidlig diagnose og behandling: Fra patientens første symptomer til udredning og behandling Naturmedicin, healing og andre alternative behandlinger Professor Bobby Zachariae, Psykoonkologi; Aarhus Universitet og Universitetshospital (2013) Der er stor interesse for såkaldt komplementær og alternativ behandling (KAB). Derfor er der også brug for bedre information til kræftpatienter om effekten og bivirkninger af alternativ behandling, ligesom der er behov for mere viden om hvordan kræftpatienter bruger alternativ behandling. Flere undersøgelser viser, at hver anden kræftpatient benytter alternative behandlingsformer. Disse patienter er generelt yngre, har bedre økonomi, højere uddannelse, er spirituelle og har sundere livsstil. Hver 3. bruger oplevede at behandlingen virkede positivt på deres kræftsygdom. Undersøgelser viser dog også, at patienternes forventninger har større effekt end selve behandlingen. Mens man forventer, at alternativ behandling også giver forbedret livskvalitet, viser undersøgelser omvendt, at det ikke generelt er tilfældet. Forbedret livskvalitet gælder formentligt kun for en mindre gruppe patienter med særlig positiv indstilling til alternativ behandling. Læs mere: Øvrige projekter om Psykosocial kræftforskning Luftforurening med partikler øger risiko for lungekræft Forskningsenheden Kost, gener og miljø, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (2013) Mennesker, der bor i områder med meget partikelforurening i luften, har større risiko for at få lungekræft. Det viser en stor undersøgelse med mennesker foretaget i otte europæiske lande. Partiklerne stammer bl.a. fra dieselbiler, industri og brændeovne. Undersøgelsen er unik, fordi man har sammenholdt data fra mange forskellige europæiske områder og befolkninger. Undersøgelsen viser, at partikelforurening - selv under EU s grænseværdier - øger risikoen for lungekræft. Når forskerne fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse i en samlet analyse finder, at partikelforurening øger risikoen for lungekræft, så vejer det tungt. Det førte i efteråret til, at IARC under FNs sundhedsorganisation WHO klassificerede, at udendørs luftforurening med partikler kan stemples som sikkert kræftfremkaldende for mennesker. Læs mere: Partikelforurening øger risiko for lungekræft

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

FORSKNING. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2011

FORSKNING. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2011 FORSKNING for livet Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2011 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2011 2 Vision og 2015 mål Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge, at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013

Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 2 Fem operationer, 33 strålebehandlinger, flere kemokure og nu palliativ (lindrende) behandling. Sådan er situationen for 50-årige Villads Jørgensen, der for tre år

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING 2008 KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING 2008 KRÆFTENS BEKÆMPELSE FREM MOD 2015 VISION Kræftens Bekæmpelses vision er et Liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 50 øje med Her er faresignalerne Kræftegn du skal holde 18 sider Kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Læger overser skjulte farer...4

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Vi vil vinde. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009

Vi vil vinde. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009 Vi vil vinde Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009 2 Kræftens bekæmpelse frem mod 2015 Vision Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge, at kræftsygdomme opstår

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere