Atypisk parkinsonisme II
|
|
- Vibeke Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 899 Atypisk parkinsonisme II Hans Ulrik Jørgensen & Lene Maria Werdelin Progressiv supranukleær parese Den anden af tre artikler om atypisk parkinsonisme gennemgår progressiv supranukleær parese. Sygdommen er karakteriseret ved progredierende parkinsonisme med overvejende aksial rigiditet, tidligt indsættende postural instabilitet med faldtendens, dysfunktion af frontallappen og demens. BIOGRAFI: Lene Maria Werdelin er overlæge, dr.med., Hans Ulrik Jørgensen læge og klinisk assistent, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. HANS ULRIK JØRGENSENS ADRESSE: Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Progressiv supranuklær parese (PSP) er en sporadisk optrædende langsomt fremadskrivende neurodegenerativ sygdom, som første gang indgående blev beskrevet af Steel, Richardson og Olzewski i 1963 og Symptomer MOTORSYMPTOMER Sygdommen debuterer hyppigt med uforklarlige fald og faldtendens, hvor patienten oftest falder bagover. Dette skyldes tab af de posturale reflekser. Dette medfører ofte, før diagnosen er stillet, udredning for cerebrovaskulær lidelse, kardiel synkope, vestibulær lidelse eller epilepsi. Siden tilkommer typisk symmetrisk parkinsonisme i form af bradykinesi og rigiditet. Rigiditeten er mere udtalt aksialt i truncus og nakke, i forhold til ekstremiteterne. Parkinsonismen ved PSP er som regel mere udtalt proksimalt end distalt. Den aksiale rigiditet medfører en karakteristisk rank kropsholdning og retrocollis. Sygdommen kan i nogle tilfælde debutere med asymmetrisk parkinsonisme og kan da i starten forveksles med Parkinsons sygdom. Hviletremor forekommer sjældent. Som følge af nedsat frekvens af synkning ses tendens til spytflåd. Dystoni forekommer hyppigst i hoved/ ansigt i form af m. frontalis-overaktivitet og blefarospasmer, mens ekstremitetsdystoni forekommer sjældent. Parkinsonismen responderer ofte kun i mild grad på l-dopa-behandling, og
2 900 ATYPISK PARKINSONISME virkningen af behandlingen er ofte kortvarig. ØJENSYMPTOMER Synsproblemer optræder tidligt og beskrives som læsevanskeligheder, dobbeltsyn og sløret syn. Øjensymptomer i form af den for PSP så karakteristiske supranukleære blikparese, udvikles ofte først efter nogle års sygdomsvarighed. Før den vertikale blikparese udvikles, ses først nedsat hastighed af de vertikale sakkader og siden også af de horisontale sakkader. Square wave Jerks, som er hurtige horisontale øjenbevægelser frem og tilbage, ses hyppigt ved PSP og skyldes nedsat evne til at holde blikket fikseret. Den supranukleære blikparese er kendetegnet ved bevarede oculocephale reflekser. Den vertikale blikparese besværliggør fødeindtagelse da patienten har svært ved at se tallerknen, hvilket medfører tilsmudning af tøj (sloppy tie sign). Da blinkfrekvensen er nedsat i udtalt grad, kan der tilkomme øjengener i kraft af tørre øjne. Der ses øjenlågsapraksi, hvor patienten har besværet eller langsommelig øjenåbning eller lukning. Klinisk kan man teste dette, idet patienten specielt har svært ved at åbne eller lukke øjnene på kommando. Ufrivillige kraftfulde kontraktioner i m. orbicularis oculi (blefarospasmer), som fremtvinger øjenlukning ses hyppigt hos PSP-patienter. Kombinationen af nedsat blinkfrekvens og løftede øjenbryn/øjenlågsretraktion som følge af dyston spænding i m. frontalis, resulterer i et stirrende og forbløffet ansigtsudtryk. PSEUDOBULBÆRE/BULBÆRE SYMPTOMER Dysfagi forekommer ofte tidligt i forløbet, og senere i forløbet kan synkningen være så besværet, at det nødvendiggør anlæggelse af PEG-sonde. Dysartri forekommer også og er typisk af hypokinetisk-spastisk karakter. Emotionel inkontinens (pseudobulbær affekt) med stemningsinkongruent gråd og latter ses ofte. Demens forekommer hyppigt, men i varierende sværhedsgrad. DYSFUNKTION AF FRONTALLAPPEN Frontallapssymptomer ses tidligt i sygdomsforløbet i form af lædering af abstrakt tænkning og nedsat evne til problemløsning. Motorisk perseveration forekommer også hyppigt. En almindelig måde at teste på, om der er motoriske perseverationer, er, at patienten efter forevisning bedes om at klappe lige så mange gange som undersøgeren (typisk klapper man 3 gange). Ved motorisk perseveration vil patienten fortsætte med et par klap ekstra ud over de 3 (sign d applause). Imitativ adfærd, hvor patienten uopfordret efterligner undersøgerens bevægelser, ses også. Tendens til at patienten gentager ord eller sætninger flere gange i træk (palilali) ses. Andre frontallapssymptomer, såsom aspontanitet, emotionel affladning, bradyfreni og uhæmmet adfærd (frontal disinhibering) er også ofte til stede. Som tegn på diffus påvirkning af frontallappen ses der ofte primitive reflekser, såsom griberefleks, snout-refleks, og palmo-mentum-refleks. Symptomerne er resumeret i Fig. 1.
3 901 Ekstrapyramidale symptomer Symmetrisk parkinsonisme i form af rigiditet og hypokinesi. Symptomerne mere udtalt proksimalt end distalt Udtalt aksial rigiditet Retrocollis Tidlig postural instabilitet og faldtendens Kun sjældent tremor Hoved/ansigts-dystoni (blefarospasmer/ dyston spænding i m. frontalis) Evt. pyramidebanesymptomer Let spasticitet Livlige senereflekser Ekstensivt plantart respons Bulbære/pseudobulbære symptomer Dysartri Dysfagi Emotionel inkontinens Øjensymptomer Square wave jerks (små hurtige rykvise horisontale bevægelser, som skyldes nedsat evne til at holde blikket fikseret) Langsomme sakkader Vertikal blikparese Blefarospasmer Øjenlågsretraktion (skyldes dyston spænding i m. frontalis) Udtalt nedsat blinkfrekvens Demens Forekommer hyppigt, men i varierende sværhedsgrad Dysfunktion af frontallappen Eksekutiv dysfunktion Emotionel affladning apati Nedsat motivation, tab af interesser, aspontanitet Perseveration Palilali Imitativ adfærd Bradyfreni Primitive reflekser (udtryk for diffus påvirkning af frontallappen) Frontal disinhibering Fig. 1. Symptomer ved progressiv supranukleær parese. Diagnostik Diagnosen stilles på baggrund af den neurologiske undersøgelse og de karakteristiske symptomer. Symptomerne er progredierende, oftest symmetrisk, parkinsonisme med overvejende aksial rigiditet og typisk lette ekstremitetssymptomer. Der er tidligt indsættende postural instabilitet og faldtendens. Samtidig ses tidligt i sygdomsforløbet tegn på frontallap affektion. Den supranuklerære vertikale blikparese ses ofte først udviklet nogle år inde i sygdomsforløbet. Endvidere ses pseudobulbær parese. I starten af sygdommen kan det være svært at afgrænse sygdommen over for andre sygdomme med parkinsonisme og demens. Diagnostikken kan også vanskeliggøres af, at der forekommer atypiske manisfestationer af sygdommen, f.eks. fravær af vertikal supranukleær blikparese. Generelt kan man sige, at faldtendensen optræder tidligere i sygdomsforløbet end ved andre atypiske former for parkinsonisme og Parkinsons sygdom. Ved MSA optræder faldtendensen ofte først på det tidspunkt, hvor der er tilkommet symptomer fra det autonome nervesystem. Faldtendensen indtræder først relativt sent i forløbet ved Parkinsons sygdom. Parkinsonismen ved PSP responderer kun i ringe grad på behandling med l- dopa, og effekten af behandlingen er ofte kortvarig. Dette kan afgrænse PSP over for Parkinsons sygdom, men ikke over for andre former for atypisk parkinsonisme. I de mest anvendte diagnostiske kriterier for PSP (NINDS-PSP-konsensuskriterier) opererer man med 3 variable: mulig
4 902 ATYPISK PARKINSONISME Fig. 2. MR-skanning hos PSP-patient (sagiftalt snit). Der ses udtalt atrofi af mesencephalon. bekræfte diagnosen atypisk parkinsonisme. Skanningen kan dog ikke skelne mellem MSA og PSP, og en normal IBZM- SPECT udelukker ikke atypisk parkinsonisme. MR-skanning af cerebrum er ofte uspecifik i starten af sygdommen, men senere i forløbet ses atrofi af mesencephalon (Fig. 2 og 3) og følgende forstørrelse af 3. ventrikel. T 2-vægtede billeder viser diffuse højsignalforandringer i tectum og tegmentum i mesencephalon og pons. Man kan sige, at MR-skanning udmærker sig ved, at den kan udelukke andre årsager til symptomerne, men at den ikke alene kan bruges til at stille diagnosen. Fig. 3. Koronal MR-skanning visende ligeledes udtalt atrofi af mesencephalon (samme patient som i Fig. 2). PSP, sandsynlig PSP og sikker PSP. Sidstnævnte er en patologisk diagnose. Parakliniske undersøgelser SPECT-IBZM af hjernen kan påvise tab af D 2-receptorer i basalganglierne, hvilket ikke forekommer ved Parkinsons sygdom, og skanningen kan derfor bruges til at Behandling Behandling med levo-dopa og dopaminagonist kan i starten have nogen effekt på symptomerne. Effekten er i de fleste tilfælde utilfredsstillende, og sjældent af længere varighed. Behandling med glutamatreceptorantagonisten amantadin kan bedre den motoriske funktion i nogen grad, og en del patienter oplever i hvert fald en subjektiv forbedring. Depression og pseudobulbær affekt kan behandles med SSRI-præparater. Botulinumtoksin kan med god effekt anvendes til behandling af blefarospasmer, eller smerter betinget af dystoni i nakkemuskulatur. Spytflåd kan behandles med antikolinergt virkende præparat (atropindråber eller tabletter) eller ved Botox-injektion i spytkirtler. Regelmæssig fysioterapi er vigtig for at vedligeholde ledbevægelighed, balance, koordination og i det hele taget daglig funktionsevne. Ergoterapeutisk indsats
5 903 ligeledes vigtig, også med hensyn til hjælpemidler i hverdagen. Ved dysfagi er det vigtigt at instruere i ordentlige spisevaner og valg af fødeemner. Det sidste blandt andet for at forebygge aspiration. Ved svær dysfagi kan det blive nødvendigt med anlæggelse af PEG-sonde. Ved obstipation er instruktion i ordentlige toiletvaner af største vigtighed. Obstipation behandles endvidere med perorale laksantia og klysma. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Steele JC, Richardson JC, Olszewski J. Progressive supranuclear palsy. A heterogeneous degeneration involving the brain stem, basal ganglia and cerebellum with vertical gaze and pseudobulbar palsy, nuchal dystonia and dementia. Arch Neurol 1964; 10: Golbe LI, Davis PH, Schoenberg BS, Duvoisin RC. Prevalence and natural history of progressive supranuclear palsy. Neurology 1988; 38: Nath U, Ben-Shlomo Y, Thomson RG, Lees AJ, Burn DJ. Clinical features and natural history of progressive supranuclear palsy: a clinical cohort study. Neurology 2003; 60: Vidailhet M, Rivaud S, Gouider-Khouja N, Pillon B, Bonnet AM, Gaymard B et al. Eye movements in parkinsonian syndromes. Ann. Neurol 1994; 35: Rottach KG, Riley DE, DiScenna AO, Zivotofsky AZ, Leigh RJ. Dynamic properties of horizontal and vertical eye movements in parkinsonian syndromes. Ann.Neurol 1996; 39: Rivaud-Pechoux S, Vidailhet M, Gallouedec G, Litvan I, Gaymard B, Pierrot-Deseilligny C Longitudinal ocular motor study in corticobasal degeneration and progressive supranuclear palsy. Neurology 2000; 54: Rascol, O., et al.»square wave jerks in parkinsonian syndromes«. J.Neurol.Neurosurg. Psychiatry 54.7 (1991): Litvan, I., N. Sastry, and B. C. Sonies.»Characterizing swallowing abnormalities in progressive supranuclear palsy«. Neurology 48.6 (1997): Menza, M. A., J. Cocchiola, and L. I. Golbe.»Psychiatric symptoms in progressive supranuclear palsy«. Psychosomatics 36.6 (1995): Goetz CG, Leurgans S, Lang AE, Litvan I. Progression of gait, speech and swallowing deficits in progressive supranuclear palsy. Neurology 2003; 60: Dubois B, Slachevsky A, Pillon B, Beato R, Villalponda JM, Litvan I.»Applause sign«helps to discriminate PSP from FTD and PD. Neurology 2005; 64: Aarsland, D., I. Litvan, and J. P. Larsen.»Neuropsychiatric symptoms of patients with progressive supranuclear palsy and Parkinson s disease«. J.Neuropsychiatry Clin.Neurosci (2001): Litvan I, Agid Y, Calne D, Campbell G, Dubois B, Duvoisin RC et al. Clinical research criteria for the diagnosis of progressive supranuclear palsy (Steele-Richardson-Olszewski syndrome): report of the NINDS-SPSP international workshop. Neurology 1996; 47(1): Litvan I, Agid Y, Jankovic J, Goetz C, Brandel JP, Lai EC et al. Accuracy of clinical criteria for the diagnosis of progressive supranuclear palsy (Steele-Richardson-Olszewski syndrome). Neurology 1996; 46: Burn DJ, Lees AJ. Progressive supranuclear palsy: where are we now? Lancet Neurol 2002; 1: Plotkin M, Amthauer H, Klaffke S, Kuhn A, Ludemann L, Arnold G et al. Combined 123I- FP-CIT and 123I-IBZM SPECT for the diagnosis of parkinsonian syndromes: study on 72 patients. J Neural Transm 2005; 112: Aiba I, Hashizume Y, Yoshida M, Okuda S, Murakami N, Ujihira N. Relationship between brainstem MRI and pathological findings in progressive supranuclear palsy study in autopsy cases. J Neurol Sci 1997; 152: Lang AE. Treatment of progressive supranuclear palsy and corticobasal degeneration. Mov Disord 2005; 20(Suppl 12): S83 S91.
Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereAtypisk parkinsonisme I
787 Atypisk parkinsonisme I Lene Maria Werdelin & Hans Ulrik Jørgensen Multipel systematrofi (MSA) I den første af 3 artikler om atypisk parkinsonisme gennemgås MSA. Det er en neurodegerativ lidelse af
Læs mereAtypisk Parkinsonisme. Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København
Atypisk Parkinsonisme Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København Idiopatisk Parkinson s syge Parkinsonisme Bradykinesi, Rigiditet,
Læs mereTak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.
Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.
Læs mereAtypiske Parkinsontilstande. Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Atypiske Parkinsontilstande Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Hvad er Atypisk Parkinsonisme? En gruppe sygdomme hvor patienterne har Parkinsonisme uden at have Parkinson s syge..
Læs mereAtypisk parkinsonisme III
ATYPISK PARKINSONISME 1029 Atypisk parkinsonisme III Hans Ulrik Jørgensen & Lene Maria Werdelin Corticobasal degeneration Den tredje og sidste artikel i serien om atypisk parkinsonisme omhandler corticobasal
Læs mereParkinson og demens eller demens med parkinsonisme!
Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Specialeansvarlig overlæge, neurolog, lektor Lene Wermuth DemensklinikkenOUH Odense Universitetshospital Læringsmål Hvordan stiller man diagnosen Parkinson/parkinsonisme?
Læs mereDifferentialdiagnostiske udfordringer ved parkinsonisme
Differentialdiagnostiske udfordringer ved parkinsonisme Sára Bech 1, Steven Haugbøl 1 & Kristian Winge 2 STATUSARTIKEL 1) Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital,
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereMultipel systematrofi (MSA)
Multipel systematrofi (MSA) Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Multipel
Læs mereFTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens
FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereAlt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereFald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH
Fald i Neurologisk Perspektiv Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald Fald Drop Attacks Manglende evne til at blive stående i forbindelse med postural udfordring Anfald Pludseligt indsættende og forbigående
Læs mereVaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital
Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs mereDiagnostik og behandling af hovedpine
Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereFAM efteruddannelse Neurologi
FAM efteruddannelse Neurologi 28. februar 2012 Henrik Boye Jensen Afdelingslæge, ph.d.-studerende OUH/Sygehus Sønderjylland Præhospitalsfasen: Tidsforløb Feber? Nakkestivhed? Sværhedsgrad? Hovedpine 0-30
Læs mereNANOS Patient Brochure Anisokori
NANOS Patient Brochure Anisokori Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty and for informational
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereVelkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens
Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens
Læs merePOTS. (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination?
POTS (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination? Louise Brinth Koordinerende Forskningsenhed/Synkopecenter Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Program Hvorfor Synkopecenter
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereTværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies
Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereFrontotemporal Demens
Ætiologi, symptomer og forløb Peter Roos, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet De pårørendes perspektiv Charlotte Helsted Plejemæssige udforinger Trine Bjerregaard Axelsen, Demenscenter Tornhøjhaven, Aalborg
Læs mereDemens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.
Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereBilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Diagnostiske kernekriterier 2. Diagnosen understøttes af A. Adfærdsmæssige forstyrrelser Tale og sprog
Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Personlighedsændring og utilpasset social adfærd er de dominerende træk både initialt og under hele sygdomsforløbet. Instrumentelle funktioner som perception, rumlige
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mere1. Karakteristik af åbenbare sager
(Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/07402 Vejledning om sager, hvor kommunen
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mere- Set fra patienternes perspektiv.
Specialeplanlægning - Set fra patienternes perspektiv. Kræftpatienters præferencer Høj professionel standard Velinformerede og empatiske sundhedsprofessionelle Nem og hurtig adgang Respekt for behov og
Læs mereMeniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16
Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen
Læs mereAutisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:
Autisme i Fokus -Kursus & netværk for hele familien Oversigt over oplæg og workshops: Problemskabende adfærd Trivsel i hele familien Grundkursus i autisme Piger med autisme Sensoriske udfordringer hos
Læs mereSkjern den 26.marts 2014. V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning
Skjern den 26.marts 2014 V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige symptomer i voksenalderen
Læs mereUNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG side 1 af 7
UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Verbal kommunikation Normal Dysartri Impressiv afasi Ekspressiv afasi Perseveration Sikker ja/nej-kommunikation Nonverbal
Læs mereNeurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014
Neurologiske sygdomme og vandladningsgener Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Normal vandladning Urinblærens opgave er at opbevare urin og udskille den på et socialt acceptabelt
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereKognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom nye danske forskningsresultater
Kognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom nye danske forskningsresultater Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Ida Unmack Larsen, Cand.
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereTALEBESVÆR VED MUNDHULECANCER. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
TALEBESVÆR VED MUNDHULECANCER Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Fakta om talebesvær på grund af mundhulecancer Mundhulecancer behandles med operation og/eller stråleterapi.
Læs mereDiagnosernes Himmelflugt og Designede Orden. Anders Petersen
Diagnosernes Himmelflugt og Designede Orden Anders Petersen Diagnosekultur Dagsorden Velkommen til diagnosekulturen Diagnosekulturens orden Diagnosekulturens konsekvenser Diagnosekultur Diagnosekultur
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs merePARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning
DANMODIS 2011 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning Diagnose, forløb og behandling fra et tværfagligt perspektiv 2. Udgave 2011. DANSK SELSKAB FOR BEVÆGEFORSTYRRELSER 1 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereDe 2D Constraints, der findes i programmet, er vist herunder (dimension er også en form for 2D Constraint). Fig. 298
Inventor 2011 - Del 1 Featuren Circular Pattern 2D Constraints Constraints er bindinger, der kan oprettes mellem de forskellige elementer i fx en Sketch. Du har allerede arbejdet med nogle af dem, programmet
Læs mereBilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker
Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.
Læs mereKvalitetsstandard Tryghedskald Godkendt i byrådet d. xxx. 1 of 5
Kvalitetsstandard Tryghedskald Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv dialog
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereOprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov.
Punkt 4. Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. 2012-29688. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, At der etableres 15 pladser internt
Læs mereHvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede.
Udviklingshæmmet At være udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling, som
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereHvordan spotter vi et potentielt uhensigtsmæssige forløb
Hvordan spotter vi et potentielt uhensigtsmæssige forløb Temadag om lægelig videreuddannelse OUH Odense og Svendborg 5. Februar 2015 Jonna Skov Madsen, PhD PKL i Region Syd og Centerleder Center Sygehus
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereHenrik Gansgaard, journalist, Dansk Epilepsiforening. En høj pris
Henrik Gansgaard, journalist, Dansk Epilepsiforening En høj pris 10-årige Christoffer Højrup Pedersen fra Gjerrild på Djursland fik epilepsi for godt fire år siden. Og øjeblikkeligt blev hans liv et andet.
Læs mereKap.11. Undersøgelse og behandling af pt. er med posturale forstyrrelser/ abnorm postural kontrol.
Relevans ift projekt Skriftlig dokumentation: Angiver tilgang fra det brede til det specifikke i undersøgelsen. Funktionsundersøgelse såvel kvalitativt som kvantitativt. Bygget op på baggrund af teori
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mere